Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen"

Transkript

1 88 KOMMENTARER Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Rikke Magnussen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København Morten Misfeldt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet København Jan Alexis Nielsen beskriver hvordan diskussionen af innovation som mål for naturfagsundervisningen udgør en vedblivende og vigtig udfordring. Nielsen kommer frem til at ønsket om innovationsfremme giver naturfagsundervisning to store udfordringer: at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation at finde vurderingskriterier der kan hjælpe med at afgøre om elever er innovative. Vi er ikke i tvivl om at Nielsen har en pointe med at innovationsfremme udgør en vigtig (måske den vigtigste) udfordring for dansk naturvidenskabsundervisning (i grundskole og STX), og derfor er Nielsens bidrag også vigtigt. Vi vil dog i denne kommentar stille følgende to spørgsmål til hans analyse: Kan man finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation uden at se på vores opfattelse af hvad naturfag er? Kan man tale om vurderingskriterier uden at tale om hvad naturfagsspecifik innovationsfremmende undervisning er? Disse to spørgsmål beskrives og forsøges besvaret nedenfor. Kan man finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation uden at se på vores opfattelse af hvad naturfag er? Nielsen peger på at det er væsentligt at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation. Han beskriver hvordan forskellige forfattere begrebssætter innovation,

2 KOMMENTARER Når to bliver til flere 89 samt hvilke forskellige rationaler der ligger bag fokusset på innovation. Vi er enige med Nielsen i at det er en meget væsentlig udfordring at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation, og det er væsentligt at den udbredte kobling mellem innovation, iværksætteri og entreprenørskab ikke godtages bevidstløst. Naturvidenskabelig innovation er ikke nødvendigvis koblet tæt til at opbygge nye virksomheder. Skabelsen af ny forskningsviden, alternative forklaringsmodeller og konstruktion af radikalt nye undersøgelsesinstrumenter er alle aspekter af naturfaglig innovation. På ForskningsLab: IT og LæringsDesign på Aalborg Universitet arbejder vi fx sammen med fysikere fra Aarhus Universitet om at bruge særligt designede computerspil, spillet af gymnasieelever, til at undersøge kvantemekaniske fænomener der er så komplekse at alle de mulige eksempler hverken kan regnes igennem analytisk eller numerisk (Magnussen et al., 2013). At åbne mulighed for at elever kan deltage i kompleks forskning og være med til at generere ny forskningsviden, er et eksempel på naturfaglig innovation der nok ikke nødvendigvis vil give anledning til nye virksomheder. Selvom Nielsen altså har fat i noget når han siger at vi har brug for en naturvidenskabelig forståelse af innovation, så mener vi alligevel at der er behov for at se grundigt på hvordan vi taler om naturfag i skolesammenhænge, hvad der karakteriserer faget, og hvordan det åbner sig for innovationsagendaen. Forståelsen af naturfags rolle i dansk grundskolesammenhæng er præget af to store trends: et mål om at undervisningen fører frem imod udvikling af naturfaglige kompetencer, samt en inspiration fra inquiry-based science education. De fire naturfaglige kompetencer er beskrevet i rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser (Andersen, Busch, Horst & Troelsen, 2003) som empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence. Undersøgende (inquirybased) naturfagsundervisning er en stor europæisk og amerikansk trend der peger på at elever skal lære naturfag ved at undersøge deres omverden. Der lægges vægt på at eleverne forstår videnskaben, og at eleverne gennemgår en undersøgende proces der minder om naturvidenskabelige forskeres måde at arbejde på (Alberts, 2013). Det er fælles for disse to trends at de sætter undersøgelsen af verden i centrum for naturfaglig undervisning og samtidig til dels udskiller mere konstruktive og ingeniørmæssige kompetencer som ikke er centrale i naturfaglig sammenhæng. Adskillelsen af det undersøgende naturfag fra ingeniørvidenskaben, kulturfag og matematik og konstruktionen af en særegen undersøgende naturfaglig tilgang kan sagtens blive en forhindring for en forståelse af innovation i forbindelse med naturfag. For de skabende og konstruerende aspekter af naturfag kommer tydeligt til udtryk i ingeniørlignende opgaver som fx teknologiudvikling, og det er derfor væsentligt for en naturfagsspecifik forståelse af innovation at beskrivelsen af naturfag i skolen kan forholde sig aktivt til sådanne teknologiudviklingsprocesser. Er det at kunne deltage i teknologiudvikling og bringe naturvidenskabelige teorier og resultater i spil for at skabe nye værdifulde

3 90 Rikke Magnussen & Morten Misfeldt KOMMENTARER indsigter og artefakter (af ikkenaturfaglig karakter) en del af målet med naturfag i skolen? En naturfagsspecifik forståelse af innovation kræver ikke kun et ja eller et nej til dette spørgsmål. Snarere må fagbeskrivelserne kunne forholde sig kvalitativt til på hvilken måde (og evt. hvilke dele af) anvendelsen af naturvidenskabelig viden i design og udviklingsaktiviteter kan anses som relevant i naturvidenskabelig uddannelsessammenhæng. Det er en undersøgelse værd at fastlægge i hvilken grad de eksisterende fagbeskrivelser, herunder de naturfaglige kompetencer, er i stand til at honorere dette. Kan man tale om vurderingskriterier uden at tale om hvad naturfagsspecifik innovationsfremmende undervisning er? Nielsen peger på naturfagsspecifikke vurderingskriterier for innovationskompetencer som den anden udfordring i udviklingen af en naturfagsspecifik innovationsundervisning og at sådanne kriterier bør fastlægges før diskussionen af hvad god innovationsfremmende undervisning bør være. Vi deler Nielsens betragtninger om at det er centralt at klarlægge vurderingskriterier for innovationskompetencer i de naturfaglige fag, men stiller os samtidig tvivlende over for hvorvidt man kan tale om evalueringskriterier uden at tale om hvad innovationsfremmende undervisning i naturfagene er. At definere hvilke ressourcer, fysiske rammer, redskaber, værdier og andre didaktiske aspekter der bør være til stede for at elever kan indgå i innovative processer i forskellige faglige sammenhænge, er for os uløseligt forbundet med en vurdering af hvilke kompetencer deltagerne bringer i spil i disse situationer. Hvis man adskiller diskussionen om innovationskompetencer fra den faglige sammenhæng kompetencerne skal opbygges i, opnår man overordnede definitioner at innovationskompetencer der er så uspecifikke at de ikke fungerer som retningsgivende for undervisere i de naturfaglige fag. Som Nielsen peger på, forholder eksempelvis en vurdering af om eleven er i stand til at fortolke en problemstilling på en ny/selvstændig måde eller generere nye/selvstændige idéer og løsningsforslag, sig ikke konkret til den faglige praksis i de naturfaglige fag. Evalueringskriterier skal således ikke blot være kriterier der vurderer om eleven generelt er innovativ, men kriterier der direkte siger noget om hvorvidt eleven er innovativ i relation til en specifik naturfaglig aktivitet. En yderligere udfordring, på linje med udfordringen med udvikling af vurderingskriterier for naturfaglig innovation, vil derfor være sideløbende at udvikle en naturfaglig innovationsdidaktik. Et konkret eksempel på afprøvning af naturfagsspecifikke innovationsdidaktiske modeller er et forskningsprojekt vi gennemførte på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Sorø i 2010 (Magnussen, 2011). I dette projekt udviklede og afprøvede vi et innovationsforløb hvor eleverne skulle lære om kunstig intelligens gennem at arbejde med professionelle innovationsprocesser. Forløbet var modelleret ud fra

4 KOMMENTARER Når to bliver til flere 91 procesredskaber brugt i professionelle innovationsmiljøer i bl.a. Novo Nordisk og det californiske designfirma IDEO. Robotforskere fra Centre for Playware på DTU deltog i dele af forløbet, og eleverne fik til opgave at udvikle fremtidens intelligente musikteknologi over tre dage. Dette involverede inspirationsfaser, brugerundersøgelser, brainstormfaser, idéudvikling og prototypekonstruktion. Det viste sig at være en stor udfordring for eleverne at deltage i åbne idéudviklingsprocesser uden at afvise andres idéer og at tænke ud over eksisterende musikteknologiformater som fx itunes. De deltagende elevers lærere beskrev hvordan de åbne innovationsprocesser var grundlæggende forskellige fra elevernes øvrige naturfagsundervisning hvor de var vant til at arbejde med trinvise beskrivelser af de aktiviteter og forsøg eleverne skulle gennemføre. Overordnet skabte innovationsrammen en didaktisk situation hvor eleverne i første del af forløbet var drevet af at udvikle egne idéer og design på baggrund af deres undersøgelser af brug af musik i deres hverdag. I anden halvdel af forløbet fokuserede de på tekniske og naturfaglige undersøgelser af hvorvidt det kunne lade sig gøre at udvikle idéerne videre. En gruppe udviklede således en prototype til høretelefoner der, for at skåne ørerne, skulle kunne kommunikere direkte med hørecenteret i hjernen. Gennem brugerundersøgelserne havde de identificeret at høreskader er et udbredt problem ved høretelefoner, og for at udvikle en ny type høretelefoner var det nødvendigt at undersøge om det er muligt at udvikle teknologi der kan kommunikere med hjernecentre. Dette ledte til en researchperiode hvor eleverne bl.a. læste rapporter fra læger på Rigshospitalet og opsøgte ressourcepersoner for at diskutere emnet. For at vende tilbage til diskussionen om evalueringskriterier er dette et eksempel på hvordan behov for innovationskompetencer og naturfaglige kompetencer opstår side om side i en naturfagsspecifik innovationsdidaktik. I det konkrete eksempel er der behov for at udvikle elevernes innovationskompetencer i brugerundersøgelsesfaserne og idéfaserne, mens de mere naturfaglige undersøgelseskompetencer kommer i spil i prototypekonstruktionen hvor eleverne skal sikre at idéen kan udvikles. Når vi skal vurdere elevernes kompetencer i denne konkrete sammenhæng, skal vi altså dels, som Jan Alexis Nielsen peger på, vurdere om eleverne genererer nye/selvstændige idéer eller løsningsforslag. Men dette skal ske i en samlet vurdering af elevens evne til at skabe naturfagligt eller teknologisk holdbare idéer og prototyper. Konklusion Det er glædeligt at spørgsmålet om hvordan naturfagsundervisningen honorerer agendaen om at understøtte elevernes innovative kompetencer, tages op, og Nielsens fagspecifikke tilgang synes vi er sund. Vores kommentar har haft til hensigt at bringe til torvs at indsatsen på dette område bør være bred og gribe ind i både undervisnings-

5 92 Rikke Magnussen & Morten Misfeldt KOMMENTARER praksis og fagbeskrivelser. En naturfagsspecifik forståelse af innovation bør udvikles sideløbende med en naturfagsspecifik innovationsdidaktik og bør relateres tæt til (og påvirke) fagbeskrivelser og kompetencebeskrivelser inden for naturfag. Referencer Alberts, B. (2013). Prioritizing Science Education. Science (New York, N.Y.), 340(6130), s doi: /science Andersen, N.O., Busch, H., Horst, S. & Troelsen, R. (2003). Fremtidens naturfaglige uddannelser: Naturfag for alle vision og oplæg til strategi. København: Undervisningsministeriet. Lokaliseret på den 15. januar 2014 Magnussen, R., Hansen, S.D., Planke,T. & Sherson J.F. (2013). Scientific Discovery Games for Authentic Science Education. I: Carlos Vaz de Carvalho & Paula Escudeiro, Proceedings of the 7 th European Conference on Game Based Learning, Porto, Portugal (s ). Magnussen, R. (2011). Game-Like Tech nology Innovation Education. International Journal of Virtual and Personal Learning Environments, 2(2), s

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Naturfagenes egenart

Naturfagenes egenart Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE

LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag?

Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Workshop Ingeniørens udfordring

Workshop Ingeniørens udfordring Workshop Ingeniørens udfordring Undervisning i Teknologi v/ Anette Vestergaard Nielsen NTS-Centeret avn@nts-centeret.dk 1 Det når vi i dag! Om teknologi i undervisningen. Dagens udfordring. Jeres udfordring.

Læs mere

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater

Læs mere

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

En kommentar til Becks model

En kommentar til Becks model 74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

MONA. Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA. Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-2 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Danmarks

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst Forberedelsescentreret klasseundervisning K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard Niels Bohr Institutet, Blegdamsvej 17, 2100, København Ø, Danmark S. Horst Institut for Naturfagenes Didaktik,

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

De 21. Århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst. Professor Ole Sejer Iversen Aarhus

De 21. Århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst. Professor Ole Sejer Iversen Aarhus De 21. Århundredes kompetencer i en dansk uddannelseskontekst Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet @sejer 800.000* gode grunde til at stille ét centralt spørgsmål: Photo: UC Syd Er vores uddannelser

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge Drama & musik Idræt i det fri Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen på ElevIntra Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science Tid

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION

SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION Sofokles' Antigone er på mange måder et polyfont værk, og dette er en omstændighed, der gør værket egnet som udgangspunkt for et forløb i AT-innovation. Tragediens polyfoni

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Du er nu landet. Velkommen til IBO Modellen

Du er nu landet. Velkommen til IBO Modellen Du er nu landet Velkommen til IBO Modellen IBO Modellen Innovations-Brobygnings-Opgaven Nytænkning af OSO Program Hvorfor IBO? Hvad er IBO? Hvad kan IBO? Hvordan laver man en IBO? Hvilken teori bygger

Læs mere

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B

Science in Action. en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Science in Action en studieretning med Matematik A, Kemi A, Fysik B Hvem er Science in Action for? Science in Action er for alle med interesse for naturvidenskab, teknik, teknologi og innovation Man behøver

Læs mere

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.

INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06. INKLUSIONSVEJLEDER KURSUS FOR LÆRERE, VEJLEDERE OG RÅDGIVERE, DER ARBEJDER MED AT UNDERSTØTTE INKLUSION KURSUSCENTER BROGAARDEN 02.-03.06.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere