FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING

Transkript

1 17. oktober 2006 af Anita Vium direkte tlf FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have været, hvis normeringerne fra 2004 var blevet fastholdt. I deres øjne er normeringerne indenfor børnepasning altså blevet bedre. Analysen fra ministeriet er dog forkert. Der findes ikke en objektiv korrekt måde at opgøre normeringerne i integrerede institutioner. Det bruger ministeriet som undskyldning til at benytte en metode, der under alle omstædigheder er objektiv forkert, idet de antager, at når antallet af skolebørn (med fritidspasning) i integrerede institutioner falder, mens antallet af vuggestue børn stiger, skal det ikke afspejle sig i personalenormeringen. Hvis de to voksne, der tidligere var til at passe 20 skolebørn, bliver sat til at passe 20 børn i alderen ½ til 2 år, anses det ikke som en dårligere normering af Familieministeriet på trods af, at små børn i alle andre pasningstilbud kræver mere personale end skolebørn i fritidspasning. Ifølge AErådet beregninger var der i 2005 indskrevet 435 flere børn i integrerede institutioner, end der var personale til, hvis de alderskorrigerede normeringer skulle ligge på samme niveau som i Familie- og forbrugerministeriet mener, at normeringer i de integrerede institutioner er forbedret svarende til færre børn jf. tabel 1. Beregningsmetoderne og problematikken er forklaret i det efterfølende afsnit. P:\GS\oktober 2006\normeringer-av.doc

2 2 Tabel 1. Ændrede normeringer fra 2004 til 2005 målt i antal børn (minus angiver forbedret normering) Forskel i antal indskrevne børn, hvis normeringerne fra 2004 skulle fastholdes (- angiver forbedret normering) AErådet Familieministeriet Dagpleje 155 Ingen tal Vuggestue Børnehave Aldersintegreret institution* SFO ved folkeskole SFO ved friskoler Fritidshjem I alt Anm.: Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune, idet der mangler personaleoplysninger for København i Beregningsmetoderne forklares i efterfølgende afsnit. Kilde: AErådet på baggrund af Danmarks Statistik. Beregningsmetoder til normeringer i integrerede institutioner Familieministeriets beregningsmetode I tabel 2 ses, at både det samlede antal børn og voksne i integrerede institutioner er steget, men at stigningen dækker over et fald i antallet af børn på 6 år og derover, men en stigning i antallet af børn mellem 0 og 5 år. Tabel 2. Indskrevne børn og (heltids) personale i integrerede institutioner 0-2 år 3-5 år 6+ Børn i alt Personale beskæftiget med børn Forskel Anm.: Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune, idet der mangler personaleoplysninger for København i Kilde: Danmarks Statistik Der findes ikke en officiel statistik for, hvordan personalet fordeler sig mellem de forskellige aldersgrupper af børn, så en sådan beregning kan kun fortages, hvis man laver nogle bagvedliggende antagelser om personalefordelingen. Familieministeriet antager, at alt personale passer lige mange børn uanset hvilken alder de har jf. tabel 3.

3 3 Tabel 3. Familieministeriets antagelse om personalefordeling i integrerede institutioner Børn i alt Personale i alt (fuldtidsansatte) Barn pr. personale , ,5 Anm.: Tallene er for hele landet ekskl. Københavns Kommune. Personalet inkluderer alt personale direkte beskæftiget med børn. Kilde: Sammenligner man personalenormeringen i integrerede institutioner - på baggrund af Familieministeriets beregningsantagelse - med den personalenormering, der er i lignende pasningstilbud til børn i forskellige aldersklasser, virker antagelsen om personalefordelingen meget besynderlig. Beregnet ud fra personalenormeringerne i tabel 4 vil der i vuggestuer i gennemsnit være 10 børn på en stue med 3 voksne, mens der på en stue med 0-2 årige i en integreret institution, skulle være mindst 16 børn på en stue med 3 voksne. Omvendt skulle normeringen for skolebørn være helt forrygende god i integrerede institutioner ifølge Familieministeriet. Tabel 4. Personalenormeringer i pasningstilbud med Familieministeriets antagelser, 2005 (antal børn pr. fuldtidsansat voksen) Integrerede institutioner* Vuggestue Dagpleje 0-2 årige 5,5 3,3 3,3 Integrerede institutioner* Børnehave 3-5 årige 5,5 6,5 Integrerede institutioner* Fritidshjem SFO ved folkeskoler 6+ årige 5,5 9,4 13,5 Anm.: For de integrerede institutioner er personalenormeringen implicit. Det forudsættes at normeringerne er ens for alle aldersgrupper i de integrerede institutioner. Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Personalet inkluderer alt personale direkte beskæftiget med børn. Kilde: og AErådet på baggrund af Danmarks Statistik. Selvom man ikke objektivt kan afgøre, hvordan personalet er fordelt imellem børnegrupperne i integrerede institutioner, kan man helt objektivt afgøre, at den fordeling, Familieministeriet lægger til grund jf. tabel 4, ligger meget langt fra virkeligheden. For det første vil det være helt usandsynligt, at forældre vil vælge at lade deres små børn passe i integrerede institutioner, hvis personalenormeringen vitterlig er så forskellig fra vuggestuer og dagpleje, som Familieministeriet påstår. For det andet må kommunerne ifølge loven kun opkræve 25 procent af deres udgifter til pasning af 0 til 2 årige i forældrebetaling. I kommunerne opkræ-

4 4 ver man typisk samme betaling for en plads til en 0 til 2 årig i en aldersintegreret institution som for en plads i en vuggestue. Hvis Familieministeriet har ret i deres tegning af virkelighed, betyder det, at kommunerne snyder forældre for store beløb, idet udgifterne til en plads for små børn i integrerede institutioner vil være langt mindre end en plads i en vuggestue, fordi der er langt mindre personale til børnene. Det er beskæmmende for Familieministeriet, at samtidig med, at de selv bruger en beregningsmetode, der er objektiv forkert, beskylder de BUPL for at lave regnefejl i deres forsøg på at lave en retvisende fordeling, jf. nedenstående citat: BUPL s regnefejl er i beregningen af antal børn i aldersintegrerede institutioner, der kunne passes i 2005, hvis normering i 2005 havde været den samme i 2005 som i BUPL når frem til, at hvis normeringen i 2005 skulle være den samme som i 2004, kunne der kun passes børn da der passes børn, mener BUPL, at der passes 435 børn for meget. Det er ikke korrekt. Ved uændret normering fra 2004 til 2005 kunne passes børn i aldersintegrerede institutioner. Det vil sige, at der mangler børn i aldersintegrerede institutioner i forhold til det faktiske antal indskrevne, hvis normeringen skulle være uændret. Kilde: side 5. AErådets beregningsmetode Som udgangspunkt må man gå ud fra, at den aldersfordelte personalenormering er nogenlunde ens for pasningsformer, der ligner hinanden. Således må det forventes, at normeringen indenfor vuggestuer svarer nogenlunde til normeringen indenfor 0-2 årige i integrerede institutioner etc. Tabel 5. Personalenormeringer i pasningstilbud med AErådets antagelser, 2005 (antal børn pr. fuldtidsansat voksen) Integrerede institutioner* Vuggestue Dagpleje 0-2 årige 3,4 3,3 3,3 Integrerede institutioner* Børnehave 3-5 årige 6,5 6,5 Integrerede institutioner* Fritidshjem SFO ved folkeskoler 6+ årige 9,8 9,4 13,5 Anm.: For de integrerede institutioner er personalenormeringen implicit. Det forudsættes, at forholdet imellem normeringerne for de forskellige børnegrupper i integrerede institutioner er det samme som forholdet imellem normeringerne til vuggestue, børnehave og fritidshjem i Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Personalet inkluderer alt personale direkte beskæftiget med børn. Normeringerne er afrundet til en decimal.

5 5 De implicitte normeringer, AErådet har benyttet, er beregnet ved at tage udgangspunkt i normeringerne for henholdsvis vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. Bruger man disse normeringer, stemmer kassen dog ikke helt, idet antallet af personale i de integrerede institutioner i 2004 er lidt mindre, end hvad normeringer fra de adskilte institutioner medfører. Normeringen skaleres derfor ned, så de implicitte normeringer i de integrerede institutioner svarer til det personale, der rent faktisk var ansat. Tabel 6. Implicitte normeringer i integrerede institutioner, 2004 (antal fuldtidsansatte) Implicit personalefordeling. Personalefordelingen Teoretisk beregnet personalebehov ved normeringer i sammenlignelige institutioner på aldersgrupper skaleret ned, så det faktiske samlede antal stemmer. Implicitte normeringer i integrerede inst. 0-2 årige ,4 3-5 årige ,5 6+ årige ,8 I alt Anm.: Skaleringen foregår, så forholdet imellem normeringerne er konstant på 2004 niveau. Når det teoretisk beregnede personalebehov samlet er større end det aktuelle antal personaler, skaleres personalefordelingen på aldersgrupper ned, således at de summer med det faktiske antal. Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Personalet inkluderer alt personale direkte beskæftiget med børn. Ændrede normeringer i integrerede institutioner Familieministeriets metode Under forudsætning af, at personalet i integrerede institutioner passer lige mange børn uanset deres alder, kommer Familieministeriet frem til, at normeringerne i de integrerede institutioner er steget med, hvad der svarer til, at der passes børn færre børn, end der ville ud fra normeringerne fra Tabel 7. Ændrede normeringer i integrerede institutioner ifølge Familieministeriet, målt i antal børn (- angiver lavere normering) Antal børn, der kunne passes med normering fra 2004 (2004 normering*personale i 2005) Antal børn, der bliver passet, 2005 Forskel børn i 2004/ beskæftigede i 2004* beskæftigede i 2005 =5,6* (- angiver lavere normering) Beregning Resultat Anm.: Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Kilde:

6 6 AErådets metode Under forudsætning af, at personalet i integrerede institutioner passer færre børn, jo yngre de er, kommer man frem til, at normeringerne er faldet med, hvad der svarer til 435 flere børn i de integrerede institutioner, jf. tabel 8. Tabel 8. Ændrede normeringer i integrerede institutioner ifølge AErådet, målt i antal børn (-angiver lavere normering) Antal børn, der kunne passes med Antal børn, der normering fra 2004 bliver passet, (2004 normering*personale i 2005) 2005 Forskel (- angiver lavere normering) 0-2 årige =3,4* årige =6,5* årige =9,8* I alt Anm.: Dækningsgraderne er afrundet til en decimal. Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune, idet der mangler personaleoplysninger for København i Andre metoder Der findes ingen objektiv rigtig metode at beregne implicitte normeringer i integrerede institutioner for de forskellige aldersgrupper, og AErådets beregningsmetode er derfor ikke den eneste måde. Uanset hvilken rimelig forudsætning, der benyttes til at fordele personalet på aldersgrupper i integrerede institutioner, vil resultatet ligge langt fra det resultat, Familieministeriet kommer frem til. Jo større aldersforskydninger, der er i børnegruppen, jo mere objektiv forkert vil resultatet i Familieministeriets metode nemlig blive. Aldersforskydningerne fra 2004 til 2005 er ret store jf. tabel 2. Tabel 9 gengiver resultaterne fra to andre beregningsmetoder. Den første metode er parallel med metoden, AErådet benytter, men med brug af forholdet imellem dækningsgraderne for alle pasningstyper for de relevante aldersgrupper frem for kun lignende pasningstyper (vuggestue og dagpleje frem for kun vuggestue samt fritidshjem og kommunal SFO frem for kun fritidshjem). Med denne beregningsmetode lægges der mindre personalemæssig vægt på de ældste børn og dermed bliver overbelægningen større. Med denne metode er antallet af indskrevne børn steget 797 mere, end hvad personalenormeringen fra 2004 berettiger til.

7 7 Tabel 9. Ændrede normeringer fra 2004 til 2005 målt i antal børn (minus angiver forbedret normering), forskellige forudsætninger Forudsætning Forholdet imellem normeringerne for de forskellige aldersgrupper i integrerede institutioner er det samme som forholdet imellem normeringerne til henholdsvis vuggestue/dagpleje, børnehave og fritidshjem/kommunal SFO i Normeringerne for de forskellige aldersgrupper i integrerede institutioner er det samme som for børnehave og fritidshjem. Mindre personale fratrækkes normeringen for 0-2 årige, som er mindre end i vuggestuer. 0-2 årige årige årige I alt Anm.: Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Den anden metode lægger mindre personalemæssig vægt på de små børn, idet det antages, at personalenormeringerne for de 3-5 årige og 6+ årige svarer til henholdsvis børnehaver og fritidshjem. Normeringerne for de små børn er til gengæld mindre end for vuggestuer, idet der forudsættes, at når personalet ikke stemmer i forhold til lignende normeringer, foretages hele korrektionen i personalet til de små børn. Personalefordelingen i denne beregningsmetode er illustreret i tabel 10. Med denne metode er antallet af indskrevne børn steget 510 mere end, hvad personalenormeringen fra 2004 berettiger til. Men fordelingen mellem aldersgrupperne er anderledes. Tabel 10. Implicitte normeringer i integrerede institutioner, 2004 (antal fuldtidsansatte) Implicit personalefordeling. Personalefordelingen Teoretisk beregnet personalebehov ved normeringer i sammenlignelige institutioner på aldersgrupper skaleret ned, så det faktiske samlede antal stemmer. Implicitte normeringer i integrerede inst. 0-2 årige ,5 3-5 årige ,4 6+ årige ,6 I alt Anm.: Når det teoretisk beregnede personalebehov samlet er større end det aktuelle antal personaler, tilpasses personalefordelingen via børnene i aldersgruppen på 0til 2 år. Tallene gælder hele landet ekskl. Københavns kommune. Personalet inkluderer alt personale direkte beskæftiget med børn.