Takstsystem Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Takstsystem 2004 Vejledning Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

2 Takstsystem Vejledning Forfatter: Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsstyrelsen Copyright: Sundhedsstyrelsen Tryk: Scanprint Distribution: J.H. Schultz Grafisk A/S Emneord: Takstbekendtgørelse; Ydelsesbekendtgørelse; DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter; Ambulante takster, DAGS; Lands- og landsdelsniveau Sprog: Dansk Pris: 0 URL: Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Oplag: 3000 Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Tlf Publikationen kan hentes på eller bestilles hos: J. H. Schultz Information A/S, Albertslund, tlf , schultz@schultz.dk

3 Forord I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 1998 blev der indgået en finanslovsforståelse om, at det frie sygehusvalg skulle styrkes gennem et nyt takstsystem. Dette takstsystem skulle med udgangspunkt i DRG (Diagnose Relateret Gruppering) anvendes som grundlag for afregning for behandling af mellemamtslige fritvalgspatienter på basisniveau fra år Ved økonomiaftalen for år 2000 mellem regeringen og amterne var der tilsvarende enighed om, at afregning for udenamts fritvalgspatienter på basisniveau skulle ske på grundlag af DRG-takster fra 1. januar DRG-taksterne udmeldes årligt i takstvejledningen, som udgives af Sundhedsministeriets departement og Sundhedsstyrelsen i fællesskab. Anvendelsen af taksterne er med virkning fra 1. januar 2002 udvidet, idet de også indgår i målinger af eventuel meraktivitet i forbindelse med regeringens initiativer til nedbringelse af ventetiderne gennem tilførsel af ekstra midler til sygehusvæsenet i 2002 og Taksterne er baseret på oplysninger om omkostninger ved behandlingerne på 51 offentlige sygehuse fra 2001/2002 og er P/Lreguleret til 2004-niveau. De indeholder derfor ikke opgørelser for omkostningerne ved nye behandlinger og ny medicin. Nærværende publikation er en opdateret version af sidste års Takstsystem 2003 Vejledning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen, 2003

4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Ændringer i forhold til Vejledningens opbygning Generelle bestemmelser Takstbekendtgørelsens dækningsområde Private sygehuse Personer uden bopæl i Danmark Betaling Raske ledsagere og nyfødte Fravær under indlæggelse Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg Afgrænsning af hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser Sondring mellem behandlingsniveauer Overgangsregler ved årsskifte Patienter på basisniveau Patienter behandlet på somatiske afdelinger Takster for stationære heldøgnspatienter Afregningsenhed Genindlæggelse Trimpunkt Særydelser Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfri sygehusbehandling Takster for gråzonepatienter Særydelser Flere gråzonetakster... 21

6 3.1.3 Takster for ambulante patienter Assistancer Ambulant besøg under stationær indlæggelse Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Kroneværdi Enhedspris for billeddiagnostiske ydelser Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Patienter på lands- og landsdelsniveau Betaling Takstberegning Andre takstregler Betaling for færdigbehandlede patienter Udbetaling af lommepenge Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v Bilag 1. Regelgrundlag Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse Bilag 1.2 Ydelsesbekendtgørelse Bilag 2. DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter Bilag 2.1 DRG-takster for stationære patienter Bilag 3. Ambulante takster, DAGS Bilag 3.1 DAGS-takster for ambulante patienter Bilag 3.2 Særydelsesliste Bilag 4. Fra patientdata til afregning Bilag 4.1 Beregning af takster for Bilag 4.2 Tilordning af DRG-grupper

7 Indledning 7 1. Indledning Den 1. januar 2000 trådte nye regler om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. Hovedindholdet i de nye regler var, at somatiske patienter på basisniveau fremover afregnes med takster baseret på DRG-systemet. Reglerne er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Med virkning fra 1. januar 2002 har regeringen tillige ønsket at anvende DRG-takster som det primære grundlag for målinger af sygehusenes aktivitet som et led i at tilføre sygehusvæsenet en ekstra økonomisk saltvandsindsprøjtning i 2002 og 2003 med henblik på at øge behandlingskapaciteten og nedbringe ventetiderne. Formålet med nærværende publikation er at samle takstreglerne for afregning af patienter behandlet ved et sygehus i et andet amt end bopælsamtet med henblik på at lette det praktiske arbejde med afregning af betaling for udenamtspatienter. Opbygningen af publikationen svarer til de seneste års takstvejledninger. Indholdet har dog undergået visse forandringer i forlængelse af implementeringen af DkDRG-systemet (Dansk Diagnose Relateret Gruppering) til afregning af somatiske patienter på basisniveau, herunder DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) til afregning af ambulante somatiske basispatienter. Systemet blev taget i brug pr. 1. januar Til og med år 2001 blev en let modificeret dansk version af den nordiske grupperingsnøgle NordDRG anvendt til gruppering af patienter i DRG-systemet. DkDRG er baseret på en ny grupperingslogik, idet en række lægevidenskabelige selskaber har valideret NordDRG ud fra dansk klinisk praksis. DkDRG-systemet er dannet ved implementeringen af anbefalingerne fra de videnskabelige selskaber. Takstprincipperne er på overordnet niveau uændrede, jf. oversigt i figur 1.

8 8 Takstsystem Vejledning Figur 1. Oversigt over takstprincipper for de forskellige udenamts patientgrupper Psykiatrisk afdeling Stationær patient Ambulant patient Sengedagstakst Ambulant takst Basispatient Udenamtspatient Somatisk afdeling Stationær patient Ambulant patient DRG- takst Gråzone takst DAGS-takst Lands- og landsdelspatient Omkostningsbestemte takster

9 Indledning 9 Regelgrundlaget for de forskellige takstsystemer i form af den gældende takstbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen) og den gældende ydelsesbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.) findes i bilag 1. I forhold til vejledningen for 2003 er såvel takstbekendtgørelsen som ydelsesbekendtgørelsen ændret på enkelte punkter. Spørgsmål vedrørende takstbekendtgørelsens og ydelsesbekendtgørelsens regler bedes rettet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets 2. Sundhedskontor, mens spørgsmål vedrørende selve DRG-taksterne besvares af Sundhedsstyrelsens DRG-enhed. 1.1 Ændringer i forhold til 2003 Som følge af den kliniske validering er der sket en del ændringer i grupperingen i forhold til 2003 for både DkDRG og DAGS. De vigtigste ændringer er opsummeret nedenfor: DkDRG: Der oprettes fire nye DRG-grupper til intensiv behandling. Grupperne er indplaceret i hierarkiet for hver enkelt MDCgruppe, således at patienter, der ligger i meget tunge grupper, hvor størstedelen af patienterne får intensiv behandling, ikke bliver grupperet til intensivgrupperne. Der oprettes DRG-grupper til patienter, der har fået dialyse i følgende MDC-grupper: MDC01 Sygdomme i nervesystemet MDC04 Sygdomme i åndedrætsorganerne MDC06 Sygdomme i fordøjelsesorganerne MDC08 Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv MDC09 Sygdomme i hud, underhud og mamma MDC10 Endokrine sygdomme, ernærings- og stofskiftesygdomme MDC18 Infektionssygdomme og parasitære sygdomme

10 10 Takstsystem Vejledning DAGS: Der oprettes DRG-grupper til patienter, der har fået plasmaferese i følgende MDC-grupper: MDC01 Sygdomme i nervesystemet MDC08 Sygdomme i muskel-skeletsystemet og bindevæv MDC17 Svulster i lymfatisk og bloddannende væv Grupperne er indplaceret i hierarkiet således, at det er de medicinske patienter, der grupperes hertil. Der oprettes 11 nye grupper til patienter, der har modtaget neurorehabilitering. Grupperne er indplaceret i MDC 26. Der er oprettet en del nye DRG-grupper. I alt er der 588 DRG-grupper, hvilket er 23 flere end i Udvidelsen dækker både over opsplitninger af eksisterende grupper og helt nye grupper. Antallet af gråzonegrupper er steget til 45. Af disse grupper er 10 enten nye eller ændringer af tidligere grupper. Generelt er der mange steder i DRG-systemet blevet flyttet koder mellem DRG-grupperne. Der er lavet ændringer i komplikationssplittene for flere DRG-grupper. I de kirurgiske DRG-grupper i MDC 08 (Sygdomme i muskel-skeletsystem og bindevæv) og i MDC 03 (Øre-, næse-, hals- og kæbesygdomme) er komplikationssplittene erstattet af et nyt. Yderligere er der sket ændringer i alderssplit, komplikationssplit mv. for flere DRG-grupper. I MDC 07 (Sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel) og MDC 08 (Sygdomme i muskel-skeletsystem og bindevæv) er der sket mindre ændringer i hierarkiet. Hierarkiet fremgår af rækkefølgen i bilag 2.1. Der er indført en takst for telefonkonsultation.

11 Indledning 11 Der er oprettet nye grupper til klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Diagnosegruppen for diabetes er nedlagt og erstattet af to proceduregrupper. Der er oprettet diagnosegrupper for neurologi, HIVinfektioner og kroniske smertetilstande. Der er oprettet en del nye ambulante proceduregrupper. Dette dækker både over split af eksisterende grupper og helt nye grupper. 1.2 Vejledningens opbygning I afsnit 2 beskrives de generelle regler vedrørende betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. Selve takstsystemet for udenamts basispatienter beskrives i afsnit 3, herunder betaling for hhv. somatiske stationære og ambulante patienter samt kroneværdi. Reglerne for afregning af patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau beskrives i afsnit 4. I afsnit 5 beskrives andre takstregler, og endelig omhandler afsnit 6 fritvalgstakster til private sygehuse. Vejledningen indeholder fire bilag: Bilag 1 indeholder takstbekendtgørelsen og ydelsesbekendtgørelsen, som er regelgrundlaget for det samlede takstsystem. Bilag 2 giver en kort beskrivelse af DkDRG-systemet og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 2 en liste over DRG-takster for stationære heldøgnspatienter og gråzonepatienter gældende per 1. januar Bilag 3 beskriver DAGS-grupperingen og ændringer i forhold til Herudover indeholder bilag 3 en liste over DAGS-takster for ambulante patienter og ambulante særydelser gældende pr. 1. januar Bilag 4 indeholder dokumentation for den anvendte metode ved beregning af takster for stationære og ambulante patienter på basisniveau samt den anvendte metode ved gruppering af patientforløb til

12 12 Takstsystem Vejledning DRG-grupper. Ligeledes beskrives det system, som håndterer den praktiske afregning af udenamtslige basispatienter mellem amterne.

13 2. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser 13 Den 1. januar 2004 træder en ny bekendtgørelse om amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i kraft. 2.1 Takstbekendtgørelsens dækningsområde Bekendtgørelsen omfatter alene amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen inklusiv Hovedstadens Sygehusfællesskab Private sygehuse Betaling i forbindelse med amtskommunernes benyttelse af private sygehuse, herunder de private specialsygehuse, hvortil der er frit sygehusvalg efter sygehuslovens 5 b, er ikke reguleret i bekendtgørelsen. Private sygehuse fastsætter selv deres takster for behandling. Privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, indgår aftale herom med amtskommunerne i forening, jf. sygehuslovens 5 g, stk. 2. Private specialsygehuse, hvortil der efter sygehuslovens regler er frit sygehusvalg, indgår driftsoverenskomst med beliggenhedsamtskommunen. Beliggenhedsamtskommunen skal således på de øvrige amtskommuners vegne sikre en i økonomisk henseende rationel drift Personer uden bopæl i Danmark Takstbekendtgørelsens regler vedrørende beregning af betaling finder endvidere anvendelse i forbindelse med betaling for sygehusbehandling af personer uden bopæl her i landet i tilfælde, hvor disse ikke har ret til vederlagsfri behandling. I ydelsesbekendtgørelsens 9 12 fastsættes regler for sygehusbehandling og fødselshjælp til patienter, der ikke har bopæl her i landet. Hovedreglen er, at en person uden bopæl her i landet har ret til akut behandling i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel på lige fod med personer, der har bopæl i den pågældende amtskommune. Der ydes endvidere fortsat sygehusbehandling i tilfælde af, at det ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet. For denne behandling kan amtskommunen opkræve betaling

14 14 Takstsystem Vejledning med takstbekendtgørelsens takster, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk Betaling Af takstbekendtgørelsens 1 fremgår, at amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen. Det er således bopælsamtskommunen, der har betalingsforpligtelsen, når en borger behandles på et sygehus i et fremmed amt. Flytter en patient under en behandling, vil den nye bopælsamtskommune have betalingsforpligtelsen fra tilflytningstidspunktet. Hvor der afregnes med sengedagstakster, betaler tilflytningsamtskommunen som hovedregel fra tilflytningstidspunktet. For patienter indlagt på afdelinger, hvor der afregnes med forløbstakster, herunder DRG-takster, vil det mest praktiske være, at fraflytningsamtskommunen (bopæl ved indlæggelse) betaler for hele forløbet. Ved meget lange indlæggelser vil det dog være rimeligt, at de to amtskommuner aftaler en deling af betalingen. Betaling efter takstbekendtgørelsens 1 afregnes månedsvis bagud, jf Raske ledsagere og nyfødte Der skal ikke afregnes for raske ledsagere og raske nyfødte, som ikke modtager behandling, jf. takstbekendtgørelsens Fravær under indlæggelse Uanset om der afregnes pr. sengedag eller pr. udskrivning, anses en indlæggelse ikke for ophørt eller afbrudt, såfremt det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end tre døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Ambulante besøg og ydelser Afgrænsning af ambulant besøg En ambulant patient er en patient, der er indskrevet i et ambulatorium og med ambulatoriet som stamafdeling modtager undersøgel-

15 Generelle bestemmelser 15 se/behandling (ambulante ydelser) på sygehuset 1. Ved et ambulant besøg forstås en ambulant patients fremmøde på sygehuset i det aktuelle ambulante forløb. Særskilt fremmøde på en serviceafdeling (f.eks. røntgen og laboratorium) regnes dog ikke for et ambulant besøg. I det tilfælde, hvor en indlagt patient modtager ydelse fra en anden afdeling som en del af behandlingen for den lidelse, som betinger den stationære indlæggelse, regnes denne ydelse som en assistance til indlæggelsen og altså ikke som et ambulant besøg. Tilsvarende kan en patient principielt ikke være ambulant indskrevet flere steder samtidig for den samme lidelse. En stationær patient kan derimod godt modtage ambulant behandling ved et aftalt ambulant besøg for en anden lidelse end den, som betinger indlæggelsen. Tilsvarende kan en ambulant patient godt have ambulante besøg i flere ambulante forløb ved flere sygdomme også på samme dato Afgrænsning af hjemmebesøg Ved et hjemmebesøg forstås en klinisk persons besøg i patientens hjem 2. Hjemmebesøg inkluderer dog andet sted (fx institution, plejehjem, hospice), hvor patienten bor eller skal bo i fremtiden. Hjemmebesøg indberettes med en besøgsdato samt en obligatorisk procedurekode AAF6 Hjemmebesøg Afgrænsning af telefonkonsultationer Ved en telefonkonsultation forstås en klinisk telefonsamtale med patient som led i behandling eller kontrol af sygdom. En telefonkonsultation kan registreres som ydelse (uden besøg) med koden BVAA33A Afregning af ambulante besøg, hjemmebesøg og ydelser For ambulante patienter kan afregnes for flere besøg samme dag. Dog kan der kun afregnes for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. 1 Jf. Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2003, Sundhedsstyrelsen Se note 1. 3 Se note 1.

16 16 Takstsystem Vejledning Der kan endvidere afregnes for ydelser fra følgende kliniske serviceafdelinger: Diagnostisk radiologi (røntgen) og klinisk fysiologisk / nuklearmedicinsk afdeling, når der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de kliniske serviceafdelinger. Hjemmebesøg afregnes efter samme retningslinier som ambulante besøg. En telefonkonsultationen kan kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Der kan for den enkelte patient på det pågældende sygehus således kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. 2.3 Sondring mellem behandlingsniveauer Reglerne vedrørende beregning af betaling er forskellige afhængig af, om patienten modtager behandling på basisniveau eller på landsog landsdelsniveau. På basisniveau er reglerne endvidere forskellige afhængig af, om der er tale om behandling på en somatisk afdeling eller på en psykiatrisk afdeling. Takststrukturen forudsætter således, at det er muligt at sondre mellem udenamtspatienter på basisniveau og udenamtspatienter på lands- og landsdelsniveau. Patienter på en afdeling, som ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, er pr. definition behandlet på basisniveau, og behandling afregnes efter reglerne i takstbekendtgørelsens 10. Patienter på en afdeling, som i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet varetager lands- og landsdelsfunktioner, kan enten modtage behandling på basisniveau eller behandling på lands- og landsdelsniveau. Hovedreglen er, at patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på lands- og landsdelsniveau, afregnes til takster beregnet efter reglerne i 11. Patienter, der modtages på en lands- og landsdelsafdeling til behandling på basisniveau, f.eks. som fritvalgspatienter, afregnes efter reglerne i 10. Eventuelle tvivlsspørgsmål om behandlingsniveau må afklares konkret mellem parterne. Sundhedsstyrelsen kan i enkelte tilfælde på grundlag af specialevejledningen vejlede med hensyn til afklaringen af, om en patient er basispatient eller lands- og landsdelspatient.

17 Generelle bestemmelser 17 I visse tilfælde kan en patients behov for behandling under indlæggelsen ændres fra behandling på basisniveau til behandling på lands- og landsdelsniveau. I disse tilfælde afregnes patienten som lands- og landsdelspatient. Takststrukturen forudsætter endvidere, at der sondres mellem behandling på somatiske og psykiatriske afdelinger på basisniveau. Ved afgørelsen af om en patient afregnes efter DRG-takster på basisniveau eller efter de særlige takster vedrørende psykiatriske patienter, er det afgørende, hvor patienten behandles. En psykiatrisk patient behandlet på en somatisk afdeling på basisniveau afregnes således efter DRG-takst. 2.4 Overgangsregler ved årsskifte Afregning efter det takstsystem og de takster, der beskrives i denne vejledning, træder i kraft 1. januar Særligt i forbindelse med opkrævning efter forløbstakster, herunder DRG-takster for indlagte patienter, opstår spørgsmålet, om hvilken takst der er gældende ved indlæggelser, som strækker sig over nytåret. For afregning af udenamtspatienter, der påbegynder en indlæggelse i 2003 og udskrives/afsluttes i 2004 gælder, at det er afregningstidspunktet, der er afgørende. En patient, der er indlagt henover årsskiftet 2003/2004, og udskrives i 2004, afregnes således til takster.

18 18 Takstsystem Vejledning 3. Patienter på basisniveau 3.1 Patienter behandlet på somatiske afdelinger Taksterne for udenamtslige fritvalgspatienter på basisniveau tager afsæt i DRG-systemet. Takstsystemet opdeler somatiske basispatienter i tre forskellige patienttyper: 1. Stationære heldøgnspatienter 2. Gråzonepatienter, der modtager en behandling, som i princippet kan gives både ambulant og under indlæggelse 3. Ambulante patienter I de tre følgende afsnit gennemgås principperne for tildeling af takster til de enkelte patientkategorier hver for sig. Taksterne afspejler de beregnede, direkte udgifter til behandling af somatiske heldøgns-, gråzone- og ambulante patienter. Der er således ikke inkluderet udgifter til leasing, forrentning og afskrivning. De takster og andre beløbsangivelser, der er gengivet i teksten samt i bilag 2 og 3, er alle anført i 2004 pris- og lønniveau Takster for stationære heldøgnspatienter Betaling for stationære somatiske heldøgnspatienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning og sker ud fra beregnede DRGtakster, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 1 og 6, stk. 3, 1. pkt. Ligger antallet af sengedage ud over det maksimale antal sengedage, som er dækket af taksten (trimpunktet), betales kr. pr. sengedag (2004 pris- og lønniveau), jf. 10, stk. 2. DRG-taksterne er gengivet i bilag 2 til denne vejledning. Der er 588 DRG-grupper med tilhørende takster og trimpunkter Afregningsenhed Afregningsenheden for udenamtslige patienter på basisniveau er en sygehusudskrivning, der defineres som en udskrivning fra et sygehus, uden at der samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus. Hvis der sker en udskrivning fra en afdeling fulgt af en indlæg-

19 Patienter på basisniveau 19 gelse på en anden afdeling på samme sygehus den samme dag, er der tale om afdelingsudskrivning. En sygehusudskrivning kan således bestå af flere afdelingsudskrivninger, hvis den pågældende patient har været overflyttet mellem afdelinger på sygehuset inden den endelige sygehusudskrivning. I dette tilfælde beregnes en DRG-værdi for hver enkelt afdelingsudskrivning, og sygehusudskrivningen afregnes som den største af afdelingsudskrivningernes DRG-værdier. Hvis en patient overflyttes mellem to sygehuse, vil det give anledning til to sygehusudskrivninger, også selvom det overflyttende sygehus ikke behandler, men straks viderevisiterer til et andet (mere specialiseret) sygehus. Eventuelle forudgående og efterfølgende ambulante forløb relateret til en sygehusindlæggelse indgår ikke i det stationære forløb og afregnes særskilt Genindlæggelse Hvis en patient genindlægges på samme afdeling i løbet af få dage, er hovedreglen, at der skal betales en ny DRG-takst. Hvis patienten er udskrevet fra et sygehus, uden at der samme dag er sket indlæggelse på en anden afdeling på det samme sygehus, er der tale om to selvstændige DRG-forløb, som vil udløse to takster. Undtaget for denne hovedregel er patientforløb, hvor indlagte patienter gives frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele heraf, uden at behandlingsforløbet afbrydes. Betingelsen er, at det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, jf. takstbekendtgørelsens 5, stk. 2. Patienten skal i givet fald ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Det enkelte fravær kan eventuelt strække sig over mere end 3 døgn i forbindelse med en højtidsperiode såsom jul, nytår og påske, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt Trimpunkt Begrebet trimpunkt er centralt for DRG-taksterne. Trimpunktet er det maksimale antal sengedage, der dækkes af DRG-taksten. For en patient, der er indlagt ud over trimpunktet (langligger), afregnes der ud over DRG-taksten for den pågældende DRG-gruppe endvidere kr. (2004 pris- og lønniveau) pr. sengedag for den periode, som patientforløbet varer ud over trimpunktet, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 2. Trimpunktet er beregnet på baggrund af indlæggelsesdato og ud-

20 20 Takstsystem Vejledning skrivningsdato i Landspatientregisteret som tredje kvartil af liggetiden + 1,5 gange forskellen mellem tredje og første kvartil af liggetiden. Trimpunktet varierer fra DRG-gruppe til DRG-gruppe Særydelser Der kan ikke afregnes særskilt for særydelser ud over DRG-taksten, idet taksten i en DRG-gruppe er en gennemsnitsberegning, der inkluderer de ydelser, som kunne tænkes afregnet som særydelse. Den i bilag 3.3 anførte ambulante særydelsesliste gælder ikke for stationære heldøgnspatienter eller for gråzonepatienter, men kun for patienter, der afregnes i henhold til det ambulante takstsystem Betaling efter akutfasen for personer uden ret til vederlagsfri sygehusbehandling Personer uden ret til vederlagsfri sygehusbehandling har ved akut tilskadekomst/sygdom ret til vederlagsfri behandling i akutfasen. Efter akutfasen kan amtskommunen opkræve betaling for eventuel videre behandling, jf. ydelsesbekendtgørelsen 9, stk. 3. Ved anvendelse af DRG-takster, hvor der for stationære heldøgnspatienter afregnes pr. sygehusudskrivning, opstår der et afregningsteknisk problem i forbindelse med, at patienten skal betale for en del af indlæggelsen, såfremt patienten vælger at blive færdigbehandlet på afdelingen. Problemet løses ved at fordele DRG-taksten forholdsmæssigt efter antallet af sengedage, som henregnes dels til den akutte fase og dels til den efterfølgende del af indlæggelsen Takster for gråzonepatienter En gråzonepatient defineres som en patient, hvis behandling kan foregå såvel stationært som ambulant. En gråzonepatient afregnes i henhold til takstbekendtgørelsens 10. Hvis der er fastsat en gråzonetakst for en given DRG-gruppe, afregnes det ambulante besøg eller det stationære forløb til gråzonetaksten, uanset om behandlingen foregår ambulant eller under indlæggelse. Eventuelle for- eller efterambulante besøg afregnes med ambulant takst. Foregår en gråzonebehandling i stationært regi, og strækker det konkrete forløb sig ud over trimpunktet, afregnes der kr. (2004 pris- og lønniveau) pr. sengedag for de sengedage, der ligger ud over trimpunktet for gråzone DRG-gruppen.

21 Patienter på basisniveau 21 DRG-taksten for en gråzonepatient ligger i intervallet mellem det, det koster at udføre indgrebet / behandlingen ambulant og den tilsvarende omkostning ved at udføre samme behandling i stationært regi. I 2004 findes 45 DRG-grupper, der ud fra dansk klinisk praksis kan betegnes som gråzone DRG-grupper. De relevante DRG-grupper er markeret med kursiv i bilag Særydelser Der kan ikke opkræves betaling for særydelser i forbindelse med ambulant behandling af patienter, der efterfølgende grupperes i en af de 45 gråzone DRG-grupper. Årsagen er, at særydelserne er indregnet i de stationære DRG-takster Flere gråzonetakster Der kan opkræves flere gråzonetakster. Har en patient eksempelvis haft flere ambulante besøg, hvoraf nogle grupperes i gråzone DRGgrupper, afregnes med gråzonetakst for hvert af de gråzonegrupperede besøg, dog kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag. De øvrige ambulante besøg, som ikke er grupperet til gråzone DRG-grupper, afregnes til ambulant besøgstakst Takster for ambulante patienter Ambulante patienter afregnes pr. besøg, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 4. Der kan afregnes for flere besøg samme dag, jf. takstbekendtgørelsens 6, stk. 3, men kun for ét besøg på hver klinisk afdeling pr. dag, jf. afsnit Det ambulante takstsystem er inddelt i flere trin. En ambulant patient grupperes først efter det ambulante takstsystem med henblik på at afdække mulige ambulante takstgrupper. Den ambulante takst findes som den højeste af taksterne i de mulige takstgrupper. Derefter grupperes patienten efter DkDRG-systemet for at undersøge, om patienten kan grupperes til en gråzonegruppe. Er det tilfældet, vil patienten blive kategoriseret som gråzonepatient, hvis gråzonetaksten er højere end den fundne ambulante takst. En gråzonepatient afregnes til gråzonetaksten. Såfremt der ikke er tale om en gråzonepatient, afregnes der efter en af følgende takstgrupper:

22 22 Takstsystem Vejledning En cancerpatient, hvor aktionsdiagnosen ligger i intervallet mellem DC00.0 og DD09.9, eller hvor aktionsdiagnosen er DZ718A, udløser en takst på kr. pr. besøg (2004 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med cancerdiagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En neurologipatient (aktionsdiagnosen tilhører MDC01) udløser en takst på kr. pr. besøg (2004 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En HIV-patient (aktionsdiagnosen ligger i DB20-DB24 eller i DF02.4) udløser en takst på kr. pr. besøg (2004 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En patient med kompleks kronisk smertetilstand, hvor aktionsdiagnosen er DR52.5 eller DR52.7, udløser en takst på kr. pr. besøg (2004 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En patient med simpel kronisk smertetilstand, hvor aktionsdiagnosen er DR52.4 eller DR52.6, udløser en takst på kr. pr. besøg (2004 pris- og lønniveau). Hvis patienten har fået foretaget en takstudløsende procedure i forbindelse med diagnosen, afregnes der til den højeste af de udløste takster. En telefonkonsultation udløser en takst på 139 kr. (2004 pris- og lønniveau). Telefonkonsultationen kan dog kun afregnes, hvis den er den pågældende patients eneste kontakt til det pågældende sygehus den pågældende dag. Ligeledes kan der for den pågældende patient på det pågældende sygehus kun afregnes for én telefonkonsultation pr. dag. Telefonkonsultationer kan registreres med ydelseskode BVAA33A. Er der i forbindelse med det ambulante besøg foretaget en takstudløsende procedure, anvendes taksten for den gruppe af procedurer, hvor koden findes. Taksten dækker kun proceduren. Det vil sige, at der herudover skal afregnes for et ambulant besøg svarende til kr. Der gælder ikke et additionsprincip for så vidt angår procedurer. I stedet afregnes kun den dyreste. Takster for proceduregrupper findes i bilag 3.1. På Sundhedsstyrelsens

23 Patienter på basisniveau 23 hjemmeside, findes en komplet liste over procedurekoder, der medfører indplacering i de forskellige proceduretakst-grupper. Et skadestuebesøg udløser 786 kr. (2004 pris- og lønniveau). Der kan ikke i tilknytning til skadestuebesøget opkræves for eventuelle procedurer. Fører skadestuebesøget til indlæggelse, kan der ikke afregnes for skadestuebesøget. Endelig kan der kun afregnes for ét skadestuebesøg pr. person pr. dag. Er patienten ikke omfattet af ovenstående punkter, udløser besøget en ambulant takst på kr. (2004 pris- og lønniveau). Der kan i ovenstående takstgrupper opkræves særskilt takst for de ambulante særydelser, som patienten har fået i forbindelse med det ambulante besøg, jf. takstbekendtgørelsens 8. Særydelseslisten gengives i bilag 3.2. Listen er udtømmende og udmeldes årligt med virkning fra 1. januar, jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 5. Takstbekendtgørelsens 10, stk. 4, slår fast, at ambulante patienter afregnes pr. ydelse/besøg. Der kan afregnes for flere ydelser/besøg samme dag, dog kun for én(t) ydelse/besøg pr. klinisk afdeling pr. dag. Denne regel gælder også, såfremt få specialemæssigt bredt definerede ambulatorier er organiseret inden for samme kliniske afdeling. Der kan ikke afregnes særskilt for jordemoderbesøg Assistancer Der kan afregnes for ambulante ydelser på kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end kontakten på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen), eller hvor ydelsen er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. Afregning af assistanceydelser på kliniske afdelinger sker efter proceduretakst uden tillæg for ambulant besøg. Mht. ambulante ydelser fra kliniske serviceafdelinger afregnes disse normalt som en del af det sygehusforløb, som ydelsen er tilknyttet. De til ydelserne hørende procedurer indgår således i takstfastsættelsen af forløbet på stamafdelingen og afregnes derfor ikke selvstændigt. Undtaget herfra er dog de tilfælde for nedennævnte to kliniske afdelinger, hvor ydelsen er ydet som en assistance på en anden dag end kontakten på den rekvirerende afdeling (stamafdelingen) eller er rekvireret fra et andet sygehus eller fra praksissektoren. I disse til-

24 24 Takstsystem Vejledning fælde kan ydelsen ikke knyttes til et sygehusforløb og afregnes derfor efter taksten på den tilhørende procedure. Afregning er betinget af, at der i tilslutning til ydelsen har været en læge involveret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en læge, herunder en privat praktiserende læge, har henvist en patient til en af de to kliniske serviceafdelinger. Undtagelsen gælder kun ydelser fra følgende to kliniske serviceafdelinger: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (61) Diagnostisk radiologi (røntgen) (66) Idet de til ydelserne medgåede omkostninger i fuldt omfang er indregnet i proceduretaksterne, kan der i modsætning til tidligere ikke opkræves en grundtakst i forbindelse med ydelser fra klinisk fysiologi og nuklearmedicin Ambulant besøg under stationær indlæggelse Der kan afregnes for ambulante ydelser i forbindelse med ambulant besøg under stationær indlæggelse under forudsætning af, at det ambulante besøg vedrører en anden lidelse end lidelsen forbundet med indlæggelsen, jf. afsnit I eventuelle tvivlstilfælde beror afgørelsen af, hvorvidt der er tale om en anden lidelse, på en lægefaglig vurdering Ambulant besøg umiddelbart før/efter stationær indlæggelse Fører et ambulant besøg til en stationær indlæggelse samme dag, kan der ikke opkræves takst for den ambulante ydelse. Det ambulante besøg vil da være at betragte som en ambulant ydelse under indlæggelse, hvor den ambulante ydelse vedrører samme lidelse som den stationære indlæggelse. Der kan på tilsvarende måde ikke afregnes for en ambulant ydelse på udskrivningsdagen, med mindre den ambulante ydelse vedrører en anden lidelse Kroneværdi Kroneværdien er et udtryk for omkostningen ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien er beregnet ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær

25 Patienter på basisniveau 25 sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. De samlede driftsudgifter bestemmes med udgangspunkt i årlige indberetninger fra sygehusejerne til Sundhedsstyrelsen. Kroneværdien anvendes i takstberegningen for stationære heldøgnspatienter til at knytte beløb til de beregnede DkDRG-vægte, idet taksten for den enkelte DRG-gruppe beregnes som vægt gange kroneværdi, jf. bilag 4.1 Kroneværdien for 2004 udgør kr. Yderligere information findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Enhedspris for billeddiagnostiske ydelser Det pointsystem, som anvendes ved beregningen af takster for billeddiagnostiske ydelser, er ændret i forhold til I samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab er pointsystemet revideret på baggrund af aktivitetsbaserede omkostningsanalyser på 3 radiologiske afdelinger. Pointsystemet fastsætter point for koder i Klassifikation af Radiologiske Procedurer, og ved hjælp af en beregnet enhedspris per point, kan takster for billeddiagnostiske ydelser beregnes som point gange endhedspris. Enhedsprisen for en radiologisk ydelse i 2004 udgør 468 kr. 3.2 Patienter behandlet på psykiatriske afdelinger Psykiatriske patienter er ikke omfattet af det takstsystem, der baseres på DRG-takster. Det vil sige, at hovedprincippet for afregning af psykiatriske patienter fortsat er sengedagstakster og ambulante takster. Ved beregning af betaling for psykiatriske patienter udgør sengedagstaksten kr. (2004 pris- og lønniveau), jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 3. Hvis en udenamtslig psykiatrisk patient (eventuelt midlertidigt) overføres til og behandles på en somatisk afdeling på basisniveau, skal der opkræves DRG-takst for den somatiske indlæggelse. Hvis en somatisk udenamtslig basispatient overføres permanent til psykiatrisk behandling, anses overførselstidspunktet som udskrivningstidspunkt fra den somatiske afdeling.

26 26 Takstsystem Vejledning For psykiatriske patienter udgør taksten for ambulant behandling kr. (2004 pris- og lønniveau), jf. takstbekendtgørelsens 10, stk. 4, 3. pkt. og 7. Der skelnes i takstsystemet mellem somatiske skadestuer og psykiatriske skadestuer. Den psykiatriske skadestuetakst udgør kr. pr. besøg, mens den somatiske skadestuetakst er på 786 kr. pr. besøg (begge beløb i 2004 pris- og lønniveau).

27 Patienter på lands- og landsdelsniveau Patienter på lands- og landsdelsniveau Takstsystem 2004 for patienter behandlet på lands- og landsdelsniveau er uændret i forhold til Takstbekendtgørelsen indeholder en beskrivelse af, hvordan taksterne skal beregnes. Taksterne kan have form af en sengedagstakst eventuelt med en tilhørende proceduretakst, eller de kan have form af en forløbstakst, som sætter en samlet pris på en typisk indlæggelse ved behandling af en bestemt lidelse på en lands- og landsdelsafdeling. Takstprincipperne er de samme, uanset om lands- og landsdelspatienterne behandles på somatiske eller på psykiatriske afdelinger. Ligeledes er takstprincipperne de samme for ambulante og stationære lands- og landsdelspatienter. 4.1 Betaling Takstbekendtgørelsens 11, stk. 1 og 2, angiver, at betaling for behandling af patienter på lands- og landsdelsniveau skal opdeles i en fast abonnementsdel på 25 pct. og en variabel del, svarende til det faktiske ressourcetræk i året. Den faste abonnementsdel opgøres som 25 pct. af et amts landsog landsdelsforbrug i et andet sygehusamt i en forudgående periode eksklusiv særydelser (takstbekendtgørelsens 11, stk. 2. Der beregnes på denne måde faste abonnementer for hvert sygehusamt (inklusiv H:S), hvor et givet amt køber lands- og landsdelsbehandlinger. Den variable del af betalingen sker efter faktisk forbrug i form af sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster eller i form af forløbstakster. Taksterne reduceres med 25 pct. svarende til den faste abonnementsdel, mens særydelser afregnes til kostpris, jf. takstbekendtgørelsens 11, stk. 3.

28 28 Takstsystem Vejledning 4.2 Takstberegning Takstberegningen sker på afdelingsniveau, hvis der er tale om sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster. Anvendes forløbstakster, kan takstberegningen endvidere ske på basis af flere afdelinger, idet forløbet kan strække sig over mere end en afdeling. Takstberegningsgrundlaget er eksklusiv udgifter til særydelser, som afregnes til kostpris, jf. takstbekendtgørelsens 11, stk. 3. Basis for takstberegningen er normalt et fordelingsregnskab, som på sygehusniveau fordeler udgifter/omkostninger ud på takstbærende afdelinger, hvorefter det er muligt at beregne en sengedagstakst, en proceduretakst eller en forløbstakst. En sengedagstakst, der er den traditionelle afregningsenhed, beregnes ved at dele det såkaldte takstberegningsgrundlag med antallet af sengedage for den pågældende periode. En forløbstakst beregnes ved at fastlægge, hvor mange sengedage, hvilke procedurer mm. der typisk medgår til behandling af en bestemt gruppe lands- og landsdelspatienter (bottom up) eller ved at dele takstberegningsgrundlaget med antallet af forløb (top down). Forløbstaksten dækker de samlede udgifter i forbindelse med en behandling, dog eksklusiv eventuelle særydelser. Beregningsmodellen fra afdelingsregnskabet til det såkaldte takstberegningsgrundlag er angivet i bilag 1 til takstbekendtgørelsen. Takstberegningsmodellen til opgørelse af takstgrundlaget for en sygehusafdeling ser ud på følgende måde: A. Afdelingens faktiske bruttodriftsudgifter B. + fælles faktiske bruttodriftsudgifter på sygehusniveau C. + generelle fælles faktiske bruttodriftsudgifter, sundhedsvæsenet D. - indtægter, der ikke vedrører patientbehandlingen E. - særydelser (kostprisen) F. - betaling for basispatienter fra andre amter G. = Mellemtotal H. + Forrentningsbeløb I. + Afskrivningsbeløb J. + Pensionsbyrde K. = Takstberegningsgrundlaget

29 Patienter på lands- og landsdelsniveau 29 Fortolkningen af begreberne i ovenstående punkt H og I er defineret i takstbekendtgørelsen 13, mens punkt J er defineret i 14. Forrentning og afskrivning af anlægsudgifter skal indgå i takstberegningen. Det gælder endvidere en eventuel leasingudgift ved leasing af apparatur, idet leasing erstatter egen anskaffelse og dermed omkostninger til forrentning og afskrivning, jf. takstbekendtgørelsens 13, stk. 1. Bygninger afskrives over 30 år med 3 1/3 pct. p.a., mens apparatur, inventar m.v. afskrives over 10 år med 10 pct. p.a., jf. takstbekendtgørelsens 13, stk. 4. Forrentning beregnes med den forrentningsprocent, som gælder for statsvirksomheder. Forrentning beregnes på baggrund af den statusværdi, der er opgjort primo regnskabsåret. For så vidt angår nyopførte bygninger, påbegyndes afskrivningen året efter ibrugtagning. I henhold til takstbekendtgørelsens 14 medregnes 15 pct. af de faktiske lønudgifter som arbejdsgivers pensionsbyrde for medarbejdere, der ikke er pensionsforsikret. Det vil i praksis som hovedregel sige medarbejdere med tjenestemandsansættelse, der under ansættelsen erhverver ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiver, uden at der løbende foretages pensionsindbetalinger. Endvidere fradrages indtægter for basispatienter fra andre amter. De sengedage, som disse basispatienter repræsenterer, holdes uden for takstberegningen. Som hidtil fordres der således ikke en sondring af, hvorvidt egne patienter modtager behandling på basisniveau eller på lands- og landsdelsniveau.

30 30 Takstsystem Vejledning 5. Andre takstregler 5.1 Betaling for færdigbehandlede patienter I henhold til 12 i sygehusloven kan en amtskommune af en kommune opkræve betaling pr. sengedag for færdigbehandlede patienter, der er indlagt på amtskommunale sygehuse, og som har bopæl i den pågældende kommune. Sengedagsbetalingen for færdigbehandlede patienter er i sygehusloven fastsat til maksimalt at udgøre kr. for patienter, der er 67 år eller derover, og til maksimalt at udgøre 600 kr. for patienter under 67 år. Beløbene er anført i 1995 pris- og lønniveau, og reguleres årligt svarende til pris- og lønreguleringen af bloktilskuddene til amtskommunerne. Sengedagsbetalingen for 2004 udgør med den anførte pris- og lønregulering maksimalt kr. for patienter, der er 67 år eller derover, og maksimalt 761 kr. for patienter under 67 år. 5.2 Udbetaling af lommepenge I henhold til sygehuslovens 5 a, stk. 1, udbetales der til pensionister, som under indlæggelse på en institution under sygehusvæsenet ikke får udbetalt pension i henhold til 46, stk. 1, i lov om social pension, beløb til personlige fornødenheder på kr. om måneden i 2003 pris- og lønniveau. Beløbet pris- og lønreguleres på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommunerne en gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen. Taksten vil med den nævnte regulering være kr. for 2004 (2004 pris- og lønniveau).

31 Fritvalgsrammer til private sygehus m.v Fritvalgsrammer til private sygehuse m.v. 6.1 Pris- og lønregulering af fritvalgsrammer til private specialsygehuse m.v. I henhold til 5, stk. 4 i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, fastsætter Indenrigs- og Sundhedsministeren den årlige økonomiske ramme, indenfor hvilken amtskommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri behandling på de private specialsygehuse m.v., som er nævnt i lovens 5, stk. 3. De økonomiske rammer er senest fastsat i bekendtgørelse nr. 811 af 30. september 2002 om økonomiske rammer for frit valg til private specialsygehuse m.v. Det fremgår af bekendtgørelsen, at rammerne pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommunerne. Det fremgår endvidere, at de pris- og lønregulerede rammer samt den anvendte reguleringssats udmeldes årligt af Sundhedsstyrelsen. Pris- og lønreguleringsprocenten fra 2003 til 2004 niveau er 2,9 pct. De pris- og lønregulerede rammer udgør herefter følgende:

32 32 Takstsystem Vejledning Sankt Lukas Hospice Diakonnissestiftelsens Hospice Sct. Maria Hospice Epilepsihospitalet i Dianalund Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry Polio-, Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium Dronning Alexandrines Gigtsanatorium Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem Gigtsanatoriet i Skælskør Institut for Muskelsvind Vejlefjord Center for Hjerneskade 2002 p/lniveau mill. kr. 12,6 12,6 12,6 58,3 52,0 22,4 9,7 11,0 14,9 14,3 11,6 6, p/lniveau mill. kr. 13,3 13,3 13,3 61,7 55,0 23,7 10,3 11,6 15,8 15,1 12,3 6,9

33 Regelgrundlag 33 Bilag 1. Regelgrundlag Bilag 1.1 Takstbekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 594 af 23. juni 2003 om amtskommuners betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen. I medfør af 5, stk. 11, i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995, fastsættes: Generelle bestemmelser 1. Amtskommuner betaler for patienters behandling ved en fremmed amtskommunes sygehusvæsen efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for patienter, for hvem bopælsamtskommunen eller opholdsamtskommunen skal betale for behandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen i medfør af reglerne i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab. 2. Betalinger efter 1 afregnes månedsvis bagud. 3. Bestemmelserne om beregning og betaling for patienters behandling ved fremmede amtskommuners sygehusvæsen kan i konkrete tilfælde fraviges ved særlige aftaler mellem de pågældende amtskommuner. 4. Der betales ikke for nyfødte raske og for ledsagere, som ikke modtager behandling. 5. Når betaling for indlagte patienter beregnes pr. sengedag, medregnes udskrivningsdagen ikke i sengedagstallet. Dog medregnes mindst 1 dag pr. indlæggelse

34 34 Takstsystem Vejledning Stk. 2. Hvis der gives en indlagt patient frihed til at forlade sygehusafdelingen i enkelte døgn eller dele deraf, uden at undersøgelses- /behandlingsforløbet afbrydes, og det enkelte fravær ikke strækker sig over mere end 3 døgn, anses indlæggelsen ikke for ophørt eller afbrudt, og patienten skal ikke registreres som udskrevet og genindlagt. Hvis det enkelte fravær strækker sig over 3 døgn eller mere, skal patienten registreres som udskrevet og genindlagt, og fraværsdagene medregnes ikke ved opgørelse af sengedage. I forbindelse med højtidsperioder såsom jul, nytår og påske kan det enkelte fravær dog strække sig over mere end 3 døgn, uden at patienten registreres som udskrevet og genindlagt. 6. Når betaling for indlagte patienter beregnes pr. sygehusudskrivning, indgår uafbrudt indlæggelse, som er et led i behandlingsforløbet, på flere afdelinger på samme sygehus i én udskrivning. Ved afgørelsen af om en indlæggelse har været afbrudt, benyttes bestemmelsen i 5, stk. 2. Stk. 2. I en sygehusudskrivning indgår alle ydelser på det pågældende sygehus, som er et led i behandlingsforløbet og finder sted under indlæggelsen. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter diagnoserelaterede takster pr. sygehusudskrivning, pr. ambulant besøg m.v.(drg-takster). Taksterne reguleres årligt med virkning fra 1. januar, og kan i øvrigt reguleres efter behov. Sundhedsstyrelsen fastsætter for hver diagnosegruppe et maksimalt sengedagstal, som er dækket af taksten (trimpunktet). 7. Betaling for procedurer/ambulante ydelser beregnes pr. ydelse/henvendelse. 8. Der kan opkræves (tillægs)betaling for visse særlige ydelser. 9. Der kan opkræves forløbstakster for behandlingsforløb. Behandling på basisniveau 10. Betaling for indlagte somatiske patienter på basisniveau beregnes pr. sygehusudskrivning. Betaling for indlagte psykiatriske patienter på basisniveau beregnes pr. sengedag. Stk. 2. Ved beregning af betaling for somatiske patienter anvendes de i 6, stk. 3, nævnte DRG-takster. For sengedage ud over trimpunktet

35 Regelgrundlag 35 betales kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Der kan opkræves sengedagsbetaling for halve sengedage, såfremt der i det fastsatte trimpunkt indgår halve sengedage. Stk. 3. Ved beregning af betaling for psykiatriske patienter udgør sengedagstaksten kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 4. For ambulante patienter afregnes pr. ydelse/besøg. Der kan afregnes for flere ydelser/besøg samme dag. For somatiske patienter anvendes de i 6, stk. 3, nævnte DRG-takster. For psykiatriske patienter udgør taksten for ambulant behandling kr. (2003-pris- og lønniveau). Taksten reguleres årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 5. For ambulante patienter kan opkræves særydelsestakster for særligt omkostningskrævende behandlingsydelser, implantater, proteser, medicin m.v., som fastsættes af Sundhedsstyrelsen, jf. dog stk. 6. Listen med takster udmeldes årligt med virkning fra 1. januar. Stk. 6. For behandlinger, der kan foregå såvel ambulant som under indlæggelse, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte særlige takster (gråzonetakster). Hvor der er fastsat en gråzonetakst, afregnes med denne uanset om behandlingen foregår som ambulant ydelser/besøg eller under indlæggelse. For evt. for- eller efterambulante ydelse/besøg afregnes med ambulant takst. Foregår behandlingen under indlæggelse, kan der opkræves betaling for sengedage ud over trimpunktet. Behandling på lands- og landsdelsniveau 11. For behandling af patienter på lands- og landsdelsniveau betales dels et fast abonnement baseret på forbruget i en foregående periode, dels efter det faktiske forbrug i det pågældende år. Stk. 2. Den faste abonnementsbetaling skal svare til 25 pct. af det pågældende amts forbrug excl. særydelser hos de pågældende andre amter i en foregående periode, jf. 12, stk. 2. Stk. 3. Betaling efter faktisk forbrug sker i form af sengedagstakster, proceduretakster (operation, røntgen) og ambulanttakster eller i form af forløbstakster. Taksterne reduceres med 25 pct. Endvidere kan særydelser, f.eks. særlige behandlinger, implantater, proteser og speciel medicin, udskilles til særskilt afregning efter kostprisen. 12. Beregning af abonnementsbetaling, sengedagstakster, proceduretakster og ambulanttakster samt forløbstakster sker på basis af afdelingsregnskabet for den enkelte afdeling med udskillelse af even-