Regional Vækstredegørelse 2008

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Regional Vækstredegørelse 2008 Analyserapport [ December 2008]

2 Indhold: RESUMÉ 4 VÆKST OG BALANCE 5 BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE 5 VÆRDISKABELSE OG PRODUKTIVITET 7 REGIONALE VÆKSTKILDER 9 MENNESKELIGE RESSOURCER 9 IVÆRKSÆTTERI 10 VIDENSPREDNING OG -DELING 11 NY TEKNOLOGI 13 TEMAANALYSE: IKT-SEKTOREN I NORDJYLLAND 13 INDLEDNING VÆKST OG BALANCE BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE BEFOLKNING ARBEJDSSTYRKEN BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGEDES INDKOMST VÆRDISKABELSE OG PRODUKTIVITET BRUTTOVÆRDITILVÆKST ERHVERVSBESKÆFTIGELSE PRODUKTIVITET 36 2

3 2 REGIONALE VÆKSTKILDER MENNESKELIGE RESSOURCER RAMMEBETINGELSER PRÆSTATIONER IVÆRKSÆTTERI RAMMEBETINGELSER PRÆSTATIONER VIDENSPREDNING OG -DELING RAMMEBETINGELSER PRÆSTATIONER NY TEKNOLOGI RAMMEBETINGELSER PRÆSTATIONER 64 3 TEMAANALYSE: IKT-SEKTOREN I NORDJYLLAND DEN NORDJYSKE IKT-SEKTOR UDVIKLING I ERHVERVSBESKÆFTIGELSE UDVIKLING I BRUTTOINDKOMST ÆNDRINGER I UDDANNELSESSTRUKTUR SAMMENFATNING NORDJYSKE IKT-KLYNGER TRÅDLØST KOMMUNIKATIONSUDSTYR SUNDHEDSTEKNOLOGI PRINTPLADER 78 BILAG 1: IKT-PARTNERSKAB NORDJYLLAND 80 BILAG 2: EKSEMPLER PÅ IKT-PROJEKTER STØTTET AF VÆKSTFORUM NORDJYLLAND 83 3

4 Resumé Med udgangspunkt i Lov om Erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. I den forbindelse forelægges Regional Vækstredegørelse for Region Nordjylland Redegørelsen giver et detaljeret billede af væksten i regionen og gør status på de lokale rammebetingelser for vækst. Redegørelsen kan læses i forlængelse af Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der belyser udviklingen på tværs af regionerne. Ud over det lovkrav der stilles til overvågningsopgaven, er det hensigten at redegørelsen skal tilvejebringe en detaljeret faktuel viden om udviklingen i de regionale rammevilkår, som dels bidrager til at skabe vækst i erhvervslivet, dels giver bedre forudsætninger for den fortsatte udvikling af Vækstforums strategiske indsatser. Det gælder både i forhold til at bidrage til at skabe balanceret vækst på tværs af regionen og i forhold til at overvåge de faktorer der ligger til grund for væksten de såkaldte vækstkilder. Konkret består redegørelsen af tre dele: 1. Vækst og Balance 2. Regionale Vækstkilder og 3. Temaanalyse af IKT-sektoren i Nordjylland I første del afdækkes den mere overordnede udvikling ud fra en række socioøkonomiske indikatorer som befolkningsudvikling, beskæftigelse og arbejdsmarked. Disse sammenlignes på både egns- og yderområdeniveau, samt i forhold til resten af landet. Hertil er valgt at sammenligne med Region Syddanmark (benchmark). De nordjyske egne i analysen omfatter de statistiske arbejdskraftsoplande Aalborg, Vendsyssel, Thy- Mors og Jammerbugt-Himmerland. Denne del af analysen belyser balancen indenfor regionen. På nedenstående kort er de områder der indgår i analysen illustreret: Derefter præsenteres regionale præstationer, rammebetingelser i forhold til de fire vækstkilder; Menneskelige ressourcer, Iværksætteri, Videnspredning og deling, samt Ny teknologi, som indgår i grundlaget for den regionale erhvervsudviklingsstrategi, i forhold til det nationale og regionale niveau, og inden for tre egne i regionen. Her er taget udgangspunkt i de nordjyske egne fra analysens første del, men af tekniske årsager er Jammerbugt-Himmerland lagt sammen med Aalborg. Endelig præsenteres afslutningsvist en temaanalyse af status og udvikling inden for IKT-sektoren i Region Nordjylland, herunder en beskrivelse af det aktuelle samarbejde via IKT-Partnerskab Nordjylland. 4

5 Vækst og balance I den regionale erhvervsudviklingsstrategi er formuleret en målsætning om at skabe balanceret vækst i regionen, dvs. at bidrage til en udvikling som virker til gavn for indbyggere og erhvervsliv i alle dele af regionen. Til at belyse væksten er udvalgt et antal indikatorer som på bedst mulig vis skal belyse de forskellige sider af væksten. Det gælder på den ene side vækst i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og indkomst og på den anden side udviklingen i værditilvækst, produktivitet og erhvervsbeskæftigelse. Befolkning og arbejdsstyrke Figur A: Udvikling i befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse 1997 til 2007 fordelt på områder i og udenfor Region Nordjylland Befolkning Arbejdsstyrke Beskæftigelse 6% 4% 2% 0% Region Nordjylland Yderområder Resten af landet Region Syddanmark -2% -4% -6% Kilde: Danmarks statistik Region Nordjylland har haft en svagere udvikling i befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigelse sammenlignet med resten af landet og Region Syddanmark. I Nordjyllands yderområder har der endda været tale om et decideret fald. Region Nordjylland har det største rådighedsbeløb pr. familie end nogen anden region. Befolkning Befolkningstallet i Region Nordjylland har i perioden udvist en svag tilbagegang, især grundet et negativt bidrag fra yderområderne, mens Region Syddanmark har oplevet en fremgang på 2 % og resten af landet 4 %. Inden for Nordjylland har tilbagegangen været mest markant i Thy-Mors og i Vendsyssel med fald i befolkningstallet på hhv. 3 og 4 %, hvorimod Aalborg har haft en fremgang på 3 %. Arbejdsstyrken Den svage befolkningsudvikling er primært sket på baggrund af en tilbagegang i arbejdsstyrken specielt i yderområderne - hvilket ikke i nær samme grad har været tilfældet i Region Syddanmark, mens befolkningsudviklingen har været positiv i resten af landet. I yderområderne er der omvendt kommet relativt 5

6 flere personer uden for arbejdsstyrken i forhold til regionen som helhed. I Nordjyllands egne er det specielt i Vendsyssel, at arbejdsstyrken er faldet, mens Thy-Mors er det eneste område, der har haft et fald i personer uden for arbejdsstyrken. I Aalborg er begge grupper steget. Beskæftigelse Beskæftigelsen i Region Nordjylland er ikke steget i nær samme omfang som resten af landet og Region Syddanmark. Hvor regionen i perioden har oplevet en fremgang på beskedne 2 %, er beskæftigelsen i resten af landet vokset med 6 % og i Region Syddanmark med 3 %, mens yderområderne har oplevet et direkte fald i beskæftigelsen på 2 %. Der er klare variationer indenfor regionen, med en fremgang i Aalborg og en mindre tilbagegang i Vendsyssel. Den beskedne beskæftigelsesfremgang i Region Nordjylland er især en konsekvens af en tilbagegang i antallet af beskæftigede med en ufaglært baggrund. Det øvrige land har samtidig oplevet en relativ større fremgang i antallet med en videregående uddannelse. I regionens yderområder har faldet i antallet af ufaglærte været mere markant end i resten af regionen og stigningen i de beskæftigede med en videregående uddannelse svagere. I Aalborg minder udviklingen om den, der har fundet sted i det øvrige land med en markant stigning i beskæftigede med en videregående uddannelse. I Jammerbugt-Himmerland har der været en forholdsvist stor tilgang af beskæftigede med en erhvervsfaglig baggrund, mens Thy-Mors og Vendsyssel primært adskiller sig fra regionsgennemsnittet ved en relativt lavere vækst i de videregående uddannelser. Beskæftigedes indkomst Den disponible indkomst pr. gennemsnitsfamilie i Region Nordjylland er ca. 10 % lavere end i hele landet og omtrent 3 % lavere i forhold til Region Syddanmark. Til gengæld er rådighedsbeløbet for en gennemsnitsfamilie i Nordjylland interessant nok højere end i nogen af de øvrige regioner. Mere specifikt ligger det på et niveau, der er omtrent 13 % højere end resten af landet og ca. 2 % højere end i Region Syddanmark. I Region Nordjylland er der interne forskelle, idet den disponible indkomst er en smule højere i regionen som helhed end i yderområderne, men til gengæld er rådighedsbeløbet i yderområderne højere primært på grund af lavere huspriser. Rådighedsbeløbet er højst i Jammerbugt-Himmerland og Vendsyssel, mens den er lavest i Aalborg og Thy-Mors: Figur B: Disponibel indkomst og rådighedsbeløb for en gennemsnitsfamilie 2006 fordelt på nordjyske delområder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger *) Tal er baseret på estimater 6

7 Værdiskabelse og produktivitet I det følgende vendes blikket bort fra den mere sociale vinkel af vækstbegrebet og i retning af et virksomheds/arbejdsstedsperspektiv med større fokus på økonomiske indikatorer for udviklingen og skabelsen af merværdi indenfor erhvervslivet i regionen. Figur C: Udvikling i bruttoværditilvækst og produktivitet 1996 til 2006 samt erhvervsbeskæftigelse 1997 til 2007 fordelt på områder i og uden for Region Nordjylland Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger Den økonomiske vækst inden for erhvervslivet i regionen har været stigende over væksten i region Syddanmark, men under niveauet for resten af landet, mens erhvervsbeskæftigelsen ikke er vokset i nær samme grad som i resten af landet. Omvendt har der i Region Nordjylland været en stigning i produktiviteten, som ligger over resten af landet. Bruttoværditilvækst Værditilvæksten i Region Nordjylland på 16 % har været højere end i Region Syddanmark (15 %) men lavere end i resten af landet (21 %). Det er specielt de nordjyske yderområder, der har trukket tallet ned mest markant i Vendsyssel, hvor der næsten har været stagnation set over hele perioden. I Region Nordjylland har udviklingen i produktiviteten pr. medarbejder bidraget langt mere end antallet af beskæftigede til den stigende værditilvækst. I resten af landet har beskæftigelsen derimod bidraget mere til værditilvæksten. I yderområderne har udviklingen i produktiviteten været på niveau med resten af landet, mens en faldende beskæftigelse har påvirket værditilvæksten i negativ retning. Samtidig er det primært en højere vækst i produktiviteten der gør, at Region Nordjylland har en højere bruttoværditilvækst end Region Syddanmark. 7

8 Der er dog også her forskelle inden for de enkelte dele af regionen, idet Vendsyssel som eneste område har oplevet et fald i beskæftigelse og trækker dermed yderområderne i minus. Jammerbugt-Himmerland og Aalborg har begge oplevet en stigning i værditilvæksten som ligger på niveau med stigningen i resten af landet, men hvor antallet af beskæftigede i Aalborg har bidraget væsentligt til denne udvikling, er væksten i Jammerbugt-Himmerland mere en konsekvens af en meget markant stigning i produktiviteten. Erhvervsbeskæftigelse Region Nordjylland har med en vækst på 2 % ikke haft den samme fremgang i erhvervsbeskæftigelse som resten af landet (7 %) og Region Syddanmark (3 %), mens tendensen for de nordjyske yderområder har været negativ (-3 %) igen som en konsekvens af et negativt bidrag fra Vendsyssel 1. Inden for regionen har Aalborg (6 %) og Thy-Mors (4 %) har haft fremgang i perioden på lidt under landsgennemsnittet. Den relativt beskedne fremgang i erhvervsbeskæftigelsen i Region Nordjylland er sket på baggrund af en lille stigning i såvel antallet vidensintensive og ikke-vidensintensive jobs. I yderområderne er situationen den modsatte med et fald indenfor begge typer af beskæftigede mest for gruppen med høj indkomst og viden. Derimod har den mere markante fremgang i resten af landet i højere grad har været udgjort af beskæftigede indenfor vidensintensive jobs. Omvendt er den højere udvikling i erhvervsbeskæftigelsen i Region Syddanmark sammenlignet med Region Nordjylland sket på baggrund af en stigning i beskæftigede med lav viden og indkomst. Der er klare variationer indenfor regionen. Aalborg har oplevet en markant stigning i beskæftigelsen som udelukkende skyldes en vækst indenfor gruppen med høj viden og indkomst, mens de ikkevidensintensive jobfunktioner har været i tilbagegang. I den øvrige del af regionen har udviklingen været anderledes bekymrende, idet den generelle beskæftigelsesfremgang i specielt Jammerbugt-Himmerland og i Thy-Mors er sket i kraft af en omstrukturering med en stigning i jobfunktioner med et lavt vidensindhold og lav merværdi og et fald i beskæftigede med høj merværdiskabelse. Produktivitet Region Nordjylland har haft en produktivitetsvækst (13 %) på højde med resten af landet og over Region Syddanmark (11 %) og samtidig er Region Nordjylland den eneste region uden for Region Hovedstaden, produktiviteten over de sidste år er kommet tættere på det nationale gennemsnit. Vendsyssel har oplevet en mere beskeden udvikling på under halvdelen af væksten i regionen som helhed, mens Jammerbugt-Himmerland med 19 % omvendt har haft en udvikling, der har ligget væsentligt over niveauet i både i Region Nordjylland og resten af landet, mens også Thy-Mors og Aalborg har oplevet en stigning over gennemsnittet for regionen og resten af landet. I skærende kontrast til resten af landet er produktivitetsfremgangen i både Region Nord- og Syddanmark hovedsageligt en konsekvens af, at de eksisterende erhverv/ brancher har øget produktiviteten pr. medarbejder og kun i mindre grad pga. et skift i erhvervsstruktur med en overgang til mere produktive brancher, hvilket især gælder for de nordjyske yderområder 2. Faktisk har der i Vendsyssel ligefrem været et skift mod brancher med lavere produktivitet. 1 Det skal bemærkes, at fordi der ikke forligger data for yderområderne fra det seneste år, hvor der generelt har været betydelig vækst, må det reelle niveau for beskæftigelsen her derfor formodes at være højere. 2 Hovedsageligt pga. stigende produktivitet indenfor landbruget 8

9 Regionale vækstkilder De regionale muligheder for at fremme væksten i befolkning, beskæftigelse, værditilvækst mv. er afhængig af en række underliggende faktorer, der for en stor dels vedkommende kan siges at være forankret i det regionale niveau. OECD m.fl. har i analyser påpeget at regionernes mulighed for at skabe vækst i den globale vidensøkonomi i stigende grad er betinget af tilstedeværelsen af 4 overordnede vækstkilder 3 : 1. Menneskelige ressourcer 2. Iværksætteri 3. Vidensopbygning og deling 4. Adgang til ny teknologi Inden for hver vækstkilde deles de underliggende indikatorer op i rammebetingelser og præstationer. Rammebetingelserne giver et billede på den regionale forudsætning for at præstere indenfor de enkelte vækstkilder, mens den direkte effekt ligger i virksomhedernes præstationer. Eksempelvis er uddannelse af iværksættere en rammebetingelse der skal forbedre den enkelte iværksætters forudsætning for at starte egen virksomhed, mens præstationerne måles i forhold til hvor mange nye virksomheder der rent faktisk etableres og hvor hurtigt de vokser i forhold til antal ansatte og omsætning. I det følgende gives et resume af hvorledes vækstvilkårene i hhv. Region Nordjylland og Region Syddanmark adskiller sig fra resten af landet på baggrund af indikatorerne præsenteret i analysen. Forskelle i vækstvilkår er i nedenstående tabeller illustreret på hovedgruppe-niveau, hvor der for de enkelte vækstkilder er foretaget en samlet vurdering af de indikatorer der ligger inden for den enkelte hovedgruppe. Menneskelige Ressourcer Menneskelige ressourcer kan måske betegnes som den vigtigste af de 4 fire vækstkilder fordi viden og uddannelse er hele grundlaget for at kunne præstere ikke kun her, men også indenfor de øvrige vækstkilder. Med de større og større krav der stilles til arbejdsstyrken er viden og kompetencer således fundamentale dele af rammebetingelserne for at fremme anvendelse af teknologi, innovation, samt iværksætteri inden for regionen. Rammevilkår for menneskelige ressourcer Udbud af uddannelser Udbud af lederuddannelser Samspil ml. uddannelser og erhvervsliv Præstationer for menneskelige ressourcer Befolkningens uddannelsesniveau Medarbejderes kompetenceudvikling Lederes kompetenceudvikling Region Nordjylland Region Syddanmark Tabel A: Rammevilkår og præstationer for vækstkilden Menneskelige Ressourcer opdelt på hovedgrupper. Region Nordjylland og Region Syddanmark er sammenlignet med hele landet. Regionerne er tildelt en farve alt efter hvordan de samlet set præsterer i forhold til landsgennemsnittet på de underliggende indikatorer. En grøn farve indikerer således at regionen præsterer bedre end landsgennemsnittet, en gul farve at der ikke er betydelig forskel - og en rød farve, at regionens præstationer ligger under landsgennemsnittet. 3 OECD (2001): The New Economy: Beyond the Hype: 9

10 Rammevilkår Udbuddet af uddannelser i Region Nordjylland målt på uddannelsespladser er ca. på niveau med landsgennemsnittet dog med lidt færre pladser på videregående uddannelser. I forhold til Region Syddanmark er der dog betydeligt flere pladser på de lange videregående uddannelser. Det regionale uddannelsesudbud må således siges at være forholdsvist godt, hvilket især skyldes et meget stort udbud af uddannelser i Aalborg-Himmerland især inden for de lange videregående uddannelser. I forhold til lederuddannelser vurderer en forholdsvist lille del af regionens virksomheder sammenlignet med landsgennemsnittet at det lokale udbud er tilstrækkeligt højt. I Region Syddanmark er niveauet dog endnu lavere. Specielt i Aalborg-Himmerland har virksomhederne svært ved at få dækket deres behov for kompetenceudvikling af ledere, mens erhvervslivet i de øvrige egne er mere tilfredse med udbuddet. I Region Nordjylland lader uddannelsesinstitutionerne dog til at have et veludbygget samarbejde med erhvervslivet. Det gælder især i forhold til at inddrage erhvervslivet i undervisningen, hvor uddannelsesinstitutionerne i Region Nordjylland præsterer bedre end såvel landsgennemsnittet som Region Syddanmark. Præstationer Det gode udbud af lange videregående uddannelser inden for Region Nordjylland kommer også til udtryk ved et relativt højt uddannelsesniveau, hvor flere af de årige i befolkningen har en lang videregående uddannelse sammenlignet med Region Syddanmark. I forhold til hele landet er der dog lidt færre unge med en lang videregående uddannelse. Inden for Region Nordjylland er uddannelsesniveauet ikke overraskende højest i Aalborg-Himmerland, hvor det ligger over landsgennemsnittet. I forhold til kompetenceudvikling for ansatte, har de ansatte i Region Nordjylland en lidt højere frekvens for deltagelse i efteruddannelse sammenlignet med resten af landet og Region Syddanmark. Inden for regionen er det specielt ansatte i Aalborg-Himmerland der har en meget høj deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, mens Thy-Mors på den anden side halter meget efter. En del af forklaringen på de gode præstationer i forhold til Syddanmark skal sandsynligvis findes i at virksomheder i Nordjylland umiddelbart prioriterer kompetenceudvikling højere således har flere virksomheder i Nordjylland en uddannelsesplan og/eller et uddannelsesbudget for virksomhedens medarbejdere. Når man spørger de lokale virksomhedsledere er udbuddet af lederkompetencer er dog under landsgennemsnittet i såvel Region Nordjylland som Region Syddanmark. I Syddanmark er der imidlertid en mere udbredt kultur for kompetenceudvikling af ledere, end i Region Nordjylland, hvor ledere kun i mindre omfang deltager i kurser mv. specielt i Thy-Mors området. I Aalborg er niveauet dog fuldt ud på højde med Syddanmark. Iværksætteri Iværksætterpræstationer varierer ofte mere mellem regioner i et land, end på tværs af landegrænser, og der er således grund til at tro at gode rammebetingelser for etablering af virksomhed en noget der fastsættes regionalt. På iværksætterområdet har især tre forhold potentielt betydning for etableringen af nye virksomheder og deres vækstbetingelser; iværksætteres kompetencer, udbuddet af iværksætterkapital og den lokale iværksætterkultur. 10

11 Rammevilkår for iværksætteri Iværksætteres kompetencer Iværksætterkapital Iværksætterkultur Præstationer for iværksætteri Start af nye virksomheder Vækst i nye virksomheder Region Nordjylland Region Syddanmark Tabel B: Rammevilkår og præstationer for vækstkilden Iværksætteri opdelt på hovedgrupper Region Nordjylland og Region Syddanmark er sammenlignet med hele landet. Regionerne er tildelt en farve alt efter hvordan de samlet set præsterer i forhold til landsgennemsnittet på de underliggende indikatorer. En grøn farve indikerer således at regionen præsterer bedre end landsgennemsnittet, en gul farve at der ikke er betydelig forskel - og en rød farve, at regionens præstationer ligger under landsgennemsnittet. Rammevilkår I forhold til at fremme etableringen af nye virksomheder er vækstvilkårene ligeledes gode i Nordjylland. Iværksættere i regionen har således et højere formelt uddannelsesniveau end i Region Syddanmark, men har omvendt mindre erfaring. Sammenlignet med hele landet er såvel uddannelses- som erfaringsniveauet dog lavt specielt i kraft af at Hovedstaden adskiller sig markant fra de øvrige regioner. Hvad angår udbuddet af Iværksætterkapital ligger niveauet for venturekapitalinvesteringer (pr. iværksættervirksomhed) markant over niveauet i Region Syddanmark, men en smule lavere end landsgennemsnittet. Medtages øvrige former for risikovillig kapital er investeringsniveauet dog også højere end i landet som helhed. Iværksætterkulturen adskiller sig dog ikke nævneværdigt fra landsgennemsnittet heller ikke inden for nogle af de nordjyske egne Præstationer Etableringsraten (nye virksomheders andel af alle virksomheder) er nogenlunde på linje med landsgennemsnittet og højere end i Region Syddanmark. De nye virksomheder er imidlertid vokset hurtigere i Nordjylland end i landet som helhed, og specielt sammenlignet med nye virksomheder i Region Syddanmark. Det gælder både i forhold til det gennemsnitlige antal (fuldtids-) ansatte inden for virksomhederne, og specielt i forhold til omsætningen pr. iværksættervirksomhed. Lidt overraskende har væksten i nye virksomheder været særlig markant i Vendsyssel, men også i de øvrige nordjyske egne har væksten været på niveau med eller over landsgennemsnittet. Videnspredning og -deling Stigende international konkurrence og en hastigt skiftende forbrugerefterspørgsel stiller store krav til de nordjyske virksomheders konkurrenceevne. Skabelse af merværdi inden for erhvervslivet er derfor i stigende grad betinget af evnen til at udvikle nye produkter, arbejdsprocesser, organisationsformer markedsføringstiltag mv. På det regionale niveau er der en række af rammebetingelser der kan siges at have indflydelse på virksomhedernes evne til at skabe innovationer, - det gælder tilstedeværelsen af en innovativ arbejdsstyrke, en kultur for deling af viden inden for virksomheder, vidensinstitutioner, samt at der investeres i forskning og udvikling. 11

12 Rammevilkår for videnspredning og deling Innovative medarbejdere Investeringer i forskning og udvikling Klyngerelationer ml. virksomheder mv. Præstationer for videnspredning og deling Innovation Region Nordjylland Region Syddanmark Tabel C: Rammevilkår og præstationer for vækstkilden Videnspredning og -deling opdelt på hovedgrupper Region Nordjylland og Region Syddanmark er sammenlignet med hele landet. Regionerne er tildelt en farve alt efter hvordan de samlet set præsterer i forhold til landsgennemsnittet på de underliggende indikatorer. En grøn farve indikerer således at regionen præsterer bedre end landsgennemsnittet, en gul farve at der ikke er betydelig forskel - og en rød farve, at regionens præstationer ligger under landsgennemsnittet. Rammevilkår Kvalifikationsniveauet blandt privatansatte er ikke på niveau med landsgennemsnittet, hvor betydeligt flere personer er beskæftiget med forskning og udvikling og flere privatansatte har en lang videregående uddannelse. Det høje landsgennemsnit skyldes imidlertid, at niveauet i Hovedstaden ligger langt over de øvrige regioner. I Region Nordjylland er kvalifikationsniveauet blandt privatansatte således højere end i Syddanmark specielt i kraft af et højere niveau i Aalborg-Himmerland. Det lokale samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder omkring forskning og udvikling (FoU) er ligeledes veludbygget i Nordjylland - og FoU-samarbejder mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner er mere udbredte inden for regionen end i resten af landet. Virksomhederne i regionen samarbejder dog umiddelbart kun i mindre grad med andre lokale virksomheder omkring innovationsprojekter - sammenlignet med landsgennemsnittet og specielt set i forhold til Region Syddanmark hvor der lader til at være en mere udbredt kultur for samarbejde mellem virksomheder Endelig investerer de nordjyske virksomheder markant færre ressourcer i forskning og udvikling end landsgennemsnittet også sammenlignet med virksomheder i Syddanmark. I forhold til såvel de nordjyske virksomheders investeringer i intern FoU som deres medfinansiering af offentlig FoU er niveauet lavere end i landet som helhed. En del af forklaringen er, de mange små og mellemstore virksomheder i regionen som typisk ikke har et budget for forskning og udvikling. Målt på små og mellemstore virksomheder alene har Region Nordjylland således flere investeringer i FoU pr. virksomhed end nogen af de øvrige regioner udenfor Hovedstaden. Præstationer Innovation er vanskelig at måle kvantitativt og der findes ikke et standardiseret mål for innovationsaktivitet hverken nationalt eller regionalt. Center for Forskningsanalyse (CFA) har dog gennem en årrække foretaget målinger på virksomheders innovationsniveau på regionalt niveau via stikprøver og opdeler innovationer i dels produkt- og procesinnovationer, dels organisations- og markedsføringsinnovation. I forhold til produktog procesinnovation har de nordjyske virksomheder samme aktivitetsniveau som landsgennemsnittet og et højere niveau end virksomheder i Region Syddanmark. De nordjyske virksomheder er dog i mindre grad innovative i forhold til marketing og organisation sammenlignet med både Syddanmark og landsgennemsnittet. En anden måde at måle innovationsaktivitet på er via antal patentansøgninger pr. indbygger. Målt på denne måde ligger Region Nordjylland lidt over Syddanmark, men væsentligt under landsgennemsnittet (igen i kraft af en uforholdsmæssig høj aktivitet i Hovedstaden). 12

13 Ny teknologi At regionens virksomheder har adgang til - og anvender - ny teknologi har stor betydning for mulighederne for at optimere de interne arbejdsgange, nå ud til (nye) markeder og skabe synlighed omkring virksomheden og dens produkter. Særligt informationsteknologien spiller en rolle i denne sammenhæng. En vigtig forudsætning for at integrere ny teknologi i virksomhederne er at de rigtige kompetencer er til rådighed, dels bland arbejdsstyrken generelt, dels på det private marked. Rammevilkår for ny teknologi Teknologikompetencer Præstationer for ny teknologi Anvendelse af ny teknologi i virksomheder Region Nordjylland Region Syddanmark Tabel D: Rammevilkår og præstationer for vækstkilden Ny Teknologi opdelt på hovedgrupper Region Nordjylland og Region Syddanmark er sammenlignet med hele landet Regionerne er tildelt en farve alt efter hvordan de samlet set præsterer i forhold til landsgennemsnittet på de underliggende indikatorer. En grøn farve indikerer således at regionen præsterer bedre end landsgennemsnittet, en gul farve at der ikke er betydelig forskel - og en rød farve, at regionens præstationer ligger under landsgennemsnittet. Rammevilkår I forhold til anvendelse af ny teknologi er regionen lidt dårligere stillet hvad angår IKT-kompetencerne i arbejdsstyrken, sammenlignet med resten af landet, men omvendt lidt bedre end Region Syddanmark. I forhold til udbudet af IKT-kompetencer på det private marked står Region Nordjylland meget stærkt sammenlignet med Syddanmark Præstationer Niveauet for integration af IKT i erhvervslivet er dog på flere områder på niveau med resten af landet og på nogle områder bedre end i Syddanmark. Dog har lidt færre virksomheder i Nordjylland et integreret IKT-system sammenlignet med både landsgennemsnittet og Region Syddanmark, hvilket til dels - kan skyldes de relativt mange mindre virksomheder i Nordjylland. Temaanalyse: IKT-sektoren i Nordjylland Som tillæg til den regionale vækstredegørelse, præsenteres i analyserapporten et indblik i status og udvikling 1997 til 2006 i den nordjyske IKT-sektor som sammenfattes og perspektiveres i det følgende. Hvor beskæftigelsen inden for IKT-sektoren som helhed har været konstant set over hele perioden har sektoren undergået en markant omstrukturering fra ufaglærte arbejdspladser inden for produktion af kommunikationsteknologi i retning af mere vidensintensive arbejdspladser fortrinsvist inden for IKTserviceerhvervene men også i forhold til mange af de tilbageværende arbejdspladser inden for fremstillingsindustri. 13

14 Figur D: Fordeling af beskæftigede inden for IKT-sektoren i Region Nordjylland fordelt på brancher, 1997 og 2006 Kilde: Danmarks Statistik For at forstå udviklingen i beskæftigelsen, bruttoindkomsten og uddannelsesstrukturen er det nødvendigt at drage en række paralleller til den senere historiske udvikling. Her ligger en stor del af forklaringen med lukningen af Flextronics (det oprindelige Dancall) og flytningen af udviklingsafdelingen fra Pandrup til Nørresundby i form af Siemens-mobile. I den forbindelse mistede mange ikke bare ufaglærte produktionsarbejdere men også en del teknikere og elektronikingeniører deres arbejdsplads i Pandrup. Det skal dog understreges at der trods den markante tilbagegang stadig er relativt mange beskæftigede inden for især udvikling af kommunikationsudstyr. Mens mobilbranchen tidligere var domineret af relativt store virksomheder, som arbejdede med såvel produktion som udvikling af mobiltelefoner, er branchen nu præget af en bredere palet af relativt mindre og mere vidensintensive virksomheder, som bringer den regionale kompetence inden for kommunikationsteknologi i spil inden for et bredere udsnit af erhvervslivet. Den tilbageværende del af branchen har således også en relativt høj værdiskabelse pr medarbejder. IKT-service og konsulentvirksomhed er vokset markant specielt i Aalborg. Branchen er sammensat af et bredt udsnit af virksomheder inden for ofte temmelig forskellige erhverv, hvoraf nogle leverer IKT-services til et bredt udsnit af det lokale erhvervsliv, mens andre eksempelvis udvikler logistiksystemer der sælges og implementeres i virksomheder over hele verden. Nogle brancher indenfor IKT-service, kan ligeså vel som fremstillingserhvervene danne grundlag for nye IKT-klynger. Med IKT Partnerskab Nordjylland er der etableret et regionalt samarbejde som støtter op omkring de forskellige dele af IKT- sektoren. IKT Partnerskabets strategiske ramme er blevet adopteret af Vækstforum som grundlag for Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi og IKT Partnerskab Nordjylland har indgået et strategisk partnerskab med Vækstforum, som betyder, at alle ansøgninger og initiativer på IKT-området kommer til høring hos partnerskabet. Blandt de initiativer der har opnået støtte af Vækstforum er; Center for Indlejrede Software Systemer (CISS), SmartCityDK, Xhauz og Udvikling af en regional klynge for de kreative erhverv og oplevelsesøkonomi i Nordjylland. 14

15 Indledning Med udgangspunkt i Lov om Erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale vækstvilkår. Nærværende Regionale Vækstredegørelse for Region Nordjylland 2008 har til hensigt at give et detaljeret billede af væksten i regionen og gøre status på de lokale rammebetingelser for vækst i regionen. Redegørelsen kan læses i forlængelse af Regionalpolitisk vækstredegørelse 2008 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet 4, der belyser udviklingen på tværs af regionerne. Der er desuden i tillæg til denne redegørelse udarbejdet en sammenfatningsrapport indeholdende tværgående konklusioner for de enkelte egne og områder der analyseres i indeværende redegørelse. Ud over det lovkrav der stilles til overvågningsopgaven, er det hensigten at den skal tilvejebringe en detaljeret faktuel viden om udviklingen i de regionale rammevilkår som bidrager til at skabe vækst i erhvervslivet og samtidig de bedst mulige forudsætninger for den fortsatte udvikling af Vækstforums strategiske indsatser. Det er både i forhold til at bidrage til at skabe balanceret vækst på tværs af regionen og i forhold til at overvåge de faktorer der ligger til grund for væksten de såkaldte vækstkilder. For at skabe den bedst mulige forankring af overvågningsopgaven indenfor rammerne af erhvervsudviklingsstrategien, tager overvågningen udgangspunkt i den overordnede struktur for strategien - bygningen. I figur 1.a er vist en simpel version af strukturen indenfor bygningen: Øverst optræder den overordnede vision omkring Nordjylland i vækst og balance. Realiseringen af visionen er betinget af de regionale præstationer inden for de 4 vækstkilder 5, som, af Vækstforum, stimuleres via en målrettet indsats indenfor 7 strategisk udvalgte indsatsområder. Endelig er det i strategien og handlingsplanen beskrevet hvordan indsatsområderne påvirkes gennem en række projekter og initiativer. Redegørelsens rammeforståelse af erhvervsfremmeindsatsen a) Bygningen b) Model for overvågning NORDJYLLAND I VÆKST OG BALANCE DE 4 VÆKSTKILDER VÆKST I REGION NORDJYLLAND PRÆSTATIONER FOR VÆKSTKILDER I N D S A T S RAMMEBETINGELSER F. VÆKSTKILDER O M R Å D E R INDSATSOMRÅDER STRATEGI OG HANDLINGSPLAN VÆKSTFORUMS INITIATIVER Den samme forståelse af erhvervsfremmeindsatsen ligger til grund for opbygningen af overvågningsmodellen illustreret i figur 1.b. Pilene viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i påvirkningen af erhvervsudviklingen: Udgangspunktet for indsatsen er de initiativer (projekter, partnerskaber mv.), som iværk- 4 Se: 5 OECD m.fl. har påpeget at regionernes mulighed for at skabe vækst i den globale vidensøkonomi i stigende grad er betinget af tilstedeværelsen af 4 overordnede vækstkilder ; 1) menneskelige ressourcer, 2) vidensopbygning og deling, 3) adgang til ny teknologi og 4) iværksætteri. 15

16 sættes i forlængelse af erhvervsudviklingsstrategien med henblik på at fremme et af strategiens indsatsområder. Der vil ikke i denne redegørelse ske en opfølgning på målsætningen indenfor de enkelte indsatsområder i den regionale erhvervsudviklingsstrategi eller initiativer som er iværksat i forlængelse heraf. Tilgængelige data er dateret inden strategien trådte i kraft og en monitorering af udviklingen indenfor de strategiske indsatser giver derfor kun begrænset mening. De indikatorer der beskrives i indeværende redegørelse vil i bedste fald være dateret pr. november 2006, og beskriver således situation eller udviklingen op til etableringen af regionerne og lanceringen af den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Indeværende redegørelse vil således være koncentreret omkring overvågning på de tre øverste niveauer i figur 1b. Hvor redegørelsen ikke kan anvendes til at følge op på konkrete indsatser indenfor strategien, giver den imidlertid en form for nulpunktsmåling som kommende redegørelser kan holdes op imod. Konkret består redegørelsen af tre dele; 1) Vækst og Balance (øverste niveau i figur b), Regionale Vækstkilder (2. and 3. øverste niveau i figur b) og 3) Temaanalyse af IKT-sektoren i Nordjylland. I første del afdækkes den mere overordnede udvikling ud fra en række socioøkonomiske indikatorer som befolkningsudvikling, beskæftigelse og arbejdsmarked, suppleret med tal for den erhvervsmæssige værdiskabelse og produktivitet. Disse sammenlignes på både egns- og yderområdeniveau, samt i forhold til resten af landet. Denne del af analysen skal således belyse, hvorvidt der sker en balanceret udvikling indenfor regionen. Derefter præsenteres regionale præstationer, rammebetingelser i forhold til de fire vækstkilder; Menneskelige ressourcer, Iværksætteri, Videnspredning og deling, samt Ny teknologi, som indgår i grundlaget for den regionale erhvervsudviklingsstrategi - i forhold til det nationale og regionale niveau og inden for tre egne i regionen. Endelig præsenteres afslutningsvist en temanalyse af status og udvikling inden for IKT-sektoren i Region Nordjylland, herunder en beskrivelse af det aktuelle samarbejde via IKT-Partnerskab Nordjylland. 16

17 1. Vækst og balance I den regionale erhvervsudviklingsstrategi er formuleret en målsætning om at skabe balanceret vækst i regionen, dvs. at bidrage til en udvikling, som virker til gavn for indbyggere og erhvervsliv i alle dele af regionen. Hvad der ligger bag begrebet vækst varierer naturligvis alt efter hvem der oplever væksten, - for en kommune kan vækst opleves som en stigning i befolkning eller beskæftigelsen, - for virksomheden defineres vækst som eksempelvis øget produktivitet og generering af overskud, mens den enkelte borger fx opfatter en stigning i den personlige indkomst som vækst. Der er med andre ord mange forskellige vinkler på at skabe en balanceret vækst for erhvervsudviklingsstrategiens forskellige målgrupper i regionen. Mellem de forskellige interessenter i regionen kan der således siges at være betydelige forskelle i incitament til at fremme de enkelte indikatorer, der samtidig er indbyrdes afhængige. Eksempelvis har virksomhederne i regionen (i modsætning til offentlige myndigheder) som udgangspunkt ingen interesse i at bidrage til øget beskæftigelse, men en vækst i beskæftigelse vil oftest være en naturlig følgevirkning af en stigende økonomisk aktivitet i virksomhederne. Der er i den forbindelse udvalgt et antal indikatorer, som på bedst mulig vis skal belyse de forskellige sider af væksten. Det gælder på den ene side vækst i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og indkomst og på den anden side udviklingen i værditilvækst, produktivitet og erhvervsbeskæftigelse. Mange af indikatorerne er desuden afhængige på en mere direkte måde. Arbejdsstyrken udgør en delmængde af befolkningen, mens beskæftigelsen igen er en del af arbejdsstyrken. Denne del af analysen har derfor en kronologisk opbygning, hvor der tages udgangspunkt i et overordnet niveau, som gradvist brydes ned i mindre dele. Baggrunden for denne fremgangsmåde er at en given udvikling næsten altid har to forskellige sider, hvor den ene ofte opleves som positiv og den anden som mere negativ. Eksempelvis kan væksten i befolkningen illustreres som summen af væksten af personer både inden for og uden for arbejdsstyrken, mens en vækst i arbejdsstyrken består af såvel en stigning i antallet af beskæftigede og ledige. For at give et mere kvalitativt billede af, hvad der ligger bag væksten er det således hensigten at belyse hvor meget de enkelte faktorer hver især har bidraget til udviklingen. For at give et indtryk af hvorvidt der sker en balanceret vækst i alle dele af regionen, analyseres udviklingen både i forhold til de yderområder som har særlig prioritet i fordelingen af midler fra EU's social- og regionalfonde frem til 2013 og i forhold til de enkelte egne inden for regionen Vendsyssel, Thy-Mors, Jammerbugt- Himmerland og Aalborg 6. For en sammenligning af indikatorerne regionerne imellem henvises til Økonomiog Erhvervsministeriets regionalpolitiske vækstredegørelse fra På nedenstående kort er henholdsvis yderområderne og de fire egne vist. Yderområderne kan desuden opdeles i rene yderområder og overgangsområder som er gamle Mål 2-kommuner fra perioden I definitionen af egne er taget udgangspunkt i Erhvervs- og Byggestyrelsens opdeling af Danmark i 27 del-regioner, heraf 3 nordjyske: Vendsyssel, Thy-Mors samt Jammerbugt-Himmerland-Aalborg. Områderne er dannet ud fra statistik på pendling mellem nye kommuner og beskriver dermed i en vis forstand de nordjyske pendlingsoplande. I det følgende er der desuden foretaget en yderligere opdeling af del-regionen Jammerbugt-Himmerland-Aalborg, således at Aalborg kommune beskrives adskilt fra de øvrige dele af oplandet, og regionen er derfor her opdelt i 4 egne. De 4 egne er desuden i en vis udstrækning sammenlignelige med egnene beskrevet i den regionale erhvervsudviklingsstrategi fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (Se note 1). Under afsnittene der omhandler vækstkilder tages der dog af datahensyn igen udgangspunkt i de førnævnte 3 egne - Vendsyssel, Thy-Mors samt Jammerbugt-Himmerland-Aalborg, hvor sidstnævnte blot betegnes som Himmerland-Aalborg. 17

18 Opgørelsen af tal for befolkning, beskæftigelse mv. i yderområderne er af tekniske årsager sket ved en sammenlægning af gamle kommuner. Det giver en mindre fejlmargin da små dele af de tidligere kommuner Mariager og Ålestrup efter kommunalreformen er placeret udenfor regionen. Figur 1.1: Yderområder og egne i Region Nordjylland Af samme årsag er der ikke tilgængelige opgørelser for yderområderne i perioden efter kommunalreformen dvs. i 2007 (i kommende vækstredegørelser vil det dog være muligt at genskabe de gamle kommuner, så det også i fremtiden vil være muligt at give et aktuelt billede af situationen i regionens yderområder). Som udgangspunkt for sammenligning af udviklingen på tværs af områder og egne anvendes to forskellige sammenligningsgrundlag som disse holdes op imod. På den ene side sammenholdes udvikling og præstationer inden for områderne med resten af landet, på den anden side holdes de op imod en mere direkte sammenlignelig region - Region Syddanmark. Med godt halvdelen af befolkningen bosiddende i yderområderne må Region Nordjylland betegnes som en udkantsregion. Denne status bør imidlertid ikke give anledning til bekymring. Den amerikanske professor Paul Krugman, som netop har modtaget Nobelprisen i økonomi, har længe forsket i relationer mellem centerog periferi og lokalisering af økonomisk aktivitet. De to niveauer eksister i kraft af hinanden, men hvor centeret er det økonomiske kraftcenter er væksten i periferien oftest naturligt - lavere. Overført til danske forhold betyder det at hovedstaden spiller den dominerende rolle som center for investeringer mv., mens Region Nordjylland i kraft af sin placering optræder som udkantsregion. Ligger præstationerne indenfor Region Nordjylland i nærheden af niveauet i resten af landet, er det således at opfatte som relativt positivt. 7 Det giver således - på mange punkter - bedre mening at anvende Region Syddanmark som sammenligningsgrundlag, - dels i kraft af placering fra centeret (Hovedstaden) dels i kraft af regionen størrelse målt på indbyggertal. Det tidsperspektiv der er valgt til at illustrere udviklingen spænder fra 1997 til 2007 (for nogle indikatorer kun til 2006, hvor seneste opgørelse er fundet sted). Perioden er velegnet til analyse af den historiske udvikling fordi den spænder over en periode fra en højkonjunktur til den næste højkonjunktur og er således til en vis 7 Argumentet kan ligeledes overføres til Region Nordjylland internt, hvor Aalborg må betegnes som center og de nordjyske yderområder som periferien. 18

19 grad renset for den del af udviklingen, der kan tilskrives udsving i mere overordnede økonomiske strukturer. I den følgende analyse tages udgangspunkt i først udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke, beskæftigelse og indkomst. Herefter analyseres væksten i værdiskabelse, produktivitet og overskud i regionens virksomheder. 1.1 Befolkning og arbejdsstyrke I dette afsnit præsenteres et sæt af indikatorer for vækst som tager udgangspunkt i udviklingen set ud fra et bopælsperspektiv, hvilket eksempelvis gælder vækst i befolkning arbejdsstyrke og indkomst. Den mere erhvervsrettede dimension af væksten behandles i det efterfølgende afsnit Befolkning En af de mest anvendte indikatorer til at beskrive, om et område (by, landområde, kommune osv.) er i vækst, er udviklingen i befolkningen, hvilket omfatter samtlige indbyggere, det vil sige personer med bopæl i området. Befolkningsudviklingen kan således betragtes som en indikator for et givet områdes attraktivitet i forhold bosætning, men er som vi skal se senere - ikke i sig selv nødvendigvis en indikator for en positiv socioøkonomisk udvikling. Nedenstående tabel viser udviklingen i befolkningstallet fra 1997 til Som det fremgår, har der i Region Nordjylland været stagnation i indbyggertallet set over hele perioden, mens Region Syddanmark har oplevet en fremgang på 2 % og resten af landet en vækst på 4 %. Det nordjyske befolkningstal toppede imidlertid i 2002, og den efterfølgende periode frem til 2007 har således været præget af tilbagegang. I regionens yderområder har der gennem hele perioden været en tilbagegang på samlet set 2 %. Tabel 1.1: Udvikling i befolkning 1997 til 2007 fordelt på områder i og udenfor Region Nordjylland % Region Nordjylland % - heraf yderområder % Resten af landet % Region Syddanmark % Vendsyssel % Thy-Mors % Jammerbugt-Himmerland % Aalborg % Kilde: Danmarks Statistik Tilbagegangen har været mest markant i Vendsyssel og i Thy-Mors med fald i befolkningstallet på hhv. 3 og 4 %, hvilket har fundet sted over hele perioden. Omvendt har Aalborg haft en stabil fremgang på 3 %, mens 8 Incitamentstrukturen for erhvervslivet er ofte anderledes end for offentlige myndigheder og borgere i regionen. Eksempelvis kan et vist niveau af ledighed være en fordel for erhvervslivets muligheder for at rekruttere arbejdskraft, mens den opfattes negativt i den generelle befolkning. 19

20 indbyggertallet i Jammerbugt-Himmerland toppede i 2003 og er faldet de seneste år og således er stort set uændret set over hele perioden. Befolkningsudviklingen har således i alle områder af regionen været lavere end gennemsnittet for resten af landet og flere steder endda faldende. Samtidig overgås alle områder af Region Syddanmark på nær Aalborg. Flytteanalyse Region Nordjylland fra 2008 udarbejdet i forlængelse af Landdistriktsredegørelsen 2008 viser, at en væsentlig del af årsagen til den relativt ugunstige udvikling skal findes i en betydelig større fraflytning end tilflytning til/fra de øvrige regioner. Det er specielt Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der tiltrækker borgere fra Region Nordjylland og specielt i forhold til de unge årige og de årige. For de årige sker tiltrækningen meget entydigt mod de større byer Århus og det centrale København. For aldersgruppen af årige er billedet mere nuanceret, mens udvandringen til hovedstaden viser samme billede som for de årige, dvs. mod København, men i forhold til Region Midtjylland er udvandringen for de årige rettet mod kommunerne uden for Århus. Meget kunne tyde på, at tendensen peger i retning af, at udvandringen mod de større byer finder sted i forbindelse med start af uddannelse og start af karriere efter endt uddannelse. Det vil dog kræve yderligere analyser at foretage en mere tilbundsgående afdækning af de bagvedliggende årsager til udviklingen. Bag om befolkningsudviklingen En positiv befolkningsudvikling er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kommunen eller regionen forbedrer sit grundlag for at skabe en positiv social og økonomisk udvikling - det er i den forbindelse interessant at se om udviklingen har fundet sted indenfor eller udenfor arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken udgør det kortsigtede grundlag for at skabe vækst i beskæftigelse og indkomst og udgør samtidig i vid udstrækning beskatningsgrundlaget for kommunerne. Omvendt udgør personer udenfor arbejdsstyrken kun en lille del af beskatningsgrundlaget men en stor del af udgifterne til offentlige institutioner. I nedenstående figur er udviklingen i befolkningen illustreret som en konsekvens af dels en ændring i personer i arbejdsstyrken (blå søjle) og dels en ændring i personer udenfor arbejdsstyrken (grøn søjle). Den samlede befolkningsudvikling er således summen af begge søjler. Figur 1.2: Udvikling i befolkning 1997 til 2007, i fordelt på ændringer i personer i og udenfor arbejdsstyrken Ændring i personer i arbejdsstyrken Ændring i personer udenfor arbejdsstyrken Region Nordjylland - heraf yderområder Resten af landet Region Syddanmark Vendsyssel Thy-Mors Jammerbugt-Himmerland Aalborg -5% -4% -3% -2% -1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 20

21 Kilde: Danmarks Statistik Som det ses af figuren har Region Nordjylland i perioden været præget af en mindre tilbagegang i personer i arbejdsstyrken, mens antallet af personer udenfor arbejdsstyrken omvendt har bidraget positivt til befolkningsudviklingen. Yderområderne har oplevet et meget mere markant fald i personer i arbejdsstyrken end regionen som helhed. I Region Syddanmark er befolkningsvæksten derimod udelukkende sket på baggrund af en stigning i personer udenfor arbejdsstyrken. I resten af landet er begge befolkningsgrupper steget dog mest markant for personer udenfor arbejdsstyrken. Rettes blikket mod de forskellige nordjyske egne er antallet af personer i arbejdsstyrken faldet mest i Vendsyssel hvor der desuden har været en svag stigning i antallet af personer udenfor arbejdsstyrken og dermed er andelen af befolkningen til rådighed for arbejdsmarkedet faldet betydeligt. Samme tendens præger Jammerbugt-Himmerland dog i væsentligt mindre grad. I Thy-Mors har tilbagegangen gjort sig gældende for både de erhvervsaktive og personer udenfor arbejdsmarkedet. Aalborg har oplevet en udvikling nogenlunde svarende til resten af landet - befolkningsudvikling har været lidt lavere, men til gengæld med en større fremgang i personer i arbejdsstyrken. Implikationerne af den relativt negative udvikling i befolkningen inden for regionen - når der ses bort fra Aalborg - bliver således forstærket af, at den hovedsageligt er sket på baggrund af en faldende arbejdsstyrke. Den relativt svage befolkningsudvikling tegner således til at blive en af de væsentligste udfordringer i Region Nordjylland specielt hvad angår den del af befolkning, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med baggrund i udviklingen inden for de senere år, tegnes i det følgende et forsigtigt billede af, hvorledes udviklingen forventes at forløbe over den kommende årrække. Fremskrivning af befolkningsudviklingen Det er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed at forudsige udviklingen i befolkningen, da den er betinget en lang række forhold, som fertilitet, dødelighed, til- og fraflytning samt ind- og udvandring, som hver især påvirkes af mange forskellige faktorer. Den metode der anvendes i det følgende tager afsæt i aldersgruppen mellem 16 og 66 år, da det er denne gruppe, der almindeligvis anvendes til at afspejle befolkningen i den arbejdsdygtige alder og derfor har en mere direkte indflydelse på udviklingen i erhvervslivet. Fordi der tages udgangspunkt i de 16 til 66-årige og ikke hele befolkningen, mindskes desuden lidt af usikkerheden ved fremskrivningen, fordi den del af befolkningen, der vil indgå i aldersgruppen frem til 2024 i dag allerede er født. Antagelser vedrørende fertiliteten vil således reelt først herefter bidrage til usikkerheden. Som det fremgår af nedenstående figur 1.3 peger udviklingen i retning af et fald i personer i aldersgruppen 16 til 66 år både i og uden for Region Nordjylland. Hvor faldet i resten af landet kun forventes at være på ca. 2½ %, er der imidlertid tale om en meget markant tilbagegang på ca. 11 % i Region Nordjylland fra personer i 2008 til i Perspektiverne ser imidlertid mest bekymrende ud i regionens yderområder, hvor tilbagegangen frem mod 2030 forventes at ligge tæt på 15 %. I region Syddanmark forventes ikke en nær så markant tilbagegang kun omkring 5 %. 21

22 Figur 1.3: Fremskrivning af befolkningen år, fra 2008 (indeks 100) til 2030 fordelt på områder i og udenfor regionen 105 Region Nordjylland Yderområder Region Syddanmark Resten af landet Indeks Kilde: Danmarks Statistik Note: Da fremskrivningen foretages på baggrund af nye kommunegrænser efter 2007, er kun de rene yderområdekommuner med i illustrationen af yderområderne. Metode: Den aldersbaserede fremskrivning af befolkningstallet bygger på en række forudsætninger, der vedrører bevægelser i befolkningen i de enkelte kommuner. Det gælder fertiliteten, dødeligheden, tilflytninger og fraflytninger, hvor der tages udgangspunkt i en videreførelse af de seneste års udvikling. En uddybende dokumentation af metoden bag fremskrivningen kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: Udviklingen skal desuden ses i lyset af, at der i samtlige regioner forventes en stigning i det samlede befolkningstal (i modsætning til blot de årige som i figuren ovenfor) frem mod 2030 dog kun på et par procent i Region Nordjylland, og der forventes således en ret markant stigning i den del af befolkningen der er udenfor den arbejdsdygtige alder. I nedenstående figur 1.4 er fremskrivningen illustreret på baggrund af de fire nordjyske egne, der indgår i analysen. som det fremgår, er der også indbyrdes i regionen betydelige variationer i udviklingsperspektiverne. 22

23 Figur 1.4: Fremskrivning af befolkningen år, fra 2008 (indeks 100) til 2030 fordelt på egne i regionen 105 Vendsyssel Thy-Mors Aalborg Jammerbugt-Himmerland Indeks Kilde: Danmarks Statistik Metode: Se figur 1.3. Udviklingen i Aalborg adskiller sig meget positivt fra de øvrige egne ved, at der forventes en stigning i befolkningen år i de kommende 4-5 år, som derefter forventes at falde relativt svagt. Således vil der først efter 2025 være tale om et fald i forhold til 2008 niveau og samlet set et fald på bare 2 % frem mod I resten af regionen forventes en markant anderledes udvikling med fald på 13 % i Jammerbugt-Himmerland, 15 % i Vendsyssel og hele 18 % i Thy-Mors. Demografisk er Aalborg således umiddelbart langt bedre stærkere rustet til at imødegå en af de helt store udfordringer i fremtiden den tiltagende aldring af befolkningen og den heraf følgende mangel på arbejdskraft Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken beskriver den del af befolkningen som er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket vil sige personer som enten er i beskæftigelse eller ledige. Arbejdsstyrkens udvikling er en vigtig indikator for vækst, da det er indenfor denne befolkningsgruppe, at mulighederne for på kort sigt at forbedre velstanden i befolkningen enten gennem øget beskæftigelse eller indkomst er til stede. Desuden er det den befolkningsgruppe, der udgør størstedelen af indkomstgrundlaget i kommunerne. I den følgende beskrivelse er hele arbejdsstyrken medtaget i analysen og ikke kun de årige, som det ofte er tilfældet. Aldringen af arbejdsstyrken er for tiden et af de mest omtalte socioøkonomiske problemer på landsplan. Problemet skyldes grundlæggende, at de årgange som forlader arbejdsmarkedet er væsentligt større end de der kommer ind. På trods af dette har der på landsplan været en svagt positiv udvikling i arbejdsstyrken 23

24 , hvilket skyldes at det er lykkedes at udsætte alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og få nye grupper ind på arbejdsmarkedet som før stod udenfor. Tabel 1.2: Udvikling i arbejdsstyrke 1997 til 2007 fordelt på områder i og udenfor Region Nordjylland % Region Nordjylland % - heraf yderområder % Resten af landet % Region Syddanmark % Vendsyssel % Thy-Mors % Jammerbugt-Himmerland % Aalborg % Kilde: Danmarks Statistik I modsætning til resten af landet er arbejdsstyrken faldet i Region Nordjylland med 2 %, mens den i Region Syddanmark er uændret. Det er især de nordjyske yderområder, herunder specielt Vendsyssel, der har bidraget negativt til udviklingen med tilbagegang på hhv. 5 og 6 %, og eneste egn i Nordjylland med vækst i arbejdsstyrken er således Aalborg. Udviklingen i arbejdsstyrken følger nogenlunde samme tendens som den generelle befolkningsudvikling. Det er dog værd at bemærke, at faldet i befolkningen alle steder har været mindre markant end tilbagegangen i arbejdsstyrken navnlig i Vendsyssel, og således falder den andel af den samlede befolkning som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Samme tendens gør sig gældende i Region Syddanmark. Ligesom det var tilfældet for befolkningsudviklingen har Vendsyssel og Thy-Mors udvist støt faldende tendens i arbejdsstyrken gennem det meste af perioden, en udvikling der dog er vendt i det seneste år. Jammerbugt-Himmerland nåede sit højdepunkt for arbejdsstyrken i 2001 og er siden faldet stabilt. Omvendt har arbejdsstyrken i Aalborg været faldende frem 2003, men er steget mærkbart de seneste par år. Bag om udviklingen i arbejdsstyrken Det har naturligvis stor betydning for regionen eller den enkelte kommune om en eventuel vækst i arbejdsstyrken er sket gennem stigende beskæftigelse eller stigende ledighed. Generelt kunne man forvente, at en stigning i beskæftigelsen måtte modsvares af et nogenlunde tilsvarende fald i ledigheden, men som det kan aflæses af nedenstående figur er det langt fra tilfældet. I figuren nedenfor er udviklingen i arbejdsstyrken afbilledet som en ændring i antal beskæftigede (blå søjler) og antal ledige (grønne søjler). 24

25 Figur 1.5: Udvikling i arbejdsstyrken 1997 til 2007, fordelt på ændringer i beskæftigede og ledige Ændring i beskæftigede Ændring i ledige Region Nordjylland - heraf yderområder Resten af landet Region Syddanmark Vendsyssel Thy-Mors Jammerbugt-Himmerland Aalborg -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% 8% Kilde: Danmarks Statistik I Regionen som helhed er faldet i arbejdsstyrken fortrinsvist begrundet i et fald i antallet af ledige, der ikke opvejes af stigningen i beskæftigelsen. Denne udvikling er i modsætning til resten af landet, hvor stigningen i beskæftigelsen er større end faldet i ledigheden. Yderområderne har haft den relativt største nedgang i antallet af beskæftigede parallelt med et tilsvarende fald i antallet af ledige. Antallet af ledige er faldet mest markant i Vendsyssel, som dog også har oplevet et fald i de beskæftigede. Omvendt er fremgangen i arbejdsstyrken i Aalborg begrundet i en stor fremgang i beskæftigelsen. I Region Syddanmark er den beskedne udvikling i arbejdsstyrken begrundet i, at stigningen i beskæftigelsen modsvares af et tilsvarende fald i ledigheden. Når man ser på udviklingen i arbejdsstyrkens sammensætning er det således kun Aalborg der har en udvikling der minder om resten af landet. Faldet i ledigheden har været meget markant i alle områder men er ikke fulgt op af en tilsvarende stigning i beskæftigelsen, som i yderområderne har været direkte faldende. Årsagen kan være en udflytning af beskæftigede fra regionen eller at mange ledige forlader arbejdsstyrken typisk når de når pensionsalderen. Under alle omstændigheder er udviklingen uheldig Beskæftigelse Beskæftigelsen består populært sagt af personer der er i arbejde, enten som ansatte, som selvstændige eller som medarbejdende ægtefælle. Statistikken omfatter alle personer indenfor de tre grupper og der er derfor ikke omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede. Beskæftigelsen opgøres på to måder på hhv. bopæl og på arbejdssted (erhvervsbeskæftigelsen). I indeværende afsnit vil beskæftigelsesudviklingen blive beskrevet ud fra en bopælsvinkel, men senere i redegørelsen inddrages også erhvervsbeskæftigelsen. 9 På bopæl er udviklingen i beskæftigelsen en velegnet målestok for den sociale velstandsudvikling i befolkningen. 9 At der ikke er fuld overensstemmelse mellem beskæftigelsen på bopæl og arbejdssted, skyldes naturligvis den pendling der finder sted ind og ud af områderne i analysen. 25

26 Her er beskæftigelsen i Region Nordjylland ikke steget i nær samme omfang som resten af landet, som det også fremgår af nedenstående tabel. Hvor regionen i perioden har oplevet en fremgang på beskedne 2 %, er beskæftigelsen i resten af landet vokset med 6 % og i Region Syddanmark med 3 %, mens yderområderne har oplevet et direkte fald i beskæftigelsen på 2 %. Tabel 1.3: Udvikling i beskæftigede (bopæl) 1997 til 2007 fordelt på områder i og udenfor Region Nordjylland % Region Nordjylland % - heraf yderområder % Resten af landet % Region Syddanmark % Vendsyssel % Thy-Mors % Jammerbugt-Himmerland % Aalborg % Kilde: Danmarks Statistik Der er klare variationer indenfor regionen, med en fremgang i Aalborg der svarer til resten af landet, mens der i Vendsyssel har været en mindre tilbagegang. I resten af landet er beskæftigelsen vokset nogenlunde stabilt over perioden og når således sit højdepunkt i Det samme gør sig gældende for Aalborg, men i regionen som helhed, i yderområderne - og i alle egne af regionen undtagen Aalborg har beskæftigelsen nået sit højdepunkt omkring 1999 eller Bag om beskæftigelsesudviklingen Selv om en vækst i beskæftigelsen alt andet lige kan betragtes som positiv for et områdes socioøkonomiske udvikling, kan nogen grupper af beskæftigede siges at have en mere positiv indflydelse end andre. I figuren nedenfor er udviklingen i beskæftigelsen illustreret som en funktion af væksten i beskæftigede med videregående uddannelse (lyseblå søjle), med en erhvervsfaglig uddannelse (grøn søjle) og ufaglærte (mørkeblå søjle). 26

27 Figur 1.6: Udvikling i beskæftigede 1997 til 2007, i fordelt på uddannelsesgrupper Videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Ufaglærte/uoplyst Region Nordjylland - heraf yderområder Resten af landet Region Syddanmark Vensyssel Thy-Mors Himmerland-Jammerbugt Aalborg -10% -5% 0% 5% 10% 15% Kilde: Danmarks Statistik Som det ses af ovenstående figur er den relativt beskedne beskæftigelsesfremgang i Region Nordjylland en konsekvens af en tilbagegang i antallet af beskæftigede med en ufaglært baggrund, en fremgang i beskæftigede med en videregående uddannelse og en lille stigning antallet af erhvervsfaglærte. Samtidig er der ingen nævneværdige forskelle i forhold til Region Syddanmark. Det øvrige land har haft en knap så markant tilbagegang i antallet af ufaglærte relativt set ligesom væksten i antallet med en videregående uddannelse har været højere. I regionens yderområder har faldet i antallet af ufaglærte været mere markant end i resten af regionen, og stigningen i de beskæftigede med en videregående uddannelse svagere. Også her er der betydelige forskelle i udvikling på tværs af de 4 nordjyske egne. I Aalborg minder udviklingen om den der har fundet sted i det øvrige land med en markant stigning i beskæftigede med en videregående uddannelse. I Jammerbugt-Himmerland har der været en forholdsvist stor tilgang af beskæftigede med en erhvervsfaglig baggrund, mens Thy-Mors og Vendsyssel primært adskiller sig fra regionsgennemsnittet ved en relativt lavere vækst i de videregående uddannelser Beskæftigedes indkomst En meget væsentlig indikator for vækst oplevet ud fra et befolknings- og beskæftigelsessynspunkt er desuden udviklingen i indkomsten. Det mål der anvendes i det følgende for indkomstudviklingen er den primære indkomst, der beregnes løn plus overskud af egen virksomhed og udtrykker således den gennemsnitlige indkomst som hver beskæftiget har inden skatter, renter og udgifter til bolig mv. (inklusiv sekundær indkomst). Forskelle i indkomstudvikling illustreres her på baggrund af de beskæftigede, frem for hele befolkningen eller arbejdsstyrken, da der ikke er grund til at forvente betydelige geografiske variationer i indkomst for ledige eller personer udenfor arbejdsstyrken. Primærindkomsten er inklusiv sekundær indkomst. 27

28 Tabel 1.4: Udvikling i årlig primærindkomst pr. beskæftiget 1997 til 2006 fordelt på områder i og udenfor Region Nordjylland (faste priser) % Region Nordjylland % Rene yderområder % Resten af landet % Region Syddanmark % Vendsyssel % Thy-Mors % Jammerbugt-Himmerland % Aalborg % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Indkomstniveauet er korrigeret efter forbrugerprisindekset. Note: Fordi primærindkomsten er beregnet på baggrund af nye kommuner er kun de rene yderområder medtaget, jf. figur 1.1 Væksten i primærindkomst i Region Nordjylland har udviklet sig væsentligt hurtigere end i resten af landet, nemlig hele 21 % mod bare 10 % i resten af landet. I Region Syddanmark har stigningen været lidt under vækstraten i Nordjylland, nemlig 19 %. Betragtes det absolutte indkomstniveau pr. beskæftiget i 2006 ligger Region Nordjylland dog fortsat et stykke under gennemsnittet og en smule under niveauet i Region Syddanmark. I såvel Region Nordjylland som Region Syddanmark har man således halet gevaldigt ind på landsgennemsnittet for primærindkomst pr. beskæftiget men ligger fortsat omkring kr. under. Den positive udvikling, relativt resten af landet, har desuden gjort sig gældende inden for alle de nordjyske egne, men specielt i Thy-Mors og Aalborg. I Aalborg har gennemsnitsindkomsten desuden over perioden overhalet landsgennemsnittet og ligger således i 2006 ca kr. over. Figur 1.7: Disponibel indkomst og rådighedsbeløb for en standardfamilie 2006 fordelt på regioner Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet, Baggrundsrapport til regionalpolitisk vækstredegørelse, april