Program for brugerdreven innovation

Transkript

1 Side 1 af 18 Program for brugerdreven innovation Generelle oplysninger Projektets titel: Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Juridisk ansvarlig (projektholder) Navn på virksomhed/organisation CVR-nummer Odense Universitetshospital Offentlig institution Adresse Sdr. Boulevard 29 Postnummer 5000 Odense C Telefon Telefax Jens.Otto.Jeppesen@ouh.fyns-amt.dk

2 Side 2 af 18 Projektansvarlig Navn Arbejdssted Privat adresse Postnummer 5000 Regnskabsansvarlig Kvalitetschef Lars Oberländer Kvalitetsafdelingen Kløvervænget 8, 3. (arbejdsadr.) Odense C Telefon Telefax - Arbejdssted og virksomhedens/organisationens CVR-nummer Navn Arbejdssted Privat adresse Postnummer 5000 lars.oberlander@ouh.fyns-amt.dk Kvalitetschef Lars Oberländer Odense Universitetshospital Kløvervænget 8,3 (arbejdsadr.) Odense C Telefon Telefax - Arbejdssted og virksomhedens/organisationens CVR-nummer lars.oberlander@ouh.fyns-amt.dk

3 Side 3 af 18 Samarbejdspartnere Virksomhedens/institutionens navn CVR-nummer Kontaktperson Syddansk Universitet Offentlig institution Michael Bech Adresse Campusvej 55 Postnummer 5230 Odense M Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn mbe@sam.sdu.dk CVR-nummer Kontaktperson Dansk Sundhedsinstitut Selvejende institution Charlotte Bredahl Jacobsen Adresse Dampfærgevej Postnummer 2100 Købanhavn Ø Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn cbj@dsi.dk CVR-nummer Kontaktperson Huset Mandag Morgen Andet Peter Bogason Adresse Valkendorfsgade 13 Postnummer 1009 København K Telefon Telefax pbo@mm.dk

4 Side 4 af 18 Virksomhedens/institutionens navn CVR-nummer Kontaktperson Adresse Postnummer 5000 Odense Kommune, Ældre- og Handicapforvaltning Offentlig institution Hanne Winther Sdr. Boulevard 182F Odense Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn hanj@odense.dk CVR-nummer Kontaktperson Kræftens Bekæmpelse Forening/fond Adresse Strandboulevarden 49 Postnummer 2100 København Ø Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn Diabetesforeningen CVR-nummer Kontaktperson Forening/fond Adresse Rytterkasernen 1 Postnummer 5000 Odense C Telefon Telefax

5 Side 5 af 18 Virksomhedens/institutionens navn Hjerteforeningen CVR-nummer Kontaktperson Forening/fond Adresse Hauser Plads 10 Postnummer 1127 København K Telefon Telefax Virksomhedens/institutionens navn CVR-nummer Kontaktperson Adresse Postnummer Telefon Telefax Andet Virksomhedens/institutionens navn NeoProcess CVR-nummer Kontaktperson A/S Adresse Middelfartvej 228 Postnummer 5200 Odense V Telefon Telefax

6 Side 6 af 18 Indsatsområde og ansøgt beløb Ønsket indsatsområde Den strategiske indsats Temaområde Folkesundhed og sygdomme Projektets varighed 3 år Forventet startdato Det samlede budget Det ansøgte beløb

7 Side 7 af 18 Projektoplysninger Baggrund Sundhedsvæsenet fremstår på en række punkter som fragmenteret, hvilket er både økonomisk betænkeligt og til stor gene for brugerne. Rapporten: Brugernes Sundhedsvæsen: Oplæg til en patientreform (Huset Mandag Morgen, januar 2007) påpeger en række problemer mht. sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet og giver en række anbefalinger med henblik på bedre sammenhæng, bedre information og kommunikation, bedre omsorg og indlevelse, større tilgængelighed, større tryghed, og et helbredende miljø. Det sammenhængende patientforløb er blevet en positiv og værdiladet etikette, der aktuelt er knyttet på næsten alle initiativer i det danske sundhedsvæsen (sundhedsaftaler, Kvalitetsreform, Den Danske Kvalitetsmodel, Elektronisk patientjournal, LEAN, akutbehandling af kræftpatienter, etc.). Kvaliteten i et sammenhængende patientforløb ses i disse perspektiver primært som kombinationen mellem sundsfaglige og organisatoriske perspektiver uden at brugerperspektivet (patienter og pårørende) inddrages. Hermed mangler den centrale aktør, når værdien af det samlede patientfoløb skal vurderes. Udviklingen af kvalitet i et brugerorienteret sundhedsvæsen bør derfor dels tage udgangspunkt i patienternes udtrykte behov og oplevelser, dels i viden, der bygger på dokumentation for, hvilke faktorer og indsatser, der reelt forbedrer den patientoplevede kvalitet af patientforløbet. Der mangler i høj grad systematisk indsamlet, bearbejdet og forankret viden om brugeroplevet kvalitet og dokumentation for, hvilke indsatser der virker bedst og hvorfor. De store kliniske forsøg har bidraget til at skabe en kultur, der understøtter kontinuerlig forbedring af den faglige kvalitet. Der skal udvikles en tilsvarende kultur og drift i systemet for at skabe og forbedre den brugeroplevede kvalitet, således at den dybe forståelse af brugernes behov, og hvilke faktorer, der fremmer den brugeroplevede kvalitet, vil generere kontinuerlige kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Vi ved i udgangssituationen ikke tilstrækkeligt om, hvad der præcist skal bidrage hertil. Der er i sundhedssektoren mange idéer til og konkrete forsøg på at skabe sammenhængende patientforløb, men af forskellige og ofte ikke erkendte årsager bliver de ikke fuldt implementeret. Der er det, man kalder et betydeligt knowing-doing gap. Samtidig mangler de sundhedsprofessionelle ofte tilstrækkelig viden om, hvordan man gennem et brugerperspektiv kan involvere brugerne og aktivere viden om brugerpræferencer i skabelsen af mere sammenhængende patientforløb. Projektets formål og målsætning Projektets overordnede formål er at optimere patientens oplevede rejse gennem sundhedssektoren, så den patientoplevede kvalitet indtænkes i tilrettelæggelsen af sammenhængene patientforløb med patientens som dialogpartner. Hensigten med projektet er desuden at udvikle en generisk model for arbejde med brugerdreven innovation i sundhedsvæsenet. Patienten opfattes som udgangspunkt i dette projekt som en aktør med egne ressourcer og potentialer og ikke som et passivt objekt for sundhedsvidenskaberne. Der udvikles værktøjer, der kan skabe rammerne for en kontinuerlig brugerdreven innovation i sundhedsvæsenet. Med patienten som aktiv dialogpartner vil projektet være med til at skabe grundlag for procesoptimering (færre udeblivelser, aflyste interventioner og øget kompliance) samtidig med en optimering af den patientoplevede kvalitet. Den konkrete målsætning for projektet er: (1) at skabe et fundament af viden om brugernes erkendte og ikke erkendte behov; (2) på baggrund heraf at udvikle en vidensplatform med redskaber, der styrker patientens mulighed for dialog om forløbet af og ønsker til eget behandlingsforløb, og endelig (3) at afprøve og evaluere disse redskaber i praksis på udvalgte konkrete patientforløb. Deltagere i projektet OUH, Odense Universitetshospital, udfører som et af tre hovedcentre i den danske sundhedssektor højt specialiseret behandling, forskning og uddannelse. OUH repræsenterer en offentlig institution, der inddrager og udforsker brugerne af egne ydelser. SDU, Syddansk Universitet, repræsenterer en uddannelses- og forskningsinstitution, der bl.a.

8 Side 8 af 18 driver sundhedstjenesteforskning, herunder forskning indenfor sundhedsøkonomi. DSI, Dansk Sundhedsinstitut, er et selvejende institution, der driver forsknings-, formidlings- og rådgivningsvirksomhed for og med det danske sundhedsvæsen, hvor der i dette projekt lægges vægt på en kvalitativ tilgang med anvendelse af antropologiske metoder. MM, Huset Mandag Morgen, er en privatejet og politisk uafhængig tænketank, der kombinerer analyse-, formidlings- og partnerskabskompetencer i et samlet koncept. OK, Odense Kommune, er repræsenteret ved Ældre- og Handicapforvaltningen, Visitationsenheden, der foretager visitation til hjemmeplejen af indlagte odenseanere på en måde, så visitation af (hjemme)hjælp efter udskrivelse i princippet kan planlægges fra indskrivelsesdagen. Patientforeninger repræsenteret ved Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen. NeoProcess - privat virksomhed inden for softwareudvikling. Projektets hovedaktiviteter I første fase foregår tre hovedaktiviteter. Afdækning af internationale erfaring fra lignende projekter skal identificere erfaring og metoder til inddragelse af brugerne. En antropologisk analyse skal med kvalitative metoder afdække brugernes erkendte og ikke-erkendte behov med specielt fokus på hvilke elementer, der har særlig betydning for patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet. En større kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne indenfor udvalgte sygdomme afdækker brugernes behov og ønsker til et sammenhængende patientforløb. Resultaterne fra den første fase kondenseret og indgår som input til anden fase af projektet I anden fase udvikles i samarbejde med brugerne og softwarefirmaer en vidensplatforn med tre redskaber: 1. Et dialogværktøj, der kan hjælpe patienten med sin forberedelse til mødet med sundhedsprofessionelle og til at skabe løbende feedback mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Værktøjet kan sammenlignes med redskaber til MUS-samtaler mellem medarbejdere og ledere. 2. Et virtuelt simulationsværktøj, der skal bidrage til at styrke de sundhedsprofessionelles kompetencer til at inddrage patienterne som en aktiv (dialog-)part i behandlingsforløbet. 3. Et redskab med track and trace funktionalitet, der kan give patienter og pårørende et overblik over, hvor patienten er i patientforløbet. Redskabet kan sammenlignes med track-and-trace faciliteter til at vise pakkers vej gennem et forløb fra bestilling til levering. I tredje fase testes de udviklede redskaber på konkrete patientforløb: Kræftpatienter, diabetespatienter og hjertepatienter. Evalueringen skal dokumentere, om redskaberne bliver brugt, om brugerne og de sundhedsfaglige oplever redskaberne som anvendelige og værdiskabende for behandlingsforløb. Redskaberne revideres i lyset heraf, og de anvendte metoder og redskaber i den brugerdrevne innovationsproces bearbejdes til en generisk model til brug for sundhedsvæsenet generelt. Formidlingen af projektets resultater intensiveres via allerede etablerede kanaler og afsluttes med en bredt anlagt konference for en større offentlighed, herunder pressen. Det tilsikres, at webplatformen med alle relevante dokumenter forbliver tilgængelig for offentligheden.

9 Side 9 af 18 Projektplan Hovedaktivitet Forklaring Tidsplan 1 Forberedelse 2 Afdækning af brugerbehov 3 Problemløsning Forberedelsen består af tre dele: 1. Igangsætning af projektet (1-dags seminar). Heri inddrages patientforeningerne. 2. Indgåelse af aftaler med frontlinjemedarbejdere i de instanser i diabetesforløb, hjerteforløb og lungekræftforløb som involveres. 3. Screening af internationale erfaringer fra lignende projekter og af innovationsprocesser generelt. Undersøgelse af brugerbehov ud fra 4 metoder: Sneboldsoprulning af patientforløb afdækker brugernes erkendte behov i behandlingsforløbet. 2 patientforløb pr. sygdom: 6 patientinterviews og 15 gruppeinterviews med involveret personale. Antropologisk deltagerobservation af møderne mellem system og bruger afdækker uerkendte behov og særlige mekanismer, som hindrer hhv. fremmer oplevelsen af sammenhæng. 4 ugers deltagerobservation pr. sygdom fordelt over 3 måneder. I alt 12 uger. Kvantitativ præferenceafdækning med afdækning af brugernes behov og ønsker gennem survey (1500 spørgeskemaer fordelt på 3 patientgrupper, forventet svarprocent på 60%). SDU konstruerer spørgeskemaet og OUH står for implementering. Spørgeskemaer udsendes til erfarne patienter via post. To brugerworkshops med ekspertbrugere og patientforeninger konkretiserer behovene og skal vurdere løsningsredskabers potentialer og barrierer som de ses fra et brugerperspektiv. MM forestår 3 workshops. Afdækkede brugerbehov og ønsker omsættes til indhold og formgivning af hhv. dialogredskab, track-and trace og samtalesimulator. Første ideer skitseres af projektgruppen, og afprøves derefter i 4 brugerpaneler: et bestående af frontlinjemedarbejdere, et med patienter med kræftsygdom, patienter med diabetes og patienter med hjertesygdomme. MM fungerer som processtyrer ved de workshops og seminarer, der afholdes mellem de forskellige parter. Redskaberne udvikles af OUH og MM i løbende dialog med sundhedsprofessionelle, patientforeninger og softwarefirma. Dialogredskabet tilpasses 5 forskellige

10 Side 10 af 18 4 Udvikling af prototyper 5 Test af prototyperne 6 Effektmåling 7 Tilpasning af prototypen 8 Procesevaluering situationer i patientforløbet og skal styrke patientens forberedelse til det kliniske møde samt understøtte dialogen. Det formodes, at det har stor betydning for patienters håndtering af den livskrise, sygdommen indbefatter, at få en sammenhængene fortælling om ens sygdomsforløb, ligesom patientens fortælling også har en berettigelse i forløbet. Denne viden skal benyttes af frontlinje-personalet til løbende forbedring af deres indsats. Der udvikles en løsning, der giver patienter og pårørende mulighed for at se, hvor patienten er i et samlet patientforløb (track-and-trace). Den indsamlede viden om brugerbehov indarbejdes i en simulator, således at personalet kan træne kommunikative færdigheder. Den indsamlede viden om brugerbehov indarbejdes i en simulator, således at personalet kan træne kommunikative færdigheder og en effektiv brug af dialogen. Prototypen effektmåles kvalitativt. 5 udvalgte ste-der i patientforløbet, videoptages 5 møder før red-skaberne er introduceret og 5 møder efter redskabet har været benyttet i 5 måneder. Målingen følges op af patienttilfredshedsundersø-gelse, fokusgruppeinterviews med brugere og observation og personaletilfredshedsundersøgelse af medarbejdere, der skal afdække de sundhedsprofessionelles faktiske brug af redskaberne. Viden fra effektmåling benyttes til at tilpasse redskaberne. For at sikre en optimal, brugerdreven innovation, skal innovationsprocessen løbende monitoreres og underkastes kritisk revision, således at der ved projektets afslutning kan udarbejdes en generisk model for brugerdreven innovation i sundhedsvæ-senet. Grundmaterialet hertil fremkommer ved at MM under hele projektet forestår en erfaringsopsamling og med mellemrum afholder mindre workshops eller fokusgruppeinterviews om innovationsprocessernes forløb. Dette kan suppleres med begrænset dagbogsføring i visse perioder ved centrale aktører Løbende samt Formidling og Indhentet viden formidles løbende i processen. Viden om brugerbehov formidles i sundhedsfaglige tidsskrifter og ved konferencer og debatseminarer. Desuden er Løbende. Afsluttes

11 Side 11 af vidensdeling denne viden genstand for grundig analytisk arbejde på niveau der gør det muligt at publicere internationalt. Erfaringer med proces og effekt formidles til of-fentligheden via tilgængelig rapport og artikler

12 Side 12 af 18 Tildelingskriterier 1-2 Udgangspunkt i brugernes behov Projektet er kendetegnet ved, at der udvikles løsninger sammen med og for brugere. Brugerne erkendte og uerkendte behov afdækkes indledningsvis ved anvendelse af forskelige kvantitative og kvalitative metoder, og brugerne involveres endvidere direkte i udviklingen af redskaber. De løsninger, der udvikles, sigter direkte på at styrke patienter i rollen som dialogpartnere i patientforløbet. Høj nyhedsværdi Målgruppe Projektet afgrænses til tre patientkategorier: Kræftpatienter, som i dag er i accellerede patientforløb, der giver særlige udfordringer for brugerinddragelse; diabetespatienter, som er i langvarige patientforløb, hvor de møder den sundhedsprofessionelle 2 4 gange om året og forventes at håndtere egen sygdom i den mellemliggende periode samt patienter med hjerteinsufficiens. Samarbejdspartnere Deltagerne i projektet repræsenterer en unik konstellation af viden og kompetence, der via dette projekt investeres i arbejdet med brugerdreven innovation inden for sundhedssektoren. Deltagerne i projektet er et konsortium bestående af et universitetshospital, forskningsinstitutioner og en tænketank, en kommune og patientforeninger samt privat softwareudviklingsvirksomhed. Tankesæt Redskaber som kan øge patientens oplevelse af sammenhæng i patientforløbet, er ikke set i det danske sundhedsvæsen, og internationalt er der meget få eksempler på konkrete redskaber, som faciliterer aktiv inddragelse af brugeren i behandlingsforløbet. Projektet rummer et betydeligt potentiale for udvikling af redskaber, der kan afhjælpe konkrete problemstillinger i det danske sundhedsvæsen, men som samtidigt også kan udvikles til kommercielle produkter med eksportpotentiale, da brugerinddragelse ikke blot er et dansk fænomen. Brugerinddragelse Brugerne inddrages direkte i vidensopsamling, -bearbejdning og formidling. Der er således tale om en meget åben proces, hvor forskere, praktikere og brugere sammen etablerer relationer og processer, for at fremme brugerdreven innovation.

13 Side 13 af 18 Tildelingskriterier 3-4 Målbar effekt Projektet vil med sin systematiske inddragelse af brugerne være med til at styrke kommunikationen mellem brugere og personale, for derigennem at udnytte brugernes ressourcer, som aktiv dialogpartner. Projektet vil gennem brugerdreven innovation udvikle redskaber som giver brugere og personale en forbedret kompetence informationsmæssigt, refleksionsmæssigt og kommunikativt. Effektmål Måling/ dokumentation Øget patienttilfredshed Øget brugerinddragelse Procesoptimering - sammenhæng og kontinuitet Forbedret kommunikation Øget personaletilfredshed Patienttilfredshedsundersøgelse Fokusgruppeinterviews med brugere Patient- og personalevurdering af patientforløb Observationsstudie Personaleundersøgelse på brug og relevans af udviklede redskaber Anvendelighed for andre Anvendelighed for direkte involverede Patienterne får gavn af redskaberne i deres egen behandling. Klinikken får fokus på procesoptimering med brugerinddragelse som en aktiv ressource. Klinikken får udviklet af redskaber til udnyttelsen af patienters kompetence som dialogpartner i patientforløbet. Forskere får stillet en kontekst til rådighed for afprøvning af forskellige teorier og metoder. Relevans for en bredere kreds Resultater og erfaringer danner basis for en generisk model for arbejdet med brugerdreven innovation i sundhedsvæsenet, der gør det muligt at overføre modellen fra de udvalgte patientgrupper til andre patientgrupper. Redskaberne og it-platformen vil kunne overføres til andre institutioner og sygdomsgrupper. Politikere, borgere, patienter og pårørende har en interesse i, at sundhedssektoren skaber mere sammenhængende patientforløb med høj patienttilfredshed. Der udvikles i disse år en lang række redskaber til brugerinddragelse. Den største del ud fra en intuitiv fornemmelse for brugernes præferencer. Dette projekt genererer konkrete redskaber, som er udviklet i direkte forlængelse af brugernes præferencer og i overensstemmelse med disse.

14 Side 14 af 18 Tildelingskriterier 5-6 Formidling af resultater til en bredere kreds Hjemmeside, ff, Bred offentlighed, patientgrupper, pårørende, etc., Løbende opdateret blog der afspejler projektets aktuelle status, nyhedsbreve, rss-feeds Nichehistorier,Løbende i forlængelse af afrunding af projektfaser Bred offentlighed, sundhedsprofessionelle, nuværende og kommende patienter, pårørende til nuværende patienter, etc. Mediesamarbejde, nyheds-seeding, dvs. placering af oplagte historier i relevante medier Analyser, Løbende i forlængelse af afrunding af projektfaser Bred offentlighed, kommunalpolitikere, sundhedsprofessionelle, nuværende og kommende patienter, pårørende til nuværende patienter, etc Tidsskriftsartikler, rapporter Afholdelse af foredrag, Løbende i forlængelse af afrunding af projektfaser Bred offentlighed, kommunalpolitikere, sundhedsprofessionelle, nuværende og kommende patienter, pårørende til nuværende patienter, etc. Bla. Til arrangementer afholdt af de involverede patientforeninger Dialogmøder, Løbende i forlængelse af afrunding af projektfaser Sundhedsprofessionelle, hospitalschefer, faglige organisationer, Eksterne workshops, Løbende i forlængelse af afrunding af projektfaser Sundhedsprofessionelle, hospitalschefer, faglige organisationer, patientforeninger. Konference, I forlængelse med projektafslutning Bred offentlighed, hospitalschefer, faglige organisationer, kommunalpolitikere, sundhedsprofessionelle, nuværende og kommende patienter, pårørende til nuværende patienter, etc. Konference om formidling af projektets resultater til målgruppen. Additionalitet Projektet kan være med til at afdække sygehusets potentiale for procesoptimering af patientforløb.

15 Side 15 af 18 Projektet kan understøtte kvalitetsudviklingen samtidig med at visionen om mest mulig sundhed for pengene kan realiseres ved at patienternes ressourcer aktiveres og udnyttes. Parterne omkring projektet er indgået i en unik konstellation, hvis grundlag står og falder med tilskud fra EBS-programmet for brugerdreven innovation. Projektet ville uden tilskud kun blive udført i meget begrænset skala og evt. uden den bredde og variation i tilgange, som de deltagende parter repræsenterer.

16 Side 16 af 18 Tildelingskriterier 7 Samarbejde OUH, Odense Universitetshospital. OUH vil udgøre setting for eksperimenterne til udfoldning af den brugerdrevne innovation. OUH stiller personale og fysiske rammer til rådighed for afprøvning af de forskellige elementer i projektet, ligesom brugere i form af patienter og pårørende og sundhedsprofessionelle vil blive hentet på sygehuset. SDU, Syddansk Universitet, varetager den kvantitative undersøgelse af brugerpræferencer. DSI, Dansk Sundhedsinstitut udfører de kvalitative sociologiske og antropologiske undersøgelser af patienternes artikulerede og skjulte behov. MM, Mandag Morgen, varetager en procesfaciliterende rolle i projektets forløb og understøtter bl.a. workshops. OK, Odense Kommune, er repræsenteret ved Odense Kommunale ældrepleje, Visitationsenheden. Patientforeningerne: Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen, indgår som aktive sparringspartnere i alle projektets faser. Softwarevirksomheden Neo Process medvirker i udviklingen af track-and-trace-funktionaliteten.

17 Side 17 af 18 Underskrift Juridisk ansvarligs (projektholders) underskrift Projektansvarligs underskrift Regnskabsansvarligs underskrift Samarbejdspartneres underskrift

18 Side 18 af 18