Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Pia Riis Olsen (red.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Pia Riis Olsen (red."

Transkript

1 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D Pia Riis Olsen (red.) 1

2 2

3 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D 1

4 Pia Riis Olsen (red.) Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D 1. udgave 2012 Onkologisk Afdeling D Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade Aarhus C ISBN: EAN: Copyright: Forfatterne Forside illustration: Oliemaleriet City IV af Inge-Lise Vejlgaard, født og opvokset i Vestjylland. Bor i Hvide Sande. Er med i kunstnergruppen West-Art. Grafisk produktion: WERKs Grafiske Hus a s Bjødstrupvej Højbjerg Telefon Telefax Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelser. 2

5 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt på Onkologisk Afdeling D Pia Riis Olsen (red.) Aarhus Universitetshospital 3

6 4

7 Indhold Introduktion Forord Pårørende og kræftpatientens sociale netværk Et udviklings- og praksisforskningsprojekt Pia Riis Olsen Udviklingsområder vi har arbejdet med Pårørende til kræftpatienten Forældrestøttende sygepleje til kræftsyge forældre med mindre børn Jette Hald Bak Samtaler i familier hvor en forælder er uhelbredeligt syg - en deskriptiv undersøgelse Birgitte Elmose Fra pårørende til pårørende Karina Bak & Helle Fangel Bækkegaard Giv de pårørendes udtalelser om egne behov og forventninger betydning i sygeplejen Tina Hansen Omsorg for og samarbejde med pårørende til patienter i ambulant strålebehandling En proces fra myretue til fælles sti Kirsten Bro Lundsgaard, Hanne Nielsen & Dorte Oksbjerre Mortensen Pårørendes rolle ved kræftpatienter som behandles i hjemmet Margith Grøn, Helle Rolighed Jacobsen, Jette Enevoldsen & Lis Hartmann 5

8 Samtalegruppe for efterlevende som har mistet en ægtefælle hvad oplever deltagerne og hvilke krav stilles til gruppelederne Sygeplejerske Brita Jørgensen Socialt netværk og kræftpatienten Netværksgrupper for unge kvinder med brystkræft Rikke Louise Østergaard Fællesskab i sygdom og behandling Lene Vahle Mobilisering af et støttende netværk hos kræftpatienter Marianne Agerholm Larsen & Else Maria Lund Mille Netværksfokuseret sygepleje hvad og til hvem? Pia Riis Olsen Parallelle processer Familie- og pårørendeambassadører Christel Højberg & Tina Hansen Hjemmesidetekst til pårørende Alle i projektet Projektafrunding Man kan blive helt glad Bibi Hølge-Hazelton Fra en afdelingssygeplejerskes vinkel Else Juul Fra en oversygeplejerskes vinkel Morten Keller Forfatter- og vejlederliste

9 Forord Som hustru står man i Zenit og skal samle alle trådene. Jeg blev ved med at arbejde. Det var jeg nødt til, for hvis Søren ikke ville være i stand til at tjene penge, så var der kun mig. Men det var også vigtigt for min selvopholdelsesdrift, tror jeg. Det krævede meget logistik at skulle hente børn, tage ud på hospitalet to gange om dagen og sørge for at holde venner og familie ajour med Sørens sygdom. Folk var enormt kede af det og chokerede, og heldigvis blev nogle meget praktiske og lavede mad til fryseren eller kom og gjorde rent, og det var dejligt. I den situation er det vigtigt at kunne bede om hjælp og for eksempel få andre til at fortælle beskeder videre. Det var ikke altid, jeg have kræfter til at fortælle om Sørens sygdom, og så sagde jeg bare, at det gik, som de skulle, men jeg orkede ikke at gå i detaljer. Citat af Karen-Lise Mynster fra kapitlet Som hustru står man i zenit i bogen Der er også engle om at være tæt på en kræftsyg af Tine Bjerre Larsen. Kristelig Dagblads Forlag Ser vi de pårørende og deres behov? Tager vi højde for, at de er de nærmeste omsorgspersoner til den kræftsyge? Støtter vi de pårørende, så de kan støtte? Det er ikke nyt, at sundhedsprofessionelle stiller sig disse spørgsmål. Vi er opmærksomme på, at der ved siden af den kræftsyge står en eller flere pårørende, der har behov for at blive set og være involveret i hele sygdoms- og behandlingsforløbet. Vi ved, at kræftsygdommen påvirker hele familien og vender op og ned på livet hos alle, der er nært knyttet til en, der får kræft. Det var dog en oplevelse af, at vi stadig kan blive bedre til at møde de pårørendes behov, der satte gang i det fælles udviklings- og praksisforskningsprojekt Pårørende og kræftpatients sociale netværk i 2009 i Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Bogen er et foreløbigt slutprodukt af tre års arbejde fra Her fortæller sygeplejersker, hvordan de i praksis i deres egne afsnit og gennem deres egne projekter har arbejdet med at støtte patienternes pårørende og indføre nye tiltag, der også omfatter involvering af sociale netværk. 7

10 Begrebet pårørende betegner i projektet ikke blot personer, der har familiær tilknytning til den syge (ægtefælle, far, mor, søskende og/eller børn). Begrebet omfatter også personer, der fx er nærmeste venner, omgangskreds, naboer og som den syge har et nært forhold til personer, som også kan kaldes det private sociale netværk. Det sociale netværk i projektet omfatter også professionelle med en mere sagsorienteret relation til den syge og familien. Emnerne spænder vidt. Forfatterne tager læserne med i børns reaktioner og behov, når en forælder får kræft og i efterladtes behov, og hvad vi som professionelle kan gøre for at støtte. Vi hører også de pårørendes stemme og ønsker, så vi kan komme dem i møde i sygeplejen. Det bliver belyst, hvordan pårørende har en central rolle, der kan opleves som et fuldtidsjob, når patienten får per oral behandling i hjemmet og der skal holdes styr på alt, og et lærerigt eksempel bliver givet på et tilbud til pårørende, som ikke lykkedes. Et stort stråleterapiafsnit får sat skub i en proces, hvor personalet tager stilling til omsorg for og samarbejdet med pårørende til patienter, der kun opholder sig meget kort i afdelingen. Der kan også læses om, hvordan sygeplejersker organiserer, at patienter skaber nye værdifulde og støttende sociale netværk med ligestillede patienter enten når de alligevel opholder sig på hospitalet til behandling eller efter behandlingen er afsluttet. Et tilbud om planlægningssamtaler med deltagelse af patient, pårørende, evt. nær ven og relevante sundhedspersoner bliver beskrevet. Hvordan det både afvises og modtages af patienterne, og hvordan vilkårene i en travl afdeling med meget syge patienter kan spænde ben for idealet. Netværksfokuseret sygepleje som nyt begreb og som en ny og utraditionel sygeplejepraksis bliver præsenteret og hvordan denne form for sygepleje kan hjælpe og støtte hele familien. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden. De er hver især udtryk for den viden og de processer, som de enkelte projekter har genereret. Dog udtrykker bogen samlet en fælles proces, som er blevet til gennem regelmæssige fremlæggelser, drøftelser, idéudveksling, sparring, undervisning og foredrag på hel- og halvdagsmøder i den samlede projektgruppe af sygeplejersker, afdelingssygeplejersker og vejledere i alt omkring 30 personer. 8

11 Parallelt med de enkelte projekter har det stærke fokus på pårørende også ført til andre produkter, som præsenteres i bogen. Blandt andet en enkel og imødekommende tekst til pårørende på afdelingens hjemmeside, og en pårørende- og familieambassadør uddannelse, som udruster ambassadørerne med nye kompetencer, der kan udvikle sygeplejen til de pårørende i de enkelte afsnit. Det er nu anden gang, afdelingen gennemfører et stort fælles 3-årigt udviklingsog praksisforskningsprojekt. Første gang var i projektet Den unge med kræft fra Denne model for organisering af udviklingsarbejde har vist sig at være særdeles berigende og engagerende for os. I bogen giver vi derfor vore erfaringer videre til inspiration for læserne. Projektets organisering og forløb bliver beskrevet, ligesom en afdelingssygeplejerske, en oversygeplejerske og projektlederne giver deres perspektiv på processen. En særlig tak til forhenværende chefsygeplejerske Kirsten Bruun, som med sit skulderklap og økonomiske tilskud gav os mod på igen at gå i lag med et 3-årigt projekt. En tak til alle projektaktive sygeplejersker, der har knoklet og bevæget sig ud i nye faglige udfordringer med deres projekter og formidling af dem. Ligeledes en tak til alle vejledere, der har ydet en stor indsats og til alle øvrige ledere og sygeplejersker i afdelingen, som har støttet og bakket op. Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, oktober 2011 Pia Riis Olsen Projektleder & redaktør 9

12 10

13 Pårørende og kræftpatientens sociale netværk et udviklingsog praksisforskningsprojekt Projektleder og klinisk sygeplejespecialist Pia Riis Olsen Den 30. oktober 2008 afsluttede vi det 3-årige projekt: Den unge med kræft Et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Projektet blev afsluttet med et symposium og udgivelse af en bog med samme titel som projektet. Bogen beskriver projektets proces og har kapitler skrevet af de sundhedspersoner, som var aktive i projektets mange udviklings- og forskningsprojekter (Hølge-Hazelton 2008). I projektet var kræftpatientens pårørende et af de mange emner, der blev arbejdet med. Dette kapitel beretter om, hvordan pårørende og kræftpatientens sociale netværk blev fokus for et nyt 3-årigt fælles projektforløb i afdelingen fra , og om hvordan det hele blev organiseret. Starten Opmuntret af arbejdsformen i og resultatet af projektet med de unge, og støttet af chefsygeplejerske Kirsten Bruun, besluttede sygeplejeledergruppen og det Sygeplejefaglige Udvalg (SUD) i afdelingen at igangsætte en proces, hvor viden fra ungeprojektet kunne implementeres gennem nye konkrete udviklingstiltag. Afdelingssygeplejerskerne drøftede forslag og ideer i deres personalegrupper og vendte tilbage med budskabet om, at det, der var størst ønske om og motivation til at arbejde med, var emnet: Pårørende. Det var ønsket, at arbejde med holdninger, fællesværdier og konkrete tiltag, og derigennem få større viden og forbedre indsatsen i forhold til patienternes pårørende og samtidigt opnå et fælles grundlag for en tydeligere profil på området. På et fælles ledermøde valgte vi at gøre emnet lidt bredere, så projektets titel blev Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. 11

14 Målet med projektet var: En fælles formulering/pjece fra afd. D til alle patienter og pårørende med evt. afsnitsspecifikke indstik At den fælles formulering sker på baggrund af processer i alle afdelingens afsnit, hvor personalet gennemdrøfter, hvordan de gerne vil samarbejde med de pårørende, hvad de specifikt kan tilbyde og hvordan dette budskab kan beskrives og signaleres At der iværksættes relevante tiltag i afsnittene, så disse tilbud kan realiseres Udgivelse af projektets arbejde i en bog Organisering af projektarbejdet Vi var fra starten opmærksomme på betydningen af denne gang at få afdelingssygeplejerskerne tydeligere involveret i hele projektforløbet end det havde været tilfældet i det foregående projekt om unge med kræft. Det viste sig at være en klog strategi, da vi opnåede en tydeligere kommunikation, et større engagement i en fælles sag og at de projektaktive sygeplejersker fik større opbakning og forståelse for den tid, de skulle bruge til projekter og møder. Ledelse og styring Det første år af projektet var sygeplejerske og seniorforsker Bibi Hølge-Hazelton projektleder. Bibi havde også ledet det tidligere projekt om unge. De efterfølgende to år har jeg som klinisk sygeplejespecialist og post doc været projektleder. Projektet har haft en overordnet styregruppe bestående af oversygeplejersken, en afdelingssygeplejerske og de to projektledere. Denne styregruppe har mødtes 2 til 3 gange om året, hvor projektets forløb, eventuelle problemer og løsninger er blevet drøftet. Da afdelingssygeplejerskerne har været tæt involverede i hele projektforløbet og været en del af den samlede projektgruppe, har de modtaget samtlige mails og har på den måde kunnet følge projektet på tætteste hold. Projektbeskrivelser og vejledning De enkelte afsnit fandt ud af hvilken problemstilling i forhold til det fælles emne, der var relevant for dem og deres patientgrupper at arbejde med i et konkret projekt. Ligeledes fandt de ud af, hvilke sygeplejersker, der havde lyst til at være bærende i projektet og så gik de i gang med at søge litteratur og udforme en projektbeskrivelse. 12

15 I afdelingen har vi en lang tradition for, at sygeplejersker arbejder med projektorganiseret udvikling af sygeplejen i klinikken. Vi har derfor en skriftlig vejledning, der anviser, hvilke krav der stilles til en projektformulering, til projektarbejdet og organiseringen, mulighed for vejledning og støtte fra kolleger med akademisk baggrund og til formidlings- og implementeringsprocessen (Onkologisk Afdeling, 2011). Denne rutine har også været brugt i dette 3-årige projekt. Vejlederne er organiserede i det Sygeplejefaglige Udvalg (SUD), som mødes hver måned og vurderer, drøfter og godkender alle projekter. Oversygeplejersken er også medlem af SUD. Når sygeplejerskerne har formuleret en foreløbig projektbeskrivelse, som afdelingssygeplejersken har givet sin skriftlige støtte til, fremsendes projektbeskrivelsen til SUD. Herefter tildeles en til to vejledere, som indgår et tæt samarbejde med de projektansvarlige sygeplejersker om at få skrevet den endelige projektbeskrivelse, som så endeligt godkendes i SUD. Til hvert enkelt projekt oprettes en projektstyregruppe bestående af den/de projektansvarlige sygeplejersker, afdelingssygeplejersken, evt. en specialeansvarlig sygeplejerske og vejlederne. Afdelingssygeplejersken sikrer, at der afsættes arbejdstid til, at de projektansvarlige sygeplejersker kan arbejde med projektet. Afhængigt af projektet varierer det, hvor meget tid der er brug for og hvornår, men gennemsnitligt afsættes en dag pr. måned eller to halve dage pr. måned. De projektansvarlige sygeplejersker ved, at der også skal påregnes at bruge fritid. Hel- og halvdagsmøder Hele projektgruppens ca. 30 deltagere har været inviteret til to møder hvert forår og hvert efterår i forløbet. Her har alle fortalt om, hvor langt de var i deres projekter, hvad de havde af udfordringer og oplevelser, og deltagerne har udvekslet viden og erfaringer, og givet hinanden sparring. Det har i reglen fyldt halvdelen af mødet og på resten af mødet har vi fået inspiration gennem oplæg fra både interne og eksterne foredragsholdere. Eksempelvis har der været undervisning i Sygeplejerske, patient og pårørende relationen, Hejmdal Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter i Århus og Det Palliative Teams arbejde med Pårørende og hele den kræftramte familie og i Netværksfokuseret sygepleje. Inden formidlingsprocessen startede, har der også været oplæg om Artikelskrivning. Da alle projekter var godt i gang med udførelsesfasen blev heldagsmødets for- 13

16 middag enkelte gange brugt til, at sygeplejerskerne kunne arbejde med deres projekter. Herefter mødtes vi til frokost og er så fortsat mødet sammen resten af dagen. På møderne er det også blevet drøftet, om vi skulle have en fælles pårørende pjece med mulighed for et afsnitsspecifikt indstik jfr. målsætningen. I lyset af at afdelingens hjemmeside skulle forandres til at rette sig mere mod patienter og pårørende, valgte vi i stedet at udarbejde en kort og imødekommende tekst til pårørende på hjemmesiden (Teksten kan læses i denne bog). Projektforløbet De tre år har projektarbejdet i grove træk fordelt sig sådan, at: 2009 blev brugt til at varme op, formulere projektemner og skrive projektbeskrivelser 2010 har været udførelsesåret 2011 har været afrunding og skrivning af kapitler til denne bog og eventuelle yderligere artikler og rapporter 2012 vil projektet i januar blive afsluttet med et sygeplejesymposium og udgivelse af bogen Herfra hvor vi står nu Kan vi se tilbage på et vellykket forløb, hvor pårørende og kræftpatientens sociale netværk har været genstand for opmærksomhed, diskussioner og nye tiltag i afdelingen. Vi tror på, at det er den slags langstrakte fælles processer, der har mulighed for at forandre handlinger og udvikle en stor og kompleks organisation med mange faggrupper, komplekse patientforløb og en travl hverdag. Vi har erfaret, at det er godt at tage sig tid tre år giver mulighed for også at drosle lidt ned i særligt travle perioder i klinikken, ved sygdom eller andre uforudsete hændelser, så de projektaktive og ildsjælene ikke brænder ud. Med disse erfaringer i bagagen er vi allerede nu ved at drøfte, hvad det næste 3- årige projekt i afdelingen skal handle om. Vi har fundet en form, der virker. Vi kan se, at det emne vi valgte at arbejde med for 3 år siden i mellemtiden har fået sundhedspolitisk aktualitet. Kræftplan III, der kom i 2010, anbefaler, at en øget helhedsindsats på kræftområdet omfatter patient og pårørendeinddragelse og det er efterfølgende politisk besluttet at sætte fokus på inddragelse af pårøren- 14

17 de til alvorligt syge patienter. Sundhedsstyrelsen har således i 2011 i samarbejde med en lang række sundhedsprofessionelle arbejdet på et notat, der beskriver udfordringer og muligheder overfor pårørende til alvorligt syge patienter med særlig vægt på børn som pårørende. Notatet vil blive udmøntet i operationelle nationale retningslinjer for sundhedspersonalets møde med pårørende (Sundhedsstyrelsen 2011). Ligeledes har Dansk Sundhedsinstitut i oktober 2011 publiceret en rapport, der omhandler opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering, og som peger på en lang række områder, som vi netop har arbejdet med i vores projekt (DSI 2011) Dette udviklings- og praksisforskningsprojekt bidrager således med viden og inspiration til, hvordan en sådan pårørendepolitik kan udmøntes i praksis. Litteratur Hølge-Hazelton, B Den unge med kræft et praksisforskningsprojekt i Onkologisk Afdeling D. Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Sundhedsstyrelsen Udpegning til arbejdsgruppe for pårørendeinddragelse i forbindelse med Kræftplan III. Notat af 28. april. Sundhedsplanlægningen. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering. DSI projekt Laura E. Navne & Marie B. Wiuf. 15

18 16

19 PÅRØRENDE til kræftpatienten Det er vigtigt at få fortalt forældrene, at de skal bringe sig i situationer, der muliggør, at børnene kan komme til at spørge, så det der sker i familien, kan blive i tale sat. Flere familier udtrykte, at det var uvant for dem at tale så konkret om, hvordan de havde det følelsesmæssigt. En far beskrev det som en slags blottelse overfor hinanden. Denne far sagde også, at det gode ved det var den følelse af nærhed, der efterfølgende opstod.... selv de mest velovervejede tilbud fra professionelle er ikke altid i stand til at ramme og rumme, det patienter og pårørende har brug for på det konkrete tidspunkt. Inviter til at tale om hinandens behov og ønsker. Vi taler åbent i vores familie hvad betyder det lige præcis i denne familie? Projektgruppen tog kontakt til de specialeansvarlige og bad dem tænke den pårørendes rolle og behov ind i forløbsbeskrivelserne. Nogle pårørende oplever, at det bliver taget for givet fra systemet, at de uden videre kan træde til som hjælpere, når patienten udskrives eller hjemsendes fra sygehuset, uden at der forinden er lavet en vurdering af deres kompetencer og om de er forberedte og instrueret i opgaverne.... deltagerne finder, at samtalegruppen har positiv betydning for deres sorgbearbejdning, men også at det er en forudsætning, at ledere af en sådan gruppe skal have en vis teoretisk baggrund for at kunne skabe struktur og trygge rammer i gruppen for derved at skabe refleksion og udvikling for den efterlevende. 17

20 18

21 Forældrestøttende sygepleje til kræftsyge forældre med mindre børn Sygeplejerske Jette Hald Bak, Afdeling D1. Dette kapitel henvender sig til alle med interesse for sygepleje til familier med mindre børn, hvor den ene forælder er ramt af en kræftsygdom. Hovedbudskabet er, at der i kølvandet på en kræftdiagnose, opstår særlige forældremæssige udfordringer i forhold til familiens børn. Disse udfordringer omhandler bl.a. det at være i stand til at kommunikere alderssvarende med børnene om sygdommen, samt at kunne aflæse, tolke og imødekomme børnenes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på sygdommen. Der er således behov for en sygepleje, med særligt fokus på at støtte den syge forælder i fortsat at kunne mestre forældrerollen, på trods af de udfordringer sygdom og behandling giver dem. Kapitlet er skrevet på baggrund af et igangværende udviklingsprojekt i Onkologisk Afdeling på Århus Sygehus og resultaterne har baggrund dels i et litteraturstudie og dels i et fokusgruppe interview, hvor fem yngre kvinder med livmoderhalskræft deltog. Indledning Når en forælder får kræft, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, uanset hvor gamle de er. Sygdommen medfører uvished og bekymringer, både for forældre og børn. Det er velbeskrevet i litteraturen, at børn med en kræftsyg forælder har et særligt behov for støtte, da meget i deres liv forandres. Børnene er udsat for et forhøjet niveau af psykosocialt stress, hvor daglige rutiner og hverdagslivet bliver brudt og hvor børnene blandt andet oplever adskillelser fra forælderen på grund af hospitalsindlæggelser. Manglende støtte til barnet i livssituationen med en syg forælder giver risiko for, at barnet udvikler depression, angst, lav selvtillid, skyldfølelse og problemer i samspillet med andre mennesker (Storm 2009, Thastum et al. 2008, Gabriak, Bender & Pushkar 2007, Osborn 2007, Engelbrekt 2005, Lewandowsky 1996). 19

22 At få en kræftsygdom giver hos forældrene anledning til usikkerhed i forhold til deres børn og i forhold til deres rolle som forælder. Forældrene er meget bevidste om, at diagnosen kan bringe megen usikkerhed og bekymring ind i børnenes liv og at børnene har særligt brug for støtte i den situation, familien på grund af sygdommen er kommet i. Forældrene står således overfor nye og ukendte udfordringer i forhold til at varetage deres børns behov i en for hele familien belastende livssituation. Undersøgelser viser, at det oftest er forældrene, der er barnets foretrukne valg af samtalepartner, når barnet har brug for støtte (Storm 2009, Helseth & Ulfsæt 2003). Forældrenes oplevede følelse af usikkerhed i forhold til at udfylde rollen som børnenes primære støttepersoner i sygdomsforløbet peger i retning af, at der er behov for en sygepleje med særligt fokus på at støtte forælderen i at mestre de nye krav til forældrerollen, som sygdommen medfører. Med andre ord, skal vi yde en sygepleje, der støtter forældrene i at kunne respondere på deres børns behov for støtte og som samtidig bidrager til at opretholde forældrefølelsen på trods af sygdom og behandling. Metode Følgende tager dels afsæt i litteraturstudie og dels i en empirisk dataindsamling genne fokusgruppeinterview. Med henblik på at opnå viden om hvilke følelser, reaktioner og behov børn i forskellige aldersgrupper (op til 18 år) har for støtte, når de er pårørende til en alvorligt syg forælder, blev allerede eksisterende litteratur anvendt. Dette område er i forvejen velundersøgt og velbeskrevet, og har således været en egnet kilde til at opnå den nødvendige viden. For at afdække hvilken hjælp og støtte forældrene har behov for, så de bliver i stand til at støtte deres børn bedst muligt gennem sygdoms- og behandlingsforløbet, blev der dels anvendt eksisterende litteratur og dels indsamlet empiriske data. Den empiriske dataindsamling foregik ved et fokusgruppeinterview med fem yngre kvinder med livmoderhalskræft. Alle fem kvinder havde afsluttet deres behandling cirka 1 år tidligere end interviewet fandt sted, og var alle i kontrolforløb. Kvinderne havde alle hjemmeboende børn i alderen 1½ 21 år. Ved gennemgang af litteraturen fremstod der nogle klare temaer, der gør sig gældende i et familieliv, hvor den ene forælder har kræft. Dette både hos børnene og hos forældrene. 20

23 Børnenes temaer For børnenes vedkommende betyder forælderens diagnose, at der kommer angst, stress, usikkerhed og bekymring ind i deres liv. Det koster mange anstrengelser for børnene at mestre situationen og de forsøger at opretholde en balance i livet ved at gå ind og ud af situationen. Dette både bogstaveligt og følelsesmæssigt. Børnene bruger alt efter alder forskellige behagelige aktiviteter, der kan aflede dem fra at tænke på sygdomssituationen og dermed give dem et fri rum. Børn kan reagere både verbalt og adfærdsmæssigt på forælderens sygdom og de bruger hovedsageligt deres kræfter på at forsøge at håndtere de følelser, forælderens sygdom giver dem. Mindre børn har i høj grad brug for, at de voksne hjælper dem med at i tale sætte og tolke, det der sker i familien. De laver ofte fejltolkninger og har brug for at blive korrigeret heri og blive frigjort fra eventuel skyldfølelse. De større børn er meget videbegærlige og vil ofte gerne have meget information om sygdom og behandling. De reagerer ofte med regression, hvis de bliver utrygge og involverer sig ofte meget i aktiviteter uden for hjemmet. Generelt beskriver børnene, at det at have en syg forældre koster mange anstrengelser og at deres livskvalitet er skrøbelig, især på diagnosetidspunktet og hvis sygdomssituationen ændrer sig (Storm 2009, Thastum et al. 2008, Familierådgivningen 2005, Helseth & Ulfsæt 2003, Lewandowsky 1996). Forældrenes temaer Litteraturen beskriver hvordan det at få en kræftsygdom, giver anledning til usikkerhed hos forældrene i forhold til deres børn og i forhold til deres rolle som forælder. At få en kræftdiagnose bringer dem i en ny og ukendt situation, som medfører nye og ukendte udfordringer, også i forhold til forældrerollen. Forældrenes tanker og følelser centrerer sig om tre fremtrædende temaer: 1) en oplevelse af tvivl og usikkerhed i forhold til at kommunikere alderssvarende med deres børn om sygdom og behandling. Herunder også det, at kunne aflæse og imødekomme børnenes følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner på sygdomssituationen. Forældrene oplever endvidere 2) usikkerhed på egen kompetence som forælder i sygdomssituationen. De beskriver stor følelse af afsavn og tab af indflydelse på børnenes hverdagsliv under sygdommen, og deres forældrefølelse udfordres i sygdomsforløbet. Forældrene forsøger med alle deres kræfter 3) at opretholde et hverdagsliv der ligger så tæt på det normale som muligt, hvilket ofte kun lader sig gøre ved inddragelse af det sociale netværk (Cherith & McCance 2010, Helseth & Ulfsæt 2003). 21

24 Analyse af fokusgruppeinterview Ved fokusgruppeinterviewet var fire hovedtemaer dominerende i kvindernes fortællinger om deres sygdomsforløb. Hverdagslivet under sygdom og behandling. Her blev det beskrevet, hvor vigtigt det var for kvinderne at forsøge at opretholde en så normal ramme om børnene som muligt. For at dette kunne lykkes, var det nødvendigt at inddrage det sociale netværk, hovedsagelig til praktisk hjælp. Kvindernes oplevelser både fysisk og følelsesmæssigt var det andet tema. Fysisk oplevede kvinderne behandlingsbivirkninger som træthed, kvalme og hukommelsesbesvær, hvilket vanskeliggjorde at være fuldt ud tilstede som forælder for deres børn. Følelsesmæssigt var det følelser som afsavn, dårlig samvittighed og vanskeligheder ved at skulle overlade mor-opgaver til andre, der dominerede. Kvindernes største bekymring under forløbet var børnenes reaktioner på sygdommen og mangel på trivsel. Kommunikationen med børnene om sygdommen og børnenes reaktioner på sygdommen var et tredje tema. Det var en generel oplevelse blandt kvinderne, at det var svært at tale med børnene om sygdom og behandling. Kvinderne havde generelt mange overvejelser og var usikre på, hvordan de alderssvarende kunne tale med deres børn om sygdom og behandling. De observerede mange reaktioner hos deres børn på sygdommen, som f.eks. øget gråd tendens, fokusering på døden og angst for adskillelse. Nogle af børnene regredierede og mistede færdigheder, de før havde haft. Det blev tydeligt beskrevet, at børnene gik ind og ud af situationen og havde deres små fri rum gennem leg, sport, computerspil osv. Sygehusets støttende indsats i forhold til børnene var det fjerde og sidste tema, vi fremanalyserede. Det blev fremhævet som vigtigt, at der fra personalets side blev skabt tid og rum til samtale om børnene igennem hele forløbet. Det var betydningsfuldt, at personalet var i stand til at rådgive forældrene i, hvilke mulige reaktioner børnene kunne få på sygdommen og hvordan de bedst kunne kommunikere med deres børn om sygdommen. Der blev givet udtryk for et behov for en slags familiesamtale, særligt i de familier hvor der var større børn og teenagere. 22

25 Resultater og diskussion Resultaterne af litteraturstudiet og fokusgruppeinterviewet peger således i retning af, at sygeplejen til kræftsyge forældre bør have særligt fokus på: At støtte patienten i at opretholde forældrefølelsen, på trods af sygdom og behandling. At støtte og hjælpe patienten med at udvikle en strategi for alderstilpasset kommunikation med sine børn omkring sygdom og behandling. At støtte patienten i at inddrage det sociale netværk i sygdoms- og behandlingsforløbet. Opretholdelse af forældrefølelsen på trods af sygdom og behandling. At få en kræftdiagnose og derefter skulle gennemgå en intensiv og tidskrævende behandling betyder for mødrene, at livet bliver vendt fuldstændig op og ned. De bliver i en periode fjernet fra deres hverdagsliv og kan ikke udfolde livet som vanligt. Derfor kan det være meget vanskeligt for dem at opretholde det normale og deres normale jeg. Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard (2007) ser et menneskes identitet som bestående af tre dimensioner: en kropslig-, en personlig- og en social dimension. Den kropslige dimension af identiteten omhandler den rent fysiske fremtoning og formåen, hvilket i vid udstrækning anvendes til at fortælle andre, hvem vi er. Den personlige dimension af identiteten omhandler det at være i stand til at udfolde livet i overensstemmelse med personlige værdier. Den sociale dimension af identiteten omhandler den mulighed, man har for at udfylde de sociale roller, man indgår i, både i arbejdsliv, familieliv, som ægtefælle og som forælder (Dalgaard 2007). Kvinderne der deltog i fokusgruppeinterviewet oplevede fysiske symptomer som træthed, kvalme og nedsat hukommelse. De oplevede, at de i behandlingsforløbet ikke kunne overkomme at tage vare på andre end sig selv, dette med baggrund i nedsat fysisk og psykisk formåen. Dette blev oplevet som en belastning i forhold til, at kvinderne ikke fysisk kunne magte at varetage forældreopgaven. Der er således i behandlingsforløbet en påvirkning af den fysiske dimension af kvindens identitetsfølelse. Under fokusgruppeinterviewet kom det frem, at alle kvinderne havde været nødt til at foretage en prioritering af, hvad deres kræfter skulle bruges til. Det var således ikke muligt for dem at udfolde livet, som de hidtil havde gjort. Det blev ligeledes tydeliggjort, at kvinderne i behandlingsforløbet havde stor følelse af afsavn, fordi de var meget adskilt fra deres børn. Det blev fremhævet som vigtigt, at 23

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING

Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Den fadervenlige afdeling VEJEN TIL EN MERE FAMILIEVENLIG NEONATALAFDELING Neonatalafdelingen i Kolding Bred neonatologi fra GA 28+0 Regionsfunktion Tæt samarbejde med OUH og Skejby 43 plejepersonale Plads

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere