Arkitekterne Per Kruse, Preben Skaarup og Sigurd Christensen har bedømt landbrugsarkitektur rundt i landet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitekterne Per Kruse, Preben Skaarup og Sigurd Christensen har bedømt landbrugsarkitektur rundt i landet."

Transkript

1 3. SEKTION Arkitektur NR MARTS 2005 Agro Enkelt og harmonisk Respekt for landskab og historie side 4-6 side 8-10 Arkitekterne Per Kruse, Preben Skaarup og Sigurd Christensen har bedømt landbrugsarkitektur rundt i landet. Læs om de to flotte ejendomme, der er tildelt årets Agro Arkitektur Pris siders tillæg

2 2 Agro ArkitekturPris 05 LandbrugsAvisen 18. MARTS 2005 Arkitektur med fokus på omgivelser og landskab En af fremtidens udfordringer er at få passet driftsbygninger, der flyttes vækfra gården, ind i landskabet, så kulturarven bevares, siger landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landscentret. Af Ole W. Rasmussen Kommer man kørende ad landevejen, ser man landbruget i form af dets bygninger stalde, stuehuse og øvrige anlæg. Men man ser også, hvordan og hvor godt eller mindre godt det samlede anlæg fra bygninger til læhegn og den øvrige beplantning er lagt ind i landskabet. Selve gårdanlægget bygninger med videre skal fortsat være i fokus i vurderingen af, hvad god landbrugsarkitektur er. Men for agronomer og arkitekter som henholdsvis produktionsplanlæggere og bygningsplanlæggere samt formgivere bliver det nødvendigt i langt højere grad også at inddrage nogle helhedsvurderinger, der lige så vel som bygningernes udseende omfatter gårdens placering i landskabet og tilpasning til naturen. Det mener landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landscentret Byggeri og Teknik. Han har siden 1994 stået for uddelingen af den årlige Agro Arkitektur Pris, der fremhæver og belønner godt landbrugsbyggeri. Store bygninger»det er nødvendigt, fordi landbrugsbygningerne bliver meget store. Ofte 100 til 150 meter lange, og de griber virkelig ind i landskabet. Hertil kommer fodersiloer, der rager op i højden, og til sammen kræver det noget helt andet i form af landskabsplanlægning end den firlængede gård,«siger Kræn Ole Birkkjær.»Der ligger en spændende udfordring i, hvordan vi får passet de nye udflyttergårde og hermed mener jeg driftsbygninger, der flyttes væk fra gården ind i landskabet på en måde, så vi samtidig bevarer kulturarven bygnings- og landskabsmæssigt. Når produktionsbygningerne flyttes ud på marken må vi se på, hvordan det lykkes at få dem placeret, og hvordan vi udformer beplantningen, så der også skabes sammenhæng med hovedejendommen. Sådanne helhedsbetragtninger bliver væsentlige, hvis landbruget i fremtiden skal skabe sig rum til udvikling,«mener Kræn Ole Birkkjær. Større kommuner Ikke mindst er det vigtigt i relation til strukturreformen, der vil resultere i betydeligt større kommuner, som formentlig bliver dem, der skal give tilladelserne, når landbrug vil udvikle og udvide. Skal produktionsbygninger flyttes ud på marken, kræver det en zonetilladelse med alt hvad deraf følger i form af høringsfaser med videre. Man kan sagtens forestille sig, at en sådan tilladelse er nemmere at få, hvis der er lavet en helhedsplan, og også at det er et godt aktiv, at der er lavet en landskabsvurdering i forhold til byggeprojektet, mener Kræn Ole Birkkjær.»Så kan vi lige så godt få indarbejdet en landskabsanalyse i ansøgningerne ved større udflytninger. Med den nye kommunestruktur er det vigtigt, at landbruget er på forkant og spiller aktivt med, frem for at overlade det til andre at opstille rammerne. Det er jo en form for landbrugs-lokalplan, der skal laves, og helhedsplaner kan bringe landmanden i offensiven i planlægningen af sine bygninger og anlæg i det åbne land«. Fokus på at sanere Han mener, at man bør overveje at lade det være en opgave for en landsdækkende rådgivning at udføre landskabsanalyser og -vurderinger, fordi man her har opbygget ekspertiser og netværk samt råder over værktøjet til det, blandt andet i form af kortmaterialer.»en vinkel på kommende Agro Arkitektur Priser kan også være, hvad man gør for at rydde op på ejendommen i form af at sanere og fjerne bygninger og anlæg eller hele gårde, der er blevet tilovers. Vi skal brede området ud, så fokus ikke kun er på bygningernes udformning, men også på bygningernes sammenhæng med landskabet og omgivelserne og hele kulturarven«mener Kræn Ole Birkkjær Ikke kun bygningernes udseende men også gårdens placering i landskabet og tilpasning til naturen bliver væsentlig, hvis landbruget i fremtiden skal skabe sig rum til udvikling, mener Kræn Ole Birkkjær. Foto: Jens Tønnesen.

3 3 18. MARTS 2005 LandbrugsAvisen Nye forretningsområder i overflødige bygninger Aldrig har der i landbrugets historie været så mange overflødiggjorte landbrugsbygninger som nu, både i landsbyerne og det åbne land. Af landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik I dag er der i landbruget godt 100 mio. kvadratmeter avlsog driftsbygninger, hvoraf vi til den nuværende landbrugsproduktion anvender 40 mio. kvadratmeter. Af de 60 mio. kvadratmeter tiloversblevne landbrugsbygninger bør halvdelen over en årrække fjernes, gerne til genbrug af gode materialer som mursten, tagsten, tømmer, støbejernsvinduer med videre. Men for de sidste 30 mio. kvadratmeter er der potentiale for anden anvendelse. Fonden Realdania udskrev i slutningen af 2003 idékonkurrencen»bevaringsværdige gårdejendomme nye anvendelsesformer«. Konkurrencen er nu afsluttet, og af de oprindelige 234 idéforslag blev 20 udvalgt til en yderligere bearbejdning. Nitten blev idé- og forretningsmæssigt færdigbearbejdet, hvoraf fem er udpeget som vindere og nu i realiseringsfasen. Et af de fem vinderprojekter er Hvoruptorp Torvelade, der er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening og Dansk Landbrugsrådgivning. Idéen med Hvoruptorp- Torvelade, der ligger tæt ved Nørresundby, er at skabe et unikt indkøbssted for hele Nordjylland. I landlige omgivelser tæt ved mark og sø omdannes den gamle bevaringsværdige lade til indkøbssted for forbrugere, der ønsker kvalitet og oplevelser. Torveladen giver mulighed for, at lokale producenter kan sælge deres varer direkte til forbrugerne. Fælles for brugerne af Torveladen er et ønske om et alternativ til eksisterende indkøbsmuligheder. Placeringen vigtig Nogle vigtige forhold, der bør tages i betragtning ved overvejelser om anden anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger, er hvor de ligger i forhold til nemme adgangsforhold, gode vejforbindelser og infrastrukturen som sådan. En anden vigtig betragtning er bevaringsværdigheden, både teknisk og kulturarvsmæssigt. Det kan være vanskeligt at definere, hvornår en gårdejendom eller en bygning er bevaringsværdig. Et kriterium er ikke nødvendigvis bygningernes alder og oprindelse, men lige så meget deres evne til at fortælle historien om mennesker, begivenheder og epoker, der var engang. Gården Hvoruptorp kan fortælle historien om et helt lille samfund med mange funktioner og ansatte i den travle tid af året. Klarupgaard En velegnet placering har også Klarupgaard, hvor ideen er at indrette 27 boliger for forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder i Aalborg. Gården ligger kun fire km fra Aalborg Universitet. Klarupgaard-projektet nåede ikke med blandt de fem vinderprojekter, men er med blandt de 19 forslag, der blev udvalgt til videreudvikling i projektets anden fase og som har været vist på en udstilling på Dansk Arkitektur Center i København. I den kommende tid vil Landscentret, Byggeri og Teknik og den nye afdeling for landdistriktsudvikling tage rundt til en række landbrugscentre for at præsentere ideerne til genanvendelse af tomme gårdbygninger for interesserede landmænd. Agro Arkitektur Prisen Forslag til boliger på Klarupgård ved Aalborg i forbindelse med RealDanias konkurrence»bevaringsværdige gårdejendomme nye anvendelsesformer«. I denne sektion af Landbrugs- Avisen kan du læse om de to byggerier, der modtager årets Agro Arkitektur Pris Vrejlev Kloster og Kaas Hovedgaard. Agro Arkitektur Prisen blev indstiftet i 1994 til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landbruget som helhed er en mægtig bygherre, og de enkelte byggeprojekter sætter som regel deres tydelige og afgørende præg i det danske landskab. Interessen for gårdenes udseende og deres placering i landskabet er stigende i disse år. For at støtte denne interesse og opmuntre landmændene til en bedre arkitektur til glæde for omverdenen tog Landscentret, Byggeri og Teknik i 1994 initiativ til Agro Arkitektur Prisen. Prisen er på kr. og uddeles til landmænd eller bygherrer, som de seneste år har gjort noget særligt for at forskønne deres gårde. Der kan være tale om nybyggeri, restaurering, renovering eller tilhørende beplantning omkring avls- og driftsbygninger samt beboelse. Ved bedømmelsen er der lagt vægt på såvel helhedsindtrykket af det samlede gårdanlæg som enkeltbygninger med gode bygningsdetaljer Bedømmelse De indstillede byggerier er vurderet af en komite bestående af: Lektor, arkitekt m.a.a. Per Kruse, Århus, lektor, landskabsarkitekt m.a.a., m.d.l., Preben Skaarup, Århus og cand. scient. Sigurd Christensen, Han Herred Naturcenter, Fjerritslev. Konsulent Lili Hedemand og landskonsulent Kræn Ole Birkkjær, Landscentret, Byggeri og Teknik, varetager sekretariatsfunktionen. Prisen er i år uddelt med økonomisk støtte fra: A/S L. Hammerich & Co (Troldtekt træbeton) Alm. Brand Codan Forsikring Dansk Eternit A/S DLR Kredit A/S ivarsson & Co. a/s Lindab Profil A/S Nykredit A/S Opticolor Holbæk Byggemateriale Compagni a/s Realkredit Danmark Topdanmark Forsikring A/S Tryg Forsikring

4 4 Agro ArkitekturPris 05 LandbrugsAvisen 18. MARTS 2005 Første Vinderprojekt Bestyrer Klaus Østergaard forklarer udformningen af stalden for et af bedømmelseskomiteens medlemmer, Sigurd Christensen. Kaas Hovedgård Respekt for landskab og historie Af Ole W. Rasmussen Da der blev gravet ud til den nye kvægstald på Kaas Hovedgård fandt man rester af et hus fra ældre bronzealder og så skulle det selvfølgelig først graves ud. Det foregik i et spændende samarbejde med Skive Museum, fortæller gårdens bestyrer, Klaus Østergaard. Bronzealderfundet er langt fra det eneste historiske vidnesbyrd på herregården ved Lihme i det vestlige Salling helt ud til Limfjorden. Der er masser af historie at fortælle, og både den og det smukke og særprægede landskab omkring gården har haft indflydelse på udformningen og placeringen af kvægstalden, der nu er belønnet med Agro Arkitektur Prisen Rustikt udseende» Vi var rundt og besøge en række stalde for at se, hvordan man udformer og indretter åbne stalde, og vi havde en ide om en stakhjelmsagtig bygning, som kendes netop fra gamle godser. Gerne beklædt med træ for at få et rustikt udseende, der passer til omgivelserne med skov og lyng«, fortæller Klaus Østergaard. En visualisering af stalden, som Bygnings- og Maskinkontoret i Viborg lavede, gjorde det klart, at den nye bygning skulle sænkes, så den ikke blev så dominerende i landskabet. Det er gjort ved at flytte jord frem for blot at grave ud.»den gamle avlsgård lå også og»krøb«i landskabet, og den effekt ville vi gerne bevare,«siger Klaus Østergaard. Produktionsmæssigt trækkes der også tråde tilbage i tiden. Den nye stald er indrettet til en besætning på 53 Hereford-køer og 100 styk opdræt plus 30 får.»gården er en gammel studegård, hvor man indkøbte stude, som man fedede op og solgte til Tyskland. Så på en måde er det den produktion, vi har genoptaget,«siger Klaus Østergaard. Herregårds-slagtere Kaas Hovedgård er første gang nævnt i 1278 og hovedbygningen kan dateres tilbage til En tidligere hovedbygning blev nedbrændt af Skipper Klement og hans folk i Omkring århundredskiftet kom gården i kløerne på herregårdsslagtere og jordtilligendet forsvandt. Det er dog siden lykkedes at købe 30 hektar tilbage, og det er det egentlige landbrugsareal i dag. Ganske vist er der 470 hektar i alt, men heraf er 110 hektar fredet egeskov, 220 hektar er hede, og hertil kommer Kås Sø på 55 hektar. Resten er dels salte, dels ferske enge ned til Limfjorden. Hele ejendommen blev fredet i Gården ejes af Færch Holding A/S et familieaktieselskab, der blandt andet står bag Færch Plast i Holstebro og gården anvendes til repræsentative formål, møder, kurser med videre og som fritidsbolig. Ny placering Den nye stald erstatter en gammel ladebygning fra 1760, som ikke kunne bevares længere og som er revet ned. Men det er ikke sket uden store diskussioner, og en tilladelse fra Kulturmiljørådet i Viborg Amt var også nødvendig. Med en række avisudklip kan Klaus Østergaard dokumentere, at lokalbefolkningen også havde en mening om ændringerne på Kaas Hovedgaard. Blandt andet fordi vejen, som før gik mellem driftsbygningerne og hovedbygningen, nu er lagt om på den anden side af den nye stald. Det har så medført, at den nye stald ikke ligger lige ud for hovedbygningen som den gamle, men er flyttet væk fra synsfeltet.»det er af hensyn til udsigten fra hovedbygningen, men giver samtidig også et godt indkig til gården fra den offentlige vej,«siger Klaus Østergaard. Stalden er malet sort for at gøre den mindre iøjnefaldende i landskabet, og det er gjort med en svensk falu-maling af linolie og kobber, som giver en mat overflade, og som er både arbejds- og miljøvenlig kr. ekstra For at få lethed i bygningen er der i gavlene lavet søjler af vinduer fra sokkel til kip.»det første projekt var med en taghældning på 20 grader, men blev ændret til 25 grader af hensyn til søjlerne. Det passer også bedre til de øvrige bygninger, der har meget stejle taghældninger,«siger Klaus Østergaard. Vinduerne er sammen med tagrenderne af stål og stålspærene af grå fir med til at give lethed og kontrast til det mørke træ. Til taget var planen oprindeligt tagpap, men for at undgå kondens er der i stedet valgt en lidt dyrere løsning i form af besandede stålplader med antikondensbelægning. Den besandede overflade er også med til at give et rustikt udseende. Bræddebeklædningen af facaderne er også en dyrere løsning end stålplader, og alt i alt anslår Klaus Østergaard, at der er brugt kr. på at kæle for bygningen. I alt har den kostet 2,5 mio. kr. inklusiv nedrivning af laden og en gammel kostald og en svinestald. - Men skulle den bygges igen, er der heller ikke noget, jeg ville lave anderledes, siger han

5 5 18. MARTS 2005 LandbrugsAvisen Facaderne er malet med svensk sort falu-maling. Facaderne på kvægstalden er beklædt med træ. Stalden er indrettet til en besætning på 53 Hereford-køer plus opdræt. Begge gavle er forsynet med et glasparti i hele bygningens højde, og det er med til at give et varieret dagslys inde i stalden.

6 6 Agro ArkitekturPris 05 LandbrugsAvisen 18. MARTS 2005 Efter at de gamle lade- og staldlænger er fjernet, ar vejen ført syd om den nye staldbygning. Bedømmelseskomiteen: Bygning i balance med landskabet Til Kås Hovedgård hører og drives 30 hektar ager og 440 hektar fredede arealer, som strækker sig helt ud på Kås Hoved. De fredede arealer indeholder enge, strandenge, hede og skove. Til området hører også Kås Sø på cirka 55 hektar. Bygningsanlægget ejes i dag af Færch Holding, og hovedbygningen bliver blandt andet brugt som kursusejendom og repræsentation for Færch Koncernen. Den nye staldbygning giver plads til 50 moderdyr af Hereford racen, foder- og serviceafdeling mv. Endvidere er der 50 moderfår, som huses i mindre lokaliteter rundt om i de fredede arealer. Moderdyrene og deres afkom er et vigtigt aktiv i forhold til den nødvendige landskabspleje i det meget specielle og unikke terræn ud mod Limfjorden. Med den nye staldbygning og dens placering er der skabt en helt ny anlægsorden på Kås Hovedgård. Over for hovedbygningen fra 1635 har der ligget en»agerrumslade«med et par mindre sidebygninger. Tidligere gik vejen ned til Limfjorden imellem hovedbygningen og avls- og driftsbygningerne. Renovering Hovedbygning og park har gennemgået en gennemgribende renovering, hvorunder de gamle voldgrave er blevet oprenset, reetableret og et nyt vejanlæg er under opbygning. Til erstatning for de nu nedrevne bygninger er der opført en ny kvm staldbygning. Bygningen er placeret i østvestlig retning på langs af landskabets højdekurver og øst for den planlagte aksiale ankomst til hovedgården fra den nye vejføring i syd. Det giver en hensigtsmæssig adskillelse af arbejdstrafik og ankomst til selve hovedbygningen med en visuel opdeling i anlæggets offentlige og private rum. Denne opdeling ville kunne forstærkes af en hensigtsmæssig beplantning. Bygningen er opført som en træbeklædt stålkonstruktion med tagbeklædning af sorte stålplader. Interiøret er indrettet med tre dybstrøelsesarealer og ædeplads mod den åbne nordside og med et foldsystem umiddelbart uden for bygningen mod syd. I vestgavlen er indrettet værksted og depotrum. I langsiden mod syd er træbeklædningen opsat med afstand for naturlig ventilation, og det er fra denne facade, at dyrene har adgang til de åbne markarealer. I begge gavle er indplaceret et glasparti i bygningens fulde højde, ligesom der er lysindtag i næsten hele bygningens længde. Velplaceret Staldbygningen er velplaceret i den landskabelige sammenhæng og fremstår overordentlig enkel og velproportioneret i sin udformning med en overbevisende afklaret og djærv detaljering. Lysindtagene i tag og gavle samt det lettere diffuse lys i langsiden mod syd giver sammen med åbningen i nordfacaden et varierende dagslys i staldarealet. En behagelig og let arbejdsatmosfære - et godt sted at være. Betragtes bygningen fra distancen, fremtræder den sluttet og afklaret i balance med landskabet. Betragtes den indefra, er oplevelsen en let rumlighed med åbenhed mod landskabet. Oplevelser af stor kvalitet, som vil veksle med årstidernes og lysets skiften. I dag, hvor de gamle lade- og staldlænger er fjernet, er vejen på fornem vis ført syd om den nye staldbygning. Her løber vejen som tidligere nævnt i samme kotehøjde, indtil den dykker ned mod de fredede hede- og engarealer. Hermed respekterer den nye vejføring kulturmiljøet rundt om hovedbygningen samt de højere beliggende gravhøje syd for vejen og ud mod det store terrænspring ned til Limfjorden. BYGHERRE Færch Holding A/S Lille Østergade 8A 7500 Holstebro Kås Hovedgård Kåsvej 44, Lihme 7860 Spøttrup RÅDGIVER Bygningskonsulent Helge Kromann Byggeri & Teknik I/S Asmildklostervej Viborg LEVERANDØRER Jord-, støbe- og murerarbejde: Tømrer: El VVS Inventar Tagplader Ventilation Stålspær Maling Niels Chresten Ransborg, Vinderup Ramsdahl Tømrer & Snedkerfirma, Spøttrup Nørre Lem Elforretning Brians VVS, Spøttrup Jyden Bur Lafarge Teknik, Aalborg Turbovent Kaas Stålkonstruktion, Pandrup Roslev Trælasthandel

7 7 18. MARTS 2005 LandbrugsAvisen Et smukkere landbrugsbyggeri er også et smukkere Danmark Per Kruse, Preben Skaarup o Sigurd Christensen - tilsamme bedømmelseskomiteen ba Agro Arkitektur Prisen. Af Ole W. Rasmussen Smagsdommer falder selvfølgelig lige for, når tre arkitekter én gang om året drager rundt i landet for at besigtige udvalgte landbrug og afgøre, hvad der er godt landbrugsbyggeri. Det er såmænd dem selv, der nævner ordet. Men lektor, arkitekt Per Kruse, Århus, lektor, landskabsarkitekt Preben Skaarup, Århus og cand. scient. Sigurd Christensen, Han Herred Naturcenter tilsammen bedømmelseskomiteen bag Agro Arkitektur Prisen - ser et bredere formål med»smagsdommeriet«end blot at belønne heldige eller dygtige bygherrer.»vi vil gerne have et smukkere landbrugsbyggeri, fordi vi skal gøre Danmark smukkere,«lyder det. For landskabet i Danmark er frem for alt kulturlandskabet, som det fremtræder med marker, gårde, herregårde og husmandsbrug. Der er ikke så meget andet, og hvordan det skal se ud, bestemmes af få procent af befolkningen.»men kan det være rigtigt, at tre-fire procent af befolkningen skal dominere hele landskabet. Om få år vil det være sådan, at alt byggeri i landzone er besluttet af to procent af befolkningen. Vi har jo stort set kun kulturlandskabet i Danmark og procent af befolkningen har ikke ret stor indflydelse på det. Men det er jo vores alles land,«siger Sigurd Christensen som svar på, hvorfor andre skal beskæftige sig med, hvordan landruget bygger og indretter sig.»i princippet kunne en husdyrproduktion ligge i industrizone. Men så længe de ligger decentralt, må landmændene også acceptere omgivelsernes interesse for, hvordan det ser ud,«tilføjer han.»vi har et ansvar for, hvad vi leverer videre til eftertiden, et ansvar for kulturarven,«mener Per Kruse. Men landmændene er heller ikke historieløse, understreger de.»landmænd er generelt meget bevidste om kulturarven. De har en kærlighed til den firlængede gård, er optaget af slægten på gården og har et ønske om at agere i forhold til kulturlandskabet. Men i måden, de gør det på, tror de måske nogle gange for meget på, at de kan selv. Den firlængede gård, de holder af, har netop været planlagt i respekt for helheden,«siger Preben Skaarup. Gårdens beplantning Det er netop denne helhedstænkning og planlægning, der prægede tidligere tiders landbrugsbyggeri, blandt andet udstykningen af husmandsbrug, de tre arkitekturbedømmere har savnet i moderne landbrugsbyggeri og som de forsøger at slå til lyd for. Udstykningerne af husmandsbrugene var netop udtryk for en omfattende og detaljeret planlægning også af gårdens beplantning helt ned til, hvilke æble- og pæresorter, der skulle plantes i frugthaven. Det kan man se af, at de samme sorter går igen i gamle husmandshaver.»men med industrialiseringen af landbruget er der sket et tab af den tradition. I takt med industrialiseringen af byggeriet har arkitekterne sluppet det. I 1960 erne og 1970 erne forsvandt arkitekterne også fra parcelhusbyggeriet, og det kan ses på resultaterne,«mener Preben Skaarup.»Det hænger også sammen med rækkefølgen, når man planlægger et byggeri. Man går i gang med at se på det produktionstekniske, indhenter derefter økonomisk og teknisk rådgivning og så i bedste fald kommer en arkitekt med i tredje omgang og måske til sidst tager man sig af beplantningen,«siger Sigurd Christensen. Store dimensioner»knopskydningen, der præger så mange landbrug, er set med vore øjne udtryk for, at der ikke er gjort nok for at tænke helhed i planlægningen. Men når man ser, hvordan landbrugene bliver stadig færre og stadig større, bliver det så meget mere nødvendigt at lave helhedsplaner, for bygningerne er oppe i dimensioner, der svarer til de gamle herregårdsanlæg. Landbruget har dog på det punkt været hæmmet af en lovgivning, der pålagde at nye driftsbygninger ikke måtte lægges længere væk end 25 m fra gården. Men den oprindelige firlængede gård bliver jo en myg sammen med de nye bygninger på måske 40 x 70 m,«siger Per Kruse.»Bygningerne, for eksempel kostaldene, er stort set blevet dobbelt så store siden vi begyndte at uddele Agro Arkitektur prisen. Men de er ikke blevet dobbelt på pæne,«siger Sigurd Christensen.»De store kostalde er ofte designet af hensyn til flowet i stalden«, siger Per Kruse.»Ja, og betragter man standardkostalden ser man mange med for eksempel tre rækker sengebåse i den ene side og to i den anden og en fodergang i mellem. Men hele bygningen bliver skæv, og det ser ikke godt ud,«siger Sigurd Christensen. Hensyn til landskabet»med Agro Arkitektur prisen forsøger vi at pege på gode eksempler på smukke og funktionelle bygninger. Men vi kan jo kun pege på det, der er bygget, og vi mangler måske at se nogle rigtigt gode eksempler som samtidig også viser nye veje. For eksempel hvordan man bygger i bestemte typer landskaber,«siger Preben Skaarup. Netop sammenhængen mellem landbrugets bygninger og det landskab, de ligger i, er så afgørende, understreger de tre arkitektur-bedømmere. Per Kruse mener således, at det kunne være emnet for at forskningsprojekt at undersøge, hvad et landskab tåler af store byggerier og henviser til, at der så ofte efterlyses samspil mellem forskning og erhverv.»ser man kun på bygningen og ikke den sammenhæng, den fungerer i, bliver det en form for ikon-arkitektur. Man må respektere det landskab, den ligger i.det handler om at aflæse det danske landskab. Er det marks, hede eller et morænelandskab, man skal bygge i. Jeg mener, der skal bygges forskelligt i et fladt og et bakket landskab og i marsklandet kunne det for eksempel være rigtigt at bygge med en højere tagrejsning og lavere vægge. Man kan håbe, at de nye udflyttergårde, der opstår når driftsbygningerne flyttes ud, bliver smukke helheder og man kunne ønske at myndighedernes tilladelse til byggeriet også afhang af arkitekturen,«mener Preben Skaarup. Som eksempel på en udflytning, der ikke er blevet en smuk helhed, nævner han et anlæg, der er samlet ved en vejbro, så man kigger lige ned på bygninger og gylletank.»tanken har sikkert været, at her kan det ikke genere så meget, når der er tekniske anlæg i forvejen. Men der kommer aldrig noget godt ud af at være i forsvarsposition fra starten,«siger han. Sigurd Christensen:»Her kan man sammenligne med de gamle herregårde. Da de blev opført, udså man sig gerne et sted, hvor man kunne dominere landskabet frem for blot at finde et sted, hvor man kan undgå at ødelægge for meget.«ligesom Per Kruse, Preben Skaarup og Sigurd Christensen mener, at landmændene er bevidste om den kulturarv og det kulturlandskab, de administrerer sporer de også, at der er en stigende interesse for god arkitektur på landet gennem de godt ti år, Agro Arkitektur»Generelt er interessen stigende. Landmanden har en vilje til at skabe god arkitektur, men det er svært at komme videre uden rådgivning,«siger»rådgivningen er vigtig og med fokus på agro arkitekturen har vi forsøgt gennem foredrag og kurser at klæde rådgiverne landbrugsbyggeriet i en æstetisk helhed, lyder det fra Per»De fleste landmænd har øje for, at de administrerer noget, der er af værdi for andre end dem selv. I løbet af den tid, jeg har været med i bedømmelsesudvalget synes jeg, at pilen peger opad i forståelsen for og brugsarkitektur. Også selv om der er skuffelser. Men selv om alverdens arkitekter medvirker, er der heller ingen garanti for, at resultatet bliver verdens ottende vidunder,«siger Per Øget interesse Prisen har været uddelt. Sigurd Christensen. på til også at se Skaarup. betydningen af god land- Kruse.

8 8 Agro ArkitekturPris 05 LandbrugsAvisen 18. MARTS 2005 Driftsbygningerne på Vrejlev Kloster har konstant været udvidet og bygget om af hensyn til den aktuelle landbrugsdrift. Staldbygningen bagest var således forsynet med en ekstra trempel af træ for at skabe mere plads på loftet. Andet Vinderprojekt Vrejlev Kloster Enkelt og harmonisk Af Ole W. Rasmussen En gårdsplads med tydelig præg af de omliggende bygningers formering ved knopskydning, en lade, der trængte til renovering, stalde bygget og udvidet i flere tempi og med uens taghældninger, et halvtag over en rampe til udlevering af mælkejunger samt et ønske om at få fjernet den tunge trafik fra gårdpladsen. Tilsammen er det årsagen til, at Kirsten Blichert og Troels Holst gav sig i kast med en omfattende ombygning og renovering af driftsbygningerne på Vrejlev Kloster ved Vrå. Bevare gårdspladsen Formålet har været at få ryddet op, at få erstattet dårlige bygninger og i det hele taget få anlægget til at fremstå så enkelt som muligt, og resultatet er nu belønnet med den en halvdel af årets Agro Arkitektur Pris. Et væsentligt element i renoveringen er en ny, stor lade, der anvendes til foder og halm og som blandecentral til fodring af kreaturer. Vrejlev Kloster har en malkebesætning på 370 køer plus opdræt. Den nye lade, der er muret og har tegltag, erstatter en lade fra 1860 erne, som var forlænget i 1910 og 1911 og ikke frembød noget særlig ensartet skue. Tværtimod var taget prydet af tre forskellige slags tagsten: Cementsten, vingetegl og falstagsten, fortæller Troels Holst. Den gamle lade kunne selvfølgelig blot være fjernet og en ny opført et andet sted i en enklere konstruktion og af billigere materialer. Malkekøerne går således i en moderne stald fra 1997, der ikke er en del af det egentlige gårdanlæg, men ligger bagved.»men vi ville gerne bevare gårdsplads-miljøet. Havde vi blot revet den gamle lade ned ville vi ikke have fået det lukkede rum omkring gårdspladsen, og at det var rigtigt at bevare det, fik vi bekræftet i den periode, bygningen ikke var der,«siger Kirsten Blichert. Ekstra trempel Stalden ved siden af laden er ikke ny, men renoveret, for også den var ændret gennem årene. Den er fra 1908 og er engang i 1930 erne forsynet med en ekstra trempel af træ oven på den murede uden tvivl for at skabe mere plads på loftet til halm. Trætrempelen er nu fjernet og bygningen forsynet med saksespær, nyt tag og en taghældning på 40 grader.»tømreren og jeg var egentlig blevet enige om en hældning på 45 grader, men det ville myndighederne ikke tillade,«siger Troels Holst. Det nye tag blev lavet som kassetter, der så kunne løftes på plads med en kran.»på den måde kunne vi dække hele bygningen med kvm tag i løbet af en formiddag,«siger Troels Holst. Stalden fungerede som kostald frem til den nye blev bygget i Nu huser den ungdyrene om vinteren. Om sommeren går de i Vildmosen. Det er ikke kun bygningerne omkring gårdspladsen, der er ændret eller fornyet. Selve den store gårdplads er også lagt om og forsynet med brolægning. Et meget tidskrævende arbejde, der endda knap er helt færdig. Men det største problem har været at finde tilstrækkelig med egnede brosten, konstaterer Troels Holst. Tidligere nonnekloster Både den renoverede lade og ikke mindst den nye lade fremtræder meget enkelt med ensartede tagflader og hvide, kalkede facader i harmoni med klostrets oprindelige bygninger. Og det er helt bevidst.»fordi hovedbygningen er så monumental har vi ønsket, at de øvrige bygninger er så enkle, som muligt, siger Troels Holst. Vrejlev Kloster var frem til Reformationen nonnekloster for samme orden som det nærliggende munkekloster, Børglum Kloster. Et søster-kloster så at sige. Troels Holsts far købte det i 1937 af Frederik den Syvendes Stiftelse - nu Grevinde Danner Stiftelsen-, og Troels Holst overtog gennem et generationsskifte i Der er 225 hektar jord, hvor der blandt andet produceres tdr. kartofler til kartoffelmel. Hertil kommer yderligere tre ejendomme med 200 hektar plus 100 hektar, der forpagtes

Agro Arkitektur Prisen

Agro Arkitektur Prisen Agro Arkitektur Prisen 2005 Agro Arkitektur Prisen 2 Formål I 1994 indstiftedes»agro Arkitektur Prisen«til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscentret, Byggeri og Teknik tog initiativet

Læs mere

HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE

HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE ARKITEKTGRUPPEN LANDSCENTRET HELHEDSRÅDGIVNING VAKTE LYKKE En stormskadet bygning gav ungt par hovedbrud over, hvad de skulle gøre ved den, og hvad valget ville betyde for helhedsindtrykket af gården Artikel

Læs mere

AGRO ARKITEKTUR PRISEN

AGRO ARKITEKTUR PRISEN ... AGRO ARKITEKTUR PRISEN... 2 Formål I 1994 indstiftedes Agro Arkitektur Prisen til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landskontoret for Bygninger og Maskiner tog initiativet og

Læs mere

AGRO ARKITEKTUR PRISEN

AGRO ARKITEKTUR PRISEN 2 AGRO ARKITEKTUR PRISEN FORMÅL I 1994 indstiftedes Agro Arkitektur Prisen til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landskontoret for Bygninger og Maskiner tog initiativet og varetager

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning

Notat. Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Notat Tåstebjerggyden 23, 5600 Faaborg: Vurdering af landskabelig påvirkning Udarbejdet af: Jacob Sterup Dato: 26-04-2010 Sagsid.: 09.17.18-P19-7-08 Version nr.: 1 Ansøgning om miljøgodkendelse, Tåstebjerggyden

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Sanering af landbrugsbygninger

Sanering af landbrugsbygninger Notat Sanering af landbrugsbygninger Partner- og rådgivergruppe Videncentret for Landbrug Arkitektur og Planlægning Ansvarlig KOB + KTK Oprettet 02-08-2014 Projekt: 3653_Landbruget i planlægningen Side

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009

Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009 Arkitektur i det åbne land Arkitekturens dag - Horsens Rådhus, d. 29. sept. 2009 Arkitekt Julie Trier Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune.

Afgørelse i sagen om nedrivning af Kvægtorvet i Aalborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 14. august 2003 J.nr.: 03-33/800-0102 INV Afgørelse i sagen

Læs mere

Landbrugets Sikkerhedspris 2004

Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Pjecen2004.p65 1 Landbrugets Sikkerhedspris 2004 Idé og formål Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik har taget initiativ til uddeling af en pris til

Læs mere

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010.

Ekskursion - Dalum Landbrugsskole. Den 28. sept. 2010. Ekskursion - Dalum Landbrugsskole Den 28. sept. 2010. Tidsplan: kl. 9.30 10.30 Asmildkloster landbrugsskole, Viborg. Oplæg af Kræn Ole Birkkjær og Julie Trier, Plan & Miljø. Videncentret for Landbrug.

Læs mere

Hovedargumenter fra ansøger:

Hovedargumenter fra ansøger: Hovedargumenter fra ansøger: 1) Projektet vil (i tråd med Overfredningsnævnets kendelse af 20/8 1973) forskønne området, fordi det nye byggeri er bedre tilpasset den omgivende natur (arkitektur, materialevalg,

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

AGRO ARKITEKTUR PRISEN

AGRO ARKITEKTUR PRISEN ... AGRO ARKITEKTUR PRISEN... 2 Formål I 1994 indstiftedes Agro Arkitektur Prisen til anerkendelse af god arkitektur i dansk landbrugsbyggeri. Landscenteret, Byggeri og Teknik tog initiativet og varetager

Læs mere

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51.

Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af avlsbygninger på Oregård beliggende Statenevej 51. Til: Vordingborg Kommune Plan og Bygsekretariatet Østergårdsstræde 1A 4772 Langebæk. Ved. Nedrivning af avlsbygninger på Oregård Statenevej 51;. Rosenfeldt Gods har fremsendt et ønske om nedrivning af

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

Værdibaseret tilgang. 02 (om os) Dialog skaber værdi 02 (om os) Værdibaseret tilgang Når du skal vælge en arkitekt til dit projekt, er tilliden afgørende. Fagligheden skal være i orden, kreativiteten skal blomstre, og det færdige resultat

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010. Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø

Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010. Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø Arkitektur i det åbne land Dalum Landbrugsskole Ekskursion 28 okt. 2010 Oplæg af Julie Trier arkitekt maa. Plan & Miljø Landskabelige hensyn Eksempel på et barmarksanlæg velplaceret og indpasset i det

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke

CLAIR OBSCUR. En leg med vinterlys og sommermørke CLAIR OBSCUR En leg med vinterlys og sommermørke Pavillonen tager afsæt i tidens gang, årets cyklus og materialernes rejse. Sollyset og det levende billede af haven lukkes ind om dagen. Træet måler sæsonskift

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens

ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens ARCO HUSE Carolinelundsvej 5 8700 Horsens Plan og Byg Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sidse Marie Malling Dir: 79755698 Mob: e-mail: Sidse.Malling @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-138-14 15.9.2014

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015

Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Gentofte Rideklub Nyt ridehus og stalde 18.08.2015 Sigtet og målsætning Sigtet med vores projekt er at skabe gode rammer for Gentofte Rideskoles brugere, medarbejdere og heste. Placeringen midt i et villakvarter

Læs mere

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen

Steder at stoppe op. 78 Herberger langs Hærvejen Herberger langs Hærvejen Steder at stoppe op Stilen er simpel på herberget Nørrelide i Jelling. Væggene står rå og nøgne, uden isolering eller pynt, og rummets 24 senge er simple køjesenge. Men man skal

Læs mere

Staldanlæg til svin. Fremtidens Landbrugsbyggeri. Palle Joest Andersen, Hjørring

Staldanlæg til svin. Fremtidens Landbrugsbyggeri. Palle Joest Andersen, Hjørring Fremtidens Landbrugsbyggeri Palle Joest Andersen, Hjørring Staldanlæg til svin Opfølgning på og løbende information om byggeriet og ibrugtagningen af det første projekt i forbindelse med Realdanias Idékonkurrence

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune.

Afgørelse. i sagen om indretning af lager, kontor og/eller feriebolig i maskinhus på en landbrugsejendom ved Resendal i Silkeborg Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 31. marts 2003 J.nr.: 03-121/700-0004 BEJ Afgørelse i sagen om indretning

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Indsigelser og bemærkninger

Indsigelser og bemærkninger 1 Helge Sølgaard Henriksholm Allé 20 2950 Vedbæk Vedbæk Grundejerforening støtter indsigelsen ved formand Hans Jeremiassen Indsigelsen er primært rettet mod den østlige tæt- lav bebyggelse bestående af

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune

Afgørelse i sagen om opførelse af et helårshus og en carport på en ejendom ved Vrold, Skanderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 25. august 2004 J.nr.: 03-31/700-0111 03-132/700-0035 KPA Afgørelse

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.

det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe. det tegner godt ArkiTegnRibe ApS v/ Arkitekt maa Niels Pinborg Saltgade 18, 1 6760 Ribe Tlf.: 7542 2122 arkitekt@arkitegnribe.dk www.arkitegnribe.dk Side 2 Velkommen Velkommen til ArkiTegnRibe, hvor arkitekt

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5.

Der meddeles samtidigt dispensation fra skovbyggelinjen jf. naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, nr. 5. ARKITEKTFIRMAET MERETE LIND MIKKELSEN ApS Store Kongensgade 75B. 5.tv 1264 København K 18-12-2014 Sags id.: 14/630 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Landzonetilladelse til opførelse af atelier Du har på

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Stephen Willacy, Stadsarkitekt:

Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Stephen Willacy, Stadsarkitekt: Aarhus står over for en ganske overvældende udvikling, hvor byens fysiske rammer udvides, og bykernen fortættes. Det er helt unikt, og der ligger et stort arbejde i at sikre

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Urban Picnic på taget af Birkegade

Urban Picnic på taget af Birkegade Urban Picnic på taget af Birkegade Byens Netværk 21.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 har fået bygget en ekstra etage og næsten 500 kvadratmeter park oven

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer.

Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved etablering af en ny halmlade på minkfarmen Bjerg beliggende Pallisgårdvej 3, 7600 Struer. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OLE NIELSEN Pallisgårdvej 3 7600 Struer DATO 8-9-2015 JOURNALNUMMER 09.17.24-P19-3-15 RÅDHUSET, PLAN

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG

SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG - en vejledning Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N SOLCELLE- OG SOLFANGERANLÆG Folder om SOLFANGERE

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG? Går du/i med drømmen om at bygge/renovere parcelhus, villa eller sommerhus? ZENI arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen! Vi har kun positive ord at sige om vores

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 )

Placering af bygningerne. Lyseblå = oprindelig bolig. Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Placering af bygningerne Lyseblå = oprindelig bolig Grøn = udvidelse af bolig (2001 173 m 2 ) Gul = gammel stald som nu søges lovliggjort til boligareal (76m 2 ) Lilla = udhus (2001-180 m 2 ) Hvid = garage

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg

Administrationsgrundlag. januar 2013 2012. - opsætning af solfangere og solcelleanlæg januar 2013 2012 - opsætning af solfangere og solcelleanlæg Byggeloven I henhold til bygningsreglementet er der ikke en fast grænse for, hvornår der skal søges om tilladelse til opsætning af solfangere

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere