Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg
|
|
- Mikkel Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livshistorien i et Forebyggende Hjemmebesøg 1
2 Resume: Livshistorien i et forebyggende hjemmebesøg Baggrund Undersøgelsens faglige baggrund tager udgangspunkt i en undren hos undersøger i forhold til livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg. Undersøger oplever i egen praksis, at livshistorien er afgørende for, at det forebyggende hjemmebesøg lykkes, men livshistorien er ikke prioriteret i Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg og handlingsanvisende litteratur. Formål Formålet med projektet er, at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg ud fra ældrekonsulenters oplevelse. Det forventes at få besvaret følgende spørgsmål i problemformuleringen: Hvordan oplever ældrekonsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det forebyggende hjemmebesøg? Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området, og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg og handlingsanvisende litteratur. Metode Semistrukturerede individuelle interviews af 3 ældrekonsulenter, der har erfaring med forebyggende hjemmebesøg. Den videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk-hermeneutisk. Interviewenes resultater diskuteres med medicinsk sociolog Aron Antonovsky, politolog Torben K. Jensen og sygeplejerske Tommy J. Johnsen, samt forskningslektor mag. art. Marianne Horsdal. Resultat Undersøgelsen har bekræftet, at livshistorien er et redskab medvirkende til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i et forebyggende hjemmebesøg. Livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg er en gevinst både for borgerens livskvalitet og samfundsøkonomisk. Det kan heraf betragtes som en mangel, at livshistorien ikke er prioriteret i Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg og handlingsanvisende litteratur. Desuden fremgår det af undersøgelsen, at ældrekonsulenter ved at få undervisning kan arbejde mere bevidst, konstruktivt og ensartet i forhold til, at livshistorien viser borgerens OAS og heraf mestringsevne 2
3 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning Problembeskrivelse Livshistorien og borgeren i det forebyggende hjemmebesøg Livshistorien og det forebyggende og sundhedsfremmede arbejde i det forebyggende hjemmebesøg Livshistorien og ældrekonsulenten i det forebyggende hjemmebesøg Argumentation for problemstillinger og problemformulering Formål og undersøgelsesspørgsmål Litteratursøgning Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang Etiske overvejelser Analyse af individuelle interviews Livshistoriens betydning i det forebyggende hjemmebesøg Livshistorien som grundlaget i det forebyggende hjemmebesøg Ældrekonsulenternes holdninger til livshistorien i det forebyggende hjemmebesøg Livshistoriens form i det forebyggende hjemmebesøg Livshistoriens forskellige former Borgerens og ældrekonsulentens indflydelse på livshistoriens form Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien Livshistorien og borgerens identitet Borgerens fortid, nutid og fremtid Livshistorien og borgerens livsform 18 3
4 8.5.1 Livsformens betydning for borgerens aktuelle livssituation Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne Livshistorien som et redskab Interviewenes resultat Diskussion af analysens resultater Konklusion Metodediskussion Perspektivering Referenceliste Bilagsliste 35 4
5 1.0 Indledning Projektets faglige problemstilling tager udgangspunkt i de lovbefalede forebyggende hjemmebesøg (f.h.besøg) til ældre borgere over 75 år (1). Kommunerne skal tilbyde f.h.besøg to gange årligt, besøgene er typisk af 1-1½ times varighed (1,2). Jeg er ansat i primær sektor som ældrekonsulent med grunduddannelse som sygeplejerske. Jeg har ansvaret for og udfører f.h.besøg. (I dette projekt er konsulent titlen på den person der udfører de f.h.besøg). Som konsulent følger jeg Vejledning til lov om forebyggende hjemmebesøg (vejledning), hvor følgende er beskrevet: Formålet med tilbud om hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene forudsættes dermed at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. (3 s.23). Ud af vejledningens formål ses, at konsulenten i det f.h.besøg skal arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. Der skal i dette arbejde drøftes borgerens aktuelle livssituation (3). Livssituation defineres som: Sammenfaldende omstændigheder der sammen udgør en tilstand i livet (4 s.1007). Aktuelle defineres som: Er af betydning lige nu (4 s.42). Ud af definitionerne tolker jeg, at der i vejledningen menes den tilstand i livet, borgeren er i, på det tidspunkt det f.h.besøg finder sted. I praksis oplever jeg, at borgerens aktuelle livssituation drøftes i det f.h.besøg, men at denne ikke kan stå alene. Som noget helt naturligt bliver borgerens livshistorie også en del af det f.h.besøg. Livshistorie definerer jeg som: Et udvalg af erindringer, der er filtreret gennem en personlighed, der i det store og hele er bygget op gennem livsforløbet. (5 s.62). Borgere der er fra 75 år og opefter, har levet et langt liv og har dermed en lang livserfaring (6). Jeg oplever at livserfaringen viser sig i det f.h.besøg, idet livshistorien eller dele heraf bliver fortalt. Livshistorien fører borgeren og jeg frem til forståelse af den livssituation vedkommende aktuelt er i, hvormed råd og vejledning kan relateres hertil, således det er relevant for borgeren. Det er i disse situationer jeg oplever det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes i de f.h.besøg. 5
6 Selv om jeg tolker den aktuelle livssituation bredt, således at den inkluderer livshistorien som fundamentet for den aktuelle livssituation, kan denne tolkning og hermed livshistorien stadig ikke genfindes i vejledningen (3). I litteratur der er handlingsanvisende i forhold til de f.h.besøg, er livshistorien heller ikke nævnt (2,7,8). Ud fra mine erfaringer ser jeg det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Det er hermed ikke givet, at alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning, hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i hvilken grad borgeren nås samt om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes. Sundhedsstyrelsens rapport Hjemmet som arena for forebyggelse fra 2006, beskriver den eksisterende forskningsbaserede viden om effekter af f.h.besøg. Rapporten konkluderer, at der mangler evidens for hvordan f.h.besøg kan medvirke til at øge borgerens egenomsorg. Desuden konkluderer rapporten, at der fortsat er behov for forskning inden for væsentlige områder som f.eks. indholdet i besøget (9). Jeg ser det er problematisk, at det ikke vides hvad der virker i de f.h.besøg. Dels kan det være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en ineffektiv måde, og dels kan det være unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv. Jeg ser det derfor som meget relevant i dette projekt, at forfølge mine egne erfaringer omkring livshistorien og mangelen på samme i det f.h.besøg. Jeg vil herved forsøge at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. 2.0 Problembeskrivelse I problembeskrivelsen vil jeg forfølge mine erfaringer, omkring det problematiske i at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8). Jeg vil se livshistorien i forhold til centrale elementer i det f.h.besøg: borgeren, det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt konsulenten (2). 2.1 Livshistorie og borgeren i det f.h.besøg Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien medfører, at borgeren ikke nås tilstrækkeligt i det f.h.besøg, ser jeg det på to niveauer. Dels opnås ikke en tilstrækkelig forståelse af den individuelle borger, og dels bliver borgeren ikke så central i besøget, som det er hensigten. 6
7 Hvem er borgeren så i det f.h.besøg? Det er en ældre person over 75 år, der bor i eget hjem og som ikke er undtaget fra loven ifølge 83 og 89 stk. 3 i lov om social service. Desuden har borgeren takket ja til tilbuddet om f.h.besøg og deltager derfor heri (3). Borgere der har levet i over 75 år, har levet et langt liv hvor de har gennemlevet barndom, ungdom, voksenliv og nu er nået til alderdommen (10). Gruppen af borgere i alderdommen er en heterogen gruppe med mangfoldige former for liv, ønsker og interesser (6). Dette kan begrundes med, at de har mange års forskellige livserfaringer. Sociolog Pierre Bourdieu siger, at et menneske har en række dispositioner, som gør det i stand til at handle, tænke og orientere sig i den sociale verden, baseret på historiske, sociale, kulturelle og kropslige erfaringer. Mennesker lærer at leve og håndtere livet gennem erfaringer, som erhverves gennem hele livet, gennem indprentning og tilegnelse, både direkte i mødet med livet og verden, og indirekte gennem slægten, opdragelse, familie, skole, arbejdsliv etc. (11). Borgeren i det f.h.besøg er således en unik individuel borger med sine livserfaringer. Christine Swane, mag.art.og ph.d., har udarbejdet en analytisk cirkel kaldt Hverdagslivets gerontologi, hvoraf ses livshistoriens medvirken til at forstå den unikke individuelle borger. Cirkelen viser den tanke og arbejdsproces der er egnet, til at forholde sig til ældre mennesker som subjekter i fagligt socialt og sundhedsarbejde. Hele cirkelen skal ses som hverdagslivet, imens kernen er livsløbet, hvilket er selve omdrejningspunktet. Livsløbet er det levede liv, som består af den enkeltes håndtering af de biologiske, psykiske og sociale egenskaber, der udvikles i samspil mellem arv, opvækst og modning. Livsløbet er også det fortalte liv, dvs. historierne om et menneskes handlinger og bevægelser i tid og rum, interaktioner med andre mennesker og erfaringer med materielle genstande. Kernen er omgivet af de kulturelle og samfundsmæssige livsbetingelser. Idet livsløbet er kernen og omdrejningspunktet, har livshistorien en central rolle i cirkelen. Livshistorien kan heraf ikke undlades, da det vil være en mangel i at forstå den unikke og individuelle borger (6). Ifølge vejledningen er det af stor betydning, at der tages hensyn til borgernes individuelle forhold (3). Dette ser jeg som problematisk at efterleve, når livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur, da livshistorien er medvirkende til at forstå den unikke individuelle borger (2,3,7,8). 7
8 Ideen med de f.h.besøg er, at borgeren har en central rolle i besøget. De f.h.besøg var, da de blev etableret i 1996, tænkt som en ny hjælp-til-selvhjælps-kultur til erstatning for den gamle omsorgs og plejekultur. De f.h.besøg bygger på en forestilling om borgeren og konsulenten som ligestillede, idet besøgene er formet som gensidig informationsudveksling. Borgeren i det f.h.besøg er den der har viden om sit liv, og konsulenten er den der kan give viden og information i forhold til borgeren og forebyggelse (12). Holger Højlund, lektor og ph.d., siger at det ikke er konsulenten der er den egentlige forebygger men borgeren. Konsulenten skal gøre borgeren i stand til at se sig selv og sit liv på nye måder (12). Det er et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur, da borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle, og konsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder (3,12). 2.2 Livshistorien og det forebyggende / sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg Når jeg i min praksis erfarer, at mangelen på livshistorien i det f.h.besøg kan have indflydelse på om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes, så skal det forstås i forhold til, at livshistorien ikke er der til at give borgerens identitet, som er vigtig i forhold til at arbejde sundhedsfremmende også når der forebygges (13). For at belyse ovenstående vil jeg først se nærmere på det at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende. At Forebyggende Hjemmebesøg er titlen på besøgene til borgere over 75 år giver anledning til at se besøgene som et forebyggende anliggende (1). Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet lægger op til, at f.h.besøg er egnet til virkemidlet opsporing i forhold til risikofaktorer, hvilket også kan lede imod forebyggelse (14). Vejledningen lægger op til, at ældrekonsulenten skal arbejde bredere end forebyggelse, idet der her også nævnes sundhedsfremme (3). Forebyggelse og sundhedsfremme defineres her i projektet som i Sundhedsstyrelsens Terminologi (15). Forholdet mellem forebyggelse og sundhedsfremme betragtes ud fra politolog T.K. Jensen og sygeplejerske T.J. Johnsens tese: Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting. Mål og midler i sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige. Først når man klart adskiller de to fænomener, bliver den indbyrdes sammenhæng tydelig, herunder hvor vigtigt det er at arbejde sundhedsfremmende, også når man forebygger. (13 s.7). 8
9 Ifølge Jensen og Johnsen tages der i forebyggelse udgangspunkt i risikotænkning. Forebyggelsesarbejdet er forankret i en biomedicinsk og socialmedicinsk forklaringsramme, hvor der ses på levekårs og livsstils indvirkning på helbredet. Forebyggelse har en tildens til at blive et ekspertanliggende, hvor nogen på andres vegne ved hvad der er bedst. Dette praktiseres ud fra et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Jensen og Johnsen har udarbejdet deres teorier på baggrund af medicinsk sociolog A. Antonovskys teori om sundhedsfremme. Antonovsky taler om den patogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i hvorfor mennesker bliver syge (16). Modsat taler Antonovsky om den salutogenetiske synsvinkel, hvor der tages udgangspunkt i, hvorfor mennesker bliver sunde (16). Jensen og Johnsen siger, at sundhedsfremme handler om at øge folks følelse af sammenhæng og der fokuseres på ressourcer og handlemuligheder. Der er et nedefra-og-op-perspektiv, idet kun det enkelte menneske kender sin egen følelse af sammenhæng (13). I vejledningen indgår både forebyggelse og sundhedsfremme, hermed giver det en åbenhed for at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges (3). I beskrivelsen af indholdet i et f.h.besøg, lægges der vægt på at der er en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den ældres forhold i al almindelighed gennemgås (3). Heraf tolker jeg, at det er muligt i et f.h.besøg at arbejde sundhedsfremmende når der forebygges. Via den helhedsorienterede samtale lægges der op til, at der tages udgangspunkt i den enkelte borger (3). Der skal således praktiseres et nedefra-og-op-perspektiv, hvor det er borgeren, der er den kloge på hvordan et godt liv er for ham / hende (13). Når vejledningen siger, at der ikke skal fokuseres på sygdom og symptomer m.v., ser jeg, at der gøres op med den patogenetiske indfaldsvinkel (3,16). Således skal fokus ikke være i forhold til risikofaktorer, og mødet skal ikke ske ud fra, at konsulenten er eksperten i forhold til risikofaktorerne, der skal ikke være et oppe-fra-og-ned perspektiv (13). Til gengæld beskrives at hovedvægten skal være på sociale forhold og på at fastholde / forøge funktionsevnen i bred forstand (3). Dvs. at forebyggelse skal ske, men for at det kan ske i bred forstand, er det med udgangspunkt i den enkelte borger og hermed via sundhedsfremme. I Jensen og Johnsens tese, der omhandler sundhedspædagogik, siger de at det handler om at koble klogt snarere end at sende klart og at gøre efterspurgt snarere end at give svar. De siger 9
10 også at sundhedspædagogik handler om identitet, følelser, holdninger og handlinger snarere end viden (13). For sundhedspædagogisk at kunne arbejde ud fra et nede-fra-og-op perspektiv, spiller livshistorien en vigtig rolle. Via livshistorien kan konsulenten lære borgerens identitet nærmere at kende. Mange kilder er enige i, at livshistorien indeholder identiteten og samtidig skaber denne når livshistorierne fortælles (4,17,18,19,20,21 ). F.eks. siger socialkonstruktivist Jerome Bruner: Det er gennem fortælling, vi skaber og genskaber selvet, at selvet er et produkt af vores fortælling. Der er nu bevis for, at der ikke ville findes et fænomen som selvet, hvis vi manglede evnen til at lave historier om os selv. (20 s.123). Det er således et problem, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur, da uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (3,13). 2.3 Livshistorien og konsulenten i det f.h.besøg. Jeg ser, at mangelen på livshistorien i vejledning og handlingsanvisende litteratur kan medføre, at ikke alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning (2,3,7,8). Om livshistorien tages i betragtning vil bero på flere forskellige faktorer, hvilke jeg her vil belyse. Konsulentens personlige og faglige referencerammer vil være afgørende. Der vil heraf være en stor variation, idet konsulenter kommer fra forskellige faggrupper uden fælles uddannelse (22). Konsulenterne har dermed ikke et fælles fagligt fundament(2,6). Fremkomsten af livshistorien afhænger af, hvordan den enkelte konsulent agerer i sin centrale rolle som tilhøreren og deltageren i samtalen. En fundamental forudsætning for fremkomsten af livshistorier er aktiv lytning ifølge cand. mag. Anne Leonora Blaakilde. Hun siger, at en fortælling sjældent vokser frem uden en god grobund, uden de rette vækstbetingelser, næring og omsorg (21). Konsulentens prioritering af livshistorien vil også bero på ansættelsesforholdet. Der er store forskelle på, hvordan loven om f.h.besøg bliver implementeret i kommunerne, og hvordan den håndteres (6,22). F.eks. hører besøgene i nogle kommuner organisatorisk ind under ældreom- 10
11 rådet, imens de andre steder er i sundhedsafdelinger. Der er stor forskel på hvordan besøgene tilbydes og udføres. I nogle kommuner er stillingerne kombineret med andre funktioner (22). At livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur indebærer, at det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Det er problematisk, da der hermed vil være en tilfældig tilgang til livshistorien, der vil afhænge af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold (2,3,7,8). På trods af den manglende livshistorie i vejledning og handlingsanvisende litteratur, og den heraf følgende mulighed for at konsulenter ikke prioriterer livshistorien, tyder det til, at en del konsulenter tager livshistorien i betragtning (2,3,7,8). Jævnligt hører jeg kollegaer udtale: Hvor hører vi mange livshistorier. SUFO, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og f.h.besøg, skriver på deres hjemmeside, uden at begrunde det nærmere, at livshistorien er et bærende tema i samtalen i det f.h.besøg (23). Inga Klode, der er sygeplejerske og som har udført f.h.besøg i Århus Kommune, beskriver livshistorien i sin bog Spor og himmelstrejf (24). Ud fra egne erfaringer og med underbyggelse af teori af filosof Mogens Pahus, konkluderer Inga Klode, at livshistorien fører borgeren ind i de tanker og følelser der er sagen i samtalen i det f.h.besøg (24). Med den manglende evidens på området ifølge Sundhedsstyrelsens Rapport Hjemmet som arena for forebyggelse, må det formodes, at den øvrige viden der eksisterer omkring livshistoriens betydning i det f.h.besøg, overvejende er i form af tavs viden hos konsulenterne (9). De f.h.besøg har eksisteret i 14 år, heraf må der hos konsulenterne findes en stor erfaring og hermed viden (6). Der sker en begrænset vidensdeling blandt konsulenterne, da der arbejdes meget selvstændigt og med kun få kollegaer (22). Der er kun enkelte muligheder for vidensdeling: Der eksisterer få erfagrupper (22), SUFO udsender nyhedsbreve og afholder årskursus (23), Videnscenter på Ældreområdet udsender nyhedsbreve (25). Der er tidligere fundet tavs viden hos konsulenterne. Sociolog Suna Kate Palsholm har fundet viden om hvordan de ældre forvalter deres livskraft og dynamikken i samtalen (26). Birgitte og Steen Wackerhausen, henholdsvis speciallærer og lektor, beskriver viden som værende eksplicit, det skal udtrykkes i sproglig form, det skal være sandt og der skal gives troværdige begrundelser herfor (27). De taler ligeledes om tavs viden, som de ud fra videnskabs- 11
12 teoretiker og filosof M. Polanyi beskriver som følgenede: Tavs viden falder uden for det eksplicitte sprog. Der findes aktuel tavs viden, som mennesket er i besiddelse af, men som ikke er sprogligt i-tale-sat. Denne viden kan i-tale-sættes. Wackerhausen siger, at eksplicit viden og tavs viden spiller en ligeværdig og supplerende rolle (27). Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens. Uden evidens i forhold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse (9,27). 3.0 Argumentation for problemstillinger og problemformulering Problembeskrivelsen afdækker følgende problemstillinger: Det er problematisk, at livshistorien ikke er prioriteret i vejledning og handlingsanvisende litteratur da: - det hermed ikke er givet, at alle konsulenter tager borgerens livshistorie i betragtning, hvilket vil kunne have indflydelse på hvordan og i hvilken grad borgeren nås, samt om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes. - uden livshistorien er det svært at efterleve vejledningen, der beskriver det af stor betydning, at der tages hensyn til de ældres individuelle forhold (3). Livshistorien er medvirkende til at forstå den unikke individuelle borger. - borgeren uden at fortælle sin livshistorie ikke kan formidle sin viden om sit liv, hvormed der ikke sker en gensidig informationsudveksling. Borgeren vil så miste sin centrale rolle, og ældrekonsulenten kan ikke hjælpe borgeren til at se sig selv og sit liv på nye måder (12). - uden livshistorien vil borgerens identitet ikke vise sig i en sådan grad, at der kan arbejdes sundhedspædagogisk med et nede-fra-og-op perspektiv. Dette vil have indflydelse på, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde lykkes (13). - det indebærer, at det er op til den enkelte konsulent, hvilken betydning der tillægges borgerens livshistorie. Der vil hermed være en tilfældig tilgang til livshistorien, som vil afhænge af konsulentens personlige og faglige referencerammer samt ansættelsesforhold. Det er problematisk, at der ikke er evidens for hvad der virker i de f.h.besøg (9). Dels kan det være spild af ressourcer, hvis besøgene foretages på en ineffektiv måde, og dels kan det være unødig indtrængen fra det offentlige i det private liv. 12
13 Det er problematisk, at konsulenternes tavse viden om livshistoriens betydning i det f.h.besøg ikke er i-tale-sat, hvorved den ikke er eksplicit, så den kan danne evidens (27). Uden evidens i forhold til de f.h.besøg er det svært at vise besøgenes berettigelse. I alle problemstillingerne er livshistoriens betydning i det f.h.besøg indirekte eller direkte central. Der mangler evidens for hvad der virker i de f.h.besøg, men det tyder på, at borgerens livshistorie spiller en rolle. Viden angående livshistoriens betydning formodes at eksistere i form af tavs viden hos konsulenterne. Idet konsulenterne skal arbejde forebyggende og sundhedsfremmende i forhold til den unikke individuelle borger, vil deres oplevelse af livshistoriens betydning have indvirkning herpå. Heraf udspringer problemformuleringen: Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg? Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg? 4.0 Formål og undersøgelsesspørgsmål Jeg ser det relevant at klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg, dels for at opnå evidens på området, og dels for at medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i vejledning og handlingsanvisende litteratur. Formålet for projektet er heraf følgende: At klarlægge livshistoriens betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg ud fra konsulenters oplevelse. Dette med henblik på at fremkomme med evidens på området og medvirke til evaluering af livshistoriens prioritering i vejledning og handlingsanvisende litteratur. Undersøgelsesspørgsmålene i projektet vil være de to spørgsmål der indgår i problemformuleringen. 5.0 Litteratursøgning Inden metodevalg er foretaget en struktureret litteratursøgning, med henblik på om der eksisterer litteratur egnet til belysning af undersøgelsesspørgsmålene i projektet. 13
14 Der er søgt i følgende databaser: Biblioteksbasen UCN, Bibliotek.dk, Cinahl, PubMed, PsycInfo og Eric. Følgende emneord er benyttet i søgning i de danske databaser: Forebyggende hjemmebesøg, hjemmebesøg, livshistorie, narrativ, forebyggelse, sundhedsfremme, ældre, gamle, identitet. Emneordene i de engelsksprogede databaser: Home health care, community health nursing, home visits, life experiences, preventive health care, health promotion, home care services, house calls, life story, aged and very old, home visiting programs, home care, home health aides. Søgningerne er foretaget som fritekst. Der blev først fundet de poster der fandtes inden for emneordene. Herefter blev emneordene kombineret med og / eller for at indsnævre mængden af poster og finde det relevante (Bilag ). I litteratursøgningen fremkom to kandidatspecialer (28,29). De berører kort livshistorien i det f.h.besøg, dels i forhold til borgerens identitet og dels i forhold til magt- og meningsfuldhed. Specialerne vil ikke kunne belyse undersøgelsesspørgsmålene i dette projekt tilstrækkeligt, hvorfor et litteraturstudie fravælges som metode. I stedet vælges litteratur til at diskutere den empiri der vil fremkomme via en undersøgelse i projektet. Denne litteratur er fundet via manuel søgning. Der vælges at tage udgangspunkt i Antonovskys salutogenetiske begreb oplevelse af sammenhæng OAS, da det antages at livshistorien vil belyse borgerens OAS og heraf mestringsevne og handlekapacitet (16). Da Antonovskys teori om OAS ikke ses som tilstrækkelig handlingsorienteret, vælges der ligeledes at lægge diskussionen tæt op ad Jensen og Johnsens bog Sundhedsfremme i teori og praksis, der anvender Antonowsky som baggrund. Jensen og Johnsen tager udgangspunkt i de sundhedsprofessionelles praksis (13). Begrebet oplevelse af sammenhæng defineres af forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal med livshistorien som udgangspunkt, hvorfor hun inddrages i diskussionen. 6.0 Valg af metode og videnskabsteoretisk tilgang Det første undersøgelsesspørgsmål lyder: Hvordan oplever konsulenter borgerens livshistories betydning for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg?, hvorfor projektet placerer sig videnskabsteoretisk i en fænomenologisk referenceramme (30). I den fænomenologiske referenceramme er en kvalitativ metode, som individuelle interviews, egnet 14
15 som undersøgelsesmetode, da der her søges efter meninger og betydninger i forhold til at forstå mennesker og fænomener i menneskers livsverden (31). Individuelle interviews af konsulenter med erfaring fra f.h.besøg, formodes at kunne medvirke til forståelse af konsulentens oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg. Den fænomenologiske metode er ifølge psykologen Ernesto Spinelli sammensat af tre regler: Parentesreglen, der indebærer at der sættes parentes om egen viden, forhåndsopfattelse og fordomme. I projektet vil parentesreglen blive inddraget i forhold til undersøgers forforståelse, dels som konsulent med egne oplevelser af livshistoriens betydning i de f.h.besøg og dels som projektansvarlig. Der er lavet refleksion over egen forforståelse for at kunne sætte parentes herom (Bilag 2). Beskrivelsesreglen medfører, at der skal være fokus på beskrivelser af oplevelser i stedet for forklaringer. Der er taget hensyn hertil i undersøgelsesspørgsmålene, og beskrivelsesreglen vil inddrages i udarbejdelse af interviewguide via åbne spørgsmål (Bilag 3). Ligeværdighedsreglen medfører, at alle udsagn skal behandles ligeværdigt, hvilket vil bestræbes for åbent og fordomsfrit at analysere og fortolke konsulenternes oplevelser (30). Projektet vil også videnskabsteoretisk placere sig i en hermeneutisk referenceramme. Hermeneutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomenernes mening (30). Den hermeneutiske referenceramme vil benyttes i analyse og fortolkning af de individuelle interviews og i diskussion af interviewenes resultater. Her kommer det andet undersøgelsesspørgsmål i projektet i betragtning, nemlig: Hvordan kan borgerens livshistorie medvirke til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i det f.h.besøg? I bearbejdning af de empiriske data vil der kunne ske fejlfortolkning og manipulering (31,32). Med henblik på at minimere dette, benyttes den hermeneutiske fortolkningsproces, den hermeneutiske cirkel, hvor der i forståelsen af det empiriske materiale veksles mellem at forstå delene ud fra helheden og helheden ud fra delene, for på denne måde at opnå en dybere forståelse af meningen (31). Hermed tilstræbes pålidelighed i gennemførelsen og bearbejdningen af de empiriske data, hvorved projektets reliabilitet vil kunne styrkes.(31,32,33) Ifølge professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvale er projektets validitet afhængig af den håndværksmæssige kvalitet i undersøgelsen (31). Dette projekts validitet søges opnået via gennemskuelig metodisk systematik og overbevisende analytisk argumentation (31,32). 15
16 For at sikre kvalitet i projektet følges Steiner Kvales Syv stadier i en interviewundersøgelse. Stadierne er tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (31). At der vælges individuelle interviews er for at få den enkelte konsulents oplevelse (31, 33). Det individuelle interview vil være semistruktureret, forstået som et interview der tager udgangspunkt i en interviewguide med overordnede spørgsmål (Bilag 3). Disse spørgsmål hjælper undersøger i at styre interviewet, dog ikke mere end at rækkefølge og dybde afhænger af interviewet og konsulenten. Undersøger skal tilstræbe at spørge og lytte åbent og forudsætningsløst. Et semistruktureret interview er kendt på at der er fokus på indholdet, men undersøger skal også være sensitiv over for konsulenten (31,32,33,34). De individuelle interviews optages på diktafon, og lydfilerne overføres til computer. Umiddelbart efter interviewene transskriperes de af undersøger, da der ifølge Kvale sker en fortolkning af det empiriske materiale under transskriperingen (31). De interviewede konsulenter gennemlæser hver sit transskriperede interview, for at sikre transskriperingens reliabilitet (31,33). Kvales fænomenologisk baserede meningskondenserende analysemetode vælges, idet der her lægges vægt på at være tro imod ord og betydninger i interviewene (31). Hver interview læses og inddeles i betydningsenheder, hvor der beskrives overordnede temaer. (Bilag 4,5). Ud fra betydningsenhederne i de overordnede temaer udformes underoverskrifter med temaer. Herefter stilles spørgsmål til temaerne ud fra undersøgelsesspørgsmålene i projektet. I analysen afdækkes gentagelser og mønstre samt der observeres variationer og kontraster (31). Kvale beskriver, at han bruger analyse og fortolkning synonymt, hvorfor analyseprocessen udmunder i fortolkning (31). Efterfølgende dannes deskriptive udsagn, som afspejler analyse- og fortolkningsresultaterne af konsulenternes beskrivelser (31). Diskussionen vil have som formål, teoretisk og i forhold til problemformuleringen, at vurdere analyseresultaterne af konsulenternes oplevelse af livshistorien i det f.h.besøg, for herigennem at styrke evidens på området. Der tages udgangspunkt i antagelsen, at livshistorien vil belyse borgerens oplevelse af sammenhæng og heraf mestringsevne og handlekapacitet. Antonovskys begreb OAS anvendes til kritisk at finde begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i ældrekonsulenternes beskrivelse af livshistorien. Herefter inddrages Jensen og John- 16
17 sens mere handlingsanvisende teori i forhold til OAS, hvor der ligeledes fokuseres på livshistorien i forhold til mødet. Livshistoriens funktion i det f.h.besøg vil blive set ud fra Atonovsky, Jensen og Johnsen samt Horsdal, for at belyse forskellige indfaldsvinkler. (13,16,17).. Diskussionen vil blive sat i relation til vejledning og den handlingsanvisende litteratur (2,3,7,8).. Gennem den teoretiske forankring vil resultatet valideres og perspektiveres. I praksis gennemføres tre semistrukturerede individuelle interviews med konsulenter fra tre forskellige kommuner. For at opnå størst mulig variation konsulenterne imellem, vælges konsulenter med stor spredning i forhold til alder, grundlæggende uddannelse, kompetencer og anciennitet (Bilag 6). Ud fra sporadisk kendskab til konsulenterne vælges de af undersøger. Dette med opmærksomhed på risiko for påvirkning af undersøgers personlige præferencer (35). Interviewene afholdes på konsulentens arbejdsplads, i et rum som konsulenten selv vælger, kravet hertil er, at det skal være uforstyrret. Det forventes, at skabe tryghed at være i konsulentens vante kontekst. Undersøger foretager interviewene og fungerer som tekniker. Der er fravalgt en observatør, for med kun to deltagere at skabe et mere ligeværdigt forhold undersøger / konsulent imellem. 7.0 Etiske overvejelser En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende (31). At der i interviewene vil være adgang til konsulenternes livsverden, medfører stor vigtighed af etiske overvejelser (31,35). Undersøger gør sig etiske overvejelser, men der ansøges ikke om tilladelse til gennemførelse af projektet fra Den Videnskabsetiske Komite, da der ikke vil ske nogen form for biologisk intervention (36). Det bestræbes at interviewene er til mindst mulig gene for konsulenterne (31,35). For at tillade sig at ulejlige konsulenterne med interviews, antages at undersøgelsens mål, udover at have videnskabelig værdi, også vil være medvirkende til forbedring af borgernes / konsulenternes situation (31). Angående information vil der inden projektets start sendes en projektbeskrivelse til konsulenternes ledelse, med henblik på tilladelse til at udføre interview (Bilag 7). Konsulenterne informeres mundtligt pr. telefon og skriftligt i god tid før interviewet (Bilag 8). Informationen vil indeholde beskrivelse af projektet, interviewets emne, praktiske forhold omkring gennem- 17
18 førelsen, at projektets data behandles med omhu og anonymitet samt konsulentens identitet sløres. Det forventes, at informationen vil medføre refleksion, tryghed og motivation hos konsulenterne. Den skriftlige information vil indbefatte en samtykkeerklæring til underskrivelse ved accept af deltagelse. I samtykkeerklæringen er frivilligheden i at deltage i interviewet beskrevet, herunder at det til enhver tid er muligt at trække tilsagn om deltagelse tilbage (Bilag 8). Den mundtlige og skriftlige information vil blive fulgt op af en mundtlig briefing før interviewets start og en debriefing efter, omhandlende konsulentens oplevelse af at deltage. Forforståelse er et alment menneskeligt vilkår der bringes ind i undersøgelsesprocessen, da frigørelse fra sin forståelseshorisont ikke er mulig.(30) Idet undersøger har baggrund som konsulent, vil undersøgers forforståelse kunne medføre identificering med konsulenterne. Hermed vil den professionelle afstand mindskes og der vil kunne opstå misforståelser og fejlfortolkninger (35). Som imødegåelse heraf er det vigtigt, at undersøger i størst mulig grad bevidstgør sin forforståelse som konsulent, med sin egen oplevelse af livshistoriens betydning i det f.h.besøg (Bilag 2). Undersøgelsesspørgsmålet i projektet omhandlende konsulenternes oplevelser, skal være styrende og undersøger må stille sig åben for ny viden. 8.0 Analyse af individuelle interviews Af tematiseringsprocessen fremkommer følgende temaer, som vil blive analyseret og fortolket i forhold til projektets undersøgelsesspørgsmål: 1. Livshistoriens betydning i det f.h.besøg. 2. Livshistoriens form i det f.h.besøg. 3. Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien. 4. Livshistorien og borgerens identitet. 5. Livshistorien og borgerens livsform. 6. Livshistorien og borgerens ressourcer og mestringsevne. 8.1 Livshistoriens betydning i det f.h.besøg Livshistorien som grundlaget i det f.h.besøg I interviewene beskriver konsulenterne livshistorien som: Hele grundlaget, Det bærende, Fundamentet og Grundstenen. Det ses heraf, at konsulenterne betragter livshistorien som det grundlæggende i det f.h.besøg. 18
19 Konsulenterne giver alle udtryk for at livshistorien åbner op i forhold til borgeren, som en siger: En god indgangsvinkel, Det giver dig også et praj om hvilken person det er du sidder over for. Heraf kan tolkes at konsulenterne ser livshistorien hjælper til at forstå den borger de møder i det f.h.besøg. En udtaler: Jeg får serveret et menneskes livshistorie og hvert eneste menneske er noget fantastisk unikt. Således er hver enkelt borgers livshistorie at betragte som unik. Konsulenterne giver alle udtryk for de ser livshistorien som væsentlig i det første møde med borgeren. En konsulent uddyber i forhold til de efterfølgende besøg: Jeg kan godt mærke, at det fundament jeg har fået skabt i forhold til at have fået styr på livshistorien, det gør, at nu bygger vi ovenpå. Heraf ses at livshistorien spiller en rolle også i de efterfølgende besøg, her som det grundlæggende der er skabt og som udgangspunkt for det videre forløb i besøgene. Livshistorien kan ses som noget unikt for de f.h.besøg, som giver mulighed for at nå noget helt enestående hos borgeren. Dette ses ud fra en konsulent siger: Jeg synes livshistorien er så helt unik for det her område, fordi jeg tror, at vi er de eneste fagpersoner indenfor kommunen der på den måde kommer ind i folks hjem. samt Den helhed i den ro får kun vi, og derfor er vi de eneste der får snappet nogle ting op som er helt enestående Konsulenternes holdninger til livshistorien i det f.h.besøg De tre konsulenter kommer med udelukkende positive tilkendegivelser i deres holdning til livshistorien i det f.h.besøg. Eksempler herpå lyder: At høre hvad folk har oplevet, hvordan de har forholdt sig til nogle ting. Jo, det synes jeg er vildt interessant., Jeg har dyb respekt for at de fortæller livshistorien. 8.2 Livshistoriens form i det f.h.besøg Livshistoriens forskellige former Konsulenterne beskriver livshistorien kan ses i hjemmet og i de signaler borgeren sender: Jeg synes egentlig man allerede kan se noget af livshistorien når man træder ind i entreen og kommer ind i stuen og Det gælder om at bruge dine øjne meget lige der, men selvfølgelig først og fremmest på det menneske du ser. Hvad er det, det menneske udstråler. 19
20 Konsulenterne oplever, livshistorien forekommer både i en kronologisk fortalt form og som fortalte brudstykker: Nogen de starter simpelthen helt kronologisk fra de var 11 år og kom ud at tjene for første gang, og så kører det bare derudad, Der hvor jeg nogle gange oplever det i brudstykker, det er der hvis de ligesom skal forklare en eller anden hændelse. Det kan således tolkes, at livshistorien har forskellige former Borgerens og konsulentens indflydelse på livshistoriens form Konsulenterne beskriver, de er bevidste om deres rolle i at skabe tillid og tryghed i besøgene. En siger: Det jeg forsøger at skabe i den der situation er at sende tryghed ved mig, så de ikke føler, at jeg kommer for at udspørge dem. Borgerens tryghed kan heraf tolkes som en vigtig faktor for livshistoriens fremkomst. Konsulenterne fortæller de er styrende i samtalen afhængigt af, hvilket behov der er herfor hos den enkelte borger: Alt efter hvad det er for en person, så er jeg mere eller mindre aktiv i det der måske med lige at lukke op for den her nye samtale. Det ses heraf, at livshistoriens form kan afhænge både af konsulenten som borgeren. Ud fra en konsulents beskrivelse tolkes, at det kan være problematisk hvis borgeren fortæller sin livshistorie overvejende i forhold til hvad vedkommende forventer konsulenten vil høre, da fokus hermed forsvinder fra borgeren: Hvis de har en fornemmelse af, at det er nogle forventninger jeg har til, at de er aktive, så er det jo selvfølgelig vigtigt, at vi får en snak om, at det jo ikke er så vigtigt hvad jeg tænker, men det er selvfølgelig vigtigt hvad der er godt for dem. 8.3 Forholdet mellem den aktuelle livssituation og livshistorien De tre konsulenter beskriver alle, at borgerens livshistorie og aktuelle livssituation hører uløseligt sammen. En udtaler: Men hvis du skal hjælpe godt nok i den der aktuelle situation, så skal du altså have en baggrund for det. For altså hvis du ikke har den viden, så kan det jo godt være, at du kommer til at foreslå noget som ikke er helt så godt. Det kan heraf tolkes, at den aktuelle livssituation forstås via livshistorien. 20
Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune En kvalitativ undersøgelse af ældrekonsulenters oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereDet spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre
Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereHjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen. med særligt fokus på angst og depression
Hjertepatienters behov for psykosocial støtte i rehabiliteringen med særligt fokus på angst og depression Disposition Baggrund Formål Design, metode og teori Hvad fandt jeg frem til Konklusion Baggrund
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereProjekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe
Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereKvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a
Kvalitetsstandard 2017 Forebyggende hjemmebesøg efter Servicelovens 79a 1 Indhold Forord... 3 Formålet... 3 Generelt om forebyggende hjemmebesøg... 3 Lovgivning... 4 Klageadgang... 4 Ydelsesbeskrivelse...
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereRefleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:
Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereJanne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Læs mereMotivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder
9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereKompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg
Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereDen sunde arbejdsplads
Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts 2017 15-03-2017 Side 1 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på
Læs mereKonceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne
1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereÅrsrapport 2015: Forebyggende hjemmebesøg
Årsrapport 2015: Forebyggende Kathrine Eie Frigaard, Lene W. Hansen, Tuija Kastrup, Lone Vinge Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse Resumé..... 1 Baggrund... 2 Formål... 2 Ressourcer.... 2 Deskriptiv statistik...
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereProjekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune
Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereIRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer. Christian Taftenberg Jensen for
IRONMIND Veteran Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune. - De vigtigste pointer Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S 1 Indledning
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mere