Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Transkript

1 Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om retten til orlov og dagpenge ved barsel og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Finansieringsbidragene beregnes og fastsættes af beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag (bekendtgørelse nr af 11. december 2009). Produktionsskoleforeningen har oplyst, at produktionsskolerne fra og med 1. januar 2011 er blevet pålagt at betale finansieringsbidrag som private arbejdsgivere. Som følge af Landsskatterettens kendelse af 14. december 2009 (SKM LSR) skulle alle produktionsskoler fra 1. januar 2011 afregne moms af deres salg af varer og ydelser og skulle derfor momsregistreres hos SKAT. Dette meddelte SKAT i et såkaldt styresignal af 24. juni På det grundlag forudsættes, at alle produktionsskoler har ladet sig momsregistrere pr. 1. januar 2011 og herefter afregner moms til SKAT efter samme regler, som gælder for private virksomheder. Det er blevet fremført over for Undervisningsministeriet, at opkrævningen kan hænge sammen med, at produktionsskolerne i Institutionsregisteret er opført i ejerkategorien Selvejende, private. Dette er imidlertid ikke nyt, og andre private uddannelsesinstitutioner, der tildeles statsstøtte efter Undervisningsministeriets lovgivning, og som også er opført i samme kategori, betaler ikke nødvendigvis finansieringsbidrag. Efterskoler og folkehøjskolerne, der er momsregistrerede i forhold til den del af deres virksomhed, som ligger uden for højskoleloven, betaler dog finansieringsbidraget, og disse skoler har aldrig problematiseret det, da de anser sig som private arbejdsgivere. ATP opkræver også finansieringsbidrag fra fx almene gymnasieskoler, når disse er momsregistrerede fx i forbindelse med kantinesalg. Jeg har henvendt mig til ATP og fået oplyst, at opkrævningen af finansieringsbidrag er sket samtidigt med, at produktionsskolers salg af varer og ydelser er blevet momsbelagt pr. 1. januar Opkrævningen er en administrativ beslutning som følge heraf. Er produktionsskoler private arbejdsgivere? Spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelse med de gældende retsregler, at produktionsskolerne opkræves finansieringsafgift, afhænger således som Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse må forstås af, hvorvidt produktionsskolerne kan anses som private arbejdsgivere.

2 Ifølge ATP er det institutionens vedtægt, der er afgørende for besvarelsen af spørgsmålet. ATP oplyser, at den enkelte produktionsskole kan indbringe spørgsmålet for ATP s jurister, som så vil vurdere vedtægten. Jeg finder imidlertid, at der er flere faktorer, som må tages i betragtning: 1. Lov om produktionsskolers definition af skoleformen 2. Produktionsskolernes tilhørsforhold i gruppen af forskellige uddannelsesinstitutioner 3. Finansieringen af produktionsskolerne 4. Det øvrige regelsæt, som regulerer produktionsskolernes forhold Jeg foretager i det følgende en gennemgang af disse faktorer. Ad 1. Produktionsskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 22. juni 2011, fastsætter, at skolerne skal være selvejende institutioner med vedtægter godkendt af den kommunal bestyrelse, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen. Undervisningsministeriet fastsætter regler om udformningen af skolernes vedtægter. Det er sket i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 1. juli 2009 om standardvedtægt m.v. for produktionsskoler. Skolen skal i sit virke være uafhængig, og dens midler må alene komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode. Skolen ledes af en bestyrelse, der sammensættes således at de lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret i bestyrelsen. Der kan være medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget af offentlige organer, men disse må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Løn- og ansættelsesvilkår for skolernes ledere og lærere skal følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, hvilket er udmøntet således, at der er en offentlig overenskomst, der regulerer vilkårene. Lovens bestemmelser indebærer, at der er en betydelig offentlig regulering af, hvordan produktionsskolerne etableres og drives. Men spørgsmålet om, hvorvidt skolerne er private eller offentlige arbejdsgivere besvares ikke entydigt. Ad 2. Undervisningsministeriet har heller ikke nogen entydig placering af skolerne i det samlede institutionsbillede. På Undervisningsministeriets hjemmeside for uddannelse kategoriseres produktionsskolerne under erhvervsuddannelserne, mens ministeriet under delen For institutioner placerer produktionsskolerne under de frie skoler.

3 Som sagt har man i institutionsregisteret kategoriseret produktionsskolerne som selvejende private og ikke fx selvejende kommunale. Dette hænger bl.a. sammen med, at kommunen ikke har en forpligtelse til at sikre en skoles overlevelse, hvis den skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Derimod kan en kommune trække sit grundtilskud til en skole tilbage efter nærmere fastsatte regler, hvorved skolen ikke kan fortsætte som selvejende institution. I den sammenhæng fungerer produktionsskolerne ikke som private erhvervsdrivende. Ad 3. Produktionsskolerne finansieres først og fremmest af offentlige midler. Ud over det lille obligatoriske kommunale grundtilskud på ca. 455 t.kr. i 2011 yder staten taxametertilskud til skolerne efter antallet af tilskudsberettigende elever ved skolerne. Dertil kommer, at staten også refunderer skolernes udgifter til skoleydelse. Produktionsskolerne kan have andre indtægter, idet skolerne har adgang til at udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed. Desuden har skolerne ret til at afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence. Analyser af skolerne regnskaber viser utvetydigt, at skolernes andre indtægter er meget mindre end de offentlige tilskud, således at det klart kan konkluderes, at produktionsskolerne i modsætning til private erhvervsdrivende hovedsageligt er finansierede af offentlige midler. Ad 4. Der er ingen entydige regler for, hvilke institutioner der er offentlige, og hvilke der er private. Efter nogle regler er en institutionstype underlagt samme regler, som offentlige institutioner, efter andre reguleres samme institutionstype efter private regler. Undervisningsministeriet har i sine bidrag til større udredninger af styrings- og finansieringsforhold ofte opdelt de selvejende uddannelsesinstitutioner under ministeriet i to hovedgrupper: det såkaldt regelstyrede eller regulerede område og de frie skoler. Produktionsskolerne opfattes hovedsageligt som placeret i gruppen af frie skoler sammen med de frie grundskoler, private gymnasier og hf- og studenterkurser, samt de frie kostskoler (folkehøjskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler). For begge hovedområder gælder imidlertid, at den enkelte selvejende institution ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig over for undervisningsministeren, der fører tilsyn med institutionen. Der gælder meget detaljerede lovregler og underliggende bekendtgørelsesregler for institutionen, og for de fleste institutionsformer gælder, at statstilskud udgør den altovervejende hovedindtægtskilde. Desuden skal alle institutioner aflægge årsrapport til Undervisningsministeriet, og denne skal være revideret efter god offentlig revisionsskik, dvs. de regler der gælder for offentlige, især statslige institutioner.

4 På visse områder er der dog forskelle. De frie skoler følger regnskabsregler og bogføringsregler på det private område, altså årsregnskabsloven og bogføringsloven, mens de regelstyrede institutioner følger statens regnskabsregler. På lønområdet gælder statens lønregler for alle medarbejdere på det regelstyrede område, mens det kun er løn- og ansættelsesvilkår for leder og lærere, der gælder på de frie skolers område. Bortset fra produktionsskolerne står der i lovene for de øvrige frie skoler, at de er private selvejende institutioner. Produktionsskolerne har en særstatus i forhold til kommunerne i og med, at kommunerne godkender produktionsskolernes vedtægter og yder grundtilskud. Desuden er det forbundet med vilkårene for skolernes drift, at der er et tæt samarbejde med kommunens forvaltning samt med Ungdommens Uddannelsesvejledning, der skal visitere eleverne til produktionsskolerne. En række uddannelsesinstitutioner er momsregistrerede for så vidt angår deres aktivitet uden for den undervisning, der efter momsloven er fritaget for moms. Det gælder på tværs af de to hovedområder og afhænger alene af aktiviteterne. I den forstand er kravet om, at produktionsskoler skal være momsregistrerede for så vidt angår salget af varer og tjenesteydelser enestående. Man kan sige, at hvor de fleste andre forhold trækker produktionsskolerne i retning af, at de må anses for at være offentlige institutioner, trækker dette forhold skolerne i retning af det private område. Da salg af varer og tjenesteydelser udgør en ret begrænset del af produktionsskolernes omsætning, bør det ikke medføre, at skolerne skal opfattes som private i forhold til andre retsregler. Beslutningen om at pålægge produktionsskolerne finansieringsbidrag Kompetencen til at opkræve finansieringsbidragene er tillagt ATP, der gør dette i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr af 11. december 2009 om beregning af finansieringsbidrag. ATP foretager en samlet opkrævning af de i alt 5 finansieringsbidrag, der opkræves i henhold til de respektive love: Finansieringsbidraget vedr. arbejdsløshed Finansieringsbidraget vedr. erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Finansieringsbidraget vedr. sygdom Finansieringsbidraget vedr. barsel Finansieringsbidraget vedr. Lønmodtagernes Garantifond. Ifølge 10 i bekendtgørelsen kan afgørelser, der er truffet af ATP om finansieringsbidragspligt og beregning af finansieringsbidrag, inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 28. Efter det for mig oplyste er beslutningen i forhold til produktionsskolerne ikke meddelt som en afgørelse, men beløbet er blot opkrævet oven i de normale bidragsindbetalinger til ATP, som enhver arbejdsgiver er pålagt.

5 Det indebærer for mig at se, at en anmodning til ATP om at revurdere beslutningen må indebære, at ATP må træffe en afgørelse, som produktionsskolerne så vil kunne anke til ankenævnet inden for 4 ugers fristen, hvis afgørelsen går skolerne imod. ATP har oplyst, at man her behandler hver sag for sig, således at hver enkelt skole må sende sine vedtægter til undersøgelse i ATP. Dette finder jeg ikke særlig hensigtsmæssigt, eftersom vedtægterne i henhold til bekendtgørelsen om standardvedtægt for produktionsskoler alle må være skåret over samme læst. Argumentation i en anmodning til ATP om at ændre afgørelsen Jeg anbefaler, at Produktionsskoleforeningen på vegne af alle dens medlemsskoler sender en anmodning til ATP om at anerkende, at produktionsskolerne ikke er private arbejdsgivere og derfor ikke skal betale finansieringsbidrag. I argumentationen foreslås anført, at en produktionsskole alene kan oprettes og drives, hvis en kommune beslutter at godkende skolens vedtægt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bekendtgørelse om standardvedtægt m.v. og vedtager at yde grundtilskud til skolen i henhold til finansloven at en produktionsskole altovervejende finansieres af offentlige midler i henhold til finansloven, og at en produktionsskole må lukke, hvis den eller de kommuner, der yder grundtilskud til skolen, beslutter at ophøre hermed at en produktionsskoles virke i øvrigt er indgående reguleret af staten. Især reglerne for optagelse af elever efter visitation fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, reglerne om lærere og lederes løn- og ansættelsesvilkår foreslås fremhævet. Bilag: Udkast til brev.

6