Forskningsrapport. Udvikling og implementering af konceptet Mental Udviklingstrappe I Dansk Svømmeunion. Martin Thomsen Langagergaard Cand. Scient.

Transkript

1 Forskningsrapport Udvikling og implementering af konceptet Mental Udviklingstrappe I Dansk Svømmeunion Martin Thomsen Langagergaard Cand. Scient.

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Formål og grundlag for forskningsprojektet Metode Teoretisk grundlag Analyse Erfaring med mental træning i svømning Oplevelse af mental træningskultur i dansk svømning Beskrivelse af en svømmer med mental klasse Ansvaret for mental træning Redegørelse og analyse af observationsdel Observation I. DM kortbane, Århus, april Observation II. EM langbane, Madrid, maj Observation III. EM langbane, Madrid, maj Observation IV. EM langbane, Madrid, maj Observation V. EM langbane, Madrid, maj Diskussion af empiri Selvstændighed, karriere ejerskab og ansvar forudsætninger for mental kultur? Mental træning hvad er vigtigt at træne? Smerte Svømning en teamsport? Svømmerens hverdag Anbefalinger Mental basis Afspænding Visualisering Målsætning Indre dialog Integreret mental træning Stresshåndtering Træningsdagbog Handleplan Implementering Perspektivering Litteratur & Referencer Bilag...39 Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

3 1.0 Formål og grundlag for forskningsprojektet Der har gennem de senere år været en stigende interesse for psykologiske aspekter ved sportslige toppræstationer. Team Danmark har udviklet et sportspsykologisk koncept og sat fokus på de sportspsykologiske udfordringer, som det forventes at aktive, trænere og sportschefer vil stille i de kommende år. Ambitionen er, at skabe de bedst mulige betingelser for optimale præstationer. I en kvalificering af det sportspsykologiske koncept er det relevant, at generere sportsspecifik viden. Primært fordi elitesport handler om marginaler. Den mentale del af en toppræstation tilskrives uvurderlig betydning af eliteudøvere verden over. I takt med stigende krav fra medier, sponsorer, tilskuere og sportens egen verden, står marginalerne stadig mere centralt. Sekundært fordi en sportsspecifik viden kan bidrage til udvikling af mentale strategier og dermed bidrage til præstationsoptimering. Forskningsprojektet har omhandlet en kortlægning med henblik på udvikling af en Mental Udviklingstrappe der kan implementeres i Dansk Svømmeunions elitearbejde. Konceptet søger at kortlægge den optimale mentale udvikling gennem en elitesvømmers karriere. Med andre ord; Hvad vil det være fordelagtigt, at en talentfuld svømmer skal mestre på det mentale område på et givent tidspunkt i karrieren? Forskningsprojektet kan bidrage til, at i talesætte, udvikle og anvise individuelle mentale strategier og konkrete handlinger i forhold til mental træning af talent svømmere og elitesvømmere i Danmark. Intentionen er, at skabe et bredere og kvalitativt bedre grundlag for, at den enkelte svømmers sportslige karriere og personlige udvikling kvalificeres via større glæde, flere og længere succes er og oplevelse af meningsfuldhed karrieren igennem. Forskningsprojektet har følgende primære undersøgelsesspørgsmål: Hvad er optimal mental udvikling i svømning? Hvad skal mentalt mestres gennem en elitesvømmers karriere? Hvem er centrale personer I elitesvømmerens mentale udvikling? Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

4 Hvad er et optimalt elitemiljø set fra et mentalt perspektiv? Hvordan kan den mentale udvikling praktiseres? Forskningsprojektet har følgende primære mål: Udvikling af et mentalt koncept i dansk elitesvømning, der kan anvendes i den daglige træning. Konkret i form af en rapport samt uddannelses- og træningsmateriale. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

5 2.0 Metode I relation til det opstillede mål, samt undersøgelsesspørgsmål, er det relevant at søge en kortlægning af de eksisterende mentale ressourcer i dansk svømning. Sekundært at pege på de mentale områder der bør udvikles, kvalificeres og optimeres. Denne specifikke mentale viden søges indhentet via kvalitativ forskning. Gennem en kvalitativ forskningsproces er det muligt, at komme tættere på den mentale basis der bør være en integreret del af en elitesvømmers udvikling hvilket ikke har været gjort tidligere i Danmark. Forskningsprocessen omhandler kvalitative interviews og observationer. Der er gennemført 8 kvalitative interviews med nationale og internationale trænere, samt observationer af elitesvømmere på nationalt niveau i forbindelse med DM (langbane) i Århus 2004, samt på internationalt niveau i forbindelse med EM (langbane) i Madrid Metodisk er de kvalitative forskningsinterview forankret i Kvales syv stadier for interviewundersøgelse 1. Tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering. Metodisk er observationerne forankret i Van Maanens 2 7 principper for kvalitativt arbejde: 1 Jf. Kvale 1998, p Jf. Kruuse, E. (1996). Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. Dansk Psykologisk Forlag. Skemaet er modificeret med en praksisorienteret højre kolonne. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

6 Van principper Maanens Analytisk induktion Tæthed Almindelig adfærd Temporal sensitivitet Struktur som rituel tvang Teoretisk indhold Førstehåndsindtryk af det sociale liv, dvs. kulturkendskab Observation der hvor handlinger udføres. Førstehåndsindtrykket skaber mulighed for dybestgående forståelse. Observation af hverdagen er en kvalitet. Det almindelige er det interessante. Forskerens sensitivitet omhandler observation, at sætte iagttagelserne i relation til helheden og at have sans for nuancer. Handlinger skal vurderes kontekstuelt. Opmærksom på adfærd som resultat af samspil med involverede personer. Praktiske handlinger Deltagelse i forskellige dele af svømmekulturen. Gennem deltagelse gives mulighed for at studere svømmerne og trænerne når de er optaget af træning og konkurrence. Observer samme gruppe af svømmere gennem længere tidsperioder undgå zapperi. Indsigt i dansk svømning som helhed, herunder historie og kultur. Indsigt i dansk svømnings strategier for fremtiden. Vurder interaktioner internt mellem svømmerne og trænerne. Beskrivelser Ordne data og afsløre og forudse. Bemærk karakteristika, men afstem med kultur og forventninger. Åbenhed over for at anskue udfordringer fra andre synsvinkler Muligheder frem for begrænsninger At fokusere på ressourcer frem for det modsatte. Såvel internt som eksternt. Det empiriske materiale er dokumenteret via diktafon og dernæst transskriberet professionelt. Ved transskriberingen er der primært lagt væk på det specifikt indholdsmæssige og i mindre grad på den verbale og nonverbale kommunikative del. Denne del er prioriteret i fortolkning og bearbejdning af observationerne. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

7 3.0 Teoretisk grundlag Det teoretiske grundlag for konceptet er inspireret af og forankret i Natalia Stambulovas 3 forskning om career transitions. Stambulova søger en kortlægning af den psykologiske udvikling for en eliteudøver gennem 6 faser. Fra et sådan perspektiv bliver det muligt, at opstille en række guidelines for den specifikke mentale udvikling. I nedenstående redegøres for Stambulovas arbejde relateret til en forventet elitesvømmers karriere set fra et mentalt perspektiv 4. Fase Karakteristika Anbefaling 1. Begyndelse af specialiserin g 2. Intensiv træning 3. High achievement 4. Fra amatør til professionel 5. Optimal præstation 6. Karriere afvikling Fasen er karakteriseret ved adfærdsjustering til krav fra svømmesporten, trænere, teamet, livsstilen (kulturen). Unge svømmere må udvise sikkerhed i forhold til valg af discipliner og demonstrere evne til at lære de givne specifikke teknikker (vurdering af potentiale, talentarbejde, mm.). Svømmeren skal udvise evne til at håndtere træningsmængde, udvikle tekniske og taktiske aspekter, samt demonstrere stabile resultater under pres og i konkurrence. Den enkelte svømmer søger at håndtere sin vej i svømmesporten fx pres, træningsmængde, at opnå respekt blandt andre svømmere og team-medlemmer, konkurrenter, officials, politikere, mm. Det er en kritisk fase hvor udøveren skal leve livsstilen fuldt ud med henblik på optimal præstation. Adaptering til specialiserede forhold, konditioner og pres. Konkurrencer indsnævres med stærke konkurrenter. Karakteriseret ved cyklus af form topninger. Særligt fokus på perioder efter form topninger. Karakteriseret ved nødvendigheden af, at søge efter egne specifikke og transformerings dygtige ressourcer til at forlade den aktive svømme scene på bedst mulige måde. Karakteriseret ved karriereskifte samt justering til anden (ny) status, livsstil og socialt netværk. Informer unge svømmere om de svømmeog sportsspecifikke krav, skab en positiv atmosfære, anvis udviklingskorrekte træningsmetoder, beløn anstrengelse, opmærksom på social support i særdeleshed i forbindelse med konkurrence. Forcer ikke træningsprocessen undervisning i mental basis vejledning til at finde den optimale (subjektivt forstået) kombination af træning, konkurrence, uddannelse og andre aktiviteter. Kritisk fase ikke kun koblet til den sportslige modenhed men også til den psykologiske/personlige modenhed. Samarbejde, vejledning men centralt, at svømmeren har reel indflydelse på egen hverdag og beslutninger. Centralt står oplevelsen af meningsfuldhed. Fasen er ikke kun koblet til den sportslige modenhed, men også til den psykologiske/personlige modenhed. Centralt at svømmeren har reel indflydelse på egen hverdag og beslutninger. Afgørende er oplevelsen af meningsfuldhed. Samarbejde og vejledning. Brug for retningsgivende inspiration og sparring. Råd og vejledning vedr. karriereskifte. Brug for at være sammen med andre udøvere i samme situation. 3 Professor ved Center for Idrætsforskning, Halmstad. Skemaet er modificeret til svømning. 4 Den psykologisk-metodiske tilgang er sportsgrens specifik og relateret til kultur, alder, køn og individuelle træk. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

8 Stambulovas 6 faser udpeger således en forventet udvikling for en idrætsudøver. I ovenstående er dette generelle billede relateret til en forventet elitesvømmers udvikling med særlig fokus på det mentale felt. Med forskningsprojektets mål in mente er Stambulovas teori udgangspunktet for at kortlægge en elitesvømmers mentale udvikling. Med andre ord så er vi nødt til at definere det optimale; hvordan vil vi gerne det skal være? for at kunne realisere visioner og mål om optimal mental udvikling i dansk elitesvømning. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

9 4.0 Analyse Dette afsnit omhandler analyser af empirisk data i form af tværsnits 5 analyser af 8 kvalitative interviews med elitetrænere i svømning, samt observationer af elitesvømmere og svømmemiljøet 6. Intentionen med analyserne er, at fremdrage karakteristika fra svømmekulturen i Danmark i relation til mental træning for dernæst at kunne angive anbefalinger for det kommende arbejde i Dansk Svømmeunion. Interviewene og den følgende analyse har haft 4 fokus områder: 1) Respondentens erfaring med samt definition af mental træning i svømning. 2) Respondentens oplevelse af mental kultur i dansk svømning. 3) Respondentens beskrivelse af en svømmer med mental klasse. 4) Ansvaret for mental træning. I det følgende analyseres interviewene tematisk med de pointer, modstillinger og udfordringer materialet indeholder. Dernæst følger en redegørelse og analyse af forskningsprojektets observationsdel. Sammenfattende diskuteres interviewdel og observationsdel med henblik på, at fremdrage centrale indsatsområder for mental optimering, samt udvikling af et mentalt koncept. 4.1 Erfaring med mental træning i svømning Den mentale træning i svømning er overvejende erfaringsbaseret. Det tilkendegives gennem interviewene, at der er brug for viden om og værktøjer til, at arbejde struktureret med mental træning. En af trænerne fortæller; mental træning sker, når man har tid til det. Den fysiske træning frem for teknik træning og mental træning. En anden træner relaterer opmærksomheden af mental træning til egen trænererfaring; Jeg synes det (mental træning, red.) er et område som alle ved betyder noget og som har stor opmærksomhed i kredsen og pressen, men som de færreste trænere har værktøjet til at arbejde med. Jeg kan mærke på mig selv, jo ældre og mere erfaren jeg bliver, desto mere betyder det i min træning. At den mentale træning bliver en integreret del af den daglige træning handler således ikke kun om faglig viden, men også om mængden og kvaliteten af tilegnet erfaring over tid. Hvorvidt det er svømmetrænerens arbejdsområde og dermed også ansvarsområde specifikt at mental træne sine svømmere, er der delte meninger om. På den ene side tilkendegives det, at en svømmetræner og en mental træner i et givent samarbejde skal 5 Crosscase analyse hvilket henviser til, at de 8 interviews er analyseret i relation til udvalgte temaer. Der foretages ikke en singlecase analyse af det enkelte interview. 6 Såvel nationalt som internationalt. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

10 have; fuldstændig tillid ( ) en klokkeklar aftale ( ) om kommunikation, kommandoveje. Tillid er virkelig nøgleordet. Fra et perspektiv er der derfor tale om, at den fungerende svømmetræner uddelegerer den mentale træning til en mental træner. Fra et andet perspektiv at svømmetræneren i sin daglige træning selv strukturerer og gennemfører mental træning. Det mentale gennemsyrer så at sige al træning men selve den mentale træning, forudsættes af systematik og struktur. Interviewene peger på, at der er begreber der hyppigt anvendes som karakteristiske (fag)begreber i en eksplicitering af det mentale træningsfelt. Hyppigst nævnes fokus, smertehåndtering, at være positiv, samt konkurrencerutiner. Interviewene dokumenterer, at erfaringer med mental træning er til stede. Men det forekommer at være særdeles personafhængigt hvorvidt der er tale om egentlig mental træning dvs. systematiseret og struktureret, som en integreret del af den daglige træning og derfor kan det konkluderes, at trænerens viden og kompetence om mental træning afspejles heri. Omvendt er det tydeligt, at der er en bevidsthed om, at det mentale er betydningsfuldt, hvilket særligt kan tolkes ud fra tilkendegivelser om, at der arbejdes med at give ( ) svømmerne en måde at tænke positivt ( ). Vi prøver, at gøre dem bevidste om, hvad det vil sige at man fokuserer godt på stemninger. Det afspejler en bevidsthed om, at det, at være positiv har kvalitet men en specifik angivelse af træningsværktøjer ex. positiv attitude eller positiv indre tale - udebliver. Der er således ikke tale om mental træning men en bevidsthed om, at det mentale er betydningsfuldt. Denne pointe fremkommer også hos en anden træner; ( ) procentuelt så er det ikke mental træningen der fylder træningen mest, hvis man ser på den specifikt, men alligevel vil jeg sige mindst 50% af min træning er da mental. Der er mindst en time ud af to hvor at det der foregår inde mellem ørene er afgørende for hvad de laver. Det mentale spiller en central rolle for træningen som helhed. Det mentale fremhæves også i forbindelse med stævner og mesterskaber. Der bliver arbejdet målrettet med forskellige former for rutiner overvejende af mere praktisk og fysisk karakter men også med mental karakter; ( ) arbejdet går på at hæve/sænke spændingskurven og på at visualisere competitive momenter og også før/under/efter rutiner. Evalueringsdelen (efter rutine) fremhæves når præstationen har været positiv men er vanskelig at håndtere når præstationen ikke lever op til forventningerne. Her er der tendens til, at svømmerne overlades til sig selv. Der er en mulig sammenhæng mellem Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

11 denne tendens og det ejerskab, som omtales af en træner; ( ) så er man også lidt bange for, at involvere andre mennesker i den proces man er i gang med og det der driver en fremad som træner er svømmerne. Man kan kalde det en eller anden form for ejerforhold, mere positivt kan man kalde det engagement og følelsesmæssig indleven, det bliver lidt som ens børn. Trænerens involvering i svømmerens præstation kan rumme så mange følelser, at træneren så at sige føler det samme som svømmeren og dermed ikke kan håndtere en eventuel udebleven præstation på en professionel måde. Det er relevant at skelne mellem trænerens orientering mod præstationen gennem relationen. Hvis træneren udelukkende er optaget af præstationen det som svømmeren kan, dvs. teknisk, taktisk, fysisk og mentalt og ignorere relationen den som svømmeren er, medfører det ofte, at svømmeren ikke føler sig set, hørt og forstået. Det skal være hensigten, at træneren bærer ansvaret for relationen. Træneren skal vide hvem den aktive er og ikke kun hvad den aktive kan. Derved bliver det mere klart hvordan træneren og svømmeren kan forholde sig til præstationen. 4.2 Oplevelse af mental træningskultur i dansk svømning Der gives flere analyser omhandlende den mentale træningskultur i dansk svømning. Det er ikke systematiseret, det bærer ofte præg af, at det er noget den enkelte træners indstilling bestemmer hvor meget tid man vil bruge. ( ) at mental træning som al mulig anden træning koster tid og gevinsten af mental træning er ikke lige umiddelbar målelig, derfor vælges den ofte fra. Denne holdning anskueliggør, at bevidstheden om mentale aspekter er tydelig men selve effektueringen af mental træning - dvs. systematiseret og struktureret, som en integreret del af den daglige træning står i en gråzone. Den mentale træning praktiseres hvis og når der er tid til det. Hvilket peger på en klassisk forståelse af, at idrætspræstation først og fremmest er fysisk, teknisk og taktisk funderet. Og sluttelig hvis tiden tillader det også mentalt funderet. Også her spiller ejerskabet fra træner til svømmer en central rolle; Trænerne bestemmer. Ejerskabet for udviklingen ligger hos træneren ikke hos svømmeren. Modsat er det hos triatlon hvor udøveren er ansvarlig og varetager egen karriere. Der er således en opfattelse af, at træneren bærer (tager?) det største ansvar for svømmeren udvikling, hvilket indirekte fratager den enkelte svømmer et afgørende ansvar såvel fysisk, teknisk, taktisk som mentalt. Disse citater vidner om at der ikke er tale om en decideret mental træningskultur i dansk svømning Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

12 men snarere om en bevidsthed om mentale aspekter - der særligt de seneste år er tildelt eller har skabt sig større opmærksomhed. Den mentale træningskultur kan også være underlagt det faktum, at der er mange unge svømmetrænere på eliteplan i Danmark. Det medfører to umiddelbare problemstillinger; 1) At den unge alder er identisk med uerfarenhed i omgangen med andre mennesker og dermed hæmmende for den enkelte træners lyst til og mulighed for, at arbejde med mental træning i dagligdagen og 2) At den enkelte svømmetræner ikke er fagligt kvalificeret til at arbejde med mental træning i dagligdagen, grundet et lavt eller ikke prioriteret uddannelsesniveau. En international toptræner påpeger følgende problemstilling; ( ) hvis man ikke har en mental coach som arbejder med svømmerne i hverdagen, men kun bliver tilkaldt når der er et problem, så er det allerede negativt med mental træning. Det optimale mål vil være at have en fysisk og en mental coach til sammen at bygge svømmerne op. Det skal være kontinuerligt. Pointen er, at den mentale træning skal integreres i daglig træning. Hvis den mentale træner udelukkende bruges i forbindelse med negative problemer i et kortsigtet perspektiv, så fremstår den mentale træning i negativ form. Mentale aspekter gennemsyrer alle facetter af daglig træning, hvilket nødvendiggør strukturering og tydelighed fra trænerens side i relation til daglig træning af den enkelte svømmer. 4.3 Beskrivelse af en svømmer med mental klasse I dette forskningsprojekt antages det, at grundlaget for at optimere mentalt potentiale hos danske elitesvømmere forudsættes af, at der angives en række karakteristika for en svømmer med mental klasse. En svømmer med mental klasse beskrives med forskellige begreber af respondenterne, men samler sig om to hovedområder: 1) Personlige karakteristika, fx selvstændighed, godt selvværd, og 2) Mentale karakteristika, fx fokusering, konkurrencerutiner. Af personlige karakteristika fremhæves at kunne gå egne veje, at være i balance med sig selv, at være aggressiv 7 samt at være intelligent. Det er således kvaliteter, som ikke kun knytter sig til at være eliteidrætsudøver 7 I forbindelse med dette citat, fremhæves det af respondenten, at aggressiv ikke er en personlig egenskab som opleves i dansk svømning der er det mere modsatte begreber, som ex. rolig, afbalanceret mm., som respondenten oplever. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

13 men som i et bredere perspektiv handler om at mestre hverdagen og livet. Af mentale karakteristika fremhæves fokusering, målsætning, at have en større trang til succes og blive bedre - end angst for at mislykkes, stærke rutiner, at være bevidst om det lange seje træk for at blive karrieregod, samt at vise overskud i selve præstationen for at holde det rigtige fokus på det rigtige tidspunkt. Vi kender så at sige idealet men det afspejler naturligvis også, at der er delte meninger om og erfaringer med hvilke kvaliteter en international klassesvømmer skal være i besiddelse af. Ligeledes er der forskel på svømmekulturer internationalt. En svømmer med mental klasse i Rusland, Australien og Danmark har forskellige nuanceringer, som afspejles i en almen kulturel forståelse. I denne sammenhæng er det særligt de mentale karakteristika dvs. fokusering, målsætning, rutiner, mm. der tilskrives afgørende betydning i svømning. Det er det, der skal til for at veksle succeskriterierne om kvalifikation og finalepladser til indfrielse af målsætninger med medaljer. Men det er ikke en overraskende pointe, at de mentale karakteristika træder frem dog er det positivt at blive bekræftet i hvad der skal til. Den reelle udfordring ligger i realiseringen, dvs. hvordan det skal til. Hvordan skal den mentale træning praktiseres? 4.4 Ansvaret for mental træning At redegøre for hvem eller hvad der har ansvaret for mental træning er også et spørgsmål om at definere trænerrollen. En træner fremhæver følgende; Man har jo stor kontrol over sine svømmere og bliver tit lidt af en kontrolfreak med en bekymring om at hvis nu nogen går ind og arbejder med det mentale, så kan det på en eller anden måde påvirke opfattelsen af en selv i en given situation. Ufordelagtigt for træneren. Dette understreger, at trænerens rolle er afgørende i en specifik udvikling af mental træning. Det daglige samarbejde i forbindelse med træningspas, de mange timers træning og de marginaler, som svømmesport på nationalt og internationalt plan indeholder stiller store krav til såvel trænere som svømmere. Men det er trænerens ansvar som den professionelle i relationen at udvikle, etablere og i sidste ende afvikle relationen, når et karriereskifte sker. Omvendt er det også svømmeren der i stigende grad skal tage ejerskab for præstationen. Det er den aktive der er i centrum ikke træneren og dermed svømmerens karriere i sin helhed der er central. En anden mulighed er, at træneren og svømmerne har et samarbejde med en mental træner som derved specifikt har til Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

14 opgave, at optimere og kvalitetssikre den mentale træning. Det nødvendiggør dels en formalisering vedr. samarbejdet, ex. formål, kommunikation, etik, mm., dels en afklaring af værdimæssige, økonomiske og organisatoriske ressourcer. Flere af respondenterne tildeler klubberne et ansvar for etablering af mental træning. Det er klubbernes ressourcer der skal sikre, at den mentale træning bliver en integreret del af hverdagen. 4.5 Redegørelse og analyse af observationsdel I det følgende redegøres og analyseres 5 forskellige observationer af svømmere og trænere i nationale og internationale elitesvømme miljøer. Observationer har den fordel, at de skriftligt fremstillet kan tale for sig selv. I hver af de følgende 5 observationer fremhæves en række centrale pointer formuleret som spørgsmål, der findes relevante i relation til forskningsprojektets formål Observation I. DM kortbane, Århus, april Der er en intens stemning allerede i omklædningsrummet. Det er første dag for DMK. Intensiteten kommer til udtryk i svømmernes ansigter. Nogle er smilende og forventningsfulde, andre indelukket uden nogen former for kontakt til omverdenen. Jeg tænker at en bombe kunne sprænge uden de ville sanse det Videre ind gennem bruserummet hvor tre drenge virker helt kåde - jeg ved ikke helt om de er på vej væk fra svømmehallen, men sikkert ikke deres forberedelse er i hvert fald afslappet men måske for afslappet? Jeg træder videre ind i svømmehallen hvor der er fyldt godt op både i bassinet, på kanten omkring bassinet og på tilskuerrækker. Hilser på en af trænerne, som jeg har haft på et kursus; Hvad laver du dog her?. Kan ikke lade være med at kigge på trænernes attitude og stil. Unge drenge og yngre mænd kun nogle få er 30+. Dresscoden er halvstore shorts, T-shirten hængende løst udover, badesandaler, stopure sammenbundet om halsen. Jeg tænker også at nogle af dem ser sure ud. Forskellige udtryk men alligevel konforme. Ham ved siden af mig roder rundt med 5 forskellige stopure. Han virker stresset. Råber til en ung pige der står på skamlen på bane 4. Hun fryser - forsøger at høre hvad træneren siger, men kan tydeligvis ikke koncentrere sig. Alt for mange indtryk. Mange svømmere der skynder sig rundt, trænere der fløjter, coacher og udveksler meninger om hinandens svømmere i en stor forvirring. Det er nok Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

15 bare sådan det er tænker jeg. Jeg kommer udefra og kender ikke til kulturen i forvejen. Det ser ud til de kan li at være der de fleste af dem. Sikkert også en del af dem, som finder det nødvendigt at være der. Her er der fokus på den kultur, som den mentale kultur skal udvikles i. Det er et øjebliksbillede af en svømmer og de mange trænere, der hersker på kanten. Det undrer mig egentlig ikke at der er unge trænere men hvor er de rutinerede og ældre trænere? Fokus er også rettet mod forberedelserne til konkurrence. Hvordan forbereder svømmerne sig? Og hvilke vilkår har de at forberede sig i? Observation II. EM langbane, Madrid, maj Det er en stille morgen. Indsvømning til første konkurrencedag ved EM på langbane I Madrid. Der hersker en spændt og fokuseret stemning. Jeg finder et godt hjørne i den ene ende af bassinet og betragter stille de mange svømmere der kommer til. En ungarsk pige slentrer roligt rundt på kanten. Svinger armene, kigger målrettet ned i den anden ende af bassinet. Smiler afdæmpet, behageligt til træneren. Nikker til hans dessiner. Jeg tænker, at hun ser ud til at trives. Både med sig selv, indsvømningen og selve situationen; EM. Bagved hende står en yngre mandlig svømmer. Jeg genkender ham fra bussen mellem hotellet og svømmestadion. Han sad foran mig. Hørte høj musik på sin MP3 afspiller. Forsøgte måske at lukke af men hans blik flakkede konstant mellem det udenfor og det i bussen. Han hører stadig musik højt. Men han virker fokuseret på det der skal foregå om end med et højt spændingsniveau. Står ikke stille. Springer i vandet og pisker nærmest af sted. Jeg følger ham med øjnene ser ham tilbagelægge meter. Han smider sine briller fra sig. Ryster på hovedet vist mest af sig selv. Ingen øjenkontakt med nogen. Inden verbale tilkendegivelser. Ryster bare på hovedet. Så fanges min opmærksomhed igen af den ungarske pige. Hun smiler stadig lidt men på en mere bestemt og committed måde. Sådan tænker jeg. Det virker på alle måde troværdigt fordi hun ser ud til at trives med at være her. Det giver mening for hende. Hun sludrer med en holdkammerat men holder stadig fokus. Jeg tænker at det er helt afgørende for det drive der kræves til træning og konkurrence. For den energi der skal lægges for dagen i utallige træningspas og for det afsavn der er forbundet med træningen. Det gør stærkt indtryk på mig. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

16 Fokus er her på, hvordan vi dansk svømning gerne vil det skal være. Ikke for at det skal være ens for alle danske elitesvømmere men for at skabe en fælles værdinorm, der kan komme til udtryk i træning og konkurrence. At den enkelte svømmer skal udvise commitment og direkte medvirke til teamets trivsel. At lukke sig om sig selv indestængt og negativt skal der gøres op med Observation III. EM langbane, Madrid, maj En yngre kvindelig svømmer har haft svært ved at sove om natten. Jeg hører det først om morgenen lige ved morgenbuffeten. Hun synes presset er stort forventningerne synes svært vanskelige at indfri. Hvor kommer de fra de forventninger? Det pres der opleves som ekstremt lige nu og her? Jeg tænker at presset er et vilkår ved eliteidræt. Eliteidræt handler om præstationer og dermed også om forventninger til præstationerne. Såvel interne som eksterne. Det er OK. Det er et vilkår og det er der ikke noget i vejen med. Det der mangler er strategierne, ressourcerne og forudsætningerne for at håndtere presset. Hvilke strategier har hun til at håndtere det pres og de forventninger der er til hende? Er det en forventning at hun skal lære det på den hårde måde? som en learning by doing -proces? Det handler om den aktive om svømmerens oplevelse og fortolkning af hverdagen, konkurrencesituationen, teamet og dernæst om hvordan svømmeren vælger at håndtere de vilkår der er givet.. Det er centralt, at svømmerne udvikler deres potentiale såvel fysisk, teknisk, taktisk som mentalt på et bredt fundament. Specifikt mentalt er det væsentligt at svømmeren lærer at håndtere mange forskellige situationer såvel stressende som mindre stressende Observation IV. EM langbane, Madrid, maj Jeg er gået backstage ved EM i Madrid. Det er tredje konkurrencedag. Det er medical area her regerer fysioterapeuter og massører. Der er svømmere alle vegne. Og en underlig stemning af spænding og forløsning. Spænding for de der skal i konkurrence og forløsning for de der har været det. Den danske fysioterapeut er på arbejde. Det har tydeligt indflydelse på svømmerne, at der er fysisk kontakt. I den svenske lejr lige ved siden af den danske er en fysioterapeut i gang med at samle en svømmer op. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

17 Svømmeren græder meget. Frustrationen lyser ud af svømmeren. Opgivelse, udmattelse og resignation. Jeg kigger efter en svensk træner. Ingen i nærheden. Jeg tænker på en samtale jeg havde med en træner, som fremhævede, at evalueringer af mindre gode løb var en klar svaghed også for danske trænere. Måske er det de åbenbare emotionelle udtryk der er vanskelige at håndtere. Det er OK svømmeren græder. Jeg kan godt forstå det. Men træneren burde være der også efter løbet, når det ikke er gået som forventet. Her skal træneren være den professionelle med ansvar for relationen. Det er så vigtigt for de kommende dage, uger og måneders træning, som alle ved venter forude. Her er fokus på den del af konkurrencerutinen der omhandler efter, dvs. evaluering og bearbejdning af det løb, som netop er afviklet. En konkurrencerutine har 3 hoveddele: 1) Før konkurrencen (kort/lang tids perspektiv), 2) Under konkurrencen (selve dagen, det konkrete løb), og 3) Efter konkurrencen (evaluering, bearbejdning, lukke/slukke løbet) Observation V. EM langbane, Madrid, maj Finaleaften. Det er nu det gælder. Jeg kigger en russisk pige ud. Hendes adfærd virker sikker, committed og positiv. Hun sidder på stolen ved bane 5 med en kåbe over sig. Rolige bevægelser og et blik der er rettet mod den anden ende af bassinet. Jeg ville gerne vide hvad hun tænker og føler gætter mig til, at hun styrker sig selv med positive indre "strokes", finder de tre nøglepunkter frem, som hun skal gøre for at svømme sit eget løb. Hun må have en god fornemmelse forventningsfuld. Hendes navn bliver speaket hun rejser sig og løfter armen mod publikum, langsomt, sikkert. Hun ligner en der har været der mange gange før. Lægger kåben, vender sig rundt mod bassinet og går hen mod skamlen. Værdiger ikke sine konkurrenter et blik. Kigger selv frem. Fokuseret og positiv attitude. Det hele står stille fuld fokus. Det er her og nu det gælder. Her er fokus på den specifikke del af konkurrencerutinen der omhandler tiden lige op til løbets start. Fra svømmeren forlader last call til svømmeren glider i vandet. Udgangspunktet er; Hvordan vil jeg gerne bruge min tid før konkurrence? Hvor skal jeg rette min opmærksomhed? Hvilke handlinger skal jeg gøre for at føle og gøre mig klar? Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

18 5.0 Diskussion af empiri Det empiriske materiale interviews og observationer trækker mange interessante spor efter sig. Spor der principielt er interessante at følge, men ikke nødvendigvis relevante i relation til forskningsprojektets formål. I det følgende fremdrages de aspekter, som særligt findes relevante. Det omhandler aspekter om svømmernes selvstændighed, karriere ejerskab og ansvar, som forudsætninger for udvikling af en mental kultur. Det empiriske materiale peger på flere måder, på at disse aspekter er centrale. Dernæst sættes fokus på hvad der er vigtigt at træne i relation til det mentale i svømning. Her gør empirien sig ligeledes gældende i relation til, at pege på væsentlige aspekter af mentale faktorer i svømning. Smertehåndtering viser sig at være et meget centralt mentalt begreb, hvorfor der i et særskilt afsnit sættes fokus på smerte og smertehåndtering. Dernæst påpeger analyser af det empiriske materiale, at svømning i langt højere grad bør defineres som en teamsport og ikke kun en individuel sport. Dette får også betydning for det sidste af fokus felterne: svømmerens hverdag, hvor empirien påpeger betydningen af en struktureret hverdag og et stærkt socialt og familiært netværk. 5.1 Selvstændighed, karriere ejerskab og ansvar forudsætninger for mental kultur? Det empiriske materiale indikerer et dilemma i relation til graden af selvstændighed, karriere ejerskab og ansvar hos den enkelte svømmer, hvilket er relevant både i forhold til det specifikt mentale, men også i forhold til træning og svømmernes karrierer i sin helhed. Provokerende kunne følgende spørgsmål stilles; Hvor selvstændig skal en svømmer være, for at blive verdensklasse? For megen selvstændighed vil jo naturligt føre til, at svømmeren ikke kan eller vil lytte til træneren, konstant går egne veje. Omvendt vil for lidt selvstændighed naturligt føre til manglende karriere ejerskab og lavt commitment. Det empiriske materiale bærer ikke andet svar med sig end det modsætningsfyldte i meget versus lidt selvstændighed. Og der kan sikkert findes verdensklasse svømmere i begge sider af spændingsfeltet. Et muligt svar på dilemmaet i relation til selvstændighed, karriere ejerskab og ansvar, kan findes i relationen mellem træner og svømmer og deres forståelse af hvad dilemmaet omhandler. At svømmeren udvikler sig og lære at være elitesvømmer, synes at være afgørende for at etablere et karriere ejerskab. At vide hvad der skal til, træne med kvalitet, udvise disciplin, forblive committed, mm. er nøglebegreber der nævnes igen og igen i interviewene. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

19 Vil trænerne gerne have selvstændige svømmere? Eller er det egentlig bedst at de er uselvstændige? Ansvaret afhænger af den enkelte svømmers karriere ejerskab o af trænerens ambitioner på svømmerens vegne. I et karriereperspektiv er udvikling og læring centrale begreber. Vi kan lære på mange måder, men selve læreprocessen kan deles i to. I den ene del knytter læring sig til en bevidsthed og en refleksivitet om det, der læres i selve træningen. Her er vi med andre ord opmærksomme på, at vi lærer. I den anden del knytter læring sig til vores mere eller mindre rutinemæssige deltagelse i træningspasset. Vi gør det, vi skal gøre men bliver ind imellem opmærksomme på, at vi har lært noget nyt. Denne rutinemæssige deltagelse gør også, at vi ikke behøver at forklare hinanden alting forfra ved hver træning. Vi ved, hvad svømmetræneren mener, når han eller hun forklarer sig med få ord. For eksempel vil en svømmer og en svømmetræner ikke have brug for mange ordvekslinger, når en øvelse skal sættes i gang. Det ligger så at sige på rygraden og ofte vil snakken dreje sig om noget helt andet end det specifikt træningsmæssige. Dette gør sig derfor også gældende når den mentale træning skal praktiseres og integreres. På den ene side trænes ved at sætte ord på, samtale og bevidstgøre. Og på den anden side trænes den mentale kapacitet gennem den rutinemæssige deltagelse. Svømmeren kan altså ikke altid sætte ord på hvad det er, han eller hun lærer. Begge læreprocesser udspiller sig i svømning og den mulighed for læring der byder sig gennem deltagelse i svømning kan forstås som et praksisfællesskab 8. Her foregår læring i det miljø, hvor det lærte skal anvendes. Begrebet praksisfællesskab kan anvendes for at beskrive forskellige svømmeres deltagelse i situationer hvor der indgår handling hvor svømmerne deler en fælles forståelse af, hvad de gør og hvad det betyder for deres hverdag, svømningen og for selve svømme- fællesskabet. Det betyder at svømmerens læring er forudsat af, at svømmeren indgår i et praksisfællesskab. Svømmeren investerer sin tid og sin selvforståelse i de forskellige former for praksisfællesskaber som vedkommende deltager i. At svømmeren bliver en del af svømningens praksisfællesskab forudsættes af, at svømmeren i begyndelsen er placeret i en perifer position, men alligevel har adgang til at betragte hvilken træning, intensitet og metoder etc. der anvendes og 8 Kvale (1999, 2003). Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret

20 dermed får svømmeren en begyndende fornemmelse af strukturering og mening med det praksisfællesskab, som svømmeren er trådt ind i. Det bliver dermed svømmerens daglige deltagelse i konkrete sammenhænge her træning - der har betydning for svømmerens udvikling og læreproces. At være en ansvarlig svømmer spiller en central rolle for læringen. Forbindelsen mellem læring og ansvar kan skabe forståelse for; ( ) læreprocessen som et gensidigt samspil eller en aktiv dialog mellem den enkelte og miljøet ( ) 9. Det vil sige, at ansvar bliver forstået som det at kunne stå inde for, hvad man har lavet i forhold til andre. Det bringer ansvar i spil på tre forskellige måder: a) at stå til ansvar, b) at løfte ansvaret, og c) at føle sig ansvarlig. At stå til ansvar handler om, at svømmeren får et ansvar for egen træning og derved også kan forholde sig til præstationen (produktion/resultat) af træningen. Dette med henblik på at øge - ikke bare den enkelte svømmers men alle svømmernes niveau, dvs. at bidrage til holdets fælles ansvar; Træner jeg maksimalt, udfordre jeg de andre og er med til at holde højt bundniveau til træning.. At løfte ansvaret handler om, at svømmerens kompetencer og mestringsevner udvikles og derved skaber mulighed for, at svømmeren oplever lærerprocessen meningsfuld. At løfte ansvaret er således udtryk for, at svømmeren har en jeg kan følelse. At føle sig ansvarlig omhandler et følelsesmæssigt aspekt af læring. Fastholdelse, motivation og stabilt commitment forudsættes af, at svømmeren føler et tilhørsforhold til det praksisfællesskab her svømmeholdet som han eller hun er en del af. Ros, anerkendelse og konstruktiv positiv feedback får svømmeren til at vokse i sin egen selvforståelse 10. Det emotionelle engagement spiller derfor en central rolle i relation til forholdet om ansvar og læring. Denne diskussion af ansvar og læring, ejerskab og selvstændighed er væsentlig, da den ikke kun gør den mentale træning til svømmerens udfordring men i lige så høj grad sætter fokus på, at trænerens kompetencer i relation til træning mentalt, fysisk, teknisk og taktisk er afgørende for, at kunne optimere og kvalificere flere svømmeres karriere. Det understøtter derfor holdningen om uddannelse af såvel trænere, som svømmere. At det også kan føre til et formaliseret samarbejde med en mental træner eller idrætspsykolog er naturligvis relevant men viden og kompetence fra trænerens side vil 9 Kvale (1999, 2003). 10 Kvale (2003), p. 24. Martin Langagergaard, Team Danmark støttet forskningsprojekt, foråret