A f r appo r tering fr a fo kusgruppe. Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A f r appo r tering fr a fo kusgruppe. Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13"

Transkript

1 A f r appo r tering fr a fo kusgruppe Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13 1

2 I nd ho ld K o nk lus ion Præs en t a t i o n a f d e l t a g er e M e d i e v a n er Fagblade Websites Mail Konferencer/Symposier Aviser Arbejdsplads Personlige kanaler G e n er e l t o m v i d er e ud d a nn e ls e Interesse for videreuddannelse Informationssøgning om videreuddannelse Barrierer for videreuddannelser Processen for beslutning om videreuddannelse Om Sund h e d si T Motiver Barrierer Konkurrerende videreuddannelser H v o rd a n v i l l e d u gør e? Kanaler Medier Målgruppe Budskab Bilag A - spørgeramme Bilag B referat Bilag C affotografering af plancher 2

3 K o nk lus ion Fokusgruppen blev afholdt på Glostrup Hospital på intensivafdelingen den 4. Marts Tilstede var seks sygeplejerske fra afdelingen, moderater og referent. Fokusgruppen blev optaget på digital diktafon (cd vedlagt). Alle deltagere var sygeplejersker på intensivafdelingen. Der var kun en enkelt respondent i fokusgruppen, der var involveret i IT-projekter. De resterende deltagere var på brugerniveau. Til trods for at respondenterne har valgt at tage yderligere 2 års uddannelse for at blive intensivsygeplejerske, var de ikke særligt opsatte på videreuddannelse. Kun de yngre sygeplejersker syntes at overveje muligheden. Den største barriere for at søge en videreuddannelse er manglen på tid. Som sygeplejerske har man ofte aftenvagter og får sjældent nedsat tid under uddannelse. Hvis man endelig fratages aftenvagter, så falder indtægten også for vedkommende grundet de særlige aftentillæg. At uddannelsen koster penge er yderligere en hindring. Hospitaler har meget begrænsede budgetter og det hænder ofte, at den enkelte selv må betale for videreuddannelse. De fleste af respondenterne anså ikke Master i SundhedsIT som en relevant videreuddannelse for dem. De mente uddannelsen var for teoretisk og var meget i tvivl om hvorvidt, afdelingsledelsen ville se en fordel i at uddanne dem. Hvis respondenterne selv skulle formidle information om Master i SundhedsIT, ville de fokuserer på offline kanaler som annoncer, plakater og brochurer, da sygeplejersker sjældent tjekker mail og websites. Respondenterne ville sikre kommunikation på arbejdspladsen via stande ved kantinen og kiosken samt lægge materiale på kaffestuerne. Endvidere foreslog de at annoncere i Sygeplejersken, som er meget læst i målgruppen. Respondenterne understregede vigtigheden af at kommunikere både til afdelingssygeplejersken/afdelingsledelsen samt den potentielle ansøger selv. 3

4 1.0 Præs en t a t i o n a f d e l t a g er e Fokusgruppen bestod af seks respondenter, fem kvinder og en mand, alle sygeplejersker på intensivafdelingen på Glostrup Hospital. Alle respondenterne anvender IT på arbejdspladsen, som er en mere teknologitung afdeling end andre afdelinger. Alle sygeplejersker på intensiv gennemgår et 2-årigt uddannelsesforløb efter sygeplejeskolen for at blive intensivsygeplejerske. Fire af respondenterne er kvinder i alderen år, som befinder sig på brugerniveau mht. IT. De benytter IT på afdelingen, men det er begrænset hvor meget, at de bruger pc derhjemme. De tjekker deres arbejdsmail 1 gang om måneden i snit og besøger også KAI (København Amts Intranetside for hospitaler) sjældent. De gør ikke brug af tilbudte kurser i IT og ser IT som en tidsrøver. De kommunikerer med hinanden mundtlig eller med skriftlige beskeder i kaffestuen. De kan ikke rigtig se en fordel i at videreuddanne sig. De føler, at de i forvejen skal lære nyt hele tiden omkring nye behandlingsmuligheder og arbejdsrutiner. Enkelte respondenter skiller sig ud fra de fire kvinder: 1) Den mandlige sygeplejer, Ole, har funktion som systemansvarlig for IT-programmerne på afdelingen, de kliniske IT-systemer. Ole er 44 år og er autodidakt mht. IT-kompetencer. Han blev IT-ansvarlig på grund af egen interesse for IT. Han har været på forskellige mindre kurser omkring databaser fx, og har, af afdelingensledelsen/it-afdelingen, fået tilbudt at tage en master i SundhedsIT på IT Universitetet. Ole valgte at takke nej til tilbuddet, idet han vurderede, at masteren ikke var relevant for ham i hans funktion. 2) Lise, den yngre sygeplejerske på 25 år. Lise er almindelig IT-bruger, men har en større interesse for at videreuddanne sig. Hun tænker på karrieremuligheder og kan se sig selv komme videre op i sundhedssystemet. 4

5 2.0 M e d i e v a n er En generel snak om deltagernes medievaner, både særligt faglige kanaler samt bredere medier. 2.1 Fagblade Som sygeplejerske er man medlem af Dansk Sygeplejeråd og får tilsendt fagbladet Sygeplejersken. Sygeplejersken er et meget læst blad blandt. Klinisk Sygepleje har tidligere ligget til rådighed på afdelingen, men ikke længere. Dagens Medicin ligger på afdelingen og læses på vagten. Ugeskrift for Læger har sygeplejerskerne ikke adgang til på arbejdspladsen eller privat. For alle behandlingsområder/afdelinger eksisterer særlige faglige klubber. For Intensivafdelingen samt anæstesiafdelingen hedder bladet Dråben. Der er endvidere et regional fagblad, der hedder Bondera. Glostrup Hospital udgiver fire gange om året deres eget blad, Gloa, som sygeplejerskerne da lige bladrer igennem. 2.2 Websites Sygeplejerskernes brug af internettet i faglige henseender er meget begrænset. Selv den interne kommunikation online lider meget under den begrænsede brug. KAI (Københavns Amts Intranet) bruges af og til, men er ikke en effektiv kanal for at komme i tale med sygeplejerskerne. Sygeplejersken.dk besøges meget sjældent hvis overhovedet og dagensmedicin.dk benytter respondenterne aldrig, med undtagelse af Ole. Ole er i det hele taget den mest aktive internet-bruger. Google er dog brugt af de fleste respondenter. 2.3 Mail Sygeplejerskerne tjekker sjældent deres arbejdsmail, selvom der står flere computere på afdelingen. Mange åbner kun deres mail hver måned, med mindre de besidder større ansvarsstillinger eller særlige IT-stillinger. Det er en kæmpe barriere at få sygeplejerskerne til at bruge computere og IT generelt. Sygeplejerskerne foretrækker instruktioner og meddelelser på papir. 2.4 Konferencer/Symposier Respondenterne nævner Dråbens landskurser, som de alle har deltaget på. De ser store muligheder for at have en stand på landskurset, idet der er mange pauser og allerede er stande fra flere medicinalvirksomheder. På disse landskurser er sygeplejersker fra intensiv, opvågning og narkose repræsenteret. De er dog ikke med på kurset hvert år grundet økonomi. Hospitaler har ofte ikke nok penge til at sende sygeplejersker på konferencer. 2.5 Aviser Respondenterne læser brede aviser som Politiken og Berlingske men også Information og Kristelig Dagblad nævnes. MetroXPress og Urban står i avisholdere nede ved indgangen, så dem tager respondenterne med op på afdelingen. Respondenterne læser i høj grad deres lokalavis, som fx Glostrup Folkeblad, Sydkysten, Vestegnen, Det Grønne Område samt Søndagsavisen. 5

6 2.6 Arbejdsplads Den fælles kaffestue på afdelingen samt kantinen er vigtige samlingspunkter, hvor megen information gives videre. Der er muligheder for plancher og plakater i kaffestuen. 2.7 Personlige kanaler Udviklingssygeplejersken og afdelingssygeplejersken sidder på afdelingen og er dagligt i kontakt med sygeplejerskerne. Udviklingssygeplejersken står for at implementere nye tiltag i afdelingen som fx nye apparatur og rutiner. Den IT-ansvarlige på afdelingen arbejder primært med kliniske systemer men har også rollen som influent for sygeplejerskerne, når det kommer til deltagelse på mindre IT-kurser. 6

7 3.0 G e n er e l t o m v i d er e ud d a nn e ls e Respondenterne har taget to års videreuddannelse efter sygeplejerskolen for at kunne blive intensivsygeplejerske. De deltager af og til på mindre kurser og seminarer, men det er begrænset grundet den stramme økonomi. På hospitalet er der en uddannelsesafdeling, der tilbyder Handelsskole-relaterede fag samt forskellige kurser inden for IT-fag (Office-pakken). Uddannelsesafdelingen udsender information om dette på mail til den relevante målgruppe. 3.1 Interesse for videreuddannelse Til trods for respondenternes videreuddannelse synes de ikke særlig opsatte på yderligere uddannelse. De anser deres job som en lang uddannelse, idet de konstant skal tillære nye rutiner og behandlingsmetoder. Enkelte kurser er de dog af og til nødsaget til at tage, fx praktikvejlederuddannelse, som er et fuldtidsstudie på 6 uger. Der er en enkelt respondent, Lise, der nævner en videreuddannelsen, Cand.cur, som er en kandidat i sygepleje ved Århus Universitet. Lise kunne godt tænkes at overveje den uddannelse seriøst. Hvis respondenterne skulle videreuddanne sig skulle det være inde for deres eksisterende arbejdsområde. De ønsker mere viden om deres fag og om nye behandlingsmuligheder. 3.2 Informationssøgning om videreuddannelse Fagbladet Sygeplejersken er, som kanal, top-of-mind hos respondenterne, hvis de skulle søge viden om videreuddannelse. Udover bladet er kolleger vigtige videreformidlere, idet de både informere og inspirere hinanden til videreuddannelse. Respondenterne understreger vigtigheden af personlig præsentationer af uddannelserne. De vil gerne have mulighed for at spørge ind og få afklaring af, hvor ressourcekrævende uddannelsen er samt overblik over indhold mm. 3.3 Barrierer for videreuddannelser De to største barrierer for videreuddannelse er tid og penge. Sygeplejerskerne får sjældent mere tid fra arbejdet til at studere, og deres nedsatte arbejdstid koster dem og selv penge. Det er fx svært for mange sygeplejersker at læse om aftenen grundet aftenvagter. Det er gennem nattevagter og tillægsvagter, at sygeplejerskerne tjener de fleste penge. At det koster penge er en stor barrierer. Sygehuse har få penge til videreuddannelse og det hænder ofte, at den enkelte ansøger selv betaler for sin videreuddannelse. Det er derfor vigtigt, at der fra både afdelingen og sygehusledelsen er velvilje om at tage en master. 3.4 Processen for beslutning om videreuddannelse Afdelingssygeplejersken er første kontaktpunkt for respondenterne, hvis de overvejer en videreuddannelse. Afdelingssygeplejersken administrere over afdelingens ressourcer. I nogle tilfælde tager afdelingssygeplejersken egenrådigt stilling om den enkeltes forespørgsel om videreuddannelse kan imødekommes, især hvis det drejer sig 7

8 om mindre kurser og seminarer. Ellers sendes forespørgslen videre til afdelingsledelsen, der består af en adm. overlæge og adm. oversygeplejerske. Den enkelte sygeplejerske har ikke megen kontakt til afdelingsledelsen. Det er primært den enkelte, der selv skal tage initiativ og spørge efter videreuddannelse. Det hænder dog, at afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen selv tager fat i ansatte, hvis de ser muligheder i at videreuddanne enkelte sygeplejersker i forskellige område. Det er meget vigtigt at ledelsen kan se fordele ved at uddanne ansatte fra afdelingen. Afdelingen betaler selv for at uddanne ansatte, men hvis de ansatte omskoles eller videreuddannes på højt niveau, er det meget tænkeligt at de ansatte vil søge væk fra afdelingen, som derved mister sin investering. Afdelingssygeplejersken er meget synlig på afdelingen og er knudepunkt for megen kommunikation. Afdelingssygeplejersken udarbejder nyhedsbrev i papirform, hænger opslag op i kaffestuen og briefer om patienterne. Der er personalemøder hver 5. uge på afdelingen, hvor der udveksles megen information. Der afholdes større temadage, der kan handle om generel udvikling, trivsel og hvad der nu er aktuelt. Der er medarbejderudviklingsmøder en gang om året, hvor muligheden for videreuddannelse er oplagt at tale om. 8

9 4.0 Om Sund h e d si T Der er kun en af respondenterne, Ole, der har deltaget i IT-projekter. (Der fortælles kort om Masteren og indholdet, og de skimmer flyer eren om Master i SundhedsIT) 4.1 Motiver Respondenterne ser muligheder for at få andre jobopgaver, som vil betyde højere løn. Især de yngre respondenter ser karrieremuligheder. Disse motiver er dog på mere generelt niveau og ikke kun gældende for SundhedsIT. 4.2 Barrierer Efter at de har skimmet flyer eren om Master i SundhedsIT føler mange af respondenterne sig udelukket for uddannelsen. De hæfter sig ved, at der i teksten står, at målgruppen for uddannelsen enten deltager eller skal til at deltage i et større IT projekt på deres arbejde. De føler, at uddannelsen er for krævende for dem. De tror også, at deres afdelingssygeplejerske ikke har nogen interesse i at betale en Master i SundhedsIT, idet en sygeplejerske med en Master i SundhedsIT sandsynligvis vil søge videre til det private erhvervsliv eller længere oppe i systemet i sygehuset. Ole, den IT-ansvarlige respondent er meget kritisk om masteren. Han har fået den tilbudt fra afdelingsledelsen, men vurderede at den var al for teoretisk til hans jobfunktion. Ole mente ikke, at uddannelsen var relevant i forhold til hans daglige arbejde med IT. 4.3 Konkurrerende videreuddannelser Respondenterne nævner både direkte konkurrerende uddannelser, målt på niveau og tidsforbrug, men også mindre kurser og uddannelsesforløb, som de sandsynligvis opfatter som reelle alternativer til Master i SundhedsIT. Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet nævnes af en respondent. Cand.cur ved Århus Universitet er flere respondenter bekendte med. Ingen af respondenterne har hørt om Master of Public Health ved Århus Universitet eller Sundhedsledelse ved Copenhagen Business School. Flere respondenter nævner Dispuk, som blandt andet tilbyder vejlederkurser til sygeplejersker. Respondenterne nævner muligheden for at sammenstykke mindre fag og forløb til en diplomuddannelse, der tages på Sygeplejeskolen. 5.0 H v o rd a n v i l l e d u gør e? Respondenterne er meget enige om, at der skal være materiale omkring videre uddannelse dér, hvor målgruppen fysisk befinder sig/arbejder. 5.1 Kanaler 9

10 Det er meget vigtigt, at kommunikationen formidles offline som fx plakat, folder eller annonce, grundet sygeplejerskernes begrænsede IT- og Internetbrug. Personlig kontakt, fx gennem events eller stande på arbejdspladsen ved kantine og kiosk, vurderes også som en effektiv kanal. Grundet behovet for politisk velvilje for uddannelsen hos sygehusledelsen og sundhedssystem overordnet efterlyser respondenterne mere redaktionel indhold om uddannelsen, hvor behovet for den samt de kompetencer, den tilbyder, belyses og diskuteres. 5.2 Medier Respondenterne ville annoncerer i Sygeplejersken, både i selve bladet og på websiden. Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger ville respondenterne også benytte. Bredere medier som Nyhedsavisen, Urban, MetroXpress samt lokalaviserne omkring hospitaler nævner respondenterne endvidere som medier. 5.3 Målgruppe Respondenterne ville primært rette kommunikationen mod den potentielle ansøger, da initiativet til videreuddannelse især skal komme fra ansøgeren selv. Yderligere ville respondenterne kommunikerer til ledere og mellemledere som afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen. For at nå en anden målgruppe end sygeplejersker foreslår respondenterne at informere om uddannelsen til medicinalvirksomheder og ITvirksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af IT-systemer inden for sundhedsvæsenet. 5.4 Budskab Respondenterne oplever, at IT-systemer og IT-forholdene på hospitalet i dag slet ikke er tilpasset omgivelserne og arbejdsprocesserne på et hospital. Derfor ville det være en stærk motivator at kunne ændre på de forhold, som de i det daglige oplever. Respondenterne foreslår budskaber som Være med til at ændre forhold, som ikke fungerer i dag og at belyse muligheden for at kunne skabe relevante IT-systemer til sundhedsområdet og gøre IT brugervenligt i sundhedsvæsenet. Der skal bygges bro mellem to modpoler: IT og sundhedspersonale. 10

11 Bi l a g A sp ørg eramme Fo k usgrup p e : M a s t er i S und h e d si T Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital 1. I n tro d uk t i o n (10 m in ) Præsentation af os (Sidsel og jeg) samt TBWA Informere at vi optager på diktafon for at få alle pointer med Informere at de endelig skal tage ordet og ikke brænde inde med noget vi vil gerne høre alles mening. Om fo k usgrup p en En undersøgelse for IT Universitetet Deltagerne optræder anonyme Internt brug, er ikke materiale, som bliver publiceret. Om fo rmå l e t En Master-uddannelse inden for sundhed og IT på IT Universitetet. Startede 2006, første hold udklækkes til sommer. Viden om deres syn på videreuddannelse for at danne baggrund for udformning af informationsmateriale. D e l t a g ern e p ræs en t er er s i g k o rt - Navn - Alder - Job/Stilling - Deres forhold til IT (alm. Bruger af PC, bruger af specifikke sundhedsrelevante systemer) 11

12 2. M e d i e v a n er (10 m in ) Jeg vil gerne starte med at høre lidt om jeres medievaner generelt. Hvilke kanaler benytter I jævnligt? både websites, aviser, personlige kanaler (de nævner selv) Der probes ind på: (et board med) Aviser Blade Fagblade Websites (herunder faglige og almen sites) Materiale gennem arbejdsplads Konferencer & Messer Personlig kanaler (kolleger...) 3. V id er e ud d a nn e l s e g e n er e l t ( 20 m in i a l t ) I nt er ess e Interesse for videreuddannelse? - Hvilke motiver for videreuddannelse - Hvilke behov (fag, kompetencer, fleksibilitet...) I nforma t ionssøgning - Hvor søger I information om videreuddannelse? (et board med kanaler) (internetsider, blade, samtale med kolleger, på arbejde?) - hvad fungerer bedst? (at søge selv på nettet, personlig kontakt, materiale i kaffestuen...) - Kan I nævne en videreuddannelse, som I har set/kendskab til? o Hvilke/hvilken? o Hvad gør, at I kan huske den? o Hvor har I set den hvor har I kendskab til den? Barri er er fo r v i d er eud d a nn e l s e - har I tidligere overvejet videreuddannelse? o Hvis ja - hvad har fraholdt jer at tage den? - Hvad fraholder jer fra at søge videreuddannelse i dag? (tid, penge...) M å lgrup p e fo r k o mmuni k a t i o n 12

13 Formål at få viden om beslutningsprocessen. Hvem skal kommunikationen rettes mod. Åben diskussion. (Der skrives ned på board). - Hvordan kommer videreuddannelse i stand? (hvad gør I og hvem går I til?) - Hvem træffer beslutningen om videreuddannelse? - Hvem godkender videreuddannelse? - Hvem informere om videreuddannelse? - Hvilken proces skal man igennem? 4. Sp e c i f i k t o m Sund h ed si T (40 m in ) Jeg fortæller lidt nærmere om uddannelsen SundhedsIT (5 min) Master-uddannelse på IT Universitetet i SundhedsIT Vise dem den nuværende flyer Indhold: - Analyse og design af sammenhænge mellem IT og klinisk administrativt arbejde - Design og udvikling af innovative IT-anvendelser, der aktivt inddrager patienterne - Planlægning og ledelse af IT-forandringsprocesser i sundhedssektoren Målgruppen: - Sygeplejersker, læger, jordmødre, fysio-/ergoterapeuter, bioanalytikere (min 2 års erhvervserfaring i sundhedsvæsenet) - Deltager eller skal deltage i IT-projekt på sygehus, sundhedsforvaltning, klinik - Fungerer som projektleder, avanceret IT-bruger, konsulent, udvikler R e sp o nd en t ern es I T - p ro j e k t ( 5 m in ) Deltager I / Har I deltaget i et IT-projekt? - Fortæl kort herom (om projektet, deres rolle, deres interesse i projektet) M o t i v er (10 min ) - Hvad gør denne Master relevant for jer eller ikke relevant? - Hvilke fordele har denne Master (mht fag og kompetencegivende) Barri er er (5 m in ) - Hvad bekymrer jer ved at starte Master i SundhedsIT? o Hvilke barrierer oplever I i forhold til denne uddannelse? o Hvordan kan eventuelle barrierer overkommes? 13

14 A l t erna t i v e ud d a nn e ls er (15 min ) Har I kendskab til lignende uddannelser? (uhjulpet) Hvorfra kender I nævnte uddannelser? Har I hørt om (hjulpet): - Master i Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet - Master i Sundhedsledelse ved CBS - Master of Public Health ved Århus Universitet -... andre uddannelser? Hvordan vil I vurdere dem? Deres omdømme Hvis I skulle vælge en uddannelse, hvilken en ville I så vælge? - Hvorfor? (indhold, placering, interesse, kendskab, anerkendelse) 5. H v o rd a n v i l l e I? (25 min ) Hvis I skulle udbrede kendskabet til SundhedsIT og sikre ansøgere, hvad ville I gøre? Åben diskussion (Boards med forslag og plads til nye) Der probes ind på: - M å lgrup p e (den potentielle ansøger, mellemledere/ledere, HR afdeling, IT-ansvarlige etc.) - Op m ærk so mhed ssk a b e ls e - K a na l er (flyer, messe, seminar, directmail, annoncer etc.) - M e d i er (Ugeskrift for Læger, Sygeplejersken, etc.) - K ommunika t i o ns v i n k l i ng (fokus på fag, de kommende kompetencer, IT etc.) - S t i l o g t o n e (meget fagligt, meget tekst/information >< let, interessant spiseseddel) 6. A fs l u tn ing Afrundende kommentarer Tak for jeres deltagelse 14

15 Bi l a g B r ef era t Sundheds/IT master fokusgruppe på Glostrup Sygehus Tilstede: 4 deltagere samt Sidsel Faaberg og Christina Juul fra TBWA D e l t a g er e : Ole, sygeplejerske på intensiv, 44 år, arbejder med IT er systemansvarlig for IT-programmer på afdelingen (klinisk IT-system) Helle, sygeplejerske på intensiv, 49 år, anvender IT på afdelingen, mere IT gennem årene Tina, sygeplejerske på intensiv, 34 år, IT på brugerniveau Mette, sygeplejerske på intensiv, bruger IT og PC Susanne, sygeplejerske på intensiv, 54 år, meget kendskab til IT gennem arbejde hjemme og nye opgaver på arbejdet Lise, sygeplejerske på intensiv, 25 år, almindeligt kendskab til IT 2. M e d i e v a n er g e n er e l t ( p å b o a rd ) De fleste sygeplejersker får fagblade og er medlemmer af faglige foreninger (Dansk sygeplejeråd). Fa gb la d e : privat får alle Sygeplejersken, Dråben (faglig klub på intensiv anæstesi/narkose), Bonedera regionalt fagblad, Dagens Medicin (læses på arbejdspladsen), Klinisk Sygepleje (ligger ikke fremme) Bla d e : HS (regionalt fagblad), Gloa (Glostrup Sygehus eget blad, udkommer 4 gange årligt, bladres igennem), Ugeskrift for Læger (ikke tilgængelig på afdelingen) W e b s i t e : Sygeplejersken (ikke megen trafik 1 gang om året kan bruge databasen til artikler Google anvendes i højere grad) Kai Københavns Amts Intranet (mange vælger specifikt sygehus) Dagens Medicin (aldrig besøgt) Ev en t s/arrangem en t er: Man finder events gennem opslag på opslagstavlen, det er økonomisk betinget. Der er ikke penge til at sende sygeplejersker på konferencer, man kan få tilskud gennem forskellige fonde. Landskurser ( Dråbens landskurser, FS3 arrangerer) flere har deltaget, men det er flere år siden nu. Det kunne være muligt at have en stand til dette arrangement. Mange pauser og derfor er flere medicinvirksomheder repræsenteret. Ikke kun sygeplejersker fra intensiv, men også fra opvågning, narkose. A v i s er: Nyhedsavisen, Politiken, Urban, MetroXpres, Kristelig Dagblad, Berlingske, Information, lokalaviser (Glostrup Folkeblad, Sydkysten, Vestegnen, Søndagsavisen, Det grønne Område) N e t a v i s er: EB.dk (kun én af deltagerne), Politiken.dk, Nyheder fra DR og TV2 A nd re k a na l er: Fælles kaffestue Forslag fra fokusgruppedeltagerne: plancher hvor sygeplejerskerne mødes, primært vælge at henvende sig til specialsygeplejerske, da disse er vant til at omgive sig med teknologiske systemer. Men sygeplejersker fra alm. afsnit har også omgang med elektroniske patientjournaler. Patientjournaler bliver elektroniske og det arbejde kræver IT-kundskaber i langt højere grad end tidligere. 15

16 Personl ig e k ana l er: Udviklingssygeplejerske (implementere nye tiltag i afdelingen, apparatur, nye rutiner), ITansvarlig (kliniske systemer) Hvordan bliver man IT-ansvarlig? Egen interesse, uddannelse inden for disse database-systemer. Der findes en uddannelsesafdeling på sygehuset, der tilbyder Handelsskole-relaterede fag. Forskellige kurser inden for IT-fag (Office-pakken). Uddannelsesafdelingen udsender information om dette på mail til den relevante målgruppe. M a i l v a n er: Der er stor forskel på, hvem der tjekker mail. Det er svært og omstændigt, da man skal have separat password. Man skal lukke alle programmer ned og starte op igen. Computere forefindes på forskellige kontorer og lokaler. De fleste sygeplejerske modtager kun mails om overordnede emner. Det er ikke en del af sygeplejerskernes arbejdsliv at tjekke mail. Nogle tjekker mail én gang om måneden, andre hver dag. Ikke en optimal kommunikationskanal. Det er en kæmpe barriere at få sygeplejerskerne til at bruge computere og IT generelt. Det er farligt. De fleste vil have instruktioner og meddelelser gennem papirsform (papirsbog). Der er ikke nok, der bruger Intranettet. 3. V id er e ud d a nn e l s e g e n er e l t På intensiv-afdeling er de første to år videreuddannelse med opgaveskrivning og praktik på andre afdelinger. Praktik-vejleder-uddannelse (fuldtidsstudie i 6 uger: til brug når man tager mod nye medarbejdere, praktikanter og studerende) Cand.cur (2 årig fuldtidsuddannelse i Århus) M o t i v er fo r a t søg e v i d er e ud d a nn e l s e : ønsket om at lære mere om et bestemt område, at forske, at beskæftige sig mere med områder man finder mere interessant end det eksisterende arbejdsområder. Områ d er fo r v i d er eud d a nn e l s e : mere viden i dette fag, hvad finder forskerne ud af, hvilke nye behandlingsmuligheder findes der i dag. A f d e l ing e ns ro l l e i v i d er eud d a nn e l s e : politik og velvilje om at tage en master fra afdelingens side, H v o rfo r n e j t i l ma s t er: for teoretisk i forhold til daglig praksis, svært at se hvor meget sygeplejerskerne får ud af det igennem de to år. Man kan bruge uddannelsen til noget, hvis man har interesse i videre arbejde med udvikling af IT i sundhedsvæsenet. Mere overordnet. Masteren er god, hvis man skal involveres mere overordnet i IT-udvikling for sygehuset. Uddannelsen er for ressourcekrævende. I nforma t ionssøgning: Først og fremmest sygeplejerskernes fagblad. Inspiration til søgning gennem personlige relationer. Informationer gennem plancher Personlig præsentation af uddannelsen, face to face. Mulighed for at få afklaring af ressourcer (tid!), indhold osv. Det er svært for mange sygeplejersker at læse om aftenen, da flere vagter ligger om aftenen og natten. At det 16

17 koster penge er en stor barrierer. Sygehuse har ingen penge, og dette er en stor udgift. Ikke nok personaleressourcer og økonomi til, at sygeplejersker forsvinder til andre uddannelser, kurser osv. H a r I t i d l i g er e o v er v e j e t v i d er e ud d a nn e ls e? Vejlederuddannelsen: Ja, gennem god, personlig respons og feedback om uddannelsen. Der er så mange nye ting, man skal sætte sig ind i, her på afdelingen. Konstant udvikling af kompetencer gennem nye behandlingsmetoder, der skal læres, osv. Er afhængig af kulturen blandt sygeplejerskerne. M å lgrup p e fo r k o mmuni k a t i o n ( p å b o a rd ) Første skridt er at tale med afdelingssygeplejersken (administrator for afdelingens ressourcer), dernæst tages forespørgslen videre til afdelingsledelsen. Enkelt dags varighed: afdelingssygeplejersken siger ja selv Længere tids varighed: afdelingsledelsen (adm. overlæge og adm. oversygeplejerske) skal beslutte Det kommer også an på motivationen bag videreuddannelsen samt hvad afdelingen får ud af det (tid, penge, relevant, hvad får afdelingen igen, kan man undvære sygeplejersken). Hvis afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen ser muligheder i at videreuddanne enkelte sygeplejersker i forskellige områder, går disse direkte til de enkelte sygeplejersker. Dvs. top-down. Afdelingsledelsen: er involveret i hele afsnit Y. Sygeplejerskerne har ikke megen kontakt til denne ledelse. Afdelingssygeplejersken: nyhedsbrev i papirform, opslag i kaffestuen, briefing om patienterne osv., Kvart i tre - møder om generelt status og updates. Personalemøder (hver 5. uge): der sker mange informationsudvekslinger for intensiv-afdelingen. Temadage (1-1,5 dage): generel udvikling, trivsel, hvad der er aktuelt, evt. oprettelse af arbejdsgrupper efter behov. Medarbejderudviklingsmøder (en gang om året). Kommunikere til begge målgrupper: Afdelingsledelsen samt afdelingssygeplejersken. Begge parter er relevante, når det drejer sig om efter- eller videreuddannelse. 4. Sp e c i f i k t o m Sund h ed si T I nd ho ld : højt IT-niveau, målgruppen er sygeplejersker der allerede er involveret i IT-projekter og IT-system implementering. Der mangler et budskab til de sygeplejersker, som ikke er ansvarlig for IT på afdelingen, og som gerne ønsker at lære mere dog ikke få det til at lyde som et Office-kursus. Målgruppen: Måske er uddannelsen ikke relevant for sygeplejersker, som tager sig af den daglige patientpleje. Afdelingerne ønsker måske ikke at videreuddanne sygeplejerskerne, da disse med en master i SundhedsIT måske vil søge væk til det private erhvervsliv eller længere oppe i systemet i sygehuset. En SundhedsIT udannet sygeplejerske er en sygeplejerske, der ønsker at beskæftige sig mere med IT, på et højere niveau. Til det daglige 17

18 arbejde med IT er uddannelsen ikke relevant. Målgruppen kunne være de sygeplejersker, der ønsker at bevæge sig højere op i systemet væk fra afdelingerne og den daglige patientpleje. Respondenternes IT-projekter: På nær én har deltaget i IT-projekter. Barri er er Økonomi (det er gennem nattevagter og tillægsvagter, at sygeplejerskerne tjener de fleste penge. Dette vanskeliggøres af videreuddannelse, hvor uddannelsen foregår om aftenen). A l t erna t i v e ud d a nn e ls er: Amtet arrangerer kurser af forskellige slags Én deltager kender til Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet gennem en bekendt Ingen kender Sundhedsledelse ved CBS Flere nævner Dispuk? Diplomuddannelser tages på Sygeplejeskolen (valgfag) CBU Vanskeligt at få sygeplejersker til at finde interesse for området (kun få tilmelder sig kurser inden for elektroniske Cand.cur Ingen kender til Master of Public Health ved Århus Universitet H v o rd a n v i l l e I t i l tr æ k k e a nsøg er e? K a na l er: plakat, folder, personlig kontakt/event på arbejdspladser (ved kantine og kiosk), konferencer (landskurser), annoncer Mere redaktionelt indhold/pr: mere behov for denne type kompetencer og personale. M e d i er: annoncer: Sygeplejersken (elektronisk og avis), Dagens Medicin, Ugeskrift for Læger, gratisaviser (Nyhedsavisen, Urbran, MetroXpres), lokalaviser omkring hospitaler. M å lgrup p e : Ledere og mellemledere, afdelingssygeplejersken, den potentielle ansøger selv, informere om uddannelsen til medicinalvirksomheder, IT-virksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af IT-systemer inden for sundhedsvæsenet (der er behov for klinisk uddannede sundhedspersonale. S k a b e o p m ærk so mhed /re l e v a ns: Være med til at ændre forhold, som ikke fungerer i dag. Relevans i dag for sundhedsområdet. Læring generelt, blive klogere! Det er ikke i afdelingens interesse at få uddannet sygeplejersker inden for området. Det koster for mange ressourcer, og der er fare for at sygeplejerskerne forlader afdelingerne til fordel for det private erhvervsliv eller andre mere overordnede afdelinger. Afdelinger implementerer allerede udviklede programmer og systemer. Derfor ikke behov for innovation, men behov for IT-kendskab generelt i afdelingerne. 18

19 SundhedsIT henvender sig til sundhedspersonale, som ønsker at besidde jobs længere oppe på koncernniveau, og som ønsker at være med til at udvikle de IT-systemer, sygehusvæsenet anvender og indkøber. Være med til at udvikle systemer, der er brugbare for sygeplejersker og andet pleje- og sundhedspersonale i hverdagen. Gøre IT brugervenligt i sundhedsvæsenet. Bygge bro mellem to modpoler: IT og sundhedspersonale. Samlet IT-afdeling for sygehuset: står for al generel IT på sygehuset. Netværk og serverdrift er udliciteret til NovoNordisk IT. Ingen samlet kontrol og samordning af IT-ansvar på de enkelte afdelinger. V id er e ud d a nn e l s e f o rd i? Andre jobopgaver Mere i lønposen Karrieremuligheder generelt 19

20 Bi l ag C p lancher Medievaner 20

A f r appo r tering fr a fo kusgruppe. Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13

A f r appo r tering fr a fo kusgruppe. Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13 A f r appo r tering fr a fo kusgruppe Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13 1 I nd ho ld K o nk lus ion... 3 1.0 Præs en t a t i o n a f d e l t a g er e...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse

Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus

Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Resultater af spørgeskemaundersøgelse om betydningen af kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus Marts 2013 Rapporten er udarbejdet for Patientsikkert Sygehus af: Ida Hoeck Analyse og Rådgivning

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015

Fysioterapeuter og ledelse. Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Fysioterapeuter og ledelse Susanne Østergaard Fagkongres 2015 Min baggrund Uddannet i 1985 Blev afdelingsfysioterapeut i 1989 Bispebjerg Hospital Overfysioterapeut Klinik for rygmarvskader 1996 Rigshospitalet

Læs mere

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00

TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN. Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 TEMADAG SYGEPLEJE I DEN PALLIATIVE INDSATS EN ARBEJDSDAG OM KOMPETENCEUDVIKLINGEN I FREMTIDEN Mandag d. 10.juni kl. 9.00 16.00 Dansk Sygeplejeråd, Skt. Annæ Plads 30, Kvæsthuset 1008 København K Intro

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske

Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Medier 180Grader.dk 24timer Advokaten Aktionæren Appetize ArbejdsMarkedPolitisk Agenda AuClock AutoUpdate.dk Avisen.dk B.T. Benzin & kiosk Berlingske Tidende - Business Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på.

Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre informationer spredes på. Kommunikationsplan for projekt Viden og Innovation i SMV ere via Studerende (VIIS) vers. 2 (jan. 2013) Introduktion Kommunikationsplanen er opdelt i forhold til de kanaler, som nyheder, status og andre

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv

PLUS gruppen. Annoncering med regionalt perspektiv PLUS gruppen Annoncering med regionalt perspektiv Målrettet markedsføring med PLUSgruppen PLUSgruppen skaber værdi for din virksomhed via: Redaktionel værdi Attraktive målgrupper Det er PLUSgruppens mission,

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb

Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb HR MØDE DIKU BUSINESS KLUB D. 11/4-2012 Fokusgruppeundersøgelse vedrørende datalogistuderendes selektionskriterier i forbindelse med job, studiejob og praktikforløb 1 OM UNDERSØGELSEN Formål: At få indblik

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser

Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser Indhold Beskrivelse af nødprocedurer for Hjemmepleje-hospitalsmeddelelser... 1 2. Hospitalerne... 1 Nedtid opdages... 1 Information og formidling... 2 Oppetid igen... 2 Arbejdsgange... 2 3. Kommuner...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008. Baggrund

Kommunikationsstrategi 2008. Baggrund Kommunikationsstrategi 2008 Baggrund Mission og vision Boligforeningen 3B er en almen boligforening med knap 12.000 almene boliger i Storkøbenhavn. Under overskriften Rum til alle står vi for effektiv

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Journalistisk referat

Journalistisk referat Journalistisk referat Mødet i dag havde som hovedfokus at skabe overblik over de forskellige udvalg og deres arbejde, opdatere udvalgende, samt at diskutere strukturen for Studenterhuset herunder også

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper

Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Praktisk om anvendelse af designskabeloner for lokale aktionsgrupper Indhold Annoncer... 2 Gode råd til annoncering... 2 Grafik og teknik... 2 Tekst og indhold... 2 Alternativer til annoncering... 3 Brevpapir...

Læs mere

Indhold for præsentationen

Indhold for præsentationen Kommunikation hvem, hvad, hvor Erfaringer i forbindelse med bl.a. Patientsikkert Sygehus Stine Rønsholdt kvalitetskonsulent, kvalitet og sundheds-it Hospitalsenheden Horsens www.regionmidtjylland.dk Indhold

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7 Kommunikation Intern og eksterne kommunikation 2 Intranet 3 DT Magazine 4 HR Infoboard 5 Intranet i STARK 6 Dit SILVAN 7 STARKs markedsføring til private 8 STARKs markedsføring til professionelle 9 STARKs

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation.

Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation. Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Artikel til "Dråben" 2012 Helle Haubro Andersen, Centerleder Dansk Center for Organdonation Organisation og uddannelse er vejen til god kvalitet i arbejdet med organdonation. Der har aldrig været transplanteret

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud

Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet. Få jeres budskaber ud Kommunikation og sammenhængskraft i MED-systemet Få jeres budskaber ud Udfordringer Hvordan kommunikerer vi, så budskabet bliver opfanget, forstået og anvendt? Hvordan kommunikerer vi, så MED-udvalgets

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015 IAA PRISEN 2014 Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen Den 16. februar 2015 BAGGRUND Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2012 en analyse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9

Indledning... 2. Tendenser... 4. Livsmod generelt... 4. At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5. Pjecen... 7. Kønsaspekt... 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Tendenser... 4 Livsmod generelt... 4 At gøre tilbudet kendt for målgruppen... 5 Pjecen... 7 Kønsaspekt... 9 Fremtidigt samarbejde... 10 Forslag... 10 Bilag 1... 12 Bilag

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Jeg vil gerne være kendt!

Jeg vil gerne være kendt! Jeg vil gerne være kendt! Frem i rampelyset det gi r vækst Vækstdagen 2011 Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 10. februar 2011 Kommunikationsrådgiver; direktør og medejer i Aspekta Trinskjær A/S

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Resultater. Jeg er tryg ved i dagligdagen at bruge internettet

Resultater. Jeg er tryg ved i dagligdagen at bruge internettet Spørgeskemaundersøgelse - Tandplejens interne kommunikation 77 medarbejdere blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der løb fra den 13/10 2010 til den 3/11 2010. For at øge antallet af respondenter

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere