Tema: Brand, side 4-14

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Brand, side 4-14"

Transkript

1 nummer 2 Marts 2009 Tema: Brand, side 4-14 Frivilliges arbejde, side 16 Værdier i beredskabsforbundet, side 17

2 Landsdækkende skadeservice efter brand Om SSG A/S SSG A/S er førende specialist inden for facility og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombinere menneskelige og håndværksmæssige dyder med effektive processer og innovative systemer, der giver vores kunder klar besked samt tidsog ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig. - så er alt i orden!

3 Fokus på ældre Ældre er på mange områder en udsat gruppe. Hvert år koster ulykker mange ældre livet. De ældre befinder sig derfor i en særlig risikogruppe, som samfundet i højere grad er nødt til at hjælpe. Mange organisationer gør et stort arbejde for at forbedre vilkårene for de ældre. Men det er ikke altid nok. Politikerne er også nødt til at gribe ind med politiske beslutninger, der kan skabe større sikkerhed for de ældre. På flere områder er der rigeligt at tage fat på. I starten af februar skete det nemlig igen. Denne gang omkom en 83-årig kvinde i en brand i Nordjylland. Kvindens plejehjem var udstyret med et ældre alarmeringsanlæg, som man ikke længere bruger. Havde plejehjemmet haft et moderne anlæg, kunne den tragiske hændelse formentlig være undgået. Efter sforbundets vurdering er kommunerne nødt til at gennemgå alle plejehjem og ældreboligers brandalarmeringsanlæg. Nogen har ældre anlæg, der ikke lever op til nutidens krav. Andre har slet ikke anlæg. Det kan ikke være rimeligt, at vores ældre lever i brandfælder. Når man kigger på branddødsstatistikken, er ældre overrepræsenterede. Det er en situation, som vi skal have ændret. Det er ganske klart, hvilken gruppe der skal hjælpes, og derfor er vi som samfund nødt til at skride til handling nu. Det bør sikres, at ældre, der enten bor på plejehjem eller i ældreboliger, ikke skal leve i frygt for, om alarmeringsanlægget vil nå at advare personalet og brandvæsenet i tide. Vi skal sikre, at alle plejehjem og ældreboliger er udstyret med de rette ABA-anlæg. Der skal på ingen måde være forskel på sikkerheden, hvad enten man bor i ældre eller nyere byggeri. Plejehjemmets brandalarmer, hvor den 83-årige kvinde omkom, består af termodetektorer, som først alarmerer, når temperaturen i rummet når omkring 60 grader. Ikke når det begynder at ryge. En røgalarm til sølle kr. 50,- ville måske endda kunne have advaret personalet i tide til at redde kvinden. Brandalarmeringsanlægget på plejehjemmet er godkendt efter gældende regler fra dengang for omkring 30 år siden, da plejehjemmet blev bygget. Myndighederne kan i dag ikke stille nye og skrappere krav om brandsikkerhed i et så gammelt byggeri. Derfor vil sforbundets præsident fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, der skal forbedre brandsikkerheden for ældre, der bor på plejehjem og i ældreboliger. Dette er et skridt i den rigtige retning på ældreområdet. Vi vil gerne have, at ældre bliver længst mulig tid i eget hjem. Det kræver, at der bliver sat større fokus på den forebyggende indsats fra politisk side. sforbundet har lanceret projektet Bedre Ældresikkerhed, der skal skabe et sikkert hjem for den ældre. Men der er brug for langt flere økonomiske midler og politiske tiltag, hvis sikkerheden hos alle ældre skal forbedres væsentligt. BEREDSKAB Indhold Dødsbrande rammer enlige... 4 Bedre brandsikkerhed på plejehjem... 8 Et selvstyrende brandværn skaber engagement Brandforebyggelse begynder med børnene Lej en brandbil Online-opdatering af de frivilliges arbejde Værdier på temadage i sforbundet ,2 km slange, liter vand og 45 kander kaffe Ringsted på forkant Hjemmeværnet og sforbundet sonderer samarbejdsmuligheder Den Danske Redningsberedskabspris Jeg vil være med til at værne om landet DFI Information Regioner og Kredse Deadline til næste nummer den 22. april bladet udkommer den 20. maj 2009 Nummer 2 - marts årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2009, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Århus Brandvæsen/ Morten Jac 3

4 TEMA: Brand Dødsbrande rammer enlige Statistikken over dødsbrande giver et foruroligende billede af sikkerheden i de danske hjem. I 2008 omkom 90 danskere. 83-årig kvinde indebrændt på grund af cigaretrygning En 83-årig kvinde omkom i aftes efter en mindre brand i hendes lejlighed på Tulipanvej i Silkeborg, oplyser Midtog Vestjyllands Politi. Hun blev fundet omkommet på en madras foran fjernsynet af en hjemmehjælper. En cigaret eller gløden fra en cigaret har antændt madrassen, men ilden gik ud af sig selv og bredte sig ikke til de øvrige lejligheder. Kvinden var ikke voldsomt tilredt af selve flammerne, men døde af røgforgiftning, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Irvin Christensen. Kilde: Ekstra Bladet, Af Mads Jakobsen 90 mennesker omkom i 89 forskellige dødsbrande, viser sstyrelsens statistikbank. Det mere end antyder, at brandofrene dør alene. Det højeste antal dødsbrande målt herhjemme siden 1960, hvor man begyndte at registrere dødsbrande. Ved stort set alle dødsbrande omkommer der kun én person. Og vi kan se, at ofrene ofte er socialt udsatte og marginaliserede mennesker. De falder for eksempel i søvn med en cigaret i hånden eller glemmer at slukke komfuret, siger overingeniør i sstyrelsen Peter Hofman-Bang. Den kedelige rekord fra sidste år skal ses i sammenhæng med årene før, hvor der i 2006 og 2007 døde hhv. 69 og 71 personer i brande. Mere end halvdelen af dødsbrandene skyldes rygning, og det er særligt mændene, der lader livet i ilden: 59 mænd og 31 kvinder døde ved brand i Flere mistænkelige brande Politiets brandteknikere havde også et travlt år, hvor antallet af mistænkelige brande steg med 12 procent. Samlet rykkede teknikerne ifølge en opgørelse fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center ud til 391 brande, hvor der var noget lorent ved årsagen til flammernes opståen. Mellem 50 og 75 procent af de undersøgte brande viste sig ved nærmere analyse at være sat i gang med fuldt overlæg. Tobaksrygning største synder Tobaksrygningen udgør klart den største enkeltårsag til dødsbrande, der fx kan skyldes rygning i sengen, tab af gløder i møbel, på tøj eller på gulv. En gennemgang af dødsbrandene i København i 2005 har vist, at i 85 procent af de tilfælde, hvor brandårsagen var rygning, begyndte branden i ofrets tøj eller i det møbel, som vedkommende befandt sig i. Uforsigtighed i forbindelse med rygning er således langt den største årsag til dødsbrande i Danmark. Det gjaldt også i 2008, hvor 40 ud af de 75 kendte årsager til dødsbrande skyldtes rygning. Året før var rygning også årsag til over halvdelen af dødsbrandene, og der er derfor i høj grad grund til at sætte fokus på dette område. Mulighederne for at nedbringe brandofrene er til stede og vil eksempelvis kunne ske ved at anvende selvslukkende cigaretter samt brug af brandhæmmende forklæder specielt målrettet rygere, der bor på plejehjem. Normalt sæsonbestemt Statistikken taler normalt sit tydelige sprog: Dødsbrande er mest hyppige i vintermånederne og i det tidligere forår. En naturlig årsag til dette er, at årstiden på disse tidspunkter sender danskerne inden døre, hvor brugen af stearinlys og brændeovn skal skabe hygge i den mørke tid blev lidt atypisk, for samlet blev april, maj og juni de tre sammenhængende måneder, hvor der omkom flest personer. Normalt plejer måneder fra december til februar at kræve flest ofre. Ældre specielt udsatte Når man ser på tallene over aldersgrupper af brandofre, er personer over 67 år stærkt overrepræsenterede. De er des-» 4

5 HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA! Termiske kameraer - K250 / SD250 Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250. Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris. SPECIEL KAMPAGNEPRIS ,- ekskl. moms. Kampagnen varer til og med 31. marts K250 / SD250 tilbyder bl.a.: Eco-Clear Sensor Technology - super klare billeder under ekstreme forhold Ice Technology - højere kontrast, der sikrer høj detaljerigdom i billedet giver klare billeder og effektive målinger op til 1000 o C Up-To-Face Viewing - eliminerer røg- og lysmæssige forstyrrelser fra omgivelserne (kun SD250) Læs mere om vores kameraer på eller kontakt os på Lotek A/S, Rønsdam 10, DK-6400 Sønderborg, Tel , Fax , info@lotek.dk

6 TEMA: Brand Dødsbrand skyldes måske cigaret Manden, som er omkommet i branden, er handikappet og havde et stort behov for hjælp. Det var derfor en hjemmehjælp, som på sin runde, opdagede røg fra rækkehuset på Primulavej.» værre den aldersgruppe, der har færrest røgalarmer opsat, så her er det vigtigt at sætte ind med oplysning. De tegner sig for 42 % af de omkomne i dødsbrande, og det tal arbejdes der på at få nedbragt. BrandBevægelsen, som sforbundet er medlem af, har de to seneste år med støtte fra TrygFonden kørt en kampagne under sloganet Farmor ønsker sig en røgalarm! for at få sat fokus på opsætningen af røgalarmer ved ældre borgere. sforbundet har lanceret Bedre Ældresikkerhed, der skal være med til at forbedre sikkerheden blandt ældre i eget hjem. På samme måde skal dette initiativ bl.a. også være med til at sikre, at ældre bliver opfordret til at opsætte røgalarmer i deres bolig. Ældre bliver ofte fanget i flammerne på grund af deres nedsatte reaktionsevne, og det er derfor specielt vigtigt, at denne aldersgruppe bliver advaret i tide, hvilket røgalarmer vil kunne gøre. For det andet spiller de ældres fysiske og psykiske styrke også en relevant rolle. Med alderen bliver reaktionsevnen nedsat, og hukommelsen bliver svagere, hvilket har betydning i forbindelse med brugen af åben ild og madlavning, hvor chancen for, at der kan udbryde brand, vokser. Derfor er det i høj grad livsvigtigt, at de ældre og andre bliver alarmeret i tide, inden en brand udvikler sig. Som det tredje kan nævnes, at ældre borgere er en målgruppe, der kræver specifikke målsætninger for at komme igennem med budskabet. Ældre er som udgangspunkt påpasselige og bevidste om sikkerhed. Men det kan være en uoverkommelig opgave for dem at omsætte viden til handling. Derfor er det også vigtigt, at de nære omgivelser hjælper, og grupper med forebyggelse som arbejdsområde bidrager med at udbrede budskabet omkring opsætningen af røgalarmer. Hun fik straks fat på nogle bygningsarbejdere, som var ved at renovere på bygninger i nærheden. En af håndværkerne har arbejdet som brandmand i Tyskland, og han kunne hurtigt konstatere, at der ikke var meget for dem at stille op. Der er tale om en virkelig voldsom brand, siger indsatsleder Gert Bladt og fortæller, at der kun var 20 centimeter sigtbarhed fra gulvet af. Brandårsagen er stadig ukendt, men der spekuleres i, om der kan være tale om, at det er en cigaret, som er skyld i branden. Husets beboer var kendt for at ryge i sengen, men det er ikke der, at Sønderborg Brand og Redning fandt ham. Det var derimod på gulvet ved siden af sin sofa i stuen, som er total udbrændt. Kilde: Jydske Vestkysten, Ældre omkommet i brande i perioden År Samlet antal omkomne Antal omkomne ældre (67 år og opefter) (42 %) (45 %) (36 %) (41 %) (35 %) (28 %) (42 %) (41 %) (33 %) (35 %) (39 %) Kilde: sstyrelsens statistikbank Der er flere faktorer, der danner grundlag for, at ældre er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. For det første er ældre, som nævnt, den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat i deres boliger. En undersøgelse foretaget af sforbundet i slutningen af 2008 viser, at ældre over 56 år er den gruppe, der har færrest røgalarmer opsat. Det understøttes desuden af en undersøgelse fra 2005, der tegner det samme billede af manglende røgalarmer hos den ældre del af befolkningen. Røgalarm en livsvigtig investering Sund fornuft og opsætning af røgalarmer er en kombination, der kan være med til at redde liv. Man skal behandle ild med respekt og være sikker på, at fx gløderne i asken fra brændeovnen er helt slukket, inden man tager den ud. Eller at stearinlysene er placerede på brandfaste materialer, og at de bliver slukket, inden man går i seng. Der kan findes flere gode råd på En brand udvikler sig nemlig utrolig hurtigt. En almindelig dagligstue vil være overtændt i løbet af blot 3-4 minutter. 6

7 Tema: Brand Ofte er det ikke ilden, men røgen, der dræber. Tiden er i dette tilfælde en altafgørende faktor, da man har 1-2 minutter til at komme ud. Derfor er det livsvigtigt, at man bliver alarmeret så hurtigt som muligt, hvilket røgalarmen kan være garant for. Den er en billig investering, der i endnu højere grad bør arbejdes for at få danskerne til at indkøbe. sforbundet foretog i december via Webpol en undersøgelse, hvor personer blev adspurgt. De blev blandt andet spurgt omkring røgalarmer i deres boliger, og her viser undersøgelsen, at indbyggerne i Region Hovedstaden har færre røgalarmer opsat i forhold til resten af landet. Procentfordelingen for de fem regioner kan ses på Danmarkskortet. I gennemsnit har 27 % af danskerne ikke Region Nordjylland 77,1 % Region Midtjylland, 77,5 % en røgalarm installeret i deres bolig. I 2005 var tallet 33 %, der ikke havde en røgalarm (sstyrelsen, 2005). I 2007 var der ved 67 procent af dødsbrandene ingen røgalarmer installeret. 15 procent af de omkomne havde røgalarmer. Ved de sidste 18 procent kunne politiets teknikere ikke afgøre, om en røgalarm havde været installeret. Man kan ud fra forbundets undersøgelse desuden pege på, at personer, der bor i etageejendomme/lejligheder er dårligere til at opsætte røgalarmer i forhold til resten af befolkningen. Hele 43 % af de adspurgte, som bor i etageejendom/lejlighed har ikke en røgalarm opsat. Anderledes forholder det sig med de interviewede, der bor i villa/ parcelhus: Her har 83 % røgalarm opsat. De tre hyppigste begrundelser for, at danskerne ikke har en røgalarm installeret: Forglemmelse (40 %) Har aldrig overvejet det (23 %) Ryger ikke (7 %) 75-årig kvinde indebrændt efter cigaretrygning En 75-årig kvinde omkom tirsdag som følge af en brand i hendes ældrebolig i Lokalcentret Æblehaven i Roskilde. Kvinden boede alene, og ingen andre kom noget til ved branden. Vi blev alarmeret klokken og fandt kvinden død som følge af branden. De foreløbige undersøgelser tyder på, at tobaksrygning i sengen er årsagen til branden, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Dan Warming. Kilde: Ekstra Bladet, Region Hovedstaden, 64,1 % Region Syddanmark, 76,2 % Region Sjælland 77,7 % Regionsfordeling af opsatte røgalarmer Zodiac SRR en ny Rhib udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 8,78 meter. Få flere oplysninger her: w w w. u n i s a f e. d k - i n f u n i s a f e. d k Amager Strandvej København S Tlf Patruljefartøj Zodiac SRR 870 monteret med 2x175 HK Evinrude E-TEC. 7

8 Tema: Brand Bedre brandsikkerhed på plejehjem To rapporter sætter fokus på brandsikkerhed på plejehjem og i ældreboliger. Af Mads Jakobsen Carsten Randa og Svend Foss har begge skrevet rapporter, der omhandler det byggetekniske ved opbygning af boliger for personer, der er plejekrævende. Spørgsmålet er, hvordan sikres og forbedres brandsikkerheden omkring beboerne. Rapporterne kommer blandt andet ind på faldgruber, forebyggelsestiltag, brandbekæmpelses- og evakueringsmuligheder samt plejepersonalets rolle. Begge rapporter er enige om, at plejepersonalet spiller en central rolle. Plejepersonalet i nøglefunktion For at sikre, at personalet har den fornødne parathed til brandbekæmpelse og evakuering i en situation med en begyndende brand, skal både den rigtige instruktion og det rigtige udstyr være til rådighed for personalet. Instruktionen skal gennemgås regelmæssigt og i fornødent omfang suppleres med øvelser, som skal have et realistisk og relevant indhold. Udstyret, som personalet har til rådighed, skal efterses periodisk. Fejl og mangler ved udstyret skal omgående afhjælpes. Endvidere skal plejeinstitutionens eget udstyr indgå i både instruktion og i øvelser. I sin rapport Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. (2005) slår Svend Foss, ansat ved Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, fast, at demente mennesker kan have vanskeligt ved at medvirke positivt ved en evakuering, da de kan have en nedsat orienteringsevne samt have vanskeligt ved at genkende ting. Dette fører til, at en evakuering umiddelbart kan være meget vanskelig at gennemføre på en tilfredsstillende måde. Det er ofte nødvendigt, at personalet modtager instruktion om de forskellige sikkerhedsprocedurer, som bør anvendes i forbindelse med brand. For at fastholde personalets parathed til evakuering vil det formodentlig også være nødvendigt med en form for løbende instruktion og/eller øvelser. Og netop den løbende vedligeholdelse af personalets parathed til evakuering er det område, hvor mange plejeinstitutioner svigter det sikkerhedsmæssige ansvar, som de i henhold til driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v. er pålagt. Det er Svend Foss erfaring fra mere end 10 års arbejde med brandsyn i blandt andet plejeinstitutioner. En undersøgelse fra Norge viser, at cirka 1/3 af landets plejeinstitutioner ikke gennemfører de årlige brandøvelser, som det ellers anbefales i Norges brandforskrifter. Ifølge Svend Foss vurdering vil en evakuering af et plejehjemsafsnit, hvor personalet har modtaget en grundig instruktion i de opgaver, som påhviler dem i forbindelse med evakuering, og hvor der afholdes jævnlige evakueringsøvelser, kunne ske forsvarligt i tilfælde af brand. Behov for brandhæmmende materialer Carsten Randa, ansat ved scenter Aalborg som leder af Forebyggende Afdeling, fokuserer i sin rapport Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer (2004) på en gruppe af medborgere, der er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, når de bliver udsat for brand i deres bolig. Ifølge Carsten Randas vurdering vil den største succes omkring nedbringelse af dødsbrande blandt ældre kunne opnås ved at indføre skærpede krav for brandhæmmende inventargenstande i bygninger. Indførelse af deciderede krav om brand-certificerede møbler i boliger til plejekrævende, brandhæmmende beklædningsgenstande, rygeforklæder og anvendelse af hospitalssenge med branddrøje madrasser er nogle af de tiltag, der kan være med til at nedbringe antallet af brande og dermed branddøde. Carsten Randa fastslår, at det langt hen ad vejen vil være op til politikerne i den enkelte kommune at beslutte den slags tiltag, som reglerne er i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at ildebrandene bliver færre i antal, samt at konsekvenserne heraf bliver mindre, og dette til trods for, at der i disse år er meget fokus på brandsikring af byggeri i anlægsfasen, men i udpræget grad i driftsfasen. Som nævnt tidligere udgør antallet af dødsbrande i pleje- og ældreboliger en betydelig del af det samlede antal branddøde i Danmark, og det reelle tal er ifølge Carsten Randa sandsynligvis noget højere, da personer, der senere omkommer på hospital, ikke er medregnet i den danske dødsbrandsstatistikker. Det reelle tal ligger over dødsbrandsstatistikken. Der er dermed al mulig grund til at sætte ind med målsætning og handling for nedbringelse af antallet af dødsbrande. Der peges desuden på, at en model, hvor sprinklerkravet fastholdes i birum og fællesarealer, og hvor der samtidig etableres effektiv brandventilationsanlæg i boligenhederne, vil kunne forbedre brandsikkerheden. Foruden disse meget konkrete tiltag foreslår Carsten Randa, at en højnelse af brandhygiejnen i private hjem (herunder pleje- og ældreboliger) kunne gennemføres ved mere og bedre rådgivning, information og oplysning. Læs begge rapporter på 8

9 Rammeaftaler for røgdykkerapparater og hjelme Røgdykkerapparater ICM har indgået rammeaftale med sstyrelsen om levering af røgdykkerapparater fra MSA AUER i Tyskland. Aftalen omfatter leverance af komplette apparater, masker og trykflasker med option på leverance af telemetriudstyr. Brandhjelme ICM har i forvejen også en rammeaftale med Forsvarets Materieltjeneste om levering af MSA Gallet F1SF hjelme. Hjelmen er naturligvis godkendt i henhold til den nyeste standard EN 443:2008. Begge aftaler er gældende for sstyrelsen samt alle andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsberedskaber. Kampagne på termiske kameraer Vi har i marts og april reduceret priserne på termiske kameraer inklusive HD modellen. Alle modellerne kan kombineres med videooptager og transmissionsudstyr. Personlig demonstration Hvis du ønsker en personlig demonstration af det udstyr, som er omfattet af vore aftaler, eller du har spørgsmål til aftalerne, er du velkommen til at kontakte produktspecialist Claus Mortensen på tlf eller cmo@icm-as.dk Viden, kvalitet og service i topklasse se mere på

10 TEMA: Brand Et selvstyrende brandværn skaber engagement I Sønderjylland har man en helt særlig tradition for frivillige brandværn, og siden slutningen af 1900-tallet har brave mænd rykket ud for at hjælpe medborgerne ganske frivilligt. I nærværende artikel sættes fokus på et af disse værn, nemlig Ullerup Frivillige Brandværn, som er ét af Sønderborg Kommunes mange frivillige brandværn. Af Line Nielsen Foto: Kurt S. Frederichsen I Sønderjylland startede det første frivillige brandværn i 1869, og Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blev stiftet i I dag er der omkring 67 brandværn i Sønderjylland. I Sønderborg Kommune er der 22 brandværn med ca. 600 frivillige brandfolk, og de har over 600 udrykninger, heraf over 400 reelle alarmer. Så der er nok at se til. Kun for mænd? Ullerup Frivillige Brandværn er stiftet i 1932 og består af 30 frivillige brandmænd. Og det med brandmænd skal tages helt bogstaveligt. Der er nemlig kun mænd med i værnet: Det er historisk betinget, fortæller vicebrandkaptajn Kurt S. Frederichsen, og fortsætter: Værnet er fra 1932, og dengang var der ingen tvivl om, at det kun var mænd, og det har bare ikke været et emne i foreningen. Det er en kendsgerning, at vi er en gruppe herre med det miljø, det nu engang giver. Vi hygger os og har det rart, samtidig med at vi føler, vi gør en forskel i det samfund, vi er en del af. Det kunne vi sikkert også med kvinder af den rette støbning i medlemskredsen, der har bare ikke været en anledning til at tage den mulighed op. For eksempel er der aldrig kvinder, der har ytret ønske om at komme med i værnet, når der var pladser ledige, siger Kurt S. Frederichsen. Men faktisk er de første kvinder kommet med i nogle af de andre værn, fx i Skelde, der også er i Sønderborg Kommune og i Rise-Rødekro i Aabenraa Kommune, så måske er der en forandring på vej i værnene. Fritidsbeskæftigelse med mening Til gengæld er der stor spredning rent aldersmæssigt, idet yngste mand er 19 år og ældste er 72 år: Han har faktisk 50 års jubilæum i år. Han kommer stadig til øvelserne og giver sit bidrag, når vi er i indsats. Resten af medlemmerne falder jævnt imellem disse to yderpunkter, fortæller Kurt S. Frederichsen, som selv startede i værnet i Han har været med i bestyrelsen siden 1999, og i 2005 blev han i forbindelse med et generationsskifte i ledelsen vicebrandkaptajn. Hans vej ind i beredskabet startede, da han flyttede til byen: Først boede vi til leje i et hus i nabobyen, hvor naboen var frivillig brandmand. Da han fandt ud af, at jeg skulle købe 10

11 TEMA: Brand hus to minutter fra stationen, mente han, at der var servitut på grunden at man skulle være med i brandværnet på den adresse. Som tilflytter så jeg det som en god måde at blive en del af det lokale samfund og samtidig en fritidsbeskæftigelse, der var udfordring og mening i. Og så har jeg en baggrund fra flyvevåbnet som elektronikmekaniker på F-16 systemet, så miljøet var ikke så fjernt for mig, fortæller Kurt S. Frederichsen. Kontrakt med kommunen Organisatorisk fungerer Ullerup Frivillige Brandværn nogenlunde ligesom en kreds. Værnet har bl.a. også indgået en kontrakt med kommunen. Vi er en del af beredskabet i Sønderborg Kommune, som har en beredskabschef i spidsen. Denne er ansat af kommunen og varetager den daglige ledelse af Brand & Redning i Sønderborg, der koordinerer og administrer beredskabet i kommunen. Til at udføre brand og redning i kommunen har man kontrakt med 22 frivillige brandværn og et beredskabscenter, der bl.a. har søredningsopgaver og hjælper med forplejning ved langvarige indsatser. Værnene er underinddelt i tre grupper (Nord, Syd, Vest), som har hver sin Indsatsledervagt der varetages af ansatte indsatsledere på deltid eller nogle af dem har også andre opgaver som kommunalt ansat. Ullerup Frivillige Brandværn er en del af gruppe Vest. For at håndtere fx materielplan og lignende er der en række udvalg med både valgte repræsentanter fra de frivillige brandværn og fra de fuldtidsansatte hos Brand & Redning, beretter vicebrandkaptajnen. Frivillige varetager alle opgaver på indsatsen Kontrakten med kommunen indebærer, at værnet skal stå til rådighed til brandbekæmpelse, redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte i forbindelse med trafikuheld og let miljøbekæmpelse (såkaldt trin 1). Vi har som udgangspunkt et eget slukningsområde, men bliver også tilkaldt til assistance uden for dette område fx ved større brande. Når vi alarmeres, stiller vi med ét slukningstog og varetager alle opgaver i indsatsen. Når indsatsleder når frem, overtager han den overordnede ledelse af skadestedet. Vi som frivillige løser derfor alle opgaver, fra alarmen indgår, til der er ryddet op efter indsatsen på skadestedet. Det er uanset, om det er en gårdbrand, hvor der skal drives 200 svin ud af en stald, mens taget brænder, eller vi skal klippe en bil i stykker for at kunne få en tilskadekommet ud og over i ambulancen. Eller der skal samles 2 km oliespor op efter en stor dumper, der har fået en olielækage, siger Kurt S. Frederichsen. Under indsats afgøres rollerne af hvem, der har hvilke uddannelser. Man kan fx kun være holdleder for en indsats, hvis man har en holdlederuddannelse. Der er også én holdleder, som slet ikke er med i vores bestyrelse, og ikke alle i bestyrelsen er holdledere. Det samme gælder røgdykning, hvor ca. 1/4 af værnets medlemmer enten pga. manglende uddannelse eller alder/sygdom ikke må røgdykke og derfor i stedet for varetager de opgaver, der er uden for en brændende bygning, forklarer Kurt S. Frederichsen udrykninger om året I gennemsnit har der de senere år været mellem 25 og 30 udrykninger om året. Desuden er der også minimum 12 årlige øvelser på aktivitetslisten, hvilket er påkrævet af sstyrelsen. Af større indsatser kan nævnes en gårdbrand sidste år, hvor der var gået ild i en gammel lade. Kurt S. Frederichsen fortæller her om indsatsen: Gårdbranden starter en kold og blæsende søndag, en time inden mørket falder på. Alarmen går lige inden kl. 17, og der er godt fremmøde denne dag. 21 af de 30 Ullerup-brandfolk møder på stationen og kører med fuld udrykning til adressen. De gamle i værnet kender stedet, det er et nedlagt landbrug, hvor bygningerne har været lejet af mange forskellige de seneste år. Det viser sig at være laden, der er i lys luge røgsøjlen kan følges flere kilometer væk. Den første indsats drejer sig om at bremse udbredelsen. Vores naboværn er også alarmeret, og vi deles fint om opgaverne. Indsatsen er delvist udefra og delvist indefra. Der sendes et hold ind i de nærmeste rum fra døren, men taget er allerede ved at falde sammen, så vi kan ikke have folk derinde. De næste mange timer går med at holde det nede. Der var rigtig meget gammelt halm på loftet af den gamle lade. Vi pumper vand fra en sø ca. 300 meter derfra. Politiet var på besøg for at undersøge brandårsagen. Først omkring kl. 22 begynder vi at sende folk hjem, de skal jo på arbejde dagen efter. De, der nemmest kan tage fri eller ikke skal på arbejde, melder sig til nattevagten og til at kigge ud næste dag, fortæller Kurt S. Frederichsen. Klar til udrykning på fem minutter Trods et krav om at skulle kunne være klar til udrykning inden for fem minutter, fra alarmen går, har Ullerup Frivillige Brandværn ikke problemer med at skaffe frivillige. Jeg tror, at det er vigtigt, at man forholder sig til, hvad der får folk til at lave frivilligt arbejde det skal give mening. Vi er nogle relativt små samfund, og hvis der ude i byen går rygter om, at det er træls at være brandmand i Ullerup, så får vi ikke nye medlemmer. Som bestyrelse er vi» 11

12 TEMA: Brand» derfor meget bevidste om, at vores rolle er, at det skal være sjovt og interessant at være med. Så kommer ansøgningerne nemmere i hus. En indikator på, at det er lykkedes, er, at vores medlemmer bliver, så længe de kan. Det er enten sygdom eller fraflytning, der gør, at folk bliver nødt til at melde sig ud ja, eller at man får et arbejde, der ikke er foreneligt med at være i vores brandværn, fx er den nye beredskabschef en tidligere Ullerup-brandmand. Det er klart, at man ikke kan være beredskabschef for 22 brandværn og så være medlem i det ene af dem. Sagen er jo heller ikke længere, end at et nyt medlem skal kunne nå frem til stationen og klæde om inden for fem minutter så det er bare at tegne en cirkel, så ved man i hvilket område, man skal lade vide, at der snart er en plads ledig. Det er sjældent, at vi har oplevet, at en plads har stået ledig mere end et par måneder, beretter vicebrandkaptajnen. Selvstyrende og en del af samfundet Værnet finansieres hovedsageligt gennem kommunen. Til dels gennem noget, der kaldes posepenge, som værnet selv administrerer. Hvis man ikke kan få midler fra kommunen, forsøger man selv at skaffe dem: Hvis vi vurderer, at der er behov, som vi ikke umiddelbart kan få finansieret fra kommunen, søger vi midler udenfor, fx hos fonde, eller vi forsøger at hverve støttemedlemmer i lokalområdet, som dermed kan hjælpe til værnets drift og ekstra investeringer. Igen skal jeg understrege, at ingen får så meget som en krone for deres indsats, pointerer Kurt S. Frederichsen. Han mener, at den måde, man i Sønderjylland bruger de frivillige til skarpe situationer også de vigtigste opgaver gennem selvstyrende foreninger, sikrer engagementet og den løbende optimering. Derudover gør vi også noget for at være synlige i lokalområdet, fx ved at arrangere fastelavn på stationen eller ved vores jubilæum i 2007, hvor vi arrangerede en stor lege/demo-dag med brandværnsaktiviteter. Noget af det var for alle, andet var kun for uddannede, men det blev gjort sådan, at alle fik noget ud at se på. Det er sådan nogle ting, der gør, at vi bliver en del af samfundet, og det er bl.a. det, der giver mening for vores medlemmer, mener Kurt S. Frederichsen. Udfordringer Fra vicebrandkaptajnens stol ser fremtiden for værnet lovende ud: Lige nu ser det lovende ud. Så længe vi har opgaver, der er interessante, og vi kan se, at vi gør en forskel. Så længe det accepteres, at vi er en selvstyrende enhed, med nogle rimelige rammer. Så længe vi har rimeligt udstyr til at udføre vores opgaver med. Så længe foreningen er velfungerende, og vi giver plads til hinanden. Så længe kan vi nemt trække nye medlemmer til og fortsætte de næste mange år, tror Kurt S. Frederichsen. Han tror dog ikke, at det hele bliver en dans på roser, og det har da også været op ad bakke ind imellem for brandværnet: Det skal så også siges, at næsten alt i beredskabet i disse år ændrer sig. Der sker og vil ske mange forandringer. Det giver også store udfordringer for en frivillig forening som vores. Der er grænser for, hvor meget tid vi kan og vil bruge på at komme til fadet, og vi er derfor afhængige af en kommunal ledelse, der kan se fordelen i at have 2-4 gange så mange mand til rådighed for de samme penge og at den fortsat forstår, hvor vigtigt det er at give de rigtige rammer og involvere de frivillige i fastlæggelsen af fremtiden. Lige nu ser det rigtig lovende ud; vi bliver generelt mødt med åbenhed, forståelse og opfordring til deltagelse i snakken om fremtiden. Men det har også været en hård omgang at komme fra at være en lille kommune med to værn og et nært personligt forhold til både politikere og embedsmænd, til at være 22 frivillige brandværn. Og nu er vi pludselig i udkantsområdet i kommunen, det gav rigtig mange brydninger i starten. Men det er mit indtryk, at vi i Sønderborg Kommune er kommet godt igennem denne overgangsfase. For eksempel fandt vi indbyrdes værnene imellem en løsning, da vores gamle brandbil gav op fire år for tidligt ifølge materieludskiftningsplanen. Det er et godt tegn for fremtiden, mener vicebrandkaptajnen. Flere og mere komplekse opgaver Én af de store ændringer, der er sket, er, at den nye lov om risikobaseret dimensionering pludselig gør op med, hvad et slukningstog består af. Ligeledes varetager beredskabet i dag mange andre opgaver end traditionel brandslukning ja, selv brandslukning har i dag mange forskellige dele, som ikke alle værn mestrer eller har udstyr til. Men indtil videre er det ikke færre opgaver, der er problemet. Udfordringen er mere, at vi i dag skal bruge mere end 250 timer i fritiden for at få en brandmand uddannet. Derefter kommer øvelser og indsatserne. På grund af de stadigt flere og mere komplekse opgaver, stiller det også stigende krav til medlemmerne og vi nærmer os en smertegrænse som vi må være med til at finde løsninger på. For eksempel kunne specialisering af de forskellige værn være en løsning, så ikke alle skal kunne det hele. Det er faktisk allerede ved at ske i det små, oplever Kurt S. Frederichsen. 12

13 TEMA: Brand Brandforebyggelse begynder med børnene Af overingeniør Peter Hofman-Bang, sstyrelsen Det er naturligvis godt og trygt for borgerne at have et redningsberedskab med materiel og indsatsstyrker, der kan sættes ind, når det brænder. Men også på brandområdet gælder det, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Så hånden på hjertet det er bedre for borgerne, hvis brandene slet ikke opstår, så der ikke bliver brug for vores evner til at slukke brand. I vores civiliserede samfund har vi et højt niveau for brandforebyggelse i form af f.eks. regler for opførelse og drift af bygninger samt produktsikkerhedsregler. Disse regler sigter både mod at forebygge, at brand opstår, og mod, at den breder sig, hvis den skulle opstå. Men brand er også i høj grad et spørgsmål om menneskers adfærd. Selv om de fleste mennesker i Danmark har et forsvarligt forhold til ild, opstår mange brande i dagens Danmark på grund af uforsigtighed, uvidenhed eller misligholdelse (for ikke at nævne påsatte brande). Hvert år kommer der ca nye danskere til, så hvis vi skal opretholde og gerne øge brandsikkerheden i samfundet, skal disse nye generationer lære at omgås ilden på forsvarlig vis. Det er jo i de unge år, at børnene formes gennem opdragelsen i hjemmet og skolen, og blandt meget andet skal lære at omgås farlige ting som trafik, højder, skarpe eller giftige ting. Det er baggrunden for, at sstyrelsen sætter kraftigt ind på at give skolerne hjælpemidler til at føre børnene ind i ildens nyttige, farlige og fascinerende univers. Vi tilbyder grundskolerne undervisningsmaterialer om ild og brandforebyggelse, rettet mod tre aldersgrupper: Børnehaveklassen Lær om brand klasse Ild en farlig ven klasse Lær om brand med elevbogen Da legehuset brændte, blev i 2008 bestilt i eksemplarer af skolerne. Materialet er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet og TrygFonden. Det omfatter desuden klistermærker, en lærervejledning og et forsøgssæt med materialer til et af de mini-fysikforsøg, som er beskrevet i lærervejledningen. I børnehaveklassen er børnene meget optaget af, hvad man skal, og hvad man ikke må, og vi får at vide, at de går hjem og bliver brandsikkerheds-ambassadører hos far og mor. Materialet har slået rigtig godt an i skolerne, fordi det ud over at undervise om god og dårlig ild gennem samtale, forsøg og rollespil støtter de generelle mål med børnehaveklassen om at lære børnene sprog og udtryksformer, natur og naturfaglige fænomener samt det praktisk musiske. Se folder/laerombrand/default.htm Ild en farlig ven er et undervisningsmateriale med lærervejledning om brandsikkerhed i de år, hvor børnene skal til at stå på egne ben med at tænde levende lys, lave mad, tænde bål og holde pyjamasparty eller klassefester. I 2008 blev elevbogen bestilt i eksemplarer af skolerne. Se default.htm Til klasse har vi gjort noget helt andet i erkendelse af, at det er stort set umuligt at få plads i undervisningen på de klassetrin. Vi har lavet Flammernes portal, som er et netspil kombineret med en quiz og et videnkatalog. Spillet handler om Janus og Sira, som måske er kærester, og som skal passe på med el og ild på Janus rodede værelse, i køkkenet, hvor lillesøster laver farlige ting og til sidst til diskofest, hvor Psyko-Søren er ved at sprænge det hele i luften. Prøv selv på Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk 13

14 TEMA: Brand Lej en brandbil Af Mads Jakobsen Hvorfor holde stille, når man med fordel kan leje? Det spørgsmål stiller stadig flere virksomheder sig, når det gælder rullende materiel fra person- og varebiler til lastbiler og busser. Og nu er det også muligt at leje noget så usædvanligt som en fiks og færdig brandbil. Den nye Scania P 340 udlejningsbrandbil er udrustet med Scanias rummelige CrewCab mandskabsførerhus med plads til seks fuldt udrustede brandmænd. En kraftig men samtidig miljøvenlig 12-liters dieselmotor på 340 hk i kombination med 6-trins automatgear sørger for hurtig acceleration og høj ydeevne. Opbygningen er leveret af den danske brandbilspecialist SAWO, der igennem mange år har leveret et stort antal brandbiler til det danske marked. Materielkassen består af en standard Lentner-kasse i glasfiberforstærket polyester med jalousidøre i aluminium, hvorved der opnås lav egenvægt og stor holdbarhed. Dertil kommer en kraftig Hale WTA 30/10 høj/ lavtrykspumpe, der forsynes fra integrerede vand- og skumtanke på hhv liter og 110 liter. Køretøjet er desuden forsynet med en pneumatisk lysmast på op til 6 meters højde. For eksisterende og nye kunder Scania Biler har udvidet sin udlejningsflåde med den nye brandbil for at give virksomhedens mange eksisterede brandbilkunder mulighed for dække sig ind, hvis deres materiel er ude af drift som følge af f.eks. skader, større reparationer eller renovering. Samtidig håber Scania Biler, at nye kunder vil benytte chancen for at leje brandbilen som testkøretøj i forbindelse med nyindkøb eller udskiftning af eksisterende materiel. Dermed kan kunderne teste brandbilen i en periode uden at binde kapital i køretøjet. Det er en smidig og fleksibel måde at høste egne erfaringer med Scanias brandbiler på. Scania Rental-bilerne udlejes altid med serviceaftale, hvori der indgår normal vedligeholdelse, reparation, dækslitage osv., og det er ligeledes muligt at inkludere forsikring i lejeaftalen. Alle Scania Bilers i alt 17 Scania-anlæg over det meste af Danmark formidler udlejning gennem Scania Rental. Dermed indgår udlejning på lige fod med alle de øvrige serviceydelser, som Scania Biler tilbyder hele transportbranchen via sit One Stop Shopping - koncept. 14

15 -EN DEL AF LS NORDIC ApS

16 Frivilliges arbejde Online-opdatering af de frivilliges arbejde Af landschef Bent Mortensen På sforbundets medlemsvendte hjemmeside kan kredsledere og aktivitetsansvarlige opdatere såvel assistanceydelser som egentlige udrykningsopgaver. Når opdateringen på hjemmesiden er godkendt, er dataene straks synlige for enhver besøgende på sforbundets hjemmeside. Politikere med flere kan på vælge linket Assistanceydelser øverst til højre og se en oversigt over de opgaver, der er opdateret. Idéen er navnlig god, fordi der ikke er andre steder, hvor de frivilliges indsats opdateres samlet, men idéen lider under, at mange kredse ikke opdaterer deres indsatser. Resultatet i 2008 Opdateringerne i 2008 viser det hidtil højeste antal indsatstimer, i alt indsatstimer, fordelt med timer til egentlige udrykningsopgaver og timer til forskellige former for assistanceydelser. Tallet skal ses i forhold til, at kun 14 kredse ud af 75, 1 region ud af 5 og 1 statsligt center ud af 6 har opdateret indsatser. Mindst 5 gange flere kunne opdatere de frivilliges indsats, så det samlede antal timer, de frivillige i redningsberedskabet yder som bistand til samfundet, er langt større. Mange forskellige opgaver Selvom resultatet af opdateringerne kun dækker en mindre del af de frivillige, så viser opdateringerne et stort spænd i de opgaver, de frivillige løser. Kigger man på opdateringerne for 2009, kan man se, at de frivillige bl.a. har deltaget i afstivning af et hus, bistand med tankvogn, belysningsopgaver, tømning af fødevarelager, forplejning, pumpeopgaver, førstehjælp m.v. Det ses også af opdateringerne, at de frivillige indgår som erstatning/afløsning for ansatte/deltidsansatte brandfolk ved særlige situationer eller sygdom, kurser og ferie. De frivillige viser ved opdateringerne, at de gør gavn ved at træde til i enhver situation, hvor behovet for hjælp er lidt større end ved dagligdagens små uheld, og at de rent faktisk er en integreret og uundværlig del af det danske beredskab, selvom de ofte overses. 16

17 Værdier Værdier på temadage i sforbundet Af landschef Bent Mortensen På to temadage i januar satte sforbundet fokus på værdier. Formålet var at definere de værdier, som er de frivilliges, og derefter stille spørgsmålet: Understøtter sforbundet de værdier? Arbejdet blev udført i 10 workshops i henholdsvis Næstved og Herning. 5 workshops vedtog at arbejde videre med deres oplæg. Det videre arbejde indebærer, at medlemmerne af den enkelte workshop via bliver enige om, hvorledes deres oplæg skal være. Debatten vil fortsætte i fremtiden. Alle medlemmer af sforbundet kan tilmelde sig debatten på den medlemsvendte hjemmeside. Det passer godt med, at der i marts er blevet oprettet et debatforum på sforbundets hjemmeside På debatforummet kan der følges op på værdidebatten, men også andre emner kan debatteres. Resultatet af temadagene Deltagerne i temadagene pegede på en lang række større og mindre forhold, som der bør sættes fokus på i fremtiden. Der var ikke kun tale om kritik, for der er nogle værdier og elementer i sforbundet, vi skal arbejde for at fastholde. For at give et indtryk af bredden i de emner, der blev arbejdet med, kan nævnes: Det videre arbejde Det videre arbejde kan følges på det nye debatforum på www. beredskab.dk, gennem nyheder på den medlemsvendte hjemmeside, ved s, der udsendes til deltagere i temadagene samt til de, som tilmelder sig disse nyhedsmails. Det er ikke hensigten, at debatten skal slutte med temadagene i januar, eller at debatten er afgrænset til de medlemmer, der deltog i temadagene. Alle medlemmer har lov til at deltage. Der er heller ikke sat en tidsramme op. Dette projekt må godt tage tid, fordi det kan medføre en positiv udvikling. Der vil blive udpeget emner, der vil blive sat til særskilt debat i det nye debatforum. Emnerne vælges ud fra de indlæg, der kommer fra de 10 workshops. Samtidig med debatten på forummet, vil der blive udsendt nyheder på den medlemsvendte hjemmeside, og der vil blive gjort opmærksom på nyheder i en , som tilsendes alle, der ønsker at deltage i debatten. Vil du have medindflydelse, så tilmeld dig ved at sende en mail til bf@beredskabsforbundet.dk 0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1 Faglig bistand til kredse og regioner sforbundets informationsniveau Forbundets understøttelse af faglig stolthed Loyaliteten internt i organisationen Kredsledelsens, regionsledelsens og landsledelsens roller At have tid til frivilligt arbejde Operative frivillige eller seniorer i sforbundet Regionen som rollemodel, deltagelse i kredsenes arbejde Landskontorets rolle i organisationen Bladet På temadagene kom nogle gode indlæg og kommentarer, og når de sidste workshops afleverer deres indlæg, kommer endnu flere. Indlæggene vil blive brugt i arbejdet for, at sforbundet i endnu højere grad end nu understøtter de frivillige og deres værdier. 17

18 Indsats i herning 2,2 km slange, liter vand og 45 kander kaffe Lørdag den 28. februar kl. 19:52 gik alarmen. Den forhenværende tekstilvarefabrik MAR- TELLO i Tjørring nord for Herning stod i lys lue. Af frivillig Søren Vemmelund, Holdleder Brand & Redning, Herning Kommunale Før branden husede det m² store industrikompleks en lang række lagerlejemål. I løbet af aftenen havde et eller andet startet en ildløs i eller ved det centrale m² store lagerlokale, hvor der bl.a. blev oplagret m tekstiler. Rummet var nu fuldstændig overtændt. Da indsatslederen fra Herning Kommunale (HKB) ankom til brandstedet, stod flammerne mere end 10 m op gennem taget, og det var åbenlyst, at her var tale om en ualmindelig stor slukningsopgave. Ud over de m² der allerede brændte, var der overhængende fare for, at branden skulle sprede sig til de resterende m². Alt disponibelt mandskab fra stationen i Herning, et slukningstog fra sstyrelsen Midtjylland (BRSMJ) og en autosprøjte fra Aulum blev rekvireret og indsat. Kort efter blev også de frivillige fra Brand & Redning, i første omgang for at sørge for vandforsyning til det krævende slukningsarbejde. Alt i alt var ca. 55 brandfolk involveret i slukningsarbejdet, der strakte sig fra kl. 20:00 lørdag og indtil søndag middag. Ved en effektiv og velkoordineret indsats lykkedes det stort set at standse brandens udbredelse, om end store dele af det resterende bygningskompleks tog en del skade af røg og vand. Vandforsyning Da vi frivillige ankom med vores første køretøj (SLGRP) ca. 25 minutter inde i indsatsen, var der behov for hurtigt at få etableret permanent vandforsyning til de slukningstog, der ankom eller netop var ankommet. De nærmeste brandhaner var naturligvis allerede optaget, så vi måtte godt 400 m væk for at finde den næste. Slangen blev koblet på brandhanen og med en kørende udlægning etableredes relativt hurtigt en effektiv vandforsyning til den tredje autosprøjte på brandstedet (første og anden autosprøjte, hhv. HKB s HB5 og BRSMJ var begge på den anden side af bygningen). Kort efter ankom autosprøjten fra Aulum. Allerede inden den ankom, var vi i gang med at etablere dens vandforsyning. Nærmeste brandhane var denne gang 200 m væk, MEN på den anden side af den stærkt trafikerede, flersporede Holstebrovej. Der var imidlertid ikke noget alternativ til at lade politiet og hjemmeværnet spærre vejen og udlægge forsyningen tværs over den. Bag kulisserne Kameralinserne og de nysgerrige blikke var naturligvis rettet mod flammerne, de blå blink og modige brandmænd på kanten af flammehavet. Det er naturligt nok, men på et skadested af den størrelse, som Martellobranden havde, sker der en masse i og bag kulisserne. Allerede mens vi lagde slanger ud til vandforsyningen, kaldte Kommunikation ekstra frivillige ind, og inden en time havde vi i alt 14 frivillige beskæftiget på og omkring brandstedet. To steder krydsede vi en ret trafikeret vej, og en langt større mængde slangebroer, skiltemateriel og afmærkningsblink end det vi normalt medbringer, måtte tilvejebringes. Og selv om det ikke er det højst profilerede brandmandsjob at bevogte en slangebro, er det ikke desto mindre en uhyre vigtig opgave. Når man står m væk fra brandstedet og guider bilister over en B-slange, kan man godt føle sig lidt udenfor, men hurtigt fik vi etableret et rotationssystem, der gjorde, at alle frivillige på skift arbejdede på brandstedet og på skift kunne puste lidt ud som vagt ved en af slangebroerne. Logistikopgaver er der mange af, når man har 3-4 slukningstog og 55 brandfolk i sving. Frivillige fra HKB sørgede bl.a. andet for at hente tørre uniformer og handsker på Brandstationen, hentede specielt materiel (fx en libbert) og fungerede i det hele taget i perioder som et lille budfirma. 18

19 Indsats i herning Ny energi Navnlig når en langvarig indsats ligger uden for butikker og pizzeriaers normale åbningstid, er det vigtigt at tænke på forplejningsopgaven i god tid. Allerede kort tid inde i indsatsen gik en håndfuld ekstra indkaldte frivillige i gang med at lave kaffe, skaffe ekstra drikkevarer, smøre pålægsboller osv. til hele indsatsstyrken. På den tid af dagen er det ikke så meget Spise med Price, der er på programmet. Her er fokus i stedet på nogle lødige kulhydrater, der ikke lander for tungt i maven, noget at drikke og meget gerne noget frisklavet kaffe. Vores forplejningsfolk sørgede i forskellige skiftehold for at tilvejebringe forsyninger til indsatsstyrken under hele indsatsen. Retabeleringsfasen Allerede længe inden indsatsen var tilendebragt, begyndte der at ophobe sig materiel, der ikke længere ville blive brug for. Frivillige fragtede dette tilbage til stationen, så retableringen kunne komme i gang så tidligt som muligt. Så snart en vandforsyning blev nedlagt, eller et køretøj blev taget ud af arbejdet, blev der pakket og returneret til stationen eller sgården. Navnlig når der er udlagt ca. 2,2 km slanger, skal der løbende pakkes sammen i større eller mindre bidder, efterhånden som elementerne bliver taget ud af indsatsen. Fx tog tre frivillige allerede ved firetiden om morgenen tilbage og pakkede SLGRP op med 525 m tørre slanger, vaskede og tankede, så køretøjet igen var klar til indsats. Da slukningen ophørte søndag formiddag, var der således kun 400 m slange og 23 køretøjer tilbage at bekymre sig om. Meningsfyldt Alt i alt er der mange gode og meningsfyldte opgave til os frivillige under en sådan indsats. Når der er hårdt brug for alle de erfarne brandsvende i første linje, er der god fornuft i at overlade så mange af støttefunktionerne som muligt til os frivillige. Vandforsyning, forplejning, logistik, kommunikation og lejlighedsvis afløsning på strålerørene er opgaver, som vi uddanner os i, og som vi kan håndtere. Rent faktisk kom omtalte indsats præcis 14 dage efter sidste indsats, hvor frivillige fra HKB også deltog i en længerevarende indsats til efterslukning af en større mængde halm. I det hele taget oplever vi i Herning en positiv udvikling i forhold til at blive inddraget i og omkring større indsatser. Seks gange i 2008 blev vi kaldt til længerevarende opgaver. I 2009 er vi allerede blevet kaldt to gange. Blot ved disse to indsatser har de frivillige samlet bidraget med næsten 200 arbejdstimer. Dialog, kompetenceforhold og evaluering En afgørende årsag til den øgede brug af frivillige i Herning er en åben dialog med beredskabschefen, indsatsledere, holdledere og brandfolk. Flere års dialog og samarbejde har lagt rammerne for de opgaver, det er fornuftigt at løse med os frivillige. Det er naturligvis i høj grad lokalt betinget, hvilke opgaver det faste beredskab selv vil løse, og hvilke de frivillige kan bidrage med. Og rammerne er naturligvis dynamiske. Efter hver indsats evaluerer en lille, fast gruppe af frivillige og ansatte i beredskabet indsatsen. Det giver mulighed for løbende tilretninger og er med til at rette fokus ind på de områder, vi som frivillige kan forbedre eller gøre anderledes. Som frivilliggruppe skal man være indstillet på, at det tager tid at udvikle og opbygge den tillid, som samarbejdet nødvendigvis må være baseret på. Den eneste måde det kan ske på er, at man ikke tager munden for fuld, og at man holder det, man lover. Kompetenceforholdene skal være helt afklaret, og man skal som frivilliggruppe ikke forsøge at udgive sig for noget, man ikke er, eller som man aldrig bliver. Vi er IKKE noget brandvæsen, men et af mange værktøjer i det samlede beredskabs værktøjskasse. Men bare fordi man kun er et af mange stykker værktøj, kan man godt have som ambition at blive et vellidt og respekteret et af slagsen. En erfaren gruppe frivillige i et kommunalt beredskab udgør en vigtig ressource i form af engagerede personer med lokalkendskab og lokal forankring. Det styrker både det faglige og sociale aspekt, at man kender sit lokalområde som bagsiden af sin højre hånd, og at man har mulighed for at se de andre frivillige også uden for beredskabets rammer. Det giver i det hele taget mange fordele at have de frivillige inden for rimelig køreafstand til sgården. Når der fx varsles storm, begynder sms erne med usvigelig sikkerhed at tikke ind på min telefon: Skal vi ikke lige køre på gården og tjekke motorsavene?. Eller snekæder når der varsles snestorm. Eller vandstøvsugere, dykpumper og sqeezere når der varsles ekstremt regnvejr. Og helt uden at involvere nogen form for økonomi eller lignende i den sag, ender det som regel med at to - tre - fire frivillige tager på sgården for lige at tjekke, at alt er, som det skal være hvis nu Sådan tænker frivillige simpelthen, og det er præcis det, jeg forstår ved beredskabstanken og et vaskeægte frivilligt BEREDSKAB. 19

20 Mangel på frivillige Ringsted på forkant I Ringsted vil man gerne være på forkant med udviklingen. Derfor går man allerede ud nu og efterspørger frivillige og deltidsbrandmænd. Af Mads Jakobsen Det handler om at skabe sikkerhed for borgerne. Det handler om det økonomiske spillerum, der er til rådighed. Det handler om fremtidsudsigterne for hvervning af frivillige og deltidsansatte. Mange steder i landet er det svært at hverve frivillige og deltidsansatte til redningsberedskabet. Det samme er tilfældet i Ringsted, hvor beredskabschef Søren Hansen nu advarer Ringsted Kommune om de dystre udsigter. Hvis der ikke rekrutteres flere frivillige og deltidsbrandfolk i nær fremtid, så vil det betyde millionudgifter inden for en kort årrække. Jeg har forsøgt at redegøre for det landsdækkende problem over for byrådspolitikerne her i Ringsted Kommune. Såfremt man ikke inden for de næste 5 år gør det mere attraktivt at være deltidsansat brandmand, vil det betyde, at Ringsted Kommune er nødt til at ansætte eller betale for et fuldtidsansat brandmandskab, og det bliver rigtig dyrt i forhold til i dag. Fra andre kommuner kan vi i dag konstatere, at udgiften til brandslukning bliver 4-5 gange større, end hvad Ringsted Brandvæsen koster i dag. Det er derfor, at vi nu skal gøre en fælles indsats for at bibeholde Ringsted Kommune som en god og brandsikker kommune at bo i og til en optimal økonomisk pris, forklarer Søren Hansen. Brandvæsenet holdt i midten af marts et informationsmøde for interesserede, der gerne vil høre mere om det at være deltidsbrandmand. Derudover afholder Ringsted Brand & Redning blandt andet også juletræs- og fastelavnsfest. Aktiviteter, der skal være med til at synliggøre brandvæsenet over for lokalsamfundet. Arbejdsgiverne i en central rolle Som årsag til det stigende antal ledige stillinger som deltidsbrandmænd angiver beredskabschefen blandt andet følgende: Brandstationen flytter uden for byen Udbud og anden turbulens i organisationen kan splitte sammenholdet Arbejdspladserne i byen vil ikke stille medarbejdere til rådighed Brandmændene flytter uden for byen Brandmændene skifter arbejde uden for byen Koner, kærester og fritidsliv trækker mere end lønnen som brandmand Uddannelsen som brandmand er omfattende Udviklingen går rigtig hurtigt. For bare et år siden stod jeg med to mand på venteliste. Nu har jeg en ledig stilling som deltidsbrandmand. Situationen er en 20

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Præsentation Ulrik Brandt Vidensmedarbejder Beredskabsstyrelsen, Center for Forebyggelse Administrerer regler for placering, indretning

Læs mere

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Præsentation Mads Dalgaard Seniorberedskabsmester Beredskabsstyrelsen, Kommune og Borger Arbejder med tilsyn og rådgivning af de kommunale

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 1. KVARTAL OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 1. KVARTAL 2016 60.248112-OPKALD (hele hovedstadsområdet) 2.189UDRYKNINGER 466BRANDE 43REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 24-06-2016 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 1. KVARTAL 2016

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste Det danske samfund og redningsberedskabet har brug for frivillige. Sådan nogen, der ikke er sig selv nok. Sådan nogen, der stopper op, hvis andre har brug for hjælp. Ikke fordi de vinder noget ved det,

Læs mere

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen.

Beretning Generalforsamling den Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen. Beretning Generalforsamling den 25-01-2019 Velkommen til den årlige generalforsamling. Vil gerne lige have at vi alle rejser os og mindes vores afdøde æresmedlem Anders Erichsen. Sang nummer? Jeg vil starte

Læs mere

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag Brandsikker Bolig Brandbevægelses Temadag Hvorfor? Mandag 5. maj: Brand koster en mand livet. Torsdag 1. maj: 94-årig død af røgforgiftning i låst soveværelse. Mandag 28. april: Brandfolk kæmpede med flammerne:

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 B rand og Redning FOTO: 1 Indledning: Dette er min første beretning som kredsleder for Beredskabsforbundet Sønderborg. 2008 har været

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Beretning Generalforsamling den

Beretning Generalforsamling den Beretning Generalforsamling den 27-01-2017 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske Brian Mateev tillykke med de 15 år og David Jensen, Thomas Mortensen Hansen

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Passion for tømmerhandel

Passion for tømmerhandel år med byggeri Passion for tømmerhandel Det hele startede i 1974. Drivkraften var en passion for tømmerhandel for medejer Vagn Hansen. Stedet var Øster Jølby midt på Mors, og det blev begyndelsen på den

Læs mere

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning

Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg Introduktion Brian Eriksson Brandinspektør / indsatsleder Forebyggende afdeling Kampagner Beredskabsplaner, eksternt Baggrund Hvert år omkommer

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Beretning Generalforsamling den

Beretning Generalforsamling den Beretning Generalforsamling den 29-01-2016 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil gerne have vi alle lige rejser os, for at mindes vores afdøde æresmedlem Andreas Hansen, som

Læs mere

Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen.

Dette nyhedsbrev fokuserer derfor på dette emne. I første omgang er det de ældre branddøde, der er udvalgt til analysen. 2. ÅRGANG AUGUST 27 NR. 5 Ældre og dødsbrande Antallet af branddøde ligger i gennemsnit på ca. 8 omkomne om året. Beredskabsstyrelsen analyserer løbende dødsbrandsstatistikken i Danmark og hvert år indgår

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Uddybende notat vedr. risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe Kommune

Uddybende notat vedr. risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe Kommune Uddybende notat vedr. risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe Kommune Økonomiudvalget behandlede på møde d. 30. januar 2018 punkt. 18, sag om risikobaseret dimensionering af beredskabet i Faxe

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014

DRIFTSRAPPORT 2. Kvartal 2014 Kilde: ODIN, GIS kort, Beredskabsstyrelsen April - juni 82 opgaver kørt af Falck. 7 indsatsledereftersyn og udkald af det frivillige beredskab 1/10 Varde Kommune 2. kvartal. 2014 Opgave- og stationsfordeling:

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer

Læs mere

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger.

Falck Aalbæk. Udrykninger i 2004. I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. Falck Aalbæk Udrykninger i 2004 I perioden 01.12.03 10.12.04 har Falck Aalbæk haft 23 udrykninger. December 2003: Tirsdag den 16.12.03 Alarmen lød kl. 14.14 Melding: Aba alarm, Jerupvej 140, Hoveddepot

Læs mere

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse

( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse (19-04-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1 Indholdsfortegnelse Side : 1 00 Indholdsfortegnelse 00/1 Forord 00/3 00/4 01 Redningsberedskabets opbygning og organisation 01/1 Udrykningsstatistik

Læs mere

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4

Forebyggelsesafdelingen December 2009. Dødsbrande sker oftest i boligen Se side 4 Nyhedsbrev fra Vejle Brandvæsen Forebyggelsesafdelingen December 2009 Livsfarlig containerbrand Se side 2 Livsfarlig containerbrand! Se side 2 Forebyg brand i containere Se side 2 Dødsbrande sker oftest

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Opgaver Operativ afdeling

Opgaver Operativ afdeling Opgaver Operativ afdeling 29 Fuldtidsansatte Personale 2 deltidsansatte Rengørings ass. 2 Flex-jobber 2 Seniorjobbere Fordelt på de 3 store stationer. Ringsted, Næstved og Vordingborg) Samt vagtcentral

Læs mere

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Udtalelse. Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere. TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 5 Beslutningsforslag fra S, EL og K om at opstille hjertestartere 1. Konklusion Teknik og Miljø bakker op om forslaget Aarhus redder liv med hjertestartere, som

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat Allé Salonen Professionel salon i miniformat Allé Salonen i Herlev er lille 16 kvm og bygget i forbindelse med Michala Høghs private villa. Men den professionel og super opbygget, og den gør alle myter

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015

Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere).

Investeringen starter ved 500 kr. pr. medarbejder (Førstehjælpskursus Minimum Niveau ekskl. moms med 12 deltagere). Førstehjælp betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Dragør Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 18. december 2013 Dragør Kommune indsendte

Læs mere

Beredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl

Beredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl Beredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl. 15.30 Godkendelse af dagsorden: Godkendt Punkt Side 1. Status på kontrakt med Falcks Redningskorps...2 2. Orientering om status på brandsyn...3 3. Orientering

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Beredskabsplan Sejerø

Beredskabsplan Sejerø Dato: 13/4 2018 Rev: Initialer: TC/LH Beredskabsplan Sejerø Side 1 af 6 1. Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse

Læs mere

Kontorchef Henrik G. Petersens indlæg på temadagen Brandsikkert hjem, torsdag den 8. maj 2014, Fredericia Udannelsescenter, Fredericia

Kontorchef Henrik G. Petersens indlæg på temadagen Brandsikkert hjem, torsdag den 8. maj 2014, Fredericia Udannelsescenter, Fredericia Kontorchef Henrik G. Petersens indlæg på temadagen Brandsikkert hjem, torsdag den 8. maj 2014, Fredericia Udannelsescenter, Fredericia Den røde tråd mellem teknisk og taktisk brandforebyggelse, opsamling

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

[Forsvarsministerens åbningstale ved Sikkerhedsdagen den 19. januar 2006]

[Forsvarsministerens åbningstale ved Sikkerhedsdagen den 19. januar 2006] [Forsvarsministerens åbningstale ved Sikkerhedsdagen den 19. januar 2006] Jeg vil gerne indlede med at sige tak til arrangørerne for at få lejlighed til at åbne dette arrangement. Jeg kan forstå, at denne

Læs mere

Beredskabets Venner. Nummer 80 Januar 2014

Beredskabets Venner. Nummer 80 Januar 2014 Nummer 80 Januar 2014 Side 2 Bladet udgives af Beredskabsforbundets Region Nordjylland til alle medlemmer i Region Nordjylland i et oplag på ca. 300 stk. Formål har til formål at formidle information blandt

Læs mere

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej September 2013 Er dette Sidste udgave af Beboerbladet????? Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Side 2 HER PÅ BAKKEN september 2013 HER

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Hoptrup Frivillige Brandværn

Hoptrup Frivillige Brandværn Beretning fra generalforsamling den 26-01-2018 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske Thomas Hansen tillykke med de 5 år og tillykke til Frits Vogensen som

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Tryghedstjek og beboeruddannelse. Domea satser på beboernes brandsikkerhed

Tryghedstjek og beboeruddannelse. Domea satser på beboernes brandsikkerhed Tryghedstjek og beboeruddannelse Domea satser på beboernes brandsikkerhed Domea administrerer 125 lokale boligselskaber med 600 afdelinger og 36.000 boliger fordelt på 9 regioner med 14 boligcentre Nordjylland

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2017

GUIDE Udskrevet: 2017 GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2000-2005

Dødsbrande i Danmark 2000-2005 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 46 Birkerød Telefon: 49 6 Fax: 49

Læs mere

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus Endelig kom dagen, hvor Marianne og Steen kunne rykke ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus. Her spirer fællesaktiviteterne allerede efter få uger. Følg Marianne og

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 D. 6. december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med orkan og forhøjede vandstande. Flere områder i Roskilde Kommune blev dengang hårdt

Læs mere

Midtjysk Brand & Redning

Midtjysk Brand & Redning Midtjysk Brand & Redning 1. december 2016 Nyhedsbrev nr. 29 Personalepolitik MED-udvalget har på sit møde den 23. november behandlet personalepolitikken for sidste gang. Den endelige version er nu ude

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere