Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner"

Transkript

1 26. september 2016 Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2016 nogle af resultaterne af en stor undersøgelse af danskernes livskvalitet. I undersøgelsen har Danmarks Statistik spurgt borgere over 18 år i hele, men primært i 38 kommuner, hvordan de oplever deres liv og hverdag. I hver af de udvalgte kommuner er der blevet foretaget lidt over web-baserede interviews. Resultaterne viste, at især de kommuner, hvor s store byer ligger, har nogle særlige udfordringer at kæmpe med, når der ses på borgernes livskvalitet. På en lang række livskvalitetsområder lå disse kommuner under landsgennemsnittet. Til gengæld var forskellene mellem de seks kommuner ikke særligt udtalte. Danmarks Statistik har i dette notat valgt at samle de centrale livskvalitetsaspekter for Danmarks seks største kommuner. De seks største kommuner i Danmark er i faldende folketalsrangorden pr. 3. kvartal 2015: s Kommune ( indbyggere) Aarhus Kommune ( indbyggere) Aalborg Kommune ( indbyggere) Odense Kommune ( indbyggere) Esbjerg Kommune ( indbyggere) Vejle Kommune ( indbyggere). I internationalt perspektiv er der tale om kommuner med ret små byer. Man skal derudover være opmærksom på, at for flere af kommunernes vedkommende har de et betydeligt landligt opland til deres såkaldte hovedby. Store dele af kommunens borgere bor altså ikke i egentlig bymæssige områder. Man kan ikke af undersøgelsen udlede, om livskvaliteten samlet set er bedre eller ringere i den ene store kommune frem for den anden. Livskvalitet består af rigtig mange elementer, der ikke kan sammenvejes i én samlet opgørelse. Man bliver nødt til at vurdere de forskellige aspekter af livskvalitet hver for sig, da nogle foretrækker økonomisk lighed, andre sætter stor pris på det sociale netværk, andre sætter en ære i, at de har det helt rigtige arbejde eller den nødvendige fritid. Andre

2 igen foretrækker god regeringsførelse og lav kriminalitet frem for at have styr på deres privatøkonomi. Tabel 1 Tilfredshed med livet alt i alt Tilfredshed med livet Livskvalitet er en samlebetegnelse for det, der kendetegner det gode liv. Der findes ikke nogen entydig definition af livskvalitet, og det er forskelligt fra person til person, hvad der udgør et godt liv. Alligevel er der også meget, som mennesker har til fælles, og som kan formuleres generelt om, hvad livskvalitet er. Livskvalitet tager afsæt i menneskers personlige oplevelser af forskellige aspekter af deres liv. Spørgsmål om folks generelle tilfredshed og trivsel er selve kernen i målingen af livskvalitet. Gennemsnitlig score: Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt 7,5 7,4 7,5 7,7 7,6 7,5 7,4 Mænd 7,5 7,4 7,5 7,8 7,6 7,4 7,4 Kvinder 7,5 7,4 7,5 7,6 7,7 7,6 7,4 Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Mænd og kvinder i alt 8,2 8,3 8,2 8,3 8,2 8,3 8,2 Mænd 8,1 8,2 8,2 8,2 8,1 8,2 8,1 Kvinder 8,2 8,4 8,3 8,4 8,4 8,3 8,3 Høj score (8-10) (pct): Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt 59,6 56,5 57,7 64,8 63,6 60,4 60,5 Mænd 60,7 55,2 57,7 67,5 64,0 60,7 61,0 Kvinder 58,5 57,8 57,8 62,1 63,1 60,2 59,9 Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Mænd og kvinder i alt 75,8 79,6 77,7 78,0 77,5 80,4 75,1 Mænd 74,7 76,4 76,5 76,9 75,4 79,5 73,5 Kvinder 76,9 82,7 78,9 79,0 79,7 81,3 76,7 På en måleskala fra 0 til 10, hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds, er borgerne i s seks befolkningsrigeste kommuner blevet spurgt om deres generelle livstilfredshed her og nu. Borgerne både i og Aalborg har som helhed signaleret en lidt mindre tilfredshed med livet, end hvad man ser som gennemsnit for hele s befolkning. Aarhus og Odense ligger i denne forbindelse på niveau med som helhed, mens borgerne i de to mindste af de større kommuner i Danmark, Esbjerg og Vejle, angiver en lidt større livskvalitet end landsgennemsnittet. Et simpelt gennemsnit kan dække over en relativ stor spredning af meget positive og mindre positive svar, hvilket både kan øge og udjævne forskellene mellem de forskellige kommuner. Hvis man ser på den andel af borgere, der har svaret mest positivt på spørgsmålet (en score på mellem 8 og 10), kan man konstatere, at andelen af borgere i både og Odense har en tendens til at se mindre positivt på deres aktuelle livssituation, end det der er gældende for landsgennemsnittet. Igen kan man konstatere, at de to mindste af de større kommuner, Esbjerg og Vejle, skiller sig positivt ud. Andelen af positive svar ligger markant over svarene fra de fire største kommuner. Noget tyder på, at der er en slags urbaniseringseffekt.

3 Borgernes forventninger til fremtidens livstilfredshed i et femårsperspektiv angives at være lidt højere end landsgennemsnittet i både, Esbjerg og Aarhus, mens de andre store kommuner ligger på niveau med landsgennemsnittet. De konstaterede forskelle er dog ikke større, end at de ligger inden for den statistiske usikkerhed, hvilket gør, at resultaterne skal tolkes med en vis forsigtighed. Undersøgelsen bekræfter dog ret entydigt, at kvinder helt generelt og alt andet lige ser mere positivt på fremtiden end mændene. Det gælder for alle seks kommuner. Figur 1 Egen tilfredshed med livet efter alder 10 Score For tiden Forventning om 5 år 10 Score For tiden Forventning om 5 år Gennemsnit år år år år år 70 år + Et typisk kendetegn ved denne livskvalitetsundersøgelse er, at de fleste yngre mennesker ser mere positivt på fremtiden i forhold til samtiden. Dette gælder typisk for folk under 60 år, mens fremtidsforventningerne er mindre udtalt for folk på 70 år og derover. Derudover kan man se, at folks opfattelse af deres egen livskvalitet her-og-nu er høj i de unge år, hvorefter den falder i års-alderen. Herefter indtræder der en stigning helt frem til omkring 75-års-alderen. Undersøgelsen viser dermed det forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter tilfredsheden daler en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Når ungerne er fløjet fra reden, stiger livstilfredsheden for forældre og bedsteforældre gradvist igen. Helbred Helbred er ofte højt placeret, når folk bliver spurgt, hvad der har størst betydning for deres livskvalitet. Helbredet påvirker en persons livskvalitet på flere måder. For det første er sygdom forbundet med smerte og ubehag, der i sig selv sænker en persons livskvalitet. Derudover kan dårligt helbred være med til at begrænse en persons udfoldelsesmuligheder på andre områder. For nogle betyder et dårligt helbred fx, at de ikke kan arbejde eller deltage i sociale aktiviteter. Omvendt kan et godt helbred betragtes som en ressource, der øger folks mulighed for at leve det liv, de gerne vil. Set i et generelt perspektiv er et dårligt helbred med til at forkorte levetiden, mens et godt helbred forlænger det. Dermed kan en statistisk opgørelse af middellevetiden anvendes som en indirekte indikator for helbred. Middellevetiden

4 beregnes som det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve fra sit nulte år. Tabel 2 Vurdering af eget helbred og middellevetid Andel af godt og meget godt Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? Mænd og kvinder i alt 84,2 88,3 84,0 83,2 86,5 85,5 84,2 Mænd 85,6 87,7 85,4 84,6 87,2 85,4 86,0 Kvinder 82,9 89,0 82,7 81,8 85,9 85,7 82,3 Middellevetid (år) 80,1 78,0 79,7 79,6 80,6 80,8 80,2 Langt hovedparten af den voksne danske befolkning vurderer deres eget helbred som enten meget godt eller bare godt. Kvinder vurderer generelt deres helbred som lidt dårligere end mændene. Dette skal sammenholdes med, at kvinder de facto gennemsnitligt lever længere end mændene. Kvinderne i og Aarhus ser dog ud til at bryde dette generelle billede. De vurderer deres helbred en smule bedre, end mændene gør. Om det skyldes at disse to byer er meget store uddannelsesbyer med en stor ungebefolkning, er ikke undersøgt endnu. Borgerne i Aarhus Kommune er i denne undersøgelse dem, der har den højeste middellevetid. Men det er ikke den kommune, hvor folk tilkendegiver, at de har det bedste helbred. Den ære tilfalder, der så til gengæld har den laveste middellevetid. Dette er et eksempel på, at der ikke altid kan forventes en direkte sammenhæng mellem de objektive faktorer (middellevetid) og de subjektive forhold (selvrapporteret helbred). Oplevelsen af livskvalitet påvirkes af en lang række faktorer, der hverken direkte eller indirekte kan opfanges af objektive forhold i omgivelserne eller hos den enkelte. Tryghed Tryghed i relation til personlig sikkerhed er et basalt menneskeligt behov og dermed en vigtig faktor for livskvalitet. En følelse af utryghed kan hæmme individers aktiviteter og muligheder, hvis de fx har det svært med gå ud efter mørkets frembrud eller generelt nærer mistillid til andre mennesker. Kriminalitet er en kilde til utryghed og forringet livskvalitet. Politianmeldt kriminalitet giver ikke det fulde billede af kriminalitetsomfanget i en kommune, da der altid vil være forbrydelser, der ikke anmeldes. Tabel 3 Kriminalitet og tryghed I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? Mænd og kvinder i alt 8,0 7,7 7,9 8,1 8,1 8,0 8,1 Mænd 8,4 7,9 8,2 8,5 8,5 8,5 8,5 Kvinder 7,6 7,5 7,5 7,8 7,7 7,6 7,8 Anmeldte voldsforbrydelser (pr indbyggere) 3,9 6,4 5,4 6,0 3,7 4,4 3,5 Borgerne i både og Odense føler sig lidt mindre trygge efter mørkets frembrud, end det man ser i resten af.

5 Det er et helt generelt billede i Danmark, at kvinder i det hele taget føler sig mere utrygge efter mørkets frembrud end mændene., Odense og Esbjerg har en relativ høj anmeldelsesgrad af voldsforbrydelser, men alligevel ser det ud til, at borgerne i Esbjerg føler sig relativt trygge efter mørkets frembrud. Det er vigtigt at gøre sig klart, at de anmeldte forbrydelser er sket i anmeldelseskommunen og ikke nødvendigvis i den kommune, hvor ofret bor. Uddannelse Uddannelse åbner muligheder for folk og er af stor betydning for arbejdsmarkedstilknytning - og dermed også for indkomstforhold. Uddannelse er desuden med til at give personligt selvværd, sociale relationer og anerkendelse fra andre, hvilket alt sammen har indflydelse på en persons livskvalitet. Dertil kommer, at uddannelse socialiserer mennesker ind i samfundets værdier og normer og bidrager til at udvikle dem til selvstændige og demokratiske individer. Således har uddannelse betydning for folks mulighed for aktiv samfundsdeltagelse. For samfundet som helhed er et højt uddannelsesniveau forbundet med høj økonomisk vækst, stærk sammenhængskraft og mindre kriminalitet. Tabel 4 Tillid til nyt job og erhvervskompetence Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? Mænd og kvinder i alt 6,4 6,6 6,5 6,4 6,5 6,8 6,4 Mænd 6,7 6,7 7,0 6,8 6,6 7,2 6,8 Kvinder 6,1 6,5 6,1 5,9 6,4 6,4 6,0 Erhvervskompetencegivende uddannelse, årige (pct.) 71,3 67,3 72,0 70,6 71,1 74,8 74,4 Folk i arbejde har generelt set relativ lille tillid til, at deres uddannelse isoleret set kan føre til et nyt job, der matcher deres uddannelse. Dog må man konstatere, at borgerne i de større byer, har en større eller den samme tillid til at få nye job, der passer til deres uddannelse, end hvad der er gældende for som helhed. Borgerne i Aarhus,, Odense og Vejle er lidt mere positive, end danskerne gennemsnitligt er. Arbejde Arbejde er centralt i folks opfattelse af livskvalitet i et velfærdssamfund. At have et arbejde er vigtigt for de fleste som forsørgelsesgrundlag, man kan bygge sin tilværelse på. Men et arbejde giver os mere end penge, tryghed og komfort. Arbejde leverer også identitet, anerkendelse og et socialt tilhørsforhold. Arbejde viser, hvad mennesker kan, og hvem de er. Det at have et arbejde er, ud over at skabe indkomst, også stærkt identitetsskabende, hvilket er med til at give selvværd og livskvalitet. Omvendt ved man, at mangel på arbejde, eller frygten for at miste det, kan udgøre en trussel mod ens psykiske helbred. På den anden side er arbejde også tidskrævende og tager tid fra ens fritidsmuligheder. Tilfredshed med ens arbejde er bestemt af mange andre

6 forhold end selve aflønningen. Det drejer sig bl.a. om forholdet til arbejdskollegaer, arbejdets indhold og karakter og arbejdsstedet placering. Tabel 5 Beskæftigelse og tilfredshed med arbejdet Hvor tilfreds er du med dit arbejde? Mænd og kvinder i alt 7,4 7,1 7,4 7,4 7,4 7,3 7,4 Mænd 7,5 7,2 7,5 7,4 7,4 7,3 7,4 Kvinder 7,3 7,0 7,2 7,3 7,4 7,3 7,5 Beskæftigelsesfrekvens, årige (pct.) 80,2 75,6 75,2 79,0 82,1 77,5 79,3 Hvis man spørger de mennesker, der er i arbejde, kan man konstatere, at tilfredsheden med selve jobbet ligger under landsgennemsnittet i og Aarhus. Tilfredsheden med arbejdet i de øvrige store byer i Danmark, ligger derimod på niveau med landsgennemsnittet. Mænd er generelt mere tilfredse med deres arbejde end kvinderne. Her udgør kvinderne i Aalborg Kommune dog en undtagelse. Det ser ikke ud til, at der er en særlig synlig sammenhæng mellem beskæftigelsesfrekvensen og tilfredsheden med ens eget arbejde. Fx har borgerne i Odense den laveste beskæftigelsesfrekvens af de udvalgte seks kommuner, og alligevel scorer de relativt højt på arbejdstilfredshed. Økonomi Folks indkomst spiller en helt afgørende rolle for oplevelsen af livskvalitet i et moderne velfærdssamfund. Indkomst giver muligheder for at realisere en række materielle behov så som køb og forbrug af fødevarer, tøj, bolig, rejser og varige forbrugsgoder. Flere undersøgelser viser, at folks muligheder for et varieret privatforbrug øger folks oplevelse af livskvalitet. Dette kan bedst realiseres gennem en stor og stabil disponibel indkomst. Usikkerhed i indkomsterhvervelsen øger opsparingen og dæmper forbruget. Mange undersøgelser bekræfter, at usikkerhed om fremtiden af enhver slags påvirker nutiden negativt. Stor indkomst er dog ikke i alle tilfælde tilstrækkelig til at sikre det ønskede forbrug. Flere personer med relativ stor indkomst melder, at de ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen. Omvendt ses det også, at folk med en relativ lav indkomst ikke har problemer med at få deres økonomi til at hænge sammen. Så indkomst i sig selv behøver ikke at have en klar sammenhæng med folks oplevelse af livskvalitet. Manglende indkomst øger risikoen for fattigdom, og fattigdom øger risikoen for at lide materielle afsavn. Faktorer, der entydigt bidrager negativt til oplevelsen af livskvalitet. Tabel 6 Økonomisk tilfredshed Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? Mænd og kvinder i alt 6,8 6,6 6,8 6,9 7,1 6,8 7,0 Mænd 6,8 6,5 6,8 7,0 7,0 6,9 6,9 Kvinder 6,8 6,6 6,9 6,8 7,1 6,8 7,0 Personlig disponibel indkomst (median kr./år)

7 Borgerne i s Kommune er dem, der angiver den laveste tilfredshed med deres økonomiske situation. Borgerne har gennemgående også en væsentlig lavere disponibel indkomst end i som helhed. Men det er langt fra forklaringen. Borgerne i Odense har i gennemsnit en disponibel indkomst, der er lidt lavere end københavnerne, men alligevel har de en tilfredshed med deres økonomiske situation, der ligger på højde med landsgennemsnittet. Vejle Kommune, der har den største gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger, er også den kommune blandt Danmarks seks største kommuner, hvor borgerne har den største tilfredshed med deres økonomiske situation. Undersøgelsen viser, at det ikke altid kun er folks absolutte indkomstniveau, der afgør tilfredsheden med ens egen økonomiske situation. Sociale relationer Sociale relationer er af stor betydning for folks oplevelse af deres livskvalitet. Mennesker indgår i sociale relationer i rigtig mange sammenhænge. Man ved fra forskellige undersøgelser, at et liv, hvor folk kan opnå en god balance mellem arbejde og private interesser i form af tilstrækkelig fritid og sociale relationer, giver en god livskvalitet. Ensomhed og den situation, at man ikke har nogen at tale med, trækker entydigt ned i oplevelsen af livskvalitet. Ensomhed har nemlig en tæt sammenhæng med folks almindelige sundhedstilstand. Ensomme har en højere dødelighed og et dårligere helbred end den øvrige befolkning og derfor også et større plejebehov. Forholdet til familien, kollegaer og nære personlige venner er helt afgørende for oplevelsen af livskvalitet. Tilfredshed med familieliv er et spørgsmål, der direkte sigter mod en tilkendegivelse af, hvordan personen føler sit samliv med familien. Tabel 7 Sociale relationer Hvor tilfreds er du med dit familieliv? Mænd og kvinder i alt 8,0 7,8 8,0 8,3 8,1 8,3 7,9 Mænd 7,9 7,5 7,9 8,2 8,0 8,1 7,7 Kvinder 8,2 8,0 8,0 8,3 8,3 8,5 8,1 Skilsmisser (pr gifte) 15,3 20,8 15,4 15,5 14,0 14,9 13,0 Undersøgelsen viser, at borgernes tillid til familieliv ligger lidt under landsgennemsnittet i både og Aalborg. Man må konstatere, at kvinderne generelt ser mere positivt på deres sociale relationer end for mændenes vedkommende. Det ser ikke ud til, at skilsmisseraten i kommunerne rigtig kan forklare forskellene i tilfredshed med familielivet, om end skilsmisseraten i er høj, samtidig med at tilfredsheden med familielivet bliver vurderet i den nedre ende af skalaen. Men sammenhængen er ikke stabil for de andre kommuner.

8 Boligforhold Boligen spiller en helt central rolle for menneskers hverdagsliv og udgør en af de største enkeltposter i en families økonomi. Forholdene i boligen bestemmer i høj grad beboernes levestandard. Det gælder især i vurderingen af pladsforhold, og om boligen er sund at leve i. Boligforhold handler også om mange andre forhold end den konkrete boligstandard i form af boligens fysiske udstyr og indretning. Opfattelsen af boligforhold i et livskvalitetsaspekt handler i lige så høj grad også om boligens fysiske placering og beliggenhed i lokalområdet samt de sociale relationer, der eksisterer i de lokale boligområder. Tabel 8 Boligtilfredshed Hvor tilfreds er du med din boligsituation? Mænd og kvinder i alt 8,1 7,7 8,0 8,3 8,3 8,0 8,0 Mænd 8,1 7,5 7,8 8,4 8,2 7,9 7,9 Kvinder 8,2 7,9 8,2 8,2 8,4 8,1 8,2 Kvadratmeter boligareal (pr. person) 52,2 40,4 48,5 53,5 55,3 45,7 52,2 Storbyerne er generelt presset på kvadratmeter boligareal. Både i, Odense og Aarhus er de antal kvadratmetre, som folk råder over mindre end i resten af. Aalborg ligger lige på gennemsnittet, mens de mindre storbyer som Esbjerg og Vejle ligger lidt over landsgennemsnittet. Tilfredsheden med ens boligsituation påvirkes af, hvor meget plads man råder over. I, Aarhus og Odense er boligtilfredsheden, i lighed med boligarealet, under landsgennemsnittet. Kvinderne er - bortset fra dem i Esbjerg - mere tilfredse med deres boligsituation end mændene. Samfundsdeltagelse Deltagelse i samfundsliv er helt afgørende for folks oplevelse af demokratiet. Demokrati opleves af de fleste som et velfærdsgode, og derfor er det vigtigt at få belyst, i hvilket omfang folk deltager aktivt i udøvelsen af de demokratiske processer. Medindflydelse og påvirkning af de politiske beslutningsprocesser bidrager for de fleste til oplevelsen af øget livskvalitet. Kvaliteten af og tilliden til demokratiske institutioner og eliminering af nepotisme og korruption er også centrale elementer i folks velfærdsrettigheder. Tabel 9 Tilfredshed med lokalpolitikere Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? Mænd og kvinder i alt 4,3 4,4 3,7 4,1 4,1 4,7 4,4 Mænd 4,3 4,2 3,7 4,1 4,0 4,6 4,4 Kvinder 4,4 4,5 3,8 4,1 4,2 4,7 4,5 Valgdeltagelse ved seneste kommunevalg (pct.) 71,9 61,2 70,5 68,9 71,3 70,5 68,4

9 Tilliden til lokalpolitikerne er ikke særlig høj i Danmark, men dog højere end til folketingspolitikerne. Alligevel er valgdeltagelsen højere ved folketingsvalgene end ved kommunalvalgene. Borgerne i Odense Kommune tilkendegiver en meget mindre tillid til lokalpolitikerne, end det man ser på landsplan. Til gengæld er den erklærede tillid til lokalpolitikerne i Aarhus noget større, end man ser det for som helhed. Kvinderne har en tendens til over en bred kam at udtrykke en lidt større tillid til lokalpolitikerne end tilfældet er hos mændene.

Livskvalitet i Region Sjælland

Livskvalitet i Region Sjælland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Sjælland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Sjælland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Nordjylland

Livskvalitet i Region Nordjylland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Nordjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Nordjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Midtjylland

Livskvalitet i Region Midtjylland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Midtjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Midtjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Syddanmark

Livskvalitet i Region Syddanmark 16. september 2016 Livskvalitet i Region Syddanmark Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har udvalgt fem kommuner i Region Syddanmark for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Hovedstaden

Livskvalitet i Region Hovedstaden 16. september 2016 Livskvalitet i Region Hovedstaden Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Hovedstaden for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Indkomst og livskvalitet

Indkomst og livskvalitet 14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede

Læs mere

Fokus på måling af Livskvalitet

Fokus på måling af Livskvalitet Livskvalitetsindikatorer Preben Etwil, Danmarks Statistik Brugerudvalgsmødet for kommuner og regioner 25. november 2015 Fokus på måling af Livskvalitet FN-resolution 2011 Eurostat Quality of Life OECD

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet. Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016

Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet. Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016 Samspil arbejdsmarkedsindsats og sundhedsområdet Bent Greve Region Midtjylland, 14. oktober, 2016 Folk vil gerne have noget at stå op til om morgenen Raske mennesker er generelt mere lykkelige end andre

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv VÆKSTREDEGØRELSE: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv SYDDANSKERNES LIV 1 DET SIGER BORGERNE -- fra udfordring til indsats -- / attraktiv aktiv produktiv Indhold 3 Nyt politisk redskab 8 Tilfreds med livet

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder Indsatser i udsatte boligområder Hvad virker, hvorfor og hvordan? Gunvor Christensen Det vil jeg tale om: Hvad har vi undersøgt og hvorfor? Hvad har vi fundet

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark

En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Fællesskabsmålingen En undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark Indhold 1 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Alle har brug for et fællesskab På kanten af fællesskabet? Tre grupper Tilfreds med

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013

BORGERPANEL. Hver tredje tror på bedre tider i Marts 2013 BORGERPANEL Marts Hver tredje tror på bedre tider i Hver tredje forventer, at de bliver mere tilfredse med deres tilværelse i. Kun seks ud af 100 forventer, at deres tilfredshed med tilværelsen bliver

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten.

Under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne deltog i valget. Jo flere kontanthjælpsmodtagere, der var i en kommune, jo lavere var stemmeprocenten. 1 Hvem bliver hjemme? Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen. Nationale kampagner havde i 2013

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner

ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere