IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPM dyrkningsvejledning. Gulerødder"

Transkript

1 IPM dyrkningsvejledning Gulerødder Produktionsmål Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum og afsættes primært over salgsorganisationer. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren sælges videre til vask og pakning. Friske gulerødder sælges også i stigende mængder som snackgulerødder og i sommersæsonen også som bundtgulerødder. Arealet i 2015 er på 2034 ha. I 2014 udgjorde de økologiske gulerødder 35 pct. af det samlede areal med gulerødder. Udbyttet er tons pr. ha, men varierer meget: fra 25 tons pr. ha i de tidligere gulerødder til op mod 100 tons pr. ha i en vellykket mark med efterårs- eller vintergulerødder. Gulerødder kan dyrkes efter retningslinerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. Ved produktion til frisk konsum og med afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. Jordbund og klima Gulerødder kræver en let gennemtrængelig jord uden for mange sten. En let lerblandet sandjord med passende indhold af ler og humus giver et godt resultat, men også en del lavbundsjorder med højt indhold af silt og eller humus, som på f.eks. Lammefjorden, kan være velegnede. Grovkornede sandjorder stiller store krav til vanding med risiko for lille udbytte. Grovkornede sandjorder kan ridse rødderne, hvorved de er uegnede til landtidslagring på køl. Svære jorder giver ofte problemer med spiringen på grund af skorpedannelse samt for dårlig kvalitet i form af grenede og uregelmæssige rødder. Høst i et fugtigt efterår kan også give problemer på lerjord. På meget lette jorder bør man være opmærksom på risikoen for sandflugt. Reaktionstallet på sandjorder bør holdes i den lave ende af, hvad der anbefales for den pågældende jord. Dermed reduceres risikoen for angreb af skurv. Optimale jordbundstal for dyrkning gulerødder: Reaktionstal (Rt) 5,8-6,5, dyndjord op til 7,5 Fosfortal (Pt) 3,0 4,0 Kaliumtal (Kt) 8,0 12,0 Magnesiumtal (Mgt) 6,0 8,0

2 Etablering Sortsvalg Høsttidspunkt og anvendelsesformål er afgørende for sortsvalg. Vælg sorter med tolerance overfor svampe og insekter. Der er jævnligt afprøvning af gulerodssorter. Få de seneste resultater ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter. Sædskifte Ved ensidig gulerodsdyrkning på samme areal stiger risikoen for at både kvalitet og udbytte falder. Af hensyn til risikoen for opformering af svampesygdomme og nematoder tilrådes et sædskifte på 4-6 gulerodsfrie år. Rodgallenematoder, som hovedsagelig lever på sandjorder, opformeres ikke på korn og græsser. Derfor bør der dyrkes korn eller græs 1-2 år forud for gulerødderne. Af hensyn til risikoen for storknoldet knoldbægersvamp bør bl.a. raps og ærter undlades som forfrugt. En afstand på min. 400 meter mellem marker fra år til år kan reducere problemet med gulerodsfluer. Gulerødder er ikke særlig kvælstofkrævende, hvilket der bør tages hensyn til i sædskiftet. Jordbehandling Da gulerødder kræver en velafvandet og dyb bearbejdet jord, anvendes ofte dyb løsning med grubber eller vibratorharve. Marker med sten bør stenstrenglægges. Alternativt anvendes ofte en stennedlægningsfræser med godt resultat. Det er vigtigt at etablere et jævnt og ensartet såbed, fx ved hjælp af bedformer. For at undgå grønfarvning af nakken hyppes to til tre gange frem til rækkelukning. På stenstrenglagte jorder bliver rødderne længere og ofte af bedre kvalitet. Dog tyder det på, at det er sværere at holde gulerødderne opvandet, hvilket kan give problemer med skurv. Udsæd Plantetætheden har afgørende indflydelse på høsttidspunktet og røddernes størrelse. Lile plantetæthed giver større rødder på et tidligere tidspunkt. Til friskvaremarkedet tilstræbes gulerødder pr. meter række afhængig af sort, høsttidspunkt og ønsket salgsprodukt. Der kan anvendes pilleret frø, men upilleret evt. coatet frø er billigere og anvendes med godt resultat. De pillerede og coatede frø er tilsat bejdsemiddel, mens nøgne frø bejdses separat. For at sikre en hurtigere og mere ensartet fremspiring i de tidligt såede gulerødder kan der anvendes primede frø (forspirede). Udsædsmængden afhænger af spireevne og række- og planteafstand. Er spireevnen 85 pct. og rækkeafstanden 50 cm, skal der ved en ønsket plantebestand på planter pr. meter bruges 1,6-2,8 mio. frø/piller pr. ha. Ved lavere spireprocent og dårlige etableringsbetingelser kan det være nødvendigt at tillægge op til 10 pct. ekstra. Ved dyrkning i bede med 3-4 rækker bør frømængden reduceres med pct. i de midterste rækker for at sikre en ensartet størrelse af rødderne. Såning Til gulerødder, der sås til blivende bestand, anvendes næsten udelukkende præcisionssåning. Anvendelse af pneumatisk såmaskine sikrer, en ensartet såning. Gulerødder til efterårsoptagning sås i første halvdel af maj. Sorter med kort udviklingstid sås ofte sent, dvs. sidst i maj., hvilket giver en stærk top og bedre lagerevne. Der tilstræbes et såbed med fast og jævn overflade, så frøet sås i en

3 ensartet dybde på 2 cm. Der sås normalt i dobbeltrækker eller 3-dobbelltrækker. For at give gulerødderne plads og bedre muligheder for at udvikle sig. Tidlige gulerødder dækkes med fiberdug for at fremme tidligheden. Fiberdugen beskytter også mod gulerodsfluens 1. generation. Det er en udfordring at holde fiberdugen fast og hel på vindudsatte arealer. Foto: Lars Møller. Gødskning Kvælstofnormen varierer afhængig af jordtype og vandingsmulighed imellem kg N pr. ha. Mængden korrigeres med 0,1 kg N pr. hkg gulerødder udover et udbytte på 400 hkg pr. ha. Normalt udbringes kvælstofgødningen ad flere gange. Første gang efter fremspiring, resten i fx juli eller begyndelsen af august. Behovet for eftergødskning kan bestemmes ud fra en N-min analyse eller er hurtigtestanalyse. På humusrige jorder og på dyndjorder gødskes der med væsentlig mindre kvælstof, i mange tilfælde tilføres kun kg N pr. ha., og i enkelte tilfælde tilføres intet kvælstof. Der tilføres ca. 35 kg fosfor, kg kalium pr. ha. Et RQ-easy hurtigtestsæt til analyse for jordens nitratindhold. Analysen foregår umiddelbart efter prøvetagningen. Det er vigtigt, at gulerødderne ikke får for meget kvælstof, idet det påvirker sygdomsudviklingen i gulerødder. Fotos: Lars Møller.

4 Magnesiummangel kan optræde på sandjord, eller hvor der er gødet med store kaliummængder i forhold til magnesium. Ved et velafbalanceret K/Mg-forhold kan magnesiumbehovet ofte dækkes af en NPK-gødning med magnesium. Det kan måske være en fordel at tilføre en natriumholdig gødning, da enkelte undersøgelser tyder på, at natrium kan forbedre smagen. Gulerødder er følsomme overfor bormangel, hvorfor det anbefales at tilføre bor til de fleste arealer. Der udsprøjtes 2 x 3 kg Solubor pr. ha på afgrøden. Første gang når gulerødderne har tykkelse som en blyant, anden gang 4-8 uger senere. Manganmangel optræder ofte på lave humusrige jorder og lette sandjorder. Hvor der vurderes at være risiko for mangel, sprøjtes forebyggende med 3 kg mangansulfat (maks. 2 pct. opløsning). Behandlingen kan give svidninger. Der bør behandles på tørre planter og i overskyet vejr. Vanding På lette jorder er vanding en forudsætning for et optimalt udbytte og kvalitet. Vandmangel i fremspiringsfasen giver uens fremspiring Under tørre forhold skal der vandes før såning. I nødstilfælde kan man vande under fremspiring, men så skal vandingsintensiteten være av pga. risikoen for tilslemning, og der bør maksimalt tilføres 5-10 mm. I starten af vækstperioden holdes igen med vanding. Vanding mod skurv er aktuel fra 4-5 bladstadiet, hvor rødderne begynder at skifte farve fra hvis til gul. Herefter bør der vandes, når pct. af det plantetilgængelige vand er brugt. Der bør føres vandingsregnskab for at sikre optimal vanding uden overvanding og tab af næringsstoffer. Alternativt eller som supplement kan man anvende jordfugtighedsmålere til beslutningsstøtte. Hertil findes forskellige typer, fx tensiometre eller elektroniske følere af typen TDC og ECH 2 O, der med stor nøjagtighed måler procent vandvolumen. Udstyret findes både som håndholdte sensorer eller med dataloggere og sender. Du kan læse mere om vandingsregnskab i dyrkningsvejledningen Vanding vejledning. Det er også muligt at føre et elektronisk vandingsregnskab, DLBR Vandregnskab Online, hvilket kræver abonnement. Plantebeskyttelse Det er en god idé at have en fast rutine omkring monitering af markerne. Giv ansvaret til én person, som ugentlig gennemgår markerne for at kontrollere for ukrudt, svampe og skadedyr. For at få en korrekt vurdering, er det nødvendigt at undersøge en større del af marken. Gå fx i w-form og undersøg med jævne mellemrum nogle planter. Det er vigtigt, at spejderen kender de vigtigste skadegørere i kulturen. Til hjælp kan man bruge en lup med 10 x forstørrelse. Lige så vigtigt er det at følge op på eventuelle behandlinger for at vurdere, om en eventuel sprøjtning har virket efter hensigten. Til hjælp kan man anlægge et sprøjtevindue, hvor der lukkes for sprøjten i en plet i marken (fx 10 m x en sektionsbredde). Markér stedet med en flexstok. Gør notater i sprøjtejournalen, så man kan evaluere indsatsen evt. sammen med sin rådgiver inden næste vækstsæson. Valg af middel/midler: Vær opmærksom på behandlingsfristen, risikoen for pesticidrester og risikoen for udvikling af resistens. Skift imellem midler med forskellig virkemekanisme.

5 Ukrudt En god forudsætning for en vellykket ukrudtsbekæmpelse er, at man kender sit ukrudt. Ukrudtsmidlerne har forskellige virkemekanismer og bekæmper forskellige arter. Derfor er det vigtigt at træffe sine valg ud fra de ukrudtsarter, der er aktuelle i de enkelte marker. De fleste ukrudtsarter har forskelligt udseende i de forskellige vækststadier, så det er vigtigt at kunne genkende arterne i de tidlige stadier, for det er hér, de er nemmest at bekæmpe. På dansk er der to gode værktøjer: Planteværn Onlines ukrudtsnøgle og Planteværns liste over ukrudtsarter danske og latinske navne. Der er flere mobile apps til rådighed, hvormed man kan få hjælp til at genkende sit ukrudt på forskellige udviklingstrin, fx den engelsksprogede WeedID fra BASF eller Jordbruksverkets appar. Det er en forudsætning for dyrkning af gulerødder, at jorden er fri for rodukrudt. Især kvik, gråbynke, tidsler og følfod kan være generende både under vækst og optagning. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen Bekæmpelse af kvik og rodukrudt (abonnement på LandbrugsInfo). Da gulerødder spirer langsomt og dækker jorden meget dårligt i den første del af væksten, er ukrudtsbekæmpelsen af stor vigtighed. Anvendes primede frø, skal man være opmærksom på, at fremspiringen sker hurtigere, hvilket der skal tages hensyn til ved afsvidning af ukrudt lige før afgrødens fremspiring. Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i gulerødder er meget ressourcekrævende og ikke rentabel i konventionel produktion af gulerødder, fordi afgrøden har et stort bekæmpelsesbehov og fordi bekæmpelsen må baseres på håndlugning, men en række tiltag kan bidrage til at reducere forbruget af herbicider. I stedet for brug af svindningsmiddel lige før fremspiring, kan man brænde ukrudtet med en gasbrænder. Her er det vigtigt at brænde, mens ukrudtet står på kimbladsstadiet, ellers skal der køres langsomt, hvilket nedsæter kapaciteten og øger gasforbruget. I stedet for brug af svidningsmiddel lige før fremspiring, kan man brænde ukrudtet med en gasbrænder. Foto: Lars Møller.

6 Falsk såbed Falsk såbed gennemføres ved, at plantebedet etableres så tidligt som muligt. Derefter strigles eller jordbehandles med andre velegnede redskaber meget øverligt, i cirka 2 cm dybde, når de allerførste ukrudtsarter lige er spiret og står som hvide tråde lige under jordoverfladen - det vil sige ikke synlige på jordoverfladen. Denne behandling gentages cirka hver dag og ikke senere end når det første nye ukrudt er på kimbladstadiet. Hvis marken når at ligge i 2 til 4 uger inden såning af gulerødder, og der i denne periode gennemføres falsk såbed, vil man få bekæmpet en meget stor del af det frøukrudt, der ville have spiret frem i løbet af sæsonen. Jo oftere, man kan nå at behandle jorden før etablering, jo bedre effekt. Derfor opnås den største effekt af falsk såbed i de senere etablerede gulerødder. Man skal dog være opmærksom på, at falsk såbed giver større risiko for, at såbedet tørrer ud og skal derfor være meget opmærksom på, om der er behov for at vande forud for såningen. Endelig øges risikoen for sandflugt, hvis der har været etableret falsk såbed. Kombineret båndsprøjtning og radrensning Monteres der båndsprøjteudstyr på såmaskinen og eller radrenseren, kan der gennemføres en kombineret båndsprøjtning og radrensning, når gulerødderne er fremspiret. Derved kan den udbragte mængde jordmiddel reduceres væsentligt. En udfordring er, at kapaciteten nedsættes. Inden gulerødderne lukker i rækkerne kan man afslutningsvis rense og hyppe gulerødderne. Hypning har samtidig formål at sikre at gulerødderne mod grønne nakker. Det er en god idet at hyppe to gange: Når gulerødderne har cm top, og lige inden rækkerne lukker. Godkendte ukrudtsmidler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i gulerødder. Sygdomme og toppleje Det er vigtigt at have kendskab til forebyggende foranstaltninger og sortsegenskaber og gøre brug af denne viden. Der er p.t. kun få godkendte svampemidler, som har samme virkemekanisme, og derfor kan de ikke supplere hinanden. Som supplement kan der veksles med toppleje med urea + bittersalt. Storknoldet knoldbægersvamp Storknoldet knoldbægersvamp er en udpræget lagersvamp. På angrebne gulerødder ses en vatagtig hvid svampebelægning. Efterhånden fremkommer de sorte hvileknolde (sklerotier) på ca. 0,5 mm. Angrebne gulerødder begynder at rådne og kan angribes sekundært af bakterier, så blødråd opstår. Svampen har mange værtsplanter, ca. 360 arter, fx diverse kål, bønner, jordskok, kartofler, løg, salat, ært og gulerødder samt en række ukrudtsarter. Smitte sker i marken og kan ske i hele sæsonen. Symptomer bemærkes først efter nogen tids lagring. Svampen kan overleve 4-5 år i jorden og længere via hvileknolde. Visne bladstilke og blade er indfaldsvej for angreb på basis, hvorfra svampen trænger ind i roden. Forebygges ved at holde et passende sædskifte mellem modtagelige afgrøder (mindst 3 år). Undgå for kraftig top. Sørg for skånsom optagning, og at der kommer så lidt jord og planterester med ind på lager. Vertikal klip af gulerodstoppen sensommer/efterår har vist en sikker forebyggende effekt på angreb, en effekt som forstærkes yderligere ved en supplerende svampesprøjtning.

7 Vertikal klip af gulerodstop. Foto: Jørn Nygaard Sørensen, AU. Storknoldet knoldbægersvamp i gulerødder. Foto: Lars Møller. Gulerodsbladplet og Cercosporabladplet Gulerodsbladplet (Alternaria) og Cercosporabladplet kan svække toppen, som derved ikke er sund og stærk nok til maskinoptagning. Alvorlige angreb kan medføre, at toppen visner ned. Der er tydelige sortsforskelle på tolerancen overfor Alternaria. Begge svampe forebygges ved at sikre, at gulerødderne ikke mangler kvælstof i august og september måned. Derfor anbefales det på lettere jorder at udtage jordprøver til N-min-analyser i slutningen af juli, så der kan foretages en optimal gødskning. Meldug Meldug kan være en medvirkende årsag til, at toppen visner ned. Angreb opstår ofte, hvis gulerødderne udsættes for vandmangel. Vandstress medfører ofte, at toppen lægger sig ned og rådner. Derfor er det vigtigt, at gulerødderne holdes opvandet. Er toppen svag, kan der tilføres 10 kg urea pr. ha + 10 kg Micro Top eller bittersalt nogle gange i løbet af efteråret. Cavity spot Cavity spot er en alvorlig sygdom, der hyppigst optræder på dyndjorder. Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Angreb udvikler sig ikke under lagringen, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. Angreb forebygges ved at sørge for gode drænforhold og undgå strukturskader. Dyrkning på kamme kan mindske problemet. Der er sortsforskelle i modtagelighed.

8 Godkendte svampemidler Følgende svampemidler er godkendt til brug i gulerødder. Skadedyr Gulerodsfluen Gulerodsfluen er det alvorligste skadedyr i gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af roden. Angrebet går ofte ubemærket hen, men kan dog give skader i tidligere gulerødder. Angreb af gulerodsfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste del af roden. Fænomenet kendes i daglig tale som orm i gulerødder. Høstes rødderne på et tidspunkt, hvor larverne endnu er i rødderne, er der risiko for, at de bliver bragt med ind på kølelagre eller i kuler. Her vil larverne, hvis temperaturen er over 1-2 grader, kunne udvikle sig videre, så skaderne øges. Orange limplade i marken til monitering for gulerodsfluer. Foto: Lars Møller. Gulerodsfluens larve i gulerødder inde på vaskeriet. Foto: Lars Møller. Gulerodsfluens 1. generation flyver i marken fra omkring midten af maj. 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september, og undertiden kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Udviklingen af æggene tager en til to uger, larvernes udvikling tager mindst fire uger. Larverne vil kunne ses i rødderne fra midten af september og et stykke ind i september, Angreb forebygges på følgende måder: 1. generation forebygges ved at så frø bejdset med insektmiddel. Hvis alle gulerødder i et samlet område bejdses med insektmiddel, vil det reducere størrelsen af 2. generation Undgå, at tidlige gulerødder dyrkes sammen med de sene gulerødder. Afstanden skal helst være over 400 m og gerne mere Kan man ikke undgå at dyrke de tidlige samme med de sene gulerødder, bør de tidligere gulerødder være dækket med fiberdug i hele maj og begyndelsen af juni

9 Sene gulerødder sås efter 20. maj, men ikke senere den 1. juni (i særlige tilfælde kan sås til hen midt i juni) Undgå dyrkning i lange, smalle stykker, og undgå arealer direkte op ad læhegn. Dyrk gulerødderne i store stykker gerne midt i en stor mark med andre afgrøder udenom Brug evt. tidlige gulerødder som fangafgrøde, der så tages op, når larverne sidder inde i gulerødderne og inden de forpuppes først i juli. Gulerødderne skal derefter opfodres eller destrueres Høst de områder først, hvor angrebene først opstår På bynære arealer (private haver) er der øget risiko for angreb Forfrugten skal være andet end skærmplanter (gulerod, persille, persillerod, selleri, pastinak, dild o. lign.), og der bør være mindst 400 meters afstand til sidste års gulerodsmark Angrebsrisikoen bedømmes ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes orange limplader, som skiftes og optælles én gang om ugen. Ud fra fangsten kan det vurderes, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Orange limplader kan bestilles ved GartneriRådgivningen. Beregning af kritisk høstdato, som er det tidspunkt, hvor gulerodsfluens 2. generation begynder at lave synlige skader på gulerødderne, kan foretages med et program. Knoporme Knoporme, som er ageruglens larver, kan i varme, tørre somre give store tab ved at gnave gruber i rødderne. Flyvning og æglægning sker i juni-juli måned. De helst små larver er meget følsomme over for vand og kulde. Bekæmpelse kan ske ved hyppige vandinger med 5-10 mm. Bekæmpelse af større larver kan foretages ved sprøjtning. Sikker bekæmpelse af knoporme kan kun ske på baggrund af flyveperioden ved hjælp af feromonfælder og efterfølgende varsling. Tilmelding kan ske ved GartneriRådgivningen. Ageruglefælde med frisk limbund og feromonkapsel. Foto: Stig F. Nielsen. Knopormeangreb i rødbede. Angreb i gulerødder ser ligeledes ud. Foto: Stig F. Nielsen. Nematoder Gulerødder angribes primært af to typer nematoder: Rodgallenematoder og gulerodscystenematoder. Den sikreste måde at undgå nematoder på er ved at fravælge marker med nematoder. Derfor bør man udtage jordprøver i efteråret for test for nematoder. Da nematoder ofte

10 optræder i pletter, kræves det, at marken inddeles i mindre områder pr. jordprøve, eller at der tages mange stik pr. jordprøve. Rodgallenematoder Angreb af rodgallenematoder optræder normalt i pletter i marken. Gulerødderne bliver grenede, og der kommer galler på rødderne. Rodgallenematoden har mange værtsplanter, blandt andet kløver. Angreb kan forebygges på følgende måder: Hold et sædskifte på 3-4 år uden gulerødder Undgå kløvergræs eller andre værtsplanter i sædskifte med gulerødder Dyrk korn med en effektiv ukrudtsbekæmpelse Sikr en hurtig, ensartet fremspiring og etablering af gulerødder (brug fx primed frø) Hold evt. sort jord i månederne op til sent såede gulerødder Sort-brak til bekæmpelse af tidsler giver god effekt Gulerodscystenematoden Angreb af gulerodscystenematoden, der hidtil kun er observeret på Lammefjorden, optræder ofte pletvis. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på næringsstof- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Angreb af cystenematoder kan kun forebygges ved at overholde et sædskifte på minimum 4 gulerodsfire år. Jordprøver kan udtages, hvis man har mistanke om angreb, Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt til brug i gulerødder. Sprøjteteknik Man kan selv få et indtryk af spredebillede og dækning ved at placere vandfølsomt papir ind forskellige steder i planterne. Høst Høst foregår næsten udelukkende med maskine. Mest anvendt er ASA-Lift, der løsner gulerødderne og trækker dem op vha. to kileremme, som griber fat om toppen. Det er derfor vigtigt at holde toppen helt frisk frem til optagning. Gulerødder, der dækkes med halm, eller hvor toppen er blevet dårlig, tages op på same måde som kartofler. Bundkæden, der anvendes, er dog noget længere. For at opnå en god holdbarhed på lager, er det vigtigt at køre langsomt med maskinerne samt at frasortere så mange syge rødder og toprester som muligt. Faldhøjden fra maskine til container skal være så lille som mulig. Opbevaring Af hensyn til lagersygdomme er dette vigtigt at holde en god hygiejne og sørge for rengøring og desinfektion af lager og kasser.

11 Til friskvaremarkedet, hvor levering foregår løbende frem til hen i maj måned, er opbevaring i kølehus nødvendig. Temperaturen holdes på 0-2 garder, og den relative fugtighed skal være så høj, som praktisk muligt. Det er vigtigt, at nedkølingen sker ret hurtigt. Under lagringen bør der jævnligt føres tilsyn med temperatur og fugtighed. Dækning af gulerødderne i marken med plastik og ton halm pr. ha er en opbevaringsmetode, hvor gulerødderne afdækkes og tages op efterhånden, som de skal afsættes. Metoden fungerer bedst på sandjorder. Klargøring til salg Gulerødderne vaskes på et gulerodsvaskeri, hvorefter de sorteres så store, små, knækkede, grenede og andre typer fejl frasorteres. Derefter pakkes gulerødderne i poser med typisk 1 eller 2 kilo. Bedre opsortering og pakning i filmede bakker får stigende betydning. Produceres gulerødder til et andet pakkeri leveres disse typisk i big bags. Affald fra vask og sortering af gulerødder bør ikke returneres på arealer, hvor der senere skal være gulerødder. Frasortering kan anvendes til foder. Det er en god ide at udtage referenceprøve af hvert eneste solgt batch-nummer og lægge den på køl til opbevaring indtil pågældende batch er solgt og omsat i detailhandlen. I tilfælde af reklamation giver det mulighed for at gå tilbage og finde prøven fra det pågældende batchnummer og krydstjekke reklamationen. Det giver desuden mulighed for løbende kontrol og opfølgning på gulerøddernes holdbarhed. På Fødevarestyrelsens hjemmeside, kan man under Mærkning og Handelsnormer læse om handelsnormer for frugt og grønt. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens grønsagskonsulenter.

Gulerod efterår/vinter

Gulerod efterår/vinter Side 1 af 7 Gulerod efterår/vinter Gulerødder dyrkes primært til frisk konsum, hvor de især afsættes over salgs- og avlerselskaber. Til konsum enten vasker og poser avlerne selv gulerødderne, eller råvaren

Læs mere

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri

Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Produktionsvejledning Seneste opdateret: december 2013 Gulerod industri Gulerødder dyrkes i Danmark primært til frisk konsum. Kun en mindre del afsættes til industri i Danmark og eksport. I Belgien, Holland,

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P.

Løg kan dyrkes efter retningslinjerne for Dansk I.P., hvilket blandt andet stiller krav om deltagelse i varslingstjeneste. Se mere om Dansk I.P. IPM Dyrkningsvejledning Løg Produktionsmål Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2015), hvoraf er 170 ha økologiske (Plantedirektoratet, 2015), hvilket svarer til 12 pct.

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg

Etablering Jordbund og klima Reaktionstal (Rt) Interval Sædskifte Sortsvalg Side 1 af 6 Kinakål Kinakål er en gammel kulturplante fra Sydøstasien, hvor den stadig har meget stor betydning. Dyrkningen af kinakål er relativ ny i Danmark. De første kinakål blev dyrket i slutningen

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe

Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Sortsvalg Jordbehandling Side 1 af 5 Hvidkål Hvidkål dyrkes såvel til konsum som til industri. Til konsum produceres sommerkål (juni-august), efterårskål og vinterkål. Konsumkål afsættes primært over diverse salgsforeninger til

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning

Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Sorter af gulerødder til økologisk dyrkning Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser udviste gulerodssorterne forskelle i deres tolerance over for sygdomme. De fleste sorter opnåede acceptable

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST)

Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Dyrkningsvejledning økologiske sukkerroer (UDKAST) Formålet med "Økologiske Dyrkningsråd" (Organic Grower's Guidelines) er at optimere økonomien i økologisk sukkerroedyrkning ved grundlæggende at forbedre

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Sorter af gule løg i 2014

Sorter af gule løg i 2014 Sorter af gule spiseløg 2014 Dansk Løgavl nr. 3-2015 Resultaterne fra en afprøvning i 2014 af 12 sorter af gule løg viste at der er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret.

Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. IPM dyrkningsvejledning Blomkål Produktionsmål Produktion af blomkål afsættes på konsummarkedet. Der har for en del år siden været en ikke ubetydelig produktion til industri. Blomkål sælges i kasser à

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Kalium til gulerødder

Kalium til gulerødder Kalium til gulerødder Formål: kan eftergødskning med kalium øge udbytte og kvalitet/holdbarhed i gulerødder til halmdækning? Baggrund: For 20 år siden var udbyttet i gulerødder markant lavere end det er

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede.

Alm. skurv. Værter: Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten.

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning

Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Satellitfotos og toptrimning til styring af gødskning i gulerødder til halmdækning Den rette mængde kvælstof til gulerødder kan være vanskeligt at forudsige, når der gødes. Det vil variere meget mellem

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget CLOMAZON Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Command CS, reg.nr. 19-109, 1 l, BASF Kalif 360 CS, reg.nr. 396-57, 1 l, Adama Reactor 360 CS, reg.nr. 11-36, 5 l, Cheminova Nordic/Baltic

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler

Ukrudtsbekæmpelse i kartofler 1 af 5 02-04-2008 13:31 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering

Økologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere