Dagsorden AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Lille

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den kl Lille

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Program for udvalgsmødet den 7. april Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2015/ Principper for udvælgelse af skoler til kompetenceløft i idræt og bevægelse 7 5 Strategi for modtagelse af flygtninge 9 6 Budget 2016: Temadrøftelse af Digital forvaltning 12 7 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 15 8 Temadrøftelse Budget 2016: Nøgletal og fakta 21 9 Endeligt regnskab Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Regnskab Overførsel af uforbrugte midler 2014 til drift, tillægsbevilling Overførelse af uforbrugte midler fra 2014 til anlæg, tillægsbevilling Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 38

3 Tid Tirsdag 7. april 2015, kl Sted Lille Vildmosecenteret, Birkesøvej 16, Dokkedal Afbud Til stede Øvrige deltagere Lisbeth Lauritsen, Hans Thorup, Jan Nymark Thaysen, Helle Frederiksen, Per Clausen, Tina French Nielsen, Jørgen Hein Martin Østergaard Christensen, Hardy Pedersen, Kristina Østergaard Kristoffersen, Jakob Ryttersgaard og Jakob Kruuse. Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 138

5 Punkt 2. Program for udvalgsmødet den 7. april Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, program for udvalgsmødet den 7. april kl Side 12 af 238

6 Sagsbeskrivelse Kl Udvalgsmøde Kl. ca Rundvisning på Lille Vildmose Centret ved centerleder Bo Gregersen og formidlingsleder Jakob Konnerup. Hvis vejret tillader, er der planlagt en køretur i tørvetoget. Kl Frokost. Kl Slut. kl Side 23 af 238

7 Punkt 3. Orientering om skoleindskrivning for skoleåret 2015/ Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, skoleindskrivning for skoleåret 2015/2016. kl Side 14 af 38

8 Sagsbeskrivelse Indskrivning af børn til børnehaveklasse ved skolerne i Aalborg Kommune sker 2 gange hvert skoleår. Første indskrivning sker omkring 1. november for skolerne som har rullende skolestart; Løvvangskolen, Hou Skole, Nibe Skole, Bislev Skole og Sebber Skole, samt skolerne som har førskolebørn; Mou Skole, Gudumholm Skole, Kongerslev Skole og Tofthøjskolen. Anden indskrivning sker omkring den 1. februar for de resterende skoler i Aalborg Kommune. Der var til skoleåret 2015/ mulige elever ekskl. skoleudsatte til optagelse i folkeskolen heraf er der indskrevet elever i folkeskolerne fordelt på 88 børnehaveklasser. Ifølge skoleprognosen for skoleåret 2015/2016 var der forventet elever fordelt på i alt 97 børnehaveklasser. I alt 349 elever (16 %) har ønsket at blive optaget på anden skole end distriktsskolen. Ud af elever har 203 elever valgt en privatskole, som udgør 9,3 % af det samlede antal mulige elever. Til sammenligning var der i skoleåret 2014/2015 9,2 % og i 2013/2014 9,9 % som valgte privatskole. Det er skolerne der har kompetencen til at danne klasser. I forhold til klassedannelser har skolerne den begrænsning, at optagelse af elever via det frie skolevalg ikke må udløse behov for anlæg, og at elever optaget i flg. det frie skolevalg ikke vil påvirke opgørelsen af skolernes kapacitet. Ansøgninger om optagelse på en skole skal imødekommes, hvis klasserne på det konkrete klassetrin har under 24 elever i gennemsnit pr. 1. februar. Hvis klassen har 24 elever og derover, kan den modtagende skole afslå ansøgningen. Der var i alt 27 elever, i forbindelse med skoleindskrivningen jf. det frie skolevalg, som fik afslag fra følgende 4 skoler; Højvangskolen Skole (10 elever), Stolpedalsskolen (6 elever), Vejgaard Østre Skole (9 elever) og Filstedvejens Skole (2 elever). kl Side 25 af 38

9 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Opsamling på indskrivningen 2015/2016 kl Side 36 af 38

10 Punkt 4. Principper for udvælgelse af skoler til kompetenceløft i idræt og bevægelse Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender principper vedr. udvælgelse af skoler til kompetenceløft i idræt og bevægelse. kl Side 17 af 238

11 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget afsatte på mødet den 17. marts kr. til Aalborg Kommunes deltagelse i kompetenceløftet i idræt og bevægelse. På mødet var der ønske om, at der blev opstillet kriterier for, hvilke skoler der skal deltage i kompetenceløftet. Skoleudvalget skal tage stilling til disse principper. Baggrund Skoleforvaltningen har sammen med Danmarks Idrætsforbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, VIA UC, Dansk Skoleidræt og fire andre kommuner søgt AP Møller Fonden om midler til at løfte idræt og bevægelse. Formålet med kompetenceløftet er at fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i skolen. Derved understøttes folkeskolereformens mål om øget læring, sundhed og trivsel gennem mere og bedre idræt og bevægelse, idræt som prøvefag samt udvikling af den åbne skole. Kompetenceløftet forventes gennemført i kommende skoleår Forslag til principper Skoleforvaltningen foreslår følgende principper for udvælgelsen: Aalborg Kommunes breddeidrætsfolkeskoler forventes at deltage i kompetenceløftet Der tilstræbes en geografisk spredning af de deltagende skoler Der tilstræbes deltagelse af skoler med forskellig størrelse elevtalsmæssigt Tidsplan Der er udsendt et brev til skolerne, hvori skolerne præsenteres for tilbuddet om at deltage i kompetenceløftet. Skolerne har frem til fredag den 17. april til at give besked. Skoleforvaltningen tager torsdag den 23. april på baggrund af ovenstående principper stilling til, hvilke skoler, der får mulighed for at deltage. Kompetenceløftet igangsættes fra august 2015 og fortsætter i skoleåret kl Side 28 af 238

12 Punkt 5. Strategi for modtagelse af flygtninge Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender Strategi for modtagelse af flygtninge. kl Side 19 af 38

13 Sagsbeskrivelse Enslydende indstilling behandles i øvrige forvaltninger jf. nedenstående tidsplan Strategien er udarbejdet af en fælles koordineringsgruppe, der er sammensat på tværs af forvaltningerne i Aalborg Kommune mhp. at koordinere samarbejdet omkring modtagelse af nye flygtninge. Som startskud til strategien blev der i oktober 2014 afholdt en workshop med bred deltagelse fra byrådet, Integrationsrådet, forvaltningerne, boligorganisationer, frivillige organisationer m.fl. Deltagerne gav mange gode indspil til indholdet i en strategi for modtagelse af flygtninge. På denne baggrund samt med udgangspunkt i den nuværende Integrationspolitik udarbejdede den fælles koordineringsgruppe udkast til strategi for modtagelse af flygtninge. Strategien har været udsendt i offentlig høring i perioden 22. januar 22. februar Se høringssvar i bilag. Generelt udtrykkes der i høringssvarene opbakning til strategien. Der ses positivt på, at der også er planlagt opfølgning på udmøntningen af strategien. I flere høringssvar påpeges vigtigheden af, at der tilføres de nødvendige ressourcer i de forskellige afdelinger, som har opgaver i forhold til modtagelse af nye flygtninge. Den fælles koordineringsgruppe finder ikke, at de indkomne høringssvar giver anledning til ændringer i udkastet til strategi for modtagelse af flygtninge. De konkrete forslag om samarbejde med afdelingsbestyrelserne i de almene boligselskaber tages til efterretning. Tidsplan Udvalg 1. runde FL Offentlig høring 2. runde FL Behandling i Udvalg/ Magistrat / Byråd BLU FSU BSU 14. jan. 14. jan. 22. jan. 22. feb. 17. marts* 18. marts 18. marts 9. april 27. marts 27. marts ÆHU 13. jan. 17. marts 25. marts SKO 15. jan. 12. marts 7. april SUN 13. jan. 31. marts 8. april MEU** marts Magistrat april Byråd april * Rådmandsmøde, ikke FL ** I Miljø- og Energiforvaltningen er strategien sendt i stjernehøring samtidig parallelt med 1. behandling i FL i de øvrige forvaltninger kl Side 210 af af 338

14 Bilag: Skoleudvalget Udkast til strategi for modtagelse af flygtninge.docx Høringssvar til strategi for modtagelse af flygtninge kl Side 311 af af 338

15 Punkt 6. Budget 2016: Temadrøftelse af Digital forvaltning Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med budget kl Side 12 af af 338

16 Sagsbeskrivelse Resume Der er gennem de seneste år sket en markant satsning på it- og digitaliseringsområdet. Der er iværksat en række tiltag, hvoraf det mest markante er, at alle elever i klasse samt alt pædagogisk personale har en tablet eller bærbar pc til rådighed. Desuden er der iværksat en række tiltag for at sikre digitaliseringen af forvaltningen. Skoleudvalget drøfter en række forslag til nye indsatser, hvoraf en del vil skulle prioriteres i forbindelse med budget Baggrund/beskrivelse Arbejdet med Den Digitale Skoleforvaltning kan inddeles i tre emner: - Opdatering af strategier for it og digitalisering - Den digitale administration - Digitalisering af administrative processer Opdatering af strategier for it og digitalisering En ny strategi er under udarbejdelse og forslag forelægges for skoleudvalget i løbet af april-maj Strategien får især fokus på it i undervisningen, men skal sætte rammen for alt der vedrører it og digitalisering i forvaltningen. Den nuværende indsats har haft fokus på især fire områder: - Netværk/infrastruktur på skolerne - Bærbar enhed til lærere og pædagoger samt elever på mellemtrinene (1:1 projektet) - Kompetenceudvikling i forhold til pædagogisk udnyttelse af it - Støtte til brug af digitale læremidler Den digitale administration Arbejdet med den digitale administration har haft fokus på den digitale medarbejder. Forvaltningen har i forbindelse med flytning og ombygning i Godthåbsgade arbejdet med udvikling af digitale muligheder, hvor målet er, at alle har en mobil arbejdsplads i form af bærbar pc og mobiltelefoni. Målet har været at understøtte den digitale medarbejder fleksibelt, øge mobiliteten, skabe mulighed for distancearbejde mm. Digitalisering af administrative processer I 2013 havde Skoleforvaltningen et projekt der kortlagde mulighederne for at effektivisere administrative opgaver på skoler og andre decentrale arbejdspladser. Resultatet var en bruttoliste med opgaver, hvor der er muligheder for effektiviseringer gennem digitalisering. En gennemgang af listen i efteråret 2014 viste, at en stor del af opgaverne er blevet digitaliseret i et eller andet omfang. Henvisning til planer og politikker Eksisterende strategier/aftaler på området indbefatter bl.a.: - Digitaliseringsstrategi for Aalborg Kommune - Fællesoffentlig strategi for digital velfærd (Regeringen, KL, Danske Regioner) - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (Regeringen, KL, Danske Regioner) - Aftale om brugerportalsinitiativet, herunder fælles platform for læring, samarbejde og kommunikation (KL og Regeringen). En ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi er i øjeblikket i høring. Vurdering Forvaltningen vurderer, at de gennemførte initiativer betyder, at Aalborg kommunes skolevæsen er med i front hvad digitalisering og it i undervisningen angår. Den kommende it- og digitaliseringsstrategi skal sætte rammen for, at videreudvikling af digitale løsninger skal spille en endnu større rolle på skolerne med det mål at øge elevernes læring og trivsel. Det samme gælder for skolernes administration og forvaltningens centrale administration. Økonomi og nøgletal Forvaltningens økonomi til it opgøres overordnet i et beløb som tildeles de enkelte skolers driftsbevilling. Derudover er der en central pulje som i budget 2015 udgør i alt 8,9 mio. kr. kl Side 213 af af 338

17 Handlemuligheder Projektet hvor alle elever i årgang har sin egen bærbar enhed har vist sig at være den vigtigste satsning i forhold til it i undervisningen gennem de senere år. Projektet kan udvides til at omfatte flere årgange. Der kan være forskellige scenarier for, hvordan udvidelsen rulles ud. En model kunne være, at udvide det nuværende projekt nedad således at i skoleåret 2016/17 vil også 3. klasserne få udleveret en enhed. Fra 2017/18 udvides med 2. klasserne og så fremdeles. Projektet vil være fuldt udrullet fra skoleåret 2019/2020, så alle elever fra klasse har en personlig enhed. Med enheder til alle elever fra klasse vil udskiftning af enhederne undervejs i skoletiden være nødvendig, fx i 4. klasse. Forventede udgifter til en udvidelse af ordningen tager udgangspunkt i at alle i klasse har en enhed som udskiftes én gang i skoletiden. Anslåede årlige udgifter: 2,5 mio. kr. over en fireårig indkøringsperiode. Skoleudvalget er tidligere blevet orienteret om, at der arbejdes med en samarbejds- og læringsplatform, der bliver omdrejningspunktet for læringsaktiviteter og kommunikation på skolerne de kommende år. Det er tanken, at der skal etableres en digital platform, hvor man som lærer både kan planlægge og gennemføre sin undervisning og have et redskab til evaluering, hvor resultaterne kan gemmes og anvendes til en systematisk opfølgning på elevernes udvikling. Eleverne anvender platformen i deres undervisning, til løsning af opgaver, opfølgning på lektier m.v. og forældrene bruger platformen til kommunikation med skolen og til at holde sig opdateret i forhold til sit barns udvikling. Platformen forventes klar på skolerne i efteråret 2015 og foråret Udgiften skønnes at være omkring 1,5 mio. kr. I forbindelse med forarbejderne til gennemførelsen af skolereformen i Aalborg Kommune, var der nedsat en række temagrupper. En af disse omhandlede administration og organisering. Denne gruppe kom frem til, at der bør ses på organiseringen af det administrative arbejde på skolerne. De administrative systemer er så specialiserede, at det er meget svært for skolerne at være opdaterede på alle systemer. En del skoler har sekretærer på halv tid og disse skal dække hele det administrative spekter med specialiserede systemer på bl.a. økonomi, løn, journalisering m.v. Det synes ikke længere muligt. I forbindelse med digitaliseringen af de administrative opgaver, vil det være muligt at samle de mest specialiserede opgaver på færre skoler, således at f.eks. bogføring kan udføres fra én skole for tre-fire naboskoler. Der skal stadigvæk være sekretærer på alle skoler, men de specialiserede opgaver samles på f.eks skoler. En forudsætning for hele it- og digitaliseringsarbejdet er, at skolernes it netværk har tilstrækkelig kapacitet. Efterhånden medbringer såvel elever som personale flere enheder der skal på nettet (pcere, telefoner m.v.). Netværket indtil muren er opdateret på alle skoler. Den næste opgave er en opdatering af skolernes trådløse netværk. Netværkene foreslås udskiftet over en to-årig periode. Udgiften hertil er estimeret til ca. 8 mio. kr.. kl Side 314 af af 338

18 Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 15 af af 638

19 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Tosprogsområdet omfatter dansk som andetsprog, modersmålsundervisning, modtageklasser og tokulturelle klasser på skolerne, herunder den tilhørende ressourcetildeling, samt forslag til handlemuligheder på området. Baggrund/beskrivelse Tosprogsområdet er en fælles betegnelse, der dækker Skoleforvaltningens indsatser til tosprogede børn på skolerne i såvel undervisnings- som DUS-delen. Området er organisatorisk placeret i afdelingen for Læring og Pædagogik og varetages i det daglige af tosprogskonsulenter. Et tosproget barn har, ifølge lovgivningens definition, et andet modersmål end dansk, og lærer først dansk ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning (BEK nr. 690, 1). Barnets modersmål defineres som det sprog barnet tilegner sig i hjemmet i omgangen med forældrene eller andre centrale personer i de første leveår. Modersmålet kaldes også barnets første sprog. Den overordnede målsætning for Skoleforvaltningens tosprogsindsats er integration i både skole og samfund. En Integration der tager højde for barnets tosprogede og tokulturelle forudsætninger og behov, samtidig med at barnet udvikler sin egen personlige og kulturelle identitet inden for rammerne af den danske institution. Det er samtidig vigtigt, at barnet opnår fagligt udbytte af undervisningen, ligesom samarbejde og inddragelse af forældrene i dialogen om barnet er centralt. Aalborg Kommune modtog i 2014, for første gang i over 10 år, nye flygtninge. Aalborg Kommune modtog 49 flygtninge i 2014 og modtager 587 flygtninge i Modtagelsen af de nye flygtning koordineres mellem Aalborg Kommunes forvaltninger i Strategi for modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune og indgår ikke i nærværende temadrøftelse. Aalborg Kommunes tilbud inden for tosprogsområdet Modersmålsundervisning Modersmålsundervisning er betegnelsen for den undervisning nogle tosprogede elever tilbydes i deres modersmål. I lovgivningen fastslås det, at der skal tilbydes modersmålsundervisning til børn fra medlemsstater i EU lande, lande omfattet af aftalen om EØS, samt Færøerne og Grønland (BEK nr. 689, 1). Byrådet besluttede i 2002 at begrænse modersmålsundervisning til de elever, Aalborg Kommune er lovgivningsmæssigt forpligtet til at tilbyde indsatsen. Undervisning i dansk som andetsprog (DSA) DSA er et selvstændigt fagområde, men er samtidig en dimension i alle folkeskolens fag. DSA er et sprogfag. DSA omfatter både den tilegnelse, der finder sted, når dansk som andetsprog indgår som en integreret del af fag(undervisningen) i klassen, og de situationer, hvor der er iværksat særlig støtte for eleven udenfor klassens rammer. Som udgangspunkt gives DSA i tilknytning til undervisningen i folkeskolens fag, så eleverne ikke går glip af fagundervisningen, når de lærer dansk. Målgruppen for undervisningen er tosprogede elever i klasse, hvor det skønnes nødvendigt, at de modtager undervisning i faget. Modtageklasser Elever, der ved optagelsen i skole ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning skal foregå udenfor klassens rammer enten i modtageklasse, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning (BEK nr. 690, 4) Eleverne udsluses af modtageklasser, når de vurderes at kunne deltage i en klasses almindelige undervisning med fornøden sprogstøtte, og senest efter 2 års forløb. Denne grænse gælder dog ikke for elever, der optages i folkeskolen efter afslutningen af de yngste klassetrin og som ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse. kl Side 216 af af 638

20 Den tokulturelle model I Aalborg Kommune er det politisk besluttet, at der arbejdes efter den tokulturelle model. Det betyder blandt andet, at der oprettes tokulturelle klasser på en række skoler. En tokulturel klasse er en normalklasse med såvel et- som tosprogede elever. I den tokulturelle klasse er der integreret en mindre gruppe tosprogede elever med samme modersmål. Klassen har tilknyttet en tosproget lærer/børnehaveklasseleder, som støtter børnenes læring på modersmålet. Den tosprogede lærer/børnehaveklasseleder fungerer både som underviser (modersmålsstøtte), identifikationsmodel, kulturformidler (begge veje) og som brobygger i forældresamarbejdet. Medarbejderne er ansat lokalt på skolerne. Den primære målgruppe er skolestartere, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog og som ved optagelsen vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med udbytte ved hjælp af støtte på modersmålet. Uden denne støtte vil eleverne blive henvist til en modtageklasse. Ud over støtten på modersmålet i de tokulturelle klasser gives eleverne supplerende undervisning i dansk som andetsprog efter behov via skolens kompetencecenter. Den tokulturelle model indebærer samtidig, at en række DUS-ordninger har ansat en eller flere tokulturelle medarbejdere. Disse arbejder som i undervisningsdelen med udvikling af sproglige kompetencer såvel på dansk som på modersmålet, kulturel identitet og forældresamarbejde. Projekter Aalborg Kommune deltager i 2 nationale projekter vedr. tosprogede elever: Projekt Tosprogs-Taskforce på mellemtrinnet Et treårigt samarbejde mellem Tosprogs-Taskforcen, Ministeriet for Børn og Undervisning og Aalborg Kommune med det formål at løfte fagligheden på mellemtrinnet, så de tosprogede børn bliver i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Skolerådets formandskab. Hovedformålet med forsøgsprogrammet er at sikre et kompetenceløft i gruppen af tosprogede elever. Forsøgsprogrammet skal bidrage til, at gabet mellem tosprogede og etsprogede elevers faglighed mindskes Henvisning til planer og politikker Tosprogsområdets lovgivningsmæssige ramme er defineret i Folkeskoleloven, samt bekendtgørelserne om henholdsvis Undervisning i dansk som andetsprog (BEK nr. 690) og Modersmålsundervisning (BEK nr. 689). Derudover er området, og de politiske målsætningerne herfor, beskrevet i Aalborg Kommunes Integrationspolitik, Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitikken, samt Bilag til styrelsesvedtægt for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Vurdering Aalborg Kommune lever op til de lovgivningsmæssige krav omkring undervisning af tosprogede elever. Det vurderes, at modtageklasserne i Aalborg Kommune fungerer efter hensigten. Eleverne, der modtager basisundervisning i modtageklasserne, er klar til at blive udskrevet inden for de fastsatte to år, og langt hovedparten af eleverne udskrives til normalklasser efterfølgende. Tidligere undersøgelser viser, at langt hovedparten af de tosprogede elever fra de tokulturelle klasser er i gang med en uddannelse efter folkeskolen, samt at de fastholdes i uddannelse. Samtidig viser undersøgelser, at tosprogede elever fra de tokulturelle klasser har et karaktergennemsnit, der ligger over landsgennemsnittet for tosprogede elever, dog under Aalborg Kommunes samlede gennemsnit. De tosprogede lærere og pædagoger har generelt forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger for at varetage deres opgaver, blandt andet på grund af manglende dansk pædagogisk uddannelse. Med de nye krav i forbindelse med skolereformen og målstyret undervisning bliver opkvalificering af det tosprogede personale et vigtigt fokusområde. kl Side 317 af af 638

21 Det vurderes, at den ressourcemæssige spredning i forbindelse med DSA samt ressourcer til udslusning af modtageklasseelever i DUS på nogle skoler kan resultere i så små bevillinger, at det kan være vanskeligt at udmønte disse, hvorfor ressourcerne ikke altid bliver anvendt til formålet. Økonomi og nøgletal Den samlede økonomi på tosprogsområdet er samlet i nedenstående tabel: Indsats Udgift Modtageklasser kr. Udslusning fra modtageklasser kr. Dansk som andetsprog kr. Modersmålsundervisning kr. Pulje til særlige behov kr. Kompetenceudvikling kr. Den tokulturelle model kr. - Heraf tokulturelle klasser kr. - Heraf tokulturelle medarbejdere i DUS kr. Total kr. Tildelingskriterierne indenfor de enkelte indsatser er beskrevet i nedenstående. Modtageklasser Der er i lovgivningen fastsat kriterier for oprettelse af modtageklasser. Ressourcerne til disse tildeles skolerne, der efterfølgende er ansvarlige for klasserne. Ressourcetildelingen varierer afhængigt af klassetrin. Udslusning fra modtageklasser Der bevilges i forbindelse med udslusning af elever fra modtageklasser 1 time/uge til DUS og 2,5 time/uge til undervisning i 1 år. Der er i alt afsat 161 årlige lærertimer og 61 årlige pædagogtimer pr. elev det første år efter udslusningen. Dansk som andetsprog Ressourcer til dansk som andetsprog fordeles forholdsmæssigt efter skolernes andel af tosprogede elever. Der er i alt afsat lærertimer pr. år. Modersmålsundervisning Der afsættes lærertimer årligt til 6 hold modersmålsundervisning (á 3 lektioner ugentligt pr. hold). Pulje til særlige behov Puljen giver skolerne mulighed for at få særlig støtte i form af lærer- pædagogtimer, til et barn eller en lille gruppe af børn med særlige behov. Der bevilges ressourcer til indsatser i kortere perioder, afhængig af den konkrete problemstilling. Der udarbejdes i forbindelse med bevillingen en handleplan for den pædagogiske indsats. Der er i alt afsat lærertimer årligt til undervisningsdelen og pædagogtimer årligt til DUS delen. Kompetenceudvikling Der er afsat 1. mio. kr. til kompetenceudvikling på tosprogsområdet. Disse uddannelsesmidler er behandlet i forbindelse med Temadrøftelsen af Kompetenceudvikling på Skoleudvalgsmødet den 17. marts Tokulturelle klasser Ressourcerne til tokulturelle klasser afsættes samlet, men fordeles til skolerne på baggrund af forvaltningens behovsvurdering. Den samlede afsatte ressource i 2014/2015 er: Lærere: timer timer til understøttende undervisning Pædagoger: timer til understøttende undervisning Driftsmidler: kr. til understøttende undervisning Tokulturelle medarbejdere i DUS Skolerne tildeles 30 timer til en tokulturel medarbejder i DUS en for hver 15 tosprogede børn. Der er i alt afsat timer for skoleåret 2014/2015. kl Side 418 af af 638

22 Antal af tosprogede elever og klasser Der forventes i Aalborg Kommune er samlet fald i antallet af tosprogede fra skoleåret 2014/2015 til 2015/2016 på 0,9 % fra henholdsvis til Den specifikke fordeling af tosprogede på skolerne i Aalborg er vedlagt som bilag. Vedlagt som bilag er endvidere oplysninger om antallet af tokulturelle klasser, modtageklasser, samt hold i forbindelse med modersmålsundervisning. Handlemuligheder I oplægget på Skoleudvalgets møde vil der blive fremlagt forskellige handlemuligheder. kl Side 519 af af 638

23 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Budget 2016 Temadrøftelse vedr. tosprogsområdet.docx kl Side 620 af af 638

24 Punkt 8. Temadrøftelse Budget 2016: Nøgletal og fakta Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 121 af af 238

25 Bilag: Skoleudvalget Budget 2016: Temadrøftelse af Nøgletal og fakta Budgettema nøgletal.xlsx Budgettema nøgletal pdf. kl Side 22 af af 238

26 Punkt 9. Endeligt regnskab Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender Regnskab 2014 for sektor skole og sektor administration. kl Side 123 af af 338

27 Sagsbeskrivelse Det endelige regnskab for 2014 fremsendes til Skoleudvalget til godkendelse. Drifts- og anlægsregnskab for Skole- og Kulturforvaltningen - sektoropdelt Beløb i mio. kr. Drift Regnskab Korrigeret budget Afvigelse Udgift Indtægt Netto Udgift Indtægt Netto Netto Serviceudgifter Skoler 2.293,3-245, , ,0-230, ,8-40,4 Administration 36,1-0,3 35,8 36,6 0,0 36,6-0,8 Serviceudgifter i alt 2.329,4-246, , ,6-230, ,4-41,2 Budgetgaranterede udg. Skoler 4,9-0,6 4,3 4,8-1,4 3,4 0,9 Budgetgaranterede udg. i alt 4,9-0,6 4,3 4,8-1,4 3,4 0,9 I alt Drift 2.334,3-246, , ,4-231, ,8-40,3 Anlæg Skoler 85,8 0,0 85,8 93,9 0,8 94,7-8,9 I alt Anlæg 85,8 0,0 85,8 93,9 0,8 94,7-8,9 I alt 2.420,1-246, , ,3-230, ,5-49,2 Sektoren udviser et betydeligt mindre forbrug på 40,373 mio. kr. i forhold til budgettet - en afvigelse på ca. 2 %, som hovedsageligt skyldes de tilbageførte lockoutmidler i 2013, som endnu ikke er forbrugte på folkeskolerne har været et omstillingsår på skoleområdet, hvor Folkeskolereformen trådte i kraft fra august måned og regnskabet derfor dækker over dele af 2 meget forskellige skoleår. Omstillingen til Folkeskolereformen har forløbet planmæssigt, og vurderingen om at økonomien er i balance i forhold budgettet gælder fortsat. I forbindelse med omstillingen er der flyttet betydelige midler mellem flere funktioner, hovedsageligt Folkeskoler, DUS og Kommunale Specialskoler resultatet må derfor betragtes i en sammenhæng for disse funktioner. Fra 2015 forventes konteringen at være ført endeligt på plads. Øvrige afvigelser gennemgås i det vedhæftede regnskabsdokument. kl Side 24 af af 338

28 Bilag: Skoleudvalget 2014 Regnskabsdokument Skoleforvaltningen.docx kl Side 325 af af 338

29 Punkt 10. Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. - Regnskab Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. i henhold til reglerne om kommunens kasse- og regnskabsregulativ. kl Side 126 af af 338

30 Sagsbeskrivelse Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af anlægsregnskaber omfatter: Beløber bruttoudgifterne til et anlægsarbejde sig til 2 mio. kr. eller mere, skal der aflægges et særskilt anlægsregnskab. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Ovennævnte regel gælder, uanset om anlægsarbejdet er ét- eller flerårige. For at sikre, at behandlingen af de endelige anlægsregnskaber opnår større politisk bevågenhed, som også er forudsat i Indenrigs- & Sundhedsministeriets regler, optages godkendelse af disse regnskaber som et særskilt dagsordenspunkt. I efterfølgende skema viser kolonnen O/K/M, om beløbet er overført (O) eller tilført kassebeholdningen. (K). (M) vedrører Forsyningsvirksomhederne, hvor beløbene indgår i mellemregningsforholdet med kommunen. Årets endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere, viser følgende: kr. U/I Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse O/K/ M Påbegyndt Afsluttet Skoleforvaltningen Sektor: Skoler Nibe Skole U K Stolpedalsskolen U K Bemærkninger til endelige anlægsregnskaber: Skoleforvaltningen Sektor Skoler Nibe Skole Projektet omfatter ændringer i gymnastiksal og på 1. sal over administrationen. Der er etableret 7 nye klasselokaler, grupperum, fællesområde og toiletter. Der er renoveret 3 klasselokaler. Desuden er der indrettet område for DUS og den nordlige gymnastiksal er istandsat indvendigt. Der er etableret trappe og elevator i forbindelse med de nye klasselokaler i den sydlige gymnastiksal. Der er desuden blevet lavet nye udearealer/legeområder. Til projektet på Nibe Skole var der afsat et budget på i alt 13 mio. kr. Der er forbrugt 12,936 mio. kr. Byggeriet er afleveret inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer. Stolpedalsskolen Projektet omfatter 4. etape på Stolpedalsskolen og indeholder en tilbygning med pædagogisk servicecenter(psc) samt mødelokaler og lærerforberedelse. Etablering af 3 klasselokaler og fællesrum i det tidligere kl Side 27 af af 338

31 PSC i fløj A. Ombygning af 1. sal i sydfløjen til fleksibelt læringsmiljø med klasselokaler og fællesrum samt kompetencecenter. Renovering og udvidelse af administrationen. Nedrivning af pavillon ved DUS-bygning. Til projektet på Stolpedalsskolen var der afsat et budget på i alt 8 mio. kr. Der er forbrugt 7,983 mio. kr. Byggeriet er afleveret inden for de økonomiske og tidsmæssige rammer. kl Side 328 af af 338

32 Punkt 11. Overførsel af uforbrugte midler 2014 til drift, tillægsbevilling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender at der gives en tillægsbevilling til Sektor Skoler på 37,373 mio. kr. til drift budget 2015 at der gives en tillægsbevilling til Sektor Administration på 0,801mio. kr. til drift budget 2015 kl Side 129 af af 438

33 Sagsbeskrivelse Regnskabet for 2014 udviser et overskud på serviceudgifterne på 40,373 mio. kr. og et underskud på de budgetgaranterede udgifter på 0,896 mio. kr. Budgetgaranterede udgifter overføres ikke. Baggrunden for regnskabet findes i sagen Endeligt regnskab Der er i forbindelse med arbejdet med skolereformen afsat midler til etablering af personalearbejdspladser. Disse midler er afsat som driftsudgifter i årene Der vil primært blive tale om mindre ombygninger samt indkøb af inventar, hvorfor midlerne i forbindelse med overførslerne placeres på anlægsbudgettet. I denne forbindelse søges overført 3,0 mio. kr. til anlæg budget Folkeskolernes overførsel er på 18,096 mio. kr. Skolerne blev i 2013 tilført de sparede midler som følge af lærernes lockout. Skolerne blev opfordret til at anvende en del af disse midler til skolernes egen andel af udgifterne til etablering af personalearbejdspladserne. Den samlede overførsel er reduceret væsentligt i forhold til overførslen fra 2013 til Overførslen tilskrives primært fortsat uforbrugte lockoutmidler. For DUS-ordninger og specialskoler udgør overførslen henholdsvis 8,585 mio. kr. og 2,337 mio. kr. Som følge af omstillingen til folkeskolereformen, som trådte i kraft fra august 2014, er der flyttet betydelige midler mellem funktionerne, særligt Folkeskoler, DUS og Kommunale specialskoler, som derfor må betragtes i en sammenhæng. Til projekt vedrørende overgang fra børnehave til skole overføres 0,300 mio. kr. og der overføres 0,150 mio. kr. til terapiafsnittet i PPR. Endelig overføres der 3,500 mio. kr. til udgifter vedr. visionsprocessen og i alt 4,086 mio. kr. til Leadership pipeline bl.a. til løn når medarbejdere fra skolerne indgår i arbejdet samt anskaffelse af læringsplatforme på skolerne. De øvrige overførsler fra drift 2014 til drift 2015 er udtryk for almindeligt mer-/mindre forbrug i 2014, som tilpasses rammen for de enkelte funktioner i I sektor Administration er der et mindreforbrug på 0,801 mio. kr. der skyldes vakante stillinger i skoleforvaltningen i forbindelse med ændret forvaltningsstruktur. Beløbet overføres til samme formål. kl Side 230 af af 438

34 Overførsler fra 2014 til 2015 Beløb i kr. Overførsel 2015 Nettodriftsudgifter Sektor Skoler i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: Vedr. personalearbejdspladser IV. Overføres ikke: Sektor Skoler i alt - til drift Beløbet anvendes til: Folkeskolerne PPR DUS Specialskoler UU Aalborg Kulturskolen Ungdomsskolen Overgang fra børnehave til skole Terapeuter Visionsproces Øvrige herunder Leadership pipeline og læringsplatform I alt Beløb i kr. Overførsel 2015 Nettodriftsudgifter Sektor Administration i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: Vedr. personalearbejdspladser IV. Overføres ikke: Sektor Skoler i alt - til drift Beløbet anvendes til: Lønudgifter (overført fra samme formål) 801 I alt 801 kl Side 31 af af 438

35 kl Side 432 af af 438

36 Punkt 12. Overførelse af uforbrugte midler fra 2014 til anlæg, tillægsbevilling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender at der gives en tillægsbevilling til Sektor Skoler på 11,721 mio. kr. til anlæg budget 2015, hvoraf de 3,0 mio. kr. er overført fra drift budget kl Side 133 af af 338

37 Sagsbeskrivelse Regnskabet viser et mindreforbrug på 8,721 mio. kr. på udgiftssiden. Der er tale om fortløbende projekter eller projekter der afsluttes i 2015, således midlerne overføres til samme projekter og til samme formål, som de i sin tid er bevilget til. Dertil kommer 3,0 mio. kr. i overførsler fra driftsområdet i 2014 som finansierer personalearbejdspladsprojektet Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Sektor Skoler til overførsel i alt anlæg regnskab 2014 Udgifter Indtægter Beløb fremkommer ved: xa Alle skoler, vedligeholdelsesplan ax Alle skoler, tilgængelighed xa Alle skoler, legepladsrenovering -198 xa Alle skoler skolemad xa Alle skoler personalearbejdspladser -989 xa Klarup Skole 151 xa Vesterkærets Skole 624 xa IT-Infrastruktur 973 xa ESCO Vester Hassing Skole og Ferslev Skole xa Gug Skole xa Gug Skole 320 Søges overført fra / til drift: I alt Beløbet anvendes til: xa Alle skoler, vedligeholdelsesplan ax Alle skoler, tilgængelighed xa Alle skoler, legepladsrenovering -198 xa Alle skoler skolemad xa Alle skoler personalearbejdspladser xa Klarup Skole 151 xa Vesterkærets Skole 624 xa IT-Infrastruktur 973 xa ESCO Vester Hassing Skole og Ferslev Skole xa Gug Skole xa Gug Skole 320 kl Side 234 af af 338

38 Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor Skoler i alt - til anlæg kl Side 35 af af 338

39 Punkt 13. Orientering fra rådmand og direktør kl Side 136 af af 138

40 Punkt 14. Eventuelt kl Side 137 af af 138

41 Punkt 15. Godkendelse af referat kl Side 138 af af 138