OMDØMMEANALYSE AF AARHUS I DANMARK
|
|
- Birthe Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OMDØMMEANALYSE AF AARHUS I DANMARK RAPPORT AARHUS KOMMUNE BORGMESTERENS AFDELING MAJ 2016 Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune
2 Foto: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING ASSOCIATIONS-ANALYSE AF OMDØMME KENDSKAB TIL AARHUS OMDØMME PÅ DE SYV UNDERDIMENSIONER METODISK APPENDIKS
3 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune
4 HOVEDKONKLUSIONER De vigtigste resultater og hovedkonklusioner fra undersøgelsen er: Denne rapportering er baseret på en webbaseret kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt danskere, der er bosat uden for Aarhus Kommune. Personerne er blevet bedt om at vurdere Aarhus omdømme på et mere generelt plan såvel som byens omdømme på en række underdimensioner. Et centralt fund i rapporten er, at Aarhus overordnet set har et stærkt image ( mange har en holdning til Aarhus ) såvel som et positivt image ( mange forbinder Aarhus med noget positivt ). Adspurgt uhjulpet fremhæver mange ord som hyggelig, dejlig og flere af Aarhus kendte steder. Når danskerne bedes om at fremhæve en række nøgleord fra en lukket associationsliste, er det begreb som Har en historie, men også Levende og Charmerende, der fremhæves. Det oplevede kendskab såvel som besøgsfrekvensen er højere, desto tættere de adspurgte bor i forhold til Aarhus. Analyserne viser, at mange danskeres relation til Aarhus bygger på, at de har nære personlige bekendtskaber i form af enten familie, venner eller bekendte, der er bosiddende i byen. Mens et mere overfladisk kendskab til Aarhus er ganske udbredt (mange svarer at de kender byens navn eller lidt til byen), er der generelt færre med et dybere kendskab til Aarhus, især når man bevæger sig øst for Lillebælt. Rapporten undersøger desuden Aarhus omdømme på seks underdimensioner, og her følger et kort rids af de mere markante fund: I forhold til bosætning viser rapportens analyser, at kombinationen af at have gode faciliteter i bred forstand (f.eks. indkøbs-, transport- og velfærdstilbud) samtidig med at være tæt på natur er blandt Aarhus oplevede styrker, mens høje boligpriser er en oplevet barriere blandt danskerne i almindelighed. Kun 34% af danskerne vurderer, at Aarhus er en tryg by, mens tallet er på 48% for tidligere beboere i Aarhus. Et centralt fund på tværs af flere af delanalyser og målgrupper er, at ikke opleves som en særlig attraktiv by i forhold til jobmuligheder. En relativ beskeden andel af danskerne svarer, at Aarhus enten er tæt på gode jobmuligheder (36%), en by med gode jobmuligheder (33%), eller at det er let at finde gode stillinger for folk inden for mit felt (17%). Analyserne viser omvendt, at en stor andel af de adspurgte danskere ikke mener, at de har tilstrækkeligt kendskab nok til at vurdere Aarhus som en by at arbejde i. Indtrykket af Aarhus atmosfære, gastronomiske oplevelser og byen som shopping-by er meget positivt blandt danskerne bosiddende uden for Aarhus og i særdeleshed for de danskere, der i de senere år har besøgt Aarhus som shopper eller turist. Respondenter, der har været i Aarhus vurderer generelt Aarhus mere positivt end respondenter, der ikke har været i byen. Særligt studerende, turister og shoppere er stærke ambassadører for byen og gerne vil anbefale den, mens tallene er knap så høje for tidligere beboere og tidligere medarbejdere i det aarhusianske erhvervsliv. 4
5 OMDØMMEANALYSE AARHUS Baggrund og formål Aarhus Kommune og andre samarbejdspartnere gennemfører en række målinger, som belyser Aarhus omdømme fra forskellige vinkler og i forskellige målgrupper. Der har imidlertid ikke været gennemført en større systematisk måling af Aarhus omdømme i befolkningen i det øvrige Danmark. Dette er personer, som Aarhus ønsker at tiltrække som besøgende, shoppere, studerende, medarbejdere, osv. Af samme årsag er det vigtigt at kortlægge, hvordan de opfatter Aarhus. Kommunen har derfor, i samarbejde med Epinion, igangsat denne omdømmeanalyse, som skal give et faktuelt vidensgrundlag. En bred omdømmeanalyse er et redskab, der gør det muligt for en række kerneaktører i Aarhus at arbejde målrettet med at udvikle og forbedre byens omdømme blandt de relevante målgrupper. Det med henblik på at tiltrække og fastholde virksomheder, investeringer, medarbejdere, studerende, besøgende og borgere. Arbejdet med omdømme og besøgsindsatser har vist sig at være en vigtig drivkraft i erhvervsudvikling og jobskabelse, og i dag foregår en fortsat øget konkurrence mellem byer og regioner. Indsatsen skal være målrettet og kræver en klar prioritering, som bedst foretages ud fra stor indsigt i de potentielle målgruppers adfærd og behov. Omdømmeanalysen her er baseret på en webbaseret kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt repræsentativt udvalgte danskere, der er bosat uden for Aarhus Kommune. Disse personer er blevet bedt om at vurdere Aarhus omdømme på et mere generelt plan såvel som byens omdømme på syv forskellige underdimensioner: at bo, at studere, at arbejde, at drive en virksomhed, at shoppe eller handle, at besøge som turist samt at opleve de større events i Aarhus. Rapporten vil således levere faktabaseret viden om styrkepositioner og udviklingspunkter i forhold til Aarhus omdømme. Målingen afdækker således både en række lukkede branding-dimensioner, men inkluderer også mere åbne tilgange til måling af omdømme. 5
6 GEOGRAFISK INDDELINGER Respondenterne i undersøgelsen er inddelt i fire overordnede områder, defineret ud fra en geografisk nærhed til Aarhus fra vedkommendes bopælspostnummer Geografisk inddeling af bopælspostnumre Kortet til venstre illustrerer de fire geografiske grupper, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Respondenterne er inddelt ud fra et indledende screeningsspørgsmål: I hvilket postnummer bor du?. Disse postnumre er efterfølgende inddelt i de relevante kommunale enheder. Business Region Aarhus (grøn) udgøres af de 11 kommuner, som foruden Aarhus Kommune selv er medlem af BRA. Det gælder Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Viborg Kommuner. I området bor 11 % af hele Danmarks befolkning. Øvrige Jylland (blå) udgøres af alle resterende jyske kommuner uden for Business Region Aarhus. I området bor 29 % af Danmarks befolkning. Fyn og Vestsjælland (gul) udgøres samtlige kommuner på Fyn og Sjælland samt de omkringliggende ø-kommuner. Gruppen er eksklusiv de kommuner på Sjælland, som er tilhørende Region Hovedstaden. I området bor 23 % af Danmarks befolkning. Note: Rød markerer Aarhus Kommune; grøn markerer Business Region Aarhus; blå markerer Øvrige Jylland; gul markerer Fyn og Vestsjælland; orange markerer Hovedstaden. Hovedstaden (orange) udgøres af samtlige kommuner, der er tilhørende Region Hovedstaden foruden Bornholm og Christiansø. I området bor 31 % af Danmarks befolkning. 6
7 UNDERSØGELSENS MÅLGRUPPER Respondenterne er inddelt i seks overordnede målgrupper, defineret ud fra deres relation til Aarhus TIDLIGERE BEBOERE STUDERENDE N = 221 N = 125 N = 370 JOBSEGMENTET Tidligere beboere er personer, som angiver, at de tidligere har boet i Aarhus. Studerende er personer, som angiver, at de enten studerer i Aarhus eller tidligere har studeret i Aarhus. Jobsegmentet er personer, som angiver, at de enten arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, eller er der regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde. SHOPPERE N = 534 Shoppere er personer, som angiver, at de enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker som grund til deres seneste besøg i Aarhus. TURISTER N = 757 Turister er personer, som angiver,at de har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold som grund til deres seneste besøg i Aarhus. EVENT- DELTAGERE N = 646 Event-deltagere er personer, som angiver, at de mindst én gang har deltaget i enten City Halvmaraton, SPOT festival, Sculptures by the Sea, Aarhus Festuge eller Classic Race Aarhus. 7
8 ASSOCIATIONS- ANALYSE Dette afsnit giver en præsentation af de associationer, som danskerne gør sig, når de hører om Aarhus. Foto: Henrik Bendtsen, VisitAarhus
9 ASSOCIATIONSANALYSE: ÅBNE ASSOCIATIONER Når danskere bedes om at vurdere, hvad der umiddelbart falder dem ind, når de hører om Aarhus, associeres byen oftest med en (positiv) helhedsvurdering, byens kendte steder og adresser og Den Gamle By Figuren til højre opsummerer det samlede resultat af den åbne associationsanalyse. Som det fremgår, associeres Aarhus oftest med et form for (positivt) helhedsindtryk af byen. Hele 44 % af de adspurgte danskere leverer et udsagn, der er at tolke som en helhedsvurdering af Aarhus. Det er f.eks. udsagn som hyggelig, dejlig, dyrt, o. lign. 30 % af svarene er her positive, 6 % er at betragte som neutrale, mens 8 % er negative. 42 % de adspurgte danskere forbinder Aarhus med byens konkrete steder og adresser, herunder gadenavne, kvarterer, o. lign. 27 % af svarene er positive, 10 % er neutrale og 5 % er kodet som negative associationer. Byen som helhed Steder Den Gamle By ARoS Byens størrelse Kultur Studieby Shopping og forbrug Personlig relation Transport og infrastruktur Smilets By Sport Events og begivenheder Tivoli Friheden Natur Marselisborg Musikhuset Moesgaard Andet Ved ikke 4% 4% 6% 5% 4% 3% 3% Hvad falder dig umiddelbart ind, når du hører om Aarhus? 6% 6% 11% 14% 13% 5% 13% 16% 3% 18% 17% 24% 5% 3 28% 27% 3% 4% 2% 9% 11% 2% 5% 3% 2% 2% 6% 8% 5% På de følgende er enkelte af de mest fremhævede kategorier uddybet. 5% 15% 25% 3 35% 45% 5 Positiv association Neutral association Negativ association Note: N= Alle associationer er kodet og kategoriseret. Videre er der foretaget en vurdering af, om den pågældende associationer opfattes som positiv, neutral eller negativ. En uddybning af metodikken bag den åbne associationsanalyse kan findes i rapportens appendiks. 9
10 ASSOCIATIONER BAG KATEGORIEN: BYEN SOM HELHED Tekststykkerne bag den enkelte kategori er her præsenteret i en såkaldt WordCloud. Størrelsen på de enkelte angiver, hvor ofte hver ord nævnes på tværs af de åbne besvarelser Helhedsvurdering 3 6% 8% 3 5 Positiv Neutral Negativ 10
11 ASSOCIATIONER BAG KATEGORIEN: STEDER Størrelsen på de enkelte angiver, hvor ofte hver ord nævnes på tværs af de åbne besvarelser Steder 28% 5% 3 5 Positiv Neutral Negativ 11
12 ASSOCIATIONER BAG KATEGORIEN: KULTUR Størrelsen på de enkelte angiver således, hvor ofte hver ord nævnes på tværs af de åbne besvarelser Kultur 18% 2% 3 5 Positiv Neutral Negativ 12
13 ASSOCIATIONSANALYSE LUKKEDE ASSOCIATIONER Adspurgt om, hvilke nøgleord som de adspurgte umiddelbart forbinder mest med Aarhus, nævnes Har en historie (48 %), Levende (46 %) og Charmerende (38 %) oftest Hvilket af følgende ord forbinder du middelbart mest med Aarhus? "Provinsiel" (V) eller "International" (H) "Udkant" (V) eller "I centrum" (H) "Grim" (V) eller "Smuk" (H) "Turistet" (V) eller "Autentisk" (H) "Gammeldags" (V) eller "Moderne" (H) "Kedelig" (V) eller "Spændende" (H) "Traditionel" (V) eller "Fremsynet" (H) "Afvikling" (V) eller "Udvikling" (H) "Ucharmerende" (V) eller "Charmerende" (H) "Faldende i popularitet" (V) eller "Stigende i popularitet" (H) "Stilstand" (V) eller "Vækst" (H) "Historieløs" (V) eller "Har en historie" (H) "Indelukket" (V) eller "Imødekommende" (H) "Snæversynet" (V) eller "Rummelig" (H) "Kedelig" (V) eller "Levende" (H) "Utryg" (V) eller "Tryg" (H) "Snæversynet" (V) eller "Mangfoldig" (H) 2% 2% 4% 1% 2% 3% 3% 1% 2% 3% 4% 4% 3% 15% 23% 3 12% 29% 34% 11% 24% 38% 22% 19% 25% 23% 13% 31% 48% 46% Ordet til venstre (V) Ordet til højre (H) Note: N= Ud af en samlet række på 33 værdiord har den enkelte respondent haft mulighed for at udvælge ligeså mange nøgleord, som den enkelte fandt passende. Respondenterne har således angivet en smule over 5 nøgleord i gennemsnit. Blot 2 % af de adspurgte angav, at Ingen af de nævnte ord passede på Aarhus. 13
14 ASSOCIATIONSANALYSE LUKKEDE ASSOCIATIONER (GEOGRAFISK INDDELING) Resultaterne for seks af de oftest fremhævede nøgleord Har en historie, Levende, Charmerende, Spændende, Mangfoldig og Turistet er her vist på de overordnede geografiske inddelinger Hvilket af følgende ord forbinder du umiddelbart mest med Aarhus? % 52% 46% 51% 48% 46% 54% 49% 46% 41% 38% 34% 37% 39% 34% 39% 39% 38% 38% 3 25% 31% 27% 24% 22% 19% Har en historie Levende Charmerende Spændende Mangfoldig Turistet Total (n=2049) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Ud af en samlet række på 33 værdiord har den enkelte respondent haft mulighed for at udvælge ligeså mange nøgleord, som den enkelte fandt passende. 14
15 ASSOCIATIONSANALYSE LUKKEDE ASSOCIATIONER (SEGMENTER) Resultaterne for seks af de oftest fremhævede nøgleord Har en historie, Levende, Charmerende, Spændende, Mangfoldig og Turistet er her vist på de forskellige målgruppe-segmenter Hvilket af følgende ord forbinder du umiddelbart mest med Aarhus? % 61% 59% 57% 56% 56% 54% 54% 54% 52% 52% 52% 48% 46% 53% 48% 48% 48% 44% 41% 38% 49% 48% 44% 44% 44% 43% 41% 42% 38% 39% 34% 35% 3 31% 28% 24% 17% 15% 14% 18% Har en historie Levende Charmerende Spændende Mangfoldig Turistet Total (n=2049) Tidligere beboere (n=221) Studerende (n=125) Jobsegmentet (n=370) Shoppere (n=534) Turister (n=757) Event-deltagere (n=646) Note: N= Ud af en samlet række på 33 værdiord har den enkelte respondent haft mulighed for at udvælge ligeså mange nøgleord, som den enkelte fandt passende. 15
16 KENDSKAB TIL AARHUS Afsnittet kigger nærmere på danskernes kendskab og relation til Aarhus, samt besøgsfrekvensen og anledninger til at besøge Aarhus Foto: VisitAarhus
17 KENDSKAB TIL AARHUS OVERORDNET KENDSKABSGRAD 13 % af danskere bosat uden for Aarhus kender Aarhus godt, mens 27 % kender noget til Aarhus. Kendskabsgraden er størst i Business Region Aarhus. Blot 13 % af danskerne kender enten kun Aarhus af navn eller slet ikke 6 Hvor godt kender du Aarhus efter din egen opfattelse? 52% 5 45% 44% 46% 37% 3 27% 27% 32% 31% 23% 25% 13% 2% 9% 19% 17% Kender slet ikke Aarhus eller kun Aarhus af navn 13% 13% 6% 2% 3% 1% 1% Kender lidt til Aarhus Kender noget til Aarhus Kender Aarhus godt Ved ikke 2% Total (n=2049) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N=
18 KENDSKAB TIL AARHUS RELATION TIL AARHUS Mange danskere har en personlig relation til Aarhus. Næsten halvdelen har enten familie, venner eller bekendte i Aarhus, mens en stor del har enten besøgt Aarhus som turist eller i shoppe-øjemed inden for den seneste årrække. 11 % af de adspurgte danskere har tidligere boet i Aarhus Hvad er din relation til Aarhus? 6 55% 56% % 39% 37% 42% 38% 36% 38% 34% 31% 3 26% 22% 25% 22% 26% 11% 9% 7% Jeg har tidligere boet der 2% 1% 1% Jeg arbejder der nu 9% 7% 5% Jeg har tidligere arbejdet der 6% 5% 4% 8% 2% 1% 1% Jeg er der Jeg studerer der regelmæssigt i nu forbindelse med mit arbejde 6% 14% 7% 3% 3% Jeg har tidligere studeret der Jeg har eller har haft familie, venner eller bekendte i Aarhus Jeg har besøgt Aarhus som turist inden for det sidste 5 år 12% Jeg har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år 5% 12% Ingen af ovenstående 3% 1% 1% 1% 1% Ved ikke Note: N= Total (n=2049) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) 18
19 KENDSKAB TIL AARHUS BESØGSFREKVENS Besøgsfrekvensen til Aarhus er betinget af den geografiske nærhed. I Business Region Aarhus har 8% sin daglige gang i Aarhus, 9 % sin ugelige gang, mens hele 47 % er i Aarhus mere end 6 gange om året 8 Tænk tilbage på de senere år: Hvor ofte har du været i Aarhus? % 6 54% 5 47% 37% 39% 3 26% 23% 8% 9% 2% 1% 1% 2% 1% Jeg har min daglige gang i Aarhus Jeg har min ugentlige gang i Aarhus 14% 18% 6% 6% Jeg er i Aarhus mere end 6 gange om året 17% 14% Jeg er i Aarhus et par gange om året 9% Jeg er i Aarhus sjældnere 5% 8% 4% 1% Ved ikke 6% Note: N= Total (n=2049) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) 19
20 KENDSKAB TIL AARHUS SENESTE BESØGSANLEDNING Adspurgt om årsagen til seneste besøg i Aarhus er besøg af venner/familie samt shopping i byens de anledninger, som fremhæves oftest Hvad var grunden til dit besøg, sidste gang du var i Aarhus? 35% 3 34% 32% 3 29% 25% 23% 25% 21% 15% 5% Besøg af venner og/eller familie 15% 17% 1% 6% Shopping i byens butikker 12% 6% 15% 14% 11% Besøge byens seværdigheder 9% 3% 7% 13% Møder i forbindelse med arbejde 7% 7% 7% 3% Var til en større begivenhed eller event i Aarhus (ex. kulturel, sportslig, festival, etc.) 5% 5% 4% 3% Gå rundt og se på byen 7% 7% 4% 3% 3% 1% 5% 7% 1% 4% 4% 2% 2% 1% 2% 1% 2% 1% Ferieophold Pendle til mit arbejde Konference Pendle til min uddannelse 7% 18% 15% 12% 5% Andet 1% 1% 1% 1% Ved ikke Total (n=2049) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Spørgsmålet er udelukkende stillet til respondenter, der har svaret, at de som minimum er i Aarhus et par gange om året eller oftere. 20
21 DE SEKS UNDER- DIMENSIONER Dette afsnit kigger på resultaterne for de seks underdimensioner: bosætning, studieby, arbejdsby, shopping-by, turistby og event-by. Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune
22 BOSÆTNING ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Tidligere borgere er respondenter, der tidligere har boet i Aarhus Hvor attraktivt er det at bo i Aarhus? Jeg vil anbefale at bo i Aarhus? Total (n=2049) 6% 5% 16% 26% 15% 32% Figuren viser de tidligere beboeres villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra Tidligere beboere (n=221) 5% 21% 33% 25% 11% 9 16% 8 Business Region Aarhus (n=602) 9% 8% 18% 26% 19% 7 29% Øvrige Jylland (n=588) 6% 6% 16% 25% 28% 6 5 Ved ikke Høj (9-10) Fyn og Vestsjælland (n=350) 5% 16% 23% 16% 36% 3 25% Mellem (7-8) Lav (1-6) Hovedstaden (n=509) 5% 17% 28% 9% 37% Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke 31% Tidligere beboere (n=221) Note: N= Segmentet tidligere beboere er her defineret som respondenter, der angav har tidligere boet der i angivelsen af deres relation til Aarhus. Svarandele med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet tidligere beboere er her defineret som respondenter, der angav har tidligere boet der i angivelsen af deres relation til Aarhus.. 22
23 BOSÆTNING SÆRLIGE KENDETEGN VED AARHUS I Cirka 6 ud af 10 af de adspurgte mener i meget høj grad eller i høj grad, at Aarhus har gode faciliteter i bosætningsøjemed. Indtrykket af gode boliger til fornuftige priser står svagere end de øvrige udsagn blot 10 % af de adsprugte erklærer sig enige i udsagnet 10 Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle flytte til Aarhus og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at bo i? Andel af respondenter der svarer i meget høj grad % 56% 55% 51% 48% 44% 44% 45% 46% 36% 32% 24% 48% 39% 34% 34% 31% 3 72% 7 63% 56% 55% 45% 9% 6% 7% 12% 13% Tæt på gode jobmuligheder Tæt på natur - skov og strand Et trygt sted at bo Gode boliger til fornuftige priser Gode faciliteter såsom indkøbsmuligheder, offentlig transport og skoler tæt på Total (n=2049) Tidligere beboere (n=221) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet tidligere beboere er her defineret som respondenter, der angav har tidligere boet der i angivelsen af deres relation til Aarhus. 23
24 Andel med høj grad af anbefaling, der støtter udsagnet BOSÆTNING SÆRLIGE KENDETEGN VED AARHUS II De, der vil anbefale Aarhus, mener i langt større omfang, at Aarhus er et trygt sted at bo, er tæt på natur og har gode faciliteter Figuren til venstre zoomer nærmere ind på, hvordan centrale målgrupper opfatter Aarhus på de fem parametre for bosætning. Mere præcist viser figuren en sammenligning af den opfattede tilfredshed med Aarhus, når man sammenholder personer, som har boet i Aarhus, og som i meget stort omfang vil anbefale Aarhus, med de personer, som i mindre grad vil anbefale Aarhus, på en række parametre Et trygt sted at bo (+ 49%) Opfattelse af Aarhus på bosætningsparametre Tæt på gode jobmuligheder (+39%) Høj versus lav grad af anbefaling Gode faciliteter såsom indkøbsmuligheder, offentlig transport og skoler tæt på (+35%) Tæt på natur - skov og strand (+21%) Ideen bag sammenligningen er at undersøge, om der er parametre, der er særligt udslagsgivende for overordnede villighed til at anbefale Aarhus. Dvs. hvor punkter, hvor anbefalerne er noget mere tilfredse med bosætningen end de, der i mindre grad vil anbefale. Procenttallet (i parentes) angiver, hvor relativt en større andel af anbefalerne, der enige med det pågældende udsagn, vis-a-vis de, der i mindre grad vil anbefale. Gode boliger til fornuftige priser (+8%) Andel med lav grad af anbefaling, der støtter udsagnet Note: N= Segmentet tidligere beboere er her defineret som respondenter, der angav har tidligere boet der i angivelsen af deres relation til Aarhus. Referencelinjen viser niveauer, hvor den erklærede enighed for er lige udtalt for personer med høj og lav grad af anbefaling. 24
25 BOSÆTNING DRIVERE OG BARRIERER Respondenterne bliver spurgt ind til de vigtigste grunde at vælge og fravælge Aarhus. Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som et sted at bo Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som et sted at bo? grund til at fravælge Aarhus? Det er en by med mange muligheder ligesom København, men med færre mennesker Alt er inden for gå-afstand Et dyrt sted at bo Ville ikke bo der, det er for dyrt At man er tæt på en stor by, men har mulighed for at vælge at bo uden for byen Der er vand og en masse smuk natur lige i nærheden Lidt for mange mennesker og myldretid Dejligt at bo nær skov,strand og kultur Alting er lige i nærheden Man kan få et arbejde der Dejlig by, hvor der er mulighed for det meste 25
26 STUDIEBY ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Studerende er respondenter, der aktuelt studerer eller tidligere har studeret i Aarhus Hvor attraktivt er det at studere i Aarhus? Jeg vil anbefale at studere i Aarhus? Total (n=2049) 9% 23% 26% 38% Figuren viser de tidligere studerendes villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra Studerende (n=125) 7% 31% 55% % Business Region Aarhus (n=602) 6% 23% 38% 29% % Øvrige Jylland (n=588) 8% 25% 32% 31% 6 Ved ikke 5 Høj (9-10) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) 12% 21% 23% 25% 16% 41% 44% 3 29% Mellem (7-8) Lav (1-6) Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke 13% Studerende (n=125) Note: N= Segmentet studerende er her defineret som respondenter, der enten studerer (n=12) eller tidligere har studeret i Aarhus (n=114) i angivelsen af deres relation til Aarhus. Svarandele med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet studerende er her defineret som respondenter, der enten studerer (n=12) eller tidligere har studeret i Aarhus (n=114) i angivelsen af deres relation til Aarhus. 26
27 STUDIEBY KENDETEGN VED AT STUDERE I AARHUS I Cirka 8 ud af 10 af de nuværende og tidligere studerende mener i meget høj grad eller i høj grad, at Aarhus er en by med et godt studiemiljø, og hvor uddannelsesinstitutionerne har et højt fagligt niveau. Indtrykket af en by med gode jobmuligheder ligger under de øvrige faktorer 10 Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle studere i Aarhus og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at bo i? Andel af respondenter der svarer i meget høj grad e % 8 79% 71% 67% 63% 62% 52% 54% 48% 45% 47% 33% 41% 47% 42% 27% 23% En by med et godt studiemiljø En by, hvor uddannelsesinstitutionerne har et højt fagligt niveau En by med gode jobmuligheder Total (n=2049) Studerende (n=125) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet studerende er her defineret som respondenter, der enten studerer (n=12) eller tidligere har studeret i Aarhus (n=114) i angivelsen af deres relation til Aarhus. 27
28 Andel med høj grad af anbefaling, der støtter udsagnet STUDIEBY KENDETEGN VED AT STUDERE I AARHUS II Ambassadørerne mener i langt større omfang, at Aarhus er en by med et godt studiemiljø, og hvor uddannelsesinstitutionerne har et højt fagligt niveau Figuren til venstre zoomer nærmere ind på, hvordan centrale målgrupper opfatter Aarhus på de tre parametre for studiebyen. Mere præcist viser figuren en sammenligning af den opfattede tilfredshed med Aarhus, når man sammenholder personer, som studerer eller tidligere har studeret i Aarhus, og som i meget stort omfang vil anbefale Aarhus med personer, som i mindre grad vil anbefale Aarhus, på studiebysparametre. Ideen bag sammenligningen er at undersøge, om der er parametre, der er særligt udslagsgivende for overordnede villighed til at anbefale Aarhus. Dvs. hvor punkter, hvor anbefalerne er noget mere tilfredse med studiebyen end de, som i mindre grad vil anbefale Aarhus En by med gode jobmuligheder (+31%) Opfattelse af Aarhus på studiebysparametre En by med et godt studiemiljø (+49%) Høj versus lav grad af anbefaling En by, hvor uddannelsesinstitutionerne har et højt fagligt niveau (+46%) Procenttallet (i parentes) angiver, hvor relativt en større andel af anbefalerne, der enige med det pågældende udsagn, vis-a-vis de, der i mindre grad vil anbefale Andel med lav grad af anbefaling, der støtter udsagnet Note: N= Segmentet studerende er her defineret som respondenter, der enten studerer (n=12) eller tidligere har studeret i Aarhus (n=114) i angivelsen af deres relation til Aarhus. Referencelinjen viser niveauer, hvor den erklærede enighed for er lige udtalt for personer med høj og lav grad af anbefaling. 28
29 STUDIEBY DRIVERE OG BARRIERER Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som et sted at studere Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som et sted at studere? grund til at fravælge Aarhus? Mange kulturtilbud og mange unge Mange muligheder for studieretninger Mange spændende uddannelser Stort og centralt beliggende universitet Hvis det, som man gerne vil studere, udbydes der Svært at finde bolig til studerende Langt væk fra familie og omgangskreds Mangel på studieboliger Studiemiljøet er godt Uddannelsernes kvalitet Svært at komme ind på uddannelserne 29
30 ARBEJDE I AARHUS ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Jobsegmentet er respondenter, der enten aktuelt arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus. Ligeledes er personer, der regelmæssigt er der i forbindelse med arbejdet, inkluderet i målgruppen Hvor attraktivt er det at arbejde i Aarhus? Jeg vil anbefale at arbejde i Aarhus Total (n=2049) 5% 16% 11% 45% Figuren viser villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra 0-10 blandt de, der tidligere har abejdet eller arbejder i Aarhus i dag. Jobsegment (n=370) 9% 26% 27% 14% 21% 10 Business Region Aarhus (n=602) 7% 18% 24% 17% 29% % Øvrige Jylland (n=588) 5% 13% 22% 15% 43% % Ved ikke Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) 17% 5% 6% 16% 17% 19% 5% 5 49% % Høj (9-10) Mellem (7-8) Lav (1-6) Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke Jobsegment (n=370) Note: N= Segmentet Jobsegmentet er her defineret som personer, som angiver, at de enten arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, eller er der regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde. Svarandelen med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet Jobsegmentet er her defineret som personer, som angiver, at de enten arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, eller er der regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde. 30
31 ARBEJDE I AARHUS KENDETEGN VED AT ARBEJDE I AARHUS I Indtrykket af at Aarhus har gode faciliteter uden for arbejdstiden står relativt stærkest blandt arbejdsparametrene. Svarandelen bærer præg af, at en stor andel af de adspurgte ikke mener, at de har kendskab nok til at vurdere Aarhus som en by at arbejde i Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle arbejde i Aarhus og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at bo i? 10 Andel af respondenter der svarer i meget høj grad e % 6 63% 56% 47% 49% 17% 26% 27% 21% 14% 38% 23% 21% 21% 12% 13% 28% 37% 33% 23% 18% Det er let at finde gode stillinger for folk inden for mit felt Der er gode muligheder for at pendle til Aarhus fra min Aarhus har gode faciliteter - også uden for arbejdstiden nuværende bopæl med offentlig transport Der er gode muligheder for at køre til Aarhus i bil fra min nuværende bopæl Total (n=2049) Erhvervssegment (n=370) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet Jobsegmentet er her defineret som personer, som angiver, at de enten arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, eller er der regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde 31
32 Andel med høj grad af anbefaling, der støtter udsagnet ARBEJDE I AARHUS KENDETEGN VED AT ARBEJDE I AARHUS II Ambassadørerne mener i langt større omfang, at Aarhus er en by med gode faciliteter også uden arbejdstiden Figuren til venstre zoomer nærmere ind på, hvordan centrale målgrupper opfatter Aarhus på de fire parametre for Aarhus som arbejdsby. Mere præcist viser figuren en sammenligning af den opfattede tilfredshed med Aarhus, når man sammenholder personer, som arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, og som i meget stort omfang vil anbefale Aarhus med de personer, som i mindre grad vil anbefale Aarhus, på en række parametre. Ideen bag sammenligningen er at undersøge, om der er parametre, der er særligt udslagsgivende for overordnede villighed til at anbefale Aarhus. Dvs. hvor punkter, hvor anbefalerne er noget mere tilfredse med Aarhus som arbejdsby end de, der i mindre grad vil anbefale. Procenttallet (i parentes) angiver, hvor relativt en større andel af anbefalerne, der enige med det pågældende udsagn, vis-a-vis de, der i mindre grad vil anbefale Let at finde gode stillinger (+13%) Opfattelse af Aarhus på arbejdsparametre Pendling i bil (+16%) Pendling med offentlig transport (+2%) Høj versus lav grad af anbefaling Aarhus har gode faciliteter (+49%) Andel med lav grad af anbefaling, der støtter udsagnet Note: N= Segmentet Jobsegmentet er her defineret som personer, som angiver, at de enten arbejder eller tidligere har arbejdet i Aarhus, eller er der regelmæssigt i forbindelse med mit arbejde. Referencelinjen viser niveauer, hvor den erklærede enighed for er lige udtalt for personer med høj og lav grad af anbefaling. 32
33 ARBEJDE I AARHUS DRIVERE OG BARRIERER Respondenterne bliver spurgt ind til den vigtigste grunde at vælge og fravælge Aarhus. Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som et sted at arbejde Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som et sted at arbejde? grund til at fravælge Aarhus? Mange jobmuligheder, bade offentlige og private Mange virksomheder Trafikken ind i byen Transporttid International by med internationale virksomheder. Innovativ by Indenfor mit fag er det nok ikke meget bedre, end der hvor jeg er nu Varierende arbejdspladser Mange potentielle arbejdspladser Svært at få job Mange muligheder for forskellige jobs Aarhus er en by fyldt med muligheder Vil hellere København 33
34 SHOPPING-BY ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Shoppere er respondenter, der enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker, som grund til deres seneste besøg i Aarhus Hvor attraktivt er det at shoppe eller handle i Aarhus? Jeg vil anbefale at shoppe eller handle i Aarhus? Total (n=2049) 18% 33% 23% Figuren viser de tidligere shopperes villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra Shoppere (n=534) 13% 41% % Business Region Aarhus (n=602) 5% 16% 38% 33% 5% % Øvrige Jylland (n=588) 17% 32% 29% 17% 6 Ved ikke 5 Høj (9-10) Fyn og Vestsjælland (n=350) 17% 31% 17% 31% 3 33% Mellem (7-8) Lav (1-6) Hovedstaden (n=509) 21% 32% Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke 17% Shoppere (n= 534) Note: N= Segmentet Shoppere er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. Svarandelen med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet Shoppere er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 34
35 SHOPPING-BY KENDETEGN VED AARHUS SOM SHOPPING-BY I Cirka 6 ud af 10 af de adspurgte mener i meget høj grad eller i høj grad, at Aarhus har en hyggelig atmosfære, mange butikker og shopping-muligheder og gode restauranter. Indtrykket af mange butikker og gode restauranter er især betinget af den geografiske nærhed til Aarhus Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle shoppe eller handle i Aarhus og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at shoppe eller handle i? Andel af respondenter, d % 83% 8 71% 66% 62% 64% 63% 61% 59% 6 82% 77% 66% 59% 52% 53% 5 43% 58% 46% 44% 42% 42% Har en hyggelig atmosfære Har mange butikker og shopping-muligheder Har gode restauranter Er let at komme til og fra Total (n=2049) Shoppere (n=534) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet Shoppere er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 35
36 Andel med høj grad af anbefaling, der støtter udsagnet SHOPPING-BY KENDETEGN VED AARHUS SOM SHOPPING-BY II Ambassadørerne mener i meget stort omfang, at Aarhus har gode restauranter, mange butikker og shopping-muligheder og en hyggelig atmosfære Figuren til venstre zoomer nærmere ind på, hvordan centrale målgrupper opfatter Aarhus på de fire parametre for Aarhus som shopping-by. Mere præcist viser figuren en sammenligning af den opfattede tilfredshed med Aarhus, når man sammenholder personer, som har besøgt Aarhus for at shoppe, og som i meget stort omfang vil anbefale Aarhus med de personer, som i mindre grad vil anbefale Aarhus, på en række parametre. Ideen bag sammenligningen er at undersøge, om der er parametre, der er særligt udslagsgivende for overordnede villighed til at anbefale Aarhus. Dvs. hvor punkter, hvor anbefalerne er noget mere tilfredse med Aarhus som shopping-by end de, der i mindre grad vil anbefale Opfattelse af Aarhus på shopping-parametre Høj versus lav grad af anbefaling Har gode restauranter (+47%) Er let at komme til og fra (+35%) Har en hyggelig atmosfære (+45%) Har mange butikker og shopping-muligheder (+36%) Procenttallet (i parentes) angiver, hvor relativt en større andel af anbefalerne, der enige med det pågældende udsagn, vis-a-vis de, der i mindre grad vil anbefale Andel med lav grad af anbefaling, der støtter udsagnet Note: N= Segmentet Shoppere er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus for at shoppe inden for de sidste 2 år eller angav shopping i byens butikker, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. Referencelinjen viser niveauer, hvor den erklærede enighed for er lige udtalt for personer med høj og lav grad af anbefaling. 36
37 SHOPPING-BY DRIVERE OG BARRIERER Respondenterne bliver spurgt ind til den vigtigste grunde at vælge og fravælge Aarhus. Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som et sted at shoppe og handle i Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som et sted at shoppe? grund til at fravælge Aarhus? Gode shoppesteder Hyggeligt cafémiljø Alt for langt væk i forhold til, hvor jeg bor Bedre shopping i København Hyggelig gågade med alle de kendte butikker og det hyggelige Latinerkvartér med spændende specialbutikker. Mange spændende og gode butikker, og betjeningen er venlig Den er ikke nær så hyggelig at handle i, set i forhold til andre danske byer Overskueligt område med butikker for enhver smag Der er altid proppet med mennesker Det kan være svært at finde en parkeringsplads, og der kan være trafikale problemer 37
38 TURISTBY ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Turister er respondenter, der enten har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold, som grund til deres seneste besøg i Aarhus Hvor attraktivt er Aarhus at besøge som turist? Jeg vil anbefale at besøge Aarhus som turist? Total (n=2049) 6% 18% 35% 25% 14% Figuren viser de tidligere besøgendes villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra Turister (n=757) 5% 19% 37% 35% % Business Region Aarhus (n=602) 18% 41% 25% 11% % Øvrige Jylland (n=588) 19% 37% 26% 12% 6 Ved ikke 5 Høj (9-10) Fyn og Vestsjælland (n=350) 18% % 3 27% Mellem (7-8) Lav (1-6) Hovedstaden (n=509) 9% 17% 37% 15% Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke 18% Turister (n=757) Note: N= Segmentet Turister er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. Svarandelen med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet Turister er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 38
39 TURISTBY KENDETEGN VED AT VÆRE TURIST I AARHUS I Turistsegmentet fremhæver især parametrene seværdigheder og attraktioner, gode restauranter og cafeer og en god by at shoppe i. Indtrykket af forskellige kendetegn med betydning for at besøge Aarhus som turist er betinget af den geografiske nærhed til Aarhus 10 Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle besøge Aarhus som turist og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at bo i? Andel af respondenter der svarer i meget høj % 74% 68% 64% 64% 58% 65% 6 57% 54% 56% 49% 51% 53% 49% 48% 43% 45% 42% 44% 45% 44% 39% 77% 73% 71% 66% 65% 67% 61% 56% 57% 52% 49% 47% 65% 66% 6 55% 54% 49% Har gode seværdigheder og attraktioner Har spændende arkitektur og attraktivt bymiljø Har interessante natur- og friluftsaktiviteter Har gode overnatningsmuligheder En god by at shoppe i Har gode restauranter og cafeer Har gode kulturevents Total (n=2049) Turister (n=757) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet Turister er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 39
40 Andel med høj grad af anbefaling, der støtter udsagnet TURISTBY KENDETEGN VED AT VÆRE TURIST I AARHUS II Ambassadørerne mener i langt større omfang, at Aarhus har gode restauranter og cafeer samt spændende arkitektur og attraktivt bymiljø Figuren til venstre zoomer nærmere ind på, hvordan centrale målgrupper opfatter Aarhus på de syv parametre for Aarhus som turistby. Mere præcist viser figuren en sammenligning af den opfattede tilfredshed med Aarhus, når man sammenholder personer, som har besøgt Aarhus som turist, og som i meget stort omfang vil anbefale Aarhus med de personer, som i mindre grad vil anbefale Aarhus, på en række parametre Spændende arkitektur og attraktivt bymiljø (+55%) Har interessante natur- og friluftsaktiviteter (+41%) Opfattelse af Aarhus på turist-parametre Høj versus lav grad af anbefaling Gode restauranter og cafeer (+5) Har gode kulturevents (+46%) Har gode overnatningsmuligheder (+43%) Gode seværdigheder og attraktioner (+46%) En god by at shoppe i (+42%) Ideen bag sammenligningen er at undersøge, om der er parametre, der er særligt udslagsgivende for overordnede villighed til at anbefale Aarhus. Dvs. hvor punkter, hvor anbefalerne er noget mere tilfredse med Aarhus som turistby end de, der i mindre grad vil anbefale. Procenttallet (i parentes) angiver, hvor relativt en større andel af anbefalerne, der enige med det pågældende udsagn, vis-a-vis de, der i mindre grad vil anbefale Andel med lav grad af anbefaling, der støtter udsagnet Note: N= Segmentet Turister er her defineret som respondenter, der enten har besøgt Aarhus som turist inden for de sidste 5 år eller angav ferieophold, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. Referencelinjen viser niveauer, hvor den erklærede enighed for er lige udtalt for personer med høj og lav grad af anbefaling. 40
41 TURISTBY DRIVERE OG BARRIERER Respondenterne bliver spurgt ind til den vigtigste grunde at vælge og fravælge Aarhus. Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som et sted at besøge som turist Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som et sted som turist? grund til at fravælge Aarhus? Både historiske og moderne ting af se og opleve God forskellighed i seværdigheder indenfor overskueligt område og naturskønne pletter Gode shopping muligheder - dejligt cafeliv En god historie og mange ting at se og gøre Charmerende, tæt på natur, hyggelige seværdigheder og kultur Den gamle by, Botanisk Have, Moesgård Museum, Steno Museet, Tivoli Friheden, Århus Classic Car Race Bortset fra 3 museer er alt andet kedeligt Har måske oplevet det hele på få dage Byggeri og vejarbejde overalt Byen virker indviklet at finde rundt i og det er halv dyrt at bo på hotel Hvis man ikke er til kultur og shopping er Århus ikke den rette by at besøge som turist Ikke nok seværdigheder 41
42 EVENT-BY ATTRAKTIVITET OG ANBEFALING Event-deltagere er respondenter, der angav Var til en større begivenhed eller event i Aarhus som grund til deres seneste besøg i Aarhus Hvor attraktivt er de større events, som kan opleves i Aarhus? Jeg vil anbefale de større events i Aarhus. Total (n=2049) 17% 29% 29% Figuren viser de tidligere gæsters villighed til at anbefale Aarhus på en skala fra Event-deltagere (n=646) 5% 17% 26% 11% 9 14% 8 Business Region Aarhus (n=602) 5% 16% 41% 22% 14% 7 35% Øvrige Jylland (n=588) 5% 18% 32% 22% 21% 6 5 Ved ikke Høj (9-10) Fyn og Vestsjælland (n=350) 16% 25% 22% 31% 3 27% Mellem (7-8) Lav (1-6) Hovedstaden (n=509) 17% 23% 15% 39% Slet ikke attraktiv Meget attraktiv Ved ikke 24% Event-deltagere (n=646) Note: N= Segmentet Event-deltagere er her defineret som respondenter, der angav Var til en større begivenhed eller event i Aarhus, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. Svarandelen med 5 pct. eller under er ikke fremhævet i figuren af hensyn til overskueligheden. Note: N= Segmentet Event-deltagere er her defineret som respondenter, der angav Var til en større begivenhed eller event i Aarhus, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 43
43 EVENT-BY KENDETEGN VED AARHUS SOM EVENT-BY I Cirka 6 ud af 10 af de adspurgte mener i meget høj grad eller i høj grad, at der afholdes mange events i Aarhus, og at Aarhus har et positivt image som event- og oplevelsesby 10 Vi vil bede dig forestille dig, at du skulle vurdere Aarhus som event- og oplevelsesby og svare ud fra, hvordan dit umiddelbare kendskab er til Aarhus. I hvilken grad vil du sige, at følgende kendetegner Aarhus som by at bo i? Andel af respondenter der sv % 67% 64% 59% 54% 55% 52% 49% 43% 52% 48% I Aarhus afholdes mange events Aarhus har et positivt image som event og oplevelsesby Total (n=2049) Event-deltagere (n=646) Business Region Aarhus (n=602) Øvrige Jylland (n=588) Fyn og Vestsjælland (n=350) Hovedstaden (n=509) Note: N= Segmentet Event-deltagere er her defineret som respondenter, der angav Var til en større begivenhed eller event i Aarhus, som grund til deres seneste besøg i Aarhus. 45
44 EVENT-BY DRIVERE OG BARRIERER Respondenterne bliver spurgt ind til den vigtigste grunde at vælge og fravælge Aarhus. Nedenfor ses nogle af de mest typiske udsagn omkring de vigtigste grunde til at vælge og fravælge Aarhus som eventby Hvad er efter din mening den vigtigste grund til at vælge Aarhus som en eventby? grund til at fravælge Aarhus? Oplevelserne er unikke Nemt at komme til Northside har altid et spændende program Masser af forskellige events, der giver gode oplevelser. Fx. Sculptures by the Sea, som jeg så 5-6 gang i Mange forskelige arrangementer - lidt for en hver smag København og Herning har større navne Der mangler en god arena til koncerter Mangel på p-plads Priserne bliver skruet for højt op Ligger godt, god infrastruktur, og mange muligheder for overnatning Udvalget er stort og varieret 46
45 KENDSKAB TIL STEDER OG BEGIVENHEDER I AARHUS Den Gamle By, Tivoli Friheden og Aros er de tre mest besøgte steder. Den begivenhed, som flest har hørt om, er Aarhus Festuge Hvor godt kender du følgende steder i Aarhus? Den Gamle By 46% 32% 16% 7% Tivoli Friheden 24% 24% 39% 13% ARoS Aarhus Kunstmuseum 19% 22% 39% Musikhuset 18% 17% 41% 24% Moesgaard Museum 17% 19% 33% 31% Aarhus Festuge 13% 12% 54% 21% Sculptures by the Sea 6% 8% 25% 61% Godsbanen 4% 7% 22% 66% Dokk1 3% 7% 23% 67% Classic Race Aarhus 1% 3% 25% 71% Northside 1% 3% 41% 55% SPOT festival 1% 3% 25% 71% City Halvmaraton 1% 2% 31% 66% Har været der flere gange Har været der én gang Har hørt om det Kender det ikke Note: N=
46 METODISK APPENDIKS Dette appendiks uddyber metoden bag undersøgelsen, samt hvordan de kvalitative besvarelser i spørgeskemaet er kodet i den åbne associationsanalyse. Foto: Per Ryolf, Aarhus Kommune
47 AARHUS OMDØMME I DANMARK Om undersøgelsen og læsevejledning KORT OM UNDERSØGELSEN Analysen bygger på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt et udsnit af danskere, der er bosat uden for Aarhus Kommune. Deltagerne er således rekrutteret gennemført via Epinions Danmarkspanel. På forhånd var det forventningen, at kendskabet og holdningen til Aarhus ville være betinget af den geografiske nærhed, er stikprøven udvalgt med disproportional stratificering. Det betyder konkret, at personer bosiddende tæt på Aarhus i kommunerne under Business Region Aarhus er overrepræsenteret i stikprøven. Dette sikrer, at det både er muligt at belyse Aarhus omdømme i befolkningen som sådan, og i de befolkningsgrupper, som må forventes at være lettere at tiltrække, fordi de er tættere på byen. I alt interview er gennemført i perioden 4. marts 2016 til 7. april 2016, heraf 602 i Business Region Aarhus, 588 i Øvrige Jylland, 350 i Fyn og Vestsjælland og 509 i Hovedstaden. Stikprøvens størrelse har flere fordele i forhold til at tegne et samlet billede af målopfyldelsen. Det gør det muligt at estimere de totale resultater med stor statistisk præcision, og det giver mulighed for at bryde resultaterne ned på brede demografiske og geografiske kategorier med en høj detaljeringsgrad. DATAGRUNDLAG OG LÆSEVEJDNING Undersøgelsens population er alle borgere over 18 år bosiddende uden for Aarhus Kommune. Det indsamlede datamateriale er efterfølgende vejet på plads i forhold til køn, alder, bopælsregion og uddannelsesniveau, så stikprøven samlet set er repræsentativ for borgerne uden for Aarhus Kommune på disse variable. Data behandles således i vejet form i alle analyser, der viser de totale opgørelser på landsplan. Så snart analysen angår en specifik opgørelse på undergrupper (f.eks. et delområde) er de rapporteret resultater udelukkende vægtet på køn, alder og uddannelsesniveau. Den maksimale statistiske fejlmargin på de overordnede resultater (dvs. total opgørelser) er +/- 2,1 %. Læsevejledning: Spørgsmålsformuleringen fremgår som hovedreglen af figuroverskrifterne. Figurerne viser resultaterne som procenttal, dvs. andele af borgerne eller undergrupper (eksempelvis opdeles resultaterne ofte i borgere, der bor i hhv. Business Region Aarhus, Øvrige Jylland, Fyn og Vestsjælland og Hovedstaden). Underoverskrifter opsummerer de vigtigste resultater og delkonklusioner. 48
48 KODNING AF ÅBNE BESVARELSER FREMGANGSMÅDEN I Den åbne associationsanalyse: Den systematiske kodning af de åbne besvarelser er foretaget i tre overordnede trin Borgerens åbne svar Hvad falder dig umiddelbart ind, når du hører om Aarhus Kvalitativ kodning Identifikation af mønstre i de åbne besvarelser og udarbejdelse af en kodebog ud fra 200 besvarelser. Alle besvarelser kodes i en af de identificerede kategorier. Samtidig vurderes det også, om besvarelsen har en positiv eller negativ karakter. Kategori 1 Kvantitativ sammentælling Kvantitativ sammentælling af de åbne besvarelser inden for hver kategori, og om den er positiv eller negativ. Samlet set giver det viden om tyngden hvor meget fylder disse overvejelser generelt blandt borgerne. Kategori 1 Kategori 2 Kategori 2 Kategori N Kateogri N 48
49 KODNING AF ÅBNE BESVARELSER FREMGANGSMÅDEN II Med udgangspunkt i 150 tilfældige udvalgte åbne besvarelser blev der udarbejdet en kodebog. Kogebogen bestod af 19 overordnede kategorier Temaer Personlig relation Natur Indhold I kategorien indgår besvarelser, der omhandler respondentens relation til byen, fx arbejde, familie, venner, storesøster, min bor der, sommerhus, jeg skal på arbejde, fødested, barndom, minder, etc. Heri indgår udsagn omkring naturen, fx natur, grønt, strand, vand, skov, parker, grønne arealer, etc. Transport og infrastruktur Studiemiljø Byens størrelse Udsagn om trafik og transport i Aarhus, fx cykel, parkering, motorvej, bilkø, tog, færgen, Molslinjen, færgefart. Indeholder udsagn om Aarhus som studieby, fx Aarhus Universitetet, studerende, studie, unge mennesker, studiemiljø, uddannelse, Journalisthøjskolen, etc. Udsagn der beskriver Aarhus størrelse, fx lille by, stor by, storby, Jyllands Hovedstad, Mini-København Events og begivenheder Det er udsagn som omhandler forskellige events, fx Northside, festivaler, Aarhus Festuge, julemarked, koncerter, etc. Shopping og forbrug Kultur Dette er udsagn om shopping og caféliv, fx caféer, shopping, handel, butikker, Salling, Magasin, forretninger, indkøbsmuligheder, restauranter, m.m. Dette er generelle udsagn om kultur, fx musik, teater, fodbold, mange kulturoplevelser, kulturby, kunst. Byen som helhed Generelle udsagn om Aarhus, fx dejlig, hyggelig, mennesker, vittighed, vold, vækst, gammel, mange mennesker, mange indvandrere. 49
SCULPTURE BY THE SEA 2011
SCULPTURE BY THE SEA 2011 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereMARIAGER IMAGEANALYSE
MARIAGER IMAGEANALYSE RAPPORT OKTOBER 2011 INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 MÅLGRUPPENS BESØG I MARIAGER Side 6 3 MÅLGRUPPENS SYN PÅ MARIAGER Side 14 2 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING I dette
Læs mereBOSÆTNINGSPOLITIK 2013
BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands
Læs mereAARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING AARHUS KOMMUNE BORGMESTERENS AFDELING HOVEDRAPPORT MARTS 2016 Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune Foto: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereBosætningsanalyse. Esbjerg Kommune. Rapport. Juni 2014
Bosætningsanalyse Esbjerg Kommune Rapport Juni 2014 Indledning Introduktion til rapporten Esbjerg Kommune ønsker viden om, hvordan forskellige målgrupper opfatter kommunen. Det skal styrke Esbjerg Kommune
Læs mereKENDSKABSANALYSE 2016
Foto: Martin Dam Kristensen for Aarhus Festuge KENDSKABSANALYSE 2016 AARHUS FESTUGE RAPPORT OKTOBER 2016 DESIGN OG METODE Kort præsentation af det valgte undersøgelsesdesign og det datagrundlag, som rapporten
Læs mereEFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012
EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES
Læs mereBRUGS- OG IMAGEANALYSE
BRUGS- OG IMAGEANALYSE Rapport Aarhus Festuge Oktober 2014 DESIGN OG METODE UNDERSØGELSESDESIGN Undersøgelsen er gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.009 udvalgte danskerne i
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Hverdagsmobilitet indkøb og fritid -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Business Region Aarhus Kun hver fjerde tur er til arbejde... 3 Hverdagens mobilitet...
Læs mereTHE TALL SHIPS RACES 2013
THE TALL SHIPS RACES 2013 RAPPORT GÆSTEANALYSE JULI 2013 Indhold INDHOLD 1 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 3 HVORDAN BESØGES BEGIVENHEDEN? Side 9 4 HVAD SYNES DE OM
Læs mereUdviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014
Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte
Læs mereIntroduktion for byrådet
Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt
Læs mereHVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER
HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER INDHOLD INTRODUKTION Metode, undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable RESULTATER PÅ TVÆRS AF SYV BYER Største gaps, borgernes
Læs mereKUNDECENTER
KUNDECENTER 2012-2013 Midttrafik Kundetilfredshed Årsrapport Baggrund Kundernes køn, alder og kommune Kendskab til kontaktkanaler Tilfredshedspunkter og samlet tilfredshed Net Promoter Score 3 5 9 13 20
Læs mereAARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019
AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19
Læs mereOmrådeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager
2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...
Læs mereRESILIENCE - BEDRE BYER
RESILIENCE - BEDRE BYER HVAD ØNSKER BORGERNE? En undersøgelse baseret på 3 Temaer: Miljø og Klima Vækst og Mobilitet Livskvalitet BEDRE BYER - VEJLE HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? INTRODUKTION Denne
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereHILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD
HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD 28-07-2016 BYKERNE- UNDERSØGELSEN Bykerneundersøgelsen tager udgangspunkt i de fire pejlemærker for visionen for Hillerøds bykernen, som skal være levende, tilgængelig,
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereTEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL
TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereFLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE
FLYTTE- OG OMDØMMEUNDERSØGELSE Randers Kommune Rapport Flytteundersøgelsen Fremtidens tilflyttere kommer fra Herning og Viborg Aarhus og nabokommuner er i tilbagegang. Fraflytterne: Flytter pga. uddannelse
Læs mereSCULPTURE BY THE SEA 2015
SCULPTURE BY THE SEA 2015 RAPPORT GÆSTEANALYSE AUGUST 2015 Indhold INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 HVOR KOMMER GÆSTERNE FRA? Side 6 HVORDAN BESØGES UDSTILLINGEN? Side 9 HVAD SYNES DE OM UDSTILLINGEN?
Læs mereTuristmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus
Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereIMAGE- OG BRANDANALYSE
IMAGE- OG BRANDANALYSE RAPPORT FEBRUAR 2018 Billede: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 7 13 16 23 30 40 42 INTRODUKTION BAGGRUND OG METODE HOVEDKONKLUSIONER TURISTERS REJSEVANER KENDSKAB TIL DANSKE
Læs mere- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Læs mereFLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016
FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD BAGGRUND OG FORMÅL EXECUTIVE SUMMARY SAMLEDE RESULTATER DELRESULTATER PRIORITERINGSKORT 4 5 6 10 15 2 INDLEDENDE Dette afsnit indeholder oplysninger
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereImageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018
Imageanalyse Billund Kommune Oktober 2018 Sammendrag Undersøgelsen viser, at Billund Kommune har en tydelig og overvejende positiv identitet blandt de adspurgte danskere. Kommunen forbindes hovedsageligt
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs mereBYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --
BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereBorgernes holdning til trafik
Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side
Læs mereDanskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle
Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6
Læs mereA&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen
Læs mereOverblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 2006
Overblik over lystsejlerturismen i Danmark TØBBE 26 Lystsejlerundersøgelse 26 Undersøgelsen er en stikprøve af alle gæstesejlere i danske havne i 26 Dvs. stikprøven repræsenterer det samlede antal gæsteovernatninger
Læs mereCORPORATE RELATIONS. Ringsted Kommune Bosætterkampagne Online survey Resultater. November 2017
CORPORATE RELATIONS Ringsted Kommune Bosætterkampagne Online survey Resultater November 2017 FORMÅL OG METODE Formålet med undersøgelsen er at evaluere respondenternes ønsker til og behov for information
Læs mereRetsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 242 Offentligt KOV1_Kvadrat_RØD KOLDING KOMMUNE Den jyske politiuddannelse i Kolding 3 Derfor er Kolding det mest oplagte valg Kolding Kommune og vores samarbejdspartnere
Læs mereSkive Storkommune Borgerundersøgelse
Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereOmdømmeanalyse. Sønderborg Kommune. Omdømmeanalyse. TNS Dato: Februar 2015 Projekt: 61726
Sønderborg Kommune Hvad er en kommunal omdømmeanalyse? Et strategisk værktøj til kommunal branding Kommunal udvikling som en styret proces består grundlæggende i at politiske beslutningstagere vælger at
Læs mere2016 KONJUNKTUR ANALYSE
2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereBorgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5
Læs mereOdense Kommune Imageundersøgelse
Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...
Læs mereAABENRAA KOMMUNE. IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014
AABENRAA KOMMUNE IMAGEANALYSE Aabenraa Kommune Rapport Januar 2014 AABENRAA KOMMUNE 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Borgere i Aabenraa Kommune 4. Borgere i Region Syddanmark 5. Studerende i Odense og
Læs mereInteressentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune
Interessentanalyse og danskernes syn på Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Realdania Baggrundsrapport til Udviklingsstrategi 2030 August 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK
Læs mereStorbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012
Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger
Læs mereDevoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME
Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereOdense fra stor dansk by - til dansk storby
Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.
Læs mereAARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING
AARHUSMÅLENE TEMPERATURMÅLING AARHUS KOMMUNE BORGMESTERENS AFDELING RAPPORT MARTS 6 Foto: Dennis Borup Jakobsen, Aarhus Kommune Foto: VisitAarhus INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG SAMMENFATNING EN GOD
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereSom nøgletal anvendes antallet af arbejdspladser i den enkelte kommune set i forhold til antallet af indbyggere i kommunen (tabel 1).
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årlig opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser Regionsrådet
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereProduktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014
Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereTURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læs mereJELLING - BYPROFIL. Jelling er altså turistbyen. Med kommunens, måske Jyllands, mest kendte og velbesøgte turistattraktion Jelling monumenterne.
JELLING - PROFIL JELLING - BYPROFIL Jelling er en turistby med flere besøgende end nogen anden centerbyer. Jelling er en kulturby, med festival og et stærkt lokalt kulturliv, et stærkt foreningsliv og
Læs mereGIVE - BYPROFIL. En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv.
GIVE - PROFIL GIVE - BYPROFIL En fortsat positiv udvikling i Give skal bygge videre på, at Give er en by som hviler i sig selv. Det er en by med handel, arbejdspladser, kultur, foreninger, balance mellem
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse
DECEMBER 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af den brugerundersøgelse blandt Jobcenter
Læs merePUBLIKUMS- ANALYSE 2013
1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.
Læs mereDet De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012
Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning
Læs mereBESØG NATIONALPARK THY
BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereKUNDECENTER 2012. Midttrafik. Kundetilfredshed September
KUNDECENTER 2012 Midttrafik Kundetilfredshed September Baggrund og anbefalinger Kundernes køn og alder Henvendelser ved personligt fremmøde Henvendelser per telefon Slippery slope og tilfredshed Historik
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMarkedsanalyse. Rapport af Randers Ugen 2015
Markedsanalyse Rapport af Randers Ugen 2015 1.0 Respondentfordeling Ud fra vores undersøgelse kan der ses, at respondenterne generelt er unge. 35% af respondenterne er mellem 18-25%, hvilket derfor skal
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereVoksne med Handicap 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus
Læs mereOMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R
OMDØMMEANALYSE R A P P O R T N O V E M B E R 2 0 1 8 INDHOLDS- FORTEGNELSE INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 5 ANBEFALINGER 6 KENDSKABET TIL ASSENS KOMMUNE 7 IMAGE OG ASSOCIATIONER DE EKSISTERENDE TILFLYTTERE
Læs mereNY UDDANNELSESPOLITIK
NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på
Læs mereLæring. - Målgruppeprofil 2012
Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereTurismekonference 23. November Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv
Turismekonference 23. November 2016 Gæstetilfredshedsanalyse 2016 Blokhus / Slettestrand-Svinkløv BAGGRUND: Hver Dataindsamlingen Respondenterne destinationer har indsamlet 300 besvarelser pr. feriested,
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereUDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE
UDENLANDSKE BØRNEFAMILIER PÅ DANSK KYSTFERIE - OPLEVELSER OG TILFREDSHED HOS FØRSTEGANGSBESØGENDE INDLEDNING Videncenter for Kystturisme (CKT) har i 2013 gennemført en analyse omkring turisternes oplevelse
Læs mere