Sygeplejerskeprofil. Alle kan lære at løse en opgave - men at forstå hvorfor og få øje på sammenhænge og helheder kræver viden

Transkript

1 Sygeplejerskeprofil Alle kan lære at løse en opgave - men at forstå hvorfor og få øje på sammenhænge og helheder kræver viden

2 Indhold 1 Sygeplejerskeprofil for sundheds-/sygeplejersker Formål Fremtiden Sundheds-/sygeplejen i Halsnæs Kommune Vision Værdier Sundhedsplejerske- sygeplejerskeprofil Indhold At udføre sundheds-/sygepleje At lede, planlægge og koordinere sundheds-/sygepleje At formidle sundheds-/sygepleje At udvikle sundheds-/sygepleje Niveauer og kategorier Kompetencer Proces Den nære fremtid Sundhedsfremme og forebyggelse Organisation Kilder Udarbejdet af sundheds- og sygeplejersker i Halsnæs Kommune

3 For at styrke trivsel og sundhed gennem hele livet yder vi en individuel og familieorienteret indsats med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Vi skaber og sikrer et sammenhængende og koordineret forløb med en anerkendende tilgang over for borgere og samarbejdspartnere. Vi investerer i borgerens ressourcer, tager individuelle hensyn, er fagligt kompetente og tager ansvar for sundheds- og sygeplejen. Sundheds-/sygeplejerskerne er enige om, at de har ansvaret for sygeplejen og at de alene kan ændre praksis. Processen med sundheds-/sygeplejerskeprofilen har vist, at sundheds- og sygeplejerskerne er stolte af deres fag og prioriterer et fagligt miljø med udvikling og arbejdsglæde. 1 Sygeplejerskeprofil for sundheds-/sygeplejersker Sygeplejerskeprofilen er skrevet med input fra alle sundheds-/sygeplejersker i Halsnæs Kommune og med udgangspunkt i Halsnæs Kommunes Sundhedspolitik, Sundhedsstyrelsens definitioner på Sundhedsfremme og Forebyggelse, sundhedsaftale II og Sundhedsloven af 16. juni Processen har under hele forløbet været vigtigere end produktet. De enkelte virksomheder har arbejdet inden for eget område, idet et væsentligt formål med temamøder, der har været holdt undervejs, har været at give liv til den lokale proces med afklaring, refleksion og udvikling af eget fag. Sygeplejerskeprofilen henvender sig til borgere, politikere, sundheds-/sygeplejerskere, deres ledere og samarbejdspartnere. En kort udgave af denne profil findes på kommunens hjemmeside. Nogle kommuner arbejder med en sygeplejeprofil, men vi har fastholdt benævnelsen sygeplejerskeprofil, fordi den tager afsæt i sundheds-/sygeplejerskers funktionsområde og proces i modsætning til begrebet sygepleje, som mange faggrupper udfører. 1.1 Formål Formålet med sygeplejerskeprofilen er, at sundheds-/sygeplejersker får drøftet sundheds- og sygepleje, tager ansvar for eget fagområde og opnår klarhed over funktionsområder og opgaver i kommunen. Formålet er endvidere, at sikre fortsat kvalitet og udvikling i sundheds-/sygeplejen. Målet og arbejdet med sygeplejerskeprofilen er blevet til i erkendelse af, at kommunerne ikke kan løse opgaverne som hidtil ved at justere de nuværende rammer og måder at løse opgaver på. En ændring, der begynder med sundheds-/sygeplejerskerne selv, og hvor: Borgeren sættes i centrum og skal udgøre centrum. Borgeren og dennes netværk inddrages i højere grad gives ansvaret for egen situation. Sundheds-/sygeplejersker skal uddanne borgerne, så de kan agere i Sundhedsvæsnet. Sundheds-/sygeplejersker skal medvirke til at optimere IT systemer udadtil, på tværs af sektorerne og indadtil i Halsnæs Kommune. Sygeplejerskeprofilen giver svar på: At tydeliggøre sundheds-/sygepleje Hvilke opgaver sundheds-/sygeplejersker skal prioritere Hvordan sundheds-/sygeplejersken sikrer ansvarlig ledelse og uddelegering af opgaver Hvornår i et borger-/patientforløb der er brug for en sundheds-/sygeplejerskes kompetencer i forhold til andre faggruppers kompetencer Hvilke sundheds-/sygeplejerskeressourcer der skal være til stede i de forskellige virksomheder/afdelinger, herunder de faglige kompetencer og personlige kvalifikationer Hvilken kompetenceudvikling, der er nødvendig, både fagligt, organisatorisk og personligt, for at kunne løse opgaverne. 3

4 Kravet til kommunerne i dag er, at sundheds- og sygeplejefaglige opgaver skal have et sundhedsfremmende og forebyggende aspekt. Sundhedsaftalerne har præciseret kommunernes opgaver og ansvar i samarbejde med andre faggrupper, regionerne og de praktiserende læger. Sundheds-/sygeplejerskerne i kommunerne skal i samarbejde med flere løse mere komplekse og specialiserede opgaver i de kommende år til flere ældre og kronisk syge borgere. I 2009 blev Sundhedspolitikken for Halsnæs Kommune vedtaget. Når sundhedstilbud i kommunen skal tilrettelægges, tages der udgangspunkt i sundhedsprofilen for Halsnæs Kommune, der viser et sundhedsniveau, der ligger under såvel regionens som hele landets. Målet for politikken er, at sundhedstilstanden skal op på niveau med resten af landet. Sundhedsfremme og forebyggelse skal vægtes højt, ligesom lighed i sundhed for borgerne skal vægtes. Ovennævnte stiller således store krav til sundheds-/sygeplejen i Halsnæs Kommune. Det kræver høj faglighed, klar profil for sundheds-/sygeplejersker og prioritering af de sundheds-/sygeplejefaglige opgaver. Samtidig er kravene til dokumentation skærpet som følge af borgernes retssikkerhed, for at beskytte medarbejderne og dermed for at forhindre utilsigtede hændelser og fejl. 1.2 Fremtiden På den baggrund er det nødvendigt at styrke og udvikle sundheds-/sygeplejen i Halsnæs Kommune. De udfordringer vi står over for vil ikke blive drøfter yderligere her, men vi kan pege på: Øget misforhold mellem borgeren med behov for sygepleje og sygeplejerskeressourcer Mere syge borgere, ofte med mange sygdomme Flere ældre og kronisk syge, den største gruppe patienter på sygehusene Øgede sociale forskelle Flere med fremmed kulturel baggrund Øget krav til praksis Ændringer i sundhedsvæsenets organisering. På den baggrund må sygeplejen målrettes og tilpasses ressourcer og behov. Sundheds- /sygeplejerskerne mener, at følgende områder er væsentlige at arbejde med: Støtte borgerens evne til egenomsorg og mestring i hverdagen gennem sundhedspædagogiske tiltag Være til stede på nøgletidspunkter i kriser og sygdomsforløb Arbejde gennem andre Professionel sundheds-, sygepleje og forebyggelse samt støtte udviklingen af sundhedsfremmende og forebyggende omgivelser. 2 Sundheds-/sygeplejen i Halsnæs Kommune Sundheds-/sygeplejersker i Halsnæs Kommune lever op til gældende lovgivning og arbejder ud fra en høj evidensbaseret faglig viden og er forpligtiget til at holde egen faglig viden ved lige samt at være med til at udvikle ny viden. Sundheds-/sygeplejersker i Halsnæs Kommune udføre deres arbejde med ledelsesmæssig opbakning, med respekt for arbejdsmiljøet og ud fra Halsnæs Kommunes vision og værdier: 2.1 Vision Halsnæs Kommune - natur og udvikling I år 2016 er Halsnæs Kommune en: Naturrig kommune, hvor fastholdelse af naturværdierne indtænkes i udviklingen Mangfoldig kommune, hvor variation er en dyd og utraditionelle ideer er en styrke Kreativ og effektiv udviklingskommune i bevægelse Kommune, hvor kvalitetsbevidsthed er med i beslutninger, planer og udvikling 4

5 2.2 Værdier Redelighed Vi er anstændige og kan gøre rede for vore handlinger og valg. Vi har en gensidig respekt og en åben kommunikation mellem kommunens politikere, medarbejdere, borgere og andre samarbejdspartnere. Vi ved hvad vi kan forvente af hinanden. Mulighed Vi har en nysgerrig og positiv tilgang til opgaverne. Vi er på forkant og engagerede i kommunens udvikling. Vi skaber kreative løsninger, betræder gerne nye stier og vægter kvalitet højt. Helhed Vi fremmer tværgående kommunikation, samarbejde og fælles forståelse. Vi søger sammenhængende, balancerede og bæredygtige løsninger. Sundhedsfremme og forebyggelse Halsnæs Kommune vægter sundhedsfremme og forebyggelse højt og har udarbejdet sundhedspolitikken ud fra Sundhedsstyrelsens definition på sundhedsfremme og forebyggelse (2005). Læs om begreberne sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering s Sundhedsplejerske- sygeplejerskeprofil Formålet med den sundheds- og sygeplejefaglige indsats er at fremme sundhed, forebygge sygdom, yde sundheds-, sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere i alle aldre. Sygeplejersker har en mellemlang videregående uddannelse som professionsbachelor, der kvalificerer til forsat uddannelse på master og kandidatniveau. Efter bestået eksamen opnås ret til autorisation efter Lov om sygeplejersker, og sygeplejersken har derefter ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske. Sundhedsplejersker har efter endt sygeplejerskeuddannelse bl.a. arbejdet på en børneafdeling og har derefter en diplomuddannelse til sundhedsplejerske. Sundheds- og sygeplejersker er uddannet til at udføre, lede, planlægge, koordinere, formidle og udvikle sundheds- og sygepleje i tillid til og respekt for det enkelte menneske, som er unikt og som lever i sammenhæng med sine omgivelser. Sundheds- og sygeplejersker er uddannet til at tænke i helheder og er i stand til at koble sundhedsfremme og forebyggelse med sygdomslære, levevilkår og livsstil. Vi har fokus på, at borgere er i centrum, at det vi gør, skal give mening for den enkelte sundheds-/sygeplejerske og for kommunen; endvidere at samarbejde vægtes højt af hensyn til helhed, sammenhængende forløb og den samfundsmæssige udvikling. Sundheds- og sygeplejersker er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Sundheds- og sygeplejersker er ligeledes forpligtet til at holde sig ajour med deres fag og med udviklingen af sundhedssystemet og samfundet generelt. 3.1 Indhold Indholdsmæssigt tager sygeplejerskeprofilen udgangspunkt i sundheds-/sygeplejerskers virksomhedsfelt, der er delt i 4 hovedområder: At udføre sundheds-/sygepleje At lede, planlægge og koordinere sundheds-/sygepleje på fagfeltet At formidle sundheds-/sygepleje til kollegaer, borgere og andre faggrupper At udvikle sundheds/sygepleje inden for eget fagfelt 5

6 Sundheds- og sygeplejerskerne er i gang med at arbejde efter en anden tankegang end tidligere. Før tænkte en professionel, hvad kan jeg hjælpe med eller gøre? Nu tænker en professionel, hvilke tiltag skal der til for at svare på: hvordan og hvornår kan borgeren klare sig selv? Det afklares bl.a. ved at sundheds- og sygeplejersken arbejder efter følgende model: Sundhedssamtaler, for at kortlægge funktionsniveau, ressourcer, netværk mm Sundhedspædagogisk indsats med forebyggende og sundhedsfremmende tiltag Sygeplejehandlinger, kompenserende og lindrende sygepleje, terminale forløb og handlinger, der kan delegeres til andre faggrupper efter opgavens art og uden sygeplejersken giver slip, fordi handlingerne til stadighed skal justeres Det indholdsmæssige i de fire områder er drøftet af sundheds-/sygeplejerskerne og sat op imod borgernes og samfundets forventninger samt den faglige udvikling. 3.2 At udføre sundheds-/sygepleje Ved en sundhedssamtale at vurdere sundhedstilstand og afdække behov for sundheds- og sygepleje i samspil med borger og dennes netværk og hensyn til deres ressourcer. Afdække sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og eventuelle problemer med henblik på at bevare og styrke sundhed. Observere i forhold til borgerens normale udvikling og trivsel ud fra et helhedssyn på den enkelte borger og dennes familie/nærmiljø. Yde sygepleje, pleje og behandling. Foretage forebyggende tiltag ved borgere med lille eller intet netværk. Udføre kompleks sundheds-/sygepleje til ressourcesvage/alvorligt syge borgere, herunder samtaler om krise, sorg og konflikter. Udføre sundheds-/sygepleje i uforudsigelige og ustabile forløb. Udføre specielle tekniske og instrumentelt komplicerede opgaver. Udføre sundheds-/sygepleje hvor borgeren har brug for større indsigt, f.eks. i tværkulturelle miljøer. 3.3 At lede, planlægge og koordinere sundheds-/sygepleje Vurdere sundheds-/sygepleje i samspil med borger ud fra dennes og netværkets ressourcer. Visitere til sundheds-/sygeplejefaglige ydelser herunder at give retning for pleje og sygepleje. Skabe overblik og giver borgere mulighed for at få sammenhæng i hverdagen. Udarbejde handleplaner. Delegere opgaver til andre faggrupper. Prioritere arbejdsopgaverne i forhold til de enkelte borgeres behov og de daglige ressourcer. Planlægge og koordinere den sygeplejefaglige indsats med samarbejdspartnere, områder og virksomheder. Sikre koordinerede og sammenhængende forløb ved område- og/eller sektorovergange. Igangsætte, understøtte, facilitere og udvikle almen og speciel sundheds-/sygepleje hos samarbejdspartnere, f.eks. til andre faggrupper eller som ressourceperson til andre områder eller virksomheder. En og samme person planlægger besøg og lægger fremadrettet plan for den enkelte borger i sundhedsplejen. 3.4 At formidle sundheds-/sygepleje Rådgive, vejlede, undervise og supervisere borgere, pårørende, elever, studerende, nye medarbejdere og øvrige sundhedsfaglige personale og interessegrupper både internt, eksternt og tværsektorielt. Oplyse om og henvise til sundhedsfremmede og forebyggende tilbud i og uden for Halsnæs Kommune. Afstemme mål og forventninger med borger og dennes netværk. Dokumentere og kvalitetssikre sundheds-/sygeplejen i den elektroniske journal, herunder bidrage til den nationale dokumentation. 6

7 Deltage i og påvirke debat og beslutninger ud fra faglige argumenter. Udbrede kendskabet til hvad Halsnæs Kommunes sundheds-/sygeplejersker står for og hvilke opgaver vi løser, bl.a. gennem denne profil og fast klumme i avisen. I formidlingen anvender sundheds-/sygeplejen de mundtlige, skriftlige og IT baserede medier, der er tilgængelige og egnede til emnet og/eller målgruppen: direkte kommunikation mellem såvel fagpersoner som borgere hjemmesider og nyhedsbreve møder, arbejds- og projektgrupper undervisning i grupper og individuelt åbent hus og sygeplejeklinik events og faglige dage alene og sammen med andre organisationer lokalradio, -TV, -avis, faglige sammenslutninger 3.5 At udvikle sundheds-/sygepleje Sundheds- og sygeplejersker arbejder til stadighed med at søge, systematisere og implementere ny viden. Det indebærer udvikling inden for det faglige-, det organisatoriske, det kommunikative og det digitale område. Fagligt: matche de lægelige specialer, især inden for det medicinske område og den ældre patient udvikle standarder og procedurer gennem egne og kliniske retningslinjer beskrivelse af retningsgivende mål hvor udvikling prioriteres tænke rehabilitering i ydelser og opgaver fremme sundhedsfremmende og forbyggende tiltag bl. a. uddannelse af borgere, frivillige og andre deltage i/være projektleder i arbejdsgrupper styrke konsulentfunktionen over for andre faggrupper og samarbejdspartnere i kommunen Organisatorisk: skabe og styrke sammenhængskraft og tale sammen så vi skaber sammenhængende og koordineret forløb for borgere samt nedbryder siloer for medarbejdere og ledere fremme det tværfaglige arbejde i og uden for vores organisation tydelig og faglig ledelse i kommunen tværfaglige akutteam sygeplejeklinik sundhedscenter familiehus Kommunikativt: oplysning/undervisning og information til enkelte og i grupper f.eks. inkontinens og livsstilssygdomme sundheds-/sygeplejersken som konsulenter for at sikre sammenhængende og koordineret forløb arrangere sundhedsdage nem og direkte kontakt til egen læge sundhedsportal fremme tanken om og skabe netværk samt benytte de muligheder der ligger i det IT løsninger der taler sammen. En fælles journal 3.6 Niveauer og kategorier Sundheds-/sygeplejen I Halsnæs Kommune deler vi sundheds- og sygeplejen i tre niveauer. Det er altid sygeplejersken, der har det faglige ansvar for at vurdere opgavens niveau. 7

8 Elementær Dette niveau er karakteriseret ved lette, stabile og overskuelige forløb, hvor få problemstillinger er i spil. Det er opgaver, der er bundet til borgerens daglige livsførelse, hvad enten borgeren er delvis selvhjulpen, svagelig eller sengeliggende. Det drejer sig om elementære opgaver borgeren selv ville have udført. Opgaverne udføres fortrinsvis af social- og sundhedshjælpere. Grundlæggende Dette niveau er karakteriseret ved sammensatte stabile forløb, hvor problemerne er afgrænsede og umiddelbart forudsigelige. Plejeforløbet udvikler sig langsomt og som forventet. Opgaverne udføres fortrinsvis af social- og sundhedsassistenter. Kompleks Dette niveau er karakteriseret ved akutte, ustabile, uafklarede og/eller uforudsigelige forløb, hvor behovet for sygepleje kan ændres hurtigt. Opgaverne er relateret til problemområder, der griber ind i hinanden eller er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation i relation til forebyggelse, pleje og behandling. Det er endvidere opgaver, der er instrumentelt krævende for at løse dem. Løsning af opgaver kræver evne til at identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygeplejeproblemer og således begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Det er situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt sundhedssvigt og sygdom. Opgaverne udføres fortrinsvis af sygeplejersker. Sundhedsplejen I Halsnæs Kommune arbejder vi med kategorier inden for sundhedsplejen, der angiver standarden for indsatsen. Det er altid sundhedsplejersken, der har det faglige ansvar for at vurdere familien. Kategori 1 Dette niveau er karakteriseret ved, at der højst er almindelige hverdagsproblematikker. Børnene trives og udvikler sig normalt. Kategori 2 Dette niveau er karakteriseret ved, at der er midlertidig risiko for udviklingsproblemer. Der kan være tale om trivselsproblemer af forskellig art, som for tidlig fødte børn, problemer med amning eller ernæring, usikkerhed på mestring af forældrerollen, efterfødselsreaktion eller problematikker i parforholdet. Kategori 3 Dette niveau er karakteriseret ved, at være familier med børn med særlige behov. Det kan f.eks. være handicappede børn, familier i krise, flygtninge eller familier der er præget af sygdom, misbrug. manglende empati og/eller socialt udsatte. Kategori 4 Dette niveau er karakteriseret ved samme særlige behov som i kategori 3. Dog varetages hovedparten af opgaverne af andre faggrupper, det kan være fysisk eller psykisk omsorgssvigtede børn, manglende forældreevne, selvdestruktive, selvmordstruede, misbrugere, manglende eller meget svagt netværk og /eller manglende effekt af kompenserende arbejde fra alment socialt arbejde 4 Kompetencer Sundheds-/sygeplejerskernes kompetenceudvikling skal være målrettet og systematisk til gavn for borgerne, kommunen, samarbejdspartnere og den enkelte medarbejder. Kompetenceudviklingen sker med respekt for arbejdsmiljøet og med en ledelsesmæssig opbakning. Udviklingen finder sted inden for følgende områder: 8

9 Det faglige område Et meget stort område er sundhedsfremme, forebyggelse og lægeordinerede behandlinger, der relaterer sig til lisstilssygdomme, f.eks. KOL og diabetes 2. Af andre områder kan nævnes demens, lægemidler, kost-ernæring, krisehåndtering, telemedicin og dokumentation. Der kommer til stadighed nye faglige opgaver sygeplejerskerne skal kunne løse. Ressourcepersonbegrebet er i konstant udvikling, vi drøfter til stadighed hvilke specialer vi skal specialisere os inden for, for at matche de behov borgerne har samt de lægelige specialer og de behandlinger sygehusene tilbyder. Ressourcepersoner er specielt uddannet inden for et bestemt fagligt område eller har en viden om hvor og hvordan opgaver inden for pågældende speciale skal løses. Ressourcepersonerne har ud over konsulentfunktion bl.a. ansvaret for at evidensbaserede kliniske og lokale retningslinjer er ført ajour. Organisatoriske område Den helhed den enkelte sundheds-/sygeplejerske er en del af er essentiel for at kunne løse opgaverne, specielt de opgaver sundhedsaftalen og Halsnæsmodellen 1 inden for sundhedspleje lægger op til. Det kan være, hvilke opgaver de forskellige enheder, egen og andre virksomheder, regionen og praktiserende læger har inden for forløbsprogrammer. Lærings- og sociale område Forudsætning for at være en del af Halsnæs Kommunes sundheds-/sygepleje er, at den enkelte medarbejder har lyst og vilje til samarbejde, dele sin viden med andre og er nysgerrig samt vil være med til at udvikle ny viden. Kommunikative område Kommunikation bredt over for og sammen med borgere, kolleger, samarbejdspartnere. Til området hører tillige dokumentation og IT. 5 Proces En arbejdsgruppe som har planlagt forløbet, kommet med input, skrevet sundheds- /sygeplejerskernes input sammen til denne sygeplejerskeprofil og en pjece til samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen har været sammensat af: En sygeplejerske fra plejecentrene To sygeplejersker fra Hjemmesygeplejen En sundhedsplejerske, som tillige er fællestillidsrepræsentant En leder fra plejecentrene En leder fra Hjemmesygeplejen Udviklingsleder i Hjemmeplejen som tovholder Konsulent til at sikre proces og opsamling undervejs gennem temaerne. Vi lagde ud med en kick-off for alle sundheds-/sygeplejersker og deres ledere for at markere, at processen gik i gang. Derefter har vi holdt fire temamøder a tre til fire timer for hver gruppe: sundhedstjeneste, plejecentre, hjemmesygeplejen, visitation og konsulenter. De fire temaer har været de fire funktionsområder: Udføre sundheds-/sygepleje Lede, planlægge og koordinere sundheds-/sygepleje Formidle sundheds-/sygepleje Udvikle sundheds-/sygepleje. Sammen med pjecen er højdepunkterne fra processen præsenteret for sundheds-/sygeplejersker, samarbejdspartnere, ledere og andre interesseret på en temadag. 1 Vejledning om "bekymringsbørn" til fagfolk, der arbejder med børn og unge, Halsnæs Kommune

10 Processen har under hele forløbet været vigtigere end produktet. Flere grupper har arbejdet videre hjemme, idet et væsentligt formål med temamøderne har været at give liv til den lokale proces og afklaring, refleksion og udvikling af eget fag. 5.1 Den nære fremtid De første udviklingstiltag lige her og nu er at arbejde videre med en lokal sundheds- /sygeplejerskeprofil i alle hjørner af kommunen, hvor der er sundheds-/sygeplejersker ansat. Dernæst kommer de konkrete tiltag som følge af sundhedsaftaler med forløbsprogrammer og uhensigtsmæssige indlæggelser, utilsigtede hændelser samt forebyggelse og sundhedsfremme. Sundheds- og sygeplejerskerne skal tale om og tage stilling til/udvikle: Arbejdet med selv at tilrettelægge sygeplejen er langt fremme Specialer, hvor mange og i hvilken udstrækning Prioritering af opgaver Delegering af opgaver Rollen som konsulent Sygepleje i forhold til private udbydere Akutpladser Kliniske retningslinjer, vores egne og de evidensbaserede On-line omsorg 6 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Forebyggelse: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Primær forebyggelse: forebyggelse, der har til formål at hindre sygdom, psykosociale problemer og ulykker i at opstå. Sekundær forebyggelse: Forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. Tertiær forebyggelse: Forebyggelse, der har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 10

11 7 Organisation Direktion Dagpleje og daginst. Familie og Børn Forebyggelse og Sundhed Job og arbejdsmarked Miljø og teknik Skole og kultur Velfærdsservice Visitation Direktionssekretariat Sundhedstjeneste Sundhedsservice Hjemmesygepleje Plejecentre Diagrammet dækker de virksomheder, hvor ca. 65 sundheds- og sygeplejersker er ansat på plejecentre, i Hjemmeplejen, i Visitationen, som konsulenter og i Sundhedstjenesten. * * * 11

12 Kilder Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse, Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, BEK nr af 21/12/2007 Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse, Sundhedsloven, LBK nr. 95 af 07/02/2008 Ministeriet for Sundheds og Forebyggelse, Vejledning om hjemmesygepleje, VEJ nr. 102 af 11/12/2006 Sundhedsstyrelsen, vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge %20boern%20og%20unge.aspx Barnets reform. Lov nr 628 af 11/06/ Der bliver udarbejdet en håndbog, der indeholder Barnets reform, indtil videre kan vi henvise til pjecen: " Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt. Udgivet af Servicestyrelsen. Sundhedsaftalerne for Region Hovedstaden , Grundaftalen, Tillægsaftalen og Bilag til tillægsaftalen spx Halsnæs Kommunes sundhedspolitik kretariater/sundhedspolitik.aspx Dansk Sygeplejeråd, Hvilke funktioner skal sygeplejerskerne i kommunerne have i fremtiden? en guide til at udarbejde sygeplejerskeprofiler, Dansk Sygeplejeråd, Kom i gang med en sygeplejerskeprofil miniguide, Sygeplejeprofiler fra andre kommuner Q4NQ%3d%3d%26bW9kZQ%3d%3d%3aMzAw Sygeplejeetiske retningslinjer, Vedtaget af Dansk Sygeplejeråds kongres d. 26. maj Den danske kvalitetsmodel Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje SST definition på forebyggelse og sundhed Klinisk Sygepleje, Konference 2011: Hvordan ser sygeplejens fremtid ud? Halsnæsmodellen, en vejledning om "bekymringsbørn" til fagfolk, der arbejder med børn og unge Produceret 2009, Halsnæs Kommune, Produktion: Fjeldal Grafisk. 12