Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Pia Riis Olsen (red.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Pia Riis Olsen (red."

Transkript

1 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D Pia Riis Olsen (red.) 1

2 2

3 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D 1

4 Pia Riis Olsen (red.) Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D 1. udgave 2012 Onkologisk Afdeling D Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade Aarhus C ISBN: EAN: Copyright: Forfatterne Forside illustration: Oliemaleriet City IV af Inge-Lise Vejlgaard, født og opvokset i Vestjylland. Bor i Hvide Sande. Er med i kunstnergruppen West-Art. Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a s Bjødstrupvej Højbjerg Telefon Telefax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser. 2

5 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D Pia Riis Olsen (red.) Aarhus Universitetshospital 3

6 4

7 Indhold Introduktion Forord Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt Pia Riis Olsen Udviklingsområder vi har arbejdet med Pårørende til kræftpatienten Forældrestøttende sygepleje til kræftsyge forældre med mindre børn Jette Hald Bak Samtaler i familier hvor en forælder er uhelbredeligt syg - en deskriptiv undersøgelse Birgitte Elmose Fra pårørende til pårørende Karina Bak & Helle Fangel Bækkegaard Giv de pårørendes udtalelser om egne behov og forventninger betydning i sygeplejen Tina Hansen Omsorg for og samarbejde med pårørende til patienter i ambulant strålebehandling En proces fra myretue til fælles sti Kirsten Bro Lundsgaard, Hanne Nielsen & Dorte Oksbjerre Mortensen Pårørendes rolle ved kræftpatienter som behandles i hjemmet Margith Grøn, Helle Rolighed Jacobsen, Jette Enevoldsen & Lis Hartmann 5

8 Samtalegruppe for efterlevende som har mistet en ægtefælle hvad oplever deltagerne og hvilke krav stilles til gruppelederne Sygeplejerske Brita Jørgensen Socialt netværk og kræftpatienten Netværksgrupper for unge kvinder med brystkræft Rikke Louise Østergaard Fællesskab i sygdom og behandling Lene Vahle Mobilisering af et støttende netværk hos kræftpatienter Marianne Agerholm Larsen & Else Maria Lund Mille Netværksfokuseret sygepleje hvad og til hvem? Pia Riis Olsen Parallelle processer Familie- og pårørendeambassadører Christel Højberg & Tina Hansen Hjemmesidetekst til pårørende Alle i projektet Projektafrunding Man kan blive helt glad Bibi Hølge-Hazelton Fra en afdelingssygeplejerskes vinkel Else Juul Fra en oversygeplejerskes vinkel Morten Keller Forfatter- og vejlederliste

9 Forord Som hustru står man i Zenit og skal samle alle trådene. Jeg blev ved med at arbejde. Det var jeg nødt til, for hvis Søren ikke ville være i stand til at tjene penge, så var der kun mig. Men det var også vigtigt for min selvopholdelsesdrift, tror jeg. Det krævede meget logistik at skulle hente børn, tage ud på hospitalet to gange om dagen og sørge for at holde venner og familie ajour med Sørens sygdom. Folk var enormt kede af det og chokerede, og heldigvis blev nogle meget praktiske og lavede mad til fryseren eller kom og gjorde rent, og det var dejligt. I den situation er det vigtigt at kunne bede om hjælp og for eksempel få andre til at fortælle beskeder videre. Det var ikke altid, jeg have kræfter til at fortælle om Sørens sygdom, og så sagde jeg bare, at det gik, som de skulle, men jeg orkede ikke at gå i detaljer. Citat af Karen-Lise Mynster fra kapitlet Som hustru står man i zenit i bogen Der er også engle om at være tæt på en kræftsyg af Tine Bjerre Larsen. Kristelig Dagblads Forlag Ser vi de pårørende og deres behov? Tager vi højde for, at de er de nærmeste omsorgspersoner til den kræftsyge? Støtter vi de pårørende, så de kan støtte? Det er ikke nyt, at sundhedsprofessionelle stiller sig disse spørgsmål. Vi er opmærksomme på, at der ved siden af den kræftsyge står en eller flere pårørende, der har behov for at blive set og være involveret i hele sygdoms- og behandlingsforløbet. Vi ved, at kræftsygdommen påvirker hele familien og vender op og ned på livet hos alle, der er nært knyttet til en, der får kræft. Det var dog en oplevelse af, at vi stadig kan blive bedre til at møde de pårørendes behov, der satte gang i det fælles udviklings- og praksisforskningsprojekt Pårørende og kræftpatients sociale netværk i 2009 i Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Bogen er et foreløbigt slutprodukt af tre års arbejde fra Her fortæller sygeplejersker, hvordan de i praksis i deres egne afsnit og gennem deres egne projekter har arbejdet med at støtte patienternes pårørende og indføre nye tiltag, der også omfatter involvering af sociale netværk. 7

10 Begrebet pårørende betegner i projektet ikke blot personer, der har familiær tilknytning til den syge (ægtefælle, far, mor, søskende og/eller børn). Begrebet omfatter også personer, der fx er nærmeste venner, omgangskreds, naboer og som den syge har et nært forhold til personer, som også kan kaldes det private sociale netværk. Det sociale netværk i projektet omfatter også professionelle med en mere sagsorienteret relation til den syge og familien. Emnerne spænder vidt. Forfatterne tager læserne med i børns reaktioner og behov, når en forælder får kræft og i efterladtes behov, og hvad vi som professionelle kan gøre for at støtte. Vi hører også de pårørendes stemme og ønsker, så vi kan komme dem i møde i sygeplejen. Det bliver belyst, hvordan pårørende har en central rolle, der kan opleves som et fuldtidsjob, når patienten får per oral behandling i hjemmet og der skal holdes styr på alt, og et lærerigt eksempel bliver givet på et tilbud til pårørende, som ikke lykkedes. Et stort stråleterapiafsnit får sat skub i en proces, hvor personalet tager stilling til omsorg for og samarbejdet med pårørende til patienter, der kun opholder sig meget kort i afdelingen. Der kan også læses om, hvordan sygeplejersker organiserer, at patienter skaber nye værdifulde og støttende sociale netværk med ligestillede patienter enten når de alligevel opholder sig på hospitalet til behandling eller efter behandlingen er afsluttet. Et tilbud om planlægningssamtaler med deltagelse af patient, pårørende, evt. nær ven og relevante sundhedspersoner bliver beskrevet. Hvordan det både afvises og modtages af patienterne, og hvordan vilkårene i en travl afdeling med meget syge patienter kan spænde ben for idealet. Netværksfokuseret sygepleje som nyt begreb og som en ny og utraditionel sygeplejepraksis bliver præsenteret og hvordan denne form for sygepleje kan hjælpe og støtte hele familien. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. De er hver især udtryk for den viden og de processer, som de enkelte projekter har genereret. Dog udtrykker bogen samlet en fælles proces, som er blevet til gennem regelmæssige fremlæggelser, drøftelser, idéudveksling, sparring, undervisning og foredrag på hel- og halvdagsmøder i den samlede projektgruppe af sygeplejersker, afdelingssygeplejersker og vejledere i alt omkring 30 personer. 8

11 Parallelt med de enkelte projekter har det stærke fokus på pårørende også ført til andre produkter, som præsenteres i bogen. Blandt andet en enkel og imødekommende tekst til pårørende på afdelingens hjemmeside, og en pårørende- og familieambassadør uddannelse, som udruster ambassadørerne med nye kompetencer, der kan udvikle sygeplejen til de pårørende i de enkelte afsnit. Det er nu anden gang, afdelingen gennemfører et stort fælles 3-årigt udviklingsog praksisforskningsprojekt. Første gang var i projektet Den unge med kræft fra Denne model for organisering af udviklingsarbejde har vist sig at være særdeles berigende og engagerende for os. I bogen giver vi derfor vore erfaringer videre til inspiration for læserne. Projektets organisering og forløb bliver beskrevet, ligesom en afdelingssygeplejerske, en oversygeplejerske og projektlederne giver deres perspektiv på processen. En særlig tak til forhenværende chefsygeplejerske Kirsten Bruun, som med sit skulderklap og økonomiske tilskud gav os mod på igen at gå i lag med et 3-årigt projekt. En tak til alle projektaktive sygeplejersker, der har knoklet og bevæget sig ud i nye faglige udfordringer med deres projekter og formidling af dem. Ligeledes en tak til alle vejledere, der har ydet en stor indsats og til alle øvrige ledere og sygeplejersker i afdelingen, som har støttet og bakket op. Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, oktober 2011 Pia Riis Olsen Projektleder & redaktør 9

12 10

13 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk et udviklingsog praksisforskningsprojekt Projektleder og klinisk sygeplejespecialist Pia Riis Olsen Den 30. oktober 2008 afsluttede vi det 3-årige projekt: Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Projektet blev afsluttet med et symposium og udgivelse af en bog med samme titel som projektet. Bogen beskriver projektets proces og har kapitler skrevet af de sundhedspersoner, som var aktive i projektets mange udviklings- og forskningsprojekter (Hølge-Hazelton 2008). I projektet var kræftpatientens pårørende et af de mange emner, der blev arbejdet med. Dette kapitel beretter om, hvordan pårørende og kræftpatientens sociale netværk blev fokus for et nyt 3-årigt fælles projektforløb i afdelingen fra , og om hvordan det hele blev organiseret. Starten Opmuntret af arbejdsformen i og resultatet af projektet med de unge, og støttet af chefsygeplejerske Kirsten Bruun, besluttede sygeplejeledergruppen og det Sygeplejefaglige Udvalg (SUD) i afdelingen at igangsætte en proces, hvor viden fra ungeprojektet kunne implementeres gennem nye konkrete udviklingstiltag. Afdelingssygeplejerskerne drøftede forslag og ideer i deres personalegrupper og vendte tilbage med budskabet om, at det, der var størst ønske om og motivation til at arbejde med, var emnet: Pårørende. Det var ønsket, at arbejde med holdninger, fællesværdier og konkrete tiltag, og derigennem få større viden og forbedre indsatsen i forhold til patienternes pårørende og samtidigt opnå et fælles grundlag for en tydeligere profil på området. På et fælles ledermøde valgte vi at gøre emnet lidt bredere, så projektets titel blev Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. 11

14 Målet med projektet var: En fælles formulering/pjece fra afd. D til alle patienter og pårørende med evt. afsnitsspecifikke indstik At den fælles formulering sker på baggrund af processer i alle afdelingens afsnit, hvor personalet gennemdrøfter, hvordan de gerne vil samarbejde med de pårørende, hvad de specifikt kan tilbyde og hvordan dette budskab kan beskrives og signaleres At der iværksættes relevante tiltag i afsnittene, så disse tilbud kan realiseres Udgivelse af projektets arbejde i en bog Organisering af projektarbejdet Vi var fra starten opmærksomme på betydningen af denne gang at få afdelingssygeplejerskerne tydeligere involveret i hele projektforløbet end det havde været tilfældet i det foregående projekt om unge med kræft. Det viste sig at være en klog strategi, da vi opnåede en tydeligere kommunikation, et større engagement i en fælles sag og at de projektaktive sygeplejersker fik større opbakning og forståelse for den tid, de skulle bruge til projekter og møder. Ledelse og styring Det første år af projektet var sygeplejerske og seniorforsker Bibi Hølge-Hazelton projektleder. Bibi havde også ledet det tidligere projekt om unge. De efterfølgende to år har jeg som klinisk sygeplejespecialist og post doc været projektleder. Projektet har haft en overordnet styregruppe bestående af oversygeplejersken, en afdelingssygeplejerske og de to projektledere. Denne styregruppe har mødtes 2 til 3 gange om året, hvor projektets forløb, eventuelle problemer og løsninger er blevet drøftet. Da afdelingssygeplejerskerne har været tæt involverede i hele projektforløbet og været en del af den samlede projektgruppe, har de modtaget samtlige mails og har på den måde kunnet følge projektet på tætteste hold. Projektbeskrivelser og vejledning De enkelte afsnit fandt ud af hvilken problemstilling i forhold til det fælles emne, der var relevant for dem og deres patientgrupper at arbejde med i et konkret projekt. Ligeledes fandt de ud af, hvilke sygeplejersker, der havde lyst til at være bærende i projektet og så gik de i gang med at søge litteratur og udforme en projektbeskrivelse. 12

15 I afdelingen har vi en lang tradition for, at sygeplejersker arbejder med projektorganiseret udvikling af sygeplejen i klinikken. Vi har derfor en skriftlig vejledning, der anviser, hvilke krav der stilles til en projektformulering, til projektarbejdet og organiseringen, mulighed for vejledning og støtte fra kolleger med akademisk baggrund og til formidlings- og implementeringsprocessen (Onkologisk Afdeling, 2011). Denne rutine har også været brugt i dette 3-årige projekt. Vejlederne er organiserede i det Sygeplejefaglige Udvalg (SUD), som mødes hver måned og vurderer, drøfter og godkender alle projekter. Oversygeplejersken er også medlem af SUD. Når sygeplejerskerne har formuleret en foreløbig projektbeskrivelse, som afdelingssygeplejersken har givet sin skriftlige støtte til, fremsendes projektbeskrivelsen til SUD. Herefter tildeles en til to vejledere, som indgår et tæt samarbejde med de projektansvarlige sygeplejersker om at få skrevet den endelige projektbeskrivelse, som så endeligt godkendes i SUD. Til hvert enkelt projekt oprettes en projektstyregruppe bestående af den/de projektansvarlige sygeplejersker, afdelingssygeplejersken, evt. en specialeansvarlig sygeplejerske og vejlederne. Afdelingssygeplejersken sikrer, at der afsættes arbejdstid til, at de projektansvarlige sygeplejersker kan arbejde med projektet. Afhængigt af projektet varierer det, hvor meget tid der er brug for og hvornår, men gennemsnitligt afsættes en dag pr. måned eller to halve dage pr. måned. De projektansvarlige sygeplejersker ved, at der også skal påregnes at bruge fritid. Hel- og halvdagsmøder Hele projektgruppens ca. 30 deltagere har været inviteret til to møder hvert forår og hvert efterår i forløbet. Her har alle fortalt om, hvor langt de var i deres projekter, hvad de havde af udfordringer og oplevelser, og deltagerne har udvekslet viden og erfaringer, og givet hinanden sparring. Det har i reglen fyldt halvdelen af mødet og på resten af mødet har vi fået inspiration gennem oplæg fra både interne og eksterne foredragsholdere. Eksempelvis har der været undervisning i Sygeplejerske, patient og pårørende relationen, Hejmdal Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i Århus og Det Palliative Teams arbejde med Pårørende og hele den kræftramte familie og i Netværksfokuseret sygepleje. Inden formidlingsprocessen startede, har der også været oplæg om Artikelskrivning. Da alle projekter var godt i gang med udførelsesfasen blev heldagsmødets for- 13

16 middag enkelte gange brugt til, at sygeplejerskerne kunne arbejde med deres projekter. Herefter mødtes vi til frokost og er så fortsat mødet sammen resten af dagen. På møderne er det også blevet drøftet, om vi skulle have en fælles pårørende pjece med mulighed for et afsnitsspecifikt indstik jfr. målsætningen. I lyset af at afdelingens hjemmeside skulle forandres til at rette sig mere mod patienter og pårørende, valgte vi i stedet at udarbejde en kort og imødekommende tekst til pårørende på hjemmesiden (Teksten kan læses i denne bog). Projektforløbet De tre år har projektarbejdet i grove træk fordelt sig sådan, at: 2009 blev brugt til at varme op, formulere projektemner og skrive projektbeskrivelser 2010 har været udførelsesåret 2011 har været afrunding og skrivning af kapitler til denne bog og eventuelle yderligere artikler og rapporter 2012 vil projektet i januar blive afsluttet med et sygeplejesymposium og udgivelse af bogen Herfra hvor vi står nu Kan vi se tilbage på et vellykket forløb, hvor pårørende og kræftpatientens sociale netværk har været genstand for opmærksomhed, diskussioner og nye tiltag i afdelingen. Vi tror på, at det er den slags langstrakte fælles processer, der har mulighed for at forandre handlinger og udvikle en stor og kompleks organisation med mange faggrupper, komplekse patientforløb og en travl hverdag. Vi har erfaret, at det er godt at tage sig tid tre år giver mulighed for også at drosle lidt ned i særligt travle perioder i klinikken, ved sygdom eller andre uforudsete hændelser, så de projektaktive og ildsjælene ikke brænder ud. Med disse erfaringer i bagagen er vi allerede nu ved at drøfte, hvad det næste 3- årige projekt i afdelingen skal handle om. Vi har fundet en form, der virker. Vi kan se, at det emne vi valgte at arbejde med for 3 år siden i mellemtiden har fået sundhedspolitisk aktualitet. Kræftplan III, der kom i 2010, anbefaler, at en øget helhedsindsats på kræftområdet omfatter patient og pårørendeinddragelse og det er efterfølgende politisk besluttet at sætte fokus på inddragelse af pårøren- 14

17 de til alvorligt syge patienter. Sundhedsstyrelsen har således i 2011 i samarbejde med en lang række sundhedsprofessionelle arbejdet på et notat, der beskriver udfordringer og muligheder overfor pårørende til alvorligt syge patienter med særlig vægt på børn som pårørende. Notatet vil blive udmøntet i operationelle nationale retningslinjer for sundhedspersonalets møde med pårørende (Sundhedsstyrelsen 2011). Ligeledes har Dansk Sundhedsinstitut i oktober 2011 publiceret en rapport, der omhandler opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering, og som peger på en lang række områder, som vi netop har arbejdet med i vores projekt (DSI 2011) Dette udviklings- og praksisforskningsprojekt bidrager således med viden og inspiration til, hvordan en sådan pårørendepolitik kan udmøntes i praksis. Litteratur Hølge-Hazelton, B Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Sundhedsstyrelsen Udpegning til arbejdsgruppe for pårørendeinddragelse i forbindelse med Kræftplan III. Notat af 28. april. Sundhedsplanlægningen. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering. DSI projekt Laura E. Navne & Marie B. Wiuf. 15

18 16

19 PÅRØRENDE til kræftpatienten Det er vigtigt at få fortalt forældrene, at de skal bringe sig i situationer, der muliggør, at børnene kan komme til at spørge, så det der sker i familien, kan blive i tale sat. Flere familier udtrykte, at det var uvant for dem at tale så konkret om, hvordan de havde det følelsesmæssigt. En far beskrev det som en slags blottelse overfor hinanden. Denne far sagde også, at det gode ved det var den følelse af nærhed, der efterfølgende opstod.... selv de mest velovervejede tilbud fra professionelle er ikke altid i stand til at ramme og rumme, det patienter og pårørende har brug for på det konkrete tidspunkt. Inviter til at tale om hinandens behov og ønsker. Vi taler åbent i vores familie hvad betyder det lige præcis i denne familie? Projektgruppen tog kontakt til de specialeansvarlige og bad dem tænke den pårørendes rolle og behov ind i forløbsbeskrivelserne. Nogle pårørende oplever, at det bliver taget for givet fra systemet, at de uden videre kan træde til som hjælpere, når patienten udskrives eller hjemsendes fra sygehuset, uden at der forinden er lavet en vurdering af deres kompetencer og om de er forberedte og instrueret i opgaverne.... deltagerne finder, at samtalegruppen har positiv betydning for deres sorgbearbejdning, men også at det er en forudsætning, at ledere af en sådan gruppe skal have en vis teoretisk baggrund for at kunne skabe struktur og trygge rammer i gruppen for derved at skabe refleksion og udvikling for den efterlevende. 17

20 18

21 Forældrestøttende sygepleje til kræftsyge forældre med mindre børn Sygeplejerske Jette Hald Bak, Afdeling D1. Dette kapitel henvender sig til alle med interesse for sygepleje til familier med mindre børn, hvor den ene forælder er ramt af en kræftsygdom. Hovedbudskabet er, at der i kølvandet på en kræftdiagnose, opstår særlige forældremæssige udfordringer i forhold til familiens børn. Disse udfordringer omhandler bl.a. det at være i stand til at kommunikere alderssvarende med børnene om sygdommen, samt at kunne aflæse, tolke og imødekomme børnenes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på sygdommen. Der er således behov for en sygepleje, med særligt fokus på at støtte den syge forælder i fortsat at kunne mestre forældrerollen, på trods af de udfordringer sygdom og behandling giver dem. Kapitlet er skrevet på baggrund af et igangværende udviklingsprojekt i Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus og resultaterne har baggrund dels i et litteraturstudie og dels i et fokusgruppe interview, hvor fem yngre kvinder med livmoderhalskræft deltog. Indledning Når en forælder får kræft, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, uanset hvor gamle de er. Sygdommen medfører uvished og bekymringer, både for forældre og børn. Det er velbeskrevet i litteraturen, at børn med en kræftsyg forælder har et særligt behov for støtte, da meget i deres liv forandres. Børnene er udsat for et forhøjet niveau af psykosocialt stress, hvor daglige rutiner og hverdagslivet bliver brudt og hvor børnene blandt andet oplever adskillelser fra forælderen på grund af hospitalsindlæggelser. Manglende støtte til barnet i livssituationen med en syg forælder giver risiko for, at barnet udvikler depression, angst, lav selvtillid, skyldfølelse og problemer i samspillet med andre mennesker (Storm 2009, Thastum et al. 2008, Gabriak, Bender & Pushkar 2007, Osborn 2007, Engelbrekt 2005, Lewandowsky 1996). 19

22 At få en kræftsygdom giver hos forældrene anledning til usikkerhed i forhold til deres børn og i forhold til deres rolle som forælder. Forældrene er meget bevidste om, at diagnosen kan bringe megen usikkerhed og bekymring ind i børnenes liv og at børnene har særligt brug for støtte i den situation, familien på grund af sygdommen er kommet i. Forældrene står således overfor nye og ukendte udfordringer i forhold til at varetage deres børns behov i en for hele familien belastende livssituation. Undersøgelser viser, at det oftest er forældrene, der er barnets foretrukne valg af samtalepartner, når barnet har brug for støtte (Storm 2009, Helseth & Ulfsæt 2003). Forældrenes oplevede følelse af usikkerhed i forhold til at udfylde rollen som børnenes primære støttepersoner i sygdomsforløbet peger i retning af, at der er behov for en sygepleje med særligt fokus på at støtte forælderen i at mestre de nye krav til forældrerollen, som sygdommen medfører. Med andre ord, skal vi yde en sygepleje, der støtter forældrene i at kunne respondere på deres børns behov for støtte og som samtidig bidrager til at opretholde forældrefølelsen på trods af sygdom og behandling. Metode Følgende tager dels afsæt i litteraturstudie og dels i en empirisk dataindsamling genne fokusgruppeinterview. Med henblik på at opnå viden om hvilke følelser, reaktioner og behov børn i forskellige aldersgrupper (op til 18 år) har for støtte, når de er pårørende til en alvorligt syg forælder, blev allerede eksisterende litteratur anvendt. Dette område er i forvejen velundersøgt og velbeskrevet, og har således været en egnet kilde til at opnå den nødvendige viden. For at afdække hvilken hjælp og støtte forældrene har behov for, så de bliver i stand til at støtte deres børn bedst muligt gennem sygdoms- og behandlingsforløbet, blev der dels anvendt eksisterende litteratur og dels indsamlet empiriske data. Den empiriske dataindsamling foregik ved et fokusgruppeinterview med fem yngre kvinder med livmoderhalskræft. Alle fem kvinder havde afsluttet deres behandling cirka 1 år tidligere end interviewet fandt sted, og var alle i kontrolforløb. Kvinderne havde alle hjemmeboende børn i alderen 1½ 21 år. Ved gennemgang af litteraturen fremstod der nogle klare temaer, der gør sig gældende i et familieliv, hvor den ene forælder har kræft. Dette både hos børnene og hos forældrene. 20

23 Børnenes temaer For børnenes vedkommende betyder forælderens diagnose, at der kommer angst, stress, usikkerhed og bekymring ind i deres liv. Det koster mange anstrengelser for børnene at mestre situationen og de forsøger at opretholde en balance i livet ved at gå ind og ud af situationen. Dette både bogstaveligt og følelsesmæssigt. Børnene bruger alt efter alder forskellige behagelige aktiviteter, der kan aflede dem fra at tænke på sygdomssituationen og dermed give dem et fri rum. Børn kan reagere både verbalt og adfærdsmæssigt på forælderens sygdom og de bruger hovedsageligt deres kræfter på at forsøge at håndtere de følelser, forælderens sygdom giver dem. Mindre børn har i høj grad brug for, at de voksne hjælper dem med at i tale sætte og tolke, det der sker i familien. De laver ofte fejltolkninger og har brug for at blive korrigeret heri og blive frigjort fra eventuel skyldfølelse. De større børn er meget videbegærlige og vil ofte gerne have meget information om sygdom og behandling. De reagerer ofte med regression, hvis de bliver utrygge og involverer sig ofte meget i aktiviteter uden for hjemmet. Generelt beskriver børnene, at det at have en syg forældre koster mange anstrengelser og at deres livskvalitet er skrøbelig, især på diagnosetidspunktet og hvis sygdomssituationen ændrer sig (Storm 2009, Thastum et al. 2008, Familierådgivningen 2005, Helseth & Ulfsæt 2003, Lewandowsky 1996). Forældrenes temaer Litteraturen beskriver hvordan det at få en kræftsygdom, giver anledning til usikkerhed hos forældrene i forhold til deres børn og i forhold til deres rolle som forælder. At få en kræftdiagnose bringer dem i en ny og ukendt situation, som medfører nye og ukendte udfordringer, også i forhold til forældrerollen. Forældrenes tanker og følelser centrerer sig om tre fremtrædende temaer: 1) en oplevelse af tvivl og usikkerhed i forhold til at kommunikere alderssvarende med deres børn om sygdom og behandling. Herunder også det, at kunne aflæse og imødekomme børnenes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på sygdomssituationen. Forældrene oplever endvidere 2) usikkerhed på egen kompetence som forælder i sygdomssituationen. De beskriver stor følelse af afsavn og tab af indflydelse på børnenes hverdagsliv under sygdommen, og deres forældrefølelse udfordres i sygdomsforløbet. Forældrene forsøger med alle deres kræfter 3) at opretholde et hverdagsliv der ligger så tæt på det normale som muligt, hvilket ofte kun lader sig gøre ved inddragelse af det sociale netværk (Cherith & McCance 2010, Helseth & Ulfsæt 2003). 21

24 Analyse af fokusgruppeinterview Ved fokusgruppeinterviewet var fire hovedtemaer dominerende i kvindernes fortællinger om deres sygdomsforløb. Hverdagslivet under sygdom og behandling. Her blev det beskrevet, hvor vigtigt det var for kvinderne at forsøge at opretholde en så normal ramme om børnene som muligt. For at dette kunne lykkes, var det nødvendigt at inddrage det sociale netværk, hovedsagelig til praktisk hjælp. Kvindernes oplevelser både fysisk og følelsesmæssigt var det andet tema. Fysisk oplevede kvinderne behandlingsbivirkninger som træthed, kvalme og hukommelsesbesvær, hvilket vanskeliggjorde at være fuldt ud tilstede som forælder for deres børn. Følelsesmæssigt var det følelser som afsavn, dårlig samvittighed og vanskeligheder ved at skulle overlade mor-opgaver til andre, der dominerede. Kvindernes største bekymring under forløbet var børnenes reaktioner på sygdommen og mangel på trivsel. Kommunikationen med børnene om sygdommen og børnenes reaktioner på sygdommen var et tredje tema. Det var en generel oplevelse blandt kvinderne, at det var svært at tale med børnene om sygdom og behandling. Kvinderne havde generelt mange overvejelser og var usikre på, hvordan de alderssvarende kunne tale med deres børn om sygdom og behandling. De observerede mange reaktioner hos deres børn på sygdommen, som f.eks. øget gråd tendens, fokusering på døden og angst for adskillelse. Nogle af børnene regredierede og mistede færdigheder, de før havde haft. Det blev tydeligt beskrevet, at børnene gik ind og ud af situationen og havde deres små fri rum gennem leg, sport, computerspil osv. Sygehusets støttende indsats i forhold til børnene var det fjerde og sidste tema, vi fremanalyserede. Det blev fremhævet som vigtigt, at der fra personalets side blev skabt tid og rum til samtale om børnene igennem hele forløbet. Det var betydningsfuldt, at personalet var i stand til at rådgive forældrene i, hvilke mulige reaktioner børnene kunne få på sygdommen og hvordan de bedst kunne kommunikere med deres børn om sygdommen. Der blev givet udtryk for et behov for en slags familiesamtale, særligt i de familier hvor der var større børn og teenagere. 22

25 Resultater og diskussion Resultaterne af litteraturstudiet og fokusgruppeinterviewet peger således i retning af, at sygeplejen til kræftsyge forældre bør have særligt fokus på: At støtte patienten i at opretholde forældrefølelsen, på trods af sygdom og behandling. At støtte og hjælpe patienten med at udvikle en strategi for alderstilpasset kommunikation med sine børn omkring sygdom og behandling. At støtte patienten i at inddrage det sociale netværk i sygdoms- og behandlingsforløbet. Opretholdelse af forældrefølelsen på trods af sygdom og behandling. At få en kræftdiagnose og derefter skulle gennemgå en intensiv og tidskrævende behandling betyder for mødrene, at livet bliver vendt fuldstændig op og ned. De bliver i en periode fjernet fra deres hverdagsliv og kan ikke udfolde livet som vanligt. Derfor kan det være meget vanskeligt for dem at opretholde det normale og deres normale jeg. Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard (2007) ser et menneskes identitet som bestående af tre dimensioner: en kropslig-, en personlig- og en social dimension. Den kropslige dimension af identiteten omhandler den rent fysiske fremtoning og formåen, hvilket i vid udstrækning anvendes til at fortælle andre, hvem vi er. Den personlige dimension af identiteten omhandler det at være i stand til at udfolde livet i overensstemmelse med personlige værdier. Den sociale dimension af identiteten omhandler den mulighed, man har for at udfylde de sociale roller, man indgår i, både i arbejdsliv, familieliv, som ægtefælle og som forælder (Dalgaard 2007). Kvinderne der deltog i fokusgruppeinterviewet oplevede fysiske symptomer som træthed, kvalme og nedsat hukommelse. De oplevede, at de i behandlingsforløbet ikke kunne overkomme at tage vare på andre end sig selv, dette med baggrund i nedsat fysisk og psykisk formåen. Dette blev oplevet som en belastning i forhold til, at kvinderne ikke fysisk kunne magte at varetage forældreopgaven. Der er således i behandlingsforløbet en påvirkning af den fysiske dimension af kvindens identitetsfølelse. Under fokusgruppeinterviewet kom det frem, at alle kvinderne havde været nødt til at foretage en prioritering af, hvad deres kræfter skulle bruges til. Det var således ikke muligt for dem at udfolde livet, som de hidtil havde gjort. Det blev ligeledes tydeliggjort, at kvinderne i behandlingsforløbet havde stor følelse af afsavn, fordi de var meget adskilt fra deres børn. Det blev fremhævet som vigtigt, at 23

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Jeg vil gerne tale om min sorg

Jeg vil gerne tale om min sorg Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE

BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT ET UDVIKLINGSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE BØRN SOM PÅRØRENDE TIL SYGE FORÆLDRE ET INTERVENTIONSPROJEKT Tværfagligt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET

KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom Årsmøde FS Nefro 30. September 2015 Hanne Agnholt Klinisk Sygeplejespecialist Nyremedicinsk

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere