PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM
|
|
- Malene Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM
2 INDHOLD Forord SIDE 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse SIDE 2 Hvem er de unge piger? SIDE 3 Samarbejdspartnere SIDE 4 Kommunikation SIDE 5 Hvordan gøres pigerne interesserede i projektet? SIDE 6 Metoder til ideudvikling SIDE 7 Fastholdelse af pigerne i projektet SIDE 8 Hvad siger pigerne selv? SIDE 9 Sådan gjorde vi SIDE 10
3 FORORD I foråret 2013 gennemførte Helsingør, Allerød, Hillerød, Furesø, Køge, Halsnæs og Gribskov Kommune parallelle dialog- og inddragelsesforløb med piger i alderen år. Formålet var at undersøge, hvordan piger i denne aldersgruppe bruger deres by og hvilke ønsker, de har til den. Unge piger er ikke den typiske målgruppe at inddrage, når nye byudviklingsprojekter skal kvalificeres. Pigerne og unge i det hele taget - møder sjældent op til de traditionelle borgermøder, og det kræver ofte andre metoder, samarbejdspartnere og kommunikationsveje at engagere og fastholde denne gruppe. Materialet er udarbejdet af By X for KulturMetropolØresund By X inddrager børn og unge i konkrete byudviklingsprojekter I projektet DET AKTIVE BYRUM tager kommunerne udgangspunkt i konkrete steder og faciliteter i byerne, og inddrager på forskellig vis kunstnere og designere til at igangsætte den kreative proces med de unge piger. På side 19 kan du læse mere om den enkelte kommunes projekt. De lokale tovholdere har undervejs reflekteret over erfaringer og udfordringer i at skabe dialog med pigerne i logbogsform. Disse logbøger er samlet i dette lille dialogværktøj og kan forhåbentlig være en hjælp for andre kommuner til at inddrage unge piger i byudviklingen og dermed bidrage til at skabe en mangfoldig by. God læselyst SIDE 1
4 ANBEFALINGER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE På baggrund af erfaringer fra kommunerne i DET AKTIVE BYRUM kommer her en række anbefalinger og gode råd til dialog og inddragelse af unge piger i byudviklingen. 10 anbefalinger til inddragelse og dialog: Gør dig klart hvilken målgruppe du henvender dig til der er forskel på at være 14 år og 17 år. Skab kontakt til pigerne gennem de institutioner og aktører, som i forvejen har kontakt med dem. Sæt god tid af til rekrutteringsfasen. Det kræver tid, ressourcer og koordinering at skabe kontakt til pigerne. Skab kontakt med pigerne gennem personer, de kender i forvejen. Brug personlig kontakt, SMS eller telefonisk kontakt, for at sikre at pigerne får de relevante informationer og bliver holdt til ilden. Facebook er for uforpligtende, når det handler om fremmøde. Brug tid på at tydeliggøre projektets formål overfor pigerne og beskriv hvilken rolle de forventes at have. Samarbejd med aktører (fx designere, kunstnere, sportsinstruktører), der har arbejdet med børn og unge tidligere, og som kan være rollemodel for pigerne. Skab en fast kerne af piger, der møder op gennem hele forløbet, da dette er med til at skabe fremdrift i projektet. Skab korte projektforløb med få og lange møder, da det gør det nemmere at fastholde pigernes interesse. Skab gode rammer for det sociale samvær hele vejen i projektforløbet. Server fx kage og saft så pigerne føler sig værdsat. De enkelte anbefalinger vil blive uddybet i de efterfølgende afsnit SIDE 2
5 HVEM ER DE UNGE PIGER? At være pige på 13 år er noget andet end at være pige på 15 eller for den sags skyld 17 år - særligt ifølge pigerne selv. Dette gør sig gældende både i forhold til interesser og mobilitet. Interviews med pigerne viser imidlertid, at visse ønsker går igen hos piger i begge ender af aldersspektret: Ønsker om mødesteder med mulighed for ophold med veninderne, steder med liv og steder, der ligger tæt på de steder, hvor de i forvejen opholder sig. Mange af de unge piger bruger en stor del af deres tid i byen. Her mødes de med veninder, shopper og går på café. De passer typisk sig selv og indtager rollen som tilskuere til det liv, der udfolder sig i byens rum, men giver udtryk for at de mangler steder, der opfylder deres ønsker og behov. Inddragelsen af unge piger kræver at man gør sig klart, hvilken målgruppe, det aktuelle projekt henvender sig til. Bliver målgruppen for bred, er der risiko for at hverken de årige eller de årige kan se sig selv i projektet. De ældste piger er oftest sværest at engagere, og det kan blive endnu sværere hvis der er for mange yngre piger på projektet. Unge piger er måske nok en svært tilgængelig målgruppe, men får de først lov at folde sig ud på egne præmisser, kan de i høj grad bidrage til at sætte et spændende og anderledes præg på byen. Der deltog mange i workshoppen, men kun få piger i aldersgruppen (Furesø Kommune) SIDE 3
6 SAMARBEJDSPARTNERE Et godt samarbejde med kommunale institutioner, foreninger og andre aktører, der i forvejen har kontakt til de unge piger, er afgørende for en succesfuld inddragelse. Pædagoger, lærere og trænere i kommunens klubber, skoler og foreninger er uundværlige kontaktpersoner til målgruppen, fordi de har den daglige kontakt og fortrolighed med pigerne og kan være behjælpelig med kontaktoplysninger, fototilladelser mm. Disse kontaktpersoner ved desuden ofte, hvilke piger der kan være interesserede i at deltage i projektet, og formidle viden om projektet til pigerne. Rekruttering af de unge piger kræver tid, ressourcer og koordineringsarbejde og derfor er det vigtigt at afstemme forventninger og ressourcer med samarbejdsparterne. Både i rekrutteringsprocessen og i gennemførelsen af projektet er det en fordel, at de eventuelle, eksterne samarbejdspartnere - kunstnere, arkitekter, proceskonsulenter mm. - har arbejdet med unge før. Fremmødet af pigerne skyldes udelukkende kontaktpersonernes engagement og direkte kontakt til pigerne. Hvis ikke der er en voksen der kender dem, og kan prikke til dem, så dukker de ikke op (Køge Kommune) SIDE 4
7 KOMMUNIKATION Kommunikationen med de unge piger tager tid og etableres bedst gennem en personlig kontakt til pigerne. Hvis invitationen kommer fra en person eller gruppe, pigerne ikke kender, er det en stor overvindelse for pigerne at møde op, og tilsvarende let for dem ikke at deltage. Er det en pædagog eller træner, som opfordrer pigerne til at deltage, giver det mere mod og større tryghed. Udover det personlige møde er SMS og telefonisk kontakt den bedste måde at få kontakt til de unge piger på. Det er tidskrævende, men en effektiv måde at sikre, at pigerne får den nødvendige information. Desuden er det en god kommunikationsvej til at sikre opfølgning og holde pigerne fast i projektet. Digitale medier er en stor del af pigernes hverdag og en nem måde at nå ud til mange. Men for målgruppen er sociale medier som Facebook alt for uforpligtende, og det er ikke lykkedes for nogen af de deltagende kommuner at skabe kontakt eller starte en debat gennem en Facebookgruppe. Annoncering i de lokale aviser rammer ikke de unge piger direkte, men til gengæld er det en måde at gøre pigernes forældre opmærksomme på projektet, hvilket kan være med til at skubbe til pigerne og skabe større tryghed. Den primære kontakt til pigerne har været via mobiltelefoner. De fleste af pigerne har en Facebook profil, men har ikke været særlig interesserede i at bruge den (Helsingør Kommune) SIDE 5
8 HVORDAN GØRES PIGERNE INTERESSEREDE I PROJEKTET? Skal der skabes interesse for projektet blandt pigerne, er det vigtigt de kan se sig selv i det. Pigerne må ikke være i tvivl om, at projektet henvender sig til deres målgruppe. Tvivl om projektets formål og hvilken rolle, de som deltagere skal spille, kan have en meget negativ indflydelse på modet og lysten til at møde op. Har pigerne en klar idé om projektets omfang og indhold, er det lettere for dem at opfordre veninder til at deltage, hvilket kan være en afgørende faktor for deres egen deltagelse. Det er en fordel hvis nogle af de samarbejdspartnere, der deltager i projektet kan fungere som rollemodel. Er der tale om et designprojekt vil det for eksempel være oplagt at tiltrække designinteresserede piger, ved at give dem mulighed for at arbejde sammen med en rigtig designer. Der har sikkert siddet et par enkelte piger, som godt ville have været med, men de har ikke kunne lokke deres veninder med, så de er blevet hjemme i stedet for at tage alene af sted (Hillerød kommune) SIDE 6
9 METODER TIL IDEUDVIKLING Uanset hvilket byudviklingsprojekt de unge piger skal inddrages i, kræver det gode, metodiske overvejelser. Som hos de fleste andre målgrupper kan det være svært at få unge piger til at reflektere over, hvad der kan gøre byen bedre for dem. Ofte er pigerne ikke vant til at blive spurgt om deres mening og de har aldrig tænkt over, at byen kan være anderledes end den er. I forbindelse med projektet Det aktive byrum blev der afprøvet to forskellige metoder til at få pigerne i tale: DROPDOWN Ved brug af DROPDOWN konceptet, opstilles et midlertidigt byrumselement centralt i byen. Denne placering giver anledning til observationer af målgruppen og en en uformel snak om, hvilke elementer og aktiviteter de ønsker i deres by. Konceptet giver her pigerne et konkret udgangspunkt for at tale om faciliteter som fx en midlertidig parkourbane eller en mobil thepavillon. Metoden er en god kick-starter til at skabe nysgerrighed og få flere til at tænke over byens indretning. Udfordringen er, at pigerne har svært ved at forholde sig til andet end den konkrete facilitet, hvilket kan bremse kreativiteten. DESIGN GENNEM DIALOG En anden benyttet metode er, at invitere pigerne med ind i en designproces af et nyt byrumselement til et udvalgt sted i byen, for at få deres ideer og ønsker. Metoden er tids- og ressourcekrævende, men giver mulighed for en dybdegående, kreativ dialog, der får pigerne til at tænke ud af boksen. Udfordringen er at få det sat i gang. Indled derfor forløbet med at vise pigerne billeder af anderledes byrumsmøbler eller tage dem med ud på opdagelse i byen og bede dem sætte ord på forskellige kvaliteter ved steder og aktiviteter. Det virker som om vores opstillede elementet har skabt nysgerrighed og har fået flere til at tænke over byens indretning (Gribskov Kommune) SIDE 7
10 FASTHOLDELSE AF PIGERNE I PROJEKTET Uanset om der er tale om drenge eller piger, kan unge generelt være svære at fastholde i projekter over længere tid. Der er mange ting i hverdagen, der forstyrrer, og det kræver opfølgning og kontinuerlig kontakt at få pigerne til at møde op hver gang. Det er en stor styrke for projektet, hvis det lykkes at skabe en fast kerne af piger, der sørger for fremdrift i projektet, så de ikke skal starte forfra hver gang. Pigerne har haft lyst til at bruge tid sammen om deres projekt og der er opstået nye venskaber, de er stolte af at være del af projektet (Halsnæs Kommune) Pigerne foretrækker ofte korte forløb. Det kan derfor være en fordel at samle møderne, så hver enkelt aktivitet eller møde varer længere, men at pigerne skal møde op færre gange. En vigtig faktor for at fastholde pigerne i projektet er, at der er opsat nogle gode og hyggelige rammer for det sociale samvær, og at det er tydeligt, hvad der skal ske i projektet. De fleste af pigerne vil rigtig gerne vide, hvad de kan forvente, når de møder op: Hvad skal de lave, hvem kommer ellers, er det de samme voksne som sidste gang, osv. Er der skabt gode rammer for det sociale samvær, kan projektet skabe nye venskaber og give pigerne mulighed for at indtage nye roller, hvilket er en vigtig faktor for at få dem til at komme tilbage. Desuden kan glæden og stoltheden ved at være med til at skabe noget sammen være meget motiverende. Man kan med fordel indgå et samarbejde med en udannelsesinstitution om at lade forløbet indgå som en del af undervisningen. Fremgangsmåden kræver ressourcer til forhandling og koordinering med uddannelsessteder og lærere, og giver ikke den samme dynamik som et åbent projekt. Til gengæld er der et sikkert fremmøde og bedre muligheder for fastholdelse. SIDE 8
11 HVAD SIGER PIGERNE SELV? Pigerne, som deltog i projektet DET AKTIVE BYRUM, blev alle bedt om at svare på, hvad der var vigtigt for dem, hvis de skulle deltage i et projekt til forbedring af deres by. (Alle blev bedt om at sætte 3 krydser) 76% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet skal være sammen med nogen jeg kender. 49% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet må ikke tage for meget af min tid. 47% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Der skal være et konkret resultat. 33% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Der må ikke være for mange møder. 27% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet må ikke strække sig over for lang en periode. 24% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Jeg skal have tid til at fordybe mig. 20% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Min ide skal nemt kunne blive til noget. 20% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Jeg skal have ansvar og medindflydelse. (I alt deltog 55 piger mellem år) SIDE 9
12 SÅDAN GJORDE VI For at skabe dialog med de unge piger har kommunerne valgt at benytte enten DROPDOWN eller DESIGN GENNEM DIALOG. (se side 13) HILLERØD Dialogprojektet i Hillerød var et samarbejde mellem kommunen, Biblioteket, Klaverfabrikken og Ungdomsskolen. Formålet her var at skabe dialog med de unge piger om to udvalgte byrum. I samarbejde med designeren Ulla Aude fra Bureau Detours designede og byggede de 5 deltagende piger en vogn med bænke og musikafspiller, der kan stå i de to føromtalte byrum og ellers flyttes rundt i byen af piger. HALSNÆS I samarbejde med Kulturhuset Gjethuset inviterede Halsnæs Kommune kunstneren Christian Elovara Dinesen fra Ultra Grøn til at afholde en række workshops for de 11 deltagende piger. Formålet var at få pigerne til at tænke over forskellige anvendelser af byrum og resultatet blev et pigeopholdssted, bygget i genbrugsmaterialer. GRIBSKOV Installationen blev opstillet en uge i gågaden i Helsinge. Installationen TEA WITH A VIEW af Anja Franke er en lille tepavillon, i hvilken man ved hjælp af et solcelleanlæg kan koge vand og servere te. Formålet med pavillonen var at fange de forbipasserende pigers interesse og på baggrund af kunstværket få en dialog om, hvad pigerne kunne tænke sig i byen. Den indsamlede viden tænkes også anvendt i forbindelse med fremtidige initiativer om forskønnelse af byen. HELSINGØR Med udgangspunkt i Helsingørs nye Multipark har en gruppe på 13 piger samarbejdet med designeren Ulla Aude fra Bureau Detours. Her har de over 4 workshops skabt et mobilt hyggerum i form af en gammel cirkusvogn, der er blevet indrettet af pigerne til piger. Projektet er realiseret i et samarbejde mellem kommunen og den lokale fritidsklub Villa Fem. FURESØ I Furesø har kommunen brugt DET AKTIVE BYRUM til at kvalificere kommunens nyprojekterede streetsportanlæg. I samarbejde med den lokale gymnastikforening har kommunen over to omgange opstillet en midlertidig streetsportbane, hænge-ud faciliteter og en kaffevogn i en lokal bypark. Dette dialogkoncept blev brugt til at få pigerne i tale om hvordan streetsportbanen i højere grad kan imødekomme deres behov. KØGE I samarbejde med Køge Billedskole, Tapperiet og Køge Produktionsskole inviterede Køge Kommune til dialog med byens piger om hvilke byrumselementer, de mangler i byen. I løbet af tre workshops arbejdede otte piger med at designe, skitsere og bygge modeller af deres ideer. Elever fra Produktionsskolen har efterfølgende bygget de bedste ideer i jern, glas og metal. Modellerne udstilles på Køge Torv. ALLERØD Allerød Kommune har indgået som sparringspartner i projektet og bidraget til videndeling og inspiration i processen. SIDE 10
13 Kulturmetropol.dk Projektet DET AKTIVE BYRUM er en del af Kulturmetropol Øresund - en kulturaftale mellem 26 kommuner, Kulturminsteriet og Region Hovedstaden, der løber i perioden Se mere på:
Piger skaber byrum. Ideer til dialog og inddragelse af unge piger i byudviklingen. Det aktive byrum
Piger skaber byrum Ideer til dialog og inddragelse af unge piger i byudviklingen Det aktive byrum Indhold Forord side 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse side 3 Hvem er de unge piger? side 5 Samarbejdspartnere
Læs merePIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM
PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet
Læs mereDet aktive byrum Status 2013
Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mereAktive Byrum Projektstatus 2012
Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser
Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge
Læs mereTag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.
Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKultur-, fritids- og idrætspolitik. Temaer og borgerdialog
Kultur-, fritids- og idrætspolitik Temaer og borgerdialog Et aktivt ungdomsliv Et godt sted at vokse op Plads til frivillighed og nye aktiviteter Sundhed gennem fællesskaber Lokalsamfund med sammenhængskraft
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereHvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære
Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mere10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:
10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSkt. Klemens Læringværksted
Skt. Klemens Læringværksted Organiseres af Ungdommens Røde Kors og i samarbejde med Skt. Klementsparkens beboer, Boligsocialthus og Skt. Klemensskolen. Stedet hvor vi lærer børn at lære. En gang om ugen
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereAllerslev Skole SFO Bevægelsespolitik
Allerslev Skole SFO Bevægelsespolitik Allerslev Skole Bispegårdsvej 2, 4320 Lejre > tlf.nr: 46470020 > mail: mailto:allerslev-skole@lejre.dk Indholdsfortegnelse BEVÆGELSESPOLITIK 3 Vision 3 Værdigrundlag
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereFORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre
Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereBØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED
BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereINTRO. Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO
INTRO Præsentation KAREN FEDER DESIGN PROJEKTER MOBILE ROLLESPIL BRUGER SCENARIE OUTRO KAREN FEDER Pædagog Uddannet pædagog i år 2000 Arbejdet 5 år som observationspædagog En bred viden om mennesker og
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereHar du en profil på internettet? En profil på internettet kan fx være, hvis du har din egen side på Facebook eller Arto.
Sæt kryds ud for det svar, som du synes passer på dig. Hvor ofte bruger du internettet? 1. Hver dag 2. Næsten hver dag 3. Mindst 1 gang om ugen 4. Et par gange om måneden 5. 1 gang om måneden 6. Sjældnere
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereFri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører
Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereLandbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser
Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereCafe for den lokale debat
Cafe for den lokale debat Afsluttende rapport Projektet er støttet af udviklingspuljen for Folkebiblioteker og Pædagogiske Læringscentre Silkeborg bibliotekerne Projektoplysninger Projekttitel: Cafe for
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereBrug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent
Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereKoncept 1, Brugermatch.
Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende
Læs mereOpsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger
Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger 27. november 2017 og 15. januar 2018 Dette dokument omfatter ikke alle vores erfaringer med mangfoldig inklusion fra projektets start, men
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereBIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:
Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereInvitation til projektet. VærtSkaberVækst
Invitation til projektet VærtSkaberVækst Det gode værtskab indebærer en vært, der tager gæsten alvorligt og imødekommer de ønsker og behov som gæsten har for at blive underholdt, udfordret og bevæget.
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereOpfølgning på målbeskrivelse for budget 2017
Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017 Serviceområde 15 Kultur Brugerdrevet og flexibel kulturforvaltning Udfordring Den måde, der uddeles kulturstøtte på, skal være mere brugerdefineret, brugerdreven,
Læs mereINFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE
INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereEvaluering af Find vej Dagen 2014. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år
Evaluering af Find vej Dagen 2014 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt 29 klubber og lidt om næste år 21. maj 2014 Kort om evalueringen 38 DOF-klubber og tre eksterne arrangører arrangerede 5.
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereVisionen (organisationens) gemmer vi til en anden dag. Den er stadig under udviklinging, og det er ok. Events og kommunikation.
REFERAT Bestyrelsesmøde 5 / workshop Dato: 10.03.2009 Sted: Schleppegrellsgade 2, 1. Tv. Tid: 19.00 Tilstede: Klaus E. Jørgensen (KEJ), Ida K. F. Tinning (IKFT), Marianne Filtenborg (MF), Karin Elkjær
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereDit bibliotek. sammen kan vi mere.
Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs mereTredjesal Effekt 2013 & 2014
Tredjesal Effekt 2013 & 2014 Indhold Resumé Fakta om undersøgelsen Om Tredjesal Statistik Konklusion Resumé Side 1 Undersøgelsen viser, at netværkskontoret Tredjesals positive tilgang til det selvstændige
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Læs mereAntimobbestrategi for Lindebjergskolen
Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og
Læs mereBØRNEKULTUR NYT juni 2013
BØRNEKULTUR NYT juni 2013 UNGE BØRN FAMILIER Kultur- og Fritidsafdelingen Levende Ungekultur - Levende Byrum Silkeborg Street Festival Lørdag den 24. august bliver en dag fyldt med overraskelser og anderledes
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereKREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis
KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på
Læs mereHANDS-ON TOUR HÅNDBOG
HANDS-ON TOUR HÅNDBOG FORORD Der er mange myter om erhvervsuddannelser blandt unge i folkeskolens afgangsklasser, der skal til at vælge uddannelse. Myter, der påvirker de unges uddannelsesvalg og derved
Læs mereBilag 8 Interview med Rasmus (telefon)
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereAabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aabenraa i Bevægelse Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 2 Indhold 1. Introduktion........ 3 2. Projektets aktiviteter........ 4 3. Projektets resultater....... 4 4. Projektets virkning.........
Læs mereUndersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt
Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til Oktober - November 2008 Produkt Camilla Bøcher Roesen, Mie Aksglæde Olsen & Camilla Trihøj Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2008 Undersøgelse angående
Læs mereOKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereHVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser
HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende
Læs mereBaggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad
Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det
Læs mereRevideret kommunikationsstrategi 2012 for Indre By Lokaludvalg
Revideret kommunikationsstrategi 2012 for Indre By Lokaludvalg Kommunikationsstrategiens formål: Denne kommunikationsstrategi, skal ses som et tillæg til den kommunikationsstrategi, som blev udviklet i
Læs mere