- Refleksioner over den nugældende vejledning til udgravningsberetninger
|
|
- Victor Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 "Materialet viser" - Refleksioner over den nugældende vejledning til udgravningsberetninger Af Jette Rostock, stud. mag. i forhistorisk arkæologi For nogle år siden sad jeg i et auditorium på Københavns Universitet og var sammen med andre arkæologer og etnologer tilhører til forskellige Ph.d.-fremlæggelser. På et fremskredent tidspunkt rejste en etnolog sig op og sagde henvendt til de tilstedeværende arkæologer: "Hvorfor siger I hele tide: "materialet viser"?". Han havde ret! For arkæologerne var det en helt almindelig, konstaterende sætning at sige: "materialet viser" samtidig med at de smækkede den ene overhead efter den anden op på væggen. Overhead der viste "materialet" - eller rettere de plantegninger og profilsnit arkæologen havde tegnet i en udgravningssituation. Et eller andet sted inde i mig " skred profilen" - en ny afrensning begyndte, og "profilen" ser nu anderledes, frisk og ny ud. Indledning En arkæologisk udgravning vil mere eller mindre destruere et fortidsminde, hvorfor dette for eftertiden kun bevares gennem de til museet bragte fund, tegninger, fotografier, prøver og beskrivelser. Det hjembragte materiale sammenholdes og gøres forståeligt af udgravningsberetningen, der således er den fremtidige indgang til fundet. En overskuelig og objektiv udgravningsberetning er derfor af afgørende betydning for fundets fremtidige anvendelse. (Albrethsen et alii 1991, "Udgravningsberetninger", i Arkæologisk felthåndbog:u1) I snart 10 år har ovenstående udsagn været de første ord i Det Arkæologiske Nævns vejledning til og retningslinier for hvorledes en udgravningsberetning skal udfærdiges. Mon ikke det her på kanten af et nyt årtusinde er på tide at få skrevet en ny? Hvad er det for en opfattelse af den arkæologiske feltvirksomhed og dens udøvere denne vejledning fremholder for nutidens og fremtidens arkæologer? Dansk feltarkæologi på vej ind i en usikker fremtid At det er oppe i tiden igen at vurdere den arkæologiske feltvirksomhed, burde ikke komme overraskende for nogle. I disse år har der således i dansk arkæologi fra forskelligt hold og tvunget af ydre omstændigheder, så som mangel på penge til den arkæologiske udgravningsvirksomhed, været rejst debat om de lovmæssige, organisatoriske og mere administrative for 14
2 hold for dansk feltarkæologi. Også i forskningsorienterede arkæologiske kredse har der været tilløb til debat - især foranlediget af større forskningsprojekter. Således er det blevet påpeget at udgravningerne af de forhistoriske bebyggelser savner meget hvad kvaliteten angår, sådan som denne ses i udgravningsberetningerne (Kaldal Mikkelsen 1997). Desuden er de danske arkæologer blevet gjort opmærksomme på at dansk feltarkæologi på det teoretiske plan halter gevaldigt efter i forhold til feltarkæologien i lande vi normalt sammenligner os med (frit efter Ulf Näsmann, foredrag holdt på Fuglsømødet 1998). Fra internationalt teoretisk hold er den feltarkæologiske virksomhed ligeledes, og på en mere dybdegående måde, blevet taget op til vurdering. De nye teoretiske retninger indenfor den arkæologiske videnskab slår igennem. Den teoretiske trend indenfor arkæologien har for længst bevæget sig væk fra det processuelle videnskabssyn. Nu taler man om både post processuel og post post processuel arkæologi. Således blev der allerede for mere end 10 år siden stillet spørgsmål til den feltarkæologiske praksis - herunder den måde hvorpå der skrives udgravningsberetninger (Tilley 1989; Hodder 1989). De seneste år er der for alvor ved at komme gang i diskussionen (Hodder1999; Olsen 1997: ). De sidstnævnte teoretiske tiltag er endnu ikke synlige i den danske feltarkæologiske diskussion, men ikke desto mindre nødvendige at overveje og diskutere. Jeg håber hermed at bidrage til diskussionen ved at synliggøre hvad det nugældende officielle syn på vores feltvirksomhed er. Med det formål har jeg kigget nøjere på Vejledningen til udgravningsberetninger som findes i Arkæologisk felthåndbog - dele af teksten fremlægges og fortolkes. Vejledning til udgravningsberetninger Vejledningen til udgravningsberetninger i Arkæologisk felthåndbog (Albrethsen et alii 1991) er helt sikkert grundigt gennemarbejdet, og ikke mange ord, vendinger og sætninger er derfor blevet skrevet uden en nøje vurdering af deres formål og budskab. Vejledningen er resultat af en officiel beslutningsgang, kompetence og autoritet. Det gør vejledningen selv læseren opmærksom på: Nedenstående vejledning er udarbejdet af et udvalg nedsat af Museumshøjskolen på foranledning af Det Arkæologiske Nævn ( ) (Albrethsen et alii 1991) 15
3 Formålet med vejledningen - ensartet effektivitet Meningen med vejledningen er således at fungere som autoriteten i et forsøg på at "ensrette" dette lands udgravningsberetninger. Eller se her hvordan det formuleres: Nedenstående vejledning er udarbejdet af et udvalg nedsat af Museumshøjskolen på foranledning af Det Arkæologiske Nævn med det formål at fastlægge ensartede retningslinjer for udfærdigelse af udgravningsberetninger (ibid.) Her spørger jeg mig selv: er det en "vejledning" eller er det "retningslinjer"? - mon ikke der her har været uenigheder i udvalget? Man går på diplomatiske listefødder og indrullerer denne målsætning om "enretning" i en lang snørklet sætning. Mange har derfor ikke lagt mærke til denne målsætning, men derimod haft den opfattelse at vejledningens eneste, eller i hvert fald vigtigste, mål var at få indhentet efterslæbet i indleveringen af udgravningsberetninger. I vejledningen er der da også fastsat en tidsramme for rettidig indlevering af beretninger på 26 gravninger. Desuden står der i vejledningen at den har til formål: "( ) at mest muligt af beretningsarbejdet skal kunne foretages, medens udgravningen er i gang ( )" (ibid.) - et formål der umiddelbart lyder vældigt tidsbesparende og effektivt, men som i det virkelige feltliv sjældent opleves som realistisk. Som vi skal se nedenfor, er den citerede sætning da næppe heller indført af hensynet til den beretningsskrivende arkæolog, men indgår i en langt mere overordnet holdning til den arkæologiske udgravning og beretningen. Vejledningens form - få argumenter og meget kancelli Når man ser på vejledningen, er der flere ting der straks falder i øjnene: typografien, sproget og ordbrugen. Typerne er små, en tætpakket tekst, hvilket ikke er fremmende for forståelsen, og heller ikke gør den særlig overskuelig. Sprog og ordbrug er generelt set i kancellistil, med mange passivformer, hvilket heller ikke er befordrende for beretningsskriveriet, da et sådant sprog mangler "aktivt drive". 16
4 Flere steder i vejledningen kunne der med fordel have været lidt mere forklaring og argumentation - en mangel som ikke er særlig katalyserende for beretningsskriveriet, for hvorfor skal det gøres netop på den måde? "Argumentationen" findes implicit, nemlig i vores tiltro til skribenterne, og i at vi gennem vores uddannelse til arkæologer kender til den bagvedliggende argumentation og per tradition er enige med skribenterne. En enighed der i dag ikke er så selvfølgelig længere - derfor denne artikel. Både den sparsomme argumentation og brugen af kancellistil, tillige med det direkte skrevne, gør at vejledningen må opfattes som et officielt dokument - et "dekret" der skal følges. At det er sådan den skal opfattes, bliver kun endnu tydeligere når man sammenligner med den forudgående vejledning der var at finde i Arkæologisk felthåndbog (Høstmark et alii 1981/82). Vejledningen fra 1981 indeholder langt mere argumentation. Den viser indirekte og direkte at beretningsskriveren har et frit valg, og den forsøger i det hele taget at appellere til læseren uden at fremhæve sin egen status og autoritet. Den sparsomme argumentation i vejledningen til udgravningsberetninger fra 1991 får også på anden måde betydning for hvordan folk faktisk skriver beretninger. Vejledningen fremstår nemlig for læseren som et eksempel på den ideale skrivemåde, og det betyder at beretningerne sandsynligvis bliver skrevet på lignende måde - dvs. kortfattet og uden egentlig argumentation. Og som vi skal se nedenfor, er det elementer der falder i tråd med det syn på den arkæologiske udgravning som vejledningen er eksponent for. Vejledningens syn på beretningen - objektiv effektivitet Hvilken form for beretning er det så forfatterne til vejledningen ønsker? Og hvilket syn på de materielle levn og den arkæologiske udgravningsvirksomhed udtrykkes, direkte eller indirekte, herigennem? En arkæologisk udgravning vil mere eller mindre destruere et fortidsminde, hvorfor dette for eftertiden kun bevares gennem de til museet bragte fund, tegninger, fotografier, prøver og beskrivelser. (Albrethsen et alii 1991) 17
5 Forfatterne mener altså at fortidsmindet bevares - godt nok kun til en vis grad - gennem fund, tegninger, fotografier, prøver og beskrivelser. Læg desuden mærke til at forfatterne ikke i forbindelse med disse fem ting taler om fortolkning. Og i næste sætning bliver de fem ting omtalt som "materiale". Det hjembragte materiale sammenholdes og gøres forståeligt af udgravningsberetningen, der således er den fremtidige indgang til fundet. En overskuelig og objektiv udgravningsberetning er derfor af afgørende betydning for fundets fremtidige anvendelse. (ibid.) Forfatterne mener altså at beretningen skal sammenholde og gøre det hjembragte materiale forståeligt. Beretningen skal fungere som en indgang til fundet, og derfor skal den være objektiv. Læg mærke til at forfatterne ikke ønsker hverken en redegørende eller en fortolkende beretning. Det tætteste forfatterne kommer på en fortolkende beretning er i ordene: "materialet sammenholdes", men da de samtidig ønsker en objektiv beretning, så tyder det mere på at de ønsker en værdifri formidling af et objektivt materiale. Formålet med denne vejledning er, at mest muligt af beretningsarbejdet skal kunne foretages, medens udgravningen er i gang, således at hjemmearbejdet først og fremmest omfatter rengøring ( ) af fund, kopiering ( ) af tegninger og udfærdigelse af oversigtsplan, fremkaldelse og nummerering af film samt renskrivning af udgravningsbogen. Selve beretningsarbejdet består herudover af en kortfattet sammenfatning (resumé), der sammenknytter ovennævnte materiale i en let læselig form. (ibid.) Forfatterne mener altså at beretningsarbejdet kan foretages i to tempi: under udgravningen og efter udgravningen. Læg mærke til at forfatterne i sidstnævnte fase (hjemmefasen) kun ønsker rengøring og kopiering af hvad der ellers er omtalt som materialet. Desuden ønsker de en renskrivning af noget de kalder "udgravningsbogen". Denne bog defineres ikke nærmere - heller ikke andre steder i Arkæologisk felthåndbog. Da den ikke optræder i vejledningens efterfølgende disposition til beretninger, opfatter jeg "udgravningsbogen" som den bog hvori anlægsbeskrivelserne, andre lister og formularer findes. Forfatterne ønsker kort sagt en ordning af materialet. Desuden ønsker de i denne fase (hjemmefasen) en kortfattet sammenfatning der sammenknytter materialet. 18
6 Sammenfatningens form og indhold vil naturligvis være påvirket af udgraverens personlige formål med udgravningen og af hans (M/K) indsigt i materialet. Råmaterialet forventes derimod at være udfærdiget så objektivt som muligt; Det skal af teksten tydeligt fremgå, hvad der er iagttagelser, og hvad der er fortolkninger. Også iagttagelser, der ikke lader sig tolke, skal medtages. (ibid.) Forfatterne mener altså at denne sammenfatning er påvirket af udgraverens formål og indsigt i materialet. Læg dog mærke til at forfatterne mener at materialet derimod skal være objektive ikke fortolkede størrelser - en ting der lægges eftertryk på nu lidt længere fremme i vejledningen, for nu kaldes det ikke længere materialet, men råmaterialet. Læg endvidere mærke til, at godt nok har forfatterne været opmærksomme på problemet omkring det subjektive (uden at de dog bruger dette ord) og objektive, men man mener her at der klart kan skelnes mellem udgraverens "sammenfatning" som må være påvirket af subjektive faktorer, og "råmaterialet" som man ønsker så objektivt som muligt. Læg mærke til at forfatterne giver en anvisning på hvorledes vi skal sikre at dette råmaterialet holdes fri af subjektive faktorer - de skelner imellem "iagttagelser" og "fortolkninger". På denne måde synes det som om forfatterne mener at iagttagelser er det samme som det objektive "råmateriale", mens fortolkningerne er det samme som det subjektive. Forfatterne nævner ikke at også iagttagelserne er bestemt af den fortolkende proces, og at det fortolkende således også overføres i vores dokumentation - vores materiale. Man bibeholder illusionen om det objektive rå materiale. Vejledningens to faser: den objektive i felten og den subjektive hjemme Forfatterne mener at beretningen skal bestå af to dele: det objektive "råmateriale" og den mere subjektive sammenfatning. Disse to dele i beretningen falder i fremstillingen sammen med to faser i beretningsskriveriet: den første i felten og den anden hjemme. På denne måde bliver vejledningen til beretninger eksponent for at den arkæologiske feltvirksomhed (i felten) er objektiv - den er en objektiv kildefremdragende virksomhed. Således har man undveget diskussionen om betydningen af det fortolkende og subjektive i selve den arkæologiske feltvirksomhed, og fremmet illusionen om at "materialet viser" objektivt. Det til museet bragte "råmateriale" bliver nærmest opfattet som bevarede dele af fortidsmindet. Man undertrykker det faktum at beretningen, herunder det hjembragte materiale, ikke er det samme som de materielle levn (fortidsmindet), men noget andet. Det hjembragte materiale er nemlig en kilde skabt af en arkæolog - han kom, han så og han "dokumenterede" - han og de øvrige på gravningen er de eneste vidner. 19
7 Tre konsekvenser Vejledningens fokusering på objektivitet og på det objektive materiale har flere konsekvenser - som de fleste nok vil kunne genkende i den nationale administration af vore udgravninger: Den holdning at gravningen er en objektiv kildefremdragende virksomhed, får konsekvensen at man fremmer udgravninger der foregår uden alt for megen spekulation både før, under og efter gravningen - herved bliver gravningerne måske nok effektive, men de bliver også automatiske gentagelser. Udgraveren er tekniker, ikke videnskabsmand. Den holdning at beretningen (på nær sammenfatningen) kan, skal og er en objektiv, værdifri gengivelse af de materielle levn, får den konsekvens at udgraveren ikke behøver at fortælle ret meget om hvad han mener om udgravningsobjektet - for det er jo stadig bevaret i form af det hjembragte materiale. Argumenter behøves ikke - "materialet viser" selv! Beretningsskriveren er værdifri formidler - ikke fortolker. Videnskab og forskning kommer først bagefter. Den holdning at fortidsmindet er bevaret (mere eller mindre) gennem det hjembragte materiale, i udgravningsberetningen, får den konsekvens at man fremmer den opfattelse at udgravning er bevarende - udgravning "redder" fortidsmindet. Videnskab og forskning kan vente til der bliver tid og penge. Afslutning Jeg har ovenfor gjort opmærksom på vejledningens officielle karakter. For snart 10 år siden blev den skrevet af et repræsentativt udvalg af danske arkæologer, og må derfor udtrykke den daværende konsensus. Det var meningen at vejledningen skulle følges af alle. Desuden har jeg vist at vejledningen ikke kun giver retningslinjer for vores beretningsskriveri, men også for vores udgravningsvirksomhed i felten. I den enkelte arkæologs praksis ser virkeligheden noget mere nuanceret ud - hvilket fremgik af en spørgeskemaundersøgelse jeg foretog i efteråret Men at den hellige grav dermed ikke er velforvaret, fremgik ligeledes af undersøgelsen, således opfattede kun meget få gravende arkæologer sig selv som videnskabsmænd. På spørgsmålet: "Hvad er din rolle på en arkæologisk udgravning" svarede de fleste: "daglig leder" eller "arbejdsleder". Denne opfattelse af os 20
8 selv ændredes kun i lille grad ned gennem svarene på spørgeskemaet. Så mon ikke vi skulle "tage knæpuderne på og håndafrense fladen hvorpå vi står"? Vejledningen til udgravningsberetninger falder i tråd med den positivistiske processuelle arkæologis opfattelse af hvad god videnskab er - en opfattelse der var gængs i 1970erne og begyndelsen af 80erne. I dag er der derimod blandt arkæologer langt fra enighed om et sådant videnskabssyn, men som min gennemgang af Arkæologisk felthåndbogs vejledning til beretninger viser, er processuel arkæologi stadig officielt herskende indenfor dansk feltarkæologi. En position som, efter min opfattelse, hverken er tidssvarende eller holdbar og derfor hæmmende, ja endog skadelig, for den arkæologiske videnskab. Den arkæologiske udgravning er ikke en objektiv kildefremdragende teknik, men en stadig fortløbende videnskabelig fortolkende proces. Det objektive materiale findes ikke, derimod er fortolkningen en væsentlig del af materialet. Udgravningsberetningen bør derfor betragtes som et videnskabeligt skrift hvori det fortolkende og subjektive altid (bevist eller ubevist) vil være til stede. Derfor bør den reflekterende tolkningsproces styrkes og tydeliggøres i selve udgravningsvirksomheden og argumenteret fremgå af udgravningsberetningen. Litteratur Albrethsen, S.E. et alii 1991 "Udgravningsberetninger" i Arkæologisk felthåndbog U1, (et alii = N.H. Andersen, H.J. Hansen, E. Johansen, P.O. Nielsen, O. Schiørring og J. Skaarup) Hodder, I "Writing archaeology: site reports in context", Antiquity 63: Hodder, I "Always momentary, fluid and flexible: towards a self-reflexive excavation methodology", Antiquity 71: Hodder, I "The archaeological process: an introduction", Oxford, UK Høstmark, J. et alii 1981/82 "Udgravningsberetninger "i Arkæologisk felthåndbog V1.1, Nationalmuseets 1.afdeling (et alii = M. Schou Jørgensen og M. Ørsnes) Kaldal Mikkelsen, D "Bopladsudgravninger: en forskningsmæssig status", AUD 1997: 7-15 Olsen, B "Fra ting til tekst. Teoretiske perspektiv i arkæologisk forskning", Oslo 1997, især: Tilley, C "Excavation as theatre", Antiquity 63:
9 Næste nummer af Arkæologisk Forum kommer i maj Hvis du arbejder med et emne, som du synes kunne være af interesse for en bredere kreds, er du velkommen til at sende dit indlæg. Indlæg til denne sektion må være max. 6 A4 sider inkl. billeder. Vi beder dig venligst at sende det både i papirudgave og på diskette, gerne i Word format, og at anføre dit navn og evt. stilling. redaktion@archaeology.dk Foto. Der spekuleres i udgravningen (J.Rostock). 22
Refleksiv feltpraksis praktisk talt!
Arkæologisk Forum nr.14, Maj 2006 Refleksiv feltpraksis praktisk talt! Af Trine Borake og Anna Beck, Københavns Universitet Diskussioner af den teoretiske og metodiske baggrund for den gældende udgravningspraksis
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereFORRETNING ELLER FORSKNING: OM EN NY DISKURS I DANSK ARKÆOLOGI
51 FORRETNING ELLER FORSKNING: OM EN NY DISKURS I DANSK ARKÆOLOGI Af JETTE ROSTOCK ABSTRACT Dansk feltarkæologi har været stærkt domineret af (processuel) positivistisk tænkning og (nød)udgravninger blev
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereUDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER
UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereDigital på gravning en anden etnografi i felten
Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning
Læs mereDet er MIT bibliotek!
Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket
Læs mereDansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.
Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereDanskbogen til social og sundhedselever
Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig
Læs merePublikationer i lange baner
af Susanne Klingenberg, Kulturstyrelsen Publikationer i lange baner Det er ved at være en tradition, at der efter større offentlige anlægsarbejder bliver udgivet en publikation, der fortæller om resultaterne
Læs mereFAKTION: REKLAMEANALYSE
FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne
Læs mereLynkursus i problemformulering
Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereTAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse
TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereEn vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0
En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereLogistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe
Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereForundersøgelses Rapportering
Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010
Læs mereNyhedsbrev oktober 2014
Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige
Læs mereStørre Skriftlig Opgave SSO
Større Skriftlig Opgave SSO Opgavebesvarelsen har et omfang på 10-15 sider a 2400 enheder (ink. Mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lign materiale medregnes
Læs mereOrdforklaring. KILDE 1: Reklamefilm. BESKRIV KILDEN: 1. Hvilken type kilde er det? 2. Hvornår er kilden fra?
Kildesæt I dag har de fleste børn gået i børnehave, inden de starter i skole. Sådan har det ikke altid været. Vi ved, at der har været børnehaver i Danmark helt tilbage til 1901. Til at starte med kunne
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereIndividuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00
Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mereLynkursus i problemformulering
EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereTekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne. UCN act2learn
Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne UCN act2learn Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...
Læs mereKronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)
Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereManual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske
Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning
Læs mereSkatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.
Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv. En borger klagede til ombudsmanden over Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid i en konkret sag om værdiansættelse af et motorkøretøj. 9.
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mere1. Beskrivelse af evaluering af undervisning
1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereOm EBM opgave og om andre oplæg
Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereManglende offentliggørelse af praksisændring
Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister
Læs merewww.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.
Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereFRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING
FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereBrevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold
1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt
Læs mereHvordan laver man et perfekt indkast?
Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereChristina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat
Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereVejledning til indtastning.
Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereNy skriftlighed i studieretningen IBC
Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mere- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier
1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereBACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereSamarbejdsroller Rapport Test Testesen
Samarbejdsroller Rapport Test Testesen Professional Styles Rapport på: Test Testesen Sammenligningsgruppe: Ledere og specialister (DK, IA, 2013) Fremstillet den: 18-nov-2016 Side 2 2017 Willis Towers Watson.
Læs mere