Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

Transkript

1 4,6% 0,0% 29,9% 65,5% Sektor SundhedÆldre Sektor Handicap Sektor Sikringsområdet Sektor Socialtilsyn Nord B2017 B2018 B2019 B2020 Sektor SundhedÆldre Sektor Handicap Sektor Sikringsområdet Sektor Socialtilsyn Nord Udvalget i alt BEMÆRK: Budgetbemærkningerne baserer sig på Budgetopgørelse 2 pr. 1. september Konsekvenser af reduktioner som resultat af budgetforliget for er således ikke indarbejdet i foreliggende budgetbemærkninger. 1

2 Budget Budgetstrategi Udgangspunktet for arbejdet med budget har været den budgetstrategi som SÆHudvalget besluttede i forbindelse med budgetlægning for 2015 (SÆH-møde 24. juni 2014). Centrale elementer i denne strategi er at fastholde den nuværende investeringsstrategi hvor det handler om at sætte maksimalt fokus på forebyggelse og rehabilitering ligesom "hjælp til selvhjælp" skal være det bærende princip for alle indsatser på SÆH-området at en fortsat målrettet indsats for at imødegå de budgetudfordringer den demografiske udvikling giver, vil kunne øge andelen af borgere, som er helt eller delvis selvhjulpne i hele den kommende 4 års periode. at der vil være behov for at finde konkrete budgettilpasninger at det vil være nødvendigt at sikre en effektivitetsforbedring i driften. Fortsat investering i selvhjulpenhed, sundhed og mestringsevne stiller krav om effektiv drift og fornuftig ressourceanvendelse Budgetstrategien tager udgangspunkt i en tro på, at alle borgere har et grundlæggende ønske om at kunne klare sig selv mest muligt og længst muligt. At klare sig selv mest muligt og længst muligt selvhjulpenhed og mestringsevne - understøttes af SÆH-områdets investering i forebyggelse og rehabilitering. For at sikre de nødvendige ressourcer til denne investering er det afgørende, at den samlede drift på SÆH-området er så effektiv som muligt. Det er gennem den effektive drift, der frigøres midler til den fortsatte investering i forebyggelse og rehabilitering. Konkret kan strategien inddeles i A) en del rettet mod selvhjulpenhed og mestringsevne blandt borgerne i målgruppen for SÆH-områdets ydelser og B) en virksomhedsdel rettet mod optimering af driftsenhederne på SÆH-området. Dette relaterer sig både til besparelser på arbejdspladserne og besparelser på centralt niveau. I de følgende 2 afsnit er A) og B) foldet ud. A. Investering i borgernes selvhjulpenhed og mestringsevne Vi skal styrke og udbygge indsatsen for at øge borgernes selvhjulpenhed og mestringsevne. Dette gøres blandt andet ved følgende elementer: På det specialiserede socialområde arbejdes konsekvent efter et LEON-princip (LEON = Laveste Effektive OmkostningsNiveau), hvor indsats og ydelser leveres på det mest effektive niveau nederst i pyramiden. Det vil blandt andet sige, at botilbud i videst muligt omfang tilbydes i nærområdet i Hjørring Kommune, hvorved netværksrelationer og dermed hjælp til selvhjælp kan styrkes samtidig med, at et vedvarende fokus på mestringsevne i den pædagogiske indsats kan sikres. 2

3 Alle borgere indenfor målgruppen tilbydes rehabilitering, uanset leverandør. Velfærdsteknologi tænkes ind i alle relevante sammenhænge, hvor det kan være med til at understøtte borgernes selvhjulpenhed. En målrettet indsats for at øge borgernes sundhedstilstand og dermed en reduktion i behandlingsbehovet skal sikre, at der i hele budgetperioden kan frigøres 5 % af budgettet, der er afsat til medfinansiering af regionens behandlingstilbud. De frigjorte midler skal geninvesteres i rehabilitering, tidlig opsporing af sygdom, opfølgende hjemmebesøg, (hjemme)træning m.m. og derved understøtte den overordnede strategi mest muligt. B. Effektiv drift og fornuftig ressourceanvendelse skal understøtte SÆHområdets investeringer i selvhjulpenhed og mestringsevne En vigtig forudsætning for, at SÆH-områdets investeringsstrategi skal lykkes er, at der kan frigøres de nødvendige ressourcer til at finansiere den forebyggende og rehabiliterende indsats. Hvis det skal lykkes kræver det, at SÆH-områdets samlede ressourceanvendelse optimeres. Vi skal med andre ord gøre tingene effektivt gøre de effektive ting At gøre tingene effektivt retter sig mod de enkelte driftsenheders evne til at driftsoptimere, og få mest mulig kvalitet ud af de ressourcer, der anvendes til opgaven. At gøre de effektive ting retter sig mod at sikre en fornuftig og rimelig balance mellem omkostningen ved at levere en ydelse og den kvalitet eller værdi som borgeren oplever at få ud af ydelsen. Således handler den første dimension om få mest muligt ud af de indsatser, der prioriteres, mens den anden dimension handler om at prioritere de indsatser, der giver mest værdi. Gør tingene effektivt Vi vil sikre maksimalt fokus på driftsoptimering ved, at den enkelte arbejdsplads bliver stillet overfor vedvarende konkrete krav til effektivisering i budgetperioden. Ved budget 2015 blev de decentrale driftsenheder stillet for et samlet effektiviseringskrav svarende til 1 % af budgetrammerne i 2015, 2 % i 2016, 3 % i 2017 og 4 % i Ved udgangen af 2016 er halvdelen af effektiviseringskravet realiseret, men det tyder på, at de sidste 2 % i 2017 og 2018 bliver væsentligt sværere at realisere. Til at understøtte driftsenhederne i denne opgave er der udarbejdet en håndbog, som anviser gode eksempler på, hvordan opgaven kan gribes an i forhold til eksempelvis: Velfærdsteknologi Sygefravær Forenkling af dokumentation Færre skader på biler 3

4 Effektivisering af arbejdsgange Kørsel Mere effektiv arbejdstilrettelæggelse Reduktion af eksternt vikarforbrug Denne håndbog udbygges løbende med nye værktøjer og eksempler. Det er målet, at en understøttelse af driftsenhederne indenfor de nævnte områder, vil være med til, at de kan udføre deres opgaver mere effektivt. Gør de effektive ting Det andet effektivitetshensyn handler om, at der skal være den rette sammenhæng mellem det som det koster at levere en ydelse og den værdi som ydelsen har for den enkelte borger. Sammenhængen mellem ressourceanvendelsen og den kvalitet, der kommer ud af det, er en kompleks sammenhæng. I nogle tilfælde kan en stor ressourceanvendelse være forbundet med en meget lille effekt i kvalitet, serviceniveau eller brugeroplevelse, mens der i andre tilfælde kan være store effekter forbundet med en lille ressourceanvendelse. Figuren herunder illustrerer, at sammenhængen mellem ressourceanvendelse og effekt kan være meget forskellig, alt efter hvilken indsats der er tale om. Høj effekt + + +/- Lav effekt +/- - - Lav ressourceanvendelse Høj ressourceanvendelse Pointen er ikke, at man skal prioritere ydelser og indsatser alene efter, hvor forholdet mellem ressourceanvendelse og effekt er mest gunstigt. Der kan være andre begrundelser end de rent økonomiske dvs. politiske hensyn som gør, at ressourcetunge ydelser og indsatser som har en relativ lille effekt på kvalitet eller brugeroplevelse, alligevel prioriteres højt. Og omvendt kan der også være ydelser og indsatser, som har stor effekt på kvalitet og brugeroplevelse trods en relativ lille ressourceanvendelse, som alligevel - politisk set - prioriteres lavt. Pointen er derimod at holde sig det overordnede pejlemærke for øje. Det vil sige, at ressourcerne som udgangspunkt skal ses i lyset af, hvor de skaber størst værdi for borgerne og, at SÆH- området skal søge at etablere rette tilbud til rette borger og ikke betale for ydelser som borgeren reelt set ingen eller kun i ringe grad har gavn af. 4

5 Trykprøvning af opdriftsprognoser Væsentlige dele af s budget er påvirket af den demografiske udvikling og herunder ikke mindst væksten i antallet af 80+ årige. Ældreområdet er selvsagt direkte påvirket af antallet af ældre, idet en vis andel heraf vil have behov for pleje eller praktisk hjælp. Man ved også, antallet af ældre i høj grad er en driver for udviklingen i sundhedsudgifterne. Det er fortrinsvis ældre borgere, som behandles på sygehusene, og via den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger det kommunale budgetansvar herfor hos. Endelig gør den stigende levealder sig også gældende på handicapområdet, hvorfor tilgangen til denne målgruppe langt overstiger afgangen. Mens det i de senere år har været tale om en generel stigning i antallet af +65 årige ses det i de kommende år, at især antallet af +80 årige stiger årige i Hjørring Kommune Den demografiske udvikling har de senere år været indarbejdet i budgetforudsætningerne, og således også i budgetlægningen for

6 Demografisk betinget opdrift på Sundheds- og Ældreområdet På Sundheds- og Ældreområdet tager beregningen af den demografisk betingede opdrift udgangspunkt i det vedtagne budget for 2017, på samme måde som sidste års beregning for Budget Ligesom sidste år, er en forudsætning for beregningen, at følgende dele af Sundheds- og Ældreområdet påvirkes af den demografiske udvikling: Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Aktivitetsområdet Kommunal genoptræning Hjælpemidler Samlet udgør budgettet for ovenstående områder i 2016 ca. 255 mio. kr., hvilket er ensbetydende med, at omkring 400 mio. kr. på det øvrige sundheds- og ældreområdet samt 220 mio. kr. vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering er udeholdt fra beregningen af den demografisk betingede opdrift. For hvert af de 5 områder, inddeles udgifterne efter aldersgrupper, ud fra det forbrug hver aldersgruppe har af den pågældende ydelse. Aldersgrupperne er inddelt i 0-49 årige, og 5 års intervaller herover. Fx oppebærer de 0-49 årige 26 % af udgifterne til Hjælpemidler, men kun 4 % af udgifterne til hjemmepleje. Omvendt forholder det sig med de årige. De udgør kun 4 % af udgifterne til hjælpemidler, men 16 % af udgifterne til hjemmepleje Opdrift på ældreområdet 3,5 7,1 11,3 15,7 Tidligere indarbejdet i Budget ,8 5,6 8,4 8,4 Ubalance -0,7-1,5-2,9-7,3 Trykprøvningen viser en beskeden opjustering af tidligere års opdriftsberegninger. Den væsentligste årsag til justeringen kan tilskrives ændrede forudsætninger i form af Danmarks Statistiks befolkningsprognoser. Eksempelvis er dette års prognose for antallet af +80 årige i borgere højere end sidste års prognose. Og same prognose er 133 borgere højere end den prognose, der ved budgetlægningen for dannede udgangspunkt for de indarbejdede opdriftsmidler i 2017 og Det kan også bemærkes, at ubalancen i 2020 både afspejler, at der ikke tidligere er indarbejdet opdriftsmidler i 2020, og det faktum, at det er fra 2019 og frem, at antallet af +80-årige for alvor forventes at stige. Således vil der i 2020 være 247 flere +80 årige i Hjørring Kommune end der er i

7 Opdrift på Handicapområdet Opdriften på handicapområdet fordeler sig mellem en børneopdrift fra Børne-, Skole- og Undervisningsområdet og en øvrig opdrift. Børneopdriften baserer sig på en konkret gennemgang af kendte sager på børneområdet, som indenfor de næste 4 år forventes at overgå til SÆH-området, når de bliver voksne. Den øvrige opdrift baserer sig på senest kendte erfaringstal, dvs. udviklingen i den månedlige udgift til bo- og dagtilbud for alle andre borgere end dem, der er overgået fra børneområdet de seneste 18 måneder. Eksempelvis vil en erhvervet hjerneskade gå under betegnelsen øvrig opdrift Opdrift BSU 3,9 13,7 19,8 23,9 Øvrig opdrift 7,0 11,0 18,0 25,0 Tidligere indarbejdet i Budget ,6 23,6 34,6 34,6 Ubalance 0,7-1,1-3,2-14,3 Trykprøvningen af opdriften på Handicapområdet viser, at der i vil være en yderligere opdrift end den, der allerede er indarbejdet i Budget I 2020 er ikke indarbejdet opdriftsmidler, men foreløbige beregninger viser, at der i 2020 vil være en opdrift på Handcapområdet svarende til 14,3 mio. kr. 7

8 Supplerende nøgletal på SÆH-området SÆH-Området 30% 5% 65% Sundheds- og ældreområdet Handicapområdet Øvrige områder Sektor SundhedÆldre Sektor Sundhed-Ældre 26% 10% Sundhed 64% Ældre Aktivitetsbestemt medfinansiering 8

9 Serviceområde Sundhed På sektoren er blandt andet følgende tilbud budgetlagt. Mio. kr. Budget 2017 Træningsenheden 21,948 Borgersundhed 9,395 Tandplejen 24,649 Alle tre tilbud er rammebudgetterede, under hensyntagen til det forventede behov på området. Der er således indregnet en løbende reduktion i budgettet til Tandplejen, under hensyn til det faldende børnetal. Herudover findes et antal centrale konti på området. Aktivitetstal Træningsenheden Træningsenheden varetager genoptræning efter Serviceloven 86 og efter Sundhedsloven 140 (efter udskrivning fra hospital) Genoptræning Antal borgere ifølge SL 86 Antal borgere ifølge SUL 140 9

10 Aktivitetstal Borgersundhed Antal forløb 250 Rehabiliteringsforløb på Hjørring Sundhedscenter KOL Hjerte Diabetes Kræft Generelt ses det, at den stigende tendens fra er stoppet i Antallet af rehabiliteringsforløb i Hjørring Kommune ligger nu på niveau med regionsgennemsnittet, og forventes at have fundet et naturligt leje. Faldet i antal diabetesforløb fra 203 i 2014 til 111 i 2015, skyldes primært, at antallet af selvhenviste er faldet således, at det nu primært er borgere med henvisninger fra praktiserende læge, som gennemgår rehabiliteringsforløb på diabetesområdet. Samtidig med at antallet er faldet er der sket en stigning i antallet af individuelle forløb, da borgerne er mere komplekse og har flere konkurrerende sygdomme. 10

11 Serviceområde Ældre På serviceområdet er blandt andet følgende tilbud budgetlagt. Mio. kr. Budget 2017 Hjemmeplejen 130,9 Primærsygeplejen 37,8 Ældrecentre 240,5 Aktivitetsområdet 15,8 Køkkenområdet* 0,5 *) Nettobudget sammensat af udgifter for 43,2 mio. kr. og indtægter for 42,7 mio. kr. Hjemmeplejen er pt. opdelt i 7 afdelinger, som varetager plejen dag og aften, samt et natteam. Budgettet for de enkelte hjemmeplejegrupper er aktivitetsbaseret. I efteråret budgetlægges de enkelte afdelinger, ud fra forventningen til de leverede timer i budgetåret. Hvis det viser sig, at der leveres flere eller færre timer, end der er lagt budget efter, reguleres budgettet månedligt. Hjørring Kommune har udover den kommunale hjemmepleje også 2 private leverandører af hjemmepleje. Budgettet til disse udgør ca. 17 mio. kr. De private leverandører afregnes efter leveret tid, og til den pris som blev fastsat ved udbud primo Et af SÆH-områdets budgetmål, er at fastholde borgerantallet i hjemmeplejen, selv om der kommer flere ældre. Som det ses nedenfor, modtager knap 2200 borgere hjemmehjælp. 11

12 Ældreområdet Antal borgere visiteret til hjemmehjælp Hjemmehjælp 83 - Rehabilitering 83a Alle leverandører Antal borgere Primærsygeplejen består af 4 afdelinger, som er rammebudgetterede. Der flyttes dog midler til hjemmeplejen, i forhold til andelen af Sundhedslovsydelser, som uddelegeres til levering af hjemmeplejen. 12

13 Der er 14 ældrecentre med i alt 588 pladser, som er fordelt således. Ældrecenter Somatiske Demens Korttidsplads Træningsningsplads Sum Mariebo, Bindslev Vikingbanke, Hirtshals Lynggården, Hirtshals Vellingshøjcentret, Hjørring Lundgården, Vrå Bålhøjcentret, Tårs Skovgården, Hjørring Smedegården, Bindslev Fynsgadecentret, Hjørring Vendelbocentret, Sindal Havgården, Løkken Vesterlund, Hjørring Havbakken, Tornby Svanelundsbakken, Hjørring Sum I 2016 er der registeret tomgangsudfordringer på ældrecentrene, hvorfor der i arbejdet med budget indgår et forslag om reduktion af pladser. Denne reduktion vil både have betydning for det samlede antal pladser, og fordelingen af de faste og midlertidige pladser. Ældrecentrenes budget er fastlagt ud fra en budget- og normeringsmodel, hvor den primære fordeling af lønmidlerne sker efter følgende kriterier: 0,67 normering pr. somatisk plads 0,77 normering pr. demensplads 0,77 normering pr. midlertidig plads Aktivitetsområdet er rammebudgetteret. Hjørring Kommune har 6 aktivitetscentre beliggende i Hjørring, Vrå, Sindal, Hirtshals og Tårs. Aktivitetscentrene benyttes pr. august 2016 af 422 borgere fordelt på alle 6 centre. Køkkenområdet producerer mad til ældrecentrene og borgere i eget hjem (madservice). Centralkøkkenet bliver betragtet som en virksomhed, hvor der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Prisen på mad til plejecentre, caféer, møder og til madudbringning bliver beregnet hvert år, ud fra de samlede udgifter til produktion og kørsel fordelt efter antallet kostenheder. Antallet af kostenheder beregnes i køkkenområdet ud fra de faktisk leverede portioner mad til henholdsvis plejecentre, madudbringning mv. Ca borgere er visiteret til madservice, og heraf får ca. 90 % maden leveret fra Køkkenområdet, og de resterende fra private leverandører. 13

14 Serviceområde Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet til den aktivitetsbestemte medfinansierings fastlægges som Hjørring Kommunes DUTandel af det aftalte aktivitetsloft for det regionale sundhedsvæsen. Det somatiske område udgør langt hovedparten af udgifterne. Udgiftsfordeling somatik og psykiatri Somatik Psykiatri 5% 95% Udviklingen i retning af flere ambulante ydelser, og færre indlæggelser, er med til at skabe opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne. Udg. pr. md Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær og ambulant somatik Stationær somatik Ambulant somatik januar 2012 marts 2012 maj 2012 juli 2012 september 2012 november 2012 januar 2013 marts 2013 maj 2013 juli 2013 september 2013 november 2013 januar 2014 marts 2014 maj 2014 juli 2014 september 2014 november 2014 januar 2015 marts 2015 maj 2015 juli 2015 september 2015 november 2015 januar 2016 marts 2016 maj 2016 juli 2016 september 2016 november

15 Sektor Handicap Handicapområdet 50% 50% Interne tilbud Eksterne tilbud Handicapområdet er inddelt i to serviceområdet - interne og eksterne tilbud. Grunden til dette er, at borgere i Hjørring Kommune med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan blive visiteret til interne og eksterne tilbud. De interne tilbud er Hjørring Kommunes egne handicaptilbud, imens de eksterne tilbud er private, regionale eller andre kommunale handicaptilbud. Detailbudgettering på handicapområdet: Det aktivitetsstyrede handicapområde består af såvel de interne som eksterne tilbud. De interne tilbud (Hjørring Kommunes egne tilbud) er delvis rammebudgetteret, mens de eksterne er budgettereret i forhold til de konkrete borgere på tilbuddene. Centralt i budgetlægningen er visitationsbudgettet, der fungerer, som mellemregning i forhold til flytninger på området. Visitationsbudgettet består af 4 bestanddele, der ved årets start er budgetlagt ud fra forventningen til udviklingen i budgetåret. Disse 4 bestanddele er: Eksterne tilbud Tilbud i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører Interne tilbud Hjørring Kommunes egne tilbud Tillægsydelser Midlertidige tillægsydelser, der gives borger specifikt på de interne tilbud Opdrift Den forventede opdrift i budgetåret fordelt Der disponeres løbende via visitationsbudgetterne i forhold til bevillingsmæssige ændringer. 15

16 1.200 Handicapområdet Antal borgere i handicaptilbud Interne og eksterne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte Antal borgere Udviklingen på handicapområdet viser en stigning i antallet af borgere fra 977 borgere januar 2015 til 1135 borgere august Denne stigning skyldes primært en stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter servicelovens 85. Serviceområde Interne tilbud Der er et samlet budget til interne tilbud, inkl. centrale udgifter og ledelse på 179,522 mio. kr. i Udgifterne er bl.a. fordelt på nedenstående institutioner: Botilbud Antal pladser Dagtilbud Antal pladser Laden 17 NBV Tørholmsvej 99 8 REVA St. Kirkestræde Vester Thirup 27 Botilbud Frederikshavnsvej 14 NBV Rålingen 15 Slusen 8 Mosbjerghus 16 I alt 190 Elsagervej Aage Holmsvej 36 Elsagervej Bispehuset 30 Valmuevej 6 Penta St. Kirkestr. 5 Buen 5 Kollegietilbuddet 9 16

17 Hjørring Krisecenter 4 Lysningen 7 ADHD botilbud Grønningen 6 Poulstruplund 12 I alt 242 Hertil kommer Socialpsykiatriske væresteder, Bostøtte til hjemmeboende, Behandlingscenter Nordenfjord samt misbrugsområdet. 16,00 15,00 Voksen Handicap - Hjørring Kommune Forbrug interne tilbud interne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte og tillægsbevillinger Mio. kr. pr. måned 14,00 13,00 12,00 11, Antal borgere 10,00 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 Forbrug interne tilbud Antal borgere 600 Som ovenstående graf viser, er antallet af borgere i Hjørring Kommunes egne tilbud stigende, hvilket stemmer overens med Hjørring Kommunes strategier på handicapområdet. I oktober 2015 er andelen af borgere i interne tilbud således på ca. 81 % svarende til 923 borgere. Det stigende antal borgere har tilsvarende medvirket til, at udgifterne til de interne handicaptilbud har været stigende. Fra januar 2015 til august 2016 er udgifterne steget med ca. 1,1 mio. kr. pr. måned. 17

18 Serviceområde Eksterne tilbud 16,00 Voksen Handicap - Hjørring Kommune Forbrug Eksterne tilbud Eksterne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte og tillægsbevillinger 260 Mio. kr. pr. måned 15,50 15,00 14,50 14,00 13, Antal borgere 13,00 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec Forbrug til eksterne tilbud Antal Borgere Antallet af borgere i eksterne tilbud er faldet med 15 borgere fra januar 2015 til august Dette fald følger Hjørring Kommunes budgetstrategi, og indikerer, at Hjørring Kommune kun visitere borgere til eksterne tilbud, når de har behov for en højt specialiserede indsats. På den baggrund er borgere i eksterne tilbud også relativt dyrere end i interne tilbud. 18

19 Sektor Sikringsområdet Sikringsydelser henhører til det budgetgaranterede område, og har derfor været udeholdt fra reglerne om overførsel af mer-/mindreforbrug mellem årene. (i mio. kr.) Budget 2017 Personlige tillæg 8,8 Boligydelse/ boligsikring 50,4 I alt 59,2 Sektor Socialtilsyn Socialtilsyn Nord finansieres af de kommuner der føres tilsyn i. Området er således budgetneutralt for Hjørring Kommune. 19