19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
|
|
- Anna Maria Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for dem, der ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Samtidig har de fleste en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og indkomstforskellene er relativt små. Danmark er blandt verdens rigeste og mest socialt balancerede lande. Indkomstforskelle Indkomstforskellene i befolkningen kan blandt andet belyses ved Gini-koefficienten, der opsummerer de samlede indkomstforskelle i ét enkelt tal mellem og 1 ( pct.), hvor er udtryk for en indkomstfordeling, hvor alle har samme indkomst. Gini-koefficienten i Danmark er for befolkningen som helhed steget fra ca. pct. i 1994 til ½ pct. i 12. En af hovedforklaringerne på de stigende indkomstforskelle er udviklingen i nettokapitalindkomsterne, som blandt andet er påvirket af boligpriserne. Hvis der ses bort fra nettokapitalindkomsterne, er indkomstforskellene kun steget svagt, se figur Figur 19.1 Indkomstforskelle hele befolkningen, Sammenlignet med andre lande er indkomstforskellene i Danmark små. Danmark er således fortsat blandt de lande med de mindste indkomstforskelle, se figur Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 11 SVN NOR ISL DNK 4 (4) CZE SVK FIN SWE AUT CHE DEU IRL POL FRA KOR OECD CAN ITA EST NZL GRC PRT ESP UK ISR USA TUR CHL Gini-koefficient, pct. Ekskl. nettokapitalindkomst Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst. Kilde: Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter (14). Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst for hele befolkningen. Kilde: OECD. Sammenlignet med andre lande har Danmark en lille andel personer med relativt lav disponibel indkomst i forhold til resten af befolkningen. Således er godt pct. af befolkningen i den såkaldte lavindkomstgruppe defineret som personer med en indkomst, der ligger under pct. af median-indkomsten mens OECDgennemsnittet er godt pct., se figur
2 Social balance 19 Figur 19.3 Andel i lavindkomstgruppen, 11 Figur 19.4 Andel økonomisk fattige, 2-12 af befolkningen 1,2 Børn 1,2 1, 1, 3 (1),8,6,4 Alle,8,6,4 ISL CZE DNK FIN NOR FRA SVK DEU SVN AUT UK SWE IRL NZL CHL POL OECD CAN EST PRT ITA ESP KOR GRC USA CHE TUR ISR Anm.: Personer med en disponibel indkomst under pct. af medianindkomsten. Kilde: OECD. Regeringen nedsatte i 12 et ekspertudvalg, som skulle komme med forslag til en konkret definition og metode til opgørelse af økonomisk fattigdom. Regeringen har besluttet at følge udvalgets anbefalinger, der blev offentliggjort i 13. Ifølge den anbefalede definition kan 39. personer, heraf 7.9 børn, betegnes som økonomisk fattige. Det svarer til,7 pct. af befolkningen, se figur Udviklingen i antallet af økonomisk fattige skal ses i sammenhæng med, at opgørelsen bygger på et relativt indkomstmål. Antallet af økonomisk fattige er steget fra 16. personer i 1999 til 42. personer i 9. Efter 9 er antallet af økonomiske fattige stagneret og fra 11 til 12 ses et fald, særligt i antallet af økonomisk fattige børn. Faldet skal ses i lyset af afskaffelsen af starthjælp, kontanthjælpsloft mv.,2,, Anm.: Personer, der i tre år i træk opfylder følgende: i) den disponible indkomst er under pct. af median-indkomsten, ii) familiens formue er under. kr. (-niveau) pr. voksen i familien, iii) personen ikke er studerende eller i familie med en studerende over 17 år. Kilde: Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter (14).,2 Deltagelse på arbejdsmarkedet Den enkeltes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie hænger tæt sammen med en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med lav tilknytning til arbejdsmarkedet er i større risiko for at have en lav disponibel indkomst. Nogle oplever at være væk fra arbejdsmarkedet i en periode. For langt de fleste er der tale om et midlertidigt fravær, da de hurtigt kommer tilbage i job. Der er dog enkelte, der har sværere ved at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer defineres som en del af arbejdsmarkedets såkaldte randgruppe, hvis de i en periode på 3 år har modtaget indkomsterstattende ydelser i mindst 8 pct. af tiden. I 13 er der ca personer i randgruppen, hvilket er på niveau med 12, se figur 19.. Selvom antallet af personer i randgruppen steg i forbindelse med krisen, er der i dag færre personer i randgruppen sammenlignet med i starten af erne. 121
3 Figur 19. Personer i arbejdsmarkedets randgruppe, 3-13 Figur 19.6 Oprindelse og arbejdsmarkedets randgruppe, årige, personer 3 3 Fra ikke-vestlige lande Fra vestlige lande Anm.: Modtagere af midlertidige indkomstrelaterede ydelser i mindst 8 pct. af tiden de seneste tre år. Kilde: Beskæftigelsesministeriet. Integration Integration af indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet er vigtig for samfundets sociale sammenhængskraft såvel som den enkeltes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie. Siden 3 har flere indvandrere og efterkommere, særligt fra ikke-vestlige lande, fået bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket et stort fald i andelen, der indgår i randgruppen. I 3 tilhørte 22 pct. i denne gruppe arbejdsmarkedets randgruppe, mens andelen i 9 var faldet til godt pct. Niveauet har herefter været nogenlunde konstant frem til 13. Der er dog fortsat en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i randgruppen sammenlignet både med vestlige indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse, se figur Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe med hhv. dansk, vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forhold til det samlede antal årige i de nævnte befolkningsgrupper. Figuren dækker over både indvandrere og efterkommere. Kilde: Beskæftigelsesministeriet, beregninger på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere ligger under frekvensen for personer med dansk oprindelse. Mens beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse har ligget på ca. 73 pct. siden 11, ligger frekvensen på ca. 6 pct. for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse og er på ca. 47 pct. for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, se figur Figur 19.7 Beskæftigelsesfrekvens og oprindelse blandt årige, Dansk Dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Anm.: Databrud i 3 og 9. Figuren dækker over både indvandrere og efterkommere. Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Uddannelse er vigtigt for integration og fremtidig tilknytning på arbejdsmarkedet og dermed for den enkeltes mulighed for at forsøge sig selv. 122
4 Social balance 19 Der har generelt i perioden 2-13 været en stigning i andelen af -24-årige, der tager en videregående uddannelse. I 12/13 er omkring 3 pct. af de -24-årige, der enten har dansk oprindelse eller er efterkommere med oprindelse fra ikke-vestlige lande, i gang med en videregående uddannelse. For indvandrere i samme aldersgruppe, der har en ikkevestlig baggrund, er andelen ca. 27 pct., se figur Figur årige i gang med en videregående uddannelse, skoleår 2/3-12/ Dansk oprindelse Efterkommere fra ikke-vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande /3 4/ 6/7 8/9 /11 12/13 Anm.: Kun indvandrere med mere end to års ophold er medtaget. Videregående uddannelse dækker over kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på baggrund af Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Gennemførte og større planlagte initiativer Gennemførte initiativer: Opfølgning på ekspertudvalg om opgørelse af fattigdom. Ekspertudvalg til belysning af metoder til at opgøre fattigdom og forslag til en dansk fattigdomsgrænse afsluttede arbejdet i juni 13. Regeringen har i maj 14 offentliggjort publikationen Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter, hvori der indgår en redegørelse om fattigdom i Danmark. Benchmarking af den kommunale integrationsindsats. Regeringen har i 14 gennemført benchmarkinganalyser af kommunernes integrationsindsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Analyserne viser, at der er store forskelle mellem kommunerne på, hvor godt nydanskere klarer sig i skolesystemet og på arbejdsmarkedet - også selvom der tages højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Reform af førtidspension og fleksjob. Regeringen indgik i juni 12 en bred politisk aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Lovforslaget der udmøntede reformen er vedtaget i december 12. Med de nye regler styrkes indsatsen for at forebygge førtidspension, og der kan som udgangspunkt ikke tilkendes førtidspension til personer under 4 år. Reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job. Regeringen indgik i april 13 en bred politisk aftale om en kontanthjælpsreform, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle mennesker bliver mødt med klare krav og forventninger, så flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Samtidig sætter aftalen ind med en helhedsorienteret indsats for personer med komplekse problemer og andre med særlige problemer. Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 13 og trådte i kraft den 1. januar 14. Styrket modtagelse af ny-ankomne flygtninge og familiesammenførte. Der er ved ændring af integrationsloven og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats i 13 indført en pligt for kommunerne til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan, som skal bidrage til en helheds- og familieorienteret integrationsindsats. Desuden pålægges kommunerne en pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer en helbredsmæssig vurdering hos en læge. Ret til dækning af udgifter til tandpleje for svage grupper. Som led i aftalen om finansloven for 13 er der indført et nyt tilskud til dækning af udgifter til tandpleje for økonomiske vanskeligt stillede grupper. 123
5 Ny bestemmelse om hjælp til udsættelsestruede lejere. Regeringens lovforslag om hjælp til udsættelsestruede lejere er vedtaget den 23. december 12 og trådte i kraft den 1. januar 13. Med den nye bestemmelse kan kommunen yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode. Ny bestemmelse om midlertidig huslejehjælp unge i en udsat boligsituation på kontanthjælp mv. I perioden 1. juli 14 til 31. december 17 kan kommunen yde midlertidig huslejehjælp til unge på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalidering, som er i en udsat boligsituation. Sociale -mål. I september 13 har regeringen fremlagt sin sociale -plan Alle skal med - Målsætninger for de mest udsatte frem mod, der indeholder i alt ni målsætninger for de socialt udsatte frem mod. Større planlagte initiativer: Drøftelse af fattigdomsredegørelsen. Regeringen har taget initiativ til, at der hvert år afholdes en drøftelse i Folketinget af den årlige fattigdomsredegørelse med inddragelse af relevante interesseorganisationer og eksperter. Den første drøftelse forventes afholdt den. september 14. Afsavnsundersøgelse. Regeringen har i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger igangsat et arbejde med udvikle afsavnsindikatorer til brug for undersøgelser af omfanget af materielle og sociale afsavn blandt økonomisk fattige og andre. Metoden og afsavnsindikatorerne forventes at kunne præsenteres i efteråret 14, og den første afsavnsundersøgelsen forventes gennemført i. 124
6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereIndførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereUdviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I TØNDER SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereDS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I AARHUS SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE 16-64 ÅRIGE, 1. KV. 2017 Udvikling, pct. ift. 1. kv. 2014
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereAnalyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016
Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereXX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereFordeling og incitamenter
Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter 213 Fordeling og incitamenter Juli 213 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 13
Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde
Læs mereStor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mereUdgangspunktet for spørgsmål AY er resultaterne af Beskæftigelsesministeriets effektanalyse af Jobreform
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 405 Offentligt T A L E 23. april 2018 Samrådstale om fattige børn og kontanthjælpsloft og 225-timersregel 2. maj 2018 J.nr. Center
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereBilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken
Bilag 1 - Opgørelse af udviklingen i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken Sammenfatning Tidligere analyser har påvist, at Odense Kommune generelt klarer sig dårlig ift. at få flere udenfor arbejdsstyrken
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereAnalyse 8. januar 2014
8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereResultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år
Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereResultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro
Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro Indhold 1. Beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere...2 2. De unge på offentlig forsørgelse...3 3. Udviklingen i det samlede antal offentligt forsørgede....5
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mere