Udarbejdet af. Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag.

Transkript

1 Udarbejdet af Thomas Harboe Pædagogisk konsulent, cand.mag. Denne pjece uddeles gratis til interesserede studerende og undervisere ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Pjecen kan frit kopieres så længe der anføres tydelig kildehenvisning, og at den bliver anvendt til ikke kommercielle formål Pædagogisk Center - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet THA februar 2001

2 INDHOLD 1. Skrivegruppe hvad er det?... 3 Fordele ved skrivegrupperne...3 Udfordringer for skrivegrupperne Organisering af skrivegruppen... 6 Gruppens størrelse og sammensætning...6 Grupper inden for skrivegruppen...7 Mødefrekvens og -længde...7 Tekst max. 5 sider...8 Tekst afleveres senest 2 dage før et møde...9 Andre råd til organisering Skrivegruppernes forløb Det første møde...11 En typisk responsrunde - én tekst ad gangen Respons de fire k er Hvilke tekster er gode oplæg til respons?...15 Hvordan giver du en god respons?...16 Hvordan modtager du bedst respons? Konsulentens rolle Forslag til videre læsning... 21

3 1. Skrivegruppe hvad er det? En skrivegruppe består af en gruppe studerende, der skriver på hver deres speciale, og som mødes med jævnlige mellemrum for at give respons på hinandens tekster. Pædagogisk Center ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har siden 1995 tilbudt specialestuderende et struktureret indkøringsforløb af skrivegrupper. I første omgang var det et tiltag omkring specialesump og altså primært med det formål at fremme skriveprocessen hos specialestuderende. Dette formål er stadig centralt, men siden er der kommet flere og andre mål. Skrivegrupperne har nemlig vist sig at være ganske gode til at aflaste den faglige vejledning og til at forbedre selve kvaliteten i specialerne, både med hensyn til sprog og argumentation. Det færdige speciale bliver simpelthen bedre, når det er skrevet med en skrivegruppe på sidelinien. Tilbudet om indkøring af skrivegrupper annonceres i lektionskataloget og ved skrivekurser på institutterne, hvor der blandt andet bliver orienteret om skrivegruppernes formål og forløb. Desuden har mund-til-mund metoden vist sig at være en effektiv markedsføring. Evalueringer viser, at de studerende er meget tilfredse med skrivegrupperne. De føler, at kvaliteten i deres opgaver øges, og mener i det store hele ikke, at arbejdet i grupperne sinker specialeskrivningen, selvom der skal bruges tid på også at læse andres tekstudkast. Nogle oplever endda, at de holdes til ilden, hvor de måske ellers ikke ville have fået skrevet noget. Fordele ved skrivegrupperne Der er mange entydige fordele i at deltage i en skrivegruppe. Først og fremmest tvinges man til at afklare målet med sin tekst, når man skal modtage respons fra de andre i skrivegruppen; Hvad er tekstens

4 problem/fokus? Hvem er målgruppen? Fagligt set bliver teksten sandsynligvis også bedre, gennem skrivegruppens respons på sprog, argumentation og sammenhænge i teksten. Med andre ord er jeg overbevist om, at slutproduktet simpelthen bliver bedre ved løbende at blive læst og kommenteret af en skrivegruppe. Skrivegrupperne har også en gavnlig effekt på specialeprocessen. For det første giver møderne en naturlig deadline på skriveprocessen, og gruppedeltagerne holdes således til ilden ved at skulle aflevere og give respons på hinandens tekster. Desuden kan skrivegruppen inspirere hinanden med gode råd om studieteknik og skriveproces. Sidst men ikke mindst giver skrivegruppen mulighed for at undgå den isolation fra studiemiljøet, som specialeprocessen ellers let kan medføre. Naturligvis erstatter skrivegruppen ikke den faglige vejledning. Men skrivegruppen kan bruges som forberedelse til vejledermøder. Hvis skrivegruppen kører en responsrunde på en tekst, som efterfølgende afleveres til vejlederen, kan responsmodtageren bedre målrette sit møde med vejleder og få mere præcise svar på de uafklarede spørgsmål. Udfordringer for skrivegrupperne Det tager unægtelig tid at deltage i en skrivegruppe, og for nogen vil dette være en større ulempe end fordelene ved at indgå i en fælles proces. Måske skal specialet laves i en fart, fordi et job venter forude. Andre skriver bedst alene og kan ikke overskue at skulle formidle tankerne undervejs i skriveprocessen. Men for de fleste tjener den brugte tid sig ind, gennem den målrettethed og inspiration som skrivegruppen giver. Faktisk kan mange studerende spare meget tid ved løbende at afprøve teksterne på en kvalificeret læsergruppe, fordi det herigennem bliver mere klart, hvad der er godt, og hvad der skal arbejdes videre med. Et andet og nok større problem for skrivegruppen er risikoen for, at deltagerne i gruppen overtager hinandens misforståelser. Skrivegruppen kan i princippet blive enige om noget, der er forkert. For at modvirke dette bør skrivegruppen hele tiden holde in mente, at målet ikke er at blive enige

5 om de enkelte tekster. Dette understreger i øvrigt, at skrivegruppen er et supplement til den faglige vejledning på institutterne skrivegrupperne vil som nævnt aldrig erstatte vejledningen. Enkelte vejledere har oplevet, at skrivegruppen tilsyneladende har været mere kritisk end vejlederen selv; Den studerende sagde, at skrivegruppen var enige om, at dette var et stort problem, men det kunne jeg nu ikke se Ganske rigtigt sker det, at skrivegruppen kritiserer noget, som reelt er i orden - ofte fordi responsgiverne føler, at de SKAL sige et eller andet og derfor graver et ligegyldigt kritikpunkt frem. Dette er naturligvis ikke hensigten. Omvendt giver skrivegruppen ofte værdifulde respons, som den studerende ikke kan få fra vejlederen. Den faglige vejledning er vigtig, fordi den studerende får del i vejleders ekspertise og erfaring, men selve samtalen mellem vejleder og den studerende foregår sjældent på ligeværdige præmisser, og der vil altid være en asymmetri i kundskab og status. I skrivegruppen er dialogen derimod mere ligeværdig, og den studerende får derved større mulighed for at prøve sine meninger og diskutere arbejdsprocessen. Dette forudsætter dog, at skrivegruppen bruger hinanden som diskussionspartnere og ikke som erstatningslærere. Følger skrivegruppen de råd, som er beskrevet i denne pjece, er der stor chance for succes for gruppen. Naturligvis har konceptet være mere eller mindre vellykket for forskellige skrivegrupper. Men generelt set har alle skrivegrupper på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fungeret tilstrækkeligt konstruktivt og langt de fleste studerende har været meget positive overfor konceptet. God fornøjelse!

6 2. Organisering af skrivegruppen Der er ikke to grupper, der ligner hinanden fuldstændigt. Tværtimod skaber hver gruppe meget forskellige gruppekulturer, og det er naturligvis vigtigt at være fleksibel over for dette for at få grupperne til at fungere godt. Men når det er sagt, er det samtidig min erfaring, at grupperne fungerer bedst med en forholdsvis stram struktur. Faktisk er det i starten godt med så meget struktur som muligt. Senere i forløbet, når gruppen er kommet til at kende hinanden lidt bedre, kan man så begynde at slække lidt på reglerne. Gruppens størrelse og sammensætning De typiske skrivegrupper består af tre til seks specialestuderende. Ideelt set er fire det bedste antal, fordi hver deltager herved får ½ time til sin rådighed hver gang. En 3-mandsgruppe er en forholdsvis sårbar gruppe, da blot én skal holde ferie eller blive færdig med specialet, før de to andre må finde et nyt gruppemedlem. 6-mandsgrupper er til gengæld lige lovlig store, hvis alle skal på hver gang. For det første bliver der meget at læse til hver gang, og for det andet kræver store grupper en ekstra mødedisciplin. Grupperne sammensættes først og fremmest efter arbejdsstil/horisont og i mindre grad efter emne. Dette sker ud fra erfaringen, at så længe gruppens deltagere skriver speciale på samme institut/uddannelse, kan de give hinanden absolut kvalificeret respons både fagligt og studieteknisk. Desuden kan det vise sig at være et problem, hvis deltagerne ligger for tæt på hinandens emner, fordi de derved bliver blinde for indforståede formuleringer. Alt andet lige kan det være en god ide at sammensætte gruppen, så den får mulighed for at trække på forskellige ressourcer. Én kan være stærk i

7 metode, en anden i teori, og tilsammen giver de en fyldig respons på teksten. Forskelle mellem gruppens deltagere giver forskellige vinkler på specialet. Af samme grund vil jeg ikke afvise, at skrivegrupper kan være tværfaglige til en vis grænse! Men det er vigtigt, at skrivegruppens deltagere har grundlæggende kendskab til de kvalitetskrav, der stilles til specialerne. Hvis deltagerne er alt for fremmede over for hinandens emner, vil responsen ofte rumme enten almindeligheder eller direkte forkerte pointer. På nogle områder er det specielt vigtigt, at gruppen er nogenlunde homogen. Især bør deltagerne have nogenlunde samme arbejdsstil, fordi deltagerne let kan blive irriteret over alvorlige forskelle i arbejds- og mødedisciplin. Desuden er det naturligvis hensigtsmæssigt at sammensætte gruppen i forhold til, hvornår de har tænkt sig at aflevere specialet (horisonten) for derved at undgå, at nogen kommer til at sidde alene tilbage. Grupper inden for skrivegruppen Skrivegrupper adskiller sig fra projektgrupper i og med, at teksterne ikke produceres kollektivt i gruppen. Hver deltager skriver på sin egen tekst. To studerende, der skriver sammen, kan dog sagtens indgå i gruppen. I princippet kan man forestille sig en skrivegruppe bestå af 3 par, der parvis eller enkeltvis giver respons på de to andre specialer. Mødefrekvens og -længde Gruppen kan skrue op og ned for, hvor tit de vil mødes. I starten vil gruppen typisk mødes lidt sjældnere, for eksempel hver 3. uge. Mødefrekvensen bliver hyppigere og hyppigere, jo længere gruppen kommer ind i skriveprocessen. Typisk mødes skrivegrupperne senere i forløbet hver 10. dag. Hvert møde varer to timer hverken mere eller mindre. Det er min erfaring, at det er vigtigt at holde fast på at møderne ikke overskrider de to

8 timer, blandt andet fordi deltagerne skal kunne planlægge andre aktiviteter derefter. Hvis gruppemøderne begynder at tage tre-fire timer vil deltagernes motivation naturligt falde, for til sidst helt at udeblive. Desuden er det svært, for ikke at sige umuligt, at holde hovedet klart i mere end to timer. Det er på den baggrund klart, at der ikke er noget akademisk-kvarter i skrivegrupperne alle skal komme til tiden! I løbet af to timer når man realistisk set højst at behandle 4-5 tekstudkast. Med andre ord kræver det en ekstra mødedisciplin ved 6-mandsgrupper, men man kan også vælge, at deltagerne i de store grupper kun er på cirka hver anden gang. To timer er ikke meget, og tiden vil ofte flyve af sted. Alligevel skal der også helst være tid til små pauser til privat snak, toilet og lignende. Tekst max. 5 sider I grupper med fire deltagere afleverer hver deltager max. 5 sider tekst til de øvrige deltagere. Det er vigtigt at holde fast på loftet ved de 5 sider, fordi gruppens deltagere jo kun står på sidelinien af hinandens specialer. I en 4-mandsgruppe vil der således være ca. 15 siders forberedelse til hver gang. I princippet er der ingen minimum-grænse, og en tekst på 1½ side kan sagtens afkaste gode respons. Dog bør man tilstræbe at skrive 5 sider for at udnytte skrivegruppens ressourcer bedst. Når specialets afleveringstidspunkt/-frist nærmer sig, kan det virke frustrerende at skulle vælge 5 sider ud af en helhed. Derfor er der nogen, der efterlyser mulighed for at aflevere større tekstblokke til skrivegruppen. Eventuelt organiseret således, at hver gruppedeltager får ét helt møde, hvor vedkommendes speciale er på. Jeg mener imidlertid, at dette er en dårlig ide, fordi gruppen derved risikerer at bevæge sig for meget ind på vejleders område. Desuden er det en urimelig byrde for gruppens deltagere at skulle læse så store sammenhængende specialeudkast. I det hele taget

9 mener jeg ikke, at responsmodtageren skal være bekymret for at få irrelevant respons, fordi gruppen ikke har læst hele kapitlet. Gruppen har jo læst andre dele af specialet ved de forrige møder og er derfor mere inde i hinandens specialer, end man måske umiddelbart antager. Tekst afleveres senest 2 dage før et møde Teksterne skal afleveres senest 2 dage før et møde, fordi gruppedeltagerne derved får en reel chance for at forberede en konstruktiv respons. God respons er ofte noget, der skal bundfældes og først kommer til overfladen efter et stykke tid. Omvendt bør der ikke gå mere end 2 dage, fordi teksterne helst skal være dugfriske, det vil sige noget som responsmodtageren arbejder med her og nu. For at spare udgifter til kopiering og porto er det en god ide at sende teksterne via e-post. Andre råd til organisering Vælg en ordstyrer. Ordstyrerens rolle er primært at holde øje med tiden, sende ordet videre og eventuelt skære igennem, hvis responsen går af sporet. Desuden kan vedkommende være kontaktperson mellem møderne. Lad rollen som ordstyrer gå på omgang i gruppen, således at ingen fastfryses i rollen. Langtidsplanlæg møderne. Aftal løbende de næste 3-4 møder. Især omkring jul og sommerferie er det vigtigt at koordinere møderne lang tid i forvejen, så deltagerne bedre kan planlægge andre aktiviteter. Hold løbende evalueringer. Ved slutningen af mødet er det en god ide at tage en hurtig runde om forløbet: Hvad kører godt? Hvad skal gøres anderledes?

10 Hold det faglige og det sociale skarpt adskilt. Det fungerer naturligvis bedst, når møderne afholdes i en hyggelig og kammeratlig atmosfære. Imidlertid er det ofte en god ide at holde et strengt fokus på teksterne og det faglige under selve mødet. Af samme grund anbefaler jeg, at skrivegrupperne mødes på instituttet og ikke privat. Gruppen kan så aftale at holde sociale aktiviteter på andre tidspunkter.

11 3. Skrivegruppernes forløb Du kan starte i en skrivegruppe, så snart du har valgt et emne. På den måde får du gavn af de andres respons fra start. Modsat er det i princippet ikke for sent at gå ind i en skrivegruppe, selvom du er tæt på aflevering af dit speciale. Du får som regel altid udbytte af, at andre har læst dele af dit speciale også selvom skrivegruppen ikke kommer til at kende dig og dit speciale mere indgående. Den løbende respons fra møde til møde er en af skrivegruppens stærkeste funktioner. Skrivegruppen følger specialet gennem hele processen og kan ofte relatere de udvalgte tekststykker til noget, de har læst ved de forrige møder. Derfor vil den respons, man får i en skrivegruppe, altid være langt mere kvalificeret end responsen fra en studiekammerat, der kun læser specialet én gang. Det første møde. Det er vigtigt, at gruppen bruger tid på at aftale regler og afstemme forventningerne til det videre forløb. Derfor bør det første møde gå med, at deltagerne præsenterer sig selv og deres specialearbejde for hinanden. Den disposition, som jeg bruger ved dette første møde, indeholder syv punkter: 1. Emne. Fortæl kort om emnet for specialet. Er der en problemformulering? Hvad er grunden til, at du vil skrive om dette emne? Fagligt? Personligt? Ved første møde er emnet som regel meget løst formuleret. Men gruppens medlemmer kommer jo løbende til at høre mere om emnet, og derfor er det tilstrækkeligt bare at give et nogenlunde omrids af emnet. 2. Materiale. Det første møde kan bruges til at lave en slags status over det materiale, du allerede har indsamlet og produceret. Hvilke bøger har du læst/kopieret? Har du lavet interviews? I hvilken form foreligger

12 Før mødet - Gode råd Send max. 5 sider tekst senest 2 dage før næste møde Skriv en ny tekst til hver gang undgå at file på den samme tekst Vedlæg altid et følgebrev på ca. ½ side Vær velforberedt - læs teksterne grundigt og forbered din respons Kom til alle møderne - også selvom du måske er gået i stå disse interview/data? Har du selv skrevet noget? Hvad ligger der af tekst på din computer? Hvordan ser dine noter ud? 3. Arbejdsstil. Hvordan arbejder du med skriftlige opgaver? Hvad er dine erfaringer fra for eksempel bachelor-opgaven? Tit er det en god ide at benytte anledningen til at evaluere og eventuelt revidere sine studievaner her i starten af specialeprocessen: Hvilke vaner er gode? Hvilke vaner er mindre hensigtsmæssige? Hvor arbejder du, hjemme eller har du en arbejdsplads? Det er vigtigt, at deltagerne er ærlige og åbne omkring arbejdsvaner, fordi alvorlige forskelle i arbejdsstil senere kan være kilde til konflikter i gruppen. 4. Vejleder. Hvem er din vejleder? Har du haft møder med ham/hende? Hvorfor har du valgt netop den vejleder? Hvad siger vejleder til dit emne? Har I aftalt det videre forløb? 5. Forventninger til gruppen. Hvad vil du have ud af gruppen? Har du særlige forventninger til gruppen? Skal der være plads til noget socialt ved siden af? Eller er det vigtigt for dig, at gruppen holder sig strengt til

13 Under mødet - Gode råd Kom til tiden - hold møderne inden for max. 2 timer Fordel tiden ligeligt - sørg for, at der er tid til, at alle får respons Hold fokus på specialerne - alt andet hører til uden for mødet Evaluér løbende jeres møder - Hvad er godt? Hvad kan gøres bedre? Aftal oplæg til næste gang det faglige? Har du forpligtelser (familie, job eller lignende), som giver specielle krav til mødedisciplin og mødefrekvens? Skal gruppen ind imellem skubbe på din arbejdsproces, eller vil du helst selv styre dine deadlines? 6. Horisont. Hvornår forventer du at aflevere dit speciale? Er der bestemte forhold (job, SU eller lignende), der betinger at du skal være færdig på dette tidspunkt? 7. Ambitioner. Hvad er dine ambitioner for dette speciale. Det er især vigtigt at få afklaret, hvorvidt specialet bare skal afleveres og bestås. Eller om du har særlige høje ambitioner om et 11-tal eller et 13-tal. Denne præsentationsrunde kan let tage hele mødet, og derfor vil der som regel ikke være tekster på programmet ved det første møde. Men gruppen kan også vælge at have én eller to tekster på, for så er man allerede i gang. Her er det især godt med tekststykker fra indledningen, herunder ikke mindst problemformuleringen, fordi det rummer mange vitale oplysninger, som det kan være godt for gruppen at kende fra begyndelsen.

14 En typisk responsrunde - én tekst ad gangen I de efterfølgende møder trænes gruppen i responsteknik, som primært går ud på, at responsmodtageren skal tie når han/hun modtager respons. Dette er ikke altid så let, som det måske umiddelbart lyder, blandt andet fordi det falder mest naturligt at diskutere en tekst frem for at kommentere den. Responsgiveren skal altså lære at komme med sin respons som en envejskommentar og ikke som spørgsmål til dialog. En typisk responsrunde har følgende struktur: 1. Responsmodtager starter runden med kort at fortælle: hvordan går det? hvad laver jeg lige nu? hvad mener jeg selv om den tekst, jeg har sendt til jer? hvad vil jeg især gerne have respons på? 2. Responsgiverne giver én efter én respons på teksten vær så tekstnær som mulig peg ned på dét, du kommenterer i teksten vær både kærlig og kritisk Responsmodtageren tier og skriver flittigt noter. 3. Efter hver runde kan responsmodtageren kommentere de væsentligste respons: stil uddybende spørgsmål til noget, du ikke forstår kommentér responsen samlet. Hjælper den dig i dit videre arbejde? undgå at sortere mellem respons, du kan bruge, og respons, du ikke kan bruge. Det behøver du ikke at tage stilling til her og nu. undgå at kommentere hver eneste respons, men udvælg et par centrale pointer. 4. Ordet er frit til det er den næstes tur

15 4. Respons de fire k er Rundeformen som beskrevet kan godt virke stiv og formel, men det giver mening, når man ser det i forhold til responsens formål; at responsmodtageren får flest mulige konstruktive input til at arbejde videre med teksten. Det er i denne forbindelse, at det bliver vigtigt, at responsmodtageren tier, mens der gives respons. Hvis skrivegruppen modsat giver sig til at diskutere teksterne, presses responsmodtageren til at forsvare sin tekst, hvilket helt klart ikke er meningen. Forsøg derfor som responsgiver at give en række bud på, hvordan den læste tekst opfattes af dig, og undgå at invitere til en diskussion ved at formulere responsen som spørgsmål. Dette er sværere end måske umiddelbart antaget. Hvilke tekster er gode oplæg til respons? Teksterne kan være fra hvilken som helst del af specialet, blot det er ufærdig tekst, som kan få gavn af respons. I starten vil det være en god ide at komme med noget fra opgavens indledning, fordi skrivegruppen derved kan få et overblik over opgaven og problemformuleringen. Tekster, som du ikke vil lave om på, er ikke egnede til skrivegruppen. Forsøg så vidt muligt at producere en hel ny tekst til hver gang. På den måde sikrer du en fremadskridende proces og undgår faldgruben i at file på den samme tekst om og om igen. Husk altid at skrive et kort følgebrev, hvor du gør opmærksom på, hvilke dele/forhold du især ønsker at få kommenteret i teksten. På denne måde sikrer du at gruppen sætter fokus på netop det, du har behov for, og giver desuden responsgiverne et reelt oplæg til deres læsning af din tekst. Følgebrevet kan også indeholde en smule om, hvordan din arbejdsproces forløber: Hvad laver du her og nu? Går det fremad? Eller er du gået i stå?

16 Kære skrivegruppe Dette er skrevet i forlængelse af dét, I fik sidst, og er således stadig mit teorikapitel. Sidste gang sluttede jeg med et skema, som ikke blev forklaret nærmere. Derfor vil jeg her starte med forklaringen til skemaet og så i øvrigt hurtigt gå videre til andre dele af teori-kapitlet. Her vil jeg især gerne have respons på, om beskrivelserne i de forskellige afsnit (herunder ikke mindst mine hypoteser på side 3) giver et overblik over de meget forskellige områder, jeg arbejder med? Eller skal de uddybes yderligere? Er det forståeligt? Lige nu er jeg begyndt, at arbejde med mine interviews, som ligger i en råudgave og er meget ufuldstændige. Men jeg får en masse nye idéer gennem dette arbejde og føler, at jeg er på rette spor. Flere idéer til at koble teori (herunder mit skema) og empiri er meget velkomne. Hvordan kommer jeg videre fra teorien til empirien? Vi ses fredag Eksempel på følgebrev Som supplement til følgebrevet kan du også vedlægge et opdateret udkast til dispositionen, så vidt det er muligt. Dette giver gruppen mulighed for at relatere de udvalgte 5 sider i forhold til resten af specialet. Hvordan giver du en god respons? Som udgangspunkt indeholder en respons alt det, der falder dig ind, når du læser teksten. Responsen er din reaktion på teksten efter at have læst den. Hvordan virker denne tekst på dig? Er den spændende? Mangler du informationer for bedre at kunne forstå den? Hvad mener du om sproget? Er teksten letlæselig? Eller er den alt for kompakt? Væsentligst er det at følge de fire tommelfingerregler i nævnte rækkefølge:

17 Vær kærlig. Responsen skal først og fremmest motivere responsmodtageren til at forsætte det gode arbejde. Vær opmærksom på, at din respons kan påvirke modtagerens arbejdsmoral. Vær konkret. Lad responsen tage udgangspunkt i teksten. Peg ned på dét, du kommenterer, og undgå alt for mange løsrevne, almene responser. Vær konstruktiv. Forsøg at gøre responsen fremadrettet, for eksempel med forslag til, hvad responsmodtageren kunne gøre for at forbedre teksten og fremme skriveprocessen. Vær kritisk. Det er vigtigt, at du mener det, du siger, og ikke bare giver ros for rosens egen skyld. Sålænge du overholder de tre andre tommelfingerregler, kan du sagtens være kritisk. Responsen er således bygget op omkring dig som læser, hvilket primært betyder én ting: du skal tage udgangspunkt i din egen mening om teksten og ikke i vejleders eller i de andre skrivegruppe-deltageres mening om teksten. Hensigten med responsen er som sagt at give modtageren så mange input som mulig. Hensigten er ikke at bedømme specialet, det er vejleders opgave. Det er heller ikke hensigten, at skrivegruppen skal nå en eller anden konsensus om specialet, tværtimod kan deltagerne sagtens være indbyrdes meget uenige om en tekst. Du skal i øvrigt ikke være bange for at gentage noget, der er blevet sagt i forvejen, det understreger kun, at det er en vigtig pointe, som responsmodtageren bør tage seriøst. Modsat er der ikke grund til at bruge tid på at give respons på kommatering og stavefejl. Her er det lettere blot at returnere teksten med rettelserne skrevet i margen. Det sker, at responsgiveren ikke rigtig føler sig i stand til at sige noget fornuftigt om teksten. En respons starter ikke sjældent med ordene Jeg ved ikke rigtig, om jeg har noget at sige, men efterfulgt af et kvarters enetale. Med andre ord kan de fleste altid finde relevante ting at sige om et tekstudkast.

18 Omvendt bør du ikke presse på for at sige noget uanset hvad. Hvis du føler, du skal finde på noget at sige, bliver responsen ofte meget kritisk og ikke særlig konstruktiv. Her er det bedre blot at kommentere, hvorfor det er svært at give respons på teksten. Derudover kan du også komme med gode råd til den videre arbejdsproces. Hvad siger dine egne erfaringer? Hvilke arbejdsmetoder synes du hjælper dig selv i din arbejdsproces? Har du et forslag til, hvordan responsmodtageren kan komme videre i processen? Hvordan modtager du bedst respons? Det er min erfaring, at det for langt de fleste studerende er sværere at modtage respons end at give respons. De fleste studerende er indstillet på at give en venlig, konstruktiv respons, mens det falder langt sværere at lytte til og acceptere respons på tekster, man selv har skrevet. Problemet ligger ofte i, at responsen bliver opfattet som en negativ kritik af teksten snarere end en kommentar til, eller brainstorm over, teksten. Faktisk sker det ikke sjældent, at responsmodtager slet ikke hører den overordnede ros og i stedet fokuserer ensidigt på de små kritikpunkter. Prøv i stedet, som responsmodtager, at se respons som et privilegium, at andre studerende har læst og forholdt sig til det, du har skrevet. Samtidig er du selv herre over, hvad du vil bruge, og hvad du vælger at se bort fra. Du kan også vælge at se respons ud fra en mere nøgtern købmandsfilosofi: jo flere respons du får ud af responsrunden, desto flere input har du til analyserne i dit speciale. Husk, at de andre i responsgruppen er studerende på samme niveau og derfor i høj grad kvalificerede responsgivere. Med dette i baghovedet bør du koncentrere dig om at lytte, tie og notere samtlige respons. Hvis du tværtimod afbryder og forsvarer dig hele tiden, vil du opdage, at du ikke får nær det samme udbytte end, når du tier og venter med dine uddybende spørgsmål til efter runden.

19 Overvej desuden nøje, hvad du laver efter mødet i skrivegruppen. Nogen deltagere falder i fælden, at skrivegruppen bliver dagens arbejde ( nu har jeg lavet noget med specialet i dag, og derfor kan jeg med god samvittighed holde fri ). Du skal tværtimod gå direkte fra mødet til en computer og skrive alle indtryk, feedback og tanker ind i teksten, mens responsen stadig er i frisk erindring.

20 5. Konsulentens rolle Specialestuderende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, bliver tilbudt et struktureret indkøringsforløb for skrivegrupperne, hvor en konsulent følger gruppen gennem de første møder. Konsulentens rolle er at fungere som ordstyrer, interviewer og strukturholder og i det hele taget videregive erfaringer fra andre grupper. Konsulentens rolle er ikke at være en slags erstatningsvejleder, og konsulenten bør derfor ikke være en faglig autoritet/vejleder fra faget. Selve indkøringsforløbet strækker sig normalt over tre gange á to timer. Dertil er der mulighed for, at grupperne kan aftale at komme tilbage med 2-3 måneders mellemrum til en form for milepæl-møde: Hvordan går arbejdsprocessen? Hvor langt er vi nu? Hvilke opgaver mangler? Indkøringsforløbets mål er at sikre en konstruktiv respons og arbejdsgang i gruppen, inden den slippes løs på egen hånd. Ideelt set bør konsulenten læse teksterne og give respons på lige fod med de andre gruppedeltagere, primært for at give gruppen et eksempel på en god respons. Dog vil konsulenten som regel ikke have læst alle tekster, da det vil være praktisk umuligt på grund af manglende tid. Det er vigtigt at understrege konsulentens rolle på sidelinien. Hensigten er, at gruppen skal kunne tage over og fortsætte på egen hånd. Derfor kan en alt for stram styring fra konsulentens side skabe en form for lederafhængighed i gruppen, hvilket i sagens natur er meget uheldigt. På den anden side fungerer grupperne bedst med en forholdsvis stram struktur, hvilket ikke kommer dumpende ned fra himlen. Konsulentens rolle er altså en balancegang mellem at være (den strenge) strukturgiver og alligevel ikke at være et medlem af gruppen. Normalt giver dette sig udtryk i, at konsulenten langsomt trækker sig mere og mere i baggrunden.

21 Forslag til videre læsning Skrivegrupper Dysthe, Olga: Om problempunkt og høgdepunkt i hovudoppgåveskrivninga. Web-tekst. Universitet i Bergen ( Norge Dysthe, Olga og Lied, Liv Ingeborg: Skrivegrupper. Program for læringsforskning (plf). Universitetet i Bergen, Norge Elbow, Peter: Writing Without Teachers. New York, Oxford University Press, Gjerum, Marie: Støttegrupper for cand.merc.-studerende. Studenterrådgivningen ved Handelshøjskolen, København Rienecker, Lotte: Feedback i grupper erfaringer og råd. 2. udg. Formidlingscentrets skrifter 1/1996, Det Humanistiske Fakultet, KU. Skriveproces m.m. Gundelach, Peter: Rapportskrivning. Vejledning og praktiske råd. Gyldendal, København Harboe, Thomas: Indføring i sociologisk metode Samfundslitteratur, København Harboe, Thomas og Ravn, Jakob: Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik. Teknisk Forlag, København 2000.

22 Katzenelson, B.: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk Psykologisk Forlag, København Kock, Christian & Birthe Tandrup: Skriv kreativt - Skriftlig fremstilling: sagprosa/fiktion. Gyldendal, København Rienecker, Lotte: Scribo - en problemformuleringsguide. Samfundslitteratur, København 1997 (interaktivt problemformuleringsguide). Rienecker, Lotte m.fl.: Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur, København Stray Jørgensen, Peter og Lotte Rienecker: Specielt om specialer. Samfundslitteratur 1999 Andre pjecer fra Pædagogisk Center Aggernæs, Rikke: Metoder til opgave- og specialeskrivning. KU Harboe, Thomas: Studieteknik for studiestartere. KU Harboe, Thomas: Brug din vejleder. KU Find flere tekster på Pædagogisk Centers hjemmeside;