Elevfravær og trivsel Aalborg Kommune

Transkript

1 Elevfravær og trivsel Aalborg Kommune Herningvejens skole, Mellervangskolen, Sønderbroskolen og Tornhøjskolen i Aalborg Kommune har i skoleåret arbejdet intensivt med at nedbringe elevfraværet. Elevfravær og trivsel har været et indsatsområde i Aalborg Kommune i efterhånden en del år. Der er således på alle skoler etableret tværsektorielle trivselsfora ligesom alle skoler har en trivselsperson. Derudover er der igangsat en lang række forebyggende trivselstiltag. Skolerne har arbejdet med elevfravær på vidt forskellig måde. Herningvejens skole har bl.a. fulgt tæt op på elevfraværet med samtaler med elever, forældre og lærere og har sat elevfravær på dagsordenen i elevråd og skolebestyrelser. Mellervangskolen har bl.a. etableret en drop-in-funktion, der hver morgen tager imod elever med meget fravær. Tornhøjskolen har bl.a. ændret organiseringen af undervisningen i udskolingen, således at undervisningen i højere grad tilpasses elevernes egne interesser og evner. Sønderbroskolen har bl.a. arbejdet på at forbedre kommunikationen om elevfravær, således at der ved konstateret fravær hurtigt kan rettes henvendelse til elev og forældre. Derudover arbejdes der med at ændre kulturen omkring elevfravær. Det kan ud fra projekterne konstateres, at der kan være forskellige årsager til elevfravær. Spektret går lige fra pjæk til mere grundlæggende vægring mod skolen. Nedenstående er nævnt en række eksempler på, hvad der skal arbejdes med på den enkelte skole, hvis elevfravær skal minimeres. Det sociale miljø i klassen. Det sociale miljø i klassen skal være præget af anerkendelse. Konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever skal undgås og bearbejdes, hvis de opstår. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. Tilpas faglig udfordring. Undervisningen og aktiviteter i skolen skal være tilpas fagligt udfordrende i forhold til elevernes modenhed. Et stort fravær kan skyldes, at undervisning og aktiviteter enten opleves for vanskeligt eller for kedelig. Fokus på elever med sociale problemer i hjemmet. Skolen skal tage initiativer der bakker op om elever med ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte deres barns skolegang. Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og det sociale system har afgørende betydning. Fokus på elever med personlige problemer. Skolen skal tage initiativer, der støtter op om elever med personlig problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi. Denne gruppe formår ofte ikke at honorere de krav der stilles for, at de kan møde på en skole både når der tales om almindelig undervisning eller særligt tilrettelagt skema. Forældrenes opbakning. Forældrene besidder en væsentlig ressource i forhold til at opbygge en positiv kultur i klassen; en kultur der betoner vigtigheden af at eleverne møder op og deltager i undervisningen og aktiviteterne. Skolen har derfor en vigtig opgave i udvikling af denne kultur. Drop-out-elever. Enkelte elever i skolevæsenet betegnes som drop-out-elever, idet de har et meget højt fravær, og ikke længere har en egentlig tilknytning til skolen, og skolen har vanskeligt ved at finde løsninger på elevens problemer. For disse elever gælder, at de typisk har flere af ovenstående problemer, og at der derfor kræves en bredspektret indsats for at få eleven tilbage på skolen. Det er vigtigt, at alle er her! Skolen skal arbejde med elevernes holdning til skolen og understrege, at det er vigtigt, at alle møder op i skolen af hensyn til fællesskabet og den enkelte elevs læring. Det er ikke ligegyldigt, om man bliver væk eller pjækker fra undervisningen! Ekstraordinær frihed - fravær med skolelederens tilladelse. Hvis skolen vurderer, at det ekstraordinære fravær på skolen er for højt, kan der tages forskellige initiativer, der kan reducere fraværet; herunder præcisere at det til enhver tid er skolelederen, som på grundlag af en skriftlig ansøgning konkret vurderer om ekstraordinær frihed kan bevilges. Derudover kan der arbejdes med forældrenes holdning til det at holde ferier uden for de ordinære ferier. Netop fordi der er forskelle i årsagerne til elevfravær, er der i projektet lagt vægt på at afprøve forskellige metoder. Overordnet kan det ud fra projekterne konstateres, at elevfravær ikke kan bekæmpes med et gennemgående universalmiddel, men derimod skal angribes fra flere vinkler; nogle værktøjer virker mod en type elever og andre værktøjer på andre elever. I denne afrapportering beskrives skolernes projekter. 1

2 Tornhøjskolen elevfravær og trivsel Projektets indhold: I skoleåret blev der indført en række nye tiltag i udskolingen, der samlet har som formål at nedbringe elevfraværet og øge elevernes trivsel. Den samlede titel herfor er Ungemiljø. Dette Ungemiljø består af følgende tiltag: Obligatorisk linjefag 4 lektioner ugentligt. Der udbydes følgende linjer: Film, Work of Art (WoA), Studenterhuen, Science, Handy(wo)man. Linjefag er for samtlige elever på årgang (således medtænkes også G-klasse, AKT og Modtageklasse). Niveaudeling i hhv. dansk, matematik og engelsk for 7. og 8. årgang. Eleverne er blevet testet her forud for årets afslutning og efterfølgende blevet inddelt på relevante niveauer. Idræt 4 lektioner ugentligt (allerede implementeret i skoleåret for samtlige elever på årgang, således også G-, AKT- og Modtageklasse). Undervisningen tilrettelægges som seks hold i syv runder, hvor der i hver runde udbydes seks forskellige idrætsgrene/områder. I løbet af året er der dog visse bindinger, der er med til at sikre, at den samlede undervisning opfylder de for faget gældende faglige mål. Metode og målgruppe: Tornhøjskolens projekt har primært taget afsæt i en ændret organisering af undervisningen i udskolingen, således at undervisningen i højere grad tilpasses elevernes egne interesser og evner. Målet med projektet har været fler-delt. Således har der både været fokus på et øget fagligt udbytte, højere grad af trivsel samt glæde & gejst. Afsættet har dermed været at nedbringe fraværet for de elever, der ikke betegnes som dropoutere. Anbefalinger og konklusion Ungemiljøet på Tornhøjskolen er en radikal kulturændring og en sådan bliver ikke implementeret på blot ét skoleår. For størstedelen af eleverne har de nye tiltag givet mening mening gennem medbestemmelse, indflydelse og valgmuligheder. Dette har resulteret i et ejerskab, der kan aflæses helt ned i, hvorledes de unge behandler deres udskoling således er andelen af hærværk faldet nævneværdigt. Projektet med Tornhøjskolens Ungemiljø opleves som succesfuldt. Imidlertid kan der ikke peges på, hvorvidt den gode udvikling udelukkende skyldes Ungemiljø, idet der i udskolingen samtidig arbejdes med trivselstiltag i form af samtaler med både klasselærer og trivselsperson. Der er dog ingen tvivl om, at skolen fortsat vil arbejde med niveaudeling i såvel matematik som engelsk samt bibeholde Ungerådet. I matematik er det dog blevet tydeligt for os, at en opdeling, der udelukkende hviler på elevernes faglige standpunkt, er for ensidig et parameter. Således vil vi i kommende skoleår ligeledes skele til elementer som faglig formåen, social duelighed, skolelyst og engagement. Ligeledes er idræt stadig et fokusområde også set i lyset af, at Tornhøjskolens udskoling fra skoleåret bliver implementeret i breddeidrætsskoleprojektet. Det vil fremadrettet være et fokusområde, at eleverne oplever undervisningen og aktiviteterne som værende tilpas fagligt udfordrende i forhold til elevernes modenhed og faglige formåen, idet vi anerkender, at et stort fravær kan skyldes, at undervisningen og aktiviteterne enten opleves for vanskelige eller kedelige. Ligeledes vil vi fremadrettet fastholde Aktivt Frikvarter, da både elever og lærere giver udtryk for, at muligheden for bevægelse med høj puls i frikvarterer har positiv effekt på den efterfølgende undervisning og indlæring. Vores linjefag er en succes og dette til trods, har vi valgt at halvere timerne. Dette skyldes, at vi i stedet har valgt at opprioritere matematik. Hvorvidt denne ekstra tildeling af ressourcer til matematik vil have den ønskede effekt evalueret ultimo 2013 samt igen omkring maj Tornhøjskolen vil forsat arbejde med at tage initiativer, der bakker op om elever med ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte deres barns skolegang. Således vil vi fortsat arbejde med at skabe en skole, der tager udgangspunkt i netop vores elever og fremadrettet skærpe vores fokus på den lille gruppe af elever der har massivt fravær, men som endnu ikke er klassificerede som drop-out-elever. Projektets ejer: Tornhøjskolen, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Ø, Kontakt: Katja Kjær Rask, kara-kultur@aalborg.dk,

3 Mellervangskolen elevfravær og trivsel Tjek ind Projektets indhold Tjek-ind projektet på Mellervangskolen er todelt. Det er dels målrettet enkeltelever i Tjek-ind forløb og dels en mere forebyggende indsats. I praksis foregår det således, at fra klokken er der hver skoledag to fra Tjek-ind teamet til stede i skolens AKT-afdeling. Her møder de elever ind, som er i et Tjek-ind forløb. Her har man en kort snak med eleven om, hvorledes morgenen er forløbet, og om eleven er forberedt til skoledagen. Der lægges vægt på, at eleven møder 10 minutter før ringetid til Tjek-ind, så eleven kan nå at være i klassen rettidigt. Møder eleven ikke op, tages der telefonisk kontakt til hjemmet. Den forebyggende del varetages af en medarbejder fra AKT-teamet efter klokken og frem til klokken Det foregår således, at vedkommende holder opsyn på gangene og taler med de elever, der møder for sent ind og sørger for, at disse elever kommer godt ind i klassen. Når klassens lærere registrerer et for højt fravær hos en elev, tager klasselæreren kontakt til forældrene med henblik på at få skabt aftaler, der kan mindske fraværet. Hvis ikke aftalen mellem klasselærer og forældre nedbringer fraværet efter 2 uger, aftales møde mellem forældre og Tjek-ind team. Tjek-ind teamet laver aftaler med forældrene om det praktiske forløb i Tjek-ind. Tjek-ind aftalen forløber i minimum en måned, hvorefter Tjek-ind team, forældre og klasselærer evaluerer forløbet. Under denne evaluering skal der tages stilling til om Tjek-ind aftalen skal forlænges. I de tilfælde, hvor hverken elev eller forældre overholder de indgåede aftaler, indstiller Tjek-ind teamet eleven til skolens koordineringsteam. Dokumentation af udvikling og effekt Ved en synliggørelse af problemet gennem arbejdet på gangene efter klokken 8.00, ses det, at de elever, der jævnligt kom for sent pga. almindelig slendrian, er blevet meget mere opmærksomme på værdien af, at alle er i klassen til ringetid. De elever hvor der har været iværksat individuelle Tjek-ind-forløb har fordelt sig på elever med sociale problemer i hjemmet og/eller personlige problemer. Der kan være tale om elever, hvor forældrene selv kan have vanskeligheder med at komme op om morgenen, eller at forældrene ikke selv magter at få eleverne til at forlade hjemmet for at gå i skole. I udskolingen møder vi også ofte elever der er overordentligt skoletrætte eller kan have så store faglige problemer, at skoledagen bliver næsten uoverskuelig. Vores oplevelse er, at forældrene til elever, der kommer i et Tjek-indforløb, alle har været positive overfor ideen. Det er også vores oplevelse, at langt hovedparten af disse forældre går aktivt ind i forløbet med de ressourcer, de nu engang besidder. Vigtige erfaringer De elever der har været i og er i Tjek-ind forløb viser tydeligt, at de profiterer af at møde en venlig voksen inden skoledagen starter. Der er færre elever, der kommer for sent på grund af almindelig slendrian. De yngste elevers forældre er også blevet mere opmærksomme på at aflevere deres børn inde på skolen, inden undervisningen går i gang. De elever, der har været i Tjek-ind forløb, har alle nedbragt for sent fremmøde/fravær markant. Vi oplever, at det har overordentlig stor betydning, hvordan forældrene oplever samarbejdet. Ved at blive inddraget som betydningsfulde partnere får de en oplevelse af, at både de og deres barn er velkommen på skolen. Det har vist sig værdifuldt, at vi inviterer både elever og forældre til et indledende møde, hvor alle parter bliver hørt og hvor strukturen i forløbet står klart for alle. Det er vigtigt, at kontakten til hjemmet bygger på positive forventninger til hinanden, og at alle tre parter tager ejerskab i forhold til forløbet. Videreførsel Tjek-ind videreføres i i Inklusion-teamets regi (AKT, trivsel, inklusion). Formen er udviklet gennem udviklingsarbejdet i og vi vurderer, at den form, der er beskrevet ovenfor fungerer i vores skole i tæt samarbejde med den øvrige inklusions- og trivselsindsats der er på skolen. 3

4 Projektets ejer Mellervangskolen, Frøstrupvej 4, 9220 Aalborg Øst. Tlf: Kontakt: Kaj Søndergaard Herningvejens skole bekæmpelse af fravær og fastholdelse i grundskolen Projektets indhold Der er på skolen arbejdet med at ændre holdningen blandt eleverne til elevfravær. Derfor er der i skoleåret gennemført en række aktiviteter. Herunder kan bl.a. nævnes: Kampagnen Godt du kom! blev igangsat på det årlige møde i februar 2012 mellem bestyrelse og elevråd/suppleanter. Her blev vist klippet til videoen Klokken var lidt i ni og eleverne arbejdede efterfølgende i grupper og fremkom med en række udsagn om, hvorfor det er vigtig at være i skole og den gode klasse/skoledag. Elevernes udsagn og fremlæggelse for hinanden i elevrådet, dannede senere udgangspunkt for spørgsmål til drøftelse i klasserne ved trivselsperson og skolelederens besøg i klasserne i forbindelse med indsatsen. Elevrådet afholder en årlig trivselsdag, hvor elevrådet på egen hånd arrangerer aktiviteter på tværs af venskabsklasser (5. årgang er venskabsklasse med 0. årgang, 6 => 1 osv.). Skolens trivselsperson og skolelederen besøgte i efteråret 2012 alle klasser i klassens tid, hvor også klasselæreren var til stede. Her talte man om baggrunden for elevfraværsindsatsen. Herefter blev der uddelt elevkort (elevernes egne udsagn fra bestyrelsesarrangement) som blev drøftet i klassen. Til slut blev klassens fravær sidste skoleår gennemgået og foreløbige tal i efteråret Sammen blev der indgået en aftale med klassen om, at fraværet skal nedbringes yderligere og på baggrund af drøftelserne (spørgsmål på kortene) er der kommet gode ideer til, hvordan klassen kan hjælpe hinanden med det. Det aftales med klassen, at trivselsperson og skoleleder kommer igen i foråret 2013, for at se, om elevfraværet er faldet. Til sidst hænges elevernes egne udsagn om Den perfekte skoledag på Herningvej Skole op. Trivselsperson og skoleleder deltager i elevrådsmødet for at orientere og følge op på kampagnen Løbende opfølgning på elevfravær i form af bekymringsbreve til hjemmet, hvis fraværet overstiger 10 % Af andre trivselsfremmende aktiviteter har skolen venskabsklasser, legepatrujle og mentor-ordning, dvs. at når der kommer nye elever tildeles disse ved start 1-2 mentorer fra klassen. Konkret evaluering af indsatsen i Vi har kun delvist gennemført den ønskede evaluering, særligt af 2 årsager har det været vanskeligt at fastholde evalueringen: Lockout perioden i april 2013 betød, at der ikke kan laves en sammenlignelig fraværsopgørelse. Trivselsperson afviklede 8 ugers barsel i marts-maj, hvilket betød, at registreringen, opfølgningen ikke er gennemført som ønsket. Følgende er gennemført: Besøg i alle klasser med fokus på nedbringelse af fravær Opgørelse af elevfravær Samtale i klasser vedrørende trivsel, fremmøde osv. Bekymringsbreve udsendt, efter drøftelse med teamene, om den enkelte elevs status og baggrund Deltagelse i elevrådsmøder med fokus på fravær Følgende var planlagt men er ikke gennemført: Spørgeskemaundersøgelse ved afslutningen af skoleåret (juni 2013) Bekymringsbrev ikke udsendt i foråret 2013 De vigtigste erfaringer: Projektet videreføres i skoleåret Besøgene i de enkelte klasser, hvor vi særligt, vil sætte fokus på klassesamtalerne og styrkelse af den enkelte elevs indre motivation, forstået sådan, at man skal kunne se sig selv og forstå betydningen af at komme i skole. Hvad det betyder for den enkeltes faglige og sociale udvikling og hvordan klassens øvrige elever kan medvirke til at gøre en forskel. Indholdet vil derfor være: Trivselsperson og skoleleder besøger igen alle klasser og følger op på fravær fra Her drøftes konkret klassens nedbringelse af fravær fra => Øge bevidstheden om egen og hinandens betydning og samspillet i en gruppe 4

5 Der vil fortsat blive fulgt tæt op på elevfraværet hos enkelte elever, og der vil blive udsendt bekymringsbreve ved et fravær over 10 % Alle medarbejdere modtager i efteråret 2013 en computer, herefter vil fravær blive registreret dagligt sammen med eleverne i åbent forum i klassen. Hensigten er at skabe synlighed om fravær i klassen i fællesskab. Projektets ejer Herningvejens skole, Herningvej 35, 9220 Aalborg Øst. Kontakt: René Arnold Knudsen (rakkultur@aalborg.dk) Sønderbroskolen elevfravær og trivsel Projektets indhold Skolen har i projektet arbejdet med at skabe større overblik over mønstre i fraværet hvilken type elevfravær fylder mest. Dette overblik har været vigtigt i forhold til at vide, hvor der indsatsmæssigt skal sættes ind. Derfor foretages der løbende analyser af elevfraværet, og derfor er der i projektet arbejdet med at sikre kommunikationsvejene og skabe mulighed for øjeblikkelig koordinering mellem skole og hjem ved fravær. Vi tilkøbte modulet KMD-elevfravær-letionsfravær. I dette modul er det muligt for lærerne at registrere time for time, hvilket vi havde en forhåbning om kunne kortlægge elevernes mødemønster. På den måde ville vi kunne lave en mere effektiv indsats i forhold til de enkeltelever, der af den ene eller den anden årsag ikke fulgte undervisningen i perioder eller i bestemte timer i løbet af året. Målsætningen var, at der skulle sendes en SMS til både elev og hjem ved udeblivelse uden forudgående besked. Derudover er der arbejdet med udvikling af skolekulturen i forhold til ønskeligt fremmøde. Fraværsudfordringen er kommet i toppen af dagsordenen bl.a. i form af foredrag, kurser samt udvikling af en fraværspolitik på skolen, der gøres synlig for alle interessenter på skolen herunder skole, hjem, forvaltning, familieafdeling osv. Overordnet handler fraværspolitikken om, at fravær ofte er et udtryk for mistrivsel hos den enkelte elev, og at det ofte signalerer, at eleven har brug for at fortælle de voksne omkring dem, at de ikke har det godt og derfor har brug for hjælp. Det udmundede i følgende punkter i en fraværspolitik: 1. Hvert år udsendes skolens fraværspolitik, så alle er klar over, hvad der er gældende. 2. Forældre skal ringe deres barn syg til skolens kontor inden kl Alt ekstra ordinært fri over 2 dage skal godkendes af ledelsen. Dette understreger vigtigheden i, at alle er til stede både i forbindelse med undervisning og for at deltage i fællesskabet. Fravær er både problematisk for den enkelte OG for klassen som helhed. 4. Elevfravær registreres i overensstemmelse med skolens handleplan for fravær. 5. Er en elev ikke meldt syg/fraværende kontaktes hjemmet 6. I overbygningen sendes SMS til hjemmet efter første lektion, såfremt eleven er udeblevet uden sygemelding 7. Skolens handleplan for bekymrende fravær træder i kraft SENEST, når en elev har mere end 10% fravær. Til at understøtte denne fraværspolitik blev der lavet en skærpet handleplan for fravær blandt eleverne. Skolen trivselsperson er tovholder på disse mere målrettede indsatser i forhold til enkeltelever. Handleplanen falder i 6 etaper eller 6 trins raket, hvor det efterfølgende trin er en naturlig fortsættelse fra det forrige 1. Registrering af fravær, 2. Registrering af bekymrende fravær, 3. Kontakt til forældre/evt. møde med forældre, 4. Skoleledelsen/trivselsperson inddrages i møde med forældrene, 5. Sagen tages op i trivselsforum og 6. Underretning til familieafdelingen Dokumentation og evaluering Det kan konstateres, at elevfraværet på skolen er faldet fra 9,6 % i 2010/11 til 5,4 % i 2012/13. Projektet har dog lidt under en del tekniske vanskeligheder i forhold til registrering af fravær. Derudover er projektet vanskeliggjort af, at den tidligere tovholder fik andet arbejde og lock-outen i april 2013 udsatte en del af aktiviteterne. Når ovenstående så er sagt, skal det pointeres, at alene det faktum, at vi har haft en øget opmærksomhed på fravær og fraværsårsager, har gjort en forskel. De tiltag, vi har haft i forhold til de elever, vi kunne se havde meget fravær, har ændret billedet en del på trods af de tekniske vanskeligheder. 5

6 Vi lavede, samtidig med indførelsen af registreringsændringen, en ny fraværspolitik og handleplan i forhold til elevfravær på Sønderbroskolen. Med disse politikker vil vi gerne fra skolens side sende et stærkt signal til både elever og forældre, om at vi tager deres skolegang alvorligt dette velvidende, at der kan være mange årsager til fraværet. Den ovenstående fraværspolitik og handleplan skulle understøttes af en løbende udvikling af skolekulturen i forhold til fremmøde med et hovedfokus på trivsel for alle. Det var målet at sætte fraværsudfordringen på dagsordnen blandt andet ved synliggørelse gennem foredrag, kurser og øremærkning af medarbejderressourcer. Dette skulle bevirke, at alle aktører/ressourcer fokuseres mod visionen om at nedbringe fraværet og højne trivslen på Sønderbroskolen. Planen var, at der i foråret 2013 skulle være implementeret følgende; udvidelse af trivselspersonens arbejdsområde til at dække rammen for fraværsopfølgning, afholdelse af fraværskonferenser, fravær på teamenes dagsorden og ikke mindst inddragelse af bestyrelse, ledelse, forældre og elever. Nogle af ovenstående tiltag kom i gang, men projektet har lidt under ovenstående begivenheder. Idet teknikken, som skulle danne rammen om kommunikationen, ikke var på kommet plads, blev vedtagelsen af både fraværspolitik og handleplan udsat i bestyrelsen. Da vi endelig var klar til dette, kom lockouten. Vi har altså ikke fået hele projektet på skinner endnu, men det har alligevel ændret vores indstilling i forhold til opmærksomhed omkring fravær. Der er ikke for nuværende et direkte krav til de enkelte team om at have fraværsindsatsen med i årsplanen, men der er opfordret til, at alle team har fravær på dagsordnen til teammøderne, hvilket langt de fleste team har. Der afholdes statusmøde én gang pr. måned, hvor ledelsen, PPR, skolens socialrådgiver og trivselspersonen deltager. Her er fravær et fast punkt, men vi afholder ingen deciderede fraværskonferencer. Vi oplever dog generelt, at skolens lærere kærer sig meget om vores elevers trivsel og på den måde også om deres fravær, hvilket der er kommet ekstra fokus på i denne proces. Vores trivselsperson er meget opmærksom på de enkelte elever, som vi, som følge af det øgede fokus, har spottet. Der følges op med samtaler med de enkelte elever enten med trivselsperson, socialrådgiver eller PPR psykolog. Samtidig har vi øget fokus på de elever, der tilhører gruppen af dropout elever, hvor der er en koordineret indsats i samarbejde med både Børne- familiegruppen og Skoleforvaltning. Samtidig kan vi se, at vores fraværsstatistik er præget af det, vi har betegnet som kulturelt betinget fravær. Her er der tale om elever med anden etnisk baggrund. Denne gruppe udgør 33 % af vores elever. Her er der to store årsager til fravær. Fravær betinget af andre helligdage mv. Fravær betinget af langvarige udenlandsrejser til oprindelsesland, familietraditioner mv. Disse er begge blevet mere synlige for os efter indførslen af skriftlig anmodning til ledelsen om ekstraordinær frihed. En anden gruppes fravær, som allerede var kendt inden projektets start, er vores idrætselever, der er fraværende som følge af deres deltagelse i idræt på eliteplan. Nogle af disse elever har modtaget undervisning via Skype, men de har stadig talt med i vores fraværsstatistik. Nu er vi blot opmærksomme på, at det er sådan, det er. Vi er langt fra i mål med projektet, og vi vil fortsat udvikle på dette fremadrettet. Vi har en forhåbning om, at når teknikken kommer helt på plads, og vi får fuldt implementeret vores fraværspolitik og handleplan i forhold til fravær, vil vi se et endnu mere markant fald i fraværet på Sønderbroskolen. Projektets ejer Sønderbroskolen, Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg, Tlf Kontakt: Kate Kudahl Østergaard Jørgensen (kkj-kultur@aalborg.dk) 6