Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune

Transkript

1 Skolestruktur 202 Oplæg til beslutningsproces for ny skolestruktur i Ringsted Kommune Politikere, ansatte og borgere har gennem et par år drøftet mulighederne for en ændret organisering af skole- og dagtilbudsområdet. Senest sendte Børne- og Undervisningsudvalget i oktober 200 et forslag om Distriktsmodellen i høring. Der har efterfølgende ikke kunnet opnås flertal for forslaget i Byrådet. Byrådet ønsker stadig at tilpasse strukturen for skoleområdet, men undlader at foretage ændringer for dagtilbudsområdet lige nu. Ønsket bunder i en grundlæggende antagelse om, at der i kraft af en ny struktur bliver råd til at skabe de nødvendige forbedringer af folkeskoletilbuddet. Mange af skolens interessenter har gjort opmærksom på, at det i den nuværende økonomiske situation er umuligt at iværksætte de nødvendige tiltag for at have et tidssvarende skolevæsen. Det er ligeledes Byrådets ønske, at interessenterne inddrages i udformningen af den nye struktur og at beslutningen om strukturen træffes i 20. I beslutningsprocessen skal materialet fra den forrige strukturdebat inddrages. Indhold Mål for processen mod en ny struktur... Tidsplan... Baggrund... Vision for folkeskolen... Byrådets ønsker... Forældre, elever og medarbejderes ønsker... Kvalitetsmål... Hvordan kan målene nås?... Forskning... Indsatser, der styrker den gode skole... Elevernes timetal... Kompetence udvikling... En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov... Fysiske rammer... Undervisningsasssistenter / to-lærerordning i de mindste klasser... IT let adgang til information og kommunikation... Lokalt råderum... Mulige modeller... Land og by... Campusskole... Tresporede skoler... Baggrundsinformation...

2 Mål for processen mod en ny struktur Det er målet med ændringen af skolestrukturen, at skolevæsnet inden for den økonomiske ramme, får råd til at indfri kvalitetsmålene for skoletilbuddet i Ringsted. En ændret skolestruktur som også kan betyde lukning eller sammenlægning af skoler skal kort sagt give en robust økonomi, styrke fagligheden og give rum til prioriteringer. Processen skal inddrage områdets interessenter og resultatet skal kunne indfases fra august 202. Tidsplan Uge 8 Skolebestyrelsesformænd Mulighed for skriftlige kommentarer til tidsplan Børne- og Fastlæggelse af kommissorium og Kl. 9:00 Undervisningsudvalget Skolebestyrelsesformænd, Udvalgsformand, Forvaltning prioritering af indsatser Præsentation af dette kommisorium og rammesætning af idefasen MEDudvalg og bestyrelser Indhentning af ideer til struktur og indsatser MEDudvalg og bestyrelser Ideindsamling slutter Udvidet skoleforum for hele bestyrelelsen. Drøftelse og prioritering af modeller og indsatser Børne- og Undervisningsudvalget Opstilling af indsatser og mulige strukturændringer til videre bearbejdning i budgetprocessen Maj Økonomiudvalget Budgetproces Maj Bestyrelser og MED udvalg Første høring om budget 202 Septem ber Forvaltningen Udarbejdelse af forslag og høringsmateriale Septem Borgmesteren Forslag til budget 202 ber Oktober Byrådet Budgetforlig 2

3 Byråd Byråd Forvaltning og skoler Forslag til struktur sendes i høring Sidste frist for beslutning om den nye struktur Ny struktur indfases og indsatser igangsættes Baggrund Der er opnået gode resultater i Ringsted Kommunes skoler og alle medarbejdere yder dagligt en stor indsats for at give kommunens borgere det bedst mulige skoletilbud. Et af de mere markante resultater er, at Ringsted Kommune allerede nu lever op til regeringens 2020 målsætning om, at 97 % af børnene skal inkluderes i det almene undervisningstilbud. Et andet markant resultat er forbedringen af elevernes læsefærdigheder. Nedenstående udfordringer er derfor ikke en kritik af den indsats, der gøres allerede. Det er en række organisatoriske udfordringer, som kræver en reaktion, hvis Ringsted Kommune skal leve op til sin målsætning om at være en god uddannelseskommune. Specifikt er kommunens skoletilbud presset af at: Skoleområdet akkumulerer årligt underskud på driften Hver enkelt skole overskrider det tildelte budget 2 og skolelederne konstaterer, at skolernes økonomi er under pres og den økonomiske situation er uholdbar 3 Utidssvarende fysiske rammer (set på baggrund af den såkaldte Friis&Moltkeplan 4 ) begrænser elevernes læring inde og ude En dårligt fungerende IT platform skaber unødige forhindringer for let adgang til information og kommunikation Der er et stort behov for efteruddannelse af lærerne Økonominotat nuværende rammer og struktur. Udgiften pr. elev i Ringsted ligger i 200 ca. 200 kr. over regionens gennemsnit og ca kr. under landsgennemsnittet. I Ringsted er der én skole pr. 23 km 2. I Sorø (før lukning af tre skoler) er tallet én skole pr. 34 km 2. 2 Økonominotat nuværende rammer og struktur. Som baggrundsinformation er der af Økonomisk Afdeling udarbejdet et notat om de økonomiske forhold for skolevæsnet under den nuværende struktur. Notatet er bygget op over to konkrete skolers planlægning af næste skoleår. Planlægningen er foretaget ud fra kriteriet at skolerne lige præcis skal opfylde lovens mindstekrav. Det betyder, at eleverne får minimumstimetallet, at alt uden for selve undervisningen (fx lejrskole, særlige støtte, læseindsats, samarbejdsmøder, efteruddannelse af lærerne, indkøb af læremidler og it, skoleudvikling og lektiehjælp) er fjernet. Konklusionen er, at den lille skole i eksemplet ikke kan opfylde lovens krav uden at skabe et underskud på kr Når minimumsgarantien er helt udfaset er underskuddet for den lille skole godt mio kroner. For den store overbygningsskole betyder en planlægning på lovens minimum et overskud på kr I eksemplet er ikke indregnet at den store skole skal afdrage sin gæld på kr.,5 mio. 3 Skoleledergruppens økonominotat 80. Skoleledergruppen vurderer at udfordringerne især skyldes: Minimumsgarantien til mindre enheder. Generelle besparelsers udmøntning. Betaling til elever på opholdssteder. For lille lønfremskrivning. Pensionsbyrde overenskomstansatte/tjenestemænd. Skoleårets planlægning i forhold til udmøntning af budgetbesparelser. Økonomi til centrale midler. 4 Arkitektfirmaet Friis og Moltke gennemgik i 998 kommunens tolv skoler og udarbejdede forslag til, hvordan de kunne renoveres og ombygges til tidssvarende fysiske rammer. (En mindre del af planerne er gennemført) 3

4 Elevernes faglige udbytte af skolernes undervisning ikke er godt sammenlignet med resten af Danmark. (Jf. resultaterne af de nationale test og læseundersøgelserne 5 ) 77% af en årgang i Ringsted gennemfører en ungdomsuddannelse regeringens mål er 95% i 205 Byrådet har besluttet at der skal ske en forbedring med 3% point årligt En relativ stor andel af lærerpersonalet skal udskiftes pga af pensioneringer i de kommende år. Dette fordrer et attraktivt skolevæsen for at kunne tiltrække nye. Der er forskel på piger og drenges udbytte af og trivsel i skolen. Dette ses bla i mange drenges udfordrende adfærd og manglende lyst til skolegang, samt at forholdsvis færre drenge end piger gennemfører en ungdomsuddannelse En forholdsvis stor andel af eleverne udtrykker dårlig trivsel, at de generes af larm og/eller mobning. Vision for folkeskolen Byrådets ønsker I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling 6. Vi er ambitiøse, vi udfordrer og udvikler, og vi vil forbedre os hele tiden. Derfor lægger vi vægt på, at børnenes menneskelige og faglige udvikling begynder tidligt og stimuleres i inspirerende læringsmiljøer og med moderne teknologi. De unge i Ringsted får en solid uddannelsesmæssig ballast, der giver en naturlig lyst til at lære mere resten af livet. Uddannelseskommunen Ringsted: Her bliver man klog af at vokse op Det vil vi blive ved, at: ---- Skabe professionelle, velfungerende og ambitiøse dagtilbud og skoler med særligt fokus på gode fysiske rammer, almen dannelse og høj faglighed i institutioner og skoler Udvikle og uddanne vores børn på baggrund af den nyeste viden om udvikling, læring og trivsel og med brug af moderne teknologi Skabe en fleksibel hverdag i kreative og sprudlende miljøer for børn, pædagoger og lærere Holde et særligt fokus på børn og unge i overgangen mellem dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse Byrådet ønsker, at alle børn og unge i Ringsted Kommune får de bedst mulige opvækstvilkår og udviklingsmuligheder. Målet er, at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige voksne, der efter bedste evne kan tage vare på sig selv og bidrage til de fællesskaber, de er en del af. 5 Økonominotat nuværende rammer og struktur. Udviklingen i elevernes prøveresultater har været behandlet som et lukket punkt på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i november 200. Den uafhængige borgelig-liberale tænketank CEPOS har ranket skolerne i Danmark på baggrund af afgangsprøverne og indlagte sociale vægte. I 2007 lå Ringsted i den nederste fjerdel, som nr. 76 ud af de 98 kommuner. Interesserede kan se mere i ovennævnte notat og på: 6 Ringsted hjertet ligger i midten. Vision endelige version. Februar 20 4

5 Uddannelse og dannelse har lige stor betydning for børnene og de unges muligheder. Uddannelse skal gøre børnene og de unge kompetente til at klare sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Dannelse skal gøre børnene og de unge i stand til at klare sig i tilværelsen som helhed og give dem indsigt og mod til at træffe personlige valg ud fra en sund dømmekraft. Uddannelsen og dannelsen skal foregå i et trygt miljø, hvor alle anerkendes for deres forskellige ressourcer, og hvor alle møder alsidige udfordringer, som de hver især kan profitere af. 7 Forældre, elever og medarbejderes ønsker I forbindelse med strukturdebatten blev der i vinteren 2008 holdt en række møder med skolens interessenter, hvor de skulle angive indholdet i den gode skole. I kort oversigtsform er konklusionen på møderne 8, at den gode skole kendes ved at: Børnene og de unge oplever medbestemmelse og frihed til et aktivt liv i og uden for skolen. Børnene lærer noget, de har alle et stort udbytte af aktiviteter og undervisning. Børnene møder alsidige læringsformer og stor variation i aktiviteter og undervisning Børnene trives i en rar atmosfære, hvor der ikke er mobning og hvor der er tilstrækkelig omsorg for den enkeltes ve og vel. Skole prioriterer Ikke kun boglige områder, men også fysiske aktiviteter, kreativitet og sundhed Der er fleksible åbningstider og en bred variation af institutionstyper og -størrelser Kommunens skoler kan bruges til læring i alle aldre Bygninger er æstetiske, velholdte og lever op til en tidssvarende standard for gode og udfordrende læringsmiljøer Medarbejderne er veluddannede og kan arbejde med udvikling i faglige fællesskaber indenfor og på tværs af de enkelte skoler. Der holdes fokus på målgruppen (børn, unge og deres familier) frem for organisation, vane og traditioner. Der er et ledelsesrum for den enkelte leder. Der er et intensivt samarbejde med omverdenen, både den nære lokale og den fjerne globale. Kvalitetsmål På baggrund af ovenstående visioner sætter Børne- og Undervisningsudvalget følgende kvalitetsmål for forbedringen af kommunens skolevæsen: 95% af en ungdomsårgang gennemfører i 205 en ungdomsuddannelse elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af 7 Fra kommunens Børne- og Ungepolitik. (2007, revideret 2008) 8 Vision og struktur for dagtilbud og skoler. Sammendrag. (2009) 5

6 kommunerne i Danmark elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. elevernes trivsel i skolerne er høj alle elever oplever sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab skolens leder skal opleve at have økonomisk og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i medarbejderne skal opleve at kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave, samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne Hvordan kan målene nås? Forskning Under den første del af strukturdebatten var det forvaltningens erfaring, at det ikke er muligt entydigt at pege på, at en bestemt skolestruktur rent fagligt giver bedre muligheder for at indfri de opstillede forventninger til skolen. De forskellige skolestrukturer giver dog forskellige økonomiske rammer for at gennemføre de tiltag, som kan give en bedre skole. Der er således en række tiltag, som forskningen peger hen til, er af betydning for elevernes faglige og sociale udbytte af skolen. I det vedhæftede notat er angivet, hvad forskningen anser for vigtige faktorer i den godt fungerende skole 9. Indsatser, der styrker den gode skole På baggrund af forskning og erfaring kan forvaltningen pege på nedenstående indsatser til at understøtte realisering af målene. I løbet af strukturprocessen vil forvaltningen beregne de estimerede udgifter til de nævnte forbedringstiltag. Der kan ligeledes forventes at fremkomme flere forslag på baggrund af input fra forældrebestyrelser, skoleledere, medarbejdere og andre. Elevernes timetal Hovedparten af eleverne får i dag folkeskolelovens mindste timetal. Folkeskoleloven anbefaler et såkaldt vejledende timetal. Det er med baggrund i dette timetal at de faglige mål for elevernes undervisning er formuleret. Eleverne i skolen har i dag væsentligt færre timer end for ti år siden samtidig med at kravene til deres læringsudbytte er øget / gjort mere specifikt. Ved at hæve elevernes timetal får de mere tid sammen med læreren i de enkelte fag. Erfaringer med ekstra tid i dansk for at forbedre børns læsning viser imidlertid, at det ikke er nok blot at hæve timetallet. Det er også nødvendigt at ændre undervisningens indhold og metode. Undervisningsmetoderne skal gøres alsidige og tilgodese børns forskellige måder at lære på. Hvis timetallet hæves til det vejledende fra minimumstimetallet vil det betyde at en elevs samlede undervisningstid fra børnehaveklasse til niende klasse øges med 50 klokketimer. 9 Skolestruktur 202 Forskning 6

7 Skolens undervisningstimetal kan med stor effekt øges på andre områder, fx ved at give tid til holddannelse, læseløft, matematikløft og andre særlige indsatser. Kompetence udvikling Det er af meget stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen, om læreren er over sit stof. Ved at have et fagligt overskud, kende sit fags metoder og kendetegn (fagdidaktikken) har læreren mange flere muligheder for at undervisningsdifferentiere og imødekomme den enkelte elevs bidrag til og udbytte af undervisningen. For mange lærere er der store udfordringer forbundet med at tage hånd om relationsarbejdet blandt børnene. Mange efterlyser opkvalificering i dette. På samme måde er det et stort ønske at kunne få lært andre måder at lede elevernes læring på end traditionel tavle - klasseundervisning. Ifølge kvalitetsrapporten fra bliver størstedelen af undervisningen varetaget af enten linjefagsuddannet personale eller af lærere, der har opnået en hvis erfaring i faget. Til trods for dette vurderer forvaltningen, at der er et stort behov for efteruddannelse, sådan at det bliver muligt for lærerne at knytte den faglige progression sammen med alsidige metoder, relationsarbejde og ledelse af børnenes læring. Ligeledes er der behov for at fortsætte med at uddanne vejledere, som kan give den nødvendige faglige sparring på den enkelte skole. Ringsted har således gode erfaringer med at få løftet det faglige niveau i læsning gennem uddannelse og brug af læsevejledere. På de mindste klassetrin læser børn i Ringsted nu bedre end landsgennemsnittet. Der er behov for lignende tiltag i andre fag, som fx matematik. Folkeskolens Rejsehold anbefaler, at 3 til 5 % af lønrammen afsættes til efteruddannelse. En skole, der tilgodeser både piger og drenges behov Som nævnt er der behov for at udvikle skolen, så undervisningen og dagens indretning i højere grad tilgodeser drengenes behov. Skal der i drengenes perspektiv ske en forbedring af skoletilbuddet i form af fx mere fysisk aktivitet, brobygning til virksomheder, læring i det fri, tilrettelæggelse af undervisningen ud fra mange måder at lære på, skal der afsættes midler til at efteruddanne lærerne og gennemføre de nødvendige udviklingsprojekter. I det hele taget kræver det udvikling af undervisningen, at tilrettelægge og gennemføre alsidige læringsforløb, der også giver et udbytte for rørige drenge og piger, der har behov for at have hele kroppen med i læreprocessen Fysiske rammer Skolernes faglokaler er blevet forbedret enten som følge af Friis og Moltkeplanen, nødvendige indgreb som fx skimmelsvamprenovering eller tilskud fra naturfagspuljen. Langt den største del af undervisningen foregår dog stadig i almindelige, traditionelle klasselokaler, som ikke er særlig velegnet indrettet til mange forskellige fag, med hver sit særpræg og krav til indretning. Eksempler fra ind- og udland viser, at lokalets indretning kan regnes som stærkt motiverende og har en direkte betydning for elevernes udbytte af undervisningen. 7

8 Alsidig, moderne undervisning forudsætter også en variation og fleksibilitet i de fysiske rammer. Lokalets indretning har også en stor socialiserende betydning. Fra hjerneforskningen ved man at æstetiske læringsmiljøer har en positiv betydning for indlæringen og pragmatisk viser det sig, at velholdte og smukke omgivelser inspirerer mindre til hærværk, vold og rå omgangsform. Fra Dansk Center For Undervisningsmiljø ved man også at udendørs læringsmiljøer der tilgodeser dels fagene, dels børns behov for fysisk aktivitet har en gunstig indflydelse på læringsudbyttet Undervisningsasssistenter / to-lærerordning i de mindste klasser Finland har i en årrække benyttet sig af undervisningsassistenter, hvilket beskrives som én af faktorerne, der kan forklare landets gode resultater i PISA undersøgelserne. I Finland udløser 00 elever en undervisningsassistent på fuld tid. Derudover kan der sættes ekstra assistenter ind i særligt krævende situationer eller som støtte til en særligt krævende elev. Undervisningsassistentordningen indebærer, at lærerne kan koncentrere sig om at gennemføre undervisningen, mens assistenten kan give den særlige opmærksomhed, hvor der er behov. Undervisningsassistenten kan også yde lektiehjælp i undervisningen eller SFOen. Mange af de børn, der klarer sig dårligt i den danske folkeskole, og som efterfølgende har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, kommer fra familier, som ikke altid kan give deres børn den fornødne støtte til at klare skolegang og lektier. Samtidig er der flere elever, der forstyrrer undervisningen. Nyborg Kommune har i skoleåret gennemført et pædagogisk udviklingsarbejde med undervisningsassistenter. De foreløbige erfaringer er gode. Både elever og lærere oplever mange forskellige fordele ved ordningen. IT let adgang til information og kommunikation En lang række rapporter og politiske dokumenter kobler fremtidssikringen af Folkeskolen, digitale læremidler og anvendelsen af IT i skolen sammen. Fx anbefalede skolens Rejsehold i foråret 200: Evnen til at bruge en pc, it-redskaber og nye elektroniske medier skal have en langt mere central rolle i skolen, end den har i dag. Når eleverne forlader skolen, efterspørger ingen, hvilke konkrete erfaringer de har med passer, lineal og viskelæder. Det er de it-baserede færdigheder, der er interessante nu og fremover. Dertil kommer, at mange elever anvender de sociale medier som en naturlig del af deres fritidsliv. Disse elever kan motiveres, ved at indlæringen sker via denne type medier. 0 Og senest har regeringen i sit udspil til en bedre folkeskole et selvstændigt indsatsområde om anvendelse af IT i folkeskolen. I udspillet hedder det bla: Fremtidens folkeskole vil være baseret på it og viden. Men selv om udviklingen er i gang på mange skoler, er vi ikke gode nok til at bruge it i undervisningen. Vi skal allerede nu tage forskud på den dag, hvor det er lige 0 Fremtidens Folkeskole én af verdens bedste. (200) 8

9 så almindeligt at have sin egen bærbare pc eller notebook i skoletasken, som det i dag er at have en lommeregner og et pennalhus. a) Infrastrukturen, forudsætningen for at tingene virker Adgang til informationer af kvalitet, sociale medier og læring ved hjælp af IT kræver en velfungerende grundopsætning eller IT platform på skolerne. Skoleledergruppen har i samarbejde med IT afdelingen fået foretaget en tilbundsgående analyse og der foreligger en plan for, hvordan skolernes IT platform kan udbygges til at honorere kravene. I analysen indgår ikke læremidler, men derimod anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af alt det nødvendige udstyr som er gemt i væggene og som giver trådløs adgang for alle overalt. Rapporten tager udgangspunkt i moderne undervisningsformer, der bla indebærer at eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr på lige fod med det, som skolerne selv anskaffer. b) Digitale læremidler, de medier og værktøjer eleverne bruger Eleverne skal i højere grad sættes i stand til at deltage frem for at modtage, så de derigennem kan udvikle sig som aktive medborgere. Digitaliseringen vil kunne bidrage til, at skolelivet og skoleaktiviteterne ikke er bundet til det konkrete klasseværelse og et stramt fastlagt tidsforløb 2 Folkeskolens læremidler er under hurtig udvikling. Der anvendes og tilbydes i stigende grad læremidler, som ikke er bøger, men som på en eller anden måde foreligger digitalt i form af fx e-bøger, on-linematerialer, nationale og globale databaser, såkaldte multimodale tekster, der kombinerer mobiltelefoni, ipods, film, tekster, internet osv. Som en del af læremidlerne er også udstyr der understøtter moderne, projektorienterede arbejdsformer, fx interaktive tavler, virtuelle mødefaciliteter etc. Det er erfaringen, at anskaffelse af udstyr i sig selv ikke giver en forbedring. Som eksempel kan nævnes en større skole ved København, der fik statstilskud til at opsætte interaktive tavler i alle klasseværelser. Fem år efter opsætningen blev tavlerne stadig brugt som almindelige kridttavler blot tilsat strøm. Skal den nødvendige investering i IT læremidler bære frugt og styrke elevernes udbytte af undervisningen er det derfor nødvendigt at kombinere anskaffelsen med undervisning af lærerne i de anderledes undervisningsformer, som er forbundne med udstyret. Lokalt råderum I takt med at skolernes ressourcer er blevet mindre og mindre er mulighederne for at bestyrelser og ledelse lokalt kan foretage prioriteringer blevet mindsket. I øjeblikket er ledernes rolle i for stor grad at sammenligne med en bogholders, der skal få kassen til at stemme; men som ikke kan sætte eget præg på aktiviteterne ud fra lokale ønsker og behov. Det er en forudsætning for god, strategisk ledelse, at der findes et ressourcemæssigt rum, som prioriteringerne kan ske i. Faglighed og frihed. (200) 2 Undervisningsministeriets faghæfte nr. 48: IT og mediekompetencer i Folkeskolen (2009) 9

10 På den måde får elevernes forældre også større indflydelse på skolen med den betydning det har for indstilling til skolen og dermed elevens motivation. Mulige modeller Som nævnt tidligere i notatet kan der rent fagligt ikke entydigt peges på en bestemt måde at organisere skolevæsnet på, som vil højne elevernes udbytte af deres skolegang. En ændring af skolestrukturen i Ringsted skal derfor primært ske, for inden for den nuværende økonomiske ramme, at skaffe økonomi til at iværksætte de nødvendige forbedringer, som er skitseret ovenfor. Det bør dog nævnes, at det ikke er helt uden betydning for børnenes skolegang, hvilken type skole de er elev på og skolestrukturen har i et vist omfang betydning for deres dannelse og uddannelse. Men grundlæggende er formålet med strukturændringen, at skaffe penge til at de indsatser, som styrker udbyttet af skolegangen, sættes i værk. Før idefasen, som nok bringer yderligere organiseringsformer i spil, peger forvaltningen på tre grundlæggende måder at organisere skolevæsnet på. Ved grundlæggende forstås, at beskrivelserne er rene udgaver af modellerne. Modellerne kan kombineres på mange måder. Land og by I denne model bevares strukturen som nu. Det vil sige, at der er et vist antal seksklassede skoler og et vis antal overbygningsskoler, som dels har egen grundskole, dels er overbygning for de seksklassede skoler. Modellen betyder at hver skole har sin egen leder, bestyrelse, skoledistrikt og budget. Skolerne samarbejder som de finder det gavnligt. Et antal skoler nedlægges for at skaffe økonomi til de ønskede forbedringer. En variant af modellen er flydende skoledistrikter, hvor forvaltningen rent administrativt fastlægger distriktsgrænserne fra år til år. På den måde er det muligt at optimere antallet af elever i klassen. Campusskole Denne model bibeholder et vis antal seksklassede skoler fordelt i kommunen og samler alle eleverne i 7. til 0. klasse på én skole. De seksklassede skoler bevarer deres leder, skoledistrikt og budget. Overbygningsskolen vil have hele kommunen som distrikt og få ca. 600 elever inklusive 0. klasse. Princippet om en overbygningsskole kan også gælde en anden opbygning med fx to overbygningsskoler på hver 800 elever. I modellen kan de seksklassede skoler udvides til at være børnecentre, som både rummer børnehave og skole. Tresporede skoler Denne model tager udgangspunkt i Rejseholdets anbefalinger af tresporede skoler som ideelle for at sikre fagligheden. Modellen er en samling af eleverne på fem skoler, som hver har tre spor på alle årgange fra børnehaveklasse til og med niende klasse samlet i ét skolehus. 0

11 De tolv nuværende skoledistrikter nedlægges sammen med det overskydende antal skolehuse og eleverne samles på fem nye skoler med eget distrikt, budget, ledelse og bestyrelse. Da der er ca skoleelever i Ringsted betyder det, at hver af de fem skoler får ca 800 elever, hvilket svarer til Valdemarskolen i dag. Baggrundsinformation Økonominotat nuværende ramme og struktur. Skolestruktur 202 Forskning. Skoleledergruppens økonominotat 80.