For at svare på det spørgsmål er det interessant først at overveje hvad virkningshistorie er for en størrelse og ad hvilke veje virkningen løber.

Transkript

1 2. april 2016 Kl Grundtvigs internationale virkningshistorie Grundtvig levede det meste af sit liv inden for voldene i København. Nogle få gange rejste han til udlandet, ikke for at udbrede sine tanker, men for at studere. Det gælder således i forhold til hans fire rejser til England. Med god ret kan man derfor spørge: Hvordan kan en sådan hjemmefødning få en international virkningshistorie? For det er uomtvistelig, at en række af Grundtvigs tanker har bredt sig ud i verden fra Japan over Indien og Europa til Syd- og Nordamerika. For at svare på det spørgsmål er det interessant først at overveje hvad virkningshistorie er for en størrelse og ad hvilke veje virkningen løber. Der kan anlægges to synsvinkler på virkningshistorie. En snæver og en bredere. Med den snævrere forståelse tænkes på, at Grundtvigs tanker og ideer mere eller mindre direkte er blevet overført til andre mennesker, grupper eller institutioner. Der er med andre ord en mere direkte sammenhæng mellem Grundtvigs udsagn og den måde tankerne og ideerne er blevet modtaget og omsat. En sådan tilgang er mere afsender orienteret det er Grundtvigs tanker og synspunkter der er centrale og det på trods af de tidsmæssige forskelle, der ofte er mellem Grundtvig og de grupper og institutioner, der lader sig inspirere af Grundtvigs tanker. Med den bredere forståelse af virkningshistorien forstås den mangfoldighed og meget brede virkning, som Grundtvigs tanker har haft uafhængigt af den kontekst hans tekster er skrevet ind i. Den brede forståelse af virkningshistorien er en mere modtagerorienteret tilgang, hvor vi er optaget af, hvordan Grundtvigs tanker løftes ind i en ny kontekst, får ny udsigelseskraft og hvor Grundtvig så i højere grad blot agerer bagtæppe uden at han direkte kan knyttes til den aktuelle kontekst. Lad mig give et par eksempler på det sidste: I 1820 skrev Grundtvig en afskedssang til Pram, der skulle til Vestindien. Sangen fik titlen Langt højere bjerge på engelsk Far higher mountains elsewhere on the earth. Sangen fortæller om den dobbelthed at alt er småt i Danmark, men alligevel stort. Sangen slutter med følgende strofe: Langt mere af malmen så hvid og så rød fik andre i bjerg og i bytte. Hos dansken dog findes det daglige brød ej mindre i fattigmands hytte.

2 Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Med denne lejlighedssang - ganske som når vi skriver en sang til datterens bryllup eller sønnens konfirmation - blev Pram sendt til Vestindien. Pram er for længst glemt. Han døde efter 12 måneder i Vestindien af en infektion. Men sangen, ja den lever i bedste velgående. Den er blevet løftet ud af sin oprindelige kontekst og har fået mangfoldige betydninger i forskellige sammenhænge - ikke mindst på grund af de to sidste linjer i sidste vers. Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Disse to linjer udtrykker essensen af, hvilket økonomisk fordeling vi ønsker i Danmark. Hvor ved vi det fra? Det ved vi fordi disse to linjer citeres vidt og bredt fra højre til venstre i det politiske landskab. Få har for meget og færre for lidt. Ordene rammer en nerve i den danske selvforståelse. Det er et eksempel på den brede forståelse af virkningshistorien, hvor Grundtvigs ord og sætninger får deres eget liv uden for den kontekst Grundtvig havde tænkt dem ind i. Tilsvarende har en række Grundtvig citater fået deres eget liv i andre sammenhænge. Lad mig nævne 1. Frihed lad være vor Løsen i Nord Frihed for Loke såvel som for Thor (1832) 2. Til et Folk de alle hører, Som sig regne selv dertil (1848) 3. Menneske først og Christen saa, Det er livets sande Orden (1837) Inden for det pædagogiske felt, hvor Grundtvig særlig har haft international gennemslagskraft møder vi en række citater, der er løbet egne veje rundt i verden. 1. Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær. (1834) 2. Oplysning skal være vor Lyst, Er det saa kun om Sivet,

3 Men først og sidste med Folkerøst Oplysning om Livet (1839) 3. Hvad Soelskin er for det sorte Muld, er sand Oplysning for Muldets Frænde, Langt mere værdt end det røde Guld, Det er sin Gud og sig selv at kende; (1856) 4. Det levende ord Der er pædagoger, undervisere og forskere, der er blevet optændt af disse ord ofte i samspil med et ophold eller besøg på en dansk højskole eller en dansk inspireret højskole i udlandet. I det følgende ser jeg på, hvordan Grundtvig kom ud i verden ad hvilke veje og med hvilke midler. Hvordan kom Grundtvig ud i verden og hvor fik hans ideer fat? Hvad skal vi se efter? Grundtvigs internationale spor er mangfoldige. Derfor kan man med god ret spørge om, hvad vi skal lede efter? Det kunne være: Grundtvigske menigheder og kirker Folkehøjskoler Andre uddannelsesinstitutioner Andelsbevægelser eller kooperativer Grundtvig-oversættelser i sang- og tekstbøger Anden indflydelse fx via folkelige bevægelser Hvordan kom Grundtvig ud i verden: Ad to veje 1. Export: Grundtvig kom ud i verden via 1800-tallets immigration Når immigranterne havde slået rod i det fremmede, så meldte ønsket sig om at få tilknyttet en dansk-præget skole og tilsvarende dansk-præget kirke og præst. Det er der mange eksempler på:

4 I USA er det staterne Missouri, Illinois, Michigang og Wiscounsin, der tager imod danske indvandere i 1840 erne og en af de første der løfter Grundtvig med til USA er lærer Rasmus Møller Sørensen, der udvandrer i Han rejser flere gange mellem USA og Danmark og får herigennem fastholdt og udbygget samspillet mellem Danmark og USA. Egen skole og egen kirke var her vigtig for immigranterne. I 1870 erne begynder danske indvandere at få egne kirker og præster samt højskoler i USA. Den første højskole etableres i 1878 i Elk Horn og flere kommer til bl.a. West Denmark 1884 senere præsteuddannelse fra Det næste skridt for grundtvigianerne i USA er netop oprettelsen af egen præsteuddannelse. Det sker i et samspil med lokale initiativtagere koblet med danske præster i USA. Grand View College i Iowa (i dag Grand View University) åbnes Rødderne til Danmark er stadig stærke, men langsomt integreres de danske immigranter og op gennem 1900-tallet assimileres de og bliver en del af den store amerikanske smeltedigel. De taler nu amerikansk og lever med tiden et liv som andre amerikanere. 2. Import: Ikke-danske lærere og undervisere har læst om Grundtvig eller har mødt Grundtvigs tanker på højskoler m.v. og indarbejdet dem i egen kontekst To eksempler: A. Highlander Folk School i Tennessee kendt via Rosa Park, Martin Luther King, Pete Seeger Skolen blev startet af Myles Horton, der kom fra et stærkt raceadskilt miljø i Tennessee. Horton var aktivist og har fokus på de fattige og svage i området såvel hvide som sorte. Han blev en del i undervisningsverdenen via møde med Metodist kirken og KFUM. Han afsluttede sin universitetsuddannelse i Efterfølgende arrangerede han undervisning ligesom for. han blev inspireret af John Deweys tanker. I 1929 blev han optaget på Union Theological Seminary, New York. Via kontakter til undervisere på Columbia University fik Myles Horton kontakt til den danske Folkehøjskoletradition. Den udbygges med kontakt til danske immigranter og han rejser i 1931 til Danmark og besøger den internationale højskole i Helsingør samt arbejderhøjskolen i Esbjerg. I første omgang blev han skuffet, men blev siden optaget af det levende ord og ser Grundtvig som en rebel; en forkæmper for og inspirator for de fattige ord ordløse. Myles Horton spejler Grundtvig i den store amerikanske depression i 30 erne med Grundtvigs erfaringer med statsbankerotten i Ud fra dette åbnede tankerne om Skolen for Livet sig i modsætning til den akademiske skole sig. Miles Horton tog blandt andet følgende tanker med sig hjem til Tennessee og formede det i den amerikanske kontekst: at elever og lærere boede sammen (både sorte og hvide) at eleverne kunne lære af andre elever fællessang

5 ingen statslig indblanding ikke-kompetencegivende undervisning eksamensfrihed sociale relationer i uformelle grupper (på tværs af racer) klarhed over, hvad man er for, og hvad man er imod Myles Horton lod sig inspirere af Grundtvig og den danske tradition, men han flyttede den ind i en anden kontekst præget af modsætningerne mellem de sorte og hvide i USA. Herigennem transformereredes den energi, der lå i Grundtvigs tekster og 1930 ernes danske højskoletradition ind i en ny kontekst, hvor den fik sit eget liv. Tanker om frihed, ligeværd, samtale og dialog på tværs af klasse- og raceskel blev den lokale Grundtvig i Tennessee. B. The Folk High School at House of Europe in St. Petersburg. Grundtvig har haft ringe indflydelse i Rusland. Det er først blevet en realitet i de seneste år. Og ud over disse kan der være andre, som jeg gerne hører om under den efterfølgende samtale. Et par eksempler er fra St. Petersborg. The Folk High School at House of Europe in St. Petersburg er oprettet Åbning af den første russiske folkehøjskole samt samarbejde med Västra Nylands Folkhögskola, Finland Samarbejde med forskellige partnere i Europa med fokus på voksenundervisning. Forskellige aktiviteter for ældre mennesker, studiegrupper fra 40 år og opefter, pensionister, invalide, husmødre m.fl. Fokus på det sociale miljø; psykologi, økonomi, kunsthistorie, klubaktiviteter samt ekskursioner, kunst og kulturoplevelser. Deltager i internationale programmer med fokus på voksenuddannelse / voksenundervisning. Skt. Petersborg fra forstaden Kirovskij (KD ) Ved hjælp af enkle midler har Andrej Dombrovskij startet en daghøjskole for arbejdsløse kvinder i alderen år i forstaden Kirovskij i St. Petersborg. Fire rum danner rammen om den lille højskole.et klasselokale, to værkstedsrum og et mikroskopisk kontor. Herfra prøver Andrej med inspiration i den danske højskoletradition at øge kvindernes selvtillid ved at give dem en større viden om dem selv og samfundet. Daghøjskolen startede i 1996 med syv elever. I dag har skolen 10-15

6 elever hvert halve år. Programmet består dels af teoretisk undervisning om samfundsforhold, politik, demokrati, filosofi og dels kreativt værksted, hvor der arbejdes med ler, papmache eller hvad for nogle materialer, der lige er ved hånden. Undervisningen er meget inspireret af danske ideer om demokrati og folkeoplysning. Andrej benytter blandt andet Hal Kochs bog:»demokrati hvad er det?«, som er oversat til russisk. En bog om Grundtvig er også at finde på daghøjskolens bogreol, men bogen, som er udgivet af Århus Universitets forlag, er på engelsk, så Andrej bruger den ikke i sin undervisning. - Den er lidt for svær. Mine elevers engelsk er ikke så godt. Der er desværre ikke oversat noget af eller om Grundtvig til russisk. Jeg håber, det kommer på et tidspunkt. Rusland kan lære meget af hans ideer om folkeoplysning, siger han.