Dette notat er en anbefaling til udmøntningen af Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af værdighedspuljen svarende til kr.

Transkript

1 Udmøntning af værdighedspuljen Dette notat er en anbefaling til udmøntningen af Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af værdighedspuljen svarende til kr. Anbefalingen er udarbejdet af en nedsat arbejdsgruppe bestående af følgende repræsentanter: Ældrerådet ved Iver Poulsen og Mette Nordentoft Madsen Handicaprådet ved Ole Matthesen DSR ved Tina Jørgensen FOA ved Grethe Madsen Eva Sønderby Jepsen, hjemmeplejeleder Birte Stræde Simonsen, plejehjemsleder Vibeke Drachmann, Områdeleder Ulla Svendsen, Leder for Sundhedscenter Vest John Christensen, Sundheds- og omsorgschef Morten Lassen, konsulent Notatet beskriver en række områder, der blandt arbejdsgruppens medlemmer er fundet væsentlige i forhold til implementeringen af Værdighedspolitikken og som derigennem vil give et løft af ældreområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dog har det ikke været muligt for arbejdsgruppen at opnår entydig enighed om samtlige punkter samt om størrelsen på de afsatte beløb. Derfor vil notatet præsentere henholdsvis flertallets anbefaling samt mindretallets. 1. Demensområdet Antallet af borgere med demens er gradvist stigende som følge af den voksende ældrebefolkning. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, var der i 2015 estimeret personer med demens i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dette tal forventes at stige til i 2020, altså en stigning på 12,8 %. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der 71 demenspladser fordelt på 8 skærmede enheder af forskellige størrelser. En skærmede enhed er en enhed med overskuelige rammer, 6-10 beboere og med en fast personalegruppe med specielle kompetencer inden for demensområdet. Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler at afsætte et beløb svarende til kr. til arbejdet med demensramte borgere. Midlerne fordeles inden for følgende 3 områder: - Ekstra normering på plejehjemmenes demensafsnit, svarende til ca kr. af ovenfornævnte beløb. - Indretningsændringer på plejehjemmene med udgangspunkt i de dementes behov. Erfaringer fra andre kommuner viser en positiv effekt af brugen af specialuddannede indretningsarkitekter, der med fokus på dementes behov, kan give anbefalinger til demensvenlig indretning. Det er ligeledes en forudsætning, at sikkerhed for kommunens personale tænkes ind i løsningerne. - Puljepenge til nye initiativer i Beløbets størrelse vil afhænge af udgiftens størrelse fra punktet ovenfor. Puljepengene er i høj grad tiltænkt de mulige initiativer, der fremkommer af Social- og Sundhedsudvalgets nedsatte arbejdsgruppe vedrørende demensområdet. Et mindretal bestående af repræsentanter fra ældrerådet ønsker at fordele midlerne på følgende måde: kr. til flere daghjemspladser for demente kr. til indretningsændringer på eksisterende plejehjem med udgangspunkt i demente.

2 2. Terminalpleje/værdig død/palliativ indsats En værdig afslutning på livet omhandler i særlig grad nærvær, tryghed og omsorg. Den sidste tid skal altid planlægges med udgangspunkt i den ældres ønsker og behov. Samtidig skal de pårørende have mulighed for at tage afsked med deres kære i trygge og rolige omgivelser. Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler at afsætte kr. til arbejdet med det palliative område. Et mindretal bestående af repræsentanter fra Ældrerådet ønsker at hæve beløbets størrelse til kr. Der er enighed i arbejdsgruppen i forhold til midlernes anvendelse. Således anbefales midlerne ligeligt fordelt mellem ekstra normering og opkvalificering af medarbejderne. Ved ekstra normering menes flere hænder og dermed mere tid hos den døende. Ved opkvalificeringen tænkes i særlig grad på efteruddannelse af en række nøglepersoner på det palliative område. Opkvalificeringen er i særlig grad relevant i 2016, da samtlige af værdighedspuljens midler skal anvendes i løbet af 2. halvår af Ekstra normering hos hjemmeplejen Til at styrke arbejdet med en værdig ældrepleje, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen at afsætte kr. til en generel personaleopnormering hos kommunens hjemmeplejeenheder. Et mindretal bestående af repræsentanter fra Ældrerådet ønsker at hæve beløbets størrelse til kr. Der er enighed i arbejdsgruppen i forhold til beløbets anvendelse. Således har ekstra normeringen et bredt sigte i forhold til det daglige arbejde hos enhederne. Dog anbefaler arbejdsgruppen, at der i særlig grad prioriteres i forhold til spisesituationer, hvor borgere med særlige begrænsninger har behov for øget hjælp og støtte. Ligeledes anbefaler arbejdsgruppen, at der prioriteres i forhold til opgaver med faldforebyggelse, hvor arbejdet med faldudredninger kræver et øget ressourcebehov. Et sidste punkt, er arbejdet med styrkelsen af sociale relationer for de svageste ældre. Et muligt indsatsområde er via udbygning af klippekortsordningen. Klippekortsordningen giver de svageste ældre en mulighed for at få hjælp fra kommunens ansatte til forskellige aktiviteter, valgt og bestemt af den ældre. 4. Ekstra normering hos Ældrecentre Til at styrke arbejdet med en værdig ældrepleje, anbefaler et flertal i arbejdsgruppen at afsætte kr. til en generel personaleopnormering hos kommunens ældrecentre. Et mindretal bestående af repræsentanter fra Ældrerådet ønsker at hæve beløbets størrelse til kr. Der er enighed i arbejdsgruppen i forhold til beløbets anvendelse. Ekstra normeringen har et bredt sigte i forhold til det daglige arbejde hos ældrecentrene. Arbejdsgruppen anbefaler 3 specifikke områder, der bør prioriteres i forhold til ekstra normeringen. Det første område er spisesituationerne på ældrecentrene. Der afsættes derfor midler til mere hjælp og nærvær til de beboere, hvor spisesituationen er vanskelig. Her tænkes i særlig grad på hjælp til de beboer, der ikke selv kan klare spisesituationen og som derfor har behov for hjælp til madning. Der tænkes ligeledes på indførelse af såkaldte pædagogiske måltider, hvor én eller flere af ældrecentrets medarbejdere spiser med ved

3 bordet, og derigennem er en naturlig del af spisesituationen, samtidig med, at medarbejderen kan observere og understøtte de beboere, der har behov for ekstra hjælp. Det næste område, der prioriteres, er arbejdet med sociale relationer og aktiviteter. Via øgede midler til arbejdet med aktiviteter på de enkelte ældrecentre, styrkes de ældres sociale relationer. Samtidig giver de gode oplevelser en øget livskvalitet, der automatisk kan aflæses i den generelle trivsel på ældrecentrene for beboere såvel personale. Det sidste punkt omhandler opgaver i forhold til faldforebyggelse, hvor arbejdet med faldudredninger kræver et øget ressourcebehov og som derfor bør opprioriteres. 5. Ekstra normering af plejeboliger - Fjordparken Det er essentielt for en værdig ældrepleje, at kommunen kan tilbyde en plejebolig når behovet opstår. Det er særligt i kommunens centerbyer, at søgningen efter plejeboliger er størst. Fjordparken Ældrecenter er et nybygget ældrecenter, der stod færdig i efteråret På nuværende tidspunkt, kan Fjordpark tilbyde 4 almindelige plejeboliger. Dette antal er ikke tilstrækkelig for en by af Ringkøbings størrelse. Dette kan også aflæses på Fjordparkens venteliste, der den senere tid er voksende. Derfor anbefaler et flertal i arbejdsgruppen at afsætte kr. til konvertering af 10 ældreboliger til 10 plejeboliger på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing. Et mindretal i arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet, mener ikke, at ekstra normeringen af plejeboliger på Fjordparken skal finansieres af midler fra værdighedspuljen. 6. Opgaveglidning De senere år, er arbejdet med sygepleje- og træningsområdet blevet mere komplekst i Ringkøbing- Skjern Kommune. Det skyldes en lang række faktorer, der i mere eller mindre grad knytter sig til opgaveglidning fra Regionen. Accelererende forløb på sygehusene (herunder omlægning fra sengebehandling til ambulant behandling) medfører flere opgaver samt længere og mere komplekse forløb på sygepleje- og træningsområdet. På sygeplejeområdet er antallet af koordinerede opgaver for patientforløbet, mellem sygehusene og kommunerne, markant forøget som resultat af tidlige patientudskrivelser. Ofte modtager kommunen borgerne i mere ustabile forløb, hvorfor hjemmesygeplejen dermed har mange opklarende opgaver. Ligeledes giver det øgede antal ambulante behandlinger på sygehusene, en klar afsmitning på den kommunale sygeplejes arbejde med klargøring af de borgere, der ikke selv magter opgaven. På træningsområdet medfører de tidlige patientudskrivelser fra sygehusene ligeledes et øget pres. Som en konsekvens heraf bliver flere og flere patienter udskrevet inden de er færdigudredt. Dette giver genoptræningsforløbene en yderligere kompleksitet og stiller store krav til det efterfølgende koordinerende arbejde mellem sygehusene, egen læge og kommunens trænende terapeuter. Tilmed viser statistikkerne, at der de seneste to år har været en stigning på 17% i antallet af henvisninger fra sygehusene til den kommunale genoptræning.

4 Udviklingen i opgaveglidningen fra den sekundære sektor til den primære sektor forventes at fortsætte i de kommende år. For at sikre en fortsat høj kvalitet på sygepleje- og træningsområdet anbefaler et flertal i arbejdsgruppen at afsætte kr. til opgavevaretagelse i forhold til opgaveglidning. Et mindretal bestående af Ole Matthesen, Handicaprådet, mener ikke, at opgaver i forhold til opgaveglidning skal finansieres af midler fra værdighedspuljen. 7. GLA:D På Sundhedscenter Vest tilbydes borgere med slidgigt i hofte og knæ et specialdesignet forløb med fokus på træning og individuel uddannelse, så borgerne igen kan tage vare på egen sygdom efter endt forløb. GLA:D står for Godt liv med Artrose i Danmark. GLA:D er et evidensbaseret forløb, der via en national evalueringsindsamling, kontinuerligt måler på en række faktorer hos de deltagende borgere. Der måles bl.a. på smerte intensitet, reducering af medicinforbrug og fysisk aktivitet. Evalueringsresultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune flugter med de nationale gennemsnit. De nationale resultater kan ses herunder: Reducering af smerter: Inden et GLA:D forløb lå borgerne med en smerte intensitet på 48 (målt på en skala fra 1-100, hvor 100 er værst) o Efter endt GLA:D forløb havde de reducerede deres smerter med 23 % Reducering af medicin forbrug: Inden GLA:D tog 57 % smertestillende medicin dagligt o Efter GLA:D tager kun 36 % smertestillende medicin Øge fysisk aktivitet: 32,6 % havde øget deres fysiske aktivitetsniveau efter endt GLA:D forløb. Samlet synes 94 % godt eller meget godt om GLA:D forløbet I øjeblikket har Sundhedscenter Vest en venteliste på 50 personer (svarende til 4 hold), der venter på en plads. Et forløb er normeret til 8 uger med 2 gange træning per uge samt en samtale og test ved start og slut. Derudover udføres en re-test 3 måneder efter endt forløb. En enig arbejdsgruppe anbefaler at afsætte kr. til opstart af yderligere 5 hold ( kr. pr. hold). 8. Gode måltider til ældre i Ringkøbing-Skjern Kommune Mad og måltidet er en vigtig del af tilværelsen for langt de fleste mennesker ung som gammel. I samarbejde med Madkulturen opstartes projektet Gode måltider til ældre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet har til formål at skærpe fokus på mad, måltidet og ernæring blandt Sundhed og Omsorgs enheder og personale.

5 Maden og måltidet skal være en stjernestund, uanset hvor det foregår. Det kræver, at alle, der arbejder tæt sammen med borgerne i hverdagen, har fokus på at skabe de bedste rammer for måltidet. Målet med projektet er at udvikle en fælles ramme for arbejdet med måltider på ældrecentre, og for hjemmeplejens arbejde hos borgere, der modtager madservice. Via projektet udvikles værktøjer til ældrecentrene og hjemmeplejen, der skal understøtte arbejdet med måltider i hverdagen. Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler at afsætte kr. til et nyt projekt omhandlende styrkelse af måltidskulturen hos kommunens ældre. Det afsatte beløb på kr. er et engangsbeløb. Et mindretal i arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Ældrerådet, kan ikke støtte initiativet. De mener at pengene i stedet skal gå til ekstra normering på ældrecentre og i hjemmeplejen. 9. Værdig sagsbehandlingstid Har man som borger i Ringkøbing-Skjern Kommune behov for hjælp til personlig pleje, sygepleje, træning, praktisk hjælp, hjælpemidler, visitering af ældrebolig eller plejebolig, sker det som udgangspunkt via en kontakt til Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg. En værdig ældrepleje er derfor betinget af en hurtig sagsbehandlingstid og en individuel, korrekt vurdering af behovet for hjælp. På baggrund af to udarbejdede rapporter fra konsulenthuset Deloittes, konkluderes, at dimensioneringen af sagsbehandlingen på sundheds- og omsorgsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, er forholdsvis lav sammenlignet med andre kommuner. Sagsbehandlerne i Myndighedsafdelingen har således betydeligt flere borgersager end der typisk ses i andre kommuner. Resultatet af underdimensioneringen er, at sagsbehandlerne har svært ved at nå de fastsatte frister i sagerne og den løbende opfølgning, hvilket i sidste ende har en negativ afsmitning på de borgere, der venter på afgørelser eller opfølgninger. Der afsættes 1 mio. kr. til ansættelse af myndighedspersoner i Sundhed og Omsorg. Punktet er et politisk ønske og har som udgangspunkt ikke været drøftet i arbejdsgruppen. Dog tilkendegiver de to repræsentanter fra Ældrerådet, at de ikke mener, at midler fra værdighedspuljen skal anvendes til finansiering af myndighedspersoner i Sundhed og Omsorg. Ligeledes tilkendegiver Ole Matthesen, Handicaprådet, at punktet i forvejen er bevilget af Byrådet og at midlerne derfor tjener kommunens likviditet.

6 I skemaerne herunder ses ovenstående fordeling i skemaform. Det første skema er den anbefaling, som et flertal i arbejdsgruppen anbefaler. Skema to er den anbefaling som et mindretal bestående af repræsentanter fra Ældrerådet anbefaler. Ole Matthesen fra Handicaprådet støtter op om anbefalingen som præsenteret fra Ældrerådets repræsentanter. Indsats Demens / aflastningspladser Terminalpleje / værdig død / palliativ indsats Ekstra normering i hjemmeplejen Ekstra normering på ældrecentre Ekstra normering af plejeboliger (Fjordparken) Opgaveglidning GLA:D Gode måltider til ældre i Ringkøbing-Skjern Kommune Værdig sagsbehandlingstid I alt Beløb kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Alternativ fordeling af midlerne som anbefalet af arbejdsgruppens repræsentanter fra Ældrerådet og Handicaprådet. Indsats Demens kr. til daghjemspladser for demente kr. til indretningsændringer på eksisterende plejehjem med udgangspunkt i demente. Terminalpleje / værdig død / palliativ indsats Ekstra normering i hjemmeplejen Ekstra normering på ældrecentre Opgaveglidning GLA:D I alt Beløb kr kr kr kr kr kr kr.