Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen
|
|
- Pia Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 88 KOMMENTARER Når to bliver til flere : om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Rikke Magnussen, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København Morten Misfeldt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet København Jan Alexis Nielsen beskriver hvordan diskussionen af innovation som mål for naturfagsundervisningen udgør en vedblivende og vigtig udfordring. Nielsen kommer frem til at ønsket om innovationsfremme giver naturfagsundervisning to store udfordringer: at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation at finde vurderingskriterier der kan hjælpe med at afgøre om elever er innovative. Vi er ikke i tvivl om at Nielsen har en pointe med at innovationsfremme udgør en vigtig (måske den vigtigste) udfordring for dansk naturvidenskabsundervisning (i grundskole og STX), og derfor er Nielsens bidrag også vigtigt. Vi vil dog i denne kommentar stille følgende to spørgsmål til hans analyse: Kan man finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation uden at se på vores opfattelse af hvad naturfag er? Kan man tale om vurderingskriterier uden at tale om hvad naturfagsspecifik innovationsfremmende undervisning er? Disse to spørgsmål beskrives og forsøges besvaret nedenfor. Kan man finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation uden at se på vores opfattelse af hvad naturfag er? Nielsen peger på at det er væsentligt at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation. Han beskriver hvordan forskellige forfattere begrebssætter innovation,
2 KOMMENTARER Når to bliver til flere 89 samt hvilke forskellige rationaler der ligger bag fokusset på innovation. Vi er enige med Nielsen i at det er en meget væsentlig udfordring at finde en naturfagsspecifik forståelse af innovation, og det er væsentligt at den udbredte kobling mellem innovation, iværksætteri og entreprenørskab ikke godtages bevidstløst. Naturvidenskabelig innovation er ikke nødvendigvis koblet tæt til at opbygge nye virksomheder. Skabelsen af ny forskningsviden, alternative forklaringsmodeller og konstruktion af radikalt nye undersøgelsesinstrumenter er alle aspekter af naturfaglig innovation. På ForskningsLab: IT og LæringsDesign på Aalborg Universitet arbejder vi fx sammen med fysikere fra Aarhus Universitet om at bruge særligt designede computerspil, spillet af gymnasieelever, til at undersøge kvantemekaniske fænomener der er så komplekse at alle de mulige eksempler hverken kan regnes igennem analytisk eller numerisk (Magnussen et al., 2013). At åbne mulighed for at elever kan deltage i kompleks forskning og være med til at generere ny forskningsviden, er et eksempel på naturfaglig innovation der nok ikke nødvendigvis vil give anledning til nye virksomheder. Selvom Nielsen altså har fat i noget når han siger at vi har brug for en naturvidenskabelig forståelse af innovation, så mener vi alligevel at der er behov for at se grundigt på hvordan vi taler om naturfag i skolesammenhænge, hvad der karakteriserer faget, og hvordan det åbner sig for innovationsagendaen. Forståelsen af naturfags rolle i dansk grundskolesammenhæng er præget af to store trends: et mål om at undervisningen fører frem imod udvikling af naturfaglige kompetencer, samt en inspiration fra inquiry-based science education. De fire naturfaglige kompetencer er beskrevet i rapporten Fremtidens naturfaglige uddannelser (Andersen, Busch, Horst & Troelsen, 2003) som empirikompetence, repræsentationskompetence, modelleringskompetence og perspektiveringskompetence. Undersøgende (inquirybased) naturfagsundervisning er en stor europæisk og amerikansk trend der peger på at elever skal lære naturfag ved at undersøge deres omverden. Der lægges vægt på at eleverne forstår videnskaben, og at eleverne gennemgår en undersøgende proces der minder om naturvidenskabelige forskeres måde at arbejde på (Alberts, 2013). Det er fælles for disse to trends at de sætter undersøgelsen af verden i centrum for naturfaglig undervisning og samtidig til dels udskiller mere konstruktive og ingeniørmæssige kompetencer som ikke er centrale i naturfaglig sammenhæng. Adskillelsen af det undersøgende naturfag fra ingeniørvidenskaben, kulturfag og matematik og konstruktionen af en særegen undersøgende naturfaglig tilgang kan sagtens blive en forhindring for en forståelse af innovation i forbindelse med naturfag. For de skabende og konstruerende aspekter af naturfag kommer tydeligt til udtryk i ingeniørlignende opgaver som fx teknologiudvikling, og det er derfor væsentligt for en naturfagsspecifik forståelse af innovation at beskrivelsen af naturfag i skolen kan forholde sig aktivt til sådanne teknologiudviklingsprocesser. Er det at kunne deltage i teknologiudvikling og bringe naturvidenskabelige teorier og resultater i spil for at skabe nye værdifulde
3 90 Rikke Magnussen & Morten Misfeldt KOMMENTARER indsigter og artefakter (af ikkenaturfaglig karakter) en del af målet med naturfag i skolen? En naturfagsspecifik forståelse af innovation kræver ikke kun et ja eller et nej til dette spørgsmål. Snarere må fagbeskrivelserne kunne forholde sig kvalitativt til på hvilken måde (og evt. hvilke dele af) anvendelsen af naturvidenskabelig viden i design og udviklingsaktiviteter kan anses som relevant i naturvidenskabelig uddannelsessammenhæng. Det er en undersøgelse værd at fastlægge i hvilken grad de eksisterende fagbeskrivelser, herunder de naturfaglige kompetencer, er i stand til at honorere dette. Kan man tale om vurderingskriterier uden at tale om hvad naturfagsspecifik innovationsfremmende undervisning er? Nielsen peger på naturfagsspecifikke vurderingskriterier for innovationskompetencer som den anden udfordring i udviklingen af en naturfagsspecifik innovationsundervisning og at sådanne kriterier bør fastlægges før diskussionen af hvad god innovationsfremmende undervisning bør være. Vi deler Nielsens betragtninger om at det er centralt at klarlægge vurderingskriterier for innovationskompetencer i de naturfaglige fag, men stiller os samtidig tvivlende over for hvorvidt man kan tale om evalueringskriterier uden at tale om hvad innovationsfremmende undervisning i naturfagene er. At definere hvilke ressourcer, fysiske rammer, redskaber, værdier og andre didaktiske aspekter der bør være til stede for at elever kan indgå i innovative processer i forskellige faglige sammenhænge, er for os uløseligt forbundet med en vurdering af hvilke kompetencer deltagerne bringer i spil i disse situationer. Hvis man adskiller diskussionen om innovationskompetencer fra den faglige sammenhæng kompetencerne skal opbygges i, opnår man overordnede definitioner at innovationskompetencer der er så uspecifikke at de ikke fungerer som retningsgivende for undervisere i de naturfaglige fag. Som Nielsen peger på, forholder eksempelvis en vurdering af om eleven er i stand til at fortolke en problemstilling på en ny/selvstændig måde eller generere nye/selvstændige idéer og løsningsforslag, sig ikke konkret til den faglige praksis i de naturfaglige fag. Evalueringskriterier skal således ikke blot være kriterier der vurderer om eleven generelt er innovativ, men kriterier der direkte siger noget om hvorvidt eleven er innovativ i relation til en specifik naturfaglig aktivitet. En yderligere udfordring, på linje med udfordringen med udvikling af vurderingskriterier for naturfaglig innovation, vil derfor være sideløbende at udvikle en naturfaglig innovationsdidaktik. Et konkret eksempel på afprøvning af naturfagsspecifikke innovationsdidaktiske modeller er et forskningsprojekt vi gennemførte på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Sorø i 2010 (Magnussen, 2011). I dette projekt udviklede og afprøvede vi et innovationsforløb hvor eleverne skulle lære om kunstig intelligens gennem at arbejde med professionelle innovationsprocesser. Forløbet var modelleret ud fra
4 KOMMENTARER Når to bliver til flere 91 procesredskaber brugt i professionelle innovationsmiljøer i bl.a. Novo Nordisk og det californiske designfirma IDEO. Robotforskere fra Centre for Playware på DTU deltog i dele af forløbet, og eleverne fik til opgave at udvikle fremtidens intelligente musikteknologi over tre dage. Dette involverede inspirationsfaser, brugerundersøgelser, brainstormfaser, idéudvikling og prototypekonstruktion. Det viste sig at være en stor udfordring for eleverne at deltage i åbne idéudviklingsprocesser uden at afvise andres idéer og at tænke ud over eksisterende musikteknologiformater som fx itunes. De deltagende elevers lærere beskrev hvordan de åbne innovationsprocesser var grundlæggende forskellige fra elevernes øvrige naturfagsundervisning hvor de var vant til at arbejde med trinvise beskrivelser af de aktiviteter og forsøg eleverne skulle gennemføre. Overordnet skabte innovationsrammen en didaktisk situation hvor eleverne i første del af forløbet var drevet af at udvikle egne idéer og design på baggrund af deres undersøgelser af brug af musik i deres hverdag. I anden halvdel af forløbet fokuserede de på tekniske og naturfaglige undersøgelser af hvorvidt det kunne lade sig gøre at udvikle idéerne videre. En gruppe udviklede således en prototype til høretelefoner der, for at skåne ørerne, skulle kunne kommunikere direkte med hørecenteret i hjernen. Gennem brugerundersøgelserne havde de identificeret at høreskader er et udbredt problem ved høretelefoner, og for at udvikle en ny type høretelefoner var det nødvendigt at undersøge om det er muligt at udvikle teknologi der kan kommunikere med hjernecentre. Dette ledte til en researchperiode hvor eleverne bl.a. læste rapporter fra læger på Rigshospitalet og opsøgte ressourcepersoner for at diskutere emnet. For at vende tilbage til diskussionen om evalueringskriterier er dette et eksempel på hvordan behov for innovationskompetencer og naturfaglige kompetencer opstår side om side i en naturfagsspecifik innovationsdidaktik. I det konkrete eksempel er der behov for at udvikle elevernes innovationskompetencer i brugerundersøgelsesfaserne og idéfaserne, mens de mere naturfaglige undersøgelseskompetencer kommer i spil i prototypekonstruktionen hvor eleverne skal sikre at idéen kan udvikles. Når vi skal vurdere elevernes kompetencer i denne konkrete sammenhæng, skal vi altså dels, som Jan Alexis Nielsen peger på, vurdere om eleverne genererer nye/selvstændige idéer eller løsningsforslag. Men dette skal ske i en samlet vurdering af elevens evne til at skabe naturfagligt eller teknologisk holdbare idéer og prototyper. Konklusion Det er glædeligt at spørgsmålet om hvordan naturfagsundervisningen honorerer agendaen om at understøtte elevernes innovative kompetencer, tages op, og Nielsens fagspecifikke tilgang synes vi er sund. Vores kommentar har haft til hensigt at bringe til torvs at indsatsen på dette område bør være bred og gribe ind i både undervisnings-
5 92 Rikke Magnussen & Morten Misfeldt KOMMENTARER praksis og fagbeskrivelser. En naturfagsspecifik forståelse af innovation bør udvikles sideløbende med en naturfagsspecifik innovationsdidaktik og bør relateres tæt til (og påvirke) fagbeskrivelser og kompetencebeskrivelser inden for naturfag. Referencer Alberts, B. (2013). Prioritizing Science Education. Science (New York, N.Y.), 340(6130), s doi: /science Andersen, N.O., Busch, H., Horst, S. & Troelsen, R. (2003). Fremtidens naturfaglige uddannelser: Naturfag for alle vision og oplæg til strategi. København: Undervisningsministeriet. Lokaliseret på den 15. januar 2014 Magnussen, R., Hansen, S.D., Planke,T. & Sherson J.F. (2013). Scientific Discovery Games for Authentic Science Education. I: Carlos Vaz de Carvalho & Paula Escudeiro, Proceedings of the 7 th European Conference on Game Based Learning, Porto, Portugal (s ). Magnussen, R. (2011). Game-Like Tech nology Innovation Education. International Journal of Virtual and Personal Learning Environments, 2(2), s
Når to bliver til flere Om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Magnussen, Rikke; Misfeldt, Morten
Downloaded from vbn.aau.dk on: May 02, 2019 Aalborg Universitet Når to bliver til flere Om udfordringerne for innovationsdidaktikken i naturfagsundervisningen Magnussen, Rikke; Misfeldt, Morten Published
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.
Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik. Om innovation: Uddrag fra innovationsopgaven af AT, UVM, 2014 Ved et forslag til en innovativ løsning forstås, at forslaget tilfører den konkrete
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereKompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereHvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18
Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret
Læs mereNaturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland
Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål Af Steffen Elmose, UC Nordjylland Formål med udredningsarbejdet at bidrage til den teoretiske udredning af det naturfaglige
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereINNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017
INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereI FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft
I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut
Læs mereLINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE
LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereInnovationsnetværk for VUC 2013-2014
Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mere28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0
28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0 Auditorium O100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Fra denne konference kan du tage ny viden med hjem om, hvorfor og hvordan danske forskere
Læs mereDe fem understøttende Innovationskompetencer
Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereGodkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev
Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereDet Tekniske Gymnasium
Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereN SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA?
TEKNOLOGI OG INNOVATION N SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA? T0BIHEI HÅBER, I NØD SOMMEREN! VELKOMMEN nordic edge expo danish media council tobias heiberg @t0bihei lego foundation ministry of education future
Læs merePer Falholt Novo Nordisk Fonden og bestyrelsesformand, DTU 9. november jobcamp 18 Fremtidens arbejdskraft
Per Falholt Novo Nordisk Fonden og bestyrelsesformand, DTU 9. november 2018 jobcamp 18 Fremtidens arbejdskraft Page 2 Danmark som velfærdssamfund Hvad er det, der har skabt store værdier i det danske samfund
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereForskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?
Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereKan sundhed styrke unges interesse for naturfag?
Kan sundhed styrke unges interesse for naturfag? Oplæg ved NTS-centerets årskonference Professionshøjskolen Metropol 8. marts 2012 Lars Ulriksen Oplæggets spørgsmål Hvad er det ved naturfag, som elever
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereDanish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde
1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereProjektrum BOBCATSSS v/ Michael René Kristiansson (og refleksionsgruppen) Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) DUN-KONFERENCEN 2012
Projektrum BOBCATSSS v/ Michael René Kristiansson (og refleksionsgruppen) Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) DUN-KONFERENCEN 2012 Disposition Hvori består aktiviteten? Hvilket problem er denne
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereGo ON! årgang. Introduktion af linjer 2018
6. 9. årgang Introduktion af linjer 2018 Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum. -Albert Einstein Fra 2013 til
Læs mereOvergangen fra grundskole til gymnasium
Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs merePræsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereDet Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013
Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet
Læs mereWorkshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD Ind i undervisningsrummet på EUD - et forskningsprojekt om EUD-eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb Forsker-praktikernetværkskonference
Læs mereMONA. Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-2 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Danmarks
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereSOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION
SOFOKLES' ANTIGONE OG INNOVATION Sofokles' Antigone er på mange måder et polyfont værk, og dette er en omstændighed, der gør værket egnet som udgangspunkt for et forløb i AT-innovation. Tragediens polyfoni
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereOldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.
Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,
Læs mere