OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS. OPUS Nytårskoncerten står for døren

Transkript

1 OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS OPUS Nytårskoncerten står for døren

2 I. Hvad er der sket? Vi var vist enige om at det var en meget stor oplevelse at spille Bruckners 7. symfoni - og at Kaisa var formidabel til at få det store vanskelige værk til at fungere for så mange sammenbragte amatører! Der var en del foromtale i lokalpressen (se hjemmesiden) - og mange publikummer; faktisk fik vi ca kr. i entréindtægter! Vores underskud var begrænset trods mange særudgifter; vi kunne jo i øvrigt dele udgifterne med vores 'co-orkester 'Byens Symfoni'. Der var også mange meget positive reaktioner - også fra folk der er noget ved musikken. I gamle dage kunne vi fylde datidens Opus med anmeldelser af vores koncerter, men i dag er det ret svært at få nogen til at kommentere amatørkoncerter i pressen. En af dem der hørte koncerten i Nærum var så begejstret at han faktisk skrev en anmeldelse, som jeg iler med at trykke her, eftersom verdenspressen har undladt det! BRUCKNERS 7. SYMFONI MED RUDERSDAL SYMFONIKERNE OG BYENS SYMFONI. Den ambitiøse koncert lykkedes over al forventning under Kaisa Rooses fremragende ledelse. Bruckners 7. symfoni er et af de smukkeste stykker musik, der findes. Bruckners tonesprog er romantisk og rigtklingende, og det særprægede udtryk, som gør det muligt at genkende hans musik på få sekunder, vidner om et religiøst verdensbillede. Han har skrevet kirkemusik, men de 11 symfonier er hans største og vigtigste værkgruppe. Disse verdslige værker fremmaner den samme andægtige stemning som hans kirkemusik. Han var måske den mest veluddannede komponist siden Bach, som han ligner på sit respektfulde forhold til sine forgængere. Han har ydmygt gennemarbejdet de gamle mestre som uomgængelige forudsætninger for en dybtgående musikalsk lærdom; først i moden alder er han begyndt at komponere selvstændigt. Man mærker 1500-tallets messer og Bachs kirkemusik i hans kunstfærdige flerstemmighed, og omridset af den klassiske symfoni (Beethoven) er forbilledet for Bruckners facon på en symfoni. Hans melodiske åre minder om hans egen yndlingskomponist, Schubert, i sin indtagende skønhed; hans orkester er inspireret af Berlioz og Wagner. Fremførelsen stiller store krav - alene besætningen er ud over det sædvanlige; foruden det store romantiske symfoniorkester kræver værket en ekstra hornkvartet, der ligesom i Wagners "Ring" skal være i stand til at skifte til at spille Wagnertubaer. Men alle orkesterstemmerne kræver meget behændige, bevægelige, årvågne spillere. Alt dette lykkedes, uden tvivl især på grund af Kaisa Rooses utroligt førende, bærende, animerende direktion. Hendes gestus er så viljesladet og udtryksfuld, at enhver, der kan spille, uden videre vil lade sig føre af den. Det er overrumplende dygtigt. Hun havde valgt hurtigere tempi, end vi kender fra de berømte orkestres optagelser; et meget professionelt ensemble kan dvæle lidt for at udfolde ædel klang. Til gengæld savnede man i denne mere livlige opførelse intet af den karakteristiske profil, ingen af de mange fine nuancer, der lægger forskel mellem forgrund og baggrund. De blev pointeret med dirigentens udfarende temperament, som orkestret fulgte med overbevisende sikkerhed. Koncerten blev en betagende oplevelse, som forhåbentlig vil give orkestrene mod på mere af denne art. Det ville måske også hjælpe på den tilstrømning af unge musikere til strygerstemmerne, som allerede er en kendsgerning, men som man foreløbig næppe kan få for meget af! Ulrik Skouenborg, mag. art. (musik) - og gammel amatørmusiker.

3 Nachspiel-tradition Vi blev også klare over at vi i AS måske er blevet lovlig sløve til at feste og være sociale; det var noget andet i 'de gode, gamle dage' - som mange endnu vil kunne huske! Det centrale er selvfølgelig at være fælles om at spille god musik, men lidt social sammenhængskraft er ikke af vejen! Det var godt at 'Byens Symfoni' sørgede for at vi kunne sidde sammen efter koncerten i Espergærde og snakke sammen, mens vi spiste og drak lidt godt. Bravo! Forslag: Det kunne være en god idé hvis medlemmerne ville komme med deres kommentarer i Opus - i uformelle og kreativ ånd? Skal vi have en 'læserbrevs-kasse' (som denne)? Hvad synes I? Forslag: Vi kunne lade det gå på omgang mellem instrumentgrupperne - at sørge for at der er lidt festivitas efter koncerter? Vi vil slet ikke antyde at vi har nogen særlige forestillinger om de kulinariske variationer det ville resultere i, når fx det tunge messing ved en lejlighed og fx den bly viola-gruppe ved en anden skal stå for anretningerne!!! Efter Nytårskoncerten (der foregår i Mariehøj Kulturcenteret) er vi nødt til at indrette os efter Cafébestyrerens juridiske ret til at stå for servering af både dette og hint! Vi fik ved Generalforsamlingen en social ansvarsgruppe (bestående af Anne-Mette Bratsch og Anne Fagot), der gerne vil bistå. Hvad synes I? Sammenspil med andre orkestre og kor om store værker Vi kunne også godt trænge til en diskussion af repertoire (som så den valgte dirigent og bestyrelsen har det endelige ansvar for), herunder også om det er en god idé engang imellem at gå sammen med et andet orkester for at kunne spille værker der kræver stor besætning. Som det var tilfældet med Bruckners 7. Det er klart at der er nogle forhold der skal afklares, fx i relation til blæserne, så de ikke føler sig forsømt? Forslag: Man kunne måske fx snart trænge til (igen) at spille Berlioz: Symphonie fantastique, op.14, Symphonie funebre et triomphale, op.15, Bruckner: Symfoni nr.8 og 9, Holst: The Planets, R. Strauss: Eine Alpensinfonie, op.64 og Symphonia domestica, op.53 - Hvad synes I? Efter generalforsamlingen: I oktober havde vi - som bekendt - generalforsamling, og den gik (stort set) fredeligt for sig! Der var en del diskussion, som der jo gerne skal være når der er liv i en forening. Heldigvis kunne vi konstatere at vores økonomi ser sund ud. Vi skal jo ikke gå på Børsen, men kun sikre at der er penge til at vi kan spille den musik vi gerne vil - med de udgifter det indebærer. I den forbindelse blev det understreget at det faktisk er en vældig god idé at

4 orkestrets medlemmer sørger for at betale deres kontingent! Ikke kun er det vores hovedindtægt, men medlemmernes aktive deltagelse i orkestret er også grundlag for de offentlige tilskud vi får! Så: Husk at betale kontingent - hvert år - læs på hjemmesiden! Endvidere blev det tydeligt at der skal være mere klarhed om fx aftaler med instruktører, assistenter, dirigenter etc. Der skal ligge lettilgængelige, letforståelige og letudfyldelige blanketter på hjemmesiden, som så udfyldes og afleveres til vores kasserer Verner. II. Hvad skal der ske? Efter Nytårskoncerten d. 13. vil vi nyde igen at spille sammen med Marianna Shirinyan, denne gang i Ravels Venstrehåndskoncert. Programmet blev oprindelig annonceret som Fransk, frækt og forførende - men efterhånden er det vist egentlig kun Denis Segond der er fransk! Resten af programmet bliver Bernsteins Candide, Copland-numre og så tager vi Marques' Danzon nr. 2. igen! Den bliver vi bedre og bedre til. Torsdag d kl Lindevang Kirke, søndag d kl Sorgenfri Kirke. Og så tager vi fat på årets store internationale begivenhed: The Symphonics The Carl Nielsen Project 2016 Det praktiske: Vi er nu et fuldtalligt symfoniorkester- vi har reserveret til 80 personer. Enkelte specialinstrumenter (evt. assistenter) er ved at være på plads. Vi har modtaget så mange fondsmidler at vi kan dække de mange fællesudgifter til dirigent, solist, assistenter, leje af lokaler, noder mm, og alligevel sætte prisen ned i forhold til det først udmeldte prisoverslag. Slutbetaling (altså ud over depositum) skal betales senest 15. marts Senere vil I få endelig turplan, en endelig liste med deltagere, instrumentgrupper, ledsagere, AS, KUSO, LTSO - en del har meldt sig fra andre orkestre! Hvis man har skiftet mening mht. hvem man vil bo sammen med (alternativt eneværelse), skal det meddeles meget snart - senest 15. januar (til Lise Bache)! Slagtøj, kontrabasser og celli bliver kørt i 2 kassebiler fra Kbh.- Stockholm, båd til Åbo, videre til Helsinki, hvor vi alle bor på Hotel Art Glo i centrum af byen. De to kassebiler kører fra København umiddelbart efter koncerten i Brønden og hjem igen, så de kan være fremme til Tivoli-koncerten. 1. Koncert i Finland er flyttet fra søndag til mandag - efter råd fra Den Danske Ambassade. Weekenden d juni er traditionelt det tidspunkt hvor den finske midsommer fejres af finnerne, fordi netop dette tidspunkt er så smukt. Dvs. at mange indbyggere er involveret i midsommerfester, tager på landet etc. Der er altså bedre for publikum at vi holder koncert i Helsinki mandag; koncerten bliver gratis for publikum (vi skal betale en del afgifter hvis vi tager entré!)

5 Mandag d skal vi spille i Klippekirken med den - efter sigende - helt fantastiske akustik! Midsommerfest i Helsinki

6 Bare rolig - det er ikke her vi skal spille! Lahti er et stort skisportsted. Alvar Aaltos Korskirke - hvor vi skal spille tirsdag d Program: Carl Nielsen Sagadrøm Carl Nielsens Violinkoncert Carl Nielsen 4. Symfoni, Det uudslukkelige Dirigent: Christian Øland Solist: Johannes Søe-Hansen Besætning: fløjte (1,2,3/picc.), Obo (1,2,3), klarinet (1,2,3 i Bb), fagot (1,2,3/kontrafagot), horn (1,2,3,4), trompet (1,2,3), basun (1,2,3), 1 tuba, 3 slagtøj + mindst 30 strygere ( )

7 III. Hvad skal der ske på lidt længere sigt? solist Julie Tandrup Kock Efterår 2016: Program: Elgars Cellokoncert Brahms 4. Symfoni dirigent: Erik Jakobsson IV.- og det løse: vi har undtagelsesvis ændret og forlænget svarfristen på vores konkurrence for aktive brugere af orkestrets hjemmeside: Hvor mange koncerter har Amatørsymfonikerne spillet med hver af disse dirigenter siden 1979: Christian Schmiedescamp Erik Jakobsson Giordano Belincampi Herbert von Karajan Michael Schønwandt Milan Vitek Ole Henrik Dahl - skriv antal koncertopførelser pr. dirigent til orkestrets mail-adresse (mrk. konkurrence) inden Gevinst: 2 billetter til Nytårskoncerten 13. januar 2016