Reform - realisering. Tåsingeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reform - realisering. Tåsingeskolen 2014-2015"

Transkript

1 Reform - realisering Tåsingeskolen

2 Indhold Målstyret undervisning Forældresamarbejde Elevsamtalen Elevsamtalen...5 Forældresamarbejde... 8 Lektiefaget/faglig fordybelse...11 Lektiefaget Side 2

3 Forord Folketinget har besluttet en ny folkeskolereform gældende fra skoleåret 2014/15. Reformen indeholder en række ramme-betingelser, indholdskrav og intentioner, der skal sikre udviklingen og tilblivelsen af en ny og bedre folkeskole i Danmark. En folkeskole der skaber superdygtige og glade elever, og dermed bedre resultater. Den største forandring, og det der også beskrives som rygraden i folkeskolereformen, er udviklingen af varieret målstyret undervisning. En varieret undervisning der tilrettelægges ud fra enkle og synlige lærings- og trivselsmål, som både elever, forældre og lærere kan forstå og samarbejde om. Som grundlag for den målstyrede undervisning peges der endvidere i reformen på nyt indhold, nye tilgange og ny tænkning (kultur), som skal udvikles og realiseres på den enkelte folkeskole med henblik på at påvirke elevernes læring og trivsel i positiv retning. Denne påpegning er både forankret i evidensbaseret forskning samt i andre landes positive erfaringer og gode resultatskabelse. På Tåsingeskolen har vi i skoleåret 2014/15 valgt primært at rette fokus på udvikling af reform-elementerne: målstyret undervisning, styrket forældreindflydelse og øget elevinddragelse samt lektiehjælp/faglig fordybelse. Disse elementer kommer i vores lokale udmøntning til at hedde: Elevsamtalen Forældresamarbejde Lektiefaget Kasper Føns, skoleleder, juni 2014 Side 3

4 Om dette hæfte... Dette digitale hæfte fungerer både som en ramme og en guide til ledelse, lærere og pædagoger på Tåsingeskolen. Her kan I finde retningslinjer for og hjælp til jeres arbejde med Elevsamtalen, Forældresamarbejdet og det nye Lektiefag. Målet er, at vi arbejder systematisk med de 3 elementer, hvilket skal føre til øget elev- og forældre-inddragelse, målrettet læring og øget trivsel. På Tåsingeskolen arbejder alle således i samme retning, med samme sprog og dermed skabes muligheden for at hjælpe hinanden med at øge den enkelte elevs læring og trivsel. Reform-realisering kræver en dynamisk tilgang: Derfor vil vi udvikle en forandringskultur der værdsætter: Prøvehandlinger vi prøver os frem med forskellige handlinger Øvning vi øver os hele tiden ved at tage små nye skridt Modstand og konflikt vi anser modstand og konflikter som drivkraft i forandringer, og håndterer den/dem som sådan Fejl vi anser også fejl som gode og brugbare erfaringer Festina lente vi skynder os langsomt ved at dvæle, fordi vi giver os tid og ro til eftertænksomhed Teamet som samarbejdsstruktur: Tåsingeskolen har valgt at organisere diverse forpligtende samarbejdsstrukturer som grundlag for den enkelte lærer/pædagogs realisering af reformen. Disse samarbejdsstrukturer udgøres primært af teams som den enkelte medarbejder både skal og kan samarbejde med for at kvalificere både egen læring og varetagelsen af kerneopgaven, (= elevernes læring og trivsel). Set i relation til de 3 udvalgte elementer vil teamtyperne årgangs-/gruppeteam, delskoleteam, fagteam og ressourceteam primært være relevante (se Tåsingeskolens strategi for teamsamarbejde skoleåret 2014/15). Læringssyn: Tåsingeskolens læringssyn lægger overvejende vægt på, at eleven er aktivt handlende, reflekterende og kommunikerende i og i forhold til egne lærings- og trivselsprocesser. Eleven skal med andre ord være subjekt i egen læring og trivsel. Læreren/pædagogens opgave bliver således, at bringe eleven i bevidst kontakt med egne lærings- og trivselsprocesser. Hæftet er udviklet på baggrund af en pædagogisk lørdag hvor alle Tåsingeskolens medarbejdere deltog samt en efterfølgende intens arbejdsgruppe-proces. Mange tak for alles positives bidrag. Side 4

5 Elevsamtalen Formålet med elevsamtalen Formålet med elevsamtalen er at gøre eleven til aktiv medspiller i egen lærings-proces. Samtalen er dialogbaseret og afvikles i en anerkendende, trygheds-skabende og udviklende ånd. Den synlig-gør for eleven, hvilke mål der er for læringen og trivslen således, at eleven opnår ejerskab til processen. Læring og trivsel bliver således et fælles ansvar for elev og lærer/pædagog. Værdier og retning for elevsamtalen Retningslinjerne for arbejdet med elevsamtalen på Tåsingeskolen er dannet ud fra Svendborg Kommunes værdier som er: læring og udvikling, borgeren i centrum, helhed og trivsel. Disse er tænkt som en paraply, der folder sig ud over en grundstamme med 3 konkrete værdier, der sætter de overordnede retningslinjer for arbejdet med elevsamtalen. Påvirker elevens motivation Værdier Fælles ansvar Elevens læring og trivsel er noget, vi alle har ansvar for. Anerkendelse Læreren lytter til og ser eleven, er anerkendende og fokuseret på elevens læring og trivsel. Læreren ser elevens potentialer, viser tillid og fordeler ansvar. Givende fagligt og socialt Hvorfor elevsamtalen? At dokumentere og synliggøre og dermed dele ansvaret, også tværfagligt Målrettethed Når eleven ved, hvad der skal læres og tager ejerskab for målet, er der større chance for at eleven lykkes med sin læring og trivsel. Læreren hjælper med at sætte og fastholde et målrettet fokus for at sikre lærings- og trivselsprogression. Relationsskabende Den enkelte elev i centrum Side 5

6 Metoder Hvad er elevsamtalen? Elevsamtalen på Tåsingeskolen er en bevidst kvalificerende samtale mellem elev og lærer/pædagog. Samtalen er: Elevsamtalen - en systematisk metode (overordnet princip-model) Et didaktisk element (en del af under-visningen) Fagligt målrettet (professionel) Den spørgende hånd Hatties model Den motiverende samtale (www.blivklog.dk) Samtalemodeller, som udvikles i delskolerne Systematisk (gentages jævnligt) Struktureret (genkendelig form) Udviklende (fokus på progression) Vidensbaseret (Forskning) Relations-skabende (tryghed og tillid) Styrkebaseret (fokus på det positive) Læring og udvikling Eleven i centrum Helhed Trivsel Se intra/elevsamtalen/metoder Det bærende princip er responstænkningen (Hatties feedback-model) Bygge bro mellem den nuværende viden og den ønskede viden Responsprincipper: Uanset metode Hvor skal jeg / vi hen? Hvorfor er elevsamtalen vigtig? Elevsamtalen underbygger Tåsingeskolens fokus på eleven i centrum for egen læring og trivsel. Når eleven opnår indsigt i, ejerskab til, reflekterer og kommunikerer egen læring og trivsel, så øges læringen og trivselen (jf. John Hattie, 2009). Hvordan arbejder vi med elevsamtalen? Samtalen understøtter elevens bevidsthed om egen læring gennem Fællesansvar Anerkendelse Målrettethed Hvor er jeg i læreprocessen? refleksion, kommunikation og analyse. Som professionel lærer/pædagog Hvad er næste skridt? finder man i dialog med eleven fremadrettede løsninger ved både at evaluere og målsætte, skabe nysgerrighed, motivation og progression. Glem ikke værdien i det uformelle og spontane møde mellem lærer og elev. Elevsamtalen organisering Elevsamtalen er en del af undervisningen. Samtalen medtænkes i de didaktiske overvejelser og den generelle planlægning. Elevsamtalen på Tåsingeskolen tager sit udgangspunkt i fælles lærings- og trivselsmål og tilpasses til den enkelte elev. Side 6

7 Hvornår arbejder vi med elevsamtalen? I år 1 øver vi os på at koordinere og planlægge, så vi kan gennemføre elevsamtalen i undervisningen. Det stiller krav til den enkelte lærer/pædagog om at sætte fokus på undervisningens form, indhold og rammer. Eksempler på hvornår samtaler kan afholdes i år 1: Løbende i undervisningen: Situationsbestemte elevsamtaler, der udspringer af aktuelle behov Turnus: Alle elever fra A-Å (løbende samtaler i alfabetisk orden) Forløb: Elevsamtalerne afholdes i forbindelse med hvert forløb Årshjul: Elevsamtalerne afholdes op til forældresamtaler og elevplan Nationale test og interne prøver danner udgangspunktet for elevsamtalen Teamet Et grundlag for elevsamtalen er, udover den enkelte lærer/pædagogs forberedelse, det professionelle team. Teamet videndeler og koordinerer indsatsen for at skabe helhed i elevens læring og trivsel. Teamet overvejer: Hvordan kan jeg/vi skabe plads i undervisningen? Hvor og hvordan kan jeg/vi dokumentere processen / udviklingen? Elevplanen, som en del af elevsamtalen? Lærings-blog, pralemappe, portfolio? Digitalt, mundtlig, visuelt, skriftlig Hvori består forandringen i elevsamtalen? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i sigende grad refleksivt og kommunikativt inddraget i egne lærings- og trivselsprocesser. Værktøj Forslag til værktøjer/ organisering til at udvikle elevsamtalen i undervisningen: Det blå kontor (uv-koncept) (Kontakt Poulsen og Gandrup) Værkstedsundervisning Ugeplansskema Cooperative learning (CL) Teamkoordinering fx 1 lærer om 2 klasser Læsefidusen (www.dansklf.dk) Se intra/elevsamtalen/organisering Husk at indtænke elevsamtalen løbende i undervisningen Husk også at gøre responsprincipperne til en del af den daglige dialog med eleven/eleverne Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad, at deres barns læreprocesser bliver mere forstålige og synlige, og dermed lettere at samarbejde med skolen om Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin undervisning/praksis være mere orienteret mod læringsog trivselsmål samt præget af et tæt kommunikativt samarbejde med eleven om disse. Side 7

8 Værdier Respekt...fordi respekt er grundlæggende for relationsdannelse Empati...fordi det skaber forståelse for hinandens perspektiver Tillid...fordi ethvert godt samarbejde forudsætter tryghed og tillid Forældresamarbejde Overordnet formål med forældresamarbejdet Formålet med forældresamarbejdet på Tåsingeskolen er at fremme elevens læring og trivsel. Elevens læring og trivsel fremmes gennem et gensidigt og ligeværdigt samarbejde mellem hjem og skole. Elevens læring og trivsel omfatter hele barnets udvikling fysisk, psykisk, socialt og fagligt. Hvad er forældresamarbejde? Forældresamarbejde er hjemmets og skolens gensidige interaktion. Det samarbejde vi beskriver her, foregår i henhold til Tåsingeskolens ressourcetildeling på området. Forældresamarbejdet indeholder i udgangspunktet 4 former for aktiviteter: 1. Samtale dialog mellem elev, hjem og skole 2. Forældremøde dialog- og temamøder med forældregrupper 3. Sociale arrangementer fokus på fællesskab og sammenhold 4. Fagcafé præsentation af andre end fagene dansk og matematik Roller og ansvar Indenfor de fire aktivitetsformer er det både den enkelte lærer/ pædagog samt teamet, der har ansvaret for aktiviteterne. Dette omfatter målsætning, ledelse og organisering herunder planlægning, indkaldelse og afholdelse af de 4 aktivitetstyper. Ansvarstagelse, planlægning og valg af organiseringsformer foregår således både individuelt samt i teamet. Hvorfor er forældresamarbejde vigtigt?...fordi samarbejdet mellem hjem og skole er afgørende for den enkelte elevs læring og trivsel. Organiseringsmetoder der kan anvendes ved de 4 forskellige former for forældresamarbejde kan fx være: Samtalemodeller Elevpræsentationer Forældrebidrag Cooperative Learning Gruppeinddeling Bordkort Diskussionsemner Værdispil mm. Inddragende invitationer OBS: Informationsmængden (envejs) til forældrene nedtones til et minimum i udførslen af de 4 aktivitetsformer. Information skal således overvejende gives på forældreintra eller på møder afholdt af afdelingslederen. Se uddybning på intra/forældresam-arbejde/metoder Det behovsbestemte forældresamarbejde Dette hæfte er kun gældende for det formelle forældresamarbejde. Herudover foregår det løbende behovsbestemte forældresamarbejde som en naturlig del af læreren/pædagogens opgavevaretagelse. Hvordan arbejder vi med forældresamarbejde? På Tåsingeskolen arbejder vi med forældresamarbejde indenfor følgende 4 former:...fordi hjemmet har den største indflydelse på barnets udvikling, og derfor er den vigtigste samarbejdspartner....fordi samarbejdet drejer sig om det hele barn. Side 8

9 1. Samtale 2. Forældremødet 3. Sociale 4. Fag-café arrangementer Formål: At fremme elevens læring og trivsel i et fremadrettet perspektiv, hvor man har nærmeste udviklingszone for øje. Elev og forældre inddrages og gøres aktive, og der fokuseres på elevens læring og trivsel og forventninger til dette. I samtalen, der forberedes både individuelt og i teamet, deltager elev, forældre og skole. Der lægges vægt på, at eleven og forældrene kommer på banen, fx: Eleven fortæller om/fremviser et projekt/ et produkt Forældrene får mulighed for at få indflydelse på samtalens indhold Samtalen forberedes fx ud fra et samtaleskema eller en på forhånd aftalt dagsorden. Formål: At involvere forældregruppen i at tage aktivt medansvar for klassens samlede læring og trivsel fx: Børnefødselsdage Klassemiljø Pubertetsproblematikker Ungdomskulturens udfordringer Forventningsafstemning Erfaringsudveksling Det tilstræbes, at forældre- og temamøder bruges; Når det er relevant Til at diskutere forskellige emner Ved forventningsafstemning ift. overgange Formål: At styrke forældreinvolvering i elevens læring og trivsel gennem sociale arrangementer samt at skabe fællesskab og sammenhold i elev- og forældregruppen. Det er det pædagogiske personale der som udgangspunkt rammesætter og planlægger alle arrangementerne. Forældre/klasserådet inddrages i videst mulig omfang. Sociale arrangementer kunne fx være: Hele skolen Verdensuge Afdeling Lundby Kidz Delskole Skolefest/MGP Årgang Teater, auktion Klasse Fællespisning Formål: At give forældrene mulighed for at stifte bekendtskab med andre fag end dansk og matematik samt at tale med en faglærer. En fag-café kan fx anvendes: Når forældrene skal møde andre fag end dansk og matematik Ved delskoleskift (hvor de modtagende delskoler præsenterer sig) Ved introduktion af nye fag Mulighed for at præsentere nye materialer og systemer Side 9

10 Råd og vejledning Dine livliner er: Ring til en ven kontakt ressourcecentret eller spørg en kollega udvælg ét udviklingsområde ad gangen og prøv det af! Spørg publikum spørg forældrene og eleverne! Samarbejd med din delskoleleder Hvornår arbejder vi med forældresamarbejde? Samtaler (den individuelle samtale) fordeles gennem skoleåret Forældremøde planlægges når det er relevant Sociale arrangementer når det er relevant, fastsat centralt og/ eller det afklares i delskolen Fagcafé planlægges kun i mellemskolen og udskolingen Teamet Teamet samarbejder om at udvikle en didaktisk tænkning, der indeholder: formål, planlægning, organisering samt involvering af forældre og elever. Det er den enkelte lærer/pædagog og teamet der har ansvar for aktiviteterne. Hvilken rolle har klasserådet? Klasserådet er valgt blandt klassens forældre og er forældrenes eget organ. Klasserådet har ingen formel kompetence set i relation til skolens pædagogiske dagligdag. De typiske områder klasserådet står for: Planlægning og afvikling af klasse-arrangementer/aktiviteter udenfor skoleregi Oprettelse af en klassekasse, der kan støtte klasseaktiviteter En hjælpende hånd til bl.a. klassens eller delskolens sociale arrangementer Den enkelte lærer/pædagog har ikke tildelt tid til klasseråds-arrangementer udenfor skoleregi. Deltagelse er således frivilligt. Hvilken rolle har skolebestyrelsen? Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige og sociale aktiviteter på skolen. Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en afgørende rolle i. Hvori består forandringen i forældresamarbejde? Elevperspektiv: Eleven oplever sig i stigende grad inddraget, aktiv og kommunikativt bidragende i forhold til egen læring og trivsel. Forældreperspektiv: Forældrene oplever i stigende grad at alle forældrearrangementer/aktiviteter/samtaler på skolen er præget af målrettethed, organisering, forældre- og elevinddragelse samt mødeledelse. Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever i stigende grad sin målrettede didaktiske og ledelsesmæssige kompetencer komme i spil på en langt mere retningsgivende facon i forældresamarbejdet samt at dette styrker og øger forældre- og elevinddragelse. Side 10

11 Lektiefaget/faglig fordybelse Hvad er lektiefaget / faglig fordybelse? Lektiefaget er i kommende skoleår skemalagte timer, som tager udgangspunkt i dansk- og matematikfaget. Målet er at styrke den enkelte elevs faglige udvikling samt at øge progression i fagene. Faget er tænkt som en kombination af lektiehjælp og faglig fordybelse - primært i fagene dansk og matematik. Faget er en træningsbane og et unikt supplement til elevens daglige træning/forberedelse derhjemme. Lektiefaget fritager således ikke hjemmet for medansvar i forbindelse med elevens læring. Lektiefaget er et tilbud til alle skolens elever og varetages som hovedregel af klassens dansk- og matematiklærer. Tåsingeskolens klare målsætning er, at Lektiefaget gøres så attraktivt, at alle elever deltager. Hvorfor er lektiefaget vigtigt? Lektiefaget er et læringsrum, hvor man arbejder med de ting, man ikke mestrer i dansk og matematik og hvor målene sættes i samarbejde mellem elev og lærer. Dette er vigtigt ud fra følgende to perspektiver: Overordnet perspektiv: At skabe resultater Individuel træning Lektiefaget til alle! Motivation Formål for lektiefaget... At give eleverne et løft i to af skolens grundlæggende fag: dansk og matematik.... At give eleverne oplevelsen af at fordybelse og træning nytter, når man skal dygtiggøre sig.... At yde eleverne hjælp til selvhjælp i forhold til skolearbejdet.... At sikre eleverne gode arbejdsvaner. Træning i sig selv, gør det ikke. Husk at feedback på proces, progression og resultat er vigtigt At skabe dygtigere elever At skabe elever der trives At sikre faglig progression Elev perspektiv: Rumpeflid Metodikken Indsigt i egen læring Gode arbejdsvaner Motivation til træning Sætte og fastholde egne mål Formål Side 11

12 Lektiefaget kontra hjemmearbejde Lektier skal på Tåsingeskolen forstås som to ting: Lektiefaget, hvor grundlæggende færdigheder trænes og automati-seres. Hjemmearbejde, hvor læreren giver opgaver til eleven, som skal løses hjemme. Hjemmearbejde vil stadig gives i alle fag, hvor det er relevant for elevens læring og trivsel. Fordele ved arbejde i lektiefaget er bl.a. at: Man genopfrisker og husker, det man netop har lært Stoffet gentages og huskes, fordi det repeteres medens forståelsesrammen endnu er til stede Den faglige progression sikres, idet klassen som helhed når mere, når alt ikke blot skal nås inden for undervisningstiden. Lektiefaget sikrer både bredde og dybde i fagene Eleverne lærer gode arbejdsvaner som f.eks. rutine, overblik samt planlægning/disponering af personlig tid, som er et gode at have med sig i uddannelses- og arbejdslivet Lektiefaget understøtter et af Tåsingeskolens grundlæggende fundamenter: Tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Hvordan arbejder vi med lektiefaget? Værdier og retning for lektiefaget Lektiefaget er bygget op omkring en række værdier, der står som pejlemærker. Disse er følgende: Individuelle mål og feedback, fordi det giver resultater (fag-fagligt) Ro og fordybelse, fordi der skabes rum for læring (arbejdsmetode) Glæde, fordi man bliver dygtigere (trivsel) Underviserens rolle For at opnå synlige resultater, er det vigtigt at teste før og efter et forløb jf. målstyret undervisning. Side 12

13 Du skal som underviser stå for: Træning: I fagene med henblik på at opnå automatisering. Eksempelvis addition, multiplikation, læsning og stavning osv. Der kan benyttes; matematikfessor.dk, gyldendal.dk, grammatip. com, elevunivers.dk (BYOD) eller på papir; Stav selv eller kopimapper. Læringsbevidsthed: Vigtige arbejdsredskaber i forbindelse med læringsbevidsthed er den individuelle feedback til eleven, hvor man har mulighed for at spørge ind til elevens læring. Det kunne også være eleven havde brug for nogle andre læringsstrategier for at opnå sit mål. Gode læringsstrategier via feedback gør, at eleven bliver bevidst om egen læring og kan medvirke til at sætte nye læringsmål. Gode arbejdsvaner: De gode arbejdsvaner er med til, at eleven lærer at systematisere og prioritere sit arbejde. Eksempler på gode arbejdsvaner: Turde fejle og lære af fejlen Være nysgerrig og stille spørgsmål Øve sig i udholdenhed Motivation: er vigtig for læring i Lektiefaget. Faktorer der er medvirkende til dette: God relation til eleven Faglærer og lektielærer har tæt samarbejde Elevens eget ønske om områder, man vil dygtiggøre sig i Færdigheder evalueres jævnligt, så forbedring opleves som små sejre, der giver lyst til mere Der tages hensyn til, hvordan eleven lærer bedst Der kan være behov for øget forældresamarbejde fx belønning for god udvikling. Evt. kontrakt med hjemmet/eleven Opmærksomhed på rammesætning, stemning og klassemiljøet. Inddrage hele skolen som læringsarena Samarbejde på tværs af årgangen Hvornår arbejder vi med lektiefaget? Idet Lektiefaget indtil videre er et tilbud placeres Lektiefaget i skemalektionerne sidst på dagen. Side 13

14 Råd og vejledning Faget er helt nyt, så vi foreslår at videndele erfaringer på delskolemøder i løbet af det første år. Evt. kan alle lektiefagslærere mødes til evaluering. Anbefaling Gruppen anbefaler, at Tåsingeskolen inden for det første år finder et standardiseret værktøj, der kan anvendes til test ift. de enkelte trinmål og dokumentation af progression og resultat. Hvori består forandringen i lektiefaget? Elevperspektiv: Eleven oplever at kunne, og får opbakning til at træne egne specifikke færdigheder og kompetencer meget intensivt. Forældreperspektiv: Forældrene oplever at deres barn får en unik mulighed for at løfte sig på meget specifikke færdigheder og kompetencer og at det har effekt. Medarbejderperspektiv: Læreren/pædagogen oplever en unik mulighed for at fokusere på den enkelte elevs træning og tilegnelse af færdighed på meget specifikke områder. Samlet litteratur til inspiration Anette Hildebrand m.fl.: Perspektiver på Cooperative Learning Astrid Kilt og Per Havgaard: Den spørgende lærer Bodil Nielsen: Læringsmål og læringsmetoder Claus Madsen: Involverende læringsevaluering når evaluering fremmer læring E. Hartberg, S. Dobson og L. Gran: Feedback i skolen Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale James Nottingham: Nøglen til læring James Nottingham: Udfordrende læring John Hattie: Synlig læring John Hattie og Gregory Yates: Synlig læring og læringens anatomi Lene Skovbo Heckmann: Den gode vurderingspraksis May Britt Drugli: Vanskelige samtaler gode dialoger Rune Andreasen m.fl.: Feedback og vurdering for læring Sture Långstrøm og Ulf Viklund: Undervis-ningens hvordan Trude Slemmen: Vurdering for læring Vibeke Petersen: Den målrettede samtale Åse Bille og Susanne Nygård: Bedre møder med Cooperative Learning (forældresamarbejde) (forældresamarbejde) Video fra Filmkompagniet: Målstyret undervisning og læring for alle (Youtube) Side 14

15 Tåsingeskolen Lidt om Tåsingeskoleln Tåsingeskolen er en folkeskole i Svendborg Kommune. Skolen har i alt godt 800 elever i Sundhøjafdelingen, Lundbyafdelingen og Centerafdelingen. Tåsingeskolens tre afdelinger fungerer i et tæt samarbejde. Tåsingeskolen har moderne faciliteter med god plads både ude og inde. Tåsingeskolen har fokus på både læring, trivsel og almen dannelse, så børnene lærer at begå sig ude i verdenen. Tåsingeskolen lægger stor vægt på, at læring skal være sjovt, for vi ved, at hvis eleverne synes, det er sjovt at gå i skole, så lærer de og trives på samme tid. I et resultatperspektiv er det utrolig vigtigt at vi undervejs kan måle på læring og trivsel, da det skaber gode slut-resultater. Tåsingeskolen har rigtig mange dygtige medarbejdere, og det er vi stolte af, for det er dem, der skaber rammerne for den gode hverdag, den gode undervisning og den gode læring for vores elever. Derfor gør vi også meget ud af, at vores medarbejdere har det godt. Tåsingeskolen er meget bevidst om, at forældresamarbejdet betyder meget for de resultater vi laver med eleverne. Så vi har store forventninger til forældrene, og vi forpligtiger hinanden på et samarbejde. Det er fundamentet for et langt og stabilt samarbejde, der giver eleverne de bedste muligheder for at virke i det samfund, de er en del af. Tåsingeskolens vision er, at eleverne efter endt skolegang er blevet dygtige og har fået kompetencer til at komme ud og indgå i livets mange fællesskaber i den virkelighed, der findes udenfor skolen. Alle er velkommen til at besøge os på Tåsingeskolen. Side 15

16 Tåsingeskolen Sundhøj afdelingen Eskærvej Svendborg Telefon Lundby afdelingen Lundbyvej 43, Tåsinge 5700 Svendborg Telefon Centerafdelingen Eskærvej Svendborg Telefon

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013 SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Kompetencesamtaler i Halsnæs Kommunes folkeskoler Afrapportering fra arbejdsgruppen vedr. kompetencesamtaler nedsat pba kommissorium for kompetencesamtaler og børnesamtaler. Beslutningen - om at gennemføre

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere