Undervisningsnotat nr. 3: Det skatteretlige indkomstbegreb og oversigt over skatteberegningsreglerne

Transkript

1 HD-R, 6. SEMESTER Skatteret, foråret 2003 Undervisningsnotat nr. 3: Det skatteretlige indkomstbegreb og oversigt over skatteberegningsreglerne for selvstændige erhvervsdrivende Notatet omfatter følgende kapitler og emner: Kap. VI: Kap. VII: Kap. VIII: Kap. IX: Kap. XXI: Indkomstbeskatning Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst Virksomhedsordningen Valdemar Nygaard

2 HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VI: Indkomstbeskatning Valdemar Nygaard

3 Indkomstbeskatning:(kapitel VI) Temaet gennemgås med udgangspunkt i kapitel VI. Den skattepolitiske baggrund: Indkomsten som målestok: Indkomsten er et af flere udtryk for Skatteevne Andre kan være forbrug og formue. Forskellige indkomstopfattelser: 1) Løbende og typisk tilbagevendende ydelser 2) Det beløb, der kan forbruges uden formueforringelse 3) Det faktiske forbrug Til alle indkomstopfattelser knytter der sig definitions- og afgrænsningsproblemer. Indkomstbeskatningen som aktuel beskatningsform: Indkomsten anerkendes politisk som det væsentligste element i skatteevne-princippet, Men - forbrugsbeskatningstankegangen øges. Statsskattelovens indkomstbegreb: Lovens hovedopdeling er: 1) Positiv begrebsafvigelse: Hvilke indkomster er man skattepligtig af? 2) Negativ begrebsafvigelse: Hvad er man ikke skattepligtig af? SL SL 4

4 3) Reduktioner i indkomstgrundlaget: Hvilke fradrag eller reduktionsmuligheder har man i de skattepligtige indkomster efter punkt 1? 5 SL 6 Den løbende indkomsterhvervelse: = 1) Den positive begrebsafvigelse SL 4 * SL opregner eksempler på typiske indkomstformer/-kilder * Al indkomst er skattepligtig, hvis ikke andet er lovfæstet * Globalindkomstprincippet * Bygger på kildebetragtningen : Adskildte indkomstkilder Modregningsregel mellem kilderne er hovedregelen - men dog i stigende grad: Separate kilder, f. eks.: Ejendoms-, aktieavance- og kursgevinstbeskatningen * Bygger på skatteevnebetragtningen : Nettoindkomsttilvækstbegrebet Individuel skatteevne Praktiske problemer: Kapitalgevinster/inflationsgevinster Evt. skattefrihed eller lempeligere beskatning * Dynamisk begreb, der tilpasser sig udviklingen i samfundet. Statsskattelovens sondring mellem indkomst og indkomstgrundlag: = 2) Den negative begrebsafvigelse: SL 5 Hvad er ikke skattepligtig indkomst? Formuegenstandes stigen og synken i værdi og Fortjeneste/tab ved salg

5 Formueforøgelse eller -tab: SL 5a * Alene afkastet af indkomstkilden er skattepligtigt SL 4 - Driften / driftsresultatet / indkomsten - * Men ikke fortjeneste / tab ved salget af kilden SL 5a - Indkomstgrundlaget / formuen / formuegrundlaget - * Praktiske problemer: - Kan man adskille indtægter og udgifter: Nettoindkomstbeskatning: * Mellem afkast/omkostninger contra afgang/tilgang vedrørende indkomstkilder * Eksempler: Æbletræet Vedligeholdelse/forbedring af anlægsaktiver Lærlingserstatning = 3) Reduktioner i indkomstgrundlaget kun nettoindkomsten indgår i skattegrundlaget. Problemer: Hvad kan reducere bruttoindkomsten?: Omkostninger og ligningsmæssige fradrag - Medfører fintmasket opgørelses- og kontrolsystem - Kan man ikke alene beskatte bruttoindkomsten og derved undgå størstedelen af opgørelses- og kontrolsystemet?:

6 Nej - hvorfor?: Bl.a. modstrid med skatteevnebetragtningen Men - delvist indført ved bruttoskatteordningen (Ambi-en i 1993) Omkostningsfradrag: SL 6a Ikke noget entydigt begreb (som indkomsten) Driftsøkonomiske omkostninger er ikke = skattemæssige omkostninger Indkomstreduktion: Omkostninger i hobbyvirksomheder anses skattemæssigt alene som reduktion i eller max. udligning af indkomsten i det enkelte år. Eksempler. Statsskattelovens utilstrækkelighed: Kapitalindkomstbegrebet består af: A) Løbende indkomst skattepligtig B) Realisationsgevinst/-tab skattefri (helt eller delvist) Skattepolitiske overvejelser: * Skal løbende indkomst beskattes mildere eller hårdere end kapitalindkomst ( passive indkomster) * Skal kapitalgevinster/-tab beskattes lempeligt?: Hvad med eventuel inflationspåvirkning? Hvad med en eventuel omplacering af formuen, hvor der ingen øget skatteevne fremkommer? Afkast eller kapitalgevinst: * Kan man adskille kapitalafkast og -gevinst/tab?:

7 - Efter art eller funktion - Efter motiv - Gennemgå pengefordringseksemplet Behandlingen af grænsetilfælde: Kriterier for grænsedragning: * Erhverv / næringstilfælde + * Regelmæssige og forudberegnelige ydelser: Ikke alene tilstrækkelig til beskatning - * Normalt led i virksomheden at investere i værdipapirer (afskaffet i 1988) LL 4 Udviklingen i de senere år: Kursgevinstloven (rentebærende fordringer): (1986) Formålet er at indkomstbeskatte markedsrenten, og derved reducere kursgevinsten til et minimum KGL Aktier: Indført begrebet aktieindkomst, herom nedenfor. Et indkomstbegreb under udvikling: SL 5' grundprincip om, at kapitalgevinster ikke skal beskattes er blevet udhulet i flere omgange, bl.a.: * Før anden verdenskrig: * : Fortjeneste på goodwill og driftsmidler - Omkostningsrefusionstankegangen - Indførelse af lov om særlig indkomst# i flere omgange: Lovens 2 opregner indkomstarter (eksempler) Flere af indkomstarterne blev efterhånden udlagt til særlige speciallove, f.eks. EBL, ABL m.fl.

8 - Loven blev ophævet pr. 1/ væsentligst ved overførsel til ligningsloven (d.v.s. alm. indkomst) - Beskatningssituationen i dag: Skattereformen fra 1993: * Nedsættelse af marginalskatten * Bredere beskatningsgrundlag: Bl.a. ophævelse af særlig indkomst ved ovrførsel til almindelig indkomst * Tilstræbe større sammenhæng i skattesystemet. Statsskattelovens 5 om manglende kapitalgevinstbeskatning er efterhånden så udhulet, at den nu snarere er undtagelsen end hovedregelen - men beskatning af kapitalgevinster kræver stadig en særskilt lovhjemmel, idet disse ellers stadig er omfattet af SL 5 og dermed skattefrie - Eksempler.