Reform - realisering. Tåsingeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform - realisering. Tåsingeskolen 2014-2015"

Transkript

1 Reform - realisering Tåsingeskolen

2 Indhold Målstyret undervisning Forældresamarbejde Elevsamtalen Elevsamtalen...5 Forældresamarbejde... 8 Lektiefaget/faglig fordybelse...11 Lektiefaget Side 2

3 Forord Folketinget har besluttet en ny folkeskolereform gældende fra skoleåret 2014/15. Reformen indeholder en række ramme-betingelser, indholdskrav og intentioner, der skal sikre udviklingen og tilblivelsen af en ny og bedre folkeskole i Danmark. En folkeskole der skaber superdygtige og glade elever, og dermed bedre resultater. Den største forandring, og det der også beskrives som rygraden i folkeskolereformen, er udviklingen af varieret målstyret undervisning. En varieret undervisning der tilrettelægges ud fra enkle og synlige lærings- og trivselsmål, som både elever, forældre og lærere kan forstå og samarbejde om. Som grundlag for den målstyrede undervisning peges der endvidere i reformen på nyt indhold, nye tilgange og ny tænkning (kultur), som skal udvikles og realiseres på den enkelte folkeskole med henblik på at påvirke elevernes læring og trivsel i positiv retning. Denne påpegning er både forankret i evidensbaseret forskning samt i andre landes positive erfaringer og gode resultatskabelse. På Tåsingeskolen har vi i skoleåret 2014/15 valgt primært at rette fokus på udvikling af reform-elementerne: målstyret undervisning, styrket forældreindflydelse og øget elevinddragelse samt lektiehjælp/faglig fordybelse. Disse elementer kommer i vores lokale udmøntning til at hedde: Elevsamtalen Forældresamarbejde Lektiefaget Kasper Føns, skoleleder, juni 2014 Side 3

4 Om dette hæfte... Dette digitale hæfte fungerer både som en ramme og en guide til ledelse, lærere og pædagoger på Tåsingeskolen. Her kan I finde retningslinjer for og hjælp til jeres arbejde med Elevsamtalen, Forældresamarbejdet og det nye Lektiefag. Målet er, at vi arbejder systematisk med de 3 elementer, hvilket skal føre til øget elev- og forældre-inddragelse, målrettet læring og øget trivsel. På Tåsingeskolen arbejder alle således i samme retning, med samme sprog og dermed skabes muligheden for at hjælpe hinanden med at øge den enkelte elevs læring og trivsel. Reform-realisering kræver en dynamisk tilgang: Derfor vil vi udvikle en forandringskultur der værdsætter: Prøvehandlinger vi prøver os frem med forskellige handlinger Øvning vi øver os hele tiden ved at tage små nye skridt Modstand og konflikt vi anser modstand og konflikter som drivkraft i forandringer, og håndterer den/dem som sådan Fejl vi anser også fejl som gode og brugbare erfaringer Festina lente vi skynder os langsomt ved at dvæle, fordi vi giver os tid og ro til eftertænksomhed Teamet som samarbejdsstruktur: Tåsingeskolen har valgt at organisere diverse forpligtende samarbejdsstrukturer som grundlag for den enkelte lærer/pædagogs realisering af reformen. Disse samarbejdsstrukturer udgøres primært af teams som den enkelte medarbejder både skal og kan samarbejde med for at kvalificere både egen læring og varetagelsen af kerneopgaven, (= elevernes læring og trivsel). Set i relation til de 3 udvalgte elementer vil teamtyperne årgangs-/gruppeteam, delskoleteam, fagteam og ressourceteam primært være relevante (se Tåsingeskolens strategi for teamsamarbejde skoleåret 2014/15). Læringssyn: Tåsingeskolens læringssyn lægger overvejende vægt på, at eleven er aktivt handlende, reflekterende og kommunikerende i og i forhold til egne lærings- og trivselsprocesser. Eleven skal med andre ord være subjekt i egen læring og trivsel. Læreren/pædagogens opgave bliver således, at bringe eleven i bevidst kontakt med egne lærings- og trivselsprocesser. Hæftet er udviklet på baggrund af en pædagogisk lørdag hvor alle Tåsingeskolens medarbejdere deltog samt en efterfølgende intens arbejdsgruppe-proces. Mange tak for alles positives bidrag. Side 4

5 Elevsamtalen Formålet med elevsamtalen Formålet med elevsamtalen er at gøre eleven til aktiv medspiller i egen lærings-proces. Samtalen er dialogbaseret og afvikles i en anerkendende, trygheds-skabende og udviklende ånd. Den synlig-gør for eleven, hvilke mål der er for læringen og trivslen således, at eleven opnår ejerskab til processen. Læring og trivsel bliver således et fælles ansvar for elev og lærer/pædagog. Værdier og retning for elevsamtalen Retningslinjerne for arbejdet med elevsamtalen på Tåsingeskolen er dannet ud fra Svendborg Kommunes værdier som er: læring og udvikling, borgeren i centrum, helhed og trivsel. Disse er tænkt som en paraply, der folder sig ud over en grundstamme med 3 konkrete værdier, der sætter de overordnede retningslinjer for arbejdet med elevsamtalen. Påvirker elevens motivation Værdier Fælles ansvar Elevens læring og trivsel er noget, vi alle har ansvar for. Anerkendelse Læreren lytter til og ser eleven, er anerkendende og fokuseret på elevens læring og trivsel. Læreren ser elevens potentialer, viser tillid og fordeler ansvar. Givende fagligt og socialt Hvorfor elevsamtalen? At dokumentere og synliggøre og dermed dele ansvaret, også tværfagligt Målrettethed Når eleven ved, hvad der skal læres og tager ejerskab for målet, er der større chance for at eleven lykkes med sin læring og trivsel. Læreren hjælper med at sætte og fastholde et målrettet fokus for at sikre lærings- og trivselsprogression. Relationsskabende Den enkelte elev i centrum Side 5

6 Metoder Hvad er elevsamtalen? Elevsamtalen på Tåsingeskolen er en bevidst kvalificerende samtale mellem elev og lærer/pædagog. Samtalen er: Elevsamtalen - en systematisk metode (overordnet princip-model) Et didaktisk element (en del af under-visningen) Fagligt målrettet (professionel) Den spørgende hånd Hatties model Den motiverende samtale (www.blivklog.dk) Samtalemodeller, som udvikles i delskolerne Systematisk (gentages jævnligt) Struktureret (genkendelig form) Udviklende (fokus på progression) Vidensbaseret (Forskning) Relations-skabende (tryghed og tillid) Styrkebaseret (fokus på det positive) Læring og udvikling Eleven i centrum Helhed Trivsel Se intra/elevsamtalen/metoder Det bærende princip er responstænkningen (Hatties feedback-model) Bygge bro mellem den nuværende viden og den ønskede viden Responsprincipper: Uanset metode Hvor skal jeg / vi hen? Hvorfor er elevsamtalen vigtig? Elevsamtalen underbygger Tåsingeskolens fokus på eleven i centrum for egen læring og trivsel. Når eleven opnår indsigt i, ejerskab til, reflekterer og kommunikerer egen læring og trivsel, så øges læringen og trivselen (jf. John Hattie, 2009). Hvordan arbejder vi med elevsamtalen? Samtalen understøtter elevens bevidsthed om egen læring gennem Fællesansvar Anerkendelse Målrettethed Hvor er jeg i læreprocessen? refleksion, kommunikation og analyse. Som professionel lærer/pædagog Hvad er næste skridt? finder man i dialog med eleven fremadrettede løsninger ved både at evaluere og målsætte, skabe nysgerrighed, motivation og progression. Glem ikke værdien i det uformelle og spontane møde mellem lærer og elev. Elevsamtalen organisering Elevsamtalen er en del af undervisningen. Samtalen medtænkes i de didaktiske overvejelser og den generelle planlægning. Elevsamtalen på Tåsingeskolen tager sit udgangspunkt i fælles lærings- og trivselsmål og tilpasses til den enkelte elev. Side 6

7 Hvornår arbejder vi med elevsamtalen? I år 1 øver vi os på at koordinere og planlægge, så vi kan gennemføre elevsamtalen i undervisningen. Det stiller krav til den enkelte lærer/pædagog om at sætte fokus på undervisningens form, indhold og rammer. Eksempler på hvornår samtaler kan afholdes i år 1: Løbende i undervisningen: Situationsbestemte elevsamtaler, der udspringer af aktuelle behov Turnus: Alle elever fra A-Å (løbende samtaler i alfabetisk orden) Forløb: Elevsamtalerne afholdes i forbindelse med hvert forløb Årshjul: Elevsamtalerne afholdes op til forældresamtaler og elevplan Nationale test og interne prøver danner udgangspunktet for elevsamtalen Teamet Et grundlag for elevsamtalen er, udover den enkelte lærer/pædagogs forberedelse, det professionelle team. Teamet videndeler og koordinerer indsatsen for at skabe helhed i elevens læring og trivsel. Teamet overvejer: Hvordan kan jeg/vi skabe plads i undervisningen? Hvor og hvordan kan jeg/vi dokumentere processen / udviklingen? Elevplanen, som en del af elevsamtalen? Lærings-blog, pralemappe, portfolio? Digitalt, mundtlig, visuelt, skriftlig Hvori består forandringen i elevsamtalen? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i sigende grad refleksivt og kommunikativt inddraget i egne lærings- og trivselsprocesser. Værktøj Forslag til værktøjer/ organisering til at udvikle elevsamtalen i undervisningen: Det blå kontor (uv-koncept) (Kontakt Poulsen og Gandrup) Værkstedsundervisning Ugeplansskema Cooperative learning (CL) Teamkoordinering fx 1 lærer om 2 klasser Læsefidusen (www.dansklf.dk) Se intra/elevsamtalen/organisering Husk at indtænke elevsamtalen løbende i undervisningen Husk også at gøre responsprincipperne til en del af den daglige dialog med eleven/eleverne Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad, at deres barns læreprocesser bliver mere forstålige og synlige, og dermed lettere at samarbejde med skolen om Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin undervisning/praksis være mere orienteret mod læringsog trivselsmål samt præget af et tæt kommunikativt samarbejde med eleven om disse. Side 7

8 Værdier Respekt...fordi respekt er grundlæggende for relationsdannelse Empati...fordi det skaber forståelse for hinandens perspektiver Tillid...fordi ethvert godt samarbejde forudsætter tryghed og tillid Forældresamarbejde Overordnet formål med forældresamarbejdet Formålet med forældresamarbejdet på Tåsingeskolen er at fremme elevens læring og trivsel. Elevens læring og trivsel fremmes gennem et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole. Elevens læring og trivsel omfatter hele barnets udvikling fysisk, psykisk, socialt og fagligt. Hvad er forældresamarbejde? Forældresamarbejde er hjemmets og skolens gensidige interaktion. Det samarbejde vi beskriver her, foregår i henhold til Tåsingeskolens ressourcetildeling på området. Forældresamarbejdet indeholder i udgangspunktet 4 former for aktiviteter: 1. Samtale dialog mellem elev, hjem og skole 2. Forældremøde dialog- og temamøder med forældregrupper 3. Sociale arrangementer fokus på fællesskab og sammenhold 4. Fagcafé præsentation af andre end fagene dansk og matematik Roller og ansvar Indenfor de fire aktivitetsformer er det både den enkelte lærer/ pædagog samt teamet, der har ansvaret for aktiviteterne. Dette omfatter målsætning, ledelse og organisering herunder planlægning, indkaldelse og afholdelse af de 4 aktivitetstyper. Ansvarstagelse, planlægning og valg af organiseringsformer foregår således både individuelt samt i teamet. Hvorfor er forældresamarbejde vigtigt?...fordi samarbejdet mellem hjem og skole er afgørende for den enkelte elevs læring og trivsel. Organiseringsmetoder der kan anvendes ved de 4 forskellige former for forældresamarbejde kan fx være: Samtalemodeller Elevpræsentationer Forældrebidrag Cooperative Learning Gruppeinddeling Bordkort Diskussionsemner Værdispil mm. Inddragende invitationer OBS: Informationsmængden (envejs) til forældrene nedtones til et minimum i udførslen af de 4 aktivitetsformer. Information skal således overvejende gives på forældreintra eller på møder afholdt af afdelingslederen. Se uddybning på intra/forældresam-arbejde/metoder Det behovsbestemte forældresamarbejde Dette hæfte er kun gældende for det formelle forældresamarbejde. Herudover foregår det løbende behovsbestemte forældresamarbejde som en naturlig del af læreren/pædagogens opgavevaretagelse. Hvordan arbejder vi med forældresamarbejde? På Tåsingeskolen arbejder vi med forældresamarbejde indenfor følgende 4 former:...fordi hjemmet har den største indflydelse på barnets udvikling, og derfor er den vigtigste samarbejdspartner....fordi samarbejdet drejer sig om det hele barn. Side 8

9 1. Samtale 2. Forældremødet 3. Sociale 4. Fag-café arrangementer Formål: At fremme elevens læring og trivsel i et fremadrettet perspektiv, hvor man har nærmeste udviklingszone for øje. Elev og forældre inddrages og gøres aktive, og der fokuseres på elevens læring og trivsel og forventninger til dette. I samtalen, der forberedes både individuelt og i teamet, deltager elev, forældre og skole. Der lægges vægt på, at eleven og forældrene kommer på banen, fx: Eleven fortæller om/fremviser et projekt/ et produkt Forældrene får mulighed for at få indflydelse på samtalens indhold Samtalen forberedes fx ud fra et samtaleskema eller en på forhånd aftalt dagsorden. Formål: At involvere forældregruppen i at tage aktivt medansvar for klassens samlede læring og trivsel fx: Børnefødselsdage Klassemiljø Pubertetsproblematikker Ungdomskulturens udfordringer Forventningsafstemning Erfaringsudveksling Det tilstræbes, at forældre- og temamøder bruges; Når det er relevant Til at diskutere forskellige emner Ved forventningsafstemning ift. overgange Formål: At styrke forældreinvolvering i elevens læring og trivsel gennem sociale arrangementer samt at skabe fællesskab og sammenhold i elev- og forældregruppen. Det er det pædagogiske personale der som udgangspunkt rammesætter og planlægger alle arrangementerne. Forældre/klasserådet inddrages i videst mulig omfang. Sociale arrangementer kunne fx være: Hele skolen Verdensuge Afdeling Lundby Kidz Delskole Skolefest/MGP Årgang Teater, auktion Klasse Fællespisning Formål: At give forældrene mulighed for at stifte bekendtskab med andre fag end dansk og matematik samt at tale med en faglærer. En fag-café kan fx anvendes: Når forældrene skal møde andre fag end dansk og matematik Ved delskoleskift (hvor de modtagende delskoler præsenterer sig) Ved introduktion af nye fag Mulighed for at præsentere nye materialer og systemer Side 9

10 Råd og vejledning Dine livliner er: Ring til en ven kontakt ressourcecentret eller spørg en kollega udvælg ét udviklingsområde ad gangen og prøv det af! Spørg publikum spørg forældrene og eleverne! Samarbejd med din delskoleleder Hvornår arbejder vi med forældresamarbejde? Samtaler (den individuelle samtale) fordeles gennem skoleåret Forældremøde planlægges når det er relevant Sociale arrangementer når det er relevant, fastsat centralt og/ eller det afklares i delskolen Fagcafé planlægges kun i mellemskolen og udskolingen Teamet Teamet samarbejder om at udvikle en didaktisk tænkning, der indeholder: formål, planlægning, organisering samt involvering af forældre og elever. Det er den enkelte lærer/pædagog og teamet der har ansvar for aktiviteterne. Hvilken rolle har klasserådet? Klasserådet er valgt blandt klassens forældre og er forældrenes eget organ. Klasserådet har ingen formel kompetence set i relation til skolens pædagogiske dagligdag. De typiske områder klasserådet står for: Planlægning og afvikling af klasse-arrangementer/aktiviteter udenfor skoleregi Oprettelse af en klassekasse, der kan støtte klasseaktiviteter En hjælpende hånd til bl.a. klassens eller delskolens sociale arrangementer Den enkelte lærer/pædagog har ikke tildelt tid til klasseråds-arrangementer udenfor skoleregi. Deltagelse er således frivilligt. Hvilken rolle har skolebestyrelsen? Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige og sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Hvori består forandringen i forældresamarbejde? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i stigende grad inddraget, aktiv og kommunikativt bidragende i forhold til egen læring og trivsel. Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad at alle forældrearrangementer/aktiviteter/samtaler på skolen er præget af målrettethed, organisering, forældre- og elevinddragelse samt mødeledelse. Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin målrettede didaktiske og ledelsesmæssige kompetencer komme i spil på en langt mere retningsgivende facon i forældresamarbejdet samt at dette styrker og øger forældre- og elevinddragelse. Side 10

11 Lektiefaget/faglig fordybelse Hvad er lektiefaget / faglig fordybelse? Lektiefaget er i kommende skoleår skemalagte timer, som tager udgangspunkt i dansk- og matematikfaget. Målet er at styrke den enkelte elevs faglige udvikling samt at øge progression i fagene. Faget er tænkt som en kombination af lektiehjælp og faglig fordybelse - primært i fagene dansk og matematik. Faget er en træningsbane og et unikt supplement til elevens daglige træning/forberedelse derhjemme. Lektiefaget fritager således ikke hjemmet for medansvar i forbindelse med elevens læring. Lektiefaget er et tilbud til alle skolens elever og varetages som hovedregel af klassens dansk- og matematiklærer. Tåsingeskolens klare målsætning er, at Lektiefaget gøres så attraktivt, at alle elever deltager. Hvorfor er lektiefaget vigtigt? Lektiefaget er et læringsrum, hvor man arbejder med de ting, man ikke mestrer i dansk og matematik og hvor målene sættes i samarbejde mellem elev og lærer. Dette er vigtigt ud fra følgende to perspektiver: Overordnet perspektiv: At skabe resultater Individuel træning Lektiefaget til alle! Motivation Formål for lektiefaget... At give eleverne et løft i to af skolens grundlæggende fag: dansk og matematik.... At give eleverne oplevelsen af at fordybelse og træning nytter, når man skal dygtiggøre sig.... At yde eleverne hjælp til selvhjælp i forhold til skolearbejdet.... At sikre eleverne gode arbejdsvaner. Træning i sig selv, gør det ikke. Husk at feedback på proces, progression og resultat er vigtigt At skabe dygtigere elever At skabe elever der trives At sikre faglig progression Elev perspektiv: Rumpeflid Metodikken Indsigt i egen læring Gode arbejdsvaner Motivation til træning Sætte og fastholde egne mål Formål Side 11

12 Lektiefaget kontra hjemmearbejde Lektier skal på Tåsingeskolen forstås som to ting: Lektiefaget, hvor grundlæggende færdigheder trænes og automati-seres. Hjemmearbejde, hvor læreren giver opgaver til eleven, som skal løses hjemme. Hjemmearbejde vil stadig gives i alle fag, hvor det er relevant for elevens læring og trivsel. Fordele ved arbejde i lektiefaget er bl.a. at: Man genopfrisker og husker, det man netop har lært Stoffet gentages og huskes, fordi det repeteres medens forståelsesrammen endnu er til stede Den faglige progression sikres, idet klassen som helhed når mere, når alt ikke blot skal nås inden for undervisningstiden. Lektiefaget sikrer både bredde og dybde i fagene Eleverne lærer gode arbejdsvaner som f.eks. rutine, overblik samt planlægning/disponering af personlig tid, som er et gode at have med sig i uddannelses- og arbejdslivet Lektiefaget understøtter et af Tåsingeskolens grundlæggende fundamenter: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Hvordan arbejder vi med lektiefaget? Værdier og retning for lektiefaget Lektiefaget er bygget op omkring en række værdier, der står som pejlemærker. Disse er følgende: Individuelle mål og feedback, fordi det giver resultater (fag-fagligt) Ro og fordybelse, fordi der skabes rum for læring (arbejdsmetode) Glæde, fordi man bliver dygtigere (trivsel) Underviserens rolle For at opnå synlige resultater, er det vigtigt at teste før og efter et forløb jf. målstyret undervisning. Side 12

13 Du skal som underviser stå for: Træning: I fagene med henblik på at opnå automatisering. Eksempelvis addition, multiplikation, læsning og stavning osv. Der kan benyttes; matematikfessor.dk, gyldendal.dk, grammatip. com, elevunivers.dk (BYOD) eller på papir; Stav selv eller kopimapper. Læringsbevidsthed: Vigtige arbejdsredskaber i forbindelse med læringsbevidsthed er den individuelle feedback til eleven, hvor man har mulighed for at spørge ind til elevens læring. Det kunne også være eleven havde brug for nogle andre læringsstrategier for at opnå sit mål. Gode læringsstrategier via feedback gør, at eleven bliver bevidst om egen læring og kan medvirke til at sætte nye læringsmål. Gode arbejdsvaner: De gode arbejdsvaner er med til, at eleven lærer at systematisere og prioritere sit arbejde. Eksempler på gode arbejdsvaner: Turde fejle og lære af fejlen Være nysgerrig og stille spørgsmål Øve sig i udholdenhed Motivation: er vigtig for læring i Lektiefaget. Faktorer der er medvirkende til dette: God relation til eleven Faglærer og lektielærer har tæt samarbejde Elevens eget ønske om områder, man vil dygtiggøre sig i Færdigheder evalueres jævnligt, så forbedring opleves som små sejre, der giver lyst til mere Der tages hensyn til, hvordan eleven lærer bedst Der kan være behov for øget forældresamarbejde fx belønning for god udvikling. Evt. kontrakt med hjemmet/eleven Opmærksomhed på rammesætning, stemning og klassemiljøet. Inddrage hele skolen som læringsarena Samarbejde på tværs af årgangen Hvornår arbejder vi med lektiefaget? Idet Lektiefaget indtil videre er et tilbud placeres Lektiefaget i skemalektionerne sidst på dagen. Side 13

14 Råd og vejledning Faget er helt nyt, så vi foreslår at videndele erfaringer på delskolemøder i løbet af det første år. Evt. kan alle lektiefagslærere mødes til evaluering. Anbefaling Gruppen anbefaler, at Tåsingeskolen inden for det første år finder et standardiseret værktøj, der kan anvendes til test ift. de enkelte trinmål og dokumentation af progression og resultat. Hvori består forandringen i lektiefaget? Elevperspektiv: Eleven oplever at kunne, og får opbakning til at træne egne specifikke færdigheder og kompetencer meget intensivt. Forældreperspektiv: Forældrene oplever at deres barn får en unik mulighed for at løfte sig på meget specifikke færdigheder og kompetencer og at det har effekt. Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever en unik mulighed for at fokusere på den enkelte elevs træning og tilegnelse af færdighed på meget specifikke områder. Samlet litteratur til inspiration Anette Hildebrand m.fl.: Perspektiver på Cooperative Learning Astrid Kilt og Per Havgaard: Den spørgende lærer Bodil Nielsen: Læringsmål og læringsmetoder Claus Madsen: Involverende læringsevaluering når evaluering fremmer læring E. Hartberg, S. Dobson og L. Gran: Feedback i skolen Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale James Nottingham: Nøglen til læring James Nottingham: Udfordrende læring John Hattie: Synlig læring John Hattie og Gregory Yates: Synlig læring og læringens anatomi Lene Skovbo Heckmann: Den gode vurderingspraksis May Britt Drugli: Vanskelige samtaler gode dialoger Rune Andreasen m.fl.: Feedback og vurdering for læring Sture Långstrøm og Ulf Viklund: Undervis-ningens hvordan Trude Slemmen: Vurdering for læring Vibeke Petersen: Den målrettede samtale Åse Bille og Susanne Nygård: Bedre møder med Cooperative Learning (forældresamarbejde) (forældresamarbejde) Video fra Filmkompagniet: Målstyret undervisning og læring for alle (Youtube) Side 14

15 Tåsingeskolen Lidt om Tåsingeskoleln Tåsingeskolen er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har i alt godt 800 elever i Sundhøjafdelingen, Lundbyafdelingen og Centerafdelingen. Tåsingeskolens tre afdelinger fungerer i et tæt samarbejde. Tåsingeskolen har moderne faciliteter med god plads både ude og inde. Tåsingeskolen har fokus på både læring, trivsel og almen dannelse, så børnene lærer at begå sig ude i verdenen. Tåsingeskolen lægger stor vægt på, at læring skal være sjovt, for vi ved, at hvis eleverne synes, det er sjovt at gå i skole, så lærer de og trives på samme tid. I et resultatperspektiv er det utrolig vigtigt at vi undervejs kan måle på læring og trivsel, da det skaber gode slut-resultater. Tåsingeskolen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det er vi stolte af, for det er dem, der skaber rammerne for den gode hverdag, den gode undervisning og den gode læring for vores elever. Derfor gør vi også meget ud af, at vores medarbejdere har det godt. Tåsingeskolen er meget bevidst om, at forældresamarbejdet betyder meget for de resultater vi laver med eleverne. Så vi har store forventninger til forældrene, og vi forpligtiger hinanden på et samarbejde. Det er fundamentet for et langt og stabilt samarbejde, der giver eleverne de bedste muligheder for at virke i det samfund, de er en del af. Tåsingeskolens vision er, at eleverne efter endt skolegang er blevet dygtige og har fået kompetencer til at komme ud og indgå i livets mange fællesskaber i den virkelighed, der findes udenfor skolen. Alle er velkommen til at besøge os på Tåsingeskolen. Side 15

16 Tåsingeskolen Sundhøj afdelingen Eskærvej Svendborg Telefon Lundby afdelingen Lundbyvej 43, Tåsinge 5700 Svendborg Telefon Centerafdelingen Eskærvej Svendborg Telefon

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

NYHEDSBREV UDSKOLINGEN

NYHEDSBREV UDSKOLINGEN NYHEDSBREV UDSKOLINGEN UDSKOL Af afdelingsleder Lina Birgitte Johansen Lektiefaget/faglig fordybelse SEPTEMBER 2014 Indhold: Lektiefaget/faglig fordybelse forsiden Orienterende elev- og forældremøder side

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 4:

Forslag fra arbejdsgruppe 4: Forslag fra arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever - målstyret undervisning Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere