Jf. foreløbige begrebsudvikling. literacy. Afviklet omlagt undervisning (Forår 13, Efterår 13) kompetence er i fokus
|
|
- Bo Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektplan for Læreruddannelsen, UCSJ: Vordingborg, Roskilde og Holbæk Aktiviteter afviklet i Vordingborg er beskrevet med grøn Aktiviteter afviklet i Roskilde er beskrevet med blå Aktiviteter afviklet i Holbæk er beskrevet med sort. Det samme er aktiviteter for den fælles læreruddannelse i efteråret 2015 Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner 334 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt budget, der kan omregnes til lektioner via gns. timesats fx kr. 325) Placering (projektfase (F13, E13, F14, E14), ca. ugenr., hold, antal stud.) Omfang Type af Antal lektioner, fag/modul omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, innovationsworkshop Kort beskrivelse af omlagt undervisning Indhold og form kort, angivelse af fx tværfaglige, tværprof., tværinst. muligheder samt praksisrelatering Kompetenceudvikling i fokus Jf. foreløbige begrebsudvikling technological literacy Foreløbige antagelser Om sammenhængen mellem valg af omlagt undervising, undervisningstilgang og kompetenceudvikling Erfaringsopsamling og videre proces Opsamling på erfaringer fra (de) første afvikling(er). Kort resume med evt. henvisning til uddybende materiale. Angivelse af næste iteration Afviklet omlagt undervisning (Forår 13, Efterår 13) Projektfase Afviklingstidspunkt Holdbetegnelse [=SISbetegnelse] Antal studerende Vedlæg SISudtræk af holdliste som dokumentation Antal lektioner omlagt under- Angiv type af Modul eller visning fag [Fagorienteret/ praksisrelateret/ innovationsworkshop] Kort beskrivelse af form Angiv hvilke primære læringsmål relateret og indhold og angivelse af til fx tværfaglige, tværprof., technological literacy /velfærdsteknologisk tværinst. muligheder samt praksisrelatering kompetence er i fokus Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Angiv overordnet antagelser om sammenhæng løbige erfaringer og hvil- Angiv overordnet de fore- mellem valg af omlagt ken dokumentation der undervisning, undervisningstilgang og kompe- findes. tenceudvikling Angiv hvorvidt og hvornår den omlagte undervisning Hvis der er udarbejdet gentages i en næste itera- programteori for forløbet kan henvises til dentione i stedet 1
2 E13, uge 38 lv-bio 13 6 Fagorienteret og praksisrelateret, projektarbejde i modul 5 med Introduktion af teknologibaserede hjælpemidler til de studerendes faglige og studiesociale aktiviteter. Primært til deres arbejde udgangspunkt i med aktiviteter i studieaktivitetsmodellens kva- teknologianvendelse i studie-aktiviteterdrant 2. Brug af it-baserede værktøjer til øget udbyttet af studiet, fx faglige netværk, debatfora, videnssøgning osv. Udvikling af de studerendes studieaktivitet gennem øvelser og refleksion over værktøjer Der er tale om 1. iteration (2.iteration se: forår lv-bio13) Skriftlig evaluering af modulforløb med specifikt spørgsmål m. vedr. projektforløbet. Primært angivet god sammenhæng mellem tilgang og opnåelse af læringsudbytte. Fokusgruppeinterviews med udvalgte grupper gennemført LV 13 da1 48 studerende lv-hi ny 13 uge studerende 3 Udvikling af blogs som læringsværktøj i danskfaget (fagligt orienteret) Introduktion til bloggen som læringsværktøj særligt med henblik på inklusion og differentiering. 2.5 Fagorienteret Introduktion til og brainstorm om hvordan digital portfolio (blog på blogger) kan bruges i forbindelse med faget historie Øvelser med og refleksion over forskellige itbaserede læringsværktøjer der kan inddrage flere mennesker på flere måder i undervisning. Den digitale portfolio er UCSJ bud på en platform der skal underbygge de studerendes arbejde i studieaktivitetsmodellens kvadrant 2-4 (Jf Læreruddannelsens UCSJs studieordning) Udvikling af lærerfaglige kompetencer og refleksioner. Se programteori: Programteori. gra efterår 13 En nødvendighed at de studerende kan se den gode ide i at bruge denne teknologi. Da det ikke er noget krav for alle studerende på det pågældende hold, men giver god mening på holdet, så er det vigtigt med denne introduktion og brainstorm Forløbet er evalueret sammen med de øvrige forløb på modulet Løbende vil der blive drøftet erfaringer med studerende omkring brugen af den digitale portfolio. 2
3 Se programteori: lv-hi ny 13 lv13-lg studerende Uge 37 2 Fagorienteret Introduktion til og brainstorm om hvordan digital portfolio (blog på blogger) kan bruges i forbindelse med faget Almen Dannelse/KLM Den digitale portfolio er UCSJ bud på en platform der skal underbygge de studerendes arbejde i studieaktivitetsmodellens kvadrant 2-4 (Jf Læreruddannelsens UCSJs studieordning Det er et krav for 1. års studerende at de skal bruge deres digitale portfolio. Men hvis ikke de studerende ser formålet, så udnyttes læringspotentialet ikke. Se programteori: Programteori lv13lg528-2 (digital portfolio) De studerende har rigtig svært ved at forstå hvorfor de skal skrive uden at underviseren er forpligtet på en eller anden type respons. Det er ikke nok at vi fortæller dem, at det er godt og nyttigt at reflekterer over deres læring. Desuden undren over hvorfor de ikke bare kan bruge Fronter, Google Drev, Dropbox som stedet hvor deres arbejde samles. lv13-lg studerende 11/ / Fordelt over flere undervisningsgange Fagorienteret I nutiden betyder teknologi, medier og IT utrolig meget for størstedelen af befolkningen. Det er vævet ind i vores omgang med offentlige myndigheder og har fundet plads i skolerne, hvor det ofte er del af ambitiøse satsningsområder. Er der nogle demokratiske og Velfærdsteknologi i mange afskygninger finder vej studerende til i fremti- I forhold til at ruste de ind i borgerens hverdag fx den at skulle forholde borger.dk. Hvordan har sig til elevers medborgerskabsdannelse, så er denne digitalisering betydning for borgerens mu-(vel)færdsteknologieligheder og risikeres det vigtigt aspekt. Er de et at borgere mister rettigheder eller overser denne dimension og kan studerende bevidste om dem? arbejde hensigtsmæssigt med forskellige vel- Det vil være en fordel at udvikle undervisningsaktiviteter der inddrager de studerendes blogindlæg, så de føler at de nytter noget. Diskussionen føres løbende og altså ikke afslutter 3
4 menneskeretslige dilemmaer forbundet med denne teknologi. Er de befordrende eller hindrende for elevens demokratiske dannelse at der er mere teknologi i klasserummet? For forældresamarbejdet og kollegialt? Kan teknologien være et nyttigt værktøj i forhold til medborgerskabsdannelsen - aktiv, demokratisk,, kulturel eller verdensborger? færdsteknologier, så opnår de teknologisk literacy, der forhåbentligt vil have afsmittende virkning på eleverne i skolen Se programteori: Lv13-lg528-2 (velfærdsteknologi og medborgerskab) Efterår 2013 Uge 47 Fra læreruddannelsen deltog studerende fra årgangsgruppen "lr2013s". 12 lektioner Innovationsworkshop To dages workshop. Tværprofessionel innovationsworkshop, idet fysioterapeut-, pædagog-, lærer-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen var repræsenteret ved studerende. De studerende skulle på tværs af professioner arbejder innovativt med udviklingen af apps, der skulle kunne hjælpe en borger i bestemte situationer. Metodisk blev der arbejdet innovativt ved at de studerende udgjorde bestemte roller (HDBIkommunikationstyper) i processen. Evalueringen af workshoppen var udmærket, og de studerende havde fået meget ud af at arbejde med de forskellige kommunikationstyper og af at arbejde på tværs af professionerne. Nogle professioner var dog overrepræsenteret i forhold til andre, hvilket gav en del ensidige grupper. Det at udvikle noget, fandt de studerende udfordrende og spændende. Det vides ikke, om den omlagte undervisning gentages. 4
5 Afviklet omlagt undervisning (Forår 13, Efterår 13) afviklet i januar og februar 14 Projektfase Afviklingstidspunkt Holdbetegnelse [=SISbetegnelse] Antal studerende Vedlæg SISudtræk af holdliste som dokumentation Antal lektioner omlagt under- Angiv type af Modul eller visning fag [Fagorienteret/ praksisrelateret/ innovationsworkshop] Kort beskrivelse af form Angiv hvilke primære læringsmål relateret og indhold og angivelse af til fx tværfaglige, tværprof., technological literacy /velfærdsteknologisk tværinst. muligheder samt praksisrelatering kompetence er i fokus Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Angiv overordnet antagelser om sammenhæng løbige erfaringer og hvil- Angiv overordnet de fore- mellem valg af omlagt ken dokumentation der undervisning, undervisningstilgang og kompe- findes. tenceudvikling Angiv hvorvidt og hvornår den omlagte undervisning Hvis der er udarbejdet gentages i en næste iteration programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Jan Lr13-lg Fagrelateret. Vi har på læreruddannelsen erfaret at de obligato- Programteori viol Se programteori: riske fag af de studerende KLM-LG kan opfattes meget adskilte. Der har ikke været et systematisk overlap i indhold og de studerende har ikke oplevet en større oplevelse af at fagene kunne bruges sammen. Vi har som undervisere oplevet det som problematisk, da vi fra vores side oplever en gensidig afhængighed. Denne gensidighed har vi ønsket at de studerende også har Underviserne valgte at begge fag i vinteren skulle have et forløb om kultur. Dette muliggjorde et tættere didaktisk samarbejde. I løbet af de tre ugers forløb skulle de studerende efter hver undervisningsgang i et af fagene tage et foto/google et billede som inddrog perspektiver fra sidste gangs undervisning. Fotoet lagde de på en fællesside på facebook. Fotoet blev udgangspunkt for næste undervis- I samme tidsrum som samarbejdsprojektet almen dannelse /KLM og psy kørte, havde de studerende problemer med at bruge deres portfolier, og billedet som opsummering af dagens dilemma blev af flere ubevidst kædet sammen med portfolje kravet og modviljen med denne ktivitet. Begge aktiviteter fandt sted i slutningen af dagens lektioner og kom til at understøtte hinanden på en uheldig måde, idet billedet blev set som en slags kontrol i forbindelse med 5
6 oplevet. Eksempel: I psykologi inddrager vi ikke holdninger og etik. Vi forsøger så kvalificeret som muligt at støtte den studerende i kvalificeret og med teori at kunne identificere problemer og herudfra hvilke løsninger der kan være i spil. Ofte ender man i en situation hvor to løsninger synes lige kvalificerede. Herfra kan psykologifaget ikke tilbyde svaret på hvad man skal gøre. I KLM arbejder man blandt andet med etik og personlige holdninger og værdier kommer mere i spil. Disse elementer kan inddrages i de professionelle valg man træffer. Valget i et psykologisk dilemma kan således træffes ud fra etiske overvejelser men bygger på psykologisk faglighed. Viden om begge giver dermed den studerende en reflekteret faglighed, som vil ruste dem på sigt. ningsgang i et af fagene. Fotoet blev analyseret ud fra det perspektiv som den næste undervisningsgang omhandlede. Håbet var derved at der var klare overlap i forhold til hvad man arbejdede med og således et tværfagligt perspektiv. Foto blev valgt da de studerende skulle arbejde med kompetence til at kunne observere hvordan perspektivet var på spil i deres egen hverdag. Facebook muliggjorde at at de kunne se og kommentere hinandens billeder - enten i undervisningen eller mellem undervisningsgangene. portfolio, med andre ord som en lærerinitieret aktivitet, der egl. have motivation for portfolje som mål. Det var vanskeligt at starte en lektion op i et andet fag med noget, der ikke blev opfattet positivt. De dårlige erfaringer er dog ikke nok til at afvise den oprindelige ide, den skal blot udfoldes anderledes. 6
7 Efterårssemester Afviklet januar 2014 Hold: lr13elg lektioner Fagorienteret og + de studerendes øv- på e-lær hold. praksisrelatere rige gruppearbejde. Almen dannelse/klm. I forløbet arbejdes med følgende af modulets mål: Vidensmål: visningsforløb. tence i mundtlig, virtuel Den studerende har den idéhistoriske og pædagogisk Som kommende lærer at formidling. filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myn- inddragelsen af ny teknologi i kunne tage kritisk stilling til dighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med skolen. forældresamarbejdet i folke- mangfoldighed og inklusion i skolen At kunne anvende screencast At de studerende med brug Dette var første iteration. o- magic som formidlingsredskab i et e-baseret under- kunne opøve deres kompetages brugen af af Screencast-o-matic vil I forårssemestret 2014 gen- programmet Screencast-o-matic, som medie til aflevering af ugeopgave: 2. og 3. iteration se: Februar 2014: lr13 rel og lh13-rel. Forår 2014 april. lr13elg528-1 Færdighedsmål: Foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse. Ligeledes bruges programmet og måden at aflevere resultat af gruppearbejde på, i forårssemestret på et linjefagshold i Kristendomskundskab/religion. - Ud fra litteratur om forskellige typer af forældresamarbejde, herunder en evalueringsrapport om brugen af intranet, sms i forældresamarbejdet, skulle de studerende komme med vurderinger af i hvilken grad brugen af ny teknologi i forældresamarbejdet tilgodeser bestemte forældregrupper og evt. ekskluderer visse udsatte forældre. I stedet for en skriftlig rede- 7
8 gørelse, skulle de studerende i grupper aflevere en power point med speak lavet i programmet Screencast-omatic. Formålet var udover at variere afleveringsformen, at øve e-lær studerende i mundtlig fremstilling, som de kommer ud for i den afsluttende prøve og som ellers fylder meget lidt i e-lær undervisningen. Hold lr13elg502 (31 studerende) Elevens udvikling og læring Hold: Lr14e da541a Multimodale tekster 12 lektioner 15 lektioner Fagorienteret og praksisorienteret med udgangspunkt i casemateriale fra praksisfeltet Fagrelateret. Respons på opgaven fra underviser foregik denne gang også mundtligt via en lydfil. De studerende skal undersøge/studere elevens læring vha. online asynkrone netbaserede opgaver og sammenholde med erfaringer gjort i praksistilknytning At kunne anvende screencast o matic og Vocaroo.com som formidlingsredskab i et e-baseret undervisningsforløb. At kunne forberede, gennemføre og evaluere netbaserede undersøgelser og udvælge relevante faglige internetsider samt forholde sig til læringsteoretiske retninger og potentialer ifm. undervisningen i folkeskolen. De studerende skal spille At kunne gennemføre og et interaktivt computerbaseret læringsspil, hvor seret læringsspil og ud- evaluere et computerba- de blandt andet skulle vælge specifikke læringsmæssige elementer vurdere læringsindhold samt spillets multimodali- samt forholde sig til læ- Netbaserede programmer i et forløb, der er e- læringsbaseret, og giver muligheder for at de studerende selv undersøger teoriernes praksisinddragelse Computerbaseret læringsspil de giver de studerende mulighed for selv at undersøge dets anvendelse i praksis. Det var tydeligt, at de studerende, der fulgte hele forløbet fik afprøvet Screencast-o-matic og Vocaroo programmerne med varierende engagement. Det var interessant, at de fleste udviste kreativitet og ansvarlighed ift. opgavernes endelige udformning. Der er tale om 1.iteration (2. Iteration: se efterår Mundtlighed og mundlig tekst produktion. Lr14da-543-5). De studerende udviste 8
9 tet. ringsspillets læringsstil. stort engagement for computerbaseret spil i undervisningssammenhænge. Efter de lærerstuderende havde vænnet sig til formen, og tilegnet sig færdigheder, kunne de godt se dets potentiale. Der arbejdes i forlængelse af dette i efteråret 2014 Se: Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion lr14da Lr14sm778: Modul: Teknologi, innovation og læring. 6 lektioner Fagrelateret Præsentation af den litterære genre: Sms.novellen Gennemgå eksempler på genren Overvejelser om genren i en undervisningskontekst De studerende skriver en sms-novelle Oplæg fra underviseren med eksempler. De studerende undersøger og diskuterer smsnovellerne De studerende redegør for undervisningspotentialet Deres egen sms- Genren forventes ukendt for de fleste studerende Konkretisering af genredefinitionen Det didaktiske aspekt bliver eksplicit Får genren indunder huden og bliver yderlige bevidste om dens kendetegn og Forventer, at de studerende har meget erfaring med sms er og mobiltelefoner De vil så ledes bruge et meget kendt udtryk på en ny måde i en ny kontekst De studerende erfarer, Der er tale om 1. iterati- (2. iteration: efterår at teknologi her mobil-otelefonens sms-funktion, se: sprog og genre kan bruges på en ny Da1:lr14-da531-5) måde. Programteori: ARA.lr14sm778 Erfaringen vil medføre, overvejelser og ideer til at anvende andre medier/produkter, på nye og andre måder i undervisningsøjemed 9
10 novellen skrives udenfor undervisningen. De aftaler selv indbyrdes, hvem de sender til og med Søskendeopgaver Uge 15 & 16 Hold: lr-14- sm778 Nationen! Uge 6 & 7 Hold: lr-14- sm778 8 Praksisrelateret/fagorienter et 8 lektioner Fagorienteret I denne øvelse skulle de lave en diskussion over deres digitale portfolio. Hold 1 fik som læringsmål at udforme opgaver i praksis som knytter sig til bestemte teoretiske tilgange til læring. De fik arbejdet med hvordan og hvad man skal være opmærksom på når det er De lærerstud. har siden sep haft en digital portfolie (blog). De har kunnet se hinandens blog hvis de udvekslede links. I denne opgave skulle Hold 1 lave opgaver til Hold 2. Opgaverne relaterede sig til fagets indhold. via et virtuelt læringsrum. Temaet var læring. Opgaverne blev formuleret kompetencer i skriftlig Hold 2 fik trænet deres som et opslag på portfolien. Efterfølgende kunne feedback. Hold 2 kommentere og give feedback på opgaven. De fik brugt, anvendt, analyseret og diskuteret de to teorier. Hver person Der havde været læreroplæg om forskellige opfat- dermed arbejde med teo- blev nødt til at skrive og telser af begrebet Kreativitet et individuelt i grupper, men de skulle rien. Dette gjorde de først perspektiv (Guilford) og kommentere individuelt. et socialt perspektiv Øvelsen foregik i faget (Tanggaard). De studerende skulle på deres vigtigt at de havde et ind- Innovation, hvor det var portfolie tage perspektivet blik i teorierne om kreativitet. fra en af teorierne. Ud fra teorien skulle de lave et opslag om hvordan teori- Der er tale om 1. iteration (2. iteration: se efterår Jeg skal være lærer). Denne øvelse har ikke tidligere været muligt, da de ikke har haft portfolie. De har før lavet opgaver til hinanden på holdet, men ikke til folk uden for holdet. Øvelsen er blevet gentaget flere gange. Den er afhængig af at de studerende har styr på deres digitale portfolie. Derudover fortsætter den med at være tidskrævende selvom de tekniske udfordringer er løst. Det kan virke til at de er bedre til at diskutere mundtligt end at formulere det skriftligt. 10
11 Januar 2014: Lr-13-e-Geo-e 19 studerende 7 lektioner Fagorienteret Geografi som e-lær en ville sikre kreativitet i den danske folkeskole. Herefter blev de matchet med en med et andet teoretisk perspektiv. Nu skulle de kommentere hinandens opslag og være meget kritiske. Uge 1: Portfolio Blogger intro Og ibrugtagning. Uge 2: Studerende lægger deres svar af faglige problemstillinger ind i deres portfolio. Underviser læser og giver respons, ligeledes direkte i portfolio At kunne bruge blogger som værktøj/platform for læring i faget geografi på e-lær. Der henvises til bilag JCL1.lr-13e-geo-e Der henvises til bilag: JLC1.lr-13e-geo-e Første spæde erfaringer går på at Blogger, i denne sammenhæng, ikke bidrager konstruktivt til arbejdsproces hverken for studerende eller underviser. Mulighederne i Blogger for dynamisk arbejdsplatform for de studerende og som responsværktøj for underviser når opgaverne er af fagfaglig karakter er p.t. for begrænset. Januar 2014: Lh-13-lg528 Almen dannelse/klm 31 studerende 8 lektioner Fagorienteret Målet er at afdække de og praksisrelateret kan være i at anvende fordele og ulemper, der forskellige elektroniske kommunikationsteknologier i forældresamarbejdet mellem skole og forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Der henvises til bilag: AHI1.lh-13-lg528 Der henvises til bilag: AHI1.lh-13-lg528 Der er tale om 1. iteration (2. iteration: se forår lr-13-vlg Almen dannelse/klm) Det vurderes at studerende fik et øget fokus på og en evne til kritisk at kunne vurdere velfærdsteknologiens betydning i forældresamarbejdet. Der arbejdes dog videre med 11
12 Januar 2014: Lh-13-ma-æ Matematik ældste 16 studerende 4 lektioner Fagorienteret og praksisrelateret De studerende skal arbejde med matematisk kommunikation og matematisk ræsonnement. De færdige produkter offentliggøres på FRONTER og bliver en del af de studerendes blog. De studerende skal kunne bruge en screencaster til at kommunikere deres matematiske ræsonnementer. De studerende skal desuden kunne tilrettelægge undervisningsforløb, hvor elever på ældste trin i grundskolen bruger samme redskab, med det formål, at elevernes kompetence i forhold til matematisk ræsonnement og matematisk kommunikation udvikles og styrkes. De studerende skal kunne forholde sig kritisk til brugen af den type værktøjer - se potentiale og risici. Brugen af it-værktøjer til matematisk kommunikation vil kunne udvikle de studerendes egne matematiske kompetencer i forhold til problemløsning, modellering, ræsonnement og kommunikation. Der henvises til bilag: NJH1.lh-13-ma-æ at udvikle materialet, så dette perspektiv styrkes yderligere. Der er tale om 1. iteration (2. iteration: se forår 2014.lh-13-ma-æ). Det er et lille hold med 14 studerende. De studerende fik afprøvet brugen af screncast med rimelige resultater. Det var tydeligt, at værktøjet åbner mulighed for at fastholde den mundtlige del af den matematiske kommunikation. Hvilket gav mulighed for diskussion og refleksion i forhold til matematisk argumentation og ræsonnement. Brugen af blog som portfolio er mangelfuld og de studerende er skeptiske overfor denne del af undervisningen Februar 2014: Lh-13-rel og Lr-13-rel Kristendomskundskab 20 lektioner Fagorienteret og praksisorienteret De studerende skal udvælge og undersøge/studere religion på nettet vha. feltarbejdets metoder. Hele forløbet er At kunne anvende screencast o- magic som formidlingsredskab i et e- baseret undervisningsforløb netbaseret feltarbejde Netbaseret feltarbejde i et forløb, der er e- læringsbaseret Der henvises til bilag: I arbejdet med screencast-o-magic er der tale om 2 iteration (1. iteration se: januar lr13elg528-1) 12
13 /religion 18 studerende 27 studerende e-baseret på et hold, der ikke ellers læser på e-lær uddannelsen At kunne forberede, gennemføre og evaluere net- ASKN1.lh-13-rel baseret feltarbejde Kritisk at kunne udvælge relevante faglige internetsider og forholde sig til de religiøse strømningers brug af internettet Kritisk at kunne reflektere over netbaseret feltarbejde som en tilgang i faget kristendomskundskab i Folkeskolen (et fag med kun en time om ugen) I forhold til respons er der tale om 1. iteration (2. iteration se efterår Kristendomskundskab/Religion: lr14-kr680-5) Der var forholdsvis få studerende, der deltog i det fulde forløb. Det var tydeligt, at den manglende face2face kontakt i løbet af forløbet fik nogle studerende til at fravælge forløbet til fordel for andre afleveringsopgaver i perioden. De studerende, der fulgte hele forløbet fik afprøvet Screencast-o-matic programmet med en vis succes. Dog var det åbenbart, at der er mange praktiske detaljer, de med fordel kunne øve sig mere på, for at forbedre det formidlingsmæssige aspekt. Det forhold at forløbet bestod af en af introduktion tre nye elementer i 13
14 ét virtuelt forløb: - Nyt fagligt område, delvis ny fagdidaktisk tilgang, samt ny form på undervisningen, har gjort det sværere, at få de relevante faglige og didaktiske pointer trukket tydeligt op for og med de studerende. En anden gang ville det være oplagt at introducere brugen af f.eks. Screencast-o-matic på et kendt stof, eller at arbejde med virtuelt feltarbejde i det fysiske undervisningslokale. Dvs. ikke at introducere flere nye elementer i et virtuelt forløb. Muligheden for få de studerende til at reflektere over den fagdidaktiske tilgang ville formodentlig blive større, hvis det virtuelle feltarbejde bliver introduceret via nogle mindre og mere underviserstyrede opgaver face2face inden et evt. selvstændigt feltarbejde. Der arbejdes videre med udvalgte elementer i forår 14
15 2014 evt. på e-lær i Roskilde. Dette vil fremgå af projektplan for Roskilde Februar 2014: Lh-13-sf Samfundsfag 19 studerende 12 lektioner. Fagorienteret og praksisrelateret, projektarbejde i modul 5 med udgangspunkt i teknologianvendelse og undervisning i velfærdsteknologiske spørgsmål i en sociologisk kontekst. Mulige anvendelser af velfærdsteknologi i samfundsfagsundervisningen og undervisning i velfærdsteknologi. Gruppearbejde om velfærdsteknologiske udfordringer og konsekvenser for samfundsudviklingen i et sociologisk perspektiv. Gruppefremlæggelser af problemstillinger i lyset af forskellige sociologiske tænkeres teorier. Dette afsluttedes med en diskussion. Det blev bl.a. konkluderet, at der mangler undervisningsmateriale om emnet. Udvikling af teoretiske sociologiske analytiske kompetencer i relation til velfærdsteknologi som forudsætning for handlingskompetence i det senmoderne samfund. En kompetence i inddragelsen af et perifert emne i samfundsfag. Udarbejdelse af selvstændige refleksioner og problemstillinger og inddragelse af didaktiske refleksioner i forholdet til formålet for samfundsfagsundervisningen, dvs. en praksisnær tilgang. Se programteori: NEB.1.lh-13-sf Der er tale om 1. iteration (2. iteration: se efterår Samfundsfag LU 07. lr14e-sf712x) Læringsudbyttet var generelt godt og det overraskede de studerende, at sociologerne i den grad kunne anvendes på velfærdsteknologi, fx Giddens og Foucault. Mundtlig summativ evaluering. Planlagt omlagt undervisning (Forår 14, Efterår 14) afviklet i forår
16 Projektfase Planlagt afviklingstidspunkt Hold Ca. antal Angiv type af lektioner omlagt undervisning Modul eller fag [Fagorienteret/ praksisrelateret/ innovationsworkshop] Kort beskrivelse af form Angiv hvilke primære læringsmål relateret og indhold og angivelse af til fx tværfaglige, tværprof., technological literacy /velfærdsteknologisk tværinst. muligheder samt praksisrelatering kompetence er i fokus Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Angiv overordnet antagelser om sammenhæng ge/tidligere forløb, der Angiv evt. erfarin- mellem valg af omlagt ligger til grund undervisning, undervisningstilgang og kompetenceudvikling den omlagte undervisning Angiv hvorvidt og hvornår gentages i en næste iteration Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Lh-13-ma-æ Matematik ældste 16 studerende 4 lektioner Fagorienteret og praksisrelateret De studerende skal arbejde med matematisk kommunikation og matematisk ræsonnement. De færdige produkter offentliggøres på FRONTER og bliver en del af de studerendes blog. Brugen af it-værktøjer til matematisk kommunikation vil kunne udvikle de studerendes egne matematiske kompetencer i forhold til problemløsning, modellering, ræsonnement og kommunikation. Der arbejdes denne gang med app: explain everything til tablets De studerende skal kunne bruge screencast til at kommunikere deres matematiske ræsonnementer. De studerende skal desuden kunne tilrettelægge undervisningsforløb, hvor elever på ældste trin i grundskolen bruger samme redskab, med det formål, at elevernes kompetence i forhold til matematisk ræsonnement og matematisk kommunikation udvikles og styrkes. programteori for dette Der er ikke udarbejdet forløb De studerende skal kunne forholde sig kritisk til brugen af den type værktøjer - se potentiale og risici. Der er tale om 2. iteration/ 1. iteration (se januar lh-13-ma-æ). Evalueringen fra sidste gang viste, at de studerende fik afprøvet brugen af screncast med rimelige resultater. Det var tydeligt, at værktøjet åbner mulighed for at fastholde den mundtlige del af den matematiske kommunikation. Hvilket gav mulighed for diskussion og refleksion i forhold til amatematisk argumentation og ræsonnement. Brugen af blog som portfolio er mangelfuld og de 16
17 Forårssemester april. Hold: lr13elg lektioner + de studerendes øvrige gruppearbejde. Almen dannelse/klm. Fagorienteret og praksisrelatere på e-lær hold. -I stedet for en skriftlig redegørelse, skulle de studerende i grupper aflevere en power point med speak lavet i programmet Screencast-omatic. Formålet var udover at variere afleveringsformen, at øve e-lær studerende i mundtlig fremstilling, som de kommer ud for i den afsluttende prøve og som ellers fylder meget lidt i e-lær undervisningen. Respons på opgaven fra underviser foregik denne gang også mundtligt via en lydfil. At kunne anvende screencast o- magic som formidlingsredskab i et e- baseret undervisningsforløb. At de studerende med brug af Screencast-omatic vil kunne opøve deres kompetence i mundtlig, virtuel formidling. studerende er skeptiske overfor denne del af undervisningen Der er tale om 2. iteration på dette hold (1. iteration: se januar. lr13elg528-1). Forløbet gentages ikke i samme form, da underviser ikke fortsætter med samme modul. Der er tale om 3. iteration for så vidt at underviser har arbejdet med screen-cast- o- magic i faget Kristendomskundskab/religion Februar 2014 (Lh13 rel og lr13rel) Forår 2014 Ca. 17 lek-fagorienteret De studerende på modu- Tværfagligt Spe-tionecialiseringsmodul: og praksisorilet arbejder tværfagligt (angivet enteret med mellem undervisningsfag Teknologi- som VIOL- udgangspunkt i og lærerens grundfaglig- er i undervisning afvikling) og læring casemateriale fra forskning hold lr14sm779 resten af modulet spiller dog sammen med dette. og praksisfelt. Derudover innovations- workshop og erfaringsdeling i forbindelse hed i undersøgelser og vurdering af teknologi og teknologiers betydning i undervisnings- og læringssammenhæng. Undervejs kobles til igangværende forskningsprojekt i UCSJ-regi (Læ- Kritisk af kunne anvende, analysere, diskutere og vurdere teknologiske ressourcer og læremidler i en undervisnings- og læringssammenhæng med blik for elevers forskellige forudsætninger og fags forskellige mål og egenskaber. En afprøvende, undersøgende og analyserende tilgang, hvor de studerende i den omlagte undervisning også prøver at være elever udsat for teknologier giver mulighed for at selv helt nye studerende reflekterer over didaktik og teknologiske muligheder og begrænsninger, selvom Erfaringer fra tidligere forløb med inddragelse af it ligger til grund for udarbejdelsen af selve modulet, hvis sigte netop er at have tid til fordybelse i konkrete teknologier og disses anvendelsesmuiigheder i folkeskoleregi. I modulevalueringen giver de studerende udtryk 17
18 Forår 2014: hold lr-13-vlg Almen dannelse/klm 31 studerende med vejledning ring uden Grænser, delprojekt B) samt til profes- og afsluttende projekt. sionens praksisfelt. De studerende arbejder både med asynkrone og synkrone koblinger og med forskellige devices, herunder UCSJ-iPads. Som afslutning på modulet skal alle studerende udarbejde et problemorienteret projekt i relation til virksomhed som lærer i folkeskolen og heri inddrage teknologi og/eller medier. 8 lektioner Fagorienteret Målet er at afdække de og praksisrelateret kan være i at anvende fordele og ulemper, der forskellige elektroniske kommunikationsteknologier i forældresamarbejdet mellem skole og forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Kritisk vurdering af elektroniske kommunikationsmidler (velfærdsteknologi) i forældresamarbejdet i skoler og lektiecafeer rettet mod forældre med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk de først møder dette fagområde langt senere i studiet. Forældre med etnisk minoritetsbaggrund synes oftest ekskluderet fra aktivt at deltage i forældresamarbejdet. Elektroniske kommuni- for stor oplevelse af relevans, mening og sammenhæng mellem teknologier, egen anvendelse, didaktik og fag, da dette skulle spille sammen det afsluttende projekt. Det tværfaglige specialiseringsmodul udbydes igen i foråret Der er tale om 2. iteration/1. iteration (se januar lh13-lg528. Almen dannelsen/klm). Det vurderes at studerende fik et øget fokus på og en evne til kritisk at kunne vurdere velfærdsteknologiens betydning i forældresamarbejdet. Der kationsmidler anvendes samtidig ofte i kommunikationen med forældre i folkeskolen. Det forventes at de lærerstude-arbejderende efter forløbet er i at udvikle materialet, så dog videre med stand til kritisk at forholde sig til hvilke elek- yderligere. dette perspektiv styrkes troniske kommunikationsmidler, der egner sig til at løse hvilke problemer i samarbejdet med forældrene. 18
19 Se programteori: AHI.2. lr-13-vlg lv-bio 13 Forår Fagorienteret og praksisorienteret Projektorienteret arbejdsform sammenligneforskellige økosystemer. fagdidaktisk fokus på hvordan man lære eleverne at lære: at kende, at beskrive, at forklare, at give eksempler på eller at gøre rede for Jordens inddeling i klimazoner og plantebælter, herunder arters tilpasning til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser. naturfaglige undervisningsressourcer såsom lærebøger, laboratorier, multimodale og web-baserede læremidler (YUBIO), science centre, uderum, erhvervsvirksomheder, museer og it planlægge og gennemføre biologiundervisning, hvor naturvidenskab og teknologi fremstår alment dannende Biologi er et fag hvor det visuelle er af stor betydning. Underviseren har desuden været involveret i en lang række projekter, der arbejdede med velfærdsteknologi på den ene eller anden måde og dette inddrages derfor naturligt i biologiundervisningen. Se programteori: programteori_biologi1 Faget kører som en blanding af læreruddannelse 2007 og Der er derfor en vis progression og gentagelse Der er tale om anden iteration/1. efterår 2013 I modulet indgår ekskursioner i regionen. I modulets praksistilknytning gennemføres en begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af et undervisningsforløb. lv-da st2 13 Forår Fagorienteret og praksisorienteret Praksisrelatering: Samarbejde med Nordbyskolen, Guldborgsund. digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen planlægge og genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier Produktivt skal de studerende udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i læsning og skrivning med kritisk brug af digitale ressourcer og I læreruddannelsen 2013 skal modulerne være uafhængige af hinanden og ikke indeholde progression. For nogle studerende kan modulet være det første i faget, for andre det sidste. 19
20 digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Se programteori: progrmteori dansk store.lrdast2 lv13 lg528-2, Almen dannelse Forår 14 lv-14-sm-788 Forår 14 7,5 Fagorienteret og praksisorienteret 30 Fagorienteret og praksisorienteret samt innovativt Se under efterår 13 - modulet fortsættes Praksisrelatering. Modulet er tværfagligt: Håndværk/design, natur/teknik, matematik Se under efterår 13 - modulet fortsættes Studier i teknologi og design(projektarbejde og individuelt arbejde) - herunder dokumentation i portfolio Arbejde med e- læringsobjekter Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Se under efterår 13 - modulet fortsættes Den studerende skal i projektet arbejde innovativt og undersøgelsesbaseret med modeller for teknologi og design Se programteori: Programteori_Teknologi og design i projektarbejde Se under efterår 13 - modulet fortsættes. Der er tale om 2. iteration (1. iteration: se efterår 2013) Modulet er selvstændigt og helt uafhængig af forudgående viden udover at de studerende skal være i gang med eller have afsluttet et af de fag, der indgår tværfagligt. 20
21 Planlagt omlagt undervisning (Efterår 14) Projektfase Planlagt afviklingstidspunkt Hold Mundtlighed og mundtlig tekstproduktion lr14da / Ca. antal lektioner Modul eller fag 2 lektioner til introduktion (kvadrant 1) 6 lektioner til feltarbejde (hvor de studerende arbejder i kvadrant 2) 2 lektioner til evaluering/ efterbearbejdning. (kvadrant 1) Angiv type af omlagt undervisning praksisrelateret/ innovationsworkshop] Kort beskrivelse af form og indhold og angivelse af fx tværfaglige, tvær- der samt praksisrelatering Angiv hvilke primære læringsmål relateret til techno-tagelser om sammenge/tidligere forløb, der logical litera- [Fagorienteret/ prof., tværinst. mulighecy /velfærdsteknologisk Fagorienteret og praksisrelateret De studerende skal arbejde med tekstperformance, hvor de skal optage et fiktivt oplæg (vha. online værktøjet Vocaroo.com) i forbindelse med et skolehjem-samarbejde. Fokus på diverse udtryksmidler, hvor målet er, at de studerende kan opnå en uddybet vej til bedre kommunikativ forståelse gennem digital kommunikation. Optagelsen skal have fokus på det professionelle sprog med en tyde- kompetence er i fokus Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises til denne i stedet Angiv overordnet an- hæng mellem valg af omlagt undervisning, undervisningstilgang og kompetenceudviknår den omlagte under- ling Hvis der er udarbejdet programteori for forløbet kan henvises Angiv evt. erfarin- ligger til grund Angiv hvorvidt og hvor- visning gentages i en næste iteration til denne i stedet At kunne anvende Vocaroo.com De studerende skal Mit tidligere forløb anredskab. som formidlings- opnå en forståelse og skueliggjorte et behov naturlig tilgang til det for digital dannelse jf. valgte værktøj (Vocaroo) De nye Fælles Mål. Jeg At anvende retoriske udtryksmidler således, at de i agter derfor at bruge ved fremføring egen forberedelse/ mine erfaringer fra fordervisning. af tekst i danskun- undervisning vil gøre løbet i forårets under- brug af teknologien i visning og fremover. et hensigtsmæssigt omfang/til at understøtte målet. Eleverne At skabe hensigtsmæssige tekster til en given skal selv kunne anvende værktøjet til at kommunikationssituation på baggrund af valg blive bevidst deres [mellem medier og] egen tekstperformance sproglige virkemidler. At vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning 21
22 Sprog og genre 2 lektioner Da1:lr14-da531- til intro 5 6 til fagorienteret undervisning og feltarbejde 2 lektioner til evaluering Fagorienteret lig vægt på stemmeføring og argumentation. De studerende skal arbejde med forskellige kommunikationsplatforme, De skal arbejde med kommunikation i forskellige kontekster. Lære at bruge forskellige udtrykselementer: Verbale som nonverbale. De skal arbejde med, hvordan man kan tilpasse kommunikationen til modtagerne og blive fortrolige med forskellige digitale værktøjer. De skal blive opmærksomme på, hvordan kommunikationsteknologier påvirker relationer mellem mennesker og helt konkret, hvad det betyder for folkeskolelærerens arbejde, som består af relationer til mange forskellige grupper og mennesker. Konkret i arbejdet med feedback /respons på elevernes læring, som kan være i alle genrer i alle modaliteter. 1.Sprog og kommunikationsundervisning 4. Tekster og tekstundervisning Vidensmål: Dansklærerens kommunikative opgaver mundtligt og skriftligt Tekstproduktion i forskellige medier Sprog og medier Kompetencemål: Skabe en hensigtsmæssig tekst i en given kommunikationssituation På baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler Der er tale om 2. iteration (1. iteration: se forår Lr14sm778: Modul: Teknologi, innovation og læring). Mit tidligere forløb afdækkende behov for digital dannelse hos de studerende. Teknologien er for længst blevet en selvfølge, hvilket betyder, at det kan være svært umiddelbart at analysere på hvilken måde teknologen påvirker relationerne mellem mennesker. 22
23 Undervisningsformen vil være projektorienteret og veksle mellem oplæg, gruppearbejde og præsentation Sep dec Hold: lr14-lg528-4 lr14e-lg528y lr14-lg528-2 Indarbejdet som en delmængde af 6 lektioner KLM/AD praksisrelateret som afsæt for transformativ læring Form: Billedfortællinger med programmer fra skoletube. Indhold: KLM s dannelseskategorier i relation til begrebernes idehistoriske udvikling Tværfagligt: i samarbejde med undervisningsfag, der deltager i folkeskolens fødselsdagsaktiviteter: udarbejdes af de studerende som grundlag for kommunikation af folkeskolens dannelseshistoriske udvikling på Stendertorvet Læringsmål: - Kunne bruge skoletube programmer til at fremme den studerendes transformative læring i forhold til folkeskolens dannelsesopgave Kompetencer: - De studerende skal kunne nedbryde abstrakte begreber i forhold til dannelse ved hjælp af skoletubeteknologier - De studerende skal kunne forholde sig kritisk til programmernes potentiale i forhold til læringsmålet - De studerende skal kunne forholde sig kritisk til skolens dannelsesopgave Ved at mestre programmerne relateret hold i efteråret Gentages på alle 5 klm til billedfortæller tvinges de studerende til at foretage valg, når de skal undersøge og visualisere hvilke forståelser, der kan tillægges dannelsesbegreber knyttet til folkeskolen. Det overordnede mål er at bevare og udvikle en demokratisk civilisereret stat. 23
24 Efterår 2014 Jeg skal være lærer Praksisrelateret De studerende udformer i studiegrupper nogle opgaver, som kan støtte i forståelsen af teorien. Opgaverne bygger på en bestemt læringstilgang. Opgaverne lægges på de studerendes digitale portfolie. Grupper fra andre hold løser opgaverne og giver feedback. Kommunikation over digitale platforme. At give feedback over digitale platforme. Vidensmål fra studieordningen: Pædagogisk vejledning, feedback og refleksionsformer samt professionslæring Færdighedsmål: Facilitere interaktions- og læreprocesser således at de er befordrende for elevens trivsel og udvikling. Anvende forskellige vejledningsformer Der er tale om 2. iteration (1. iteration: se forår lr-14- sm778, Søskendeopgaver). Jeg lavede et lignende forløb i foråret Erfaringerne herfra vil jeg bruge i det nye. I foråret havde jeg ikke nævnt specifikke ting de skulle give feedback på derfor blev kritikken lidt ukonkret. Der vil jeg næste gang give dem nogle fokusområder. Der var 6 ugers mellemrum mellem at Hold A lagde opgaverne op og Hold B kommenterede på dem. Der vil jeg tilstræbe at det kommer til at ligge tættere. Hold A mistede måske lidt interessen for feedbacken. Undervisningsfaget: Kristendomskundskab/ Religion lr14-kr680-5 Modul: Fagorienteret Filosofi, Praksisrelateret herunder etik og ikkereligiøse livsanskuelser. Forløbets første del skal indeholde en opgave, hvor de studerende i grupper skal undersøge udvalget af digitale læremidler med relevans for emnet i modulet: filosofi og etik. Forløbet skal bidrage til opfyldelsen af følgende mål fra i modulet: Vidensmål: Undervisningsmetoder, læremidler ( )og digitale medier. Færdighedsmål: At de studerende via det eksemplariske arbejde med vurderingsværktøjet Vurdigi og professionsportfolio ser relevansen af en systematisk tilgang til vurdering af Der er tale om 2. iteration (1. iteration: se februar Kristendomskundskab/religion lr13-rel og Lh-13 rel). Forrige semesters forløb bestod bl.a. af, at 24
25 Lektioner: 5-7 Herudover er der planlagt opgaver, som de studerende skal arbejde med i studiegrupper på ca timer. Produktet er en fælles oversigt for holdet i et Google docs dokument. Hver gruppe vælger herefter et af de indsamlede undervisningsmidler, som de analyserer efter fælles retningslinjer gennemgået i undervisningen. Til analysen bruges værktøjet Vurdigi. Gruppernes analyser lægges op på den individuelle professionsportfolio til fælles inspiration til kravet til folkeskolens fag om praktik og videre lærerarbejde. inddragelse af it og medier ud fra fire elevkompetencer: Forud for dette har holdet deltaget i en workshop - eleven som kritisk undersøger som introduktion til - brug af professionsportfolioen. eleven som analyserende modtager - eleven som målrettet og I forløbets anden del skal de studerende i deres praktikgrupper arbejde med udviklingen af deres praktik undervisningsplan. Denne uploades på individuel portfolio. Responsgrupper udpeges og grupperne giver hinanden respons på undervisningsplanerne med forslag til forbedringer, anvende en variation af undervisningsmetoder, læremidler ( ) og it. At de studerende stifter bekendtskab med det nye professionsportfolio-system, samt vurderingsværktøjet Vurdigi. At de studerende via responsdelen øver sig i at se på medstuderendes arbejde og formulere en professionel respons i et digitalt medie. Jf. kreativ producent - eleven som ansvarlig deltager digitale læremidler, samt bidrager til motivationen til selv at fortsætte med brugen af den individuelle portfolio, som arbejdsredskab de studerende gruppevis gav hinanden respons på deres præsentationer af et virtuelt feltarbejde. Responsen skulle omhandle en række af underviseren definerede spørgsmål. Og ligeledes foregå virtuelt. Denne del af forrige forløb har givet erfaringer til en udvikling af responsdelen i det kommende forløb. 25
26 idéer. Ligeledes med udgangspunkt i fælles retningslinjer gennemgået i undervisningen. sept. okt. Samfundsfag, linjefag lu07 lr14e-sf712x 12 lektioner i Fagorienteret (sociologi)/ praksisorienteret. Form/indhold: Læreroplæg om sociologisk teori, velfærd og didaktik. Studerende udarbejder undervisningsplaner, der angiver hvorledes velfærdsteknologi kan indgå i samfundsfagsundervisningen (8. 9. kl.). Undervisningsplanen skal omfatte 4 timer. Emnet skal primært have et sociologisk udgangspunkt, men en inddragelse af politiske og økonomiske vinkler vil være hensigtsmæssig. Undervisningsplanen skal begrundes ud fra Forenklede Fælles Mål (2014). Undervisningsformen er op til de studerende at begrunde. Undervisningsmidler til emnet skal findes og didaktiseres, og der skal opstilles læringsmål begrundet ud fra Forenklede Fælles Mål. Desuden skal der udarbejdes en plan for empiriindsamling, hvor både kvalitative og kvantitative metoder anvendes. Disse Primære læringsmål: 1: Viden om velfærdsteknologiens indvirkning og rolle i samfundsudviklingen og dens centrale betydning i opfyldelse af velfærdsstatens målsætninger med fokus på elevens møde med velfærdsteknologien. Dvs. at der anlægges et styringsperspektiv og et velfærdsperspektiv. 2: Didaktiske begrundelser for at planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb i samfundsfag. Et særligt fokuspunkt er undervisningsmaterialer til emnet. 3: Indsamling af empiri om undervisning/læring i praktikken. Kompetence i inddragelsen af velfærdsteknologi i samfundsfag. Udarbejdelse af selvstændige refleksioner og problemstillinger og inddragelse af didaktiske refleksioner i forholdet til formålet for samfundsfagsundervisningen, dvs. en praksisnær tilgang. Der er tale om 2. iteration/ 1. iteration (se Februar lh-13-sf Samfundsfag). Der er arbejdet med emnet på et andet linjehold i februar Her var Læringsudbyttet generelt godt, og det overraskede de studerende, at sociologerne i den grad kunne anvendes på velfærdsteknologi. Det er disse erfaringer, der er arbejdet videre med i dette forløb 26
27 3. modul matematik - Evaluering, statistik og sandsynlighed lr14-ma lektioner Introduktion til skoleblogs på holdet f2f undervisning (kvadrant 1) De studerende selvstændige arbejde med den tekniske del af portloggen (kvadrant 2) elementer skal så indgå i professionsopgaven. Brug af en digital platform som evalueringsredskab. Følgende vidensmål søges opfyldt: evalueringsmetoder og - redskaber, test knyttet til aldersgruppen og af relevans for matematikundervisningen systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik It og medier indgår som et væsentligt element i alle folkeskolens fag. Der er fokus på følgende kompetencer - eleven som kritisk undersøger - eleven som analyserende modtager - eleven som målrettet og kreativ producent - eleven som ansvarlig deltager Disse kompetencer skal de studerende både besidde og reflektere over i forhold til deres kommende profession Den digitale portfolio tjener tre formål 1) De studerendes egen formative evaluering og refleksion 2) Fælles refleksion på holdet i form af respons til medstuderende på en virtuel platform 3) Eksemplarisk brug af digital portfolio som refleksionsværktøj Der ligger ikke tidligere erfaringer med de aktuelle studerende. Der er erfaringer i forhold til ar motivere de studerende til at bruge en blog, som refleksions- og evalueringsredskab. Det har været svært at motivere de studerende, da de ikke umiddelbart kan se, hvad de skal bruge værktøjet til. Se 1. og 2. iteration i matematik Januar 2014 og forår 2014 for hold: lh-13- ma-æ Sep/okt.2014 Geografi på e- læring modulet Geografi globale udfordringer Ge1: lr 14e- ge632x 4 lektioner + de studerende arbejder selvstændigt i 11 lektioner E-læring. Aktivitet og gruppearbejde initieret af underviser Anvendelse af tablets som aktivt modelleringsværktøj til forståelse af pladetektoniske fænomener: Fagorienteret brug af tablets (ipads inkl. Ex. Apps) i undervisning i pladetektonik, med særlig fokus på modellerings- og kommunikati- De studerende gennemfører og evaluerer et UV-forløb på klasses niveau, hvor tablets anvendes aktivt som forklaring på pladetektoniske fænomener. Der reflekteres over fordele og ulemper ved dette ift. Læring for eleverne. It og medier indgår i alle folkeskolens undervisningsfag, Antagelse: Denne anvendelse af tablets gør UV i emnet nemmere, hurtigere og/el. bedre. Ingen tidligere erfaringer om anvendelse af tablets til pladetektonisk modellering. Tidligere erfaringer med Blogger som kommunikationsværkstøj ifm. Ugeopgaver var ikke positiv. 27
28 onskompetence.de studerendes resultater fremlægges og drøftes på 2. modulindkald, primo okt. hvorfor de lærerstuderende skal tilegne sig kompetencer i netop dette område. Tværfagligt kursus i udarbejdelse af elæringsobjekter for undervisere på elæring 6lektioner Der arbejdes både fag-og tværfagligt. Målrettet undervisernes egen undervisningspraksis samt de studerendes studiepraksis på elæring, herunder den virtuelle studieplatform, digitale samarbejds-former og virtuelt gruppearbejde Med udgangspunkt i læreruddannelsens muligheder i Professionelt og kritisk at kunne Der arbejdes ud fra en anvende, analysere, diskutere og antagelse om at udvikling Evalueringer på e-lær uddannelsen har peget på at forbindelse med adgangen vurdere anvendelsen af teknolo- af undervisernes dette område var centralt til SkoleTube introduceres til giske ressourcer til udformningen kompetencer og anven- at udvikle på. programmer samt didaktisk af stilladserende elæringsobjekterdelse af teknologi har en planlægning af virtuel undervisning. Underviserne afprøver programmer Målet er en opkvalificering af elæringsuddannelsen via udvik- afsmittende effekt på de Kurser og workshops er et studerendes udvikling af led i en udviklingsindsats samme kompetencer og på e-lær uddannelsen og og drøfter muliglingen af it-didaktiske og tekno- vil medvirke til at kvali- samtidig er det et element heder og begrænsninger i logiske færdigheder og kompetencer. ficere deres kommende i fastholdelsesstrategi på udformningen af digitale elæringsobjekter i forskelli- Både blandt undervisere og studerende. virke i folkeskolen. elærimgsuddannelsen at have færdigheder og kom- ge faglige sammenhænge. petencer i forhold til at kunne anvende teknologisk i studiet og i professionen. Studieintroducerende forløb for lektioner årgangsstuderende på elæring De studerende afprøver de tilgængelige teknologiske værktøjer og muligheder. Efterår 2014 I alt 4 timer To underviser- afviklet som innovations- Underviserne arbejder på Professionelt og kritisk at første workshop med kunne anvende, analysere, Dels en afprøvende, undersøgende og Erfaringer fra et tidligere forløb med undervi- 28
Projektplan for Center for videreuddannelse
Projektplan for Center for videreuddannelse 08.10.2014 Opgørelse af omlagt i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner: 130 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt budget,
Læs mereProjektplan for Pædagoguddannelsen Slagelse og Roskilde.
Projektplan for Pædagoguddannelsen Slagelse og Roskilde. Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal arbejds 492- opgjort som studieload, (antal lektioner 196,8) (husk at sammenholde
Læs mereProjektplan for tværprofessionelle forløb
Projektplan for tværprofessionelle forløb Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal : 235 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt budget, der kan
Læs mereProjektplan for Fysioterapeutuddannelsen, udbudssted Roskilde og Næstved
Projektplan for Fysioterapeutuddannelsen, udbudssted Roskilde og Næstved Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner 32 (husk at sammenholde med samlede ressourcer
Læs mereProjektplan for Pædagoguddannelsen, Vordingborg
Projektplan for Pædagoguddannelsen, Vordingborg Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner 447 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt
Læs mereProjektplan for Bioanalytikeruddannelsen, Campus Næstved
Projektplan for Bioanalytikeruddannelsen, Campus Næstved Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): 53 lektioner er afviklet i 2013, heraf 10 lektioner som tværprofessionel innovationsworkshop
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale
Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereKategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1
(Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereDansk, klassetrin
Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs merePRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.
PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret 2018-2019 Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik. Indhold Velkommen til din/jeres praktik på Østerhåbskolen... 2 Beskrivelse
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereSKurser. kolebaserede
SKurser kolebaserede IKV s SKOLEBASEREDE KURSUSUDBUD 2018-19 IKV udbyder 4 centrale kurser omkring Reform 17 og tilpasset de lokale skoleforhold: Desuden udbydes kurserne Lær at tænke ved at tale og IT-didaktik
Læs merePRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereUddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab
Uddannelsesplan Eskilstrup Børne- og skolefællesskab Denne beskrivelse danner grundlaget for, hvordan Eskilstrup Børne og skolefælleskab arbejder med at uddanne lærerstuderende jf. BEK nr. 1068 af 08/09/2015:
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereBjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16
Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16 1. Skolen som uddannelsessted Bjergsnæs Efterskole bygger på Grundtvig og Kolds ideer om livsoplysning set i forhold til nutidens krav.
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereProjektplan forsygeplejerskeuddannelsen, campus Næstved
Projektplan forsygeplejerskeuddannelsen, campus Næstved Opgørelse af omlagt undervisning i alt (afviklet og planlagt): Ca. antal lektioner: 123 (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs merePraktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde
www.phabsalon.dk Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde Praktikniveau 2 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 4631 4150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereUddannelsesplan 2015/2016
Uddannelsesplan 2015/2016 Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: David Kierulf Andresen Skolen som uddannelsessted: På Gladsaxe Skole har vi ca. 750 elever og er 90
Læs mereNOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.
Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereUddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole
Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2
Læs mereModul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereProjektrapport for Pædagoguddannelsen, Nykøbing F.
Projektrapport for Pædagoguddannelsen, Nykøbing F. Opgørelse af omlagt undervisning i alt (planlagt og afviklet): Ca. antal lektioner: 220 timer (husk at sammenholde med samlede ressourcer jf. uddannelsesopdelt
Læs merePRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk
PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU I LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC
Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I
Læs mereProfessions højskolen Absalon TURBOPAKKE ERHVERV DIG KOMPETENCE I ALLE UNDERVISNINGSFAG OG FÅ SPECIALISERINGSMODULER MÅLRETTET DEN KOMMUNALE STRATEGI
TURBOPAKKE ERHVERV DIG KOMPETENCE I ALLE UNDERVISNINGSFAG OG FÅ SPECIALISERINGSMODULER MÅLRETTET DEN KOMMUNALE STRATEGI Professions højskolen Absalon 1 Professionshøjskolen Absalon turbo-pakke Erhverv
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereForenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014
Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePraktikhæfte Niveau 2. Læreruddannelsen University College Sjælland
Praktikhæfte 2017-18 Niveau 2 Læreruddannelsen University College Sjælland Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske
Læs mere