h u sfo r bi Hjemløses drømmejob Holger fik prisen heftig ministerdebut Karen Hækkerup overfaldet køb årskalenderen hjemløsedagen

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 11 november årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort heftig ministerdebut Karen Hækkerup overfaldet køb årskalenderen Hjemløses drømmejob Køb kun avisen af sælgere med synligt ID hjemløsedagen Holger fik prisen Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou ole@husforbi.dk REDAKTØR-VIKAR Thomas Hye-Knudsen thomas@husforbi.dk FORSIDEFOTO Holger E. Henriksen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , jimmy@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf René Køhn, tlf SÆLGERKONTAKT tlf ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , rasmus@husforbi.dk Ole Skou, formand, tlf , ole@husforbi.dk Ruth Kristoffersen, bogholder, , ruth@husforbi.dk UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller dorte@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE 844 ISSN Næste nummer udkommer den 1. december OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Vi støtter Hus Forbi leder Klædt på eller klædt af De mest udsatte grupper fortjener en særlig opmærksomhed. Regeringen ønsker at gøre op med både marginalisering, udstødelse og uværdige livsbetingelser. Regeringen vil derfor tage konkrete initiativer til blandt andet at nedbringe den store dødelighed blandt misbrugere på gaden i blandt andet København samt sikre en bedre indsats over for kvinder i prostitution og mennesker, der lever som hjemløse. Det enkelte menneske skal være omgivet af både respekt, krav og omsorg. Socialt udsatte borgere skal være omgivet af den nødvendige retssikkerhed, hvorfor samarbejdet mellem den enkelte borger og den kommunale og sociale indsats skal forenkles og forbedres. Regeringen er endvidere optaget af at sikre øget brugerindflydelse for udsatte grupper og vil derfor tage initiativ til at oprette flere udsatteråd i kommunerne. Ovenstående 120 ord og ni linjer var ordene, der i regeringsgrundlagets var afsat til udsatte grupper. De udgør 0,04 procent af det 80 sider lange manifest Et Danmark, der står sammen. Begrebet hjemløse blev nævnt én gang, mens ordet vækst forekom i 59 udgaver, og begrebet krise blev nævnt 20 gange. Hvad fortæller den historie om noget overhovedet? Den siger i hvert fald noget om, hvad der reelt fylder noget inde i hovederne på regeringspartierne og hvad der skal tales op for at tegne et billede af initiativrigdom og regeringsduelighed. Det handler om vækst og initiativer, der kan fremme væksten og sætte fut i Danmark. Fordi der er krise. Hvis man måtte være i tvivl om det, så kan man google krise og få knap 40 millioner hits, mens begrebet vækst kun returnerer godt fire millioner hits. Det interessante ved den øvelser er imidlertid, at hjemløse boner ud med Danskerne er altså ti gange mere optaget af krise end af vækst. Og hjemløse fylder også en del mere i folks bevidsthed, end regeringens taleskrivere har fundet nødvendigt. Regeringens konklusion må være, at forudsætningen for at gøre noget for at afhjælpe hjemløshed er, at der skal gang i væksten. Har vi hørt den før? Eller har vi ikke på et tidspunkt haft så meget gang i væksten, uden at det reelt har ført til reelle og markante forbedringer for de udsatte? Den nye social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) valgte at lade sit første officielle besøg udspille sig hos Hus Forbi. Til en håndholdt, åben debat med avisens sælgere. Hun var kommet for at lytte og blive klædt på til jobbet som også de hjemløses minister. Og selv om debatten til tider var heftig, så ville en del af både de mandlige og kvindelige debattører både kysse, knuse og holde i hånd. Karen Hækkerup blev dog ikke klædt af, men om hun efterfølgende følte sig bedre klædt på til jobbet skal være usagt. Ministeren afgav ingen bindende løfter, bortset fra en hurtig indsats for at skaffe midler til julehjælp og et løfte om, at ingen hjemløs skal få lov til at dø af kulde i løbet af vinteren. Altså penge til oprettelse af ekstra nødherbergspladser. Måske man kunne have forventet en smule mere, hvis man altså undlader at skele til, at de hjemløse blot blev nævnt med ét ord ud af de i regeringsgrundlaget, der måske skulle have heddet: Et Danmark, der står sammen når vi synes, vi har overskud og råd. Thomas Hye-Knudsen, redaktørvikar v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 11 november årgang

3 indhold 4 + bagsiden Holger, Holger, Holger Han er hjemløs inde bag brillerne og under alpehuen, selv om han har en lille lejlighed i Gentofte. Han er en ildsjæl, der 24 timer i døgnet er til rådighed for hjemløse, der har brug for en snak og måske et billede til scrapbogen. Han er hjemløsefotograf og blev på Hjemløsedagen årets modtager af Hjemløseprisen. 8 En minister kom forbi Den nye socialminister, Karen Hækkerup (S), aflagde sit første officielle ministerbesøg hos Hus Forbi, hvor hun både fik knus og kram og et par borgerlige ord med på vejen. Debattørerne var Hus Forbi-sælgere, der ønskede svar på tiltale. Andre var tilfredse med hendes hjertelighed og imødekommenhed. 12 Krise i England gør ondt på de hjemløse Den borgerlige regering skal finde for 56 milliarder kroner besparelser på socialområdet. Folk må forlade deres egne boliger og klumpe sig sammen i ufrivillige bo- fællesskaber eller søge ophold på overfyldte herberg. Velkommen til London. 26 Udsatte, der kan tåle mosten Misbrug og psykiske vanskeligheder kan stå i vejen for en plads på arbejdsmarkedet. Langt væk fra storbyens virak og fristelser på det skønne Bornholm har en virksomhed gjort en dyd ud af at ansætte mennesker, der ellers ikke står først i køen. De bliver høje af æblemost og cider hus forbi har vokseværk i aarhus noter et billede fra gaden foto Lise Thøstesen, Aarhus Jeg sender jer hermed et foto af min datter, Manuella, og sælgeren Peter. Jeg holder meget af at tale med Hus Forbi-sælgere, og Peter var ingen undtagelse. 21 mindeord årskalender fra hus forbi 24 x-ord og dusaduku HUS FORBI nr. 11 november årgang 3

4 foto Lars Erntsen En dag for de foto Holger E. Henriksen hjemløse foto Lars Erntsen 17. oktober er hjemløsedag, og alle inviteres med til festen, så de kan møde socialt udsatte og få indblik i livet på gaden. I år stod arrangementet i frivillighedens tegn, og en overrasket prisvinder blev hædret for sin frivillige indsats. foto Lars Erntsen 4 HUS FORBI nr. 11 november årgang

5 af Trine Kit Jensen Holger. Holger. Holger. Sådan gjalder det højlydt og taktfast fra flokken af hjemløse, der har samlet sig foran scenen på Nytorv i hjertet af København. Formanden for Folketingets socialudvalg, SF'eren Özlem Cekic, har netop løftet sløret for, hvem der løber med årets hjemløsepris. Men den 72-årige hovedperson, der får prisen for en helt særlig frivillig indsats, står stadig nede på pladsen. Helt uforberedt på pludselig selv at være i fokus klamrer han sig til det kamera, der er den faste følgesvend. - Han er et beskedent og uegennyttigt menneske og ville næppe være mødt op i dag, hvis han havde fået at vide, at han er modtager af Hjemløseprisen. Modstræbende kommer Holger E. Henriksen på scenen for at få prisen en pyramideskulptur af gamle 25-ører, fremstillet med kærlig hånd af Hus Forbi-sælger Søren Lambæk. På FN's internationale fattigdomsdag er det hjemløsedag i Danmark, og Nytorv er omdannet til en festlig markedsplads, hvor udsatte mennesker kan mødes med såkaldt almindelige borgere er europæisk frivillighedsår, så omdrejningspunktet for arrangementet er den frivillige sociale indsats. - Frivillige kan ikke erstatte professionelle aktører, men de kan indgå i et samarbejde. Frivillige kan noget særligt, fordi de ikke er myndighedspersoner. De opererer i et magtfrit rum, møder de socialt udsatte som medmennesker og kan give nærvær og omsorg, siger Gitte Frydensberg, koordinator af Hjemløsedagen. Gitte Frydensberg er udviklingskonsulent hos Missionen blandt Hjemløse, der sammen med Projekt Udenfor, Kirkens Korshær, Hjemløsehuset, Kofoeds Skole og en stribe andre foreninger og organisationer har indtaget pladsen, blandt andet i håb om at rekruttere nye frivillige. Rum for indsigt - Et arrangement som det her revolutionerer ikke verden. Men måske kan vi flytte nogle mennesker ved at give dem indsigt og viden om hjemløses forhold, siger hun til tonerne fra et af de bands, der spiller på skift. I et telt midt på torvet har Hus Forbi dækket op med duge af rød velour og fine lysestager. Der serveres en fornem tre-retters menu, og hver anden stol er reserveret til hjemløse. De resterende pladser er til 'almindelige' gæster, så de to grupper kan falde i snak. Ved et af bordene sidder Nicoline Christensen, der læser socialvidenskab på RUC. Hun er sammen med en anden studerende i gang med et kandidatprojekt, og restaurant-besøget er et feltstudie. HUS FORBI nr. 11 november årgang 5

6 foto Helga C. Theilgaard foto Lars Erntsen foto Holger E. Henriksen foto Holger E. Henriksen foto Lars Erntsen foto Holger E. Henriksen Nicolines bordherre hedder Juulut, og han siger lige nu ikke så meget. For grillet oksemørbrad, ovnbagte rodfrugter og pommes Anna med sauce bordelaise er ikke hverdagskost. - Initiativet er super, og maden smager rigtig godt. Men jeg blev bare så mæt, får han sagt med undskyldende blik ned på tallerkenen, der stadig er halvt fuld. Et andet sted på pladsen har Mændenes Hjem kørt en gullaschkanon med varm suppe i stilling. Der er kager i overflod, men også sunde sager i de mange boder. Det gælder for eksempel hos FødevareBanken, der deler frugt ud. Her møder vi Jørgen Pedersen. Han er frivillig chauffør på en kølebil, der hver måned kører 20 tons overskuds-fødevarer ud til værdigt trængende. Og den tjans er han glad for. - Hver gang jeg kommer med en kasse æbler eller bananer, kan jeg se, hvordan de stråler af glæde. Det er min løn, siger han. Næsten samme melding lyder, hver gang vi støder på frivillige, der har valgt at gøre en forskel for socialt udsatte. Hos Giv Din Hånd, projekt Gjaestebud eller et af de andre foretagender, der er troppet op for at informere om det arbejde, de udfører. Cathrine Larsen finder vi ved en massagebriks, hvor ømme rygge kan få det bedre. Hun er professionel massør med klinik i Karise. Men hver anden fredag tager hun turen til Kollegiet på Gl. Køge Landevej i Valby, så hårdt plagede hjemløse kan få glæde af hendes færdigheder. - Rent fagligt kan jeg se, at de fysisk får det langt bedre. Og den positive respons, de giver tilbage, er en stor motivationsfaktor, fortæller hun. Som dagen skrider frem, kommer der flere og flere mennesker og hunde på Nytorv. Såvel ældre damer som forældre med små børn er en del af mylderet, og tidligere hjemløse, der nu har tag over hovedet, møder venner fra gaden. Også rum for alvor Foran scenen bliver der danset. Men der er også rum for alvor og stille eftertanke, da gadepræst Mia Rahr Jacobsen holder andagt for de hjemløse, der i årets løb er døde. Livet på gaden er hårdt, og fra en Hus Forbi-trailer er der uddeling af vinteruniformer til avisens sælgere: Skiundertøj, termosokker, fleece-trøjer, forede smækbukser og jakke plus støvler. Andre hjemløse kan rundt omkring på torvet forsyne sig med varmt tøj og soveposer, så også de er beredte, når kulden sætter ind, mens Holger får varmen ved at signere eksemplarer af Gadens Konger. Han er ombejlet som en popstjerne og har det lidt svært med postyret. Men prisen betyder noget. - Den betyder alt, siger han. 6 HUS FORBI nr. 11 november årgang

7 ny socialminister: Der skal være en grænse for fattigdom Starthjælpen skal væk. Kontanthjælpsloftet skal fjernes. Og der skal indføres en officiel dansk fattigdomsgrænse. Det er tre af den nye S-R-SF-regerings vægtigste ambitioner i det varslede opgør med de seneste års stigende ulighed og fattigdom. af Morten Bruun Mens man allerede på næste års finanslov er villig til at bruge de 650 millioner kroner, det vil koste at afskaffe starthjælp og kontanthjælpsloft, kommer der til at gå længere tid, før Danmark ligesom de fleste andre lande i EU får sin egen fattigdomsgrænse. Regeringen vil i første omgang nedsætte et ekspertudvalg, som skal belyse, hvordan man opgør fattigdom, og derefter komme med forslag til en fattigdomsgrænse. Partierne fremhæver, at der især er behov for at følge udviklingen i antal børn, der lever i fattigdom, og mennesker, der lever i langvarig fattigdom. En grænse forpligter Den nye socialminister, Karen Hækkerup (S), understreger, at ambitionen om at få en officiel dansk fattigdomsgrænse skal tages meget bogstaveligt. Og hun afviser, at ekspertudvalget blot er endnu et udvalg med karakter af syltekrukke. - Den gamle regering ville ingenting på dette område. Venstre og Konservative ville slet ikke snakke om, at fattigdom handlede om penge. For dem handlede det om andre værdier og alt muligt pis og du må gerne citere mig for at sige pis. Og selv om EU og OECD allerede har defineret deres - Fattigdomsgrænsen skal være det redskab, der definerer, hvornår man er så fattig, at det ikke længere er acceptabelt i Danmark. Socialminister Karen Hækkerup (S) bud på en fattigdomsgrænse, er vi nødt til at gå grundigt til værks og nedsætte dette udvalg, siger Karen Hækkerup og tilføjer: - Det er nemlig ret svært at finde ud af, hvordan man skal lave en fattigdomsgrænse. For når vi først fastsætter sådan en grænse, er vi også forpligtet til at handle, hvis folk ryger under den. Derfor skal man tænke rigtig godt og grundigt over kriterierne, og at den bliver lavet retfærdigt, så det er de rette mennesker, der bliver omfattet. Hvad skal fattigdomsgrænsen bruges til? - Den skal være det redskab, der definerer, hvornår man er så fattig, at det ikke længere er acceptabelt i Danmark. Og hvis det ikke længere er acceptabelt, så har vi en forpligtelse til enten at acceptere, at vi har fattigdom i Danmark, eller handle og gøre noget ved det. Er det hjælp til nye fodboldstøvler, en tandlægeregning eller? - Det er det rigtigt gode spørgsmål. Det er sådan noget, udvalget skal hjælpe med, og det vil være forkert af mig at drage konklusioner, før udvalget har talt. Jeg ved ikke, hvornår det sker jeg kan bare love, at vi gør det så hurtigt som muligt, siger Karen Hækkerup. Ulighed gør ondt i hjertet Socialministerens egen grænse går dér, hvor folk ikke længere har råd til som minimum at betale husleje, mad, tøj og julegaver til børnene. Tilsvarende skal børnene også have mulighed for at deltage i eksempelvis fødselsdage. - Det gør mig rigtig ondt i hjertet at opleve den ekstreme ulighed, der er kommet. Der er børn, der skjuler deres behov eksempelvis for et par nye sko fordi de ved, at deres mor bliver ked af det, fordi hun ikke har råd til at hjælpe dem. Modsat er der børn, der både har været i Sydamerika og Sydafrika og holder jul på Mauritius. Forskellene er nu blevet så store, at dem, der lever på bunden af samfundet, føler sig som det skidt, vi andre træder på. Det kan vi ikke være bekendt, siger Karen Hækkerup. De nyeste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opgjort på baggrund af data fra Finansministeriet viser, at antallet af fattige personer i årene blev øget med 55 procent, så der i dag er personer, der lever i fattigdom. Heriblandt knap børn, der har levet i fattigdom i mindst tre år. Udsigt til Julepakke Om blot en måned står tusindvis af danskere igen i kø for at søge julehjælp hos organisationer som Frelsens Hær. Og igen i år vil en del modtage afslag, fordi der ikke er penge nok til at hjælpe alle. Men ligesom sin forgænger den konservative Benedikte Kiær er den nye socialminister, Karen Hækkerup (S), klar med en økonomisk håndsrækning, der skal begrænse antallet af afslag. - Min intention er, at ingen skal opleve juleaften, uden at de har fået den hjælp, de kan have behov for. Så allerede nu arbejder jeg på at finde en ekstrabevilling, siger Karen Hækkerup. Den melding bliver modtaget med glæde i Frelsens Hær, som er den største af de organisationer, der uddeler julehjælp. Her håber informationschef Lars Lydholm, at bevillingen kommer på plads tids nok til, at man undgår sidste års kaotiske forløb. Dengang kom ekstrabevillingen på i alt tre millioner kroner først på bordet 8. december og altså efter at organisationerne havde modtaget og behandlet ansøgningerne om julehjælp. I Frelsens Hær, der blev tildelt 1,2 millioner af ekstrabevillingen, måtte man rent fysisk stoppe breve med afslag. - Hvis pengene var kommet en dag senere, havde vi ikke nået det, siger Lars Lydholm. Samtidig er det Karen Hækkerups ønske, at staten skal undgå det hovsa -prægede forløb i forbindelse med disse tilskud til organisationerne: - Når vi skal til at forhandle satspulje-penge, vil jeg arbejde for, at vi indarbejder støtte til både jule- og sommerferiehjælp, siger hun. I 2010 var der familier, der søgte Frelsens Hær om julehjælp af dem fik afslag. Lars Lydholm forventer, at man i år modtager op mod ansøgninger. - Der vil være en lidt mindre stigning, end vi har været vant til de seneste år. Men der er stadig tale om en stigning, siger Lars Lydholm. HUS FORBI nr. 11 november årgang 7

8 Talelysten var stor, og mødedisciplinen lettere anarkistisk, da den nye socialminister, Karen Hækkerup, mødte Hus Forbis sælgere. Det var hendes første møde med virkeligheden og hun drog hjem med adskillige gode ideer til sit politiske arbejde. Det var ikke mange forståelige ord, Jari fik sagt til ministeren. Men han fik sin drøm om at blive fotograferet med hende opfyldt. Billedet skal sendes til hans mor i Finland. Jeg er her mest for at lytte af Morten Bruun foto Holger E. Henriksen Hun bruger ikke cykelhjelm. Til gengæld har hun hår på brystet. Det afslørede socialdemokraten Karen Hækkerup, da hun på sin 10. dag som ny socialminister besøgte Hus Forbi og mødte knap 40 af bladets sælgere i avisens café i Bragesgade på Nørrebro. Den første detalje var nem at iagttage, da hun lod ministerbil være ministerbil og i blændende efterårssol ankom på en pistaciegrøn Van de Falk-cykel, som hun havde lånt af en pressemedarbejder i ministeriet. Den anden detalje var sværere at få øje på. Men den røbede Karen Hækkerup selv, da TV2 Lorry efter seancen ville vide, hvordan hun som journalisten formulerede spørgsmålet havde oplevet det rimeligt heftige møde : - Folk var vildt engagerede. Og når folk er engagerede, kan de næsten ikke vente med at få ordet, og nogen bliver kede af det eller vrede eller irriterede og kan ikke holde deres udbrud tilbage, når der kommer et svar. Det her var mennesker, som de er, når de er rå og upolerede. Og når man får sandheden fra dem, må man have hår nok på brystet til at tage det hele med, svarede ministeren. Det var Karen Hækkerups første møde med virkeligheden, siden hun 3. oktober skålede med dronningen og forlod Amalienborg som nyudnævnt minister. Og ligesom der er en kongelig etikette, er der også en særlig Hus Forbi-etikette. Mødt med kys af Kisser og Pølse Således havde Karen Hækkerup dårligt nok parkeret cyklen, før landevejsridderen Pølse og Hus Forbi-sælgeren Kisser indstillede deres fællessang og overfaldt gæsten med kindkys. Og mens ministeren forcerede både Bjørnebryg, barnevogne med tøj og tæpper og andet hjemløse-habengut, så Den Flyvende Hollænder sit snit til at fotografere hende med sin mobiltelefon, før hun fandt sin plads i cafeen og fik ordet. - Det er en fantastisk ære, at mit første besøg som minister er hos jer på Hus Forbi. Det kan godt være, nogle af jer ikke giver meget for politikere, men I må æde jeres fordomme. Den nye regering vil gøre det bedre for jer. Jeg er som minister optaget af, at alle har det godt og mødes med omsorg, støtte og værdighed, og jeg glæder mig meget til at høre, hvordan jeres hverdag er, sagde Karen Hækkerup og kiggede ud over den skov af hjemløse fingre, der fra starten signalerede stor spørgelyst. En af de første, der fik lov til at udfordre Karen Hækkerup, var Pølse. - Fru minister eller frøken, det ved jeg ikke, om du er Hvordan kan det være, at herberget i Nykøbing Falster skal lukke, blot fordi der mangler en million kroner. Nu må folk ligge på bænkene, fortalte Pølse og tilføjede, at han i løbet af de seneste tre år har mistet 15 venner, og det er for mange. Hvorfor ikke containerbyer? Lars spurgte, om den nye regering agter at overholde alle sine løfter. Per ville vide, om regeringen virkelig agter at fjerne starthjælpen og droppe loftet over kontanthjælpen. Michael interesserede sig for den nye retssikkerhedskommission, regeringen har varslet. Og Martin fortalte om de problemer, de hjemløse i København oplevede i forbindelse med sommerens skybrud. - Herbergerne blev ramt af vandskader, og så kunne vi ikke være der. Hvorfor er der ikke nogen containerbyer, vi kan bruge i sådan en situation? Det har de i Holland og Belgien, forklarede Martin og henviste til Hus Forbis oktobernummer. - Der har vi en historie om containerne, og du må gerne købe bladet af mig, når vi er færdige, lokkede han. 8 HUS FORBI nr. 11 november årgang

9 Der var knus og kram fra Kisser og Pølse til Karen Hækkerup, da hun havde parkeret cyklen. Spørgelysten var stor og det samme var tålmodigheden. Ministeren var god til at stikke en finger i jorden, når hun blev afbrudt, mens mange sælgere tålmodigt stak en finger i vejret og ventede, til det var deres tur. Martin fik ikke helt sagt det han ville under debatten. Men det fik han rådet bod på bagefter, hvor Karen Hækkerup gav sig tid til at lytte. Også Kisser kom på banen denne gang dog uden at kysse ministeren. - Her på Nørrebro er der lige brugt en masse penge på nye cykelstier og alt muligt andet. Men der er altså mange hjemløse, der oplever helt andre problemer, og hvorfor kan man ikke bruge nogen af pengene på at bygge et overdækket sted til os på Skodagrunden (hjørnet af Lygten og Nørrebrogade, red.), spurgte Kisser, mens Per foreslog gratis offentlig transport til hjemløse. - Det koster 750 kroner, når man bliver knaldet, og det bliver rimeligt meget i løbet af en måned, forklarede han, og den bemærkning besvarede ministeren med et hurtigt skud fra hoften: - Jeg kan ikke love noget. Men jeg har tit set folk som jer få bøder og tænkt, hvorfor gør man det... Det mest utaknemmelige job Lige så hurtig var hun, da Henrik gratulerede Karen Hækkerup med 'det mest utaknemmelige job, du nogen sinde kunne få'. - Sådan har jeg det ikke, kom det prompte fra Karen Hækkerup, før Henrik fortsatte med et tema, der gik igen og igen: - Der er så mange nedskæringer, der rammer de hjemløse. Når man kommer til Kalundborg, er der ikke længere et sted at sove, fordi herberget er lukket, og i Holbæk er der kun to akutpladser. Jeg ved godt, det har noget med penge at gøre, men vil du være med til at rette op på det? lød Henriks direkte spørgsmål. Alle skal have en varm seng Og selv om sælgernes talelyst var enorm og mødedisciplinen tangerede det lettere anarkistiske sådan er det bare på Hus Forbi fik den nye socialminister undervejs mulighed for at kommentere de mange indlæg. - Jeg er her mest for at lytte, og det overrasker mig blandt andet at høre jeres historier om de lukkede herberger. Vi nærmer os den kolde tid, og ingen af jer skal tvinges til at sove på gaden. Alle skal have en varm seng at sove i, understregede Karen Hækkerup og henviste til den hjemløsestrategi, som den forrige regering vedtog med støtte fra blandt andre de tre nye regeringspartier. - Her bruger vi 500 millioner kroner på området, og når perioden udløber i 2012, skal vi evaluere forløbet og se på, om pengene er brugt på den rigtige måde. Derfor kan jeg endnu ikke sige, hvordan vi følger op på strategiplanen jeg kan kun garantere, at det skal blive bedre. Og jeg er glad for mange af de gode ideer, I har givet mig i dag, om blandt andet flere skæve boliger og minibyer, forsikrede Karen Hækkerup. Brevet fra provinsen I dagene op til ministermødet havde Hus Forbis sælgere uden for København haft mulighed for at sende deres spørgsmål til ministeren. Den chance havde en kvindelig sælger benyttet sig af, og der blev undtagelsesvist helt stille i cafeen, da sekretariatsleder Rasmus Wexøe Kristensen læste højt fra hendes beretning om en hverdag med angst, depressioner og psykiatriske indlæggelser. - Jeg er bange for at bo alene, og derfor er det ikke godt, at jeg sendes alene hjem i en lejlighed, når jeg udskrives fra hospitalet. Jeg er også bange for herbergerne, og jeg savner, at der bygges nogle små beskyttede bofællesskaber, der kan bruges til udslusning, lød nødråbet fra den kvindelige sælger. Det nødråb gjorde indtryk på ministeren. I det øjeblik, Karen Hækkerup foldede brevet sammen og gav det til sin ministersekretær, lignede hun i hvert fald en politiker, der havde fået endnu en god ide med hjem og endnu et vidnesbyrd om, hvorfor den nye regering har lanceret sit program under overskriften Det handler om mennesker. Og hvis hun ikke havde forstået budskabet, gjorde landevejsridderen Pølse sit til at skære det ud i pap: - Det handler bare om, at vi gerne vil have en værdig tilværelse, sagde han. - Det lover jeg, Pølse. I skal kunne mærke den nye regering, svarede fru Hækkerup. - Jamen skal vi så ikke sige tak og rejse os og klappe af Karen, foreslog Kisser og lod ministeren drage af sted. Uden cykelhjelm, men med hår på brystet. HUS FORBI nr. 11 november årgang 9

10 Gratis kanyler giver adgang til sundhed på Vesterbro af Anna Klitgaard foto Holger E. Henriksen Urolige kroppe står på hjørnet af Lille Istedgade og Istedgade bag Københavns Hovedbanegård. Klokken er otte om morgenen, og bag den store trædør er personalet på Mændenes Hjem ved at gøre klar til dagens arbejde. Morgenmaden er under tilberedning i køkkenet, og et bord bliver stillet op ved indgangen. På det bliver der sat kurve frem, og en stor skraldespand køres op for enden. Dog er kurvene ikke ment for rundstykker, men for kanyler, sprøjter og andet fixeudstyr, som brugerne har brug for for at begrænse sundhedsskaderne ved deres stofindtag. Selv om bordet med kurve først bliver sat frem nu, så kan man på Mændenes hjem hente fixeredskaber 24 timer i døgnet. Ved siden af står nemlig et stort skuffedarium, hvor indholdet er det samme som på bordet. Og skufferne bliver brugt ofte. Mellem 400 og 600 forskellige brugere kommer hver dag igennem den store trædør, men i alt åbnes den over gange i døgnet, siger lederen, Robert Olsen, og sådan har det været, siden Mændenes Hjem overtog kanyleordningen i Anonym ordning - Selv om misbrugsmønsteret har ændret sig lidt med tiden, så udleverer vi omkring en million sprøjter om året. Man kan efter behov tage en kanyle, en sprøjte eller et ryge- eller fixesæt, som består af steril syre til rensning af huden, lidt vat, rent vand og så selvfølgelig nåle og sprøjter. I kurvene er der flere forskellige former for sprøjter og kanyler, alt efter hvilke brugerne foretrækker. Alt kan afhentes ved at træde et skridt ind ad døren fra gaden, åbne skufferne i reolen og så hurtigt komme ud og videre igen. Netop anonymiteten har været med til at give ordningen succes, mener Robert Olsen. For nogle brugere ønsker måske ikke at ses eller at snakke med personalet. De fleste denne morgen træder da også bare ind ad døren, fylder hurtigt jakkelommerne med det, de skal bruge, og forsvinder så ud i solen igen. Men nogle få bliver, spiser måske morgenmad eller snakker med Morten, som arbejder på stedet til daglig og her til morgen står ved døren. Samtalerne med ham eller andre af medarbejderne har vist sig at være effektive. For igennem dem kan brugerne få adgang til stedets andre sundhedstilbud eller socialhjælp, og det er der et stort behov for, siger teamleder og klinisk udviklingssygeplejerske Lone Hviid fra Sundhedsrummet på den anden side af Halmtorvet. - Det er et hårdt liv på gaden og som stofbruger. De fleste har komplekse sygdomshistorier, hvor både somatiske og psykiske lidelser samt sociale problemer spiller ind. I Sundhedsrummet har vi en socialrådgiver, fem sygeplejersker, en læge og en fodterapeut ansat, som har tid og kan hjælpe her og nu, og vi arbejder både her og ude på gaden. Rensemiddel som våben Det var også igennem snakke med brugerne her og ude, at tanken om udviklingen af endnu et tilbud blev til. For i dag ryger flere crack, kokain eller heroin end tidligere, og sundhedspersonalet så til deres overraskelse, at leverbetændelse også spredtes blandt rygerne. Ved at spørge ind til, hvordan rygningen foregik, fandt medarbejderne ud af, at brændte læber og deling af piber overførte smitten, og derfor fik folkene bag Mændenes Hjem produceret et rygesæt med en pibe, flere mundstykker, filtre og en lille pose natriumbikarbonat, i stedet for salmiakspiritus. - Mundstykkerne vil afhjælpe spredningen af leverbetændelse, og udleveringen af natriumbikarbonatet har allerede hjulpet på forholdene på gaden. Ofte bruger rygerne salmiakspiritus til at 10 HUS FORBI nr. 11 november årgang

11 - I Sundhedsrummet har vi en socialrådgiver, fem sygeplejersker, en læge og en fodterapeut ansat, som har tid og kan hjælpe her og nu, og vi arbejder både her og ude på gaden. Lone Hviid teamleder og klinisk udviklingssygeplejerske En million gratis kanyler bliver hvert år udleveret fra Mændenes hjem i København. Fixesæt er en lille hjælp i en kaotisk hverdag, men redder liv, fordi de ikke blot forebygger hiv, leverbetændelse, bylder og infektioner, men også giver brugerne en chance for at få adgang til andre sundhedstilbud. blande i stoffet, men vi har set mange skader med det, og ikke blot på lungerne. Det er blevet brugt som våben i handler, hvor det er smidt i øjnene på andre og har gjort dem blinde. Derfor vil vi gerne have det væk fra gaden, siger Lone Hviid og tilføjer, at sæt allerede er udleveret. Rent vand og syre Siden sprøjteordningens lancering er der også sket en udvikling i poserne med fixeredskaber. Førhen brugte mange stofafhængige nemlig urent vand fra for eksempel vandpytter i sprøjterne, som gav dem bylder og infektioner. I dag er der en lille ampul rent vand med i sættet, ligesom der er lidt sterilt syre og vat til at rense huden, hvor der skal stikkes. De ekstra ingredienser i poserne er kommet til, efter at Gadejuristen (frivillig forening, der hjælper hjemløse og udsatte i forhold til retssikkerheds-spørgsmål, red.) for nogle år siden blev klar over problemets omfang, og lige siden har det hjulpet mange i området, siger Robert Olsen. Det samme har de gratis nåle gennem årene, for selv om hiv stadig er et problem i gruppen af injicerende brugere, så har adgangen til gratis værktøj kraftigt nedsat risikoen. At tilbuddet er populært på hjørnet af Istedgade, er der da heller ikke nogen tvivl om. Døren går op mellem og gange i døgnet, og mens nogle runder morgenmadsbuffeten, så stopper rigtig mange også blot op ved bordet og skuffedariet ved indgangen. Og det er vigtigt, mener Lone Hviid. For så længe stofbrugerne kommer for at hente nye rygeeller fixesæt, så kan personalet igennem samtaler nå dem og med tiden måske få dem til at kigge forbi Sundhedsrummet. Derved kan mange af de alvorlige infektioner og sygdomme afhjælpes eller forebygges, og et ofte kaotisk liv gøres en lille smule lettere. Yura står i parken, der omgiver den ene af Odessas to metadonbehandlingsklinikker. Han er hiv-positiv og har multiresistent TB, og derfor betyder det meget for ham at kunne modtage gratis metadon, så han ikke længere skal jage rundt dagen lang efter penge og stoffer. Aids-hovedstad uden medicin stiknarkomaner, hvoraf mellem 60 og 70 procent er hiv-positive. Velkommen til turistmagneten Odessa på Ukraines Sortehavskyst, hvor kun et fåtal har mulighed for at få optimal behandling og medicin. tekst og foto Anna Klitgaard Sortehavskystens havne i Ukraine har længe tiltrukket søgende sjæle, skibe og stoffer. Med Sovjetunionens sammenbrud for 20 år siden gik økonomien dog i stå, sundhedssystemet kollapsede, og byen som landet oplevede store sociale omvæltninger. Dengang fandt mange unge mod til at se mod en utryg fremtid i stofferne, og hiv spredtes hurtigt. I dag er der intet, der tyder på, at epidemien er ved at komme under kontrol, for der bliver stadig smittet 60 nye personer hver dag i Ukraine, og med svær adgang til metadon- og ARV-behandling er der ingen tegn på, at antallet af 6 HUS FORBI nr. 10 oktober årgang nye tilfælde vil falde i den nærmeste fremtid. Billige stoffer spreder aids Stofferne findes over hele Ukraine, men værst er situationen i Odessa på den ukrainske Sortehavskyst. Her kæmper stiknarkomaner hver dag for at skaffe penge til narkotika, men kampen er hård. Et sted, de kan spare, er ved at skifte de dyre morfinstoffer ud med billige kemiske samt at dele nåle, men det går hårdt ud over helbredet, siger Dr. Angela Yuryeva, der er leder af det ene af blot to metadonbehandlingssteder i byen. - Vi kan se de psykiske og fysiske skadevirkninger af de hjemmelavede narkococktails, som bliver brugt nu. Brugerne bliver markant mere skadede både mentalt og kropsligt. Og de bliver også mere opgivende og ligeglade med dem selv, siger hun. Ingen hjælp at hente Et af resultaterne er, at der bliver delt kanyler. Med en forekomst på hiv og aids på mellem 60 og 70 procent blandt narkomanerne, spredes sygdommen stærkt, men det samme gælder ikke for behandlingstilbud, siger narkotikaspecialisten og lægen Dr. Tomila Ayvardgi. - Det er staten, der skal købe ARV-medicin (antiretroviral og livsforlængende aids-medicin, red.). På grund af korruption er der i længere tid ikke blevet bestilt nye varer, og det kan vi begynde at mærke nu. Ingen nye patienter kommer i behandling, og de, der allerede er i gang, må ofte skifte medicin, hvilket kan være smertefyldt og farligt. Selvom lægen kun kan ryste på hovedet og smile skævt af korruptionen i regeringen, så er det ikke nogen spøg for misbrugerne på gaden. Mange af dem vil på et tidspunkt blive konfronteret personligt med den aids-epidemi, der holder Odessa i skak, og uden mulighed for behandling betyder diagnosen døden for mange. En dråbe i havet har også ret Kampen mod hiv og aids i Odessa er svær uden myndighedernes opbakning. Alligevel kæmper NGO er og aktivister mod virussen, som på 20. år spreder sig med lynets hast og gør Ukraine til det land i Europa med flest smittede. tekst og foto Anna Klitgaard Solen bager ned fra en skyfri himmel. Rundt omkring i den bagerste del af parkens skygger sidder unge som ældre og kigger sløvt ud i luften eller tripper nervøst omkring. De er kommet fra morgenstunden for at modtage medicin for hiv, aids, tuberkulose (TB) eller bare modtage deres daglige ration metadon. Det ene af Odessas blot to metadonbehandlingssteder ligger bagerst på grunden, hvor TB-hospitalet holder til. Det har fået huset og pladsen, fordi de 17 tidligere narkomaner, som stedets fire læger og socialarbejdere dagligt tilser, alle lider af TB, og 13 desuden er hiv-positive. Behandlingen af dem er ofte svær, men med tålmodighed, et åbent sind og imødekommenhed er personalet kommet langt, siger Dr. Angela Yuryeva, der er daglig leder af centeret. Store udfordringer Hun har været med, siden centeret startede i Dengang var der flere metadonbehandlingssteder i byen, men i dag er der blot to. Det i TB-hospitalet, som hun arbejder på, og et andet ved aids-centeret, som dagligt ser 156 patienter. At hjælpen, de to steder kan tilbyde, blot er en dråbe i havet, er hun ikke i tvivl om, for med stiknarkomaner i en by med en million indbyggere, er behovet enormt. Men det er ikke muligt at hjælpe flere lige nu, siger hun, for staten, politiet og andre læger står i vejen. - Der er mange, der gerne vil væk fra stofferne og kriminaliteten på gaden og på metadon. Men kommunen vil ikke betale gildet, politiet er imod, fordi betjentene mister indtægter i form af penge under bordet fra pushere og misbrugere, flere læger er modstandere af behandlingsformen, og regionen har ikke pengene. Tidligere havde centeret 45 patienter, men i dag kommer der kun 17 hver dag, fordi det er så svært at skaffe metadonen. Svært at råbe politikerne op Lægerne bagerst på TB-hospitalets grønne grund er ikke de eneste, der kæmper. Lidt derfra sidder aktivisten Tetiania Afamasiadi i en kælder omgivet af kamæleoner, edderkopper, katte og fisk. Dyrene er med til at gøre kælderen mere indbydende for de stofmisbrugere, som hver dag kommer her for hjælp og samtaler, og er Tetianias idé. Hun sagde i 2005 ja til Tetiania Afamasiadi er aktivist og tidligere stofmisbruger. Hun modtager dagligt metadon og er på livsforlængende ARV-medicin, men alligevel bliver hun aldrig træt af at kæmpe for, at hjælpen, som hun selv modtager, skal nå ud til flere af Odessas stiknarkomaner. at blive regional koordinator Alliance Ukraine for Odessa-regionen, og lige siden har hun kastet sig ud i en både personlig og ideologisk kamp for denne socialt udstødte gruppe. - Jeg har selv været stofmisbruger, er hivpositiv og får stadig metadon hver dag. Jeg er et levende eksempel på, at hvis man får hjælp, så kan man få et godt og normalt liv, men det har politikerne svært ved at forstå. Lige nu kæmper vi for at få bedre behandlingsmuligheder for de, der gerne vil væk fra stofferne, men også at få flere i livsforlængende ARVbehandling. (antiretroviral og livsforlængende medicin, red.) Hver uge mødes Tetiania med byrådspolitikerne samt andre sundhedsorganisationer fra byen, og selvom hun håber på et bedre samarbejde med den nye borgmester end den gamle, så er hun langt fra optimist. - Lige meget hvem man taler med, så er der meget få penge. Vi forsøger at hjælpe, så godt vi kan, men det er svært. Vi har gode folk, der arbejder for os, har skabt kontakt til stofmisbrugerne på gaden og har fået dem til at teste sig. Det har taget lang tid, men lige nu kan vi ikke love dem nogen hjælp bagefter, så hvorfor skulle de blive ved med at teste sig? Den her situation vil skabe endnu flere hiv- og aidssyge, det kan ikke andet, mener hun. Uforståelig attitude Heller ikke brugerne af metadonbehandlingsstedet bagerst på TB-hospitalets grund forstår politikernes attitude. Denne morgen venter Yura på 34 år udenfor i skyggen. Han har et langt livs misbrug bag sig, TB og hiv, men alligevel er han tilfreds, for metadonbehandling har forandret hans liv. - Min familie er begyndt at smile, når de ser mig, forklarer Yura, der har multiresistent TB og ved, at han kommer til at dø af det. - Det har de ikke gjort i mange år. Jeg startede med stoffer, da jeg var 16 år, og lige siden har jeg været ind og ud af fængsler, stjålet og snydt. I dag kan jeg leve et næsten normalt liv ved at komme her en gang om dagen, og det er det jeg har drømt om længe et normalt liv. Selvom Yura erkender, at livet nok aldrig bliver helt normalt, så ved han, at mange andre ud over ham selv kan få det bedre af behandlingen, som centeret tilbyder. Hvis bare politikerne ville tillade det. Hiv sender unge i fare Der er dog intet, der tyder på, at et skift i den officielle holdning er på vej lige foreløbig. Imens kæmper stiknarkomaner videre i byen for at mætte deres afhængighed, og sprøjterne går fortsat på omgang. Godt nok er der andre NGO er, der gratis deler kanyler ud samt samler de brugte ind, men mange misbrugere har givet op og er ligeglade, siger gadearbejderen fra herberget Way Home, Inna Nikiforova. Hun har i otte år arbejdet blandt byens gadebørn, og hun ved af erfaring, at en diagnose på hiv kan være dødbringende på mere end en måde. - Vi ser igen og igen, at de unge giver op. De tager endnu flere risici, deler sprøjter, har usikker sex og går helt i hundene. De ved jo godt, som tingene står lige nu, at de ikke bliver gamle, hvis de er misbrugere og har hiv, siger hun. Alligevel forsøger hun som lægerne på TBhospitalet og Tetiania at hjælpe. For selvom en dråbe i havet ikke er meget, siger Tetiana, så kan den alligevel gøre en forskel. Og det vil de blive ved med på hver deres måde, indtil politikerne går aktivt ind i kampen mod hiv og aids. HUS FORBI nr. 10 oktober årgang 7 I oktobernummeret af Hus Forbi blev der bragt en artikel om forholdene for de stofafhængige i Odessa i Ukraine. HUS FORBI nr. 11 november årgang 11

12 Massive engelske besparelser sender flere på gaden Blot et år efter at den nye koalitionsregering satte sig til rette i parlamentet i Westminster, er antallet af hjemløse steget, og det samme er ventelisterne til billigere sociale boliger i Storlondons 33 kommuner. tekst og foto Anna Klitgaard 30 milliarder engelske pund eller godt 256 milliarder danske kroner. Så mange penge mener den engelske regering skal spares de næste fire år, hvis landets økonomi skal have en chance for at komme igennem den nuværende krise. Som Europas finansielle hovedstad blev landet ramt hårdt, da bankerne i 2008 på stribe begyndte at krakke, og som svar på regningen fra dengang beder koalitionsregeringen nu englænderne spænde livremmen ind. Flere på gaden Mens langt de fleste penge skal findes i sundhedssektoren, så rammes de sociale boligbyggerier, velfærdssystemet og de hjemløse også hårdt. Op mod 56 milliarder kroner skal der findes i budgetterne her, og det vil komme til at gøre rigtig ondt, siger direktøren, Mike McCall, fra hjemløseorganisationen St. Mungo s i London. - Vi kan allerede nu se, at antallet af hjemløse på gaden vokser, og at køen for at få en billig bolig hos kommunen er blevet markant længere. Helt konkret er antallet af dem, der sover på gaden, steget med otte procent siden sidste år, mens 15 procent flere fattige enlige og familier efterspørger sociale boliger i Storlondons 33 kommuner. Det reelle antal menes dog at være langt højere, for som pengene er blevet mindre i kommunekasserne, så er kravene for at få hjælp blevet skrappere. Færre herberger Hvor det stigende antal hjemløse skal søge hen, er dog endnu uvist. Men med færre penge i kommunernes kasser ved organisationer som St. Mungo s, der er den største udbyder af herbergssenge i hovedstaden, at flere af deres steder må lukke. Det samme billede tegner sig ifølge paraplyorganisationen Homeless Link for alle udbydere, for med slunkne offentlige kasser er tilskuddene til dem, der hjælper, også for nedadgående, siger lederen, Alice Evans, fra Homeless Link. - England har siden 2002 haft et program, Supporting People (understøtte mennesker, red.), der garanterede en vis mængde penge til hjemløsesektoren. Den garanti har den nuværende regering fjernet, så det er nu op til de individuelle kommuner, hvordan de vil støtte os. I nogle ser vi besparelser på op til 40 procent på den konto. For St. Mungo s betyder det, at de må lukke et herberg i den sydlondonske kommune Lambeth, hvor der lige nu er 120 beboere. Herberget er fyldt hver nat, men pengene til driften er der simpelthen ikke fra april næste år. Lukningen er blot en af flere, siger Mike McCall, for også i andre kommuner må projekter, der støtter mentalt syge hjemmeboende, ophøre, og det bliver dyrt i længden. - Der er måske nok besparelser i det lige nu, men på sigt bliver det dyrere. Disse mennesker er socialt udsatte, de har ofte komplekse problemer og er derfor svære at hjælpe. Vi prøver at forblive optimistiske på trods af udfordringerne, men lige nu ser det ikke godt ud for de nuværende hjemløse eller dem, der er i farezonen for at blive det, siger Mike McCall. Læs mere om EU s arbejde med en fælles indsats for at afhjælpe hjemløshed på Sociale boligbyggerier i London har tidligere været og er stadig mange fattiges eneste mulighed for at finde tag over hovedet i storbyen. Ofte er der på grund af den udbredte fattigdom store sociale problemer og kriminalitet forbundet med dem. Her er det Stockwell Park Estate mellem Brixton og Stockwell i Sydlondon. 12 HUS FORBI nr. 11 november årgang

13 Charlie er 27 år og fra det nordlige England. Han har været hjemløs siden februar måned i år og sover bag et luksushotel blot et par hundrede meter fra Embankment Undergrundsstation, hvor han sælger Big Issue (Englands svar på Hus Forbi, red.). Charlie har oplevet et voldsomt brud med sin familie og har været en tur i fængsel for butikstyveri, men i dag drømmer han om en frisk start. Om drømmen går i opfyldelse kommer dog an på, om han finder et sted at bo, for med de nye besparelser bliver det svært for ham. En dyr vej ud af krisen En cocktail af velfærdsreformer, økonomisk krise og massive offentlige besparelser vil de næste år ramme unge arbejdsløse, hjemløse og udsatte familier hårdt i England. For regeringen drejer det sig om at få landets økonomi på ret kurs igen, men for mange fattige er ruten ikke den rigtige, advarer flere eksperter og organisationer. De risikerer nemlig at ende på gaden i mange år fremover, siger de. tekst og foto Anna Klitgaard Charlie står i sin lyserøde t-shirt uden for Embankment Undergrundsstation i det centrale London. I sin røde vest er han let at få øje på og de, der kommer forbi, er da heller ikke i tvivl om, hvad han vil. Big Issue, Big Issue, lyder det fra ham med korte mellemrum, men fra de fleste får han bare et forstående smil. Lørdag eftermiddag er det nemlig ikke Hus Forbi eller Big Issue, de fleste kommer her forbi for at købe. I stedet er det Covent Gardens butikker, Soho s restauranter og barer og Charing Cross kulturelle tilbud, som trækker strømmen af mennesker, der bevæger sig op ad den brostensbelagte gade. En hård frihed Charlie har været hjemløs, siden han i februar i år kom ud af fængsel. Han sad inde for butikstyveri, men da han kom ud, var der ingen til at hjælpe ham videre. På grund af hans homoseksualitet slog familien hånden af ham, og hos de sociale myndigheder var der ingen hjælp at hente for en ung, arbejdsløs mand på 27 år. - Jeg kan få en herbergsseng, men jeg bryder mig ikke om at være der. Der er for mange stoffer, alkohol og usikkerhed, derfor valgte jeg gaden, siger han. Flere i klemme Han endte i en opgang bag det luksuriøse Savoy Hotel, der ligger lige ud til Trafalgar Square, blot et par hundrede meter fra stedet, hvor han siden maj har forsøgt at sælge hjemløsebladet. Indtægten fra salget er det eneste, han lever af, for det har ikke været muligt for ham at få noget fra det offentlige, siger han. HUS FORBI nr. 11 november årgang 13

14 velfærd i england Velfærdssystemet i England begyndte så småt at blive bygget op fra starten af det forrige århundrede. Siden er det udbygget igen og igen, men i dag kræver regeringen gennemgående reformer af det. Et af de områder, den ønsker at skære i, er tilskud til husleje. Siden april i år er der derfor indført et loft på omkring 220 (1.830 kroner) per uge for enlige over 35 år og et maksimum på 500 (4.150 kroner) per uge for storfamilier. For unge under 35 år kan der kun ydes beløb svarende til, hvad en delelejlighed eller et delehus koster. Ud over støtten til husleje får arbejdsløse i England omkring om ugen til at dække faste udgifter, mad, tøj og eventuelt differencen mellem boligstøtten og den faktiske husleje. fald i herbergssenge I alt er der hostelsenge i England, hvoraf findes i London. Ifølge paraplyorganisationen Homeless Link er antallet af senge i London siden sidste år faldet med over 1.000, og på samme tid er antallet af de, der ikke kunne finde plads i et herberg, steget fra 18 til 26 procent. Beverly O Sullivan arbejder for Brixton Advice Centre i kommunen Lambeth i det sydlige London - en af dem, der skal spare meget. Centeret har ligget på samme adresse i 40 år og hjælper folk med husleje- og gældsrådgivning og retssager. For et år siden talte de otte medarbejdere med 30 mennesker om dagen, men i dag er det tal steget til 40, og der er ofte en lang kø udenfor, når de møder ind om morgenen. Charlie er langtfra den eneste, der er kommet i klemme i det system. I takt med at velfærdsreformer, den nuværende økonomiske krise og massive offentlige besparelser har ramt England på en gang, er kravene til dem, der kan få hjælp, blevet strammere, og køen længere. Siden sidste år har det betydet, at otte procent flere sover på gaden i London, mens yderligere 15 procent har føjet deres navn til de i forvejen lange kommunale ventelister, fordi de har brug for en billig offentlig bolig. Hjemløseorganisationerne i landet advarede allerede sidste år regeringen om, at de store besparelser ville sende flere tusinder på gaden. Alligevel ser det ikke ud til, at politikerne er villige til at stoppe reformerne, og det giver ekstraarbejde ude omkring i Londons gader. En af dem, der har mærket dette, er Beverly O Sullivan fra Brixton Advice Centre. Foreningen hjælper og rådgiver borgere gratis i sager om boligstøtte og gæld, og for nylig har de måttet ansætte flere folk, fortæller hun. - Sidste år talte vi måske med 30 mennesker om dagen, i dag er det tal steget til 40 i gennemsnit. Når vi møder ind om morgenen, står folk i kø udenfor, og et af de helt store problemer for mange er gæld og huslejestigninger. Vi har set en stor stigning i antallet af retssager, som vi fører for folk, og i det sidste år har vi måttet ansætte ekstra medarbejdere for at hjælpe. Alligevel sender vi nogle herfra uden assistance, fordi deres sager ikke er alvorlige nok, siger hun. Som andre organisationer i London ved Beverly O Sullivan dog, at der fra næste år vil være blot halvdelen af det budget, som de har i år. Tilskuddet fra kommunen svinder ind, fordi den også skal spare, så hvordan hun og hendes kollegaer i fremtiden skal hjælpe den stadig voksende kø udenfor, ved hun ikke. Dyr husleje En af de store udfordringer for hende som for de andre organisationer, der forsøger at støtte hovedstadens udsatte, er de velfærdsreformer, der er - og snart vil - træde i kraft. Tidligere fik arbejdsløse, fattige pensionister og syge betalt enten hele eller dele af deres husleje af det offentlige og fik lidt penge i understøttelse. Med de nye reformer forsvinder det sikkerhedsnet dog, og i London, hvor enorme huslejer er hverdagskost, vil det give mange problemer, siger hun. - Tidligere var det kun unge op til 24 år, der fik penge til et værelse i et dele-hus ellerlejlighed. Fremover vil alle op til 35 år skulle dele. Tidligere fik alle på lav indkomst fra 24 år og opefter dækket hele deres husleje, hvis den var rimelig, men i dag er der et loft på omkring 1900 kroner per uge. Selv i Lambeth Kommune, som er en af de fattigere, giver det ikke adgang til mange boliger. Også direktøren for hjemløseorganisationen St. Mungo s er bekymret for forandringen i boligstøtte. For mange unge ønsker ikke at bo permanent i delelejligheder, hvor alkohol og stoffer ofte florerer, og det efterlader dem i herbergets senge eller på gaden, siger han. - Allerede nu ser vi, at folk bor på vores herberg i gennemsnit mellem ni og 12 måne- 14 HUS FORBI nr. 11 november årgang

15 varslede besparelser I løbet af de næste fire til fem år ønsker regeringen at spare op mod 30 milliarder pund eller 248 milliarder kroner på de offentlige budgetter. Mens sundhedsvæsenet står over for den største besparelse på 20 milliarder pund (166 milliarder kroner), så rammes den sociale boligsektor med krav om at finde 5.8 milliarder pund (48 milliarder kroner) og hjemløsesektoren 211 millioner pund (1,75 milliarder kroner). Oven i dette er penge, der tidligere var øremærket til de hjemløse nu frigivet til andre formål, og det betyder i nogle kommuner, at hjemløsebudgettet er barberet med op mod 40 procent.r. sociale uroligheder England og specielt London har i de sidste måneder oplevet store demonstrationer imod de besparelser, som koalitionsregeringen bestående af De Konservative og De Liberale sidste år efter valget varslede. Dog synes regeringen stålsat på at presse reformerne og besparelserne igennem, og det får flere sociale organisationer i bydele som Brixton til at frygte uroligheder. Brixton som andre fattige London-bydele har flere gange gennem de sidste 30 år været centrum for voldsomme gadekampe på grund af store etniske og sociale skel. Med mange unge med uddannelse men ingen udsigt til job, boliger eller fremtid synes scenen sat til en gentagelse, siger de. De kommende besparelser er noget, der vedrører alle på gaden og den store gruppe, der lige nu lever på kanten af fattigdommen i England. Mellem de hjemløse i London er det noget, der bliver talt meget om, da det for mange betyder, at der bliver endnu længere fra fortov til egen bolig. Her er det den nuværende og den tidligere hjemløse Wayne og Tom, der diskuterer i Covent Garden. der. Derefter forsøger vi at sluse dem ud til egen bolig. I fremtiden bliver det sværere, fordi alle de under 35 år skal dele. Derfor frygter vi, at opholdet bliver meget længere for mange i fremtiden, eller at flere vender tilbage til gaden. Social udrensning I et radioprogram for nylig kaldte Londons overborgmester, Boris Johnson,det, der demografisk kommer til at ske i hovedstaden, en Kosovo-agtig social udrensning. For de fattigere samfundslag vil fremover ikke have råd til at blive boende i millionbyens centrum, hvis reformerne træder i kraft, og dermed er de tvunget til at flytte til yderkommunerne og langt væk fra mulige arbejdspladser. Mike McCall fra St. Mungo s er enig i overborgmesterens beskrivelse, og han håber, at hans ord vil få regeringen til at tænke sig om igen. - Allerhelst ser vi, at reformerne bliver sat i bero. Ingen siger, at der ikke er behov for nogle af dem, men måden, det bliver gjort på, rammer skævt. London er i dag en by med en blanding af mange forskellige mennesker og kulturer. Hvis det forsvinder, vil vi se store ghettoer vokse op ude omkring som i Paris. Hverken han eller Beverly O'Sullivan fra Brixton Advice Centre ønsker at se dette, og derfor vil de også med de midler, de har til rådighed, forsøge at hjælpe de mange, som kommer i klemme. Ingen nem løsning Charlie er en af dem. Hans alder gør nemlig, at han kun kan modtage støtte til ét værelse i en delelejlighed eller hus, men det vil han ikke. Han ved fra herbergerne, at hvor der er mange mennesker samlet, er der også stoffer og alkohol, og lige nu er det ikke, hvad han har brug for at leve med. Efter bruddet med sin familie, tiden på gaden og i fængslet har han brug for fred og ro ikke fristelser og ballade. - Min drøm er mit eget sted. Bare et værelse, men mit eget sted med mit eget køkken og bad. Jeg har kontakt til en hjemløseorganisation Connexions, som prøver at hjælpe mig, men jeg ved, det bliver svært med de nye regler. Alligevel vil jeg ikke dele, for det vil ikke hjælpe mig i længden så hellere blive på gaden. Mens Charlie taler, myldrer mennesker forbi. Ud fra de fyldte poser i deres hænder er det svært at få øje på den økonomiske krise i England, men det er bare at forlade Trafalgar Square og tage undergrunden nogle få stop. For eksempel til bydelen Brixton i syd, hvor køen foran døren til boliganvisningen bliver stadig længere, og diskussionerne i receptionen stadig mere ophedede. Her som i andre bydele er der kamp til stregen for at få fingre i billige sociale boliger, men efterhånden som nedskæringerne træder i kraft, bliver der færre af dem, og det gør kravene til de heldige større. Charlie har i denne som andre lignende køer ikke en chance, for som enlig, ung mand må han kæmpe for sig selv eller søge hjælp hos Londons stadig mere overbebyrdede hjemløseorganisationer. HUS FORBI nr. 11 november årgang 15

16 alt, hvad jeg har Hvad er det nødvendigt at have med sig rundt på gaden, når man er hjemløs? Og hvad gemmer der sig i de tasker, poser, barnevogne og indkøbsvogne, som de hjemløse slæber rundt på eller har fået opmagasineret hos venner, i en kirke eller på et herberg? af Birgitte Ellemann Höegh foto Ulrik Jantzen, das büro Hus Forbi har mødt syv mennesker, der bor på gaden eller herberg, og bedt dem om at tage alt, hvad de har, med sig hen til en fotograf i Kødbyen i København. Det blev bredt ud på jorden foran dem. Nogle ville gerne helt selv pakke ud for at få overblik, andre fik hjælp. Nogle fandt ting i deres gemmer, som de ikke havde set længe. For eksempel dukkede der i en oppakning en sten op formet som Grønland, som sælgeren holder meget af. En anden oppakning gemte på et brugt kondom med knude på det blev dog smidt i skraldespanden efter ejerens ønske. Én af de medvirkende havde ugen forinden en barnevogn, som han gik omkring med. Men den var i mellemtiden gået i smadder, så nu havde han bare en rygsæk til sine ejendele. Fire ud af syv medvirkende havde ikke nogen mobiltelefon og var derfor ikke kontaktbare fra første møde, til de dukkede op til fotografering. De fleste ejendele har ejerne klunset sig til. Soveposer og tøj kan man for eksempel ofte få udleveret på herberger og i varmestuer. Nogle får vasket tøjet på varmestuerne, mens de sover, mens andre tager nyt tøj på og efterlader det beskidte. Dyk ned i billederne, og tænk lidt over, hvad du egentlig selv gemmer på derhjemme, hvad du bruger hver dag, hvad der har størst betydning for dig, og hvilke af dine ejendele du egentlig ville tage med dig, hvis du skulle overleve på gaden. Se de andre billeder i de næste numre af Hus Forbi eller på 16 HUS FORBI nr. 11 november årgang

17 Ud over det, Linda har med her, har hun to sække med tøj, dvd er, hundemad og fiskegrej i herberget i Hillerødgades kælder. Det kunne hun ikke hente, da hun var bange for, at de så ikke længere ville lade hende opmagasinere det for hende. Linda Christina Hansen, 34 år (31. august). Hus Forbi-sælger. Har boet på gaden de sidste otte måneder. Før da havde hun værelse på herberget i Hillerødgade i København. Sover ofte i natcaféen i Hillerødgade eller i telt sammen med en kammerat. Hendes hus i Holbæk brændte ned for to år siden. Har med sin ekskæreste seks børn i alderen fra tre til 15 år. De er alle i plejefamilier. Hun har kontakt til de to ældste. Har altid levet på kontanthjælp. Hvorfor bor du på gaden? Fordi vores hus brændte ned på grund af en skorstensbrand. Vi blev ikke genhuset, fordi vi ikke havde nogen forsikring. Hvad har du mistet undervejs? Alt indbo i huset, der blev ødelagt under branden. Hvad er du mest ked af at have mistet? Alle de ting, børnene har lavet. Tegninger og malerier de kommer aldrig igen. Og så alle billederne af børnene. Hvad er det vigtigste, du har med dig nu? Min hund, Malou, som jeg har fået tilbage fra min ekskæreste for halvanden måned siden. Og så mit sælgerkort til Hus Forbi, men det har jeg forresten lige mistet. Hvad ville du købe, hvis du havde ubegrænsede midler? Et hus, så jeg kunne få alle mine børn hjem, og vi kunne være der alle sammen. Det må gerne ligge i Haslev, hvor de er i plejefamilie. HUS FORBI nr. 11 november årgang 17

18 Hus Forbi har vokseværk i Aarhus 18 HUS FORBI nr. 11 november årgang

19 Værestedet i Jægergårdsgade distribuerer næsten aviser om måneden og er konstant på jagt efter nye sælgere. Sælgernes motivation og udsigt til et bedre liv er drivkraften bag succesen. af Helle Horskjær Hansen foto Claus Sjødin Tre mænd med gule Hus Forbitasker over skulderen trasker væk fra Værestedet i Jægergårdsgade. Det er den 1. september. Dagen før landede nye aviser til stedet. Uret siger 8.30, og i det ene hjørne på kontoret er avissalget allerede i gang. Et par tusinde aviser står i bundter op ad væggen resten er i kælderen. Ved skrivebordet er en 500-krone-seddel ved at skifte ejer. 500 bucks delt med 12. Lommeregneren bliver hevet frem fra skuffen. Hurtigt og bestemt bliver tallene tastet. - Du får 42 aviser, så har jeg givet dig fire kroner i rabat, Alex, siger Ove Abildgaard. Han er leder af det aarhusianske værested, - De fleste sælgere får håb og tro på et bedre liv. som har distribueret Hus Forbi siden , 41 og 42. Værsgo, og god arbejdslyst. Sælgeren takker, tager aviserne og putter dem forsigtigt i tasken uden at lave æselører. Han sælger sine aviser på Aarhus Hovedbanegård. - Vi er tre, der skiftes til at sælge på banegården. Jeg sælger hver dag efter 13.30, men jeg gider ikke sælge efter den 15. i måneden, for der synes jeg, at avisen er for gammel, fortæller Alex Garjo aviser om måneden Ove Abildgaard åbner det hvide ringbind. Det er her, medarbejderne noterer sælgerens nummer og løbende holder regnskab med salget. Det er gået stærkt med at fylde ringbindene ud. Siden stedet begyndte at distribuere Hus Forbi, er salget af aviser og antallet af sælgere steget voldsomt. - Hvis vi bare kigger fem år tilbage, var der ti sælgere af avisen, og der blev solgt til aviser om måneden, fortæller lederen. I dag har Værestedet omkring 40 aktive sælgere og et månedligt salg på næsten aviser. Et tal, som gør stedet til en af landets største distributører af Hus Forbi. En af årsagerne til, at Værestedet klækker så mange sælgere ud, er, at alle medarbejdere har stort fokus på hjemløseavisen og ikke mindst på, hvad den betyder for den enkelte sælger. - Vi er gode til at motivere vores brugere. Motivere dem til at rykke sig og komme et skridt videre, siger socialpædagog Lars Peter Levin Olsen om Værestedet, der huser omkring 150 brugere. Hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Lars Peter Levin Olsen har det daglige ansvar for salget af hjemløseavisen, en avis, han ser som en af Værestedet vigtigste aktiviteter. - For sælgerne er avisen ikke blot en kærkommen mulighed for at supplere pension eller kontanthjælp, men også en mulighed for at få lidt stolthed ved at tjene sine egne penge. De fleste sælgere får håb og tro på et bedre liv, fortæller han. På røven Det giver altså sælgeren et andet indhold i dagligdagen, men det giver også medarbejderne en mulighed for at få en anderledes relation til den enkelte. - Der foregår mange samtaler i løbet af dagen i forhold til Hus Forbi. Sælgerens selvbillede er pludseligt blevet ændret. Fra bruger til sælger. Fra at være arbejdsløs til at have et arbejde, og det vokser de fleste af, siger Lars Peter Levin Olsen. Tilbage på kontoret er der stadig gang i salget. De gule tasker strømmer ind ad døren. Nogle funkler mere end andre. Værestedet forsøger hele tiden at rekruttere nye sælgere. - 99,9 procent af vores brugere er på røven og har det ad helvedes til. De er lasede, snavsede og forhutlede. Og når vi kan se, at sælgerne af Hus Forbi får mere stabilitet i deres kaotiske hverdag, forsøger vi selvfølgelig at hverve så mange sælgere som muligt, siger Lars Peter Levin Olsen og fortsætter: - Vi tager en snak med vores brugere, hvor vi fortæller, at vi kan tilbyde dem at blive Hus Forbi-sælgere. Virker de interesserede, følger vi op på det og hjælper dem i gang. For halvandet år siden blev Alex Garjo også hjulpet i gang. - Jeg blev spurgt om jeg ikke ville sælge Hus Forbi. Der var også nogle af mine venner, der solgte avisen. Jeg ville gerne prøve. Jeg elsker Hus Forbi, fordi jeg har fået mulighed for at spare penge sammen. Min drøm er at komme ned til min familie, der bor i Gambia, fortæller han. værestedet jægergårdsgade i aarhus Værestedet henvender sig primært til særligt socialt udsatte voksne. Målgruppen er hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Mange har haft en svær start på livet med adskillige svigt og har ofte vanskeligt ved at benytte de tilbud, der ellers er. Værestedet henvender sig til hele Aarhus Kommune, dog kommer en stor del af brugerne fra Aarhus midtby. Stedet lægger vægt på, at brugerne deltager i alle daglige praktiske gøremål. I værkstedet er der aktiviteter som kunstmaling, mosaikker, fluebinding, læderarbejde etc. En gang om ugen bliver der holdt brugermøde. Unge under 18 år har ikke adgang. Kilde: Værestedet Jægergårdsgade. Ove Abildgaard er daglig leder af Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus midtby. På få år er antal aktive sælgere vokset fra fem til i dag cirka 40, som har fået nyt indhold i tilværelsen. HUS FORBI nr. 11 november årgang 19

20 vagtskifte ved dæmonernes port To markante skikkelser inden for det socialpolitiske feltarbejde i Danmark trykker hånd 1. november. De har mødt hinanden mange gange. Men denne dag er noget særligt. Den ene er en yngre håndværker, som er kommet for at sige goddag, mens den anden måske kan kaldes åndværker og tager imod for at sige farvel. Der er godt en generation mellem dem, og de er begge insisterende, trofaste og stædige. Det har de bevist igennem tre årtier. Men 1. november er det slut for Jens Aage Bjørkøe, der i 1979 overtog ledelsen af Kofoeds Skole. Han nåede næsten at sidde på posten i lige så mange år, som han var, da han tiltrådte, nemlig 32. Han er i dag 65 år og har valgt at gå på pension. Hans afløser er knap 15 år yngre, men næsten lige så uopslidelig. Navnet er Robert Olsen, som i 17 år har ledet Mændenes Hjem i Istedgade. Hus Forbi bringer i december et dobbeltportræt af de to markante personligheder, som hver især har sat deres præg på udviklingen af dansk udsatte-politik. Hjem til Mad Den globale non-profit-organisation Junior Chamber International (JCI) afholder hvert år i oktober en national kongres. Der laves forskellige workshopper og holdes foredrag alt sammen med organisationens mål for øje nemlig at give unge mellem 18 og 40 udviklingsmuligheder, der styrker dem i at skabe positive forandringer. Det førte til projekt Hjem til Mad Mad med hjemløse for at bygge bro mellem lokalbefolkningen og hjemløse og give både hjemløse og lokale beboere en god oplevelse, de selv var med til at skabe. Med råvarer sponsoreret af lokale butikker og grønthandlere skulle kokken Gorm Wisweh, kendt fra Go Morgen Danmark på TV2 binde en lækker menu sammen og 'styre slagets gang' i Beboerhuset søndag den 4. september En udfordring, der kræver en ildsjæl som han på dagen havde man ingen anelse om, hvilke råvarer man ville have til rådighed, eller hvor mange der havde lyst til at kigge forbi og deltage. Det lykkedes at engagere 15 sponsorer og samarbejdspartnere. Der blev uddelt næsten foldere på væresteder og på gader, torve og stræder i København. Heraf en stor del af én af Hus Forbi s trofaste sælgere, Karsten, og der blev ophængt cirka 150 plakater i opgange, forretninger, caféer og beværtninger på Christianshavn. På selve dagen kiggede, ud over cirka 15 medlemmer fra lokale JCIafdelinger i Københavnsområdet, cirka 15 lokale beboere, børn og voksne og cirka hjemløse, unge og ældre, forbi. Tallene kan ikke beskrive taknemmeligheden, folk udtrykker med smil og krammere, eller glæden ved at se en 12-årig pige lytte intenst til røverhistorier fortalt af en Hus Forbi-sælger, eller grin i køkkenet, når 'gadedrengene' viste, at de falder ganske udmærket ind i kokkejargonen. En deltager havde lyst til at blive hængende og havde ikke lyst til at gå. Hun strålede af glæde, og da hun gik med sin doggy bag, var det tydeligt, at det havde været en rigtig dejlig dag. Følelsen af at have været med til at gøre en forskel blot ved stor frivillig arbejdsindsats og ellers ganske få midler er noget, de syv i projektgruppen vil glædes over meget længe, og det er en glæde, der aldrig kan opgøres i tal. Derfor er JCI Ørestad også parat til at gentage succesen flere erfaringer rigere end sidst. I marts 2012 er der planer om at lave endnu en omgang JCI Hjem til Mad, og de håber, at endnu flere vil deltage, og bidrage til at gøre en positiv forskel. Vil du vide mere om projektet, så kontakt jcihjemtilmad@gmail.com ANNONCE Christiania udsteder folkeaktier Christianias Folkeaktie kom flyvende fra start d. 26/ ved et brag af en fødselsdagsfest, hvor hele København fejrede, at Christiania i fyrre år har givet plads til det kreative, krøllede og utilpassede, midt i centrum af Danmarks hovedstad. Efter 40 års kærlig kamp og 10 års udmattende forhandlinger har Christiania fundet en forhandlingsløsning med Staten hvor en ny Christiania-fond skal frikøbe fristaden. Selvom der er et lån, som skal betales, skal Christiania fortsat kunne rumme millioner af gæster og være en åben, vildtvoksende bypark med plads til dem, der ikke er plads til andre steder, med kreativ kultur og med smukke huse, som fattigrøve har råd til at bo i. Christiania har brug for hjælp til at løfte den store opgave. Derfor udsteder Christiania folkeaktier med det mål at rejse 76 mio. kr. til støtte af frikøbet. Christianias Folkeaktier sælges via hjemmesiden for 100 kr. og opefter, men tager man selv ud på Staden, kan man købe sig en Folkeaktie for helt ned til 20 kr. 20 HUS FORBI nr. 11 november årgang