Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det?"

Transkript

1 Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Karin Anna Petersen, professor Sykepleievitenskap, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitet i Bergen, forskningsgruppen Praxeologi i Bergen og Universitet i Uppsala OG April 2015 kl VIA Sundhed; VIA University College, kliniske samarbejdspartnere, undervisere, ledere, chefer og studerende åben forelæsning karin.petersen@igs.uib.no Karin Anna Petersen

2 Praxeologi Som ord og begreb er termen praxeologi taget fra en berømt artikel af Bourdieu om tre forskellige former for teoretisk viden: 1. den fænomenologiske, 2. den praxeologiske og 3. den objektivistiske, hvor Bourdieu vælger at betegne sin egen empiriske videnskab sociologi som praxeologisk vedrørende dens videnskabsteoretiske status

3 Praxeologi angiver den videnskabsteoretiske status af den empiriske sygeplejevidenskab Praxeologi angiver da den videnskabsteoretiske status af den empiriske sygeplejevidenskab, som søges etableret til forskel fra 1. På den ene side en fænomenologisk sygeplejevidenskab, 2. på den anden side en medicinsk eller endda objektivistisk sygeplejevidenskab. Det handler ikke om en sygepleje sociologi, men om en selvstændig sygeplejevidenskab; Når vi her bruger begrebet praxeologi for, at betegne en særlig form for sygeplejevidenskab, er ambitionen ikke kun at arbejde med sygeplejevidenskab som videnskab OM sygepleje, men også FOR sygepleje som praksis, dog adskildt fra videnskaben OM. Hvilket betyder, at overvejelserne er relevante ikke kun for forskningen men også for grunduddannelsen og praktikken, men på forskelligt vis.

4 Klinisk sygepleje en tautologi Man taler om teoretisk sygepleje og klinisk sygepleje og da ofte for at understrege, at det er den kliniske sygepleje, som er det centrale, som er moder til al indsigt. Sprogbruget er irriterende fordi klinisk sygepleje er en tautologi, hvor man to gange siger samme sag i et udtryk, mens man forventer sig, at det ene udtryk nærmere belyser det andet siger noget nyt.

5 Klinisk sygepleje er det, som en sygeplejerske gør. Men klinisk er et fint ord, som måske skaber association til medicin og derfor til videnskab. Lignende i psykologi, her skelner man mellem almen psykologi/ eksperimentel psykologi og klinisk psykologi som to fag eller videnskaber, hvor den sidste er det speciale som handler om behandling af psykisk syge. Men det handler om to forskellige videnskaber: A) i det første tilfælde om forskellen mellem en teori eller videnskab B) og i det andet tilfælde en virksomhed som denne videnskab er tænkt at kunne vejlede. Det er det dogme, at handlingsanvisninger kan udledes fra en videnskabelig forklaring, som vi vil bestride med Bourdieu i ryggen. Hvilket dog ikke betyder at denne videnskab OM sygepleje ikke vill være indirekte relevant FOR sygepleje praksis.

6 Praxeologi en egenskab ved en videnskab Om praktik Det, som man med karakteristikken praxeologisk vil udtrykke, er først en egenskab ved en videnskab OM en praktik, og i anden omgang en egenskab af en videnskab FOR en praktik, som dog ikke udledes fra videnskaben OM, men refererer til den som én af de mange kilder for en diskurs som ledsager/vejleder opfindelsen af det, som bør gøres. Siden skal det jo gøres, og det er ikke videnskab men praktik.

7 Videnskab OM og Videnskab For og Praktik at gøre Videnskaben OM er en objektiv beskrivelse, forståelse og kausal forklaring af menneskelig praktik, med udgangspunkt i det fuldbyrdede værk, opus operatum. Den videnskabelige forklaring af det, som blev gjort, af det man plejede at gøre og hvorfor er kun én af de mange referencer at regne med. Videnskaben FOR er den intellektuelle øvelse at ledsage opfindelsen af denne praktik i konkrete situationer, modus operandi, som må tage hensyn til og kombinere viden om alle parametre, tid, rum, menneskelige og materielle ressurser, opgaven og sandsynligheden af, at det kommer til at virke, osv. Praktik/at føre ud i livet: Og endelig skal det gøres, det er det tredje, det betænkte, det konstruerede skal føres ud i livet overvinde materialitetens og humanitetens masive modstand. Først når det er gjort, ved man, hvad det handlar om.

8 Uddannelsen af praktikerne? De skal have været igennem alle tre former for viden: 1. Vide/kunne OM 2. og FOR 3. og føre ud i livet. Det er det, man altid har kaldt teori og praktik og umuligheden af at føje dem sammen. Dvs., vi taler for en grunduddannelse som omfatter både viden Om, og viden For og Praktik Vejledning (som ikke skal være klinisk undervisning ). OG at til sidst kan denne videnskab ikke efterfølgende undgå at reflektere over sine implicitte antropologiske/ontologiske antagelser om, hvad mennesket er for et væsen.

9 Konfrontation med fænomenologisk filosofi Alt dette kan blive meget kompliceret specielt i konfrontation med fænomenologisk filosofi som inspiration, som mener, at sygeplejens filosofiske forståelse udfolder sig ud af den praktiske erfaring, hvor den allerede er implicit nærværende. I visse versioner uden at behøve at gå igennem en objektivering af den subjektive sanselige erfaring for også at eksistere som teori.

10 Sygeplejefaget må være fagets lære Måske ville nogle mene, at den praxeologisk sygeplejevidenskab primært kun angår forskningen og i så fald også forskeruddannelsen, ikke praktikken eller grunduddannelsen? Vi deler ikke den opfattelse. Når det gælder grunduddannelsen, har teoridelen af uddannelsen et stort fag som hedder sygepleje ved siden af de medicinske og sociale/humanistiske fag, som optager cirka en tredjedel af teoridelen. Sygeplejefaget må være fagets lære, som undervises af lærere, som har en masters og forsker i uddannelsen. Traditionelt har alle svært ved at sige, hvad netop dette fag/kurser skal handle om: I den senere tid er det blevet til, at man med ved hjælp af et computerprogram lærer sig at finde den rette fremgangsmåde for alle konkrete interventioner, såkaldt evidensbaseret praksis. Vores forslag derimod vil være, at grunduddannelsen skal initiere de kommende praktikere først og fremmest i sygeplejevidenskab, dvs. i en kritisk selvforståelse af faget samt naturligvis i de basale praktiske fremgangsmåder. Naturligvis behøver de studerende ikke alene at eksamineres udfra en bog om: Hvad er praxeologisk sygeplejevidenskab, men man behøver nok gøre sig nogle tanker om, hvordan virksomheden er, når den er rigtig.

11 Kritisk selvforståelse Begrebet praxeologi kommer fra Bourdieu som karakteristik af hans måde at bedrive socialvidenskab på og som én af de tre fremtrædende måder at skaffe teoretisk kundskab. Han mener ikke med praxeologisk kundskab den praktiske kundskab, som praktikeren anvender ved gennemførelse af interventionen, men karakteristikken af en meta-refleksion over denne intervention/praksis, men det er vist også tænkt, at den som gennemfører interventionen skal kunne bære på den meta-kundskab og ikke kun bære på den implicit i sin praktiske kyndighed.

12 Praxeologi eller fænomenologi som sygeplejevidenskabens videnskabsteori? Udgangspunktet er, at vi prøver at grundlægge og lære fra os en sygeplejevidenskab som en human- og social erfaringsvidenskab, dvs. som noget andet, end det, man plejer at foreslå som fundament, nemlig 1: Den unikke praktikerviden og en fænomenologiskfilosofisk eksplicitering, muligvis i kombination eller 2: En empirisk videnskab som læner sig opad faget medicin og såkaldte naturvidenskabelige/positivistiske metoder, som i virkeligheden er hentet fra empirisk eksperimentel psykologi såsom de dobbelt blinde kontrollerede forsøg.

13 En videnskab, som adskiller sig fra den såkaldte medicinske videnskab Desuden forsøger vi at udarbejde en videnskab, som adskiller sig fra den såkaldte medicinske videnskab, hvilket i sig selv er en svær operation, eftersom de lægelige diskurser stadigvæk i praktikken er de dominerende i sundhedsammenhæng. Der findes en social- og kulturel magt og et hierarki indlagt i den professionelle organisation af arbejdet, som stadig har lægen/erne som overordnede faglige ledere, og som involverer læger og sygeplejersker (blandt andre) i forskellige former for samarbejde, under og overordning osv. Eftersom der ikke findes en klar arbejdsdeling mellem behandling og omsorg i de forskellige praktiske sammenhænge, og i forskellige former for teori-udvikling så det er lægen og hans diskurs, som har det sidste ord

14 Medicin som fag er en systematiseret kunst-viden Det har at gøre med, at medicin som fag er en systematiseret kunst-viden relateret til procedurer som kontrollerede eksperimenter, og naturvidenskabelige fag såsom biokemi osv. Ofte med det uudtalte krav om at være den egentlige videnskab eller i hvert fald inden for sundhedsområdet, og en professionsviden som skal have en ledende moralsk og politisk rolle i styringen af samfundet overhovedet. Den type af krav anser vi for at være ubegrundede, jvf. Bourdieu, Pierre (1988): Homo Academicus, Polity Press.

15 Vi skal gøre noget andet end at opsamle praktisk erfaringviden hos en praktiker Vi udgår fra, at vi skal gøre noget andet end at opsamle praktisk erfaringviden hos en praktiker Vi skal udarbejde videnskab, Og hvorfor: Fordi det kan bevises, at praktisk erfaringsviden har en bestemt perspektivering, som gør, at den ikke er maximalt objektiv. Med objektiv mener vi ikke, at man kan nå den absolutte sandhed om noget, men at man har indbygget alle de brandvægge, som beskytter vor videnskabelige viden fra parts- og partiske perspektiveringer ved præcist at fremtrække og klarlægge, hvordan sådanne perspektiveringer indvirker på konklusionerne og på beslutninger.

16 Praktikkernes viden alene slår ikke til Vi beder om en erfaringsvidenskab for, at praktikkernes viden alene ikke slår til. Hvis det var sådan, at det er praktikerne, som ved det hele, behøvede man jo bare at spørge praktikerne på en måde, som tillader dem at i-tale-sætte deres viden. Dette kan måske være en vigtig del af en omsorgsvidenskab men næppe det hele. Eller om praktikerne sad inde med en tavs viden, som man bare behøvede at sætte ord på, for at man skulle have en empirisk omsorgsvidenskab. Det kan nemlig heller ikke være det hele. Bortset fra, at det er en firkantet cirkel at påstå, at en per definition tavs viden kan forvandles til eksplicit viden med videnskabelig stringens. Bl.a. i den sammenhæng har man påberåbt sig fænomenologien for at komme videre.

17 Hidtil har vi signaleret tre problemer: 1. En empirisk human/social videnskab der efterstræber at beskrive og forklare humane/sociale fænomener, men kan p.g.a. sin egen teoretiske logik ikke anvendes for at udlede praktiske direktiver, som har en helt anden logik 2. Vi behøver en empirisk omsorgsvidenskab udover praktikernes tavse eller eksplicitte erfaringsopsamlinger eller filosofiske refleksioner i emnet, fordi vi har brug for empiriske beskrivelser, forståelse af fænomenerne, men også videnskabelige kausale forklaringer 3. Det kan meget vel være, at vi også behøver systematisk opsamling af praktikernes erfaringer på den ene side, og en filosofisk ontologi om menneske og samfund, sygdom og sundhed, behandling og omsorg på den anden side, men ingen af delene kan erstatte denne videnskab. Det kan også meget vel være, at vi også behøver et videnskabeliggjort systematisk konstruktionssarbejde af vejledning for opfindelse af praktiske handlemåder, som ikke bare er rigtige, men kostnadseffektive, humane-, sociale- etc., en slags videnskabeliggørelse af omsorgspraktikken, men den har en egen praktisk logik, der adskiller sig fra den teoretiske forklaring, som er en kritik af doksa, den officielle hverdags forståelse.

18 Hvordan vi kan få en empirisk omsorgsvidenskab Så spørgsmålet er, hvordan vi kan få en empirisk omsorgsvidenskab af samme type som litteraturvidenskab, lingvistisk, psykologi, pædagogik eller sociologi. Bemærk, at vi taler ikke om en litterær, psykologisk, pædagogisk eller sociologisk sygeplejesvidenskab, men om sygeplejevidenskab kort og godt. Men da har vi et fjerde problem, som er lige så gammelt som human- og socialvidenskaberne, men som er et ikke-problem, et falsk problem med to dimensioner: Skal denne videnskab være kvantitativ eller kvalitativ, subjektiv eller objektiv, statistisk signifikant repræsentativ eller case study aktig, reliable og valid osv, bruge observation, interview eller enquete som sin metode? Svaret er, at alle eksklusive valg er problematiske, alt dette kan gøres mere eller mindre fornuftigt.

19 Videnskab OM pleje og videnskab FOR. Et stort problem opstår, fordi man ofte ikke skelner mellem videnskab OM pleje og videnskab FOR. Videnskab om pleje beskriver de praktikker, som går under den betegnelse på en kritisk måde dvs. ikke sådan, som praktikerne selv beskriver den, men alligevel forstår dem begge indefra, som modus operandi, som subjektiv virksomhed, og udefra, som opus operatum, som fuldbyrdet praktik anskuet og forklaret i relation til alle de relevante parametre i konteksten, en anskuelse som ikke sammenfalder med den handlendes intention eller forestilling om handlingen, men til sidst forklarer, hvorfor handlende er/bliver gjort sådan, som det er. Videnskab FOR praksis burde man måske ikke kalde for videnskab, men snarere for den viden som vejleder praktikken.

20 Praktikeren opfinder/udfører sin praktik, vejledt af ubevidste, førbevidste og bevidste orienteringer Det er i sidste instans praktikeren, som opfinder/udfører sin praktik, vejledt af ubevidste, førbevidste og bevidste orienteringer I det moderne sundhedsvæsen er nok de ubevidste og førbevidste orienteringer miskendte, fordi praktikken er foreskrevet i detaljer, som om den genereres ved at følge disse forskrifter. Det betyder, at virksomheden er teknokratisk og bureaukratisk planlagt, ledt og udført. Den enkelte praktiker har ikke længere på noget niveau den autonomi, som hører professionen til, han/hun er tænkt at være alene om at udføre et partitur, som systemet har skrevet.

21 Evidence based practice Professionalism består i at kunne udføre det partitur maximalt korrekt, effektivt, og ansvarsfuldt, som systemet har foreskrevet. I den senere tid er det paradoks blevet endnu mere vendt op og ned af den såkaldte evidence based practice som den foreskrevne og alene tilladte. De kampagner for at få indført den model understreger, at meningen er at forhindre at praktikken er orienteret af erfaring, erfaringsopsamlinger, af tradition, af skøn. Med ordet evidens suggererer man, at i stedet må en videnskabelig evidens indtræde. Dette er naturligvis ikke helt nyt. Længe er det hændt, at man har opfattet handlingsvidenskaberne, som videnskaber der grundlægger og giver handlingsanvisninger til praktikken. I værste fald har man antaget, at man kunne udlede handlingsanvisninger fra en videnskabelig beskrivelse og forklaring af et fænomen eller en praktik. Sociologien har da fx. til opgave at beskrive og forklare de forekommende sociale relationer, deres marximer/normer/regulativer og anomier/patologier, hvilket giver til hånds, hvad man kan/skal gøre for at få dynamikken på ret køl igen. Eller politiker/forvaltningen giver direkte handlingsanvisninger og kalder proceduren for videnskabsbaseret fordi procedurer lånt fra videnskabeligt arbejde er involveret.

22 Sygeplejevidenskab normativ-analytisk og/eller empiriskanalytisk Vi tror, at sygeplejevidenskab let kan blive opfattet som en normativ-analytisk videnskab, dvs. en videnskab, som arbejder empirisk men med normative begreber. Den beskriver sit sociale felt udefra, hvordan det er, når det er sådan som det bør være, eller ikke er som det bør være, og hvordan det kan blive sådan, som det burde være. - En variant af dette kunne være en videnskab, som er en kritisk teori, dvs. som beskriver de tre former for undertrykkelse fra naturens-, samfundets- og selvets hånd, samt befrielsen fra de samme som historisk proces og opgave (herrevælde/emancipation). Men man kunne også tænke sig en normativ/analytisk videnskab med det praktiske som ledende kundskabsinteresse. Praxeologisk videnskab hævder, at man i første omgang skal være empirisk/analytisk, dvs. objektiverende analytisk, i anden omgang forstående/fænomenologisk og i tredje omgang føre begge sammen under et praktisk og emancipatorisk perspektiv.

23 Den praxeologiske sygeplejeforskning Dvs., at den praxeologiske forskning beskriver og analyser det at være syg og at tage hånd om den syge 1. først som objektive størrelser i kontekst, 2. siden som subjektive erfaringer og oplevelser, 3. og til sidst som praktikker. Når det gælder denne sidste fase, bliver det centrale den kyndige praktikers autonome opfindelse af en praktik orienteret af både ydre og indre dispositioner. Dvs. en praktik, som består af de positioneringer i tanke, ord og gerning, som iværksætter positionen (som sygeplejerske fx.).

24 Bourdieus habitusteori Den triologi udtrykker Bourdieus habitusteori, at bestride en position i et felt medfører, at man har inkorporeret positionens dispositioner, som i sin tur orienterer de positioneringer, som hører til positionen. Petersen, Karin Anna (1997/1998): Bourdieus kapitalbegreb, det vil sige om sygeplejerskenes positioner, dispositioner og positioneringen inden for erhvervsgruppen og inden for det sociale rum, In: Sygeplejevidenskab myte eller virkelighed, kap. 1.9., pp , Viborg Amt.

25 Sygepleje som forekomst, sygepleje som kunst og sygepleje systematiseret begreb/som videnskab 1. Dvs. én ting er viden om, hvad sygepleje faktisk er som en forekomst i verden. 2. En anden ting er at vide, hvordan man gør sygepleje, hvordan man gør det rigtigt, hvordan det er når man kan kunsten. 3. Og det tredje er hvordan man kan samle også det op, begrebsliggøre, systematisere, Videnskabeliggøre selv den viden.

26 Hvad skal uddannelsen til sygeplejerske omfatte. 1. Primært er det spørgsmål om - fra krop til krop - videregive denne kunnen og viden i praktikdelen, men også kommunikere omkring en eksplicit begrebsliggjort og refleksiv viden om, hvordan man gør det rigtigt i skoledelen af uddannelsen. 2. Hvad så med videnskaben OM sygeplejen? Skal den også være med i skoledelen af uddannelsen? Eller er det helt unødigt, ja, spild af tid, penge, og gode krafter, ja selv skadelig, hvis eleverne gøres fortrolige med de komplicerede ting, som Habermas, Bourdieu eller Foucault har skrevet om, sådan som af og til en læge skriver i en avis, som er blevet træt af at eleverne/de studerende efter flere år stadigvæk er klodsede, når de skal tage blodprøver eller sætte et katheder? Det kan man diskutere, sige ja eller nej til. Men man skal huske, at det handler også om de humanistiske, sociale og medicinske fag som sygeplejerskestuderende bliver undervist i, de skal også vide, hvilken profession de udøver, kunne udøve ledelsesfunktioner osv. Dertil er det også til en stor grad spørgsmål om teori som brækjern for social opstigning, magt og løn.

27 Hvad skal uddannelsen til sygeplejerske omfatte cont Profesionen indebærer også, at man behersker teoretisk viden af forskellige slags, som ikke alene skal være tillempet viden men videnskab, hvor meget om hvorvidt er til diskussion. Men det vigtigste er at fastholde at: Der findes og skal findes både, videnskaben OM og Videnskaben FOR praktikken. Man skal holde dem fra hinanden. Uddannelsen må ikke blive rent prakticistisk, ren træning ikke ens for at gøre det rigtige men gøre det teknokratisk og politisk foreskrivne, som en robot også er god til at imitere; de nu forherskende neoliberale politiske og faglige diskurser desangående er totalt uantagelige og skal frontalt bemødes, selv om det er Carnegue, Bill Gates Foundation etc. som leverer diskursen behæftet med en falsk prestige.

28 Hvad skal uddannelsen til sygeplejerske omfatte cont... Et eller andet sted skal også videnskaben OM altid findes, og forskningen skal også handle om den viden, fordi med det står eller falder krav på social kritik eller oplysning i Kants eller Bourdieus mening. Bourdieu har altid forsvaret tanken om, at videnskaben opfylder sin funktion ved at fortælle, hvordan tingene hænger sammen, op imod det som magten fortæller, eller husets ideologi tror, den er en social kritik af sig selv, den behøver ikke selv at gå på barrikaderne.

29 Hvad skal uddannelsen til sygeplejerske omfatte cont... Videnskaben OM er for viden/videnskaben FOR én af referencerne, som den refleksive diskurs FOR praktikken kan henvise til, når den på mange helt andre grunde skal opfinde praktikken, viden om den konkrete kontekst, disponibel og adækvat uddannet personale, materielle ressourcer, etniske, kulturelle og etiske orientering af brugere og personale, politikkens og administrationens tiltag og forskrifter. Om alle disse faktiske udgangsparametre, deres årsager og effekter, deres virkemåde kan videnskaben OM oplyse i deskriptive og eksplikative termer. Men selv om videnskaben OM er nået til den praxeologiske syntese af det komplekse samspil mellem det objektive, det subjektive og det intersubjektive (plejerske og den syge) og det praktiske, så kan den stadigvæk ikke tage fra praktikeren/management ansvaret for at opfinde det helt nye, som ikke er diagnosen stillet med udgangspunkt i den syge krop som ligger (opus operatum), men opfindelsen af en måde at handle på (modus operandi).

30 Hvad skal uddannelsen til sygeplejerske omfatte cont... Elendigheden med hele debatten om sygeplejevidenskabens væsen kommer fra, at den i virkeligheden altid handler om sygeplejens- og uddannelsen til sygeplejens væsen, hvilket er en helt anden debat. Som desforuden altid i forvejen er forkvaklet, fordi selve sagen er sammenvævet med hele problematikken omkring medicin som kunst, praktisk teori og videnskab.

31 Praxeologi: En videnskabelig teori OM sygepleje Men det er altså meget vigtigt at være klar over, at med praxeologi mener Bourdieu angående hans sociologi en videnskabelig teori om sociologi og vi angående vores sygeplejevidenskab, en videnskabelig teori OM sygepleje.

32 Det originale ved praxeologi er dets udspring i praksis, men som en videnskab OM den; Det originale med Bourdieus position er at den udledes ikke udfra en filosofisk ontologi om menneskets væsen som eksisterende i verden gennem sin krop tilsammens med andre i tiden, dvs. udfra en filosofisk analytik. Bourdieu mener, at det er selve den sociologiske analytik som frembringer teorien, udfra den menneskelige sociale praksis s dobbelte væsen som en subjektiv skabelse og et objektiv faktum på en gang. Bourdieu mener også, at det på metaplan nødvendiggør kritikken af både den subjektive (fænomenologi som videnskab/ethnometodologi som parat eksempel) og den objektive (strukturalisme som parat eksempel) teori og metateori, når de hævder disse ensidige perspektiver. Det originale ved praxeologi er dets udspring i praksis, men som en videnskab OM den; allerede praksis selv er både en subjektiv handlen og et sæt af objektive betingelser, som fuldbyrdes både subjektivt og objektivt, og lader sig forstå og forklare indefra og udefra. Praksis s dobbeltnatur af at være både subjektiv og objektiv åbner op for en videnskab, som gen-fuldbyrder både den subjektive og den objektive side.

33 Litteratur Petersen, Karin Anna, Staf Callewaert (2013): Praxeologisk sygeplejevidenskab hvad er det? Om det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ. Forlaget Hexis, BoD, 276 p.

Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det?

Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? Karin Anna Petersen Staf Callewaert Praxeologisk sygeplejevidenskab: Hvad er det? En diskussion med det subjektivistiske og det objektivistiske alternativ Forlaget Hexis Karin Anna Petersen og Staf Callewaert,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Introduktion til Pierre Bourdieu: "De tre former for teoretisk viden"

Introduktion til Pierre Bourdieu: De tre former for teoretisk viden 2019, vol. 1, e2595 praxeologi.uib.no Introduktion til Pierre Bourdieu: "De tre former for teoretisk viden" Staf Callewaert Professor emeritus i pædagogik, Institut for medier, erkendelse og formidling,

Læs mere

Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi

Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi Praxeologisk sygepleje (-videnskab) Tankerne bag Praxeologisk forskningsdesign- og metodologi Karin Anna Petersen, professor Sykepleievitenskap, Institutt for global helse og samfunnsmedisin, Universitet

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab

Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik

forklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Konference om Pædagogisk Sociologi

Konference om Pædagogisk Sociologi Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde

Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Sygeplejestuderendes oplevelse af anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde Ellen Holmen Mouritsen, sygeplejerske, cand.cur Underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI

KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography MASTERAFHANDLING Af Susanne Holm MASTER I HUMANISTISK SUNDHEDSVIDENSKAB OG PRAKSISUDVIKLING (MHH) DET HUMANISTISKE FAKULTET ÅRHUS UNIVERSITET JUNI 2009. Radiografikunsten The Art of Radiography Projektets

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis

Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis Valgfagets titel Forskning i og udvikling af professionspraksis ECTS point 31/3 ECTS point Valgfaget afholdes University College Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense NØ Valgfagsansvarlig uddannelse

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Forskningsprogrammet kommunikation og etik

Forskningsprogrammet kommunikation og etik Forskningsprogrammet kommunikation og etik Ved programleder Forskningsprogrammet Fortællingen om et forskningsprogram Forskningsprogrammet kommunikation og etik Fortællingen Fra ph.d. spire til seniorforsker

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Magt iflg. Bourdieu og Foucault

Magt iflg. Bourdieu og Foucault Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen

Empowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske

Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige ressourcer i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Et refleksivt og pædagogik analyseredskab til vurdering af faglige i professionsuddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske Projektleder Britta Hørdam bho@ucsj.dk Projektmedarbejder Anja Richter

Læs mere

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012

Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Kliniske retningslinier og Evidens Landskursus 2012 Archie Cochrane The Cochrane Collaboration is named in honour of Archie Cochrane, a British medical researcher who contributed greatly to the development

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.

Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse. Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET

EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET EKSKLUDERENDE INKLUSION: FLERFAGLIGT SAMARBEJDE TO EMPIRISKE STUDIER Praksisforskning med fokus på differentiering og inklusion/eksklusion i undervisningens praksis (2014-2016). Kritisk sociologisk position

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn Torsdag d. 28. maj 2009 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Sven Erik Nordenbo Direktør, Professor Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere