TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN"

Transkript

1 Støttet af: TO RAPSKVALITETER TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR To kvaliteter rapskage med højt hhv. lavt indhold af glucosinolater påvirkede ikke produktivitet hos smågrise og slagtesvin. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO LISBETH JØRGENSEN SØREN KROGH JENSEN 1) LEA HÜBERTZ BIRCH HANSEN 1) Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab UDGIVET: 11. SEPTEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og slagtesvin Ernæring Sammendrag Effekten af fodring med 2 forskellige rapskvaliteter målt ved indhold af glucosinolat er undersøgt i én besætning. Formålet med afprøvningen var at klarlægge effekten af forskellige rapskvaliteter målt på produktiviteten hos grise fra 12 kg til slagtning ved ca. 110 kg. Der indgik 5 % rapskage i smågrisefoderet og 10 % i slagtesvinefoderet. 1

2 Der blev ikke fundet forskel i smågrises og slagtesvins produktivitet ved iblanding af to forskellige kvaliteter rapskage (højt hhv. lavt glucosinolatindhold). Tilsvarende gav de to rapspartier ikke statistisk sikkert forskellige produktionsresultater i forhold til grise fodret med en korn/sojablanding. Iblanding af rapskage i foderet påvirkede ikke sygdomsbehandlinger eller døde og udtagne grise uanset rapskvalitet. Forklaringen på, at resultaterne varierer i forskellige forsøg med rapskage og rapsskrå er ikke alene det analyserbare indhold af glucosinolater i rapskage/-skrå, produkter indeholdende rapsbiprodukter eller foderet. Forarbejdningsprocessen, dvs. varighed og temperatur ved varmebehandlingen i forbindelse med olieudvinding, har betydning for nedbrydning af glucosinolater til skadelige produkter. En skånsom varmebehandling nedbryder færre glucosinolater end en hård varmebehandling. Den skånsomme varmebehandling resulterer i et højere glucosinolatindhold i rapskagen (og foderet), men er ikke så skadeligt som et rapsprodukt, der har et lavt glucosinolatindhold, som følge af hårdt varmebehandling. Rapsskrå/kage eller produkter med rapsbiprodukter, der har lavt glucosinolatindhold kan indeholde mange skadelige nedbrydningsprodukter og give ringere produktionsresultater. Den korrekte varmebehandling under olieudvindingen og en eventuel efterfølgende proces er derfor vigtigere end glucosinolatindholdet, så længe der er tale om dobbeltlave sorter. Baggrund Rapskagefoder og rapsskråfoder (herefter kaldet rapskage / rapsskrå) fremkommer som et biprodukt ved forarbejdning af rapsfrø til rapsolie. Biprodukter af raps er i perioder et billigt alternativ og kan være et dansk alternativ til andre proteinråvarer som fx sojaprotein. De rapsprodukter, som anvendes i dag, er normalt dobbeltlave, hvilket vil sige, at de har et lavt indhold af både erucasyre (højst 1 % af fedtsyrerne) og glucosinolater (under 25 μmol/g rapsfrø svarende til μmol/g rapskage/-skrå). I forbindelse med udvinding af rapsolie varmebehandles rapsfrøene for at øge mængden af olie fra frøene og inaktivere uønsket enzymaktivitet (myosinase). Denne varmebehandling bevirker, at glucosinolaterne nedbrydes i større eller mindre grad afhængig af varmebehandlingens tid og temperatur. Hvis varmebehandlingen er kraftig bliver nedbrydningsprodukterne mere skadelige end de intakte glucosinolater, det samme gælder, hvis varmebehandlingen ikke er tilstrækkelig og glucosinolaterne nedbrydes vha. myrosinase. En for kraftig varmebehandling under olieudvinding og tørring nedbryder lysin og andre næringsstoffer. En passende varmebehandling under olieudvindingsprocessen er derfor afgørende for rapsens kvalitet til grisefoder. Graden af varmebehandling kan vurderes på graden af brunfarvning og lugt, samt ved at måle indholdet af 4- hydroxyglucobrassicin. 2

3 Forsøgsmæssigt er der gennemført få danske undersøgelser til at belyse effekten af at iblande raps i slagtesvineblandinger. Ældre danske forsøg viste ingen effekt på tilvækst og foderudnyttelse ved iblanding af helt op til 24 % rapsskrå [1, 2]. Glucosinolatindholdet var på 3 μmol pr. gram i det rapsskrå, som blev anvendt i det ene af forsøgene, hvilket er væsentligt under det indhold, der er i det rapsskrå, som er på markedet p.t. Det lave niveau fundet i disse forsøg er dels begrundet i, at der var tale om dobbeltlave vårrapssorter, hvor glucosinolatindholdet var lavere og proteinindholdet højere end de vinterrapssorter, der er på markedet i dag. I en dansk undersøgelse publiceret i 2000 viste stigende iblanding af tysk rapsskrå en statistisk sikker negativ effekt på produktiviteten [3]. Det blev konkluderet, at rapskvaliteten i denne afprøvning var dårlig, fordi det anvendte parti rapsskrå havde været udsat for en kraftig varmebehandling, hvorved glucosinolaterne var blevet omdannet til endnu mere skadelige nedbrydningsprodukter, hvoraf nitriller og isothiocyanater anses som de mest skadelige. I en nyere afprøvning publiceret i 2011 blev effekten af rapskage med et indhold af glucosinolater på ca. 21 μmol/g undersøgt og konklusionen var, at slagtesvinenes produktivitet blev forringet ved iblanding af 10 eller 20 % rapskage i foderet [4]. Indenfor de dobbeltlave sorter findes der en stor variation i glucosinolatindhold mellem de forskellige sorter. Ud fra sortslisten kan det forventes, at indholdet varierer fra µmol/g frø, svarende til et teoretisk indhold i kagen/skråen på µmol/g. I en afprøvning med smågrise, hvor foderet blev iblandet 15 % rapskage af forskellig oprindelse, var produktiviteten ikke statistisk sikkert ringere sammenlignet med sojaskrå som proteinkilde, mens der var en tendens til en lavere produktionsværdi, når der blev tilsat 15 % rapsskrå. Det målbare indhold af glucosinolater i de anvendte partier rapskage/rapsskrå, var μmol pr. gram og et parti havde et indhold på 14 μmol pr. gram. Det lave niveau skyldtes nedbrydning som følge af en hård varmebehandling under forarbejdning (målt vha. nedbrydning af 4-hydroxyglucobrassicin) [5]. I en anden afprøvning fandtes ligeledes ikke statistisk sikker negativ effekt af, at foderet til smågrise var tilsat 11 % rapskage med et indhold af glucosinolater på 21 μmol pr. gram [6]. Effekten af to forskellige rapssorter med højt (23 μmol pr. gram) henholdsvis lavt (10 μmol pr. gram) indhold af glucosinolater er undersøgt til smågrise og konklusionen var, at der ikke var forskel i produktiviteten mellem de to sorter [7]. I et nyere forsøg [8] er det undersøgt, om grise, der indtog en given mængde rapskage i hele vækstperioden, havde en ringere produktivitet end grise, der har indtaget samme mængde rapskage i en kortere periode før slagtning. Baggrunden for at undersøge dette var forsøg, der har vist, at skjoldbruskkirtlen og leveren vokser, når der fodres med raps, og derfor er det muligt, at grise bedre tåler raps en kortere periode op til slagtning. Afprøvningen viste, at iblanding af 7,5 % rapskage i foder i hele perioden fra 12 til 106 kg gav ringere produktivitet end grise fodret uden raps målt i både smågrise- og i slagtesvineperioden. Der var for slagtesvin ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved fodring med 12 % rapskage sidst i vækstperioden i forhold til foder uden rapskage. Resultaterne tyder derfor på, at når grise har fået rapskage som smågrise går det ud over deres produktivitet som slagtesvin, hvis de fortsætter med at få rapskage i foderet (7,5 % 3

4 rapskage fra ca. 30 kg). Slagtesvin kan derfor bedre tåle at få en højere mængde rapskage i en kortere periode (12 % rapskage fra ca. 60 kg). Grisenes glucosinolatindtag afhænger af iblandingsprocenten af rapskage og af indholdet af glucosinolat i rapsen. Effekten af forskellig rapskvalitet defineret ud fra indhold af glucosinolat er ikke undersøgt til grise i både smågrise- og slagtesvineperioden. Der er derfor behov for at undersøge dette. Afprøvningens formål var at undersøge betydningen af to forskellige kvaliteter af rapskage (målt ved indhold af glucosinolat) for grisenes produktivitet i det meste af smågriseperioden og hele slagtesvineperioden (fra ca. 10 til 110 kg). Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i én besætning, med både smågrise og slagtesvin. Besætningen producerede UK-grise på basis af egne smågrise. Afprøvningen blev gennemført i 6 sektioner med hver 6 dobbeltstier og 2 sektioner med hver 16 enkeltstier. Sektionerne var enten indrettet med fuldspaltegulv og én rørfodringsautomat med to drikkeventiler i hver stiadskillelse samt én ekstra drikkekop i hver sti eller med 1/3 fast gulv samt én rørfodringsautomat med vand pr. sti. Grisene blev ligeligt fordelt i stier, hvor der blev indsat eller grise pr. enkeltsti. I afprøvningen indgik tre grupper. Gruppe 1 fik tildelt en kontrolfoderblanding, mens gruppe 2 og 3 fik tildelt forsøgsfoderblanding iblandet to forskellige rapskvaliteter med et henholdsvis lavt og højt niveau af glucosinolat. Til gruppen med lavt indhold blev der anvendt raps af sorten Visby og til gruppen med højt indhold af glucosinolater blev der anvendt standardraps fra Scanola. På det tidspunkt var den fremherskende sort den højglucosinolatholdige sort Excalibur som var standard leverancen til oliemøllen. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Begge partier blev forarbejdet på Scanola med en skånsom proces (beskrevet i [7] ). Tabel 1. Beskrivelse af gruppeinddelingen i forsøget Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Smågrise, start ved ca. 10 kg Kontrol (uden rapskage) 5 % lavglucosinolat rapskage (ca. 0,6 μmol/g færdigfoder) 5 % højglucosinolat rapskage (1,2 μmol/g færdigfoder) Slagtesvin Kontrol (uden rapskage) 10 % lavglucosinolat rapskage (1,3 μmol/g færdigfoder) 10 % højglucosinolat rapskage (2,4 μmol/g færdigfoder) De angivne indhold af glucosinolat er beregnet ud fra et indhold på 12,8 μmol/g rapskage i lav-raps og 24 μmol/g rapskage i højraps, som er de indhold, der indledningsvist blev analyseret i det anvendte partier raps. Rapskagerne til gruppe 2 blev indkøbt en gang, mens rapskagerne til gruppe 3 blev indkøbt to gange. 4

5 Foder Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Alle foderblandingerne blev fremstillet af DLG. Kontrolfoderet tog udgangspunkt i besætningens normalt anvendte foder. Foderet var tilsat microgrits i forskellige farver, og det blev løbende i forsøgsperioden visuelt kontrolleret, at det var den korrekte blanding, der blev tildelt. Gennemførelse I afprøvningen indgik 59 gentagelser med smågrise og for slagtesvin 63, 65 og 66 gentagelser for henholdsvis gruppe 1, 2 og 3. Forsøgsenheden var en sti, og en gentagelse bestod af 3 stier med hver af de tre forsøgsbehandlinger. Grisene var kønsopdelt i hele afprøvningsperioden, så der var lige mange stier med so- og galtgrise i hver af de 3 grupper. Grisene blev indsat i en sektion ved ca. 7 kg, hvor de blev fordelt efter størrelse og køn. I de første ca. 14 dage efter indsættelse indgik grisene ikke i forsøg, hvorfor alle grise blev fodret med besætningens normalt anvendte fravænningsfoder uden rapsbiprodukter. Efter ca. 14 dage skiftede grisene til forsøgsfoderet og blev vejet. Den gennemsnitlige vægt ved indvejning i forsøg var 12,6 kg. Nogle af smågrisene blev solgt som 30 kg s grise eller blev overflyttet til en bufferstald, og derfor indgik der flere smågrise end slagtesvin i afprøvningen. Det var primært de mindste grise, der blev flyttet til bufferstald. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt i slagtesvineperioden var 32,4 kg. Stier med grise, der vejede under 30 kg ved indsættelse i slagtesvineforsøget, fortsatte på smågrisefoderblandingen, og blev gradvist over tre dage skiftet til slagtesvinefoder, når de vejede ca. 30 kg. I alle øvrige stier blev der skiftet til slagtesvinefoder. Grisene blev leveret til slagteriet efter besætningens normale leveringsstrategi (optimal slagtevægt). Ved levering blev grisene skinkemærket med numre, som refererede til gruppe og hold. Analyser Der blev udtaget en stikprøve af rapsfrøene før forarbejdning til analyse for indhold af glucosinolater for at sikre udvælgelse af høj- og lav-glucosinolat sort. Derudover blev indholdet af glucosinolater i foderet løbende kontrolleret ved analyser udført på Københavns Universitet Institut for Fødevarevidenskab, Biokemi og Bioprocessering. Der blev udtaget og analyseret 2 prøver fra både smågrise- og slagtesvinefoderet ved første levering (hos Eurofins). Derudover blev der ved hver foderlevering leveret en foderprøve, som blev sendt til analyse hos Eurofins. I afprøvningsperioden blev i alt analyseret 10 prøver pr. gruppe af både smågrise- og slagtesvinefoderet. 5

6 De to partier med rapskager blev løbende kontrolleret på lageret. Efter en periode opstod der problemer med kvaliteten i form af varmeudvikling i det parti raps med højt indhold af glucosinolater. Derfor blev der iværksat løbende opfølgning på kvaliteten, og beskadigede dele af partiet blev fjernet. To gange om måneden blev temperaturen i rapskagerne målt. Termometeret sad i rapskagedyngerne i 4 minutter før aflæsning, og temperaturen blev målt 3 steder i hver dynge. Niveauet af frie fedtsyrer (FFA) og alfa-tocopherol blev analyseret på Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, som indikatorer for kvalitet, herunder niveauet af harskning. Temperaturen i de to rapspartier blev målt løbende. Registreringer For at udregne en produktionsværdi (dækningsbidrag pr. stiplads pr. år) blev følgende primære parametre registreret på enkeltsti/dobbeltstiniveau: - Tilvækst - Foderoptagelse - Kødprocent v. slagtning Alle registreringerne blev opgjort for perioderne ca kg og ca. 30 til slagtning ved ca. 110 kg. Behandlinger for sygdom samt dødelighed indgik i forsøget som sekundære parametre. Forsøget er ikke designet til at kunne teste små forskelle i disse parametre. Det vil sige, at der ikke kan konkluderes sikkert på sygdom og dødelighed. 6

7 Beregninger og statistik Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse og for slagtesvinene også kødprocent blev samlet i en produktionsværdi, og i beregningerne er anvendt et 5-års prissæt (1. september september 2014): Gennemsnitlig notering for 7 kg s grise på 218 kr. pr. gris ± 7,36 kr. pr. kg Gennemsnitlig notering for 30 kg s grise på 370 kr. pr. gris med kg-reguleringer på -6,15 kr./kg (25-30 kg) og + 6,24 kr./kg (30-40 kg) Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling: 10,88 kr. pr. kg Smågrisefoder: 1,98 kr. pr. FEsv, som er anvendt for alle 3 grupper Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv, som er anvendt for alle 3 grupper Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % Produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. dag for smågriseperioden blev beregnet på følgende måde: Produktionsværdi i kr. pr. stiplads pr. dag = (tilvækstværdi foderomkostninger) / foderdage. Definition af de enkelte variable: Tilvækstværdi = grisenes tilvækst i kg i forsøgsperioden værdi af 1 kg tilvækst. Den anvendte værdi af 1 kg tilvækst var 5,32 kr., og det var værdien af den gennemsnitlige tilvækst i hele perioden. Foderomkostningerne blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder (beregnet ud fra I-faktor): Foderomkostninger = (afgangsvægt indgangsvægt) FEsv pr. kg tilvækst pris pr. FEsv Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Produktionsværdien for slagtesvineperioden (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningerne af foderomkostninger er anvendt de analyserede FEsv (dels på basis af I-faktor og dels på basis af EFOSi-analysen når den var kendt). Data blev analyseret som et gruppeforsøg. I smågriseforsøget blev variablerne: vægt ved start, foderforbrug pr. dag, foderforbrug pr. kg tilvækst, daglig tilvækst og produktionsværdi pr. dag pr. gris analyseret. I slagtesvineforsøget blev variablerne: vægt ved start, slagtevægt, foderforbrug pr. dag, foderforbrug pr. kg tilvækst, daglig tilvækst, produktionsværdi pr. gris, produktionsværdi pr. stiplads pr. år og kødprocent analyseret. 7

8 Ovenstående variabler er analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS med gruppe som fixed effekt. Hold indgår som tilfældig effekt pr. design, og der er i alle analyser korrigeret for startvægt (dog ikke ved analyse af startvægt). For variablerne døde og udtagne er gennemført logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor gruppe indgik som fixed effekt. Hold indgår som tilfældig effekt pr. design, og der er korrigeret for startvægt. Variablerne behandlinger i alt og behandlinger for diarré er analyseret ved logistisk regression, hvor responset er behandlingsdage / foderdage. Analysen er gennemført ved hjælp af proc glimmixed i SAS, gruppe indgik som fixed effekt. Hold indgår som tilfældig effekt pr. design og der er korrigeret for startvægt. Resultater og diskussion Foderanalyser Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer stemte rimeligt overens med de forventede værdier. Indholdet af 4-Hydroxyglucobrassin i rapskagerne indikerer, at rapspartierne har været udsat for ca. samme moderate varmebehandling, da niveauet af dette glucosinolat er rimelig ens i alle de gængse sorter (appendiks 2), hvilket de også skulle være ifølge teorien. Rapsfrøets og foderets gennemsnitlige indhold af glucosinolater fremgår af tabel 2 og 3. Indholdet af glucosinolater i gruppe 2 var ca. halvt så højt som i gruppe 3. Indholdet af glucosinolater i rapsfrø i gruppe 3 var på et niveau, som ofte ses i en gængs raps-handelsvare. Indholdet i færdigfoder var lavere end det kan beregnes ud fra iblandingsprocent og rapskagens indhold, idet varmebehandlingen ved pelletering også reducerer glucosinolatindholdet. Tabel 2. Indhold af glucosinolater i de to partier raps Gennemsnitligt indhold af glucosinolater i rapsfrø (µmol/g) Gruppe 2 (Lav) Gruppe 3 (Høj) Total 12,8 24,1 Tabel 3. Indhold af glucosinolater i de anvendte foderblandinger Gennemsnitligt indhold af glucosinolater i smågrise- og slagtesvinefoder (µmol/g) Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Smågrisefoder 0,03 0,26 0,46 Slagtesvinefoder 0,01 0,68 1,16 8

9 Resultaterne af de løbende kvalitetsregistreringer af de to partier rapskage, som blev anvendt i afprøvningen, viste, at rapspartierne ikke var beskadiget (appendiks 3) målt ud fra frie fedtsyrer (FFA) og alfa-tocoferol (e-vitamin). Stigende indhold af FFA og faldende indhold af alfa-tocoferol indikerer en harskningsproces. Produktivitet Hverken smågrisenes eller slagtesvinenes produktionsresultater og de deraf beregnede produktionsværdier var påvirket statistisk sikkert af iblanding af raps, og der var ikke sikre forskelle mellem de to rapskvaliteter (tabel 4 og 5). Tabel 4. Produktionsresultater ls-means og produktionsværdi i smågriseperioden Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Hold indsat Antal grise indsat Hele perioden (13-32 kg), smågrisefoder Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 1,20 1,20 1,18 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 1,76 1,75 1,75 Produktionsværdi PV i kr. pr. stiplads pr. dag 1,18 1,19 1,18 Indeks 100,0 100,8 100,1 Tabel 5. Produktionsresultater ls-means og produktionsværdi i slagtesvineperioden Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Hold indsat Antal grise indsat Slagtevægt, kg 80,4 80,2 79,8 Slagtesvineperioden, kg Daglig tilvækst, g Daglig foderoptagelse, FEsv 2,69 2,63 2,64 Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst 2,85 2,80 2,82 Kødprocent 61,5 61,3 61,4 Produktionsværdi PV i kr. pr. stiplads pr. år 592,6 610,9 592,4 Indeks 100,0 103,0 99,8 PV i kr. pr. gris 135,9 140,0 136,1 Indeks 100,0 102,9 100,0 Sygdomsbehandlinger og dødelighed Antallet af behandlinger for sygdom samt døde og udtagne grise fremgår af tabel 6. Der var ingen sikre forskelle mellem de tre grupper, hverken i smågriseperioden eller i slagtesvineperioden. 9

10 Tabel 6. Døde og udtagne samt sygdomsbehandlinger Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Smågriseperioden, kg Sygdomsbehandlinger i alt, dage pr. gris 6,55 6,57 6,45 Behandlinger for diarré, dage pr. gris 6,45 6,43 6,34 Døde og udtagne i alt, % 0,86 0,98 1,38 Døde i alt, % 0,13 0,08 0,17 Slagtesvineperioden, kg Sygdomsbehandlinger i alt, dage pr. gris 1,60 1,64 1,57 Behandlinger for diarré, dage pr. gris 1,42 1,39 1,39 Døde og udtagne i alt, % 3,50 3,19 2,31 Døde i alt, % 2,07 1,25 1,29 Som nævnt i baggrunden er der gennemført en række forsøg med raps til smågrise/slagtesvin og resultaterne varierer. Forklaringen på de varierende resultater i forskellige forsøg med rapskage og rapsskrå er ikke alene indholdet af glucosinolater i rapskage/-skrå eller foderet. Forarbejdningsprocessen, dvs. varighed og temperatur ved varmebehandlingen i forbindelse med olieudvinding, har betydning for nedbrydning af glucosinolater til skadelige produkter. En skånsom varmebehandling nedbryder færre glucosinolater end en hård varmebehandling. Den skånsomme varmebehandling resulterer i et højere glucosinolatindhold i rapskagen (og foderet), men er ikke så skadeligt som et rapsprodukt, der har et lavt glucosinolatindhold, som følge af hård varmebehandling. Rapsskrå/kage eller produkter med rapsbiprodukter, der har lavt glucosinolatindhold kan indeholde mange skadelige nedbrydningsprodukter og give ringere produktionsresultater. Varmebehandlingen under olieudvindingen og en eventuel efterfølgende proces, er derfor vigtigere end glucosinolatindholdet, så længe der er tale om dobbeltlave sorter. Konklusion Der blev ikke fundet forskel i smågrises og slagtesvins produktivitet ved iblanding af to forskellige kvaliteter rapskage (højt hhv. lavt glucosinolatindhold). Tilsvarende gav de to rapspartier ikke statistisk sikkert forskellige produktionsresultater sammenholdt med den korn/sojablanding, de blev sammenlignet med. Forklaringen kan være, at begge partier var skånsomt behandlet ved olieudvinding, hvorfor glucosinolatindholdet ikke har så stor betydning. Der indgik 5 % rapskage i smågrisefoderet og 10 % i slagtesvinefoderet. 10

11 Referencer [1] Hansen, V.; Smedegård, K.; Jensen, A. (1978): Rapsskrå (Erglu) som delvis eller fuld erstatning for sojaskrå i slagtesvinenes foder. Meddelelse nr. 244, Statens Husdyrbrugsforsøg. [2] Just, A.; Hansen, V.; Jensen, A.; Mikkelsen, C.; Olsen, O.; Sørensen, H. (1982): Rapsskrå (Line) som delvis eller fuld erstatning for sojaskrå i slagtesvinenes foder. Meddelelse nr. 402, Statens Husdyrbrugsforsøg. [3] Hansen, C.F. (2000): Stigende mængder rapsskrå til slagtesvin. Meddelelse nr. 463, Landsudvalget for Svin. [4] Hansen, S. (2011): Rapskage og solsikkeskrå til slagtesvin. Meddelelse nr. 914, Videncenter for Svineproduktion. [5] Maribo, H. (2010): Smågrisefoder tilsat 15 % rapskage eller -skrå. Meddelelse nr. 890, Videncenter for Svineproduktion. [6] Maribo, H.; Sauer, C.D. (2012): Fermenteret raps til smågrise. Meddelelse nr. 942, Videncenter for Svineproduktion. [7] Maribo, H.; Nielsen, C.K.; Sauer, C.D. (2012): Rapskage til smågrise forskellig procesbehandling og sort. Meddelelse nr. 949, Videncenter for Svineproduktion. [8] Rasmussen, D.K.; Maribo, H. (2015): Rapskage forringer produktiviteten hos både smågrise og slagtesvin. Meddelelse nr. 1031, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Tommy Nielsen Statistiker: Jens Vinther Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //JUNI// 11

12 Appendiks 1 Råvaresammensætninger i smågrisefoderblandinger (% af blanding) Smågrise (9-30 kg) Råvare Gruppe 1. Kontrol Gruppe 2. Lav Gruppe 3. Høj Hvede, konceptavlet 46,67 47,72 43,25 44,38 43,25 44,37 Byg 25,00 25,00 25,00 Soyaskrå, afskallet 15,00 14,00 15,00 14,00 15,00 Visby Rapskage - 5,00 - Scanola Rapskage - - 5,00 AGB Soya 4,74 6,00 4,00 4,00 Palmefedt 1,30 1,65 1,50 1,90 1,50 1,90 Calciumcarbonat (kridt) 0,85 0,88 0,82 0,87 0,82 0,85 Monocalciumfosfat 0,83 0,89 0,75 0,8 0,75 0,79 Calciumformiat, E238 0,80 0,80 0,80 Fiskemel 0,74 1,00 0,58 1,00 0,58 1,0 Vitalys Dry 0,55 0,60 0,57 0,59 0,57 0,58 Lakseproteinkoncentrat 0,48 0,52 0,85 0,85 Sukkerroe-/sukkerrørmelasse 0,50 0,50 0,50 Stensalt/Fodersalt 0,46 0,48 0,45 0,47 0,45 0,47 Grisevit 172/199 0,30 0,40 0,30 0,40 0,30 0,40 Treonin 98 % 0,11 0,12 0,11 0,11 Porzyme 8300, E1626 0,10 0,10 0,10 DL-Methionin 0,09 0,08 0,09 0,08 0,09 Valin 40 % 0,07 0,11 0,08 0,08 Microgrits Rød 1-0,05 - Microgrits Grøn ,05 6-Fytase, EC (E4a6) 0,04 0,04 0,04 1 Ikke ved alle leveringer 12

13 Råvaresammensætninger i slagtesvinefoderblandinger (% af blanding) Slagtesvin ( kg) Råvare Gruppe 1. Kontrol Gruppe 2. Lav Gruppe 3. Høj Hvede 42,38 42,52 37,8 40,25 37,8 39,27 Byg 25,00 25,00 25,00 Soyaskrå, afskallet 11,60 12,00 7,00 7,80 7,30 8,00 Visby Rapskage - 10,00 - Scanola Rapskage ,00 Hvedeklid 5,60 7,70 4,00 6,50 4,00 6,50 Solsikkeskrå, delvis afskallet 5,00 5,00 5,00 Havre 2,00 4,00 2,00 4,00 2,00 4,00 Palmefedt 1,3 1,30 1,30 Calciumcarbonat (kridt) 1,32 1,33 1,27 1,31 1,23 1,27 Monocalciumfosfat 0,36 0,20 0,23 0,20 0,22 Vitalys Dry 2 0,42 /0,42 / - / - 0,41 / 0,42 / 0,1 0,41 / 0,42 / - / - Vitalys Flydende 2 - / - / 0,71 / 0,71 - / - / 0,54 - / - / 0,71 / 0,71 Sukkerroemelasse 2,00 2,00 2,00 Sukkerrørmelasse 1,50 0,50 0,50 0,53 Stensalt/Fodersalt 0,39 0,46 0,37 0,45 0,37 0,45 Svinevit 429 0,20 0,20 0,20 Treonin 98 % 0,07 0,08 0,05 0,06 0,05 0,06 Xylanase 0,04 0,04 0,04 DL-Methionin 0,02 0,01 1 0,01 1 Microgrits Orange - 0, Fytase, EC (E4a6) 0,04 0,04 0,04 1 Ikke ved alle leveringer 2 Levering 1/2/3/4 13

14 Appendiks 2 Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer i smågriseblandingen Smågrise (9-30 kg) Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Indhold Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret FEsv pr. 100 kg (I-faktor) 1) 109,2 110,0 108,6 110,0 108,7 110,0 Råprotein, % 1) 17,8 18,1 18,0 18,5 18,2 18,4 Råfedt, % 1) 3,9 3,8 4,3 4,4 4,4 4,5 Råaske, % 1) 5,2 5,4 5,3 5,5 5,2 5,5 Lysin, g/kg 1) 11,7 11,8 11,7 12,1 11,6 12,0 Lysin, g ford. pr. FEsv 2) 9,8 9,8 9,7 9,8 9,6 9,8 Methionin, g/kg 1) 3,5 3,6 3,5 3,6 3,5 3,6 Methionen, g ford. pr. FEsv 3,0 3,1 3,0 3,1 3,0 3,1 2) Cystin, g/kg 1) 3,0-3,1-3,1 - Meth + Cys, g/kg 1) 6,5-6,6-6,6 - Treonin, g/kg 1) 7,5-7,6-7,6 - Calcium, g/kg 1) 8,9 8,8 9,0 8,8 8,7 8,8 Fosfor, g/kg 1) 5,5 5,4 5,7 5,4 5,7 5,5 Fytase, FTU/kg 1) ) Gennemsnit af 6 analyser. 2) Beregnet ud fra den forventede fordøjelighed og det analyserede indhold af aminosyrer og energi. 14

15 Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer i slagtesvineblandingen Slagtesvin ( kg) Gruppe 1. Kontrol 2. Lav 3. Høj Indhold Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret FEsv pr. 100 kg (EFOSi) 3) 103,8 104,0 103,6 104,0 104,1 104,0 FEsv pr. 100 kg (I-faktor) 1) 105,4 104,0 103,1 104,0 103,7 104,0 FEsv pr. 100 kg 104,7 103,0 103,4 (gennemsnit af EFOSi og I- faktor), anvendt i FEsv/dag Råprotein, % 1) 15,7 15,5 15,6 16,0 15,9 16,0 Råfedt, % 1) 4,1 3,8 4,7 4,6 4,8 4,7 Råaske, % 1) 4,5 4,7 4,5 4,8 4,7 4,9 Lysin, g/kg 9,1 2) 8,7 9,1 1) 9,1 9,5 1) 9,2 Lysin, g ford. pr. FEsv 2) 7,7 7,4 7,6 7,4 7,9 7,4 Methionin, g/kg 2,6 2) 2,6 2,5 1) 2,6 2,6 1) 2,7 Methionen, g ford. pr. FEsv 2,2 2,3 2,2 2,3 2,3 2,2 2) Cystin, g/kg 2,9 2) - 3,0 1) - 3,1 1) - Meth + Cys, g/kg 5,5 2) - 5,5 1) - 5,8 1) - Treonin, g/kg 6,1 2) - 6,1 1) - 6,4 1) - Calcium, g/kg 1) 6,8 7,0 6,9 6,8 7,2 6,8 Fosfor, g/kg 1) 4,8 4,5 4,7 4,5 5,2 4,6 Fytase, FTU/kg 1) ) Gennemsnit af 9 analyser 2) Gennemsnit af 8 analyser 3) Gennemsnit af 3 analyser 15

16 Analyseret indhold af næringsstoffer i rapskager Rapskage Gruppe 2. Lav 3. Høj FEsv pr. 100 kg (EFOSi) 94,8 2) 91,4 3) Råprotein, % 30,9 2) 30,4 3) Råfedt, % 10,8 2) 10,2 3) Råaske, % 5,8 2) 5,9 3) Lysin, g/kg 18,4 2) 18,1 4) Methionin, g/kg 6,0 2) 6,0 4) Cystin, g/kg 6,8 2) 7,3 4) Meth + Cys, g/kg 12,8 2) 13,3 4) Treonin, g/kg 14,4 2) 13,6 4) Calcium, g/kg 5,0 2) 6,3 3) Fosfor, g/kg 8,0 2) 8,1 3) Glucosinolater Total, µmol/g 10,1 1) 19,5 2) Glucobrassicanapin, µmol /g 0,1 1) 0,1 2) Glucobrassicin, µmol/g 0,5 1) 0,4 2) Gluconapin, µmol/g 1,3 1) 4,4 2) Gluconapoleiferin, µmol /g 0,2 1) 0,6 2) Progoitrin, µmol/g 5,5 1) 11,7 2) 4-Hydroxyglucobrassin, µmol /g 2,5 1) 2,4 2) 1) Gennemsnit af 2 analyser 2) Gennemsnit af 4 analyser 3) Gennemsnit af 8 analyser 4) Gennemsnit af 12 analyser 16

17 Appendiks 3 g/kg rapskage 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 FFA tal Visby: lav Scanola: høj Dato Figur A1. Måling af FFA-tal over tid i de to partier rapskager. mg/kg rapskage 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Alfa-tocopherol tal Visby: lav Scanola: høj Dato Figur A2. Indhold af alfa-tocopherol målt over tid i de to partier rapskager. 17

18 Grader, celcius 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Temperatur i Rapskager Visby: lav Scanola: høj Dato Figur A3: Måling af temperatur over tid i de to partier rapskager. Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN

DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN DANSKPRODUCEREDE PROTEINKILDER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1112 Fodring med 100 % danskproducerede proteinkilder (26,5 % hestebønner og 12 % rapskager) til slagtesvin reducerede produktionsværdien pr.

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT

RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT RAPSKAGE TIL SMÅGRISE - FORSKELLIG PROCESBEHANDLING OG SORT MEDDELELSE NR. 949 Traditionel rapskage kan bruges med 8 pct. i fravænningsfoder og 15 pct. i smågrisefoder, uden at det påvirker produktiviteten

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE

IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin

Effekt af tylosin og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Effekt af og foderets proteinindhold på forekomst af diarré hos slagtesvin Institution: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Sider: 21 Type: Meddelelse Nr. 488 Forfatter: Pedersen, Anni Øyan

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk

Raps til smågrise. Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Raps til smågrise Chefforsker Hanne Maribo hma@lf.dk Disposition Raps effekt på fysiologien Fermenteret raps Fedtkvalitet slagtesvin - 0, 10, 20% rapskage Rapsprojektet lakker mod enden 11 dage endnu!

Læs mere

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Danske råvarer & proteinkilder

Danske råvarer & proteinkilder Danske råvarer & proteinkilder Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hanne Maribo, Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L&F Tag hensyn til gris og mark Grisen Hvordan påvirker

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Skjoldborg teststation

Skjoldborg teststation Skjoldborg teststation Birk Centerpark 24, 7400 Herning www.svineraadgivningen.dk CVR: 25399781 Effekt af MiaTraceZn versus zinkoxid som zinkkilder på produktivitet og sundhed hos fravænnede grise Test

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere