FUSION FORBRÆNDINGSØKONOMI. Opdateret August Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 4

Transkript

1 Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 4 Date Oktober 2008 Opdateret August 2012 FUSION FORBRÆNDINGSØKONOMI

2 FUSION FORBRÆNDINGSØKONOMI Revision 4 Date 31/08/2012 Made by CHLS Checked by KIMB Approved by KIMB Ref _1214 Ramboll Hannemanns Allé 53 DK-2300 Copenhagen S Denmark T F

3 FORBRÆNDINGSØKONOMI CONTENTS 1. Indledning og baggrund Formål Afgrænsninger Informationskilder Struktur 2 2. Beregningsscenarier Scenarier Følsomhedsvariationer Hobro Syd inkluderes Alternative affaldsprognoser Parametervariation 5 3. Økonomiske nøgletal og beregningsprincipper Økonomiske beregningsprincipper Økonomiske nøgletal Fusionsgevinst Fælles affaldsbehandlingspris Selskabsgevinst 6 4. Generelle økonomiske forudsætninger Økonomiske Annuitetsdiskonteringsfaktor 8 5. Økonomiske forudsætninger for Reno-Nord Faste driftsomkostninger Variable driftsomkostninger Faste vedligeholdelsesomkostninger Variable vedligeholdelsesomkostninger Sæsonforskydning Finansieringsomkostninger Afgifter og tilskud m.v Varmeindtægter El-salg Modtagepris på forbrændingsanlæg Omkostninger til transport og omlastning af affald Økonomiske forudsætninger for Fælles Forbrænding Faste driftsomkostninger Variable driftsomkostninger Faste vedligeholdelsesomkostninger Variable vedligeholdelsesomkostninger Sæsonforskydning Finansieringsomkostninger Afgifter og tilskud m.v Varmeindtægter El-salg inkl. el-produktionstilskud Modtagepris på forbrændingsanlæg Omkostninger til transport og omlastning af affald Omlastning Transportomkostninger Økonomiske forudsætninger for Aars Varmeværk 18

4 FORBRÆNDINGSØKONOMI 7.1 Faste driftsomkostninger Variable driftsomkostninger Faste vedligeholdelsesomkostninger Variable vedligeholdelsesomkostninger Sæsonforskydning Finansieringsomkostninger Investeringer ved fortsat drift Afgifter og tilskud m.v Varmeindtægter El-salg inkl. el-produktionstilskud Modtagepris på forbrændingsanlæg Omkostninger til transport og omlastning af affald Omlastning Transportomkostninger Affaldsmængder og størrelse af ovnlinjer Reno-Nord Ovnlinje 3 hos Reno-Nord Ovnlinje 4 hos Reno-Nord Fælles Forbrænding Aars Varmeværk Omkostninger til omlastning og transport Omlastning og transportpriser Omlastning Transportpriser Transportomkostninger Beregningsresultater Referencescenario Fusionsgevinst Ligevægtsaffaldspriser scenarierne Selskabsgevinst Følsomhedsanalyse Hobro Syd inkluderes Alternative affaldsprognoser Parametervariation Organisatorisk korrektion Konklusion 35 BILAG A B C Beregningsudskrifter for Renovest I/S Beregningsudskrifter for I/S Fælles Forbrænding Beregningsudskrifter for Reno-Nord I/S

5 FORBRÆNDINGSØKONOMI 1 1. INDLEDNING OG BAGGRUND I/S Reno-Nord, I/S Fælles Forbrænding og Renovest I/S har igangsat en undersøgelse af, hvorvidt der kan opnås en selskabsøkonomisk fordel ved fusion af de tre affaldsinteressentskaber. Nærværende rapport udgør delrapport 4 for den samlede redegørelse for konsekvenserne af en fusion på området for det forbrændingsegnede affald. Rapporten indeholder de anvendte økonomiske forudsætninger og beregninger ligesom der redegøres for nødvendige anlægstekniske forudsætninger for beregningerne. Rapporten belyser fusionskonsekvenserne gennem beregning af de akkumulerede omkostninger til affaldshåndtering for et række opstillede scenarier ligesom påvirkningen af affaldsbehandlingspriserne i samme scenarier også beregnes. Delrapport 4 s beregninger bygger på information og data præsenteret i de tre første delrapporter, der omhandler henholdsvis affaldsmængder, affaldstransport og tekniske specifikationer for de eksisterende forbrændingsanlæg. Denne rapport er opdateret i forhold til den oprindelige rapport fra oktober 2008 med anvendelse af opdaterede affaldsmængder fra de tre interessentskaber, nye affaldsprognoser og ændrede varmemarkeder m.v. Ved en fusion af de tre affaldsinteressentskaber vil affaldsmængder i de respektive oplande blive slået sammen og fordelt på det fusionerede interessentskabs forbrændingsanlæg. Eventuelt overskydende affald, dvs. affald, der overstiger kapaciteten på anlæggene, bliver i beregningerne transporteret til eksterne affaldsforbrændingsanlæg. Den økonomiske fordel, der opstår ved, at de enkelte forbrændingslinjer udnyttes bedre gennem en stabil og vedblivende stor forsyning af affald, beregnes og udtrykkes gennem en fusionsgevinst. Beregningerne gennemføres dels for et referencescenario, hvor der ikke gennemføres en fusion mellem de tre interessentskaber og dels i nogle scenarier, hvor de tre interessentskaber fusioneres. Forskellen på scenarierne og referencesituationen viser herefter, hvorvidt det selskabsøkonomisk vil være en fordel, for de tre affaldsinteressentskaber at indgå i en fusion. Scenarierne adskiller sig ved, hvilke anlæg der er i drift, og mængden af affald, der behandles på de enkelte anlæg. Beregningen af den vægtede gennemsnitsaffaldsbehandlingspris, viser hvilket af de opstillede scenarier, der sikrer den laveste gennemsnitlige omkostning til affaldsbehandling i den 20 års planperiode fra Formål Formålet med nærværende rapport er at beregne og beskrive de økonomiske konsekvenser af en eventuel fusion mellem de tre affaldsinteressentskaber i forhold til, at interessentskaberne fortsætter deres nuværende drift uden samarbejde. Konsekvensen af en fusion udtrykkes som en fusionsgevinst, som er forskellen på nutidsværdien af de samlede nettoomkostninger til affaldsbehandling, inkl. affaldsrelaterede afgifter i beregningsperioden mellem referencen og det enkelte scenario. Fusionsgevinsten beregnes for en række fusionsscenarier og giver svar på, hvorvidt det er en selskabsøkonomisk fordel at fusionere de tre affaldsinteressentskaber. Ligeledes vil rapporten beskrive, hvorledes en fusion påvirker den affaldsbehandlingspris for såvel Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest som for det fusionerede interessentskab. 1.2 Afgrænsninger Nærværende delrapport er baseret på informationer tilgængelige før 1. juli Analysen i denne delrapport vedrører kun forbrændingsaktiviteter for de tre affaldsinteressentskaber.

6 FORBRÆNDINGSØKONOMI 2 Der forventes engangsomkostninger til etablering af et fusionerede interessentskab til advokater m.v. i størrelsesorden 1-2 mio. kr. disse omkostninger er dog ikke inkluderet i beregningerne. Dette forhold behandles nærmere i delrapport 7 Organisatoriske forhold, hvor eventuelle rationaliseringsgevinster på det administrative område endvidere behandles. Omkostninger til evt. bygningsudvidelse afhænger af det fusionerede interessentskabs fremtidige organisering af arbejdet, og kan derfor ikke inkluderes i nærværende rapport. Det skal bemærkes, at der med en fusion udover de økonomiske resultater opnås en mere professionel organisation. Værdien af dette kan dog ikke værdiansættes. 1.3 Informationskilder Oplysninger om økonomi og produktion på de enkelte forbrændingsanlæg kommer fortrinsvist fra interessentskabernes egne regnskaber og budgetter samt fra interessentskabernes grønne regnskab. Herudover er disse oplysninger suppleret med drøftelser med de enkeltes interessentskabers driftspersonale og ledelse. Informationer vedrørende de økonomiske og driftstekniske forhold på Aars Varmeværks forbrændingsanlæg hidrører i overvejende grad fra Renovest, der har et indgående kendskab til driften af dette anlæg. Renovest har en affaldsleveranceaftale med Aars Varmeværk, der er gyldig til og med 2015 og Renovest leverer alt forbrændingsegnet affald til Aars Varmeværk. Oplysninger om affaldsmængder fra de enkelte interessentskabers oplande kommer fra interessentskabernes egne faktiske oplyste mængder. De faktiske affaldsmængder er fremskrevet ved brug af Miljøstyrelsens seneste affaldsfremskrivning fra august 2010 (MST). Endvidere udarbejdes alternative fremskrivninger som følsomhedsanalyse. Detaljerede oplysninger om affaldsmængderne og fremskrivningerne kan ses i delrapport 1 Affaldsmængder. 1.4 Struktur Delrapport 4 er struktureret i 11 kapitler, hvoraf nærværende indledning er kapitel 1. Kapitel 2 indeholder en beskrivelse af de enkelte beregningsscenarier og kapitel 3 indeholder en forklaring på de økonomiske beregningsparametre, der anvendes i beregningerne. Generelle forudsætninger for de gennemførte beregninger gengives kapitel 4, mens forudsætninger specifikke til i henholdsvis Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest/Aars forbrændingsanlæg gengives i kapitler 5-7. Kapitel 8 indeholder tekniske forudsætninger samt angivelse af størrelse og produktivitet for de forbrændingsovne, der er nødvendige i de enkelte scenarier. Omkostningerne til omlastning og transport af affald fra de enkelte modtagestationer til forbrændingsanlæggene er behandlet i kapitel 9. Kapitel 10 indeholder resultaterne af de selskabsøkonomiske beregninger og Kapitel 11 er en kort konklusion.

7 FORBRÆNDINGSØKONOMI 3 2. BEREGNINGSSCENARIER Til beregning af de økonomiske konsekvenser af en fusion mellem de tre affaldsinteressentskaber, opstilles der en række scenarier for videreførelse og drift af de enkelte forbrændingsanlæg i planperioden. Foruden de valgte scenarier foretages en række variationer af de fremtidige affaldsmængder og varmemarkeder samt for udvalgte driftsparametre, for at vurdere scenariernes følsomhed herfor. 2.1 Scenarier Scenario A (Reference): Ingen fusion. Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Aars Varmeværk fortsætter driften uden samarbejde og med hver deres forbrændingslinjer. Der udveksles ikke affald mellem de tre interessentskaber, og driften af det ene interessentskabs forbrændingslinjer påvirker ikke det andre interessentskabs adgang til affald m.v. Reno-Nord foretager alm. vedligeholdelsesarbejde på ovnlinje 3 således, at dette fortsat kan behandle forbrændingsegnet affald, når ovnlinje 4 er i revision Fælles Forbrænding foretager alm. nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på ovnlinjen således, at denne kan fortsætte driften til og med Grundet begrænset varmeafsætning i Hobro om sommeren er anlæggets behandlingskapacitet begrænset til ton affald årligt. En mulig udvidelse af fjernvarmenettet med 30 % af Hobro Syd og etablering af røggaskondensering er ikke medtaget i de grundlæggende scenarier, men gennemføres som en følsomhedsanalyse. Begge ovnlinjer i Aars er opgraderet indenfor de seneste år, men ved fortsat drift forventes røgrørskedel på ovnlinje 1 dog at skulle udskiftes midt i beregningsperioden, og udskiftning af slidzone og overheder på ovnlinje 2 må også forudses midt i beregningsperioden. Scenario B: Fusionsscenario med 3 anlæg. Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest fusionerer pr 1/1 2014, og behandlingskapaciteten på alle 3 forbrændingsanlæg bevares. Affald flyttes mellem anlæggene for bedst at kunne udnytte evt. overskydende kapacitet. Det antages, at Aars Varmeværks forbrændingsanlæg fortsætter drift med behandling af affald fra Renovest (beregningsteknisk indgår anlægget i det fusionerede interessentskab). Der behandles maksimalt ton affald årligt i Aars, da overskydende affaldsbehandling medfører behov for køling. Drift af de enkelte ovnlinjer og investeringer er som beskrevet i Scenario A (Referencen). Scenario C: Fusionsscenario med 2 anlæg, samarbejdet med Aars ophører. Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest fusionerer pr 1/ Der gennemføres alm. nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på Reno-Nords ovnlinje 3 og levetidsforlængende investeringer således, at denne kan behandle affald i op til timer årligt. Aars Varmeværks forbrændingsanlæg indgår ikke i fusionen, men det fusionerede interessentskab er dog forpligtet til at levere minimum tons/år til Aars Varmeværk til og med 2015.

8 FORBRÆNDINGSØKONOMI 4 Det antages, at affaldsleveranceaftalen med Aars opsiges ved udgangen af 2015, hvorefter affaldet transporteres til Reno-Nord for behandling Øvrige driftsforhold af de enkelte ovnlinjer og investeringer er som beskrevet i Scenario A (Referencen). Scenario D: Fusionsscenario med 2 anlæg, Fælles Forbrænding lukker. Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest fusionerer pr 1/ Der gennemføres alm. nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på Reno-Nords ovnlinje 3 og levetidsforlængende investeringer således, at denne kan behandle affald i op til timer årligt. Samarbejdet med Aars Varmeværks forbrændingsanlæg fortsætter efter fusionen. Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg lukker ved udgangen af Øvrige driftsforhold af de enkelte ovnlinjer og investeringer er som beskrevet i Scenario A (Referencen). Scenario E: Fusionsscenario med 1 anlæg, Fælles Forbrænding lukker og samarbejdet med Aars ophører. Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest fusionerer pr 1/ Der gennemføres alm. nødvendigt vedligeholdelsesarbejde på Reno-Nords ovnlinje 3 og levetidsforlængende investeringer således, at denne kan behandle affald i op til timer årligt. Aars Varmeværks forbrændingsanlæg indgår ikke i fusionen, men det fusionerede interessentskab er forpligtet til at levere minimum tons/år til Aars Varmeværk til og med Affaldsleveranceaftalen med Aars opsiges ved udgangen af Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg lukker ved udgangen af Alt affald behandles i Aalborg eller eksporteres til andre anlæg, hvis den samlede affaldsmængde overstiger Reno-Nords behandlingskapacitet på ovnlinje 3 og Følsomhedsvariationer I afsnit 2.1 er det gennemgået, hvorledes der gennemføres økonomiske beregninger for 5 scenarier, et referencescenario og 4 fusionsscenarier. I forhold til beskrivelserne af de enkelte scenarier, vil der blive gennemført følsomhedsanalyser for scenarierne, hvor dels det forudsættes, (1) at varmemarked i Hobro Syd inkluderes i Fælles Forbrændings mulighed for varmeafsætning, (2) at der anvendes alternative fremskrivninger af affaldsmængderne til forbrænding og endelig (3) at udvalgte beregningsparametre som el-pris og transportomkostninger m.v. varieres Hobro Syd inkluderes I disse variationsberegninger forudsættes det, at varmemarked i Hobro er udvidet med Hobro Syd fra 1/ Denne udvidelse bevirker, at varmeproduktion fra forbrændingsanlægget øges ved etablering af røggaskondensering med en fuldlasteffekt på 2,2 MW. Røggaskondenseringen forudsættes at være i funktion i maksimalt timer årligt, hvormed der produceres yderlige MWh årligt ved behandling af mindst ton affald.

9 FORBRÆNDINGSØKONOMI 5 Udvidelsen af varmemarked bevirker endvidere, at forbrændingsanlægget kan udnytte sin fulde behandlingskapacitet om sommeren uden kølebehov, hvormed affaldsbehandlingen ikke begrænses til ton affald årligt, men af anlæggets tekniske kapacitet på ton årligt Alternative affaldsprognoser Den grundlæggende fremskrivning af affaldsmængderne til forbrænding baseres på affaldsmængderne for de tre interessentselskaber og Miljøstyrelsens seneste affaldsfremskrivning fra august 2010 (MST). Denne affaldsprognose forudsætter, at der generelt på landsplan udsorteres 65 % af det organiske affald i dagrenovationen og 34 % af pap & papir i Prognoses anvendes som basisprognose og kaldes fremover MST-0. Udover basisprognosen udarbejdes en affaldsprognose med henholdsvist lav udvikling i de fremtidige affaldsmængder MST-L og en med høj udvikling MST-H. Nærmere informationer om affaldsprognoserne og deres baggrund kan findes i delrapport 1 Affaldsmængder Parametervariation Der gennemføres følsomhedsberegninger på fusionsgevinsterne for varierende priser for den solgte el, omkostninger til transport af affald og omkostninger til levetidsforlængelse af ovnlinjerne samt omkostninger til sæsonforskydning af affald. Formålet med disse følsomhedsberegninger er at belyse fusionsgevinstens robusthed overfor variationer i beregningskonteksten.

10 FORBRÆNDINGSØKONOMI 6 3. ØKONOMISKE NØGLETAL OG BEREGNINGSPRINCIPPER 3.1 Økonomiske beregningsprincipper I referencescenariet behandles affaldsinteressentskaberne som separate enheder, hvor driften af det ene interessentskab ingen indflydelse har på driften og økonomien i det andet interessentskab. Denne situation ønskes sammenlignet med fusionsscenarierne, hvor affaldet behandles af et affaldsinteressentskab. For at kunne sammenligne de forskellige scenarier med hinanden, defineres derfor en række økonomiske nøgletal til illustration af de økonomiske konsekvenser af en fusion. Generelt for beregningerne gælder, at der i fusionsscenarier ikke foretages afregning mellem de enkelte forbrændingsanlæg indenfor fusionens grænser, selv om der udveksles affald mellem de enkelte forbrændingsanlæg. Omkostninger og indtægter forbundet med forbrænding af affald indregnes derfor hos det forbrændingsanlæg, hvor selve forbrændingen foretages. I scenarierne beregnes dels de samlede akkumulerede omkostninger til affaldsbehandling for de tre interessentskaber (og det fusionerede interessentskab) og dels den gennemsnitlige affaldsbehandlingspris for forbrændingsanlæggene. I alle beregninger indregnes indtægter ved varmesalg på baggrund af den mindste varmepris af den omkostningsbestemte varmepris, Energistyrelsens udmeldte prisloft og evt. kontraktuelt bestemt maksimal varmepris i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser. I de tilfælde, hvor den omkostningsbestemte varmepris overskrider en prisloft eller kontraktbestemt varmepris, indregnes der kun varmeindtægter for den laveste af de tre priser, hvorved affaldsbehandlingsprisen alt andet lige stiger. 3.2 Økonomiske nøgletal Nedenfor gennemgår de økonomiske nøgletal og parametre, der beregnes og vurderes i denne delrapport Fusionsgevinst Fusionsgevinsten er den samlede selskabsøkonomiske fordel, der kan opnås ved fusioneringen af de tre interessentskaber. Gevinsten beregnes som forskellen mellem nutidsværdien af affaldsbehandlingsomkostninger i referencescenariet og i det aktuelle scenario, der sammenlignes med. Fusionsgevinsten kan udtrykkes således: NPV A, omk ) NPV ( A, omk ( scenario reference ) hvor NPV(A,omk scenario ) betegnes nutidsværdien af de akkumulerede nettoomkostninger (omkostninger inkl. affaldsrelaterede afgifter minus indtægter fra salg af el m.v.) til affaldsbehandling for et scenario. NPV(A,omk scenario ) betegner den tilsvarende størrelse for referencescenariet. Fusionsgevinsten er således den samlede akkumulerede fordel, der opstår ved fusion beregnet over 20 år Fælles affaldsbehandlingspris På baggrund af de tre interessentskabers samlede affaldsmængder, der skal bortskaffes, og de tre interessentskabers samlede affaldsbehandlingsomkostninger, kan der beregnes en fælles affaldsbehandlingspris. Den fælles affaldsbehandlingspris beregnes som den pris, der giver en nutidsværdi af de samlede affaldsindtægter og samlede affaldsomkostninger for hele beregningsperioden på DKK 0, Selskabsgevinst I fusionsscenarierne opgøres det enkelte interessentskabs fordel ved fusionen som nutidsværdien af den fordel, der opstår ved, at den fælles gennemsnitlige affaldsbehandlingspris reduceres, når

11 FORBRÆNDINGSØKONOMI 7 ovnlinjerne udnyttes bedre, sammenlignet med den gennemsnitlige affaldsbehandlingspris for interessentskabet i referencescenariet. Det enkelte interessentskabs fordel beregnes således ved at sammenholde mængden af affald fra interessentskabets eget opland og den aktuelle prisreduktion, der kan opnås i de enkelte scenarier sammenlignet med referencescenariet. Denne nutidsværdi kaldes for selskabsgevinsten og udtrykker den økonomiske fordel, der isoleret set kan opnås for interessentskabet ved en fusion mellem Reno-Nord, Fælles Forbrænding og Renovest/Aars, når der anvendes samme fælles afregningspris for affaldsbehandling fra alle tre interessentskaber. Selskabsgevinsten SG kan udtrykkes således: SG 1 = AP 1,ref - AP fus NPV(Σm 1 ) hvor: AP 1,ref : affaldsbehandlingspris for interessentskab 1 i referencen; AP fus : affaldsbehandlingspris for det fusionerede interessentskab i det enkelte scenario NPV(Σm 1 ) : nutidsværdien af det enkelte interessentskabs behandlet affaldsmængde i referencen Det skal bemærkes, at summen af de tre selskabsgevinster for et scenario er lig med fusionsgevinsten, hvilket kan skrives som: Fusionsgevinst = Σ(SG i )

12 FORBRÆNDINGSØKONOMI 8 4. GENERELLE ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER I det følgende behandles en række generelle økonomiske forudsætning for de gennemførte beregninger idet specifikke antagelser benyttet for de enkelte forbrændingsanlæg gennemgås i de næste kapitler. 4.1 Økonomiske Alle omkostninger og indtægter angives og beregnes i faste priser i år 2012 niveau. Renteomkostninger og afskrivninger medregnes for restværdien af eksisterende anlæg per primo Renteomkostninger og afskrivninger medregnes for investeringer foretaget i hvert scenario. En nominel kalkulationsrente på 5,0 % p.a. anvendes indeholdende en inflation på 2,14 % p.a., hvilket giver en realrente på ca. 2,8 % p.a. o o Kalkulationsrenten afspejler således Energistyrelsens og Finansministeriets generelle anbefalinger idet dog, der selskabsøkonomisk forudsættes at kalkulationsrenter er nominelt og ikke real, da interessentskaberne fungerer undre "hvile-i-sig-selv"-princippet. Inflationen svarer til de anvendte inflationsforudsætninger fra Finansstyrelsens konvergensprogram fra april 2011 gældende for beregningsperioden 2014 til El-prisen på spotmarkedet har varieret en del gennem de sidste år. I forbindelse med analysen anvendes en langsigtet gennemsnitlig markedspris på 350,- kr./mwh. I perioden frem til 2018 udbetales fortsat grundbeløb (kompensation for ophør af treledstarifferne) til anlæg, der tidligere afregnede elektricitet efter treledstarifferne. Den gennemsnitlige el-afregningspris frem til 2018 bliver således inkl. grundbeløbet ca. 400,- kr./mwh. Yderligere informationer findes under beskrivelse af de enkelte anlægs økonomiske forudsætninger. Ovenstående el-priser benyttes som udgangspunkt i analysen for alle kraftproducerende anlæg og testes i følsomhedsanalysen. Omkostninger til indsamling af affald og transport af affald frem til forbrændingsanlæg eller omlastestation er uændrede i alle scenarierne og holdes følgelig ude af analysens beregninger. Beregningerne tager således kun højde for transport af affald fra et forbrændingsanlæg eller fra omlastestation frem til et forbrændingsanlæg med ledig behandlingskapacitet. 4.2 Annuitetsdiskonteringsfaktor Generelt gælder det, at omkostning og indtægter i de enkelte år i beregningsperioden skal omregnes til en akkumuleret nutidsværdi over 20 år før disse kan indgår i summen af fusionsgevinster. For poster, der i faste kr. er konstant i hele beregningsperioden, foretages denne beregning lettest ved at multipliceres den årlige besparelse eller indtægt med en annuitetsdiskonteringsfaktor (α ). Annuitetsdiskonteringsfaktoren beregnes som følger: α = n 1 i ( r) i= 1 1+

13 FORBRÆNDINGSØKONOMI 9 Ved anvendelse af en real kalkulationsrente på ca. 2,8 % og ved kapitalisering over 20 år bliver annuitetsdiskonteringsfaktoren 15,16. Eksempel Hvis fusionen medfører en årlig besparelse på 0,9 mio. bliver nutidsværdien af de akkumulerede besparelser 0,9*15,16 = 13,64 mio.

14 FORBRÆNDINGSØKONOMI ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER FOR RENO-NORD Ved beregning af de økonomiske forhold for Reno-Nord tages der primært udgangspunkt i de økonomiske data i Reno-Nords Årsrapport for 2011, samt tal oplyst at Reno-Nord i forbindelse med møder og øvrig korrespondance. Omkostninger relateret til ovnlinje 3 er estimerede af Reno-Nord på baggrund af driftserfaringer med ovnlinjen, efter at der blev fortaget en levetidsforlængelse i Herfra har ovnlinje 3 kørt som reservekapacitet for ovnlinje 4. Omkostninger relateret til ovnlinje 4 er beregnet på baggrund af regnskabstal for 2011, hvor udelukkende denne ovnlinje var i drift. Hvis ikke andet er oplyst, bygger beregningerne på data modtaget fra Reno-Nord. Ved opgørelse af driftsøkonomien opdeles omkostningerne i følgende poster: 1. Faste driftsomkostninger 2. Variable driftsomkostninger 3. Faste vedligeholdelsesomkostninger 4. Variable vedligeholdelsesomkostninger 5. Sæsonforskydning 6. Finansieringsomkostninger 7. Afgifter og tilskud m.v. Indtægterne opgøres i følgende poster: 8. Varmesalg 9. El-salg inkl. Udover omkostninger til forbrænding af affald indregnes også de omkostninger, der er knyttet til eksporten af affaldet. Disse omkostninger opdeles i følgende poster: 10. Modtagepris på eksterne forbrændingsanlæg 11. Omkostninger til omlastning og transport af affald 5.1 Faste driftsomkostninger Faste driftsomkostninger inkluderer personaleomkostninger, administrationsbidrag og ejendomsomkostninger. Faste driftsomkostninger er: Ovnlinje 4: o o o o Personaleomkostninger m.v.: 9,8mio. kr./år Miljøomkostninger: 0,6 mio. kr./år Andre udgifter (forsikring m.v.): 4,1 mio. kr./år I alt: 14,5 mio. kr./år Ovnlinje 3: o o Miljøomkostninger: 0,1 mio. kr./år I alt: 0,1 mio. kr./år (de fleste faste driftsomkostninger for ovnlinje 3 afholdes under driften af ovnlinje 4) Faste administrationsomkostninger (bidrag): 7,3 mio. kr./år

15 FORBRÆNDINGSØKONOMI 11 Faste bygningsomkostninger: 6,9 mio. kr./år De samlede faste driftsomkostninger bliver således 28,7 mio. kr./år 5.2 Variable driftsomkostninger Variable driftsomkostninger inkluderer: slaggebortskaffelse, røggasrestbortskaffelse, forbrugsstoffer, el-/vandforbrug og øvrige variable omkostninger. Variable driftsomkostninger er: Ovnlinje 4: I 2011 blev der behandlet af ton affald (inkl. farligt affald) og omkostningerne til driftsmaterialer er opgjort til 6,9 mio. kr. og restprodukter til 6,9 mio. kr. Herfra fradrages omkostninger til mellemdeponering på 1,5 mio. kr. da denne omkostning indregnes særskilt. Dette giver således en variabel driftsomkostning på 67,- kr./ton affald. Ovnlinje 3: De variable driftsomkostninger til ovnlinje 3 skønnes som følger. Lønomkostning 15,- kr./ton, driftsmaterialer 40,- kr./ton og restproduktomkostninger 35,- kr./ton. Dette giver således en variabel driftsomkostning på ca. 90,- kr./ton affald. 5.3 Faste vedligeholdelsesomkostninger Reno-Nord havde i 2011 årlige vedligeholdelsesomkostninger for 22,6 mio. kr. Kapaciteten for ovnlinje 4, hvilken var den eneste ovnlinje i drift dette år, var tæt ved fuldt udnyttet dette år. Det vælges her at medtage samtlige vedligeholdelsesomkostninger fra 2011 som variable omkostninger for ovnlinjen. Derfor for kommer ingen faste vedligeholdelsesomkostninger for ovnlinje 4. Reno-Nord beskriver ligeledes alle vedligeholdelsesomkostninger for ovnlinje 3 som værende variable, hvorfor der ikke medtages en andel af faste vedligeholdelsesomkostninger for denne ovnlinje. 5.4 Variable vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelse af maskiner og materiel betragtes primært som variable omkostninger, da slitage m.v. af ovnlinjerne øges ved forøget produktion. De variable vedligeholdelsesomkostninger for ovnlinje 4 er beregnet på baggrund af årsregnskabet for 2011, samt antagelser i afsnit 5.3. For ovnlinje 3 er de variable vedligeholdelses omkostninger oplyst af Reno-Nord. Variable vedligeholdelsesomkostninger: Ovnlinje 4: 122 kr./ton ( ton affald behandlet i 2011, vedligehold (22,6 mio. kr.) Ovnlinje 3: 140 kr./ton (anslået af Reno-Nord) Som følge af ovnlinje 3 s ældning indlægges en stigning i de årlige variable vedligeholdelsesomkostninger på 2,5 % p.a., mens der antages en real stigning på 1,5 % i de variable vedligeholdelsesomkostninger for ovnlinje Sæsonforskydning Omkostninger til sæsonforskydning er at betragte som nødvendige omkostninger til den forenede produktion af affaldsvarme og affaldsbortskaffelse, hvorfor omkostningerne er at betragte som fællesomkostninger. Da driften på ovnlinje 3 fortrinsvist er henvist til maksimalt timer i fyringssæsonen, opstår der et behov for at forskyde mellemdeponeringsegnet affald fra sommerperioden til vinterperioden.

16 FORBRÆNDINGSØKONOMI 12 Mængden af affald, der forskydes således beregnes som den mængde affald, der ikke kan behandles på ovnlinje 3, når ovnlinje 4 er i revision. Hvis den indkomne affaldsmængde overstiger ovnlinje 4's kapacitet beregnes den forskudte affaldsmængde dog som den ekstra mængde affald, der skal behandles på ovnlinje 3 (om vinteren) i forhold til den gennemsnitlige modtagne affaldsmængde. Omkostningerne til sæsonforskydning er af Reno-Nord opgjort til ca. 150,- kr./ton. 5.6 Finansieringsomkostninger Beregningerne tager højde for eksisterende finansieringsomkostninger samt forventede investeringsomkostninger forbundet med hvert scenarie. Både afskrivningsomkostninger i forbindelse med eksisterende anlæg og nye investeringer samt renteomkostninger medregnes i analysen. Reno-Nord optog et lån på 620 mio. kr. i forbindelse med investering i ovnlinje 4 i 2006 (5.54 % rente p.a. og løbetid på 16 år). Primo 2012 er restgælden på lånet ca. 520 mio. kr., hvilket forventes nedbragt til 491 mio. kr. ultimo 2013, jf. den planlagte afdragsprofil. Analysen medtager Reno-Nords kendte renteomkostninger i forbindelse med lånet fra Ligeledes inkluderes i beregningerne afskrivning på forbrændingsanlægget med udgangspunkt i restværdien af anlægget ultimo 2013 idet det antages, at afskrivning af anlæggets aktiver følger afdragene på anlægslånet. Reno-Nord har investeret ca. 33 mio. kr. i 2007 og investering er afskrevet med udgangen af Restværdien af investeringen per primo 2014 anslås således til ca. 18. mio. kr. Levetidsforlængende investeringer forventes foretaget for ovnlinje 4 i 2025, hvor ovnlinjen er 20 år. De levetidsforlængende investeringer afspejler større vedligeholdelsesarbejder, der ikke kan indeholdes i det almindelige vedligeholdelsesbudget. Investeringerne anslås til ca. 40 mio. kr. og afskrives med udgangen af I tilfælde, hvor der i et fusionsscenario lukkes et af de to små forbrændingsanlæg i Hobro og Aars (eller begge) forudsættes det nødvendigt at foretage en mere grundlæggende reinvestering i ovnlinje 3 i 2023 omfattende bl.a. renovering af posefilter m.v.. Investeringen er anslået til 25 mio. kr. 5.7 Afgifter og tilskud m.v. I beregningerne medtages det forhold, at affaldsafgiften kun vedrører affaldssiden og derfor skel indregnes som særomkostninger til affaldssiden. Som særomkostning henregnes således tillægsafgift og CO 2 -afgift. Der ydes efter gældende regler ingen tilskud til affaldsbaseret kraftvarmeproduktion. Reno-Nord modtager årligt p.t. en kompensation for den betalte CO 2 -afgift idet brændsler til elproduktion i elværker, som er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, ikke skal betale afgift, da denne opkræves gennem netvirksomheden. Reno-Nord modtager således 9,12 mio. kr. årligt. Da det p.t. er usikkert, hvorvidt denne praksis vil fortsætte frem til 2033 foretages beregning, hvor det antages at ordningen er ophørt senest 1. januar I 2011 betalte Reno-Nord ca. 33 mio. kr i tillægsafgift og behandling af t afgiftspligtigt affald (farligt affald er afgiftsfritaget), hvormed der i gennemsnit betales 187,- kr./ton i tillægsafgift. Tilsvarende blev der betalt CO 2 -afgift på 9,7 mio. kr. svarende til 55,- kr./ton. Afgift på udledning af NO X Betragtes som en fællesomkostning for den forenede produktion af affaldsbortskaffelse og varmeproduktion. Da NO X -afgiften pr. 1/ er forøget voldsomt (afgiften er 5-doblet), kan der ikke tages udgangspunkt i den historiske betalte afgift idet den forøgede afgift også vil ændre anlæggets adfærd. Den fremtidige afgift beregnes på den baggrund på basis af en forventet en langsigtet gennemsnitlig NO X -emission på 120 mg/nm3, ref., hvormed det forventes en afgift på ca. 18,- kr./ton affald.

17 FORBRÆNDINGSØKONOMI Varmeindtægter Varmeindtægterne fra affaldsforbrændingen på Reno-Nord forventes afregnet til den omkostningsbestemte varmepris. Da drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og specielt kapitalomkostningerne varierer gennem beregningsperioden, vil også den omkostningsbestemte varmepris variere. I beregningerne er det forudsat, at varmesiden betaler 47 % af de samlede fællesomkostninger til drift, vedligeholdelse og investering fratrukket de samlede fællesindtægter fra el-salg og CO 2 -kompensation jævnfør den nuværende varmekontrakt. Den beregnede omkostningsbestemte varmepris på Reno-Nord er underlagt varmeforsyningslovens regler om prislofter således, at den omkostningsbestemte affaldsvarmepris aldrig kan overstige dette loft. Reno-Nords forbrændingsanlæg er beliggende i område med "central" varmeforsyning, hvormed der gælder et prisloft på 75,- kr./gj inkl. affaldsvarmeafgift. For 2012 er affaldsvarmeafgiften 23,0 kr./gj, hvormed den reelle maksimale varmepris kan beregnes til 52,- kr. /GJ. Det forudsættes, at der ikke eksisterer reelle alternative varmeproduktionskilder, der kan undertrykke varmeprisen yderligere. I fusionsscenarierne stiger behovet for affaldsbehandling på ovnlinje 3, og det er i beregningerne forudsat, at ovnlinjens varmesalg begrænser dens årlige drift til ca fuldlaststimer per år svarede til 800 timers drift, når ovnlinje 4 er i revision, samt yderligere fuldlasttimer i fyringssæsonen. Hermed undgås det at der fortrænges overskudsvarme fra Ålborg Portland. Se delrapport 3B Reno-Nord Forbrændingsanlæg for yderligere informationer om de varmeplanmæssige forhold. 5.9 El-salg Både ovnlinje 3 og 4 producerer el. I forbindelse med analysen antages det, at en markedspris på 350 kr./mwh er den gennemsnitspris, der kan forventes på længere sigt. Denne pris benyttes i analysen for alle kraftproducerende anlæg. I perioden frem til 2018 forudsættes den gennemsnitlige el-pris at være 400,- kr./mwh indeholdende grundbeløb (kompensation for ophør af treledstarifferne). Dette gælder kun ovnlinje 4,da der ikke modtages grundbeløb på ovnlinje Modtagepris på forbrændingsanlæg Reno-Nord har ikke indgået formelle aftaler med andre affaldsforbrændingsanlæg om modtagelse og bortskaffelse af affald. Det antages i analysen, at der ingen interne afregninger er interessentskaberne imellem. Affald modtaget fra andre aktører inden for det fusionerede interessentskab bliver ikke pålagt en behandlingspris. Det antages i analysen, at bortskaffelsesprisen er på 450,- kr. pr. ton affald ved eksport til Andre værker (dvs. værker udenfor den fusionerede interessentskab) Omkostninger til transport og omlastning af affald Ved omlastning og transport af affald til de øvrige affaldsforbrændingsanlæg tages der udgangspunkt i transportanalysen jævnfør delrapport 2.

18 FORBRÆNDINGSØKONOMI ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER FOR FÆLLES FORBRÆNDING Ved beregning af de økonomiske forhold for Fælles Forbrænding tages der primært udgangspunkt i de økonomiske data i Fælles Forbrændings årsregnskab for 2011, samt tal oplyst at Fælles Forbrænding i forbindelse med møder og øvrig korrespondance. Hvis ikke andet er oplyst, bygger beregningerne på data modtaget fra Fælles Forbrænding. Ved opgørelse af driftsøkonomien på Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg opdeles omkostningerne i følgende poster: 1. Faste driftsomkostninger 2. Variable driftsomkostninger 3. Faste vedligeholdelsesomkostninger 4. Variable vedligeholdelsesomkostninger 5. Sæsonforskydning 6. Finansieringsomkostninger 7. Afgifter og tilskud m.v. Indtægterne opgøres i følgende poster: 8. Varmesalg 9. El-salg inkl. (ikke aktuelt på Fælles Forbrænding) Udover omkostninger til forbrænding af affald indregnes også de omkostninger, der er knyttet til eksporten af affaldet. Disse omkostninger opdeles i følgende poster: 10. Modtagepris på eksterne forbrændingsanlæg 11. Omkostninger til omlastning og transport af affald 6.1 Faste driftsomkostninger I de faste driftsomkostninger inkluderes følgende: Personaleomkostninger, fast ejendom, administrationsbidrag og omkostninger til miljømålinger. Personaleomkostninger Personaleomkostningerne er i 2011 anført til 6,0 mio. kr. Faste ejendomsomkostninger Omkostningerne er anført til 0,4 mio. kr. Administrationsbidrag Administrationsbidraget til Fællesforbrænding er anført til ca. 0,7 mio. kr. Miljømålinger: Miljømålingerne er anført til 0,1 mio. kr. De samlede faste driftsomkostninger kan således opgøres til ca. 7,2 mio. kr. 6.2 Variable driftsomkostninger I de variable driftsomkostninger inkluderes følgende: slaggebortskaffelse, røggasrestbortskaffelse, forbrugsstoffer, el-forbrug og øvrige variable omkostninger. Slaggebortskaffelse Omkostningerne til bortskaffelse af slagge fra forbrændingen er i henhold til 2011 årsregnskabet ca. 0,35 mio. kr. Tilsvarende haves i 2011 en indtægt på 0,42 mio. kr for salg af slaggejern

19 FORBRÆNDINGSØKONOMI 15 hvilket fratrækkes slaggebortskaffelsesomkostningen. Nettoomkostningerne til slagge bliver således en indtægt på ca. 0,07 mio. kr. Bortskaffelse af røggasrestprodukter Omkostninger i forbindelse med bortskaffelse af røggasprodukter udgør 0,55 mio. kr. i 2011 Materiel og ressourceforbrug Materiel og ressourceforbrug udgør i alt 1,4 mio. kr., hvoraf el- og vandforbrug udgør 1,2 mio. kr. Øvrige variable omkostninger Øvrige variable omkostninger udgør ca. 0,28 mio. kr. De samlede variable driftsomkostninger kan således opgøres til ca. 2,2 mio. kr., hvorved de variable driftsomkostninger ved behandling af ton affald kan beregnes til 86,- kr./ton. 6.3 Faste vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelsesomkostningerne varierer mellem 1,2 mio. kr. i 2011 og 2,0 mio. kr. i 2010, hvorfor de fremadrettet antages at være 1,6 mio. kr./år. Der skelnes ikke mellem faste og variable vedligeholdelsesomkostninger, hvorfor alle vedligeholdelsesomkostninger antages at være variable. Faste vedligeholdelsesomkostninger sættes derfor til 0 kr. 6.4 Variable vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelse af maskiner og materiel betragtes som variable omkostninger, da slitage m.v. af ovnlinjerne øges ved forøget produktion. Jf. afsnit 6.3 fastsættes de samlede variable vedligeholdelsesomkostninger i til fremadrettet at være er 1,6 mio. kr. svarende til 64,- kr./ton. Som følge af ovnlinjens ældning indlægges der en stigning i de årlige variable vedligeholdelsesomkostninger på 2,5 % p.a. 6.5 Sæsonforskydning Omkostninger til sæsonforskydning er at betragte som nødvendige omkostninger til den forenede produktion af affaldsvarme og affaldsbortskaffelse, hvorfor omkostningerne er at betragte som fællesomkostninger. Da driften på ovnlinjen i Hobro fortrinsvist henlægges i fyringssæsonen (ingen affaldsdrift i 3 måneder om sommeren), skal en del af det modtagne affald sæsonforskydes. Ved modtagelse og behandling af ca ton affald, er omkostningen til sæsonforskydning oplyst til ca. 0,2 mio. kr./år. Det skal bemærkes, at i de scenariovariationer, hvor varmemarked udvides ti at inkludere Hobro Syd ophører dette behov og dermed også omkostningerne hertil. 6.6 Finansieringsomkostninger Beregningerne tager højde for eksisterende finansieringsomkostninger samt forventede investeringsomkostninger forbundet med hvert scenario. Fælles Forbrænding har optaget to lån i forbindelse med investeringen i ovnlinjen. Første lån blev optaget i forbindelse med opførelsen af ovnlinjen i 2001, mens det andet lån er optaget i 2005 i forbindelse med etablering af det nye røggasrensningsanlæg. Begge lån er Kommune Kredit serielån og begge lån udløber ultimo Den samlede restgæld for de to lån var ultimo ,6 mio. kr., hvorved restgælden forventes reduceret til ca. 15 mio. ultimo 2013.

20 FORBRÆNDINGSØKONOMI 16 Afskrivningen på restgælden plus renteomkostninger medregnes i analysen. Anlægget afskrives inden ultimo Fælles Forbrænding vurderer at vedligeholdelsesudgifterne beskrevet i afsnit 6.3 indeholder nødvendige udgifter til vedligeholdelse af ovnlinjen. Man forventer dog fremadrettet en række små investeringer, der i perioden vil foranledige en gennemsnitlig afskrivning på ca. 0,6 mio. kr. pr. år. Disse små investeringer omfatter bl.a., et igangværende Inconel-program, løbende udskiftning af SRO-anlæg og tilsvarende levetidsforlængende tiltag i beregningsperioden. Fælles forbrænding planlægger at etablere SNCR-anlæg på ovnlinjen inden Det forudsættes, at denne udskiftning ikke giver anledning til ændrede afskrivninger i beregningsperioden. Hvis varmemarked i Hobro udvides til at indehold Hobro Syd, og der følgelig foretages etablering af røggaskondensering på forbrændingsanlægget, antages alle omkostninger hertil at kunne henregnes som varmeomkostning, hvorfor disse investeringer ingen indflydelse har på affaldsbehandlingsomkostningerne (alt andet lige). 6.7 Afgifter og tilskud m.v. I beregningerne medtages det forhold, at affaldsafgiften kun vedrører affaldssiden og derfor skel indregnes som særomkostninger til affaldssiden. Som særomkostning henregnes således tillægsafgift og CO 2 -afgift. Der ydes efter gældende regler ingen tilskud til affaldsbaseret varmeproduktion. Tillægsafgift på Fælles Forbrændingsanlæg beregnes på baggrund af anlæggets bruttovarmeproduktion på MWh. I henhold til oplysninger fra Fælles Forbrænd, kan tillægsafgiften for anlægget beregnes på baggrund af en skatteteknisk virkningsgrad på 100 %, hvormed tillægsafgiften vil udgøre ca. 5,7 mio. kr. svarende til 229,- kr./ton affald CO 2 -afgiften beregnes ligeledes på baggrund af anlæggets bruttovarmeproduktion på MWh, og i henhold til gældende lov beregnes afgiften ud fra en skatteteknisk virkningsgrad på 85 % og med et antaget indhold af CO 2 i affaldet på 28,34 kg/gj kan afgiften beregnes til ca. 1,2 mio. kr. svarende til 46,- kr./ton affald. Afgift på udledning af NO X Betragtes som en fællesomkostning for den forenede produktion af affaldsbortskaffelse og varmeproduktion. Da NO X -afgiften pr. 1/ er forøget voldsomt (afgiften er 5-doblet), kan der ikke tages udgangspunkt i den historiske betalte afgift idet den forøgede afgift også vil ændre anlæggets adfærd. Den fremtidige afgift beregnes på den baggrund på basis af en forventet en langsigtet gennemsnitlig NO X -emission på 120 mg/nm3, ref., hvormed det forventes en afgift på ca. 18,- kr./ton affald. 6.8 Varmeindtægter Varmeindtægterne fra affaldsforbrændingen på Fælles Forbrænding forventes afregnet til den omkostningsbestemte varmepris. Da drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne og specielt kapitalomkostningerne varierer gennem beregningsperioden, vil også den omkostningsbestemte varmepris variere. I beregningerne er det forudsat, at varmesiden betaler 60 % af de samlede fællesomkostninger til drift, vedligeholdelse og investering jævnfør den nuværende varmekontrakt. Den beregnede omkostningsbestemte varmepris på Fælles Forbrænding er underlagt varmeforsyningslovens regler om prislofter således, at den omkostningsbestemte affaldsvarmepris aldrig kan overstige dette loft. Fælles Forbrændings forbrændingsanlæg er beliggende i område med "decentral" varmeforsyning med anden brændsel end naturgas, hvormed der gælder et prisloft på 70,- kr./gj inkl. affaldsvarmeafgift. For 2012 er affaldsvarmeafgiften 23,0 kr./gj, hvormed den reelle maksimale varmepris kan beregnes til 47,- kr. /GJ. Det forudsættes, at der ikke eksisterer reelle alternative varmeproduktionskilder, der kan undertrykke varmeprisen yderligere.

21 FORBRÆNDINGSØKONOMI 17 I scenarioer uden inkludering af varmemarked i Hobro syd, er varmeafsætningen fra Fælles Forbrænding begrænset om sommeren, hvorfor der med ikke foretages affaldsdrift på ovnlinjen i ca. 3 måneder. Den affaldsbaserede varmeproduktion begrænses dermed til MWh, hvoraf de MWh kan afsættes til fjernvarmenettet. Denne begrænsning ophører, hvis varmemarked udvides med Hobro Syd. Fællesforbrænding er forpligtet til levering af varme frem til udgangen af Se delrapport 3A Fælles Forbrændings Forbrændingsanlæg for yderligere informationer om de varmeplanmæssige forhold. 6.9 El-salg inkl. el-produktionstilskud Fælles Forbrændings ovnlinje producerer kun varme Modtagepris på forbrændingsanlæg I fusionsscenarierne, hvor affaldet fra Fælles Forbrænding helt eller delvist behandles på Reno- Nords forbrændingsanlæg, foretages ingen interne afregninger mellem de enkelte anlæg jævnfør principperne beskrevet i afsnit 3. Ved behandling af affald på andre eksterne anlæg udenfor fusionen indregnes en bortskaffelsesomkostning på 450,- kr. pr. ton affald Omkostninger til transport og omlastning af affald Ved omlastning og transport af affald til de øvrige affaldsforbrændingsanlæg tages der udgangspunkt i transportanalysen jævnfør delrapport Omlastning I de scenarier, hvor det antages, at Fælles Forbrændingens anlæg lukker, forudsættes det samtidig, at der etableres en omlastestation i umiddelbar nærhed af det tidligere anlæg, hvorfra affald transporteres til andre forbrændingsanlæg. I beregningerne anvendes en omkostning til omlastning af affald forud for transport på 50,- kr. pr. ton affald, hvilket repræsenterer typiske gennemsnitlige omkostninger til omlastning Transportomkostninger Transportomkostninger fra omlastestationer til forbrændingsanlæg medregnes i beregningerne. Lokal indsamling og transport af affald er uændret og holdes derfor ude af analysen. Transportomkostninger fra Fælles Forbrænding til Reno-Nord anslås til 50 kr./ton.

22 FORBRÆNDINGSØKONOMI ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER FOR AARS VARMEVÆRK Ved beregning af de økonomiske forhold for Aars Varmeværks forbrændingsanlæg tages der primært udgangspunkt i de økonomiske data i fordelingsregnskabet for regnskabsåret 2010/2011 mellem I/S Aars Varmeværk og Renovest I/S, samt data oplyst at Aars Varmeværk i forbindelse med møder og øvrig korrespondance. Det skal bemærkes, at varmeproduktionen på Aars Varmeværk benytter både et forbrændingsanlæg til affald og et integreret træpillefyr i produktionen. Varme og affaldspris på Aars Varmeværk bestemmes i dag som varmeværkets omkostninger til den forenede produktion af varme og affaldsbortskaffelse inklusiv specifikke varmeomkostninger som f.eks. indkøb af træpiller, naturgas og olie. De samlede omkostninger deles herefter mellem varmesiden og affaldssiden med henholdsvis 70 % og 30 %. Ved beregning af driftsøkonomien på forbrændingsanlægget antages det følgelig, at drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne i forbindelse med varmeproduktionen fremadrettet alene afholdes af varmesiden, således at varierende affaldsmængder i fremtiden, og dermed varierende behov for supplerende brændselskøb m.v. ikke påvirker omkostningerne til affaldsbehandling på anden vis end, at driftsøkonomien på selve affaldsforbrændingsanlægget er påvirkes. Der er derfor indarbejdet nogle korrektioner til de budgetterede oplysninger, hvilket fremgår af det følgende. I beregningerne af affalds-/varmepriser, vil omkostninger specifikt tilhørende varmesiden blive fjernet fra fællesomkostningerne for at gøre beregningerne mere gennemskuelige. Fællesomkostningerne (på forbrændingsanlægget) vil efterfølgende blive delt mellem varmesiden og affaldssiden med henholdsvis 60 % og 40 %, svarende til principperne for mange tilsvarende affaldsforbrændingsanlæg. Ved opgørelse af driftsøkonomien på Aars Varmeværks forbrændingsanlæg opdeles omkostningerne i følgende poster: 1. Faste driftsomkostninger 2. Variable driftsomkostninger 3. Faste vedligeholdelsesomkostninger 4. Variable vedligeholdelsesomkostninger 5. Sæsonforskydning 6. Finansieringsomkostninger 7. Afgifter og tilskud m.v. Indtægterne opgøres i følgende poster: 8. Varmesalg 9. El-salg inkl. Udover omkostninger til forbrænding af affald indregnes også de omkostninger, der er knyttet til eksporten af affaldet. Disse omkostninger opdeles i følgende poster: 10. Modtagepris på eksterne forbrændingsanlæg 11. Omkostninger til omlastning og transport af affald 7.1 Faste driftsomkostninger I de faste driftsomkostninger inkluderes følgende: Personaleomkostninger, administrationsomkostninger, ejendomsomkostninger og øvrige faste omkostninger m.v. Faste driftsomkostninger ifølge 2010/2011 fordelingsregnskabsbudgettet er som følger:

23 FORBRÆNDINGSØKONOMI 19 Personaleomkostninger Personaleomkostningerne er anført til 10,5 mio. kr. pr. år. Administrationsomkostninger Administrationsbidraget til Aars Varmeværk er anført til ca. 1,4 mio. kr. i alt inkl. revision og repræsentation. Ejendomsomkostninger Ejendomsomkostningerne udgøres af Forsikring på 0,2 mio. kr. Øvrige faste driftsomkostninger Øvrige omkostninger udgøres af miljøomkostninger på ca. 0,4 mio. kr. Fremadrettet vil der endvidere skulle indgå omkostninger til modtagelseskontrol af affald, der skal udføres af Renovest. Omkostningerne hertil er estimeret til 0,5 mio. kr/år af Renovest. De samlede faste driftsomkostninger kan således opgøres til ca. 13,0 mio. kr. i 2012 priser. 7.2 Variable driftsomkostninger I de variable driftsomkostninger inkluderes følgende slaggebortskaffelse, røggasrestbortskaffelse, forbrugsstoffer, el-forbrug og øvrige variable omkostninger, der alene relateres drift af forbrændingsanlægget. Omkostninger til naturgas, træpiller og anden biobrændsel samt el til drift af fjernvarmepumper og spidslastcentraler medregnes således ikke. De variable driftsomkostninger er som følger: Bortskaffelse af slagge og røggasprodukter Omkostninger til bortskaffelse af røggasprodukter er 1,1 mio. kr. og kørselsomkostninger til slagge og restprodukter 0,9 mio. kr. Forbrugsstoffer Forbrugsstoffer udgøres af olie til støttebrænder 0,03 mio. kr, vand 0,06 mio. kr. vandbehandling 0,07 mio. kr., kemikalier til røggasrensning 1,0 mio. kr.. I alt ca. 1,2 mio. kr. El-forbrug Afgift af el til egetforbrug er 0,3 mio. kr. Øvrige variable omkostninger Øvrige variable omkostninger udgøres af vandafledning til 0,1 mio. kr. De samlede variable driftsomkostninger kan således opgøres til ca. 3,5 mio. kr, hvilket ved en affaldsbehandling på ton affald giver en variabel driftsomkostning på ca. 69,- kr./ton 7.3 Faste vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelsesomkostningerne er i regnskabet opgjort til 7,2 mio. kr., hvorfra fradrages omkostninger til vedligeholdelse af varmecentraler på 0,3 mio. kr. hvormed vedligeholdelse af forbrændingsanlægget kan opgøres til ca. 6,9 mio. kr. Der skelnes ikke mellem faste og variable vedligeholdelsesomkostninger, hvorfor alle vedligeholdelsesomkostninger antages at være variable. Faste vedligeholdelsesomkostninger sættes derfor til 0 kr. 7.4 Variable vedligeholdelsesomkostninger Vedligeholdelse af maskiner og materiel betragtes som variable omkostninger, da slitage m.v. af ovnlinjerne øges ved forøget produktion. Jf. afsnit 7.3 kan de variable vedligeholdelsesomkostninger fastsættes til 6,9 mio. kr. hvilket ved en affaldsbehandling på ton affald giver en variabel vedligeholdelsesomkostning på ca. 134,- kr./ton.