Indholdsfortegnelse: Side 1 af 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: Side 1 af 12"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Case Indledning og problemformulering Indhold og metode Interkulturel vejledning Konstruktivistisk vejledning Sociologiske synsvinkler Identitetsudvikling Vejlednings- og læringsstrategier til gavn for tosprogede Kollektiv vejledning i klasse- og praksisrum Teambaseret vejlederindsats Sociale netværk Konklusion Litteraturliste Case Den 6. marts 2007 er Aria blevet indkaldt til en samtale hos en studievejleder på VUC Kolding, fordi hun efter vinterferien er udeblevet fra undervisningen. Studievejlederen har ikke tidligere talt med Aria, da han først ved årsskiftet har overtaget vejledningen af det hold, hvor hun er kursist. Imidlertid har han informationer fra holdets lærerteam, og af Arias journal fremgår det, at hun tidligere har været igennem en personlig krise, som medførte lang tids fravær. Aria er født i Teheran, hvor hun voksede op i en velhavende familie, der handler med tekstiler. Som det ikke var forundt mange piger i Iran, fik hun en kontoruddannelse og arbejdede efterfølgende i farens forretning. Allerede som 17-årig blev hun gift med en ven af familien, men kort tid efter brylluppet måtte han flygte ud af landet pga. mistanke om "statsfjendtlig virksomhed", som det fremgik af retsindkaldelsen. Efter mange måneders flugt havnede han på et asylcenter i Danmark, men ret hurtigt fik han opholdstilladelse. I 1997 krævede han familiesammenføring med sin hustru, og samme år kunne han hente hende i lufthavnen. Sammen kørte de til hans lille lejlighed i Kolding, hvor han arbejdede på et lokalt fjerkræslagteri. Aria fik via sin sagsbehandler tilbudt kurser på Sprogskolen, men både i 98 og 99 måtte hun gå på barsel, så uddannelsen blev usammenhængende. Selvom Aria nød sin rolle som nybagt mor, følte hun sig ensom og isoleret og oplevede det danske sprog som en stor barriere i hverdagen. Med sin mand talte hun kun farsi. Først i december 2002 lykkedes det hende at afslutte danskforløbet på Sprogskolen dog ikke med særligt gode resultater. I 2003 besluttede Aria sig for at tage en rigtig uddannelse. Hun ville være sygeplejerske, og helt imod sin mands ønske opsøgte hun VUC for at komme i gang. Her blev hun Side 1 af 12

3 indskrevet på hold 8, hvor undervisningen er specielt tilrettelagt for tosprogede. Det viste sig, at hun kom til at trives rigtig godt på det lille hold. Hun blev bedre til dansk og fik mere kendskab til dansk kultur og samfundets sociale og politiske system. Samtidigt havde hun et fint forhold til kammeraterne, fik to gode veninder, og den ellers lidt introverte Aria faldt let i snak og lo højlydt. I foråret 2004 blev Aria tilkendt dansk indfødsret, og fra dette tidspunkt lod hun sløret blive derhjemme. I det nye kursusår startede Aria på avu, trin 1, hvilket niveau svarer til en almindelig 9. klasse. Her klarede hun sig knap så godt, for holdet var større og bestod også af "utilpassede" danske unge. I timerne sagde Aria aldrig noget uopfordret, men i mindre grupper med ligestillede deltog hun gerne i samtalen. På konkrete faglige områder gjorde hun dog fremskridt, fx i matematik og i sprogfagenes grammatikindlæring. "Hvis hun får en regel, så lærer hun den og bruger den som værktøj i opgaveløsningen," sagde hendes lærere. Desuden mødte Aria altid op til undervisningen, men januar 2005 skulle vise sig at blive en undtagelse. Med sine 2 børn var Aria flyttet ind i kvindehuset, hvor hun ventede på at blive separeret fra sin mand, der især efter en længere arbejdsløshedsperiode var blevet mere og mere voldelig. I foråret fik Aria en ny lejlighed i et ældre højhusbyggeri og startede endnu en gang på trin 1 i august Nu gennemførte hun trinnet og startede året efter på avu, trin 2. Også på dette tidspunkt omtalte lærerne Aria som en kursist, der udviste for lidt engagement og selvstændighed i timerne, men hun mødte op hver eneste dag indtil den 9. februar, den sidste dag før vinterferien. 5 minutter før den aftalte tid træder Aria ind på studievejlederens kontor. Som altid er hun smilende, meget venlig og virker nærmest taknemmelig for at få lov til at tage plads. Hun er iklædt blå cowboybukser, en grå cardigan, og om halsen bærer hun et diskret sølvkors. Vejlederen starter med at kortlægge "leverum" og spørger bl.a. ind til hendes børn og nye boligsituation. Aria udtrykker tilfredshed og gør opmærksom på, at hun har skiftet navn til Maria. "Så er det nemmere at komme til jobsamtale," mener hun. Da talen falder på VUC og hendes uddannelsesplaner, får vejlederen en overraskelse. Maria vil stoppe på VUC og søger nu efter et rengøringsjob. "Mine børn skal have de samme ting som de andre i klassen," siger hun. "De skal ikke vente på, at jeg bliver sygeplejerske og kan tjene mange penge." Hun er også bange for, at hun ikke kan skrive de projektopgaver, der danner en del af prøvegrundlaget i mundtlig dansk og matematik. "Hvad skal jeg skrive om?" spørger hun. Et øjeblik virker vejlederen selv rådvild, men så tager han telefonen og meddeler omstillingen på VUC: "Må jeg be' om ikke at blive forstyrret i den næste time? Jeg skal tale med Maria!" 2. Indledning og problemformulering Alt tyder på, at vejlederen vil yde sit bedste for at hjælpe Maria. Dette er han også forpligtet til, for i "Lov om valg af uddannelse og erhverv", hedder det i 1, stk. 2: "Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv" - og videre i stk. 4: "Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt". Med sin indvandrerbaggrund har Maria "særlige behov", hvilket tallene fra Danmarks Statistik desværre bekræfter. 3 eksempler: Kun 10 pct. af indvandrerne i alderen år fra ikke-vestlige lande har fuldført en dansk erhvervskompetencegivende uddan- Side 2 af 12

4 nelse - til sammenligning er tallet 66 pct. blandt danskere 1. Af indvandrere, som kom til landet i alderen 6 12 år, opnår kun 31,6 % en gymnasial uddannelse, mens tallet for danskere er 55,1 % 2. Danske studerende har også en bedre fuldførelsesprocent: På gymnasiale og videregående uddannelser er den for hele befolkningen gennemsnitligt 76 %. For indvandrere fra tredjelande er den markant lavere, nemlig 64 % 3. Som bekendt er det regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang fra og med 2015 skal have en erhvervskompetencegivende uddannelse. I den aktuelle restgruppe af unge (ca. 20 %), der ikke får en sådan uddannelse, er indvandrere og efterkommere stærkt overrepræsenterede, idet de udgør en tredjedel af gruppen. Derfor er der brug for en ekstraordinær indsats, bl.a. i vejledningsregi. Vi skal aktivt bidrage til at opfylde regeringens målsætning og omsætte intentionerne i loven om vejledning af 2003 i praksis. Dette kræver refleksioner, løsningsforslag og handlinger i henhold til nedenstående problemformulering: Hvilke vejledningsmæssige og pædagogiske strategier kan bringes i anvendelse for at sikre, at andetsprogede kursister som Maria fastholdes i sit undervisningsforløb på VUC og fortsætter med en erhvervskompetencegivende eller en gymnasial uddannelse? 3. Indhold og metode Uden kendskab til kulturelle forskelle er vejledning af ikke-etniske danskere nærmest dømt til at mislykkes på forhånd. Derfor lader jeg den første del af opgaven omhandle "interkulturel vejledning", hvor jeg henter mange af mine oplysninger fra den hollandske antropolog Geert Hofstede, der i sit hovedværk "Kulturer og organisationer" har beskrevet 74 nationaliteter. I afsnittet kommer en af hans danske kritikere, professor Dominique Bouchet (OU) dog også til orde. I opgaven ønsker jeg at anlægge såvel sociologiske, psykologiske som pædagogiske synsvinkler. Sociologisk tager jeg udgangspunkt i politisk lovgivning og målsætninger. Som teoretisk baggrund har jeg valgt Erik Jørgen Hansens bog: "Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv". Carl Rogers teori om menneskets "aktualiseringstendens" indleder det psykologiske afsnit, hvor spørgsmålet om identitetsdannelse er essentielt, men teorien afløses af socialkonstruktivistiske tilgange. Her tager jeg afsæt i professor Per Schultz Jørgensens artikel: "Den konstruerede identitet" 4. Det sidste afsnit om pædagogik lægger op til et samarbejde mellem vejleder og lærerteam med henblik på at skabe optimale vejlednings- og læringsrum for tosprogede. Eksempelvis skal der etableres sociale netværk, og vejlederen skal være langt mere synlig. Dette kunne hindre, at en kvinde som Maria "dropper ud". 1 Integrationsministeriet: Regeringens integrationsplan: "En ny chance til alle", s Integrationsministeriet: "Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet", s Indenrigsministeriet: "Udlændinges integration i det danske samfund", s Løw, Ole & Svejgaard, Erik: "Psykologiske grundtemaer", s Side 3 af 12

5 4. Interkulturel vejledning For vejlederen er det et uomgængeligt krav at have kulturkendskab, for "hvis man minimerer de kulturelle forskelle, er der risiko for at overføre egne værdier på den unge" 5. Dette ville være mangel på empati og respekt, og hvis den unge eksempelvis kommer fra en kollektivistisk kultur 6, skal vejlederen have forståelse for et evt. ønske om at drøfte valgmulighederne med familien. Med henblik på gennemførelsesvejledningen bør vejlederen kende den unges sociokulturelle kompetencer 7 : Udviser hun/han eksempelvis selvstændighed i de forskellige læringssituationer? Også Peavy betoner vigtigheden af kulturkendskab: "Mennesker, der fødes ind i en kultur, fødes ind i en skabelon for, hvordan livet bør leves." 8 Et lignende udsagn er blevet fremsat af den hollandske antropolog Geert Hofstede, der som forsker har undersøgt og beskrevet 74 nationers kulturelle egenart: "Kultur er mentale programmer hjernens software erhvervet i det sociale miljø, hvor man er opvokset og har høstet sine erfaringer." 9 Kulturen er, som det også fremgår af Hofstedes illustration, noget tillært, der består af symboler, helte, ritualer og værdier. Vigtigst er værdierne, Særegen for gruppen Universel Særegen for individet Symboler Helte Ritualer Værdier Nedarvet og tillært der indlæres i de tidligste barneår, og derfor vil de efter hans mening hele livet igennem føles "rigtige" 10 : Hvad er godt, og hvad er ondt? Hvad er normalt, og hvad er abnormt? Hvad er rent, og hvad er urent? I bogen "Kulturer og organisationer" beskriver Geert Hofstede 4 væsentlige parametre for kulturforståelse, hvilket herunder vil blive skitseret: 1. MDI: Magtdistanceindekset Den danske kultur er bl.a. karakteriseret ved lille magtdistance. Dette indebærer i undervisningsverdenen forventningen om, at kursister selv kan tage initiativer. I mange andre kulturer specielt i ikke-vestlige lande - hersker der stor magtdistance, og en person, der kommer fra en sådan kultur, forventer, at undervisere og vejledere er autoriteter, der kan give klar besked om, hvad man skal gøre, jf. Marias spørgsmål vedr. projektopgaverne: "Hvad skal jeg skrive om?" Måske bliver hun forvirret, når jeg som vejleder opstiller valgmuligheder for hende, som hun efterfølgende skal reflektere over. Under metakommunikationen skal jeg derfor forklare hende mine bevæggrunde for at gøre dette. Tillært Nedarvet 5 Karin Jakobsen og Per S. Søndergaard: "Multikulturel vejledning", s Geert Hofstede & Gert Jan Hofstede: "Kulturer og organisationer", s Undervisningsministeriet: "Unge på vej - gode råd til vejlederen", s. 8 8 R. Vance Peavy: "Konstruktivistisk vejledning", s "Kulturer og organisationer", s "Kulturer og organisationer", s. 25 Side 4 af 12

6 2. IDV: Individualismeindekset Som det fremgår af søjlediagrammet her på siden, har Danmark et højt individualismeindeks. Det har i undersøgelsen vist sig, at der er statistisk relation mellem landets IDV og BNP pr. indbygger 11. Når mennesker får økonomiske resurser, kan de i højere grad "realisere sig selv". Iran må derimod betegnes som et kollektivistisk samfund, idet indekset ligger under 50. I en kollektivistisk kultur går familiens interesser forud for individets. Individet føler loyalitetstrang over for familien og tænker ofte i "vi-form", og familiebegivenheder prioriteres altid højere end arbejds- og uddannelsesmæssige opgaver 12. Som vejleder skal man være klar over, at det i en kollektivistisk kultur "er en dyd at bevare harmonien i det sociale miljø. 13 " Derfor undgår mange personer fra en sådan kultur konfrontationer og siger sjældent "nej", men i stedet for: "Du har måske ret" eller "Vi skal tænke over det". Et "ja" betyder måske bare, at man har hørt, hvad der blev sagt. Derfor er det naturligvis ekstra vigtigt, at vejlederen spejler sine forståelser hos vejledningssøgende. Som underviser skal man vide, at mennesker fra kollektivistiske kulturer kun sjældent tager ordet i større forsamlinger 14. Måske er dette noget af forklaringen på, at "Maria aldrig siger noget uopfordret i timerne"? 3. MAS: Maskulinitetsindekset Det danske samfund er ifølge Hofstede 15 et feministisk land, der drager omsorg for de svage, og hvor gennemsnitskarakteren er normsættende i uddannelsessystemet. I maskuline samfund er den dygtigste elev normsættende. Dette kan bl.a. give sig udslag i modstand mod gruppearbejde. Mht. til dette indeks ligger både Iran og Danmark under gennemsnittet, og fra casen ved vi, at Maria trives bedst i mindre grupper, hvor hun deltager i samtalen Magtdistance, individualisme, maskulinitet og usikkerhedsundvigelse MDI IDV MAS UUI 23 Iran Danmark 4. UUI: Usikkerhedsundvigelsesindekset Derimod er Irans UUI-indeks mere end dobbelt så højt som det danske. Mennesker med et højt UUI føler sig usikre i nye situationer, og i deres kultur findes et utal af skrevne og uskrevne regler. De har behov for stor forudsigelighed, og alt, hvad der er anderledes, er farligt. I samfund med lavt UUI opmuntres børnene derimod til at eksperimentere og kaste sig ud i nye situationer. Alt, hvad der er anderledes, er sjovt. Marias tilbageholdenhed og behov for regler under opgaveløsning kunne godt tolkes som usikkerhed, men denne adfærd har efter min vurdering andre årsager, hvilket jeg vender tilbage til i det pædagogiske afsnit. Netop Maria har gang på gang kastet sig ud i nye anderledes situationer. Med andre ord passer hun ikke helt ind i skabelonen, og 11 "Kulturer og organisationer", s Karin Jakobsen og Per S. Søndergaard: "Multikulturel vejledning", s "Kulturer og organisationer", s "Kulturer og organisationer", s "Kulturer og organisationer", s. 137 Side 5 af 12

7 det samme vil gælde for mange andre indvandrere. Derfor har Hofstede også måttet lægge øre til megen kritik, bl.a. fra Dominique Bouchet, der er professor i afsætningsøkonomi ved Odense Universitet. Han pointerer, at kulturforskelle ikke må simplificeres: "Ingen mennesker besidder en homogen kulturel identitet" 16. I den enkelte nation, i den enkelte by, ja, i det samme hjem kan der være kulturforskelle. Derudover er kulturer ikke statiske, hvilket også tidligere blev sandsynliggjort gennem påvisningen af den statistiske relation mellem IDV og BNP. Hofstedes omfattende og opdaterede beskrivelser af de forskellige kulturer kan dog hjælpe vejlederen med at udvikle sig til en "kulturelt reflekterende vejleder" 17. Vejlederen skal løbende ajourføre sin viden om og forståelse for forskellige kulturer, men må selvfølgelig aldrig være forudindtaget over for en indvandrer. Hun/han skal behandles som et individ og må ikke sættes i bås med eksempelvis prædikatet "iraner". Hofstedes arbejde medvirker til at gøre vejlederen bevidst om, at der kan forekomme kulturforskelle, som udgør en barriere i bestemte læringssituationer. Hans modeller er kun tænkt som en generel indføring i kulturforståelse, og som sådan tjener de efter min mening som en værdifuld og bevidstgørende hjælp Konstruktivistisk vejledning I Undervisningsministeriets temahæfte "Multikulturel vejledning" anbefaler forfatterne Peavys konstruktivistiske vejledningspraksis 18. Jeg er helt enig i denne anbefaling, da mange elementer i hans metode kan fjerne evt. kulturelle barrierer i samtalen: I sin erkendelse af, at der findes lige så mange virkeligheder som individer, møder Peavy den vejledningssøgende med empati og ubetinget respekt. Han anerkender i rosende vendinger vedkommendes personlige egenskaber og kunnen, og hvem har mere brug for det end et menneske, der måske føler sig utryg og underkendt blandt sine nye landsmænd? Dette skaber empowerment under og forhåbentlig også efter samtalen, men det mest kendte og stærkeste redskab er Peavys "mapping". Han beder vejledningssøgende om at tegne et kort over sine leverum. I midten tegnes en cirkel med ordet "Jeg" og rundt omkring fx navne på netværkspersoner, erfaringer, styrkesider og værdier. Gennem de tilhørende narrativer bliver hendes/hans "leve-rum" 19 og tanker herom gjort eksplicitte, eksternaliserede og objektiverede. Problematikken afspejles på et A4-ark og er nu et fælles projekt, der er langt lettere at forholde sig til især for indvandrere, der endnu har svært ved at udtrykke sig præcist på dansk Sociologiske synsvinkler Denne mapping vil også være hensigtsmæssig at anvende i samtalen med Maria. Mht. hendes tidligere og nuværende jobønske skal der tegnes cirkler med ordene "rengøringsassistent", "serviceassistent", "sygeplejerske", "social- og sundhedshjælper" samt andre beslægtede erhverv, som Maria eller vejlederen ser som relevante muligheder. Øvelsen går efterfølgende ud på at beskrive de fordele og ulemper, som de forskellige erhverv kan have i forhold til Marias aktuelle livssituation og det liv, som hun inderst inde drømmer om. Inden den næste samtale vil hun derfor få hjemmearbejde i form af konkrete refleksioner over sit erhvervsvalg. På uddannelsesguiden opfordres hun til at søge yderligere informationer. 16 Dominique Bouchet: "Tvetydigheden i interkulturel kommunikation", s Karin Jakobsen og Per S. Søndergaard: "Multikulturel vejledning", s "Multikulturel vejledning", kapitel 7 19 R. Vance Peavy: "Konstruktivistisk vejledning", s. 63 Side 6 af 12

8 Hvis Marias erhvervsvalg skal blive til størst mulig gavn for hende selv og for samfundet 20, bør vejledningen resultere i, at hun vælger at færdiggøre avu, trin 2, på VUC for herefter at gå i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Af to væsentlige årsager bør Maria afstå fra sin plan om at søge job som rengøringsassistent. I denne jobfunktion vil hun ikke få den fornødne daglige kontakt med danskere 21. Netop denne kontakt har Indenrigsministeriets Tænketank anført som et uomgængeligt kriterium for vellykket integration. Bouchet udtrykker det således: "Integrationen sker gennem sociale netværk og interpersonelle hverdagsrelationer" 22. Dominique Bouchet Det bør ligeledes give anledning til bekymring, at jobbet som rengøringsassistent i mange tilfælde udføres af uuddannet arbejdskraft. Uddannelse er i al almindelighed - og for nydanskere i særdeleshed - bydende nødvendig. Samfundsmæssigt er den ifølge "human capital"-teorien nødvendig for at sikre den fortsatte økonomiske vækst, og for den enkelte er den nødvendig, hvis hun/han vil undgå at blive offer for "gøgeungeeffekten" 23. Herved forstås, at bedre uddannede trænger ind på arbejdsområder, hvor de egentlig er overkvalificerede. Konsekvensen er, at de dårligst uddannede skubbes ud - måske ud i arbejdsløshed. Jo længere uddannelse, jo bedre er chancen for den ønskede plads på arbejdsmarkedet. Hvis det virkelig er Marias oprigtige ønske at blive rengøringsasstent, bør hun i det mindste vælge den 2-årige EUD-uddannelse som serviceassistent. I så fald er hun faglært, og i dette job indgår der også andre opgaver end rengøring, men det vigtigste er, at hun vil være i daglig kontakt med andre ansatte på virksomheden. Hvis Maria vender tilbage til sit oprindelige ønske om at blive sygeplejerske, ville dette blive til størst mulig gavn for samfundet. Der er p.t. udtalt mangel på sygeplejersker, men helt generelt kan man anbefale nydanskere at påbegynde en af de mellemlange videregående uddannelser inden for det pædagogiske eller sundhedsmæssige område. Her er ledigheden lavest, ca. 2,5 % 24, og med henblik på integration og ligeværd er det uhyre vigtigt, at en større del af disse jobs besættes af mennesker med anden etnisk baggrund. Med 2 mindre børn og en trængt økonomi vil konsekvenserne af dette valg imidlertid kunne virke helt uoverskuelige for Maria. Derfor bør vejlederen henlede hendes opmærksomhed på de beslægtede uddannelser til SSH hhv. SSA. Disse uddannelser er af kortere varighed, og man får løn under hele forløbet. Der indgår mange praktikperioder, og bogligt er uddannelsen ikke så krævende som sygeplejerskestudiet, hvilket betyder, at Maria får mere tid til sine børn Identitetsudvikling Marias historie kunne give anledning til bekymring over hendes identitetsudvikling. Kan man bare lade sløret blive derhjemme, bryde med sit hjemlands kultur og skifte sit navn ud med et dansk og så stadig være i harmoni med sit "selv"? For at få lidt afklaring på dette spørgsmål vil jeg inddrage en af den humanistiske psykologis grundlæggere, 20 Jf. "Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv", 1, stk Indenrigsministeriet: "Udlændinges integration i det danske samfund", s Dominique Bouchet: "Det knuste spejl", s Erik Jørgen Hansen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv", s Kåre Clemmensen og Per Henriksen: "Økonomi - teori, praksis og perspektiv", s. 195 Side 7 af 12

9 Carl Rogers. I sin personlighedsteori arbejder han med menneskets iboende udfoldelses- og aktualiseringstendens 25, hvilket vil sige, at vi under gunstige vilkår har behov for at realisere vore evner og potentialer. Det kunne være denne tendens, der i sin tid fik Maria til at opsøge VUC og udtrykke ønsket om at blive sygeplejerske. Ifølge Rogers går mennesket under denne proces fra en ydre til en indre styring: I stedet for at lade os styre af andre mennesker og overleverede traditioner lytter vi til vore inderste ønsker og behov for udvikling. "Det er en udvikling mod autonomi og bort fra heteronomi og ydre kræfters kontrol." 26 Et andet aspekt af Rogers personlighedsteori er begrebet kongruens, som forudsætter, at en person udadtil agerer på en måde, der er i overensstemmelse med vedkommendes indre overbevisning. Besidder Maria denne kongruens - eller er hendes nye identitet blot en facade? Man kunne også spørge, om hendes personlige identitet er i overensstemmelse med hendes sociale identitet? Hermed bevæger vi os over i den socialkonstruktivistiske psykologi. I artiklen "Den konstruerede identitet", hvor professor Per Schultz Jørgensen (DPU) i høj grad bygger på den engelske sociolog Anthony Giddens, beskriver han identitetsdannelsen som en løbende selvberetning, der skabes inden for rammerne af individets sociale relationer 27. Gennem interaktionisme får hun/han respons på sin fortælling og dermed grundlaget for refleksioner over sin identitet og de valg, der skal træffes, dels for at skabe selvværd og selvrespekt, dels for at opnå anerkendelse af andre i den pågældende sociale relation. Mangel på selvrespekt og anerkendelse kan medføre en "legitimeringskrise" 28, og det var måske en sådan krise, der efter de første par år i Danmark fik Maria til at søge nye veje. Efter min vurdering gik Maria fra en ydre til en indre styring forstået på den måde, at orienteringspunktet ikke længere var religiøse og kulturelle fortællinger, men hendes eget behov for legitimering i det danske samfund og de sociale relationer, hvori hun nu indgik. Vejlederen bør i denne situation give Maria anerkendelse, empowerment og opmuntring til at forsætte sin identitetsdannelsesproces, bl.a. ved at fokusere på de fordele, som hendes valg kan betyde for en vellykket integration i Danmark. Derimod er det svært at forholde sig til Marias fravalg af sit hjemlands fortællinger og dermed sin loyalitet over for familien. Især pga. skilsmissen kunne et gensyn med familien i Iran blive problematisk, men det er vigtigt, at Maria under samtalen får mulighed for at udtrykke sin egen forståelse af valget. Ved at sætte ord på dette tab og den dermed efterfølgende krise vil hun kunne vinde styrke til at gennemleve den. Eller sagt med Giddens ord: "Et livsforløb er en række overgange med tab og åbning til nye muligheder, der skal bearbejdes." 29 Set gennem socialkonstruktivistiske briller er det helt afgørende, at Maria har et velfungerende netværk et netværk, der også består af danskere. Ellers mangler hun "spejle" i sin videre selvvalgte udvikling og bestræbelser på at blive integreret i det danske samfund. Netop uddannelsessystemet kan være "en integrationsarena i sig selv, hvor viden om samfundet tilegnes og sociale netværk kan skabes" 30. Også på denne baggrund bør Maria animeres til fortsat uddannelse, og det er vigtigt, at vejlederen bringer ordet "netværk" på bane. Hvem betyder noget for dig i dag og hvem skal betyde no- 25 Frans Ørsted Andersen: "Flow og fordybelse", s "Flow og fordybelse", s Løw, Ole & Svejgaard, Erik: "Psykologiske grundtemaer", s Psykologiske grundtemaer, s Psykologiske grundtemaer, s Dahl og Jakobsen: "Køn, etnicitet og barrierer for integration", s. 14 Side 8 af 12

10 get for dig om 5 år? Ingen har efter min mening sagt det mere rammende end Dominique Bouchet: "Identitetsdannelse er en fortløbende proces i konstant interaktion med den anden og det anderledes" 31. En gren inden for socialkonstruktivismen lægger afgørende vægt på begrebet "rolle" 32. Hertil hører socialpsykologen Robert E. Park (Chicagoskolen). Han kom til den konklusion, at vi alle mere eller mindre bevidst spiller roller på vore sociale arenaer. Det er i disse roller, vi kender hinanden og os selv! Den vigtigste rolle spilles under erhvervsudøvelsen, da der her er tale om permanente funktioner knyttet til en bestemt position. At være eksempelvis sygeplejerske er en rolle, hvortil der knyttes både formelle og personlige forventninger. Via indlevelsen i denne rolle kommer personen efterhånden til at opleve, at hun/han "er rollen" og i stadig højere grad lever op til arenaens forventninger. Set i lyset af denne teori er erhvervsvalget en essentiel faktor i identitetsdannelsen. Derfor bør vejlederen bede Maria om at eksplicitere sine faglige og menneskelige forventninger til en rengøringsassistent, en sygeplejerske og de erhverv, der ellers er på tale. Vil hun kunne identificere sig med "rollen" og de dertil knyttede værdier? Det er i denne rolle, at hun skal vise sig legitimere sig for andre, og det er i denne rolle, hun skal indgå i interaktioner med andre omkring sin identitet. 5. Vejlednings- og læringsstrategier til gavn for tosprogede Forhåbentlig har Maria under vejledningssamtalen fået værktøjer til at reflektere og arbejde videre med sit valg derhjemme inden næste samtale. På illustrationen kalder jeg dette rum "Studierummet". Ideen til at operere med forskellige læringsrum i vejledningsprocessen har jeg fra en af mine egne undervisere på CVU Sønderjylland, Karin Kjærulff Pedersen, der i 2003 skrev en masteropgave med titlen: "Et studie i forholdet mellem læringsrum og vejledningsrum og konsekvenser for metodeudvikling i gymnasiets studievejledning". De 4 vejledningsrum: 1. Klasserummet 2. Samtalerummet 3. Praksisrummet 4. Studierummet At arbejde i forskellige rum kan i høj grad være med til at opkvalificere vejledningsprocessen. Vejledningen bliver langt mere synlig og nærværende, hvorpå der i de næste afsnit gives praksisnære eksempler. Derudover bliver vejledningen en form for læring, idet kursisterne skal undersøge og bearbejde nogle emner eller valgmuligheder, fx på uddannelsesguiden, inden de bevæger sig ind i det næste rum. Det vil være naturligt at starte processen i klasserummet og afslutte den med et personligt valg i studierummet, men forinden vil man sandsynligvis have brugt rummene (især samtalerummet) indtil flere gange. 31 Dominique Bouchet: "Tvetydigheden i interkulturel kommunikation", s Psykologiske grundtemaer, s. 237 Side 9 af 12

11 5.1. Kollektiv vejledning i klasse- og praksisrum I næsten alle vejledningsteorier udgør mål og handleplaner de sidste trin i vejledningssamtalen. Uanset hvor "foreløbig" den måtte være, kan en uddannelsesplan i sig selv bidrage til at fastholde kursisten i sit nuværende studium. Derfor er det vigtigt at skabe bevidsthed om mulighederne for videre uddannelsesforløb. På de enkelte hold skal der ifølge en bekendtgørelse 33 gives kollektiv vejledning om uddannelses- og erhvervsvalg. Tove Løve 34 beskriver metoden som resursebesparende, men personligt tror jeg på, at den kan motivere og anspore mange kursister til refleksioner, hvis de bliver bedt om at overveje aktuelle uddannelsestemaer. Desuden kan vi langtfra være sikre på, at nydanskere fra kollektivistiske kulturer på eget initiativ opsøger en studievejleder med henblik på at drøfte deres fremtidige uddannelsesmuligheder, jf. afsnittet om individualismeindekset på side 5. Ved at synliggøre sig i klasserummet kan vejlederen skabe interesse for og tillid til den del af vejledningen, som foregår i samtalerummet. Den kollektive vejledning kan også bestå i besøg på andre uddannelsesinstitutioner eller på virksomheder i lokalsamfundet. Et sådant besøg kan skabe positiv interesse blandt kursisterne, og for vejleder og lærere kan det måske blive indledningen til et varigt samarbejde. Egentlige praktikophold burde også være en mulighed Teambaseret vejlederindsats Vejlederen skal ikke blot være synlig blandt kursisterne, men også nærværende som pædagogisk samarbejdspartner. Omkring alle normalhold bør der etableres et lærerteam, hvori også en fast tilknyttet vejleder deltager. Derigennem får vejlederen en større viden omkring holdet og de enkelte kursister. På baggrund af et teammøde indkalder vejlederen måske en kursist til samtale med henblik på at skabe fornyet motivation. Teamets vigtigste opgave består efter min mening i at drøfte og udvikle pædagogiske tiltag, der kan medvirke til, at kursister som Maria gennemfører deres uddannelsesforløb. Måske er der brug for et opkvalificeringskursus i dansk, i udtale eller i studiemetodik. Meget tyder på, at Maria har problemer med de danske arbejdsformer. At hun ikke siger noget uopfordret i timerne kan sandsynligvis tilskrives hendes kollektivistiske kulturbaggrund, men at hun skal have regler og har svært ved at gå i gang med en opgave på egen hånd skyldes efter min vurdering snarere, at hun fra hjemlandet er vant til den deduktive undervisningsform. I Iran var hun uden tvivl passiv modtager af færdig viden og fik altid at vide, hvad hun skulle gøre, og hvordan hun skulle gøre det. Selv at skaffe sig viden og finde ud af, hvorledes man vil bearbejde den, er for mange nydanskere noget ganske ukendt. Derfor er studiemetodiske kurser påkrævede. De skal lære at finde informationer og at forholde sig kritiske til disse. Hvordan griber man opgaveskrivning an, og hvorledes får man udbytte af gruppearbejde? De skal med andre ord lære at bevæge sig fra en ydre til en indre styring! 33 Undervisningsministeriet: "Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område" 34 Tove Løve: "Vejledning. Ansigt til ansigt", s. 80 Side 10 af 12

12 Den indre styring af læringen fremmes efter min overbevisning bedst af den konstruktivistiske pædagogik, hvilket indebærer, at kursisterne indgår i en interaktion 35 med hinanden og med deres lærere. I denne interaktion er der mulighed for at konstruere ny viden ved sammen at forholde sig analyserende til informationer, fx fra internettet. Hvis interaktionen skal lykkes, kræver det af læreren, at denne skal være god til at foreslå kommunikative problemløsningsopgaver eller projekter. Opgaven skal være så kompleks, at den hos kursisterne skaber behov for at "efterprøve deres forståelse gennem diskussioner" 36. Eksempel: Til emnet "Danmarksbilleder" skal I finde tekster og billeder på internettet. Nogle af disse skal indgå i et produkt, som fremlægges for holdet. Overvej, hvorfor I valgte netop disse tekster og billeder, og hvad I selv vil udtrykke med disse. Kursisterne skal også lære at formulere personlige læringsmål og skal være med til at foreslå indhold og metoder til at bearbejde dette dog inden for rammerne af de officielle overordnede fagmål. Gennem løbende evalueringer, fx i en logbog, får den enkelte et bevidst og konstruktivt forhold til egen læring. Hun/han får ejerskab og et reelt medansvar. At vænne nydanskere til sådanne arbejdsmetoder er en langvarig, men nødvendig proces, hvis de skal klare sig i det danske uddannelsessystem, der kræver en høj grad af både samarbejdsevne og selvstændighed Sociale netværk I forbindelse med Maria vil det også være relevant at inddrage en af "mønsterbryderrapportens" anbefalinger: "At stimulere og opdyrke sociale netværk i undervisningen og på uddannelsesinstitutionen" 37. Med dette udtryk forestiller forfatterne sig bl.a. arbejdsgrupper, hvor man støtter hinanden, men grupperne kunne efter min opfattelse også varetage sociale opgaver, nemlig i form af at drage omsorg for hinanden. Eksempelvis kunne en af aftalerne gå ud på, at man i tilfælde af fravær blev kontaktet af et netværksmedlem. En sådan opringning og den efterfølgende samtale med støttepersonen kunne måske have forhindret, at Maria forlod VUC i utide. 6. Konklusion Spørgsmålet er så, om Maria vender tilbage til VUC, gennemfører forløbet og fortsætter med en erhvervskompetencegivende uddannelse? Det vælger jeg af flere grunde at tro på. Under vejledningssamtalen vil hun få forbedret sin valgkompetence gennem informationer om uddannelsesmuligheder, som hun efterfølgende skal reflektere over. På det psykologiske plan vil hun blive mødt med forståelse og anerkendelse, og sammen med vejlederen kan hun bearbejde de problemer, som hendes "identitetsskift" måtte have medført. Af helt afgørende betydning er det, at hun lærer at se koblingen mellem erhvervsvalget og hendes fortsatte identitetsudvikling og integration i Danmark. Tilbage står teamet med en pædagogisk udfordring, som endnu ikke er løst tilfredsstillende. Ved også her at vælge konstruktivistiske tilgange er jeg sikker på, at Maria vil få et større udbytte af undervisningen og dermed også en større motivation til fortsat uddannelse. Maria har før vist, at hun magter at gå fra ydre til indre styring! 35 Lund, Karen: "Fleksibilitet og læringsmiljøer", s Jens Rasmussen: "Socialisering og læring i det refleksivt moderne", s Steen Elsborg, Ulla Højmark Jensen og Peter Seeberg: "At skabe succes", s. 33 Side 11 af 12

13 7. Litteraturliste Andersen, Frans Ørsted: "Flow og fordybelse". Socialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzels Forlag Bouchet, Dominique: "Tvetydigheden i interkulturel kommunikation". Artikel fra tidsskriftet "Ledelse i dag". Nr. 15 / 4. årgang. Bouchet, Dominique: "Det knuste spejl". Odense Universitet Clemmensen, Kåre og Henriksen, Per: Kapitel 10 i "Økonomi - teori, praksis og perspektiv ". Columbus Dahl, Karen Margrethe & Jakobsen, Vibeke: "Køn, etnicitet og barrierer for integration". Socialforskningsinstituttet Elsborg, Steen & Jensen, Ulla Højmark & Seeberg, Peter: "At skabe succes". Anbefalinger vedrørende mønsterbrud i ungdomsuddannelserne. Syddansk Universitetsforlag Hansen, Erik Jørgen: "Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv". Hans Reitzels Forlag Hofstede, Geert & Hofstede, Gert Jan: "Kulturer og organisationer". Handelshøjskolens Forlag Illeris, Knud. "Læring". Roskilde Universitetsforlag Indenrigsministeriet: "Udlændinges integration i det danske samfund". Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. August Jakobsen, Karin og Søndergaard, Per S.: "Multikulturel vejledning". Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr Undervisningsministeriet. Lov nr 298 af 30/04/2003: "Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv". Lund, Karen: "Fleksibilitet og læringsmiljøer". Undervisningsministeriet Løve, Tove: "Vejledning. Ansigt til ansigt". SE Løw, Ole & Svejgaard, Erik: "Psykologiske grundtemaer". Kvan Peavy, R. Vance: "Konstruktivistisk vejledning" SE Rasmussen, Jens: "Socialisering og læring i det refleksivt moderne". Unge Pædagoger Undervisningsministeriet: "Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område" Undervisningsministeriet: "Unge på vej - gode råd til vejlederen". SE Side 12 af 12

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer

Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Opkvalificering af etniske minorietsunge, der mangler almene faglige kvalifikationer Denne pixibog er et af produkterne

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT

NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af

Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af Jobmål Tilfældigheder bestemmer ofte mange af livets forhold, men ved at træffe bevidste beslutninger ud fra konkrete mål kan vi selv tage en del af styringen. Sådan er det også med jobsøgning. AS3 3 Jobmål

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige

Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler i kontaktforløb for ledige Lisbeth Højdal Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. DEL Selvevaluering Inspirationsmateriale til vejledningssamtaler

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE

OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE OM AT ARBEJDE MED INTERKULTURELLE KOMPETENCER PÅ EN PRODUKTIONSSKOLE Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere