BRANDVÆSEN. Forebyggelses-stafet Både hygge og flugtvej er sikret med møbleringsplan. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

Transkript

1 NR. 2 marts 2011 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer FOREBYGGE SES STAFET Forebyggelses-stafet Både hygge og flugtvej er sikret med møbleringsplan i Vejle Side 6-7

2 NR. 2 marts ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Beredskabschef Jacob Christensen Beredskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottesen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til april 2011 er 14. marts Indhold Leder: Pligt til brandsyn og pligt til at hjælpe hinanden Af Jacob Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Bo Kristensen, Bornholm: I dag havde jeg nok gjort det anderledes... side 4 Nyt om navne... side 5 Forebyggelsesstafet Møblering af gangarealer på plejehjem Af Erik Skallerup... side 6 Vejle: Anvendelse af gangarealer på kommunens plejehjem... side 7 Stafet skal bringe gode ideer rundt i landet... side 8 Stafet fra Vejle... side 8 Stafetten går til Aalborg... side 8 Brandsyn Lad os samle alle kræfter inden for brandforebyggelse Af Jacob Christensen... side 9 Lige ved og næsten... side 9 Brandsyn er mere end flugtveje... side hoteller i København... side , brandsyn i København... side 10 København: Brev til hoteller... side 11 Personalet er nøglen... side 11 Digitale brandsyn vil give mere tid til rådgivning... side timer til forberedelse... side 13 Katastrofepraktikanter har mødt virkeligheden... side 14 Hvem skal nu betale? Kursus i jura og forvaltning... side 15 Indsatsleders fotooptagelser på brandsted letter efterforskningen Af Lars Sengenbjerg... side 16 Spar unødige eftersøgninger til havs... side 19 Holdleder som teknisk leder... side 20 DOBL i stedet for DKBL... side 20 Ønske om fri til at gøre en forskel som udsendt... side 21 SINE Net-forbindelsen til SINE forsvandt... side 22 SINE fungerer og SINE skal bruges... side 22 Terminaler er designet til stress... side 24 På vej mod personlige terminaler... side 25 Kæderedning Danske erfaringer med kæderedning... side 26 PHTLS... side 27 Fælles grundlag giver succes... side 28 Beskrivelse af indsatsen... side 28 Esbjerg Ny brandstation med tredjepart som delvis ejer... side 30 Nyt i Ribe... side 30 Nyt korps af brandmænd... side dag Norsk alarmcentral dækker tre ulige distrikter... side 32 Aktuelle emner i fokus... side 33 Hvem sælger... side 34 2

3 Pligt til brandsyn og pligt til at hjælpe hinanden Leder Der er ingen undskyldning for ikke at gennemføre brandsyn 100 % Der skal ikke herske tvivl om FKBs holdning nemlig, at vi alle er forpligtet til at gennemføre alle brandsyn Brandsyn er et af de områder, hvor kommunerne anvender flest ressourcer på at brandforebygge. Desværre snyder kommunerne år efter år skatteborgerne for en del af denne ydelse, som de har betalt for. I 2009 valgte kommunerne således ikke at gennemføre pligtige brandsyn, i 2008 ca. 350 og i 2007 ca Jeg ved godt, at alle kommuner, der ikke gennemfører alle brandsyn, har en eller anden forklaring på, hvorfor det ikke lige lykkedes. Der skal dog ikke herske tvivl om FKBs holdning nemlig, at vi alle er forpligtet til at gennemføre alle brandsyn. Reelt set er der vel kun to forklaringer på, hvorfor vi ikke gennemfører alle brandsyn: Dårlig planlægning eller mangelfuld normering. Nu vil mange sikkert hævde, at deres forklaring ikke kommer under disse to kategorier, for det kan da ikke være dårlig planlægning, at min medarbejder pludseligt valgte at skifte arbejdsplads, blev syg eller lignende? Jeg er sikker på, at når vi rådgiver andre afdelinger i kommunen i forbindelse med Beredskabsplanen (eller plan for fortsat drift, som nogle gerne vil betegne den) vil vi kalde det dårlig planlægning, hvis afdelingen ikke har en plan for, hvad de vil gøre, hvis en medarbejder med en kritisk funktion pludselig forsvandt. Hvad kan vi så i FKB gøre ved det? For det første kan vi klart tilkendegive, hvad vores holdning er. Det er hermed gjort. For det andet kan vi styrke de netværk, hvor vi kan inspirere hinanden med den gode praksis, som der heldigvis er rigtig mange gode eksempler på, og her kan vi måske også skabe en kultur for et bredere tværkommunalt samarbejde. Hvis eksempelvis en kommune af den ene eller anden grund mangler en medarbejder til at gennemføre de lovpligtige brandsyn, så har en anden kommune måske overskud til at udlåne/udleje en medarbejder i en periode. For at fremme denne proces vil FKBs Faggruppe Forebyggelse tage initiativ til i efteråret at arrangere en temadag/konference om brandsyn. Herudover vil vi i Faggruppe Forebyggelse prøve at synliggøre og eksemplificere den nødvendige normering til de forskellige forebyggelseopgaver, som en kommune har. Lad os stå sammen om at gennemføre alle brandsyn i Af Jacob Christensen bestyrelsesmedlem i FKB 3

4 navne - I dag havde jeg nok grebet processen lidt anderledes an Bornholms Brandvæsen har fundet sit leje efter en hård omstillingsperiode. Beredskabschef Bo Kristensen glæder sig over at kunne aflevere et velfungerende brandvæsen, hvor korpsånden er tilbage, og der hele vejen rundt er stabile og engagerede medarbejdere Af Erik Weinreich - For to år siden var vi gennem en meget hård omorganisering, der endte med, at vi skulle lukke en brandstation. I sådan en situation handler det om at optimere arbejdsgange og blive mere effektive. - Processen gav nogle ar, for når man har med brandvæsen og brandfolk at gøre, så er det mere end en livsstil, så er det hjerteblod, siger Bornholms beredskabschef Bo Kristensen og fortsætter: - På trods af ændringerne er det lykkedes at få et godt brandvæsen op at køre med en god korpsånd, som alle kan være tilfredse med. Alle medarbejdere har virkelig gjort en indsats. - Men var det sket i dag, havde jeg nok grebet processen an på lidt anden måde. Så ville jeg begynde med brandfolkene og diskutere målet, og så se om vi kunne nå dette mål i fælles forståelse. Det havde givet en større forståelse. - Vi arbejdede imidlertid for meget oppefra og ned i organisationen, og så rendte vi ind i konflikter også udadtil, for det at lukke en brandstation får lokalbefolkningens følelser i kog på samme måde, som var det en skole der skulle lukkes. Jeg tror ikke resultatet var blevet anderledes, men processen havde måske ikke været slet så hård. Bred erfaring bredt ansvar Bo Kristensen begyndte som almindelig brandmand ved Hasle Brandvæsen og var i fem år brandinspektør i Narssaq Kommune på Grønland, inden han i 1998 blev beredskabschef i Allinge- Gudhjem Kommune. Ved kommunesammenlægningen i 2003 fik han ansvaret for ikke alene hele øens beredskab, men også for Bornholms beredskabschef Bo Kristensen, 62 år, besluttede allerede for et år siden at stoppe med udgangen af april. Hvordan den fremtidige organisation for beredskab skal se ud, er endnu ikke besluttet. 4

5 regionskommunens miljø, byg, og planlægning. Han er ikke i tvivl om, at byggesager og brandvæsen er en god kombination, men som chef for hele afdelingen er det en betingelse at have gode folk på den driftsmæssige side af beredskabet. - Og jeg har haft virkelig gode folk, så jeg ikke behøver tænke på driften. Alligevel er det ubetinget en fordel at kende til driften og have været nede i substansen og slukke ild, samt at have set, hvordan ilden breder sig, og hvordan arbejdet foregår på et brandsted. Det har man stor nytte af ved den brandtekniske byggesagsbehandling. - Jeg er meget enig med Gunnar Haurum i synspunktet, at for at blive en god Vi arbejdede imidlertid for meget oppefra og ned i organisationen, og så rendte vi ind i konflikter også udadtil, for det at lukke en brandstation får lokalbefolkningens følelser i kog brandinspektør skal man også have prøvet at være brandmand. 2 nye brandstationer Når Bo Kristensen slutter ved udgangen af april, kan han aflevere ikke alene et velfungerende brandvæsen, som han er stolt af, men også et moderne brandvæsen i nye omgivelser både i Rønne og i Allinge. I Rønne er man netop ved at indrette brandstation i ældre men velegnede bygninger, og den første kan tages i brug her i marts. For Allinge stations vedkommende er der tale om en helt ny station. Mindst lige så vigtig som bygninger og materiel er samarbejdet med kolleger inden for beredskabet. Her kan nævnes Falck, der netop har fornyet kontrakten på brandslukning i Nexø distriktet for endnu seks år. Det er godt med to brandvæsner, der kan arbejde sammen, holde fælles øvelser og lære af hinanden, når de gør tingene forskelligt, mener Bo Kristensen. Dernæst samarbejdet med Beredskabsstyrelsen, politiet Nyt om navne samt øvrige myndigheder på øen. Samarbejdet er et forbillede for hele landet, og ikke få gange har Bornholm besøg af observatører udefra. - Nøgleordet er, at vi er afhængige af hinanden. Vi er kun én kommune uden naboer, og så ligger samarbejdet lige til højrebenet, fordi vi skal løse opgaverne med de ressourcer, vi har stillet til rådighed på øen. Og alle enheder på Bornholm vil samarbejdet. - Det har været en rigtig god til i Brandvæsnet, og der er ingen tvivl om at jeg kommer til at savne dette arbejde, slutter Bo Kristensen. omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk navne Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax: salg@avk.dk 5

6 Møblerin gangare på plejeh Aftaler om møbler i flugtveje dokumenteres i Vejle med fotos på en møbleringsplan. Det giver en ensartet fortolkning af reglerne Af Erik Skallerup, viceberedskabschef i Vejle Når vi som brandmyndighed foretager de lovpligtige brandsyn på plejehjem, står vi ofte over for flere dilemmaer: Vi skal sikre, at brandsikkerheden opretholdes og at der kan foregå en effektiv evakuering i tilfælde af brand. Samtidigt har beboerne et behov for, at deres sidste bolig med tilhørende omgivelser er et godt og hyggeligt sted at bo. Endelig har personalet ofte behov for af hensyn til fx arbejdsmiljøet og andre praktisk forhold at have ting stående på flugtvejsgangene. Lovgivning Vi skal som brandmyndighed forsøge at finde en løsning, som tilgodeser alle. Vi kan selvfølgelig vælge den sikre løsning, og sige at der ikke må stå noget som helst på flugtvejsgangen, men så overskrider vi efter vores mening vores beføjelser, for i lovgivningen, som regulerer omfanget af oplag, herunder møblering i flugtveje, er en indbygget mulighed for at dispensere. (Se uddrag af driftsmæssige forskrifter i brevet til kommunens plejeinstitutioner.) Håndtering i praksis I flere omgange har vi i Vejle forsøgt at få mere hold på de dilemmaer, vi står med i første omgang ved at tage emnet op som en faglig snak ved vore møder. Det skal her indskydes, at vi har valgt, at det ikke er den samme person, der år efter år går de samme brandsynsobjekter. Objekterne går på skift blandt gruppen af inspektører, der foretager brandsyn, for at få nye øjne på objekterne, da vi jo nok alle sammen har en tendens til at have fokus på bestemte ting de enkelte år. 6

7 Hyggen er bevaret på plejehjemmet. Stol og reol har nr. 1 på møbleringsplanen, og ingen er i tvivl om, hvor møblerne skal stå, hvis de har været flyttet i forbindelse med rengøring, vægmaling eller lignende. Foto: Anders Brohus. FOREBYGGE SES STAFET Modellen for møblering på flugtveje på plejeinstitutioner i Vejle er sat i gang ved følgende brev til alle berørte institutioner: Til Vejle kommunes plejehjem Anvendelse af gangarealer på kommunens plejehjem g af aler jem Det har vist sig, at det er vanskeligt at få lagt et passende niveau for, hvor meget der må stå i flugtvejsgangene, og hvor det må stå, og samtidig, at videreformidle disse aftaler til de kolleger, der efterfølgende foretager brandsyn på stederne. Som en løsning arbejder vi med at mærke områderne op, hvor der må stilles møbler og andre genstande. Godkendt placering Vi vil i forhold til denne løsning kræve optegnet møbleringsplaner, og det passer fint sammen med et ønske fra pedellen på et af vores plejehjem. Han har et lignende behov for at få styr på, hvad og hvor tingene skulle stå, og hans løsning består af en møbleringsplan, hvor de enkelte effekter er fotograferet og sat ind på en plantegning. Tegningen kan enten omfatte et enkelt gangareal eller en hel etage, og bør ophænges et synligt sted. I forbindelse med de årlige brandsyn af plejehjemmene i Vejle er vi flere steder stødt på problemstillinger i forhold til møblering og manglende friholdelse af flugtvejsgange I forbindelse med de årlige brandsyn af plejehjemmene i Vejle er vi flere steder stødt på problemstillinger i forhold til møblering og manglende friholdelse af flugtvejsgange. Lovkrav generelt Plejehjemmene skal efterleve bestemmelserne i Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, hvor der i pkt. 5.1 bl.a. står: Flugtveje (gange, trapper, gårdarealer m.v.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst således, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art. Kommunalbestyrelsen (redningsberedskabet) kan dog tillade, at gange og gårdarealer m.v., men ikke trapper, anvendes til andre formål end trafik, såfremt 1. det ikke medfører en væsentlig forøget brandbelastning 2. funktionen som flugtvej ikke reduceres 3. den på indretningstidspunktet fastsatte mindste flugtvejsbredde ikke reduceres 4. opstilling af løst inventar og lignende sker på arealer uden for den egentlige ganglinje, og 5. det i øvrigt er foreneligt med Arbejdsministeriets bekendtgørelse om fast arbejdssteders indretning. Forannævnte betyder i praksis, at der intet må henstilles i trapperum, og at der kun må foretages møblering af flugtvejsgange efter aftale med brandmyndigheden. Hvor brandmyndigheden giver tilladelse til at møblere i flugtvejsgange, er der følgende forhold, der skal efterleves: Der skal udarbejdes en møbleringsplan, som skal godkendes af brandmyndigheden og enten ophænges i den pågældende gang eller i personalestuen. Det vil fremover være et punkt, vi vil have fokus på i forbindelse med brandsynene. 7

8 Stafet skal bringe gode ideer rundt i landet I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse indleder en artikelserie med gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi Forebyggelse spænder lige fra daglige rutiner til fysiske konstruktioner, og når I rundt i landet har udviklet kurser og kampagner, indført praktiske arbejdsgange og udviklet smarte brandsikringer, bringer vi gerne ideerne videre i denne artikelserie. Idé-stafetten skulle gerne rundt i alle dele af landet og alle hjørner af forebyggelsesområdet. Her er plads til både stort og småt. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. Inden planen ophænges, skal den fremsendes til brandmyndigheden til godkendelse eller eventuelt godkendes i forbindelse med et brandsyn, hvor møbleringsplanen så ligeledes kan justeres i forhold til det, der er acceptabelt for brandmyndigheden. Konklusion Ovennævnte løser ikke alle dilemmaer, og vi vil stadig have behov for at diskutere konkrete sager for at opnå en ensartet sagsbehandling med fokus på sikkerheden og samtidig forsøge at imødekomme plejehjemmets og de ældres daglige Stafet fra Vejle Vejle Brandvæsen fik ansvaret for den første forebyggelses-stafet. Den blev lagt i hænderne på Erik Skallerup, der er viceberedskabschef og leder af Forebyggelses- & Planafdelingen. Han har i mange år beskæftiget sig med brandforebyggelse, herunder brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn og arrangementssager. ønsker og behov. Vi synes dog, at fremgangsmåden har hjulpet os til at håndtere problemer med møblering i flugtvejene på en ensartet og professionel måde. Hvis andre skulle have lyst til at benytte sig af samme fremgangsmåde, skal det gode råd være, at man i sin henvendelse til plejehjemmene bør præcisere, at planerne inden ophængning skal godkendes af brandmyndigheden, da der ellers let kan ske det, at plejehjemmene blot udarbejder færdige møbleringsplaner ud fra en forventning om, at disse på forhånd er godkendte, og at den eksisterende møblering er i orden. Erik Skallerup. Stafetten går til Aalborg FOREBYGGE SES STAFET Fra Vejle går forebyggelses-stafetten i april videre til Beredskabscenter Aalborg, hvor den gribes af Carsten M. Randa, der er leder af Forebyggende Afdeling. Eksempel på møbleringsplan fra Rosengaarden. Der må kun møbleres i den ene side af gangen og med et mindste friareal på 1,8 m. Der må kun opstilles 1) ubrandbare møbler og/eller 2) polstrede møbler, som opfylder kravene for antændelighed i EN Der må ikke henstilles andre genstande i flugtvejene. Det gælder også for batteridrevne aggregater og maskiner til opladning. Foto: Anders Brohus. 8

9 Brandvæsen Brandsyn Lad os samle alle kræfter inden for brandforebyggelse Danmark mangler en brandforebyggende strategi. Vi har mange spillere på den forebyggende bane, men vi mangler træneren, der kan øve samspil Af Jacob Christensen, beredskabschef i Tønder Samfundet bruger mange ressourcer på at brandforebygge, men der mangler sammenhæng i indsatsen. Det er et centralt problem, at brandforebyggelse i dag varetages af forskellige myndigheder med en lang række interessenter på sidelinjen. Meget kan vi forbedre på de mange spændende temadage og seminarer, der allerede holdes, men jeg har en drøm om en stor konference for brandforebyggelse, hvor vi samler alle vores ressourcer. Det kunne ligefrem blive til en konference i international klasse. Jeg tror, at vi ved at koordinere vores viden og ressourcer vil kunne gøre brandforebyggelsen endnu bedre. Hvem er vi? Brandforebyggelsen fordeler sig i dag således: Kommunerne er forpligtet til at gennemføre mange brandsyn, hvor det primært drejer sig om at kontrollere, at personsikkerheden og brandvæsenets indsatsmuligheder er i orden. Forsikringsselskaberne anvender en del ressourcer på at informere om, hvordan primært virksomheder værdisikrer. Diverse fonde poster adskillige millioner kroner i enkeltstående projekter. En lang række af forskellige fora drøfter forskellige aspekter af brandforebyggelse. For blot at nævne nogle få: FKB, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, Foreningen for passiv brandsikring, Brandbevægelsen, Rådet for frivillige forebyggelse, Forsikring og Pension, DBI osv. osv. En anden forankring Det kunne være spændende at få analyseret, om det forebyggende område kunne forankres bedre i central administrationen, end det er dag. Et faktum er, at det i hvert fald gøres anderledes i både Sverige og Norge. Der er dog ingen grund til afvente en sådan analyse, for flere ting kan vi umiddelbart forbedre. Statistik må kunne bruges fornuftigt En anden problemstilling, der må kunne løses bedre end i dag, er at få nyttiggjort den viden, der allerede findes på hændelser. Vi må kunne bruge statistikkerne og erfaringerne til en mere professionel brandforebyggelse. Der er naturligvis fokus på antallet af dødsbrande, hvorfor de opstår, og hvordan de kan forebygges. Men der er mange andre forhold i forbindelse med brand og andre ulykker, det kunne være interessant at få belyst. For blot at nævne én problemstilling: Hvor mange bygningsbrande breder sig i dag hen over en brandadskillelse? Er det 1 %, er det Lige ved og næsten For fire år siden oprettede danske rederier en databank for indsamling af near-misses og farlige hændelser til søs. Hensigten er, at den skal forbedre redernes overblik over risici og give mulighed for bedre at forebygge. Near-misses i søfarten er betegnelser for farlige situationer eller arbejdssituationer, der kan eller kunne få alvorlige konsekvenser for 5 % vi ved det ikke. Vi ved heller ikke præcis, hvorfor en brand evt. breder sig. Er det pga. konstruktionsfejl? Er det installationer som fx ventilationsanlæg? Er det åbne branddøre? Er det pga. indsatsen (afstand til brandstation, bemanding på 1. udrykning, vandforsyning, udstyr til rådighed for indsats)? En sådan viden ville i langt højere grad kunne målrette det brandforebyggende arbejde. Mange af oplysningerne er til stede, når vi står på brandstedet. Så det handler blot om at få dem indsamlet, analyseret og formidlet. Ovenstående er blot to eksempler på forhold, hvor vi uden anvendelse af flere ressourcer, men alene ved et øget samarbejde kunne vi forbedre kvaliteten af det brandforebyggende arbejde. Beredskabet kan måske have glæde af en kopi af søfartens databank for farlige situationer Af Erik Weinreich besætning, passagerer, skib eller miljø. En tilsvarende database for beredskabet kunne fx indeholde oplevelser fra brandsyn og rapporter fra indsatser, der kunne afblæses, fordi personale, røgalarmer eller anden forebyggelse afværgede en brand eller ulykke. LINK 9

10 Brandvæsen Brandsyn Brandsyn er mere end frie flugtveje København prøver kampagnesyn og vil satse endnu mere på dialog Af Erik Weinreich 110 hoteller Københavns Kommune har 110 hoteller, hvor der skal foretages brandsyn. Gruppen spænder fra store luksushoteller til mere ydmyge overnatningssteder med flere end 10 sovepladser. Blokering af flugtveje og personalets manglende parathed er ubetinget de største problemer for brandsikkerheden på københavnske hoteller og formentlig også på hoteller i resten af landet, og påbud hjælper ikke ret meget, hvis de ikke følges op af en dialog, lyder det fra brandinspektør Bo Schou Petersen, der er funktionsansvarlig for brandsyn i København. - Det gælder om at få fat i de rigtige folk på hotellerne og overbevise dem om vigtigheden af at friholde flugtveje. Selvfølgelig skal verden fungere, og vi kan acceptere, at ikke alt er perfekt, når vi kommer i dagtimerne, men om natten uden for normal arbejdstid skal alt være i orden, siger han og fortsætter: Personalet skal opdrages - I år prøver vi i København en ny taktik, hvor hele holdet i løbet af seks uger går brandsyn på alle hoteller for bagefter at lave en samlet, systematisk vurdering af blandt andet personalets paratviden om brandinstrukser. Det skulle gerne give os baggrund for en mere adfærdsregulerende indsats. - Vi vil hellere opdrage og adfærdsregulere end komme med påbud. Det er argumenter, der skal til, og vi vil gerne have erfarne brandmænd til at forklare, hvorfor reglerne er, som de er, og hvad der sker, hvis reglerne ikke følges. Denne blokering af en flugtdør krævede mere end en god forklaring. Den levner ikke mange muligheder for hurtig evakuering. Foto: Københavns Brandvæsen Brandsyn i København ramt af COP15 Af Erik Weinreich Københavns Brandvæsen er i 2010 tilbage på sporet med en 100 % gennemførelse af de forskriftsmæssige brandsyn. Sådan var det også i 2006, 2007 og 2008, mens det i 2009 gik galt. Det år manglede 852 af de pligtige brandsyn, svarende til en gennemførelse på kun 73 %. Brandinspektør Bo Schou Petersen, der har det overordnede ansvar for hovedstadens brandsyn, forklarer den dårlige gennemførelse i 2009 med COP15 mødet, hvis planlægning i mange måneder forinden trak voldsomt på brandvæsnets ressourcer. Nu er det historie, og i dag er det et mål i sig selv at gennemføre alle brandsyn, og det bliver de også i 2011, lover han. 10

11 Brandvæsen Brandsyn om personalet er klædt godt nok på. - Det kan også være, vi skal komme tilbage flere gange samme år, sådan som forskrifterne åbner mulighed for. Kampagnesyn - Til efteråret vil vi køre en tilsvarende kampagne for kommuneskoler, hvor vi ligeledes vil gøre meget ud af dialogen. Vi skal gerne have fat på medarbejdere på et lidt højere niveau, der har med brugere at gøre lærere, folk i receptionen og andre med en bred kontakt. - Vi tror på, at vi med kampagnesyn inden for forskellige kategorier kan lave en erfarings-opsamling og udnytte oplysninger på en mere systematisk og forebyggende måde. Men det kræver så også, at vi følger op på det hver år, slutter Bo Schou Petersen. Skiftende personale har ikke altid forståelse for, at flugtveje skal holdes fri for opstabling. Foto: Københavns Brandvæsen. Det kan så garneres med en historie fra det virkelig liv, der tydeliggør alvoren for personalet. - Forskrifterne kræver, at personalet kender reglerne, og ind imellem kan man blive i tvivl, Personalet er nøglen Personalet er den vigtigste indgang til en god brandsikkerhed på både hoteller og diskoteker, men personalet er også den største hindring. Ikke mindst på diskoteker er der tradition for hurtig udskiftning i personalet, og så kan det let knibe med videregivelse af instrukser for brandsikkerhed. Brev til hoteller I et brev om brandsyn til alle hoteller i København skriver Københavns Brandvæsen bl.a.: Formålet er at sikre en almen forståelse for, at brandsikkerheden er i orden. at få medarbejdere og brugere til at forstå intentionerne bag brandsikkerhedsbestemmelserne og dermed virke som ambassadører for brandsikkerhed. at få medarbejdere og brugere til straks af egen drift at søge fejl og mangler ved brandsikkerheden udbedret. Vi har valgt hoteller som et særligt fokusområde, hvor de indhøstede erfaringer bearbejdes og skematiseres, så de kan sammenlignes over en længere årrække. Vi håber, at eventuelle svagheder i systemet afdækkes, og at vi kan igangsætte en positiv udvikling, der direkte kan aflæses af brandsynsresultaterne. Hvad betyder alt dette for Deres hotel? Ikke ret meget, brandsynet skal forrettes på vanlig vis, men vi vil gerne have lejlighed til at interviewe 2-3 nøglemedarbejdere. Dermed mener vi fast personale med kundekontakt, eksempelvis receptionist, konferenceleder, restaurantchef m.v. Interviewet vil primært koncentrere sig om personalets kendskab til, hvordan der reageres i en krisesituation? hvad man gør, når det automatiske brandalarmeringsanlæg starter? hvem gør hvad og hvornår? har receptionisten kendskab til hotellets evakueringsplan? Tænk hvis der var 798 kr. på vej til dig Fra -798, ,-* 4.433,- GF Brand, Redning og Vagt deler årets overskud med bilkunderne. I marts får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1 mio. kr. (18%). Vil du også have en billigere bilforsikring, så kontakt os. * Overskudsdelingen er baseret på tilbagebetalingsprocenten for GF Brand, Redning og Vagt for Den varierer fra år til år. Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2010 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-brv.dk. GF Brand, Redning og Vagt Tlf

12 Brandvæsen Brandsyn Beredskabschefen i Egedal søger kolleger, der vil være med til et pilotprojekt Af Erik Weinreich Skal fremtidens brandsyn tastes ind på stedet på skemaer på en ipad? Det vil kunne spare en masse rapportskrivning, så tiden kan bruges til mere dialog og vejledning. - Vi forventer, at vi på hvert brandsyn kan spare 1-2 timer på forberedelse, undersøgelser og indberetning. Det vil give os tilsvarende mere tid til en god dialog med virksomheder og institutioner, og det er jo netop vores fornemste opgave at rådgive og skabe forståelse for bestemmelserne i brandsynsbekendtgørelsen. Forventningerne kommer fra Henrik Jørgensen, der er beredskabschef i Egedal Kommune. Han har fået en idé til et digitalt brandsyn, og IT-firmaet skadeservice i sandhedens øjeblik DØGNVAGT DB-82x50.indd :15:56 12

13 Brandvæsen Brandsyn 150 timer til forberedelse Henrik Jørgensen har omkring 200 årlige brandsyn i Egedal Kommune, og de første skoler og institutioner er overstået. Før hvert brandsyn forbereder han sig mellem en halv og en hel time ved bl.a. at læse den seneste rapport, som han henter i arkivet. Et digitalt brandsyn vil kræve flere nye værktøjer. Et af forslagene går på stregkoder ved flugtveje, branddøre og lignende steder, der skal kontrolleres Elbek & Vejrup har allerede vist interesse for ideen og vil gerne være med at strikke en kravspecifikation sammen. Et digitalt brandsyn vil kunne lette den administrative del af arbejdet, så man ved brandsyn kan koncentrere sig om de fysiske forhold. Ideen er, at det meste af brandsynet skal kunne klares ved hjælp af en ipad: Arkivundersøgelse. Herunder attester og journal fra sidste år. Skabelon for brandsyn. Pick-lister for fejl, mangler, placeringer mv. Aktuelle forhold klikkes af med flueben. Rapportskrivning. Herunder evt. anbefalinger og påbud, der automatisk sendes på mail eller e-post til virksomhed/institution. Automatisk indberetning til Odin. Der skal naturligvis være synkronisering mellem databaser og journaliseringssystemer hos kommune og Beredskabsstyrelse (Odin), hvorefter der vil ligge en god besparelse i: Effektiv arbejdsgang. Alt er digitalt. Intet papirarkiv. Alt klares på stedet. Ingen efterfølgende renskrivning af rapport. Startpenge fra kommunen Henrik Jørgensen har sammen med Zenitel lavet et prøveprogram, som viser, at et digitalt brandsyn kan lade sig gøre, og derefter bevilgede kommunalbestyrelsen kr. som startkapital til det egentlige projekt. Henrik Jørgensen har ligeledes talt med flere kolleger, der er interesseret i en digital løsning, og nu lyder opgaven derfor på at samle et hold, der kan bidrage med ideer og midler til udvikling af det rigtige produkt, fortæller han. Han håber, han kan begynde de digitale brandsyn næste år, men i 2011 skal han fortsætte sine brandsyn som hidtil. SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER TIL DERES BEHOV BRANDKØRETØJER FRA ROSENBAUER ROSENBAUER og Beredskabsstyrelsen har indgået rammeaftale omkring indkøb af autosprøjter og vandtankvogne, som udover særligt gode priser på Rosenbauers kvalitetsprodukter, giver de kommunale beredskaber mulighed for at købe denne type køretøjer, uden at afholde licitation. Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer _ins_brand_technik.indd :36:24 Uhr 13

14 Katastrofepraktikanter har mødt virkeligheden Ros for god praktik-tilrettelæggelse og for mange praktikforløb Af Erik Weinreich Det første hold elever på den nye katastrofe- og risikomanageruddannelsen har haft stor glæde af at møde virkeligheden som praktikanter i 30 kommuner rundt i landet Her har de bl.a. lært, at virkeligheden ikke altid svarer til teorien. - Derfor er det en kæmpe fordel at komme i praktik allerede i starten af uddannelsen, så man får et realistisk billede af, hvordan tingene fungerer, når man kommer ud og er færdig, siger Sigurd Berri, der sammen med tre andre har arbejdet tre uger i Furesø Kommune. Det andet modul bygningsmodulet, hvor de studerende er i praktik i kommunen, bygningsmodulet, indeholder forskellige fagområder bl.a. konstruktion og terrorsikring, men hovedvægten er lagt på brandsikring og brandsyn. Formålet med praktikken er, at de studerende skal anvende nogle af de fagområder, de har Uddannelsen til katastrofe- og risikomanager er ikke helt skæv. Praktik i helt almindelige opgaver og ikke kun i jordskælv er væsentlig for en forståelse af virkeligheden. lært på modulet i praksis, og praktikforløbet foregik da også i kommunernes forebyggende afdelinger, hvor de studerende bl.a. fulgte en beredskabsinspektør på brandsyn. Sundt med udfordring Generelt mener Sigurd Berri, at der er god sammenhæng mellem undervisningen og de oplevelser, han har haft i sin praktik. Dog er han blevet udfordret på de regler, han havde med sig fra undervisningen: - Reglerne er ikke altid brugbare i praksis. Man kan for eksempel sagtens havne på en folkeskole og have en masse krav til brandsikkerhed, og så fortæller en pedel, at det er fint, men han har ingen penge at gøre det for. - Undervisningen har meget lagt op til, at lovgivningen har konsekvenser, hvis ikke man lever op til kravene, men ude i virkeligheden foregår tingene tit langt mere pragmatisk. I sådanne situationer må man indgå i en dialog med stedet om, hvordan man kan finde alternative løsninger, der kan sikre, at den enkelte bygning alligevel kan leve op til lovgivningen og kravene om brandsikkerhed, siger Sigurd Berri. Han roser kommunen for at have udarbejdet et meget detaljeret og professionelt program for praktikanterne. Han er også begejstret for uddannelsens mange praktikperioder, der tilsammen dækker ét ud af den samlede uddannelsestid på tre og et halvt år. Uddannelsen omfatter bl.a. samfundssikkerhed, risikovurderinger, beredskabsplaner, viden om farlige kemiske og biologiske stoffer, terrorsikring, ledelse, internationalt samarbejde og udvikling, krisepsykologi og kommunikation, projektledelse og innovation. LINK JURA- OG FORVALTNINGSKURSUS for chefer og ledende medarbejdere på beredskabsområdet maj: Den Kommunale Højskole i Grenaa Styrk dine kvalifikationer inden for: Generel forvaltningsret Lov om retssikkerhed Juridisk metodelære Kommunalret Arbejdsmiljølovgivning Regler om udbud Personalesager I samarbejde med VIL DU VIDE MERE? Kontakt udviklingskonsulent Anders Haagensen på telefon eller på mail aha@cok.dk LÆS MERE OG TILMELD DIG på cok_jura-brand_185x63mm.indd 1 28/02/

15 Hvem skal nu betale? Forskellen på akut indsats og oprydning kan være kostbar. Megen fornuft i et kursus i jura og forvaltning - Hvilke opgaver skal eller må sendes i udbud? - Hvem skal betale for en indsats? Det var et par af de varme emner, som beredskabschef i Vejen, Ole Nøhr Christensen, var særlig glad for at lære mere om, da han for nogle år siden var på kursus i jura I det daglige arbejde tæller nok især en bevidsthed om forskellen på den akutte indsats og den ikke akutte del, ikke mindst i forureningssager: - Når vi står ved en miljøforurening, er der ingen tvivl om, at brandvæsnet og dermed kommunen skal For ledende medarbejdere COK i Grenå, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, tilbyder kursus i jura og forvaltning for beredskabets chefer og ledende medarbejdere. Næste kursus holdes maj. Hvis der eksempelvis skal fjernes et lag jord efter et oliespild, taler man om rigtig mange penge, som reelt skal betales af forsikringsselskabet, når ellers den akutte indsats er overstået og forvaltning. Det er ikke ligegyldigt, hvordan et offentligt udbud skrues sammen set i forhold til EUs udbudsdirektiv. betale den akutte indsats, men samtidig skal indsatslederen være meget skarp til at skelne, hvornår den akutte risiko er overstået. Det er nemlig forureneren eller dennes forsikringsselskab, der skal betale for oprydningen enten direkte eller ved at vi videresender regningen. - Jeg har i hvert fald lært at tilkalde kommunens miljøvagt til at tage beslutninger omkring oprydning. Hvis der eksempelvis skal fjernes et lag jord efter et oliespild, taler man om rigtig mange penge, som reelt skal betales af forsikringsselskabet, når ellers den akutte indsats er overstået, siger Ole Christensen. Han anbefaler gerne sine kolleger at melde sig til et jura- og forvaltningskursus, og egentlig kunne der også være behov for en enkelt dags opfølgning på vigtige ændringer i lovgivningen, siger han med adresse til fx COK. LINK Grindex klarer alle krav når vinteren rinder i grøft og i grav Honda-Generatorer... 2 GenSet-Generatorer... 3 Se hele udvalget af Grindex-pumper på GRINDEX PRO-LINE DYKKEDE LÆNSEPUMPER Grindex pumper er blandt verdens mest slidstærke pumper, og har flere unikke fordele. De er bl.a. luftkølede, og har installeret en SMART. Pumpeprogrammet består af mange størrelser fra 250l/min til hele l/min. Pumper... 4 Grindex-pumper Honda-pumper... 8 Brandmateriel Ring allerede nu efter vores nye produkt-katalog Tyrolit Kabler & stik Jernklippere & -bukkere Flex Sauer _ELMO_Profilbrochure_2011_1 1 2/11/11 12:11:31 PM Køgevej Næstved Telefon info@elmodan.dk Prøvensvej Rødovre Telefon kbh@elmodan.dk _ELMO_Annonce_185x88.indd 1 2/17/11 1:16:03 PM 15

16 Indsatsleders fotooptagelser på brandsted letter efterforskningen Billeder kan have stor betydning for tolkningen af en brand. Man ved aldrig, hvilket billede, der kan blive afgørende for en brandsags opklaring, og denne artikel er derfor en opfordring til blandt andre indsatsledere om at dokumentere hændelsesforløbet. Artiklen er også en tak til indsatsleder Jens Larsen, Odsherred Brandvæsen, og mange af hans kollegaer, der med en tilsvarende dokumentation styrker vores arbejdsgrundlag, vurderinger og konklusioner. I det her nævnte tilfælde ville brandårsagen være fundet alligevel, men undersøgelsens tidsforbrug blev væsentligt reduceret Af Lars Sengenbjerg, kriminalassistent i Brandgruppen under Rigspolitiets Kriminaltekniske Center : Allerede inden ilden for alvor var brudt gennem taget, var der kraftige flammer i overskabet ved emhætten i køkkenet. Foto: Jens Larsen. Ved en sommerhusbrand i november sidste år på Ellinge Lyng i Odsherred ankom indsatsleder og beredskabschef Jens Larsen før slukningskøretøjerne. En kvindelig beboer var reddet ud, og da Jens Larsen havde forvisset sig om, at der hverken var personer eller dyr i huset tog han nogle hurtige fotos af branden både udvendigt og ind gennem vinduer og åbenstående døre. Sommerhuset var opført i en vinkel og med tilbygget garage, og umiddelbart så branden ud til at være brudt ud på loftet over garagen, idet klare flammer skød op fra tagrygningen i området omkring en skorsten. Under og efter slukningsarbejdet tog Jens Larsen

17 flere fotos, der viste brandspredningen på loftet og i stueplan : Branden er koncentreret i taget mellem garage og beboelse. Bemærk flammerne fra udluftningshætten over køkkendøren. De ses også på et andet foto, taget fem minutter forinden. Foto: Jens Larsen. Garagen frikendt Efter slukningen konstaterede Midt- og Vestsjællands Politi, at tilbygningen med garagen var kraftigere brandskadet end resten af sommerhuset, og da garagen bl.a. indeholdt fryser og vaskemaskine, var det nærliggende at tro, at arnested og brandårsag skulle findes i det område. Politikredsen bad derpå Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) om at undersøge garagens el-installationer, men det lykkedes ikke at finde brandårsagen her. Yderligere undersøgelser blev derpå udsat, fordi husets beboelsesdel var fyldt med skum efter slukningsarbejdet, og det blev nu Brandgruppen under Rigspolitiets Kriminaltekniske Center i København, 17

18 12.51: Det er dette indtryk, der møder politiet ved ankomsten til brandstedet. Billedet indikerer først og fremmest brand fra garagen og ind mod beboelsen. Foto: Jens Larsen. der i samarbejde med DBI skulle gøre arbejdet færdigt. Vigtige data på fotos I mellemtiden modtog politiet en CD-rom med Jens Larsens fotos, der skulle vise sig at være til en meget stor hjælp, også fordi alle data var med, så det var muligt at se tidsintervaller mellem optagelserne. Fra billederne kunne vi konstateres, at branden var brudt igennem eternittaget over garagen. På de samme optagelser er der klare flammer fra en udluftningshætte over køkkenet i beboelsesdelen, hvor taget var belagt med stålplader. Der sås umiddelbart ingen brand i stueplan. Det tydede på brand i husets loftsrum eller garage. Ilden går mest op ikke ned Et enkelt billede, taget ind igennem den åbne entrédør og videre ind i køkkenet, viste imidlertid en fuldt udviklet Ud fra Jens Larsens billeder kunne vi nu hurtigt pege på overskabet ved emhætten som det sandsynlige arnested, mens alle andre brandskader kunne forklares som følgeskader af en brand herfra brand i køkkenskabet over emhætten, og dette ændrede brandtolkningen 180 o. Ilden på loftet skulle ikke umiddelbart kunne bevæge sig nedad i et sådan omfang, som billedet viste. På samme billede sås en låge fra køkkenoverskabet liggende på køkkengulvet, umiddelbart uden synlige brandskader på lågens udvendige side. Fra den taktiske rapport og oplysninger fra husets beboer ved vi, at beboelsesdelen havde 300 mm isolering på loftet. Loftrummet var åbent til vinkelbygning og garagedelen, og i garagen var der åben til kip. Med de oplysninger kunne en brandspredningen fra garagen eller loftsrummet til køkkenskabet over emhætten nærmest udelukkes. En brand fra loftrummet ville ikke kunne udvikle sig igennem en aftrækskanal eller 300 mm isolering til køkkenskabet. Arnestedet skulle søges i eller ved køkkenskabet eller emhætten. Færdigt arbejde Ud fra Jens Larsens billeder kunne vi nu hurtigt pege på overskabet ved emhætten som det sandsynlige arnested, mens alle andre brandskader kunne forklares som følgeskader af en brand herfra. Ved en minutiøs undersøgelse af skabet fandt vi en ældre el-installation, der var kraftigt brandskadet. Desuden sås en tydelig brandvifte i materialerne omkring el-installationen med udgangspunkt fra denne. Og så hører det naturligvis med, at ilden er løbet under ståltaget og først er brudt igennem ved eternitpladerne over garagen. 18

19 Spar unødige eftersøgninger Hvert år bruger SOK tid og penge på at lede efter mennesker, der ikke er blevet væk Af Erik Weinreich er i fare får hurtig hjælp, og samtidig forhindre dyre redningsaktioner over vand, mens ejeren af båden sidder trygt inde på land. Kontaktoplysninger på ejer og på en ven eller et familiemedlem skal spare unødige eftersøgninger. Mærkatet kan bestilles gratis på trygfonden.dk. TrygFonden har i samarbejde med SOK udviklet Operation Sømærkning, som er et gratis, vind- og vandsikkert mærkat med personlige kontaktoplysninger, som ejere kan sætte på deres båd, kano, surfbræt og andet vandudstyr og på den måde være med til at redde liv uden unødige eftersøgninger. Når en herreløs båd driver rundt på vandet, opstår der en naturlig frygt for, at ejermanden er druknet, og ikke få gange iværksætter SOK store eftersøgninger efter ukendte mennesker, der måske ikke engang selv ved, at de er eftersøgt. Sidste år havde SOK således 87 storstilede redningsaktioner, hvor man endte med ikke at kunne konstatere en søulykke. Hvis ejere af både og andet vandudstyr tager mærkatet til sig og sætter tydeligt navn på det, kan man sikre, at de der vitterlig adm. beredskabsinspektør/byggesagsbehandler Teknisk Forvaltning søger en administrativ beredskabsinspektør/byggesagsbehandler Da en af vores kollegaer har valgt at gå på efterløn, er der i Teknisk Forvaltning, Plan- og Byggesagsafdelingen en stilling ledig til besættelse som administrativ beredskabsinspektør/byggesagsbehandler. Plan- og Byggesagsafdelingen består af 11 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi arbejder med kommune- og lokalplanlægning, byggesagsbehandling, BBR, matrikulære sager, kommunalt beredskab og erhvervsservice. Stillingen er beskrevet som halv tid til beredskabsadministration og halv tid til byggesagsbehandling, men grænserne vil være flydende alt efter behovet på de forskellige arbejdsområder. Deltagelse i indsatsledervagten er ikke en del af arbejdsområdet. Som adm. beredskabsinspektør skal du medvirke ved det forebyggende arbejde, herunder beredskabsplanlægning være administrativ medarbejder indenfor beredskabets drift forestå den politiske sagsbehandling deltage i løsning af områdets øvrige arbejdsområder udføre brandteknisk byggesagsbehandling indgå i et formelt samarbejde med fire andre omegnskommuner om brandslukning Som byggesagsbehandler skal du deltage i den daglige byggesagsbehandling i form af den almindelige byggesagsbehandling af om- og tilbygninger, nybyggeri samt opfølgning på igangværende byggesager, hvoraf flere er store byggesager. varetage borgerekspeditioner og foretage tilsyn med byggeri udarbejde politiske sager Vi forventer, at du har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, konstruktør, arkitekt eller lignende har erfaring med byggesagsbehandling har gennemført Beredskabsstyrelsens kurser i henholdsvis indsatsledelse og Brandteknisk byggesagsbehandling er god til at analysere komplekse sammenhænge i forbindelse med beredskabsplanlægning har indsigt i kommunal økonomistyring og flair for IT (udarbejdelse af informationsmateriale, hjemmeside mv.) er service- og samarbejdsorienteret, tillidsvækkende og troværdig Mere information Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte adm. beredskabsinspektør/byggesagsbehandler Steen Egede Johannesen på telefon eller stads arkitekt Bjarne Rieckmann på Ansættelse Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i den lokale løndannelse. Tiltrædelse 1. maj Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansøgning Vi skal have din ansøgning senest fredag den 18. marts Send den elektronisk til rk@rk.dk mærket Personaleafdelingen/ i emnelinjen. Ansøgningen må maksimalt fylde 3 A4-sider inkl. CV. Yderligere materiale kan evt. medbringes til ansættelsessamtale. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 24. marts. Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivselsordning med gratis motionsfaciliteter samt en sundhedsordning med fysioterapi, helbredstjek og massage. 19

20 Holdleder som teknisk leder Kommunalbestyrelsen beslutter, hvad en holdleder skal kunne for at varetage den tekniske ledelse på et skadested Af Erik Weinreich dette indebærer, lige som det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter serviceniveauet for indsatsledelse. De nye krav skyldes, at holdlederen i dag kan være eneste leder på et skadested i videre omfang end tidligere. Efter de tidligere regler indgik indsatslederen som udgangspunkt altid i førsteudrykningen, medmindre der var tale om hændelser af mindre omfang. I princippet er der ikke noget nyt i, at en holdleder kan have ansvaret på et skadested, indtil indsatslederen ankommer, eller når indsatslederen slet ikke når frem fordi han er optaget andetsteds, eller fordi der måske blot er tale om lidt ild i en grøftekant, som holdlederen sagtens kan slukke alene. Det er en del af holdlederens uddannelse, at han skal kunne klare sig alene med sine brandfolk, når det er nødvendigt. Det vil sige, at holdlederen altid er teknisk leder på et skadested uanset størrelse når indsatslederen ikke er til stede. I den tidligere bekendtgørelse fra 2002 om redningsberedskabets dimensionering stod der således, at såfremt indsatslederen endnu ikke er ankommet til skadestedet, eller der er tale om en reduceret udrykning, varetager holdlederen den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Dette forhold er der ikke ændret ved i den nye bekendtgørelse fra 2005, lyder det fra Beredskabsstyrelsen. Hvad er nyt? Det nye er, at det nu fremgår helt tydeligt, at holdlederen skal have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, og det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter hvad Aktuelt nu Spørgsmålet er blevet aktuelt i forbindelse med, at flere kommuner har ændret eller påtænker at ændre i den risikobaserede dimensionering, så holdlederne opgraderes til at klare flere af de mindre opgaver som teknisk leder. Konkret er det Brædstrup afdelingen af Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, der har bedt Beredskabsstyrelsen forklare reglerne. DOBL i stedet for DKBL Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund (DKBL) har skiftet navn til Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL). Forbundet varetager løn- og ansættelsesmæssige interesser for alle befalingsmænd inden for beredskabet, herunder beredskabschefer, beredskabsmestre, beredskabsassistenter, risikokoordinatorer, sikkerhedsledere og arbejdsmiljøkonsulenter. LINK 20