svømning i den danske folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "svømning i den danske folkeskole"

Transkript

1 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik svømning i den danske folkeskole Thomas Skovgaard, Kurt Lüders, Jesper von Seelen, Mette Munk Jensen, Bjarne Ibsen, Casper Due Nielsen & Tobias Marling 2012:9

2

3 Svømning i den danske folkeskole Thomas Skovgaard, Kurt Lüders, Jesper von Seelen, Mette Munk Jensen, Bjarne Ibsen, Casper Due Nielsen & Tobias Marling Institut for Idræt og Biomekanik

4 Svømning i den danske folkeskole Thomas Skovgaard, Kurt Lüders, Jesper von Seelen, Mette Munk Jensen, Bjarne Ibsen, Casper Due Nielsen & Tobias Marling Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Rapporten er udarbejdet på baggrund af et samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion. Udgivet 2012 ISBN Serie: Movements, 2012:9 Serieudgiver: Institut for Idræt og Biomekanik Forsidefoto: Scanpix Forsidelayout: UniSats Opsætning: Grafisk Produktion Odense Tryk: Print & Sign, Odense

5 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indledning... 7 Undersøgelsens formål og rapportens indhold... 8 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Design Indsamling af og mulighed for besvarelse Afslutning af undersøgelsen Besvarelsesprocent og repræsentativitet Resultater Sammenfatning Delundersøgelse II: Komparativ studie af svømmeundervisningens kvalitet og effektivitet Kvalitet og effektivitet i folkeskolens svømmeundervisning Kvalitet i svømmeundervisningen Effektivitet i svømmeundervisningen Undersøgelsens metode Undersøgelsens målgrupper Datagenereringsmaterialer Underviserperspektivet Elevperspektivet Procedure for datagenerering Underviserne Eleverne Beskrivelse af analyseprocedure Første Trin: Single-case analyser Kommune I Kommune II Kommune III Andet trin: Cross-caseanalyse Rammerne og undervisernes baggrund Elevforudsætninger Mål Indhold... 38

6 Didaktiske overvejelser og formidling i praksis Evaluering Kvalitet og effektivitet Learning Rating Scale (LRS) Lærernes og trænernes holdning til om svømmeklubber kan overtage folkeskolens svømmeundervisning Sammenfatning Perspektivering Fokuspunkter Delundersøgelse III: Skolesvømningens organisering Teoretisk udgangspunkt: Leavitts organisationsmodel De fem faktorer Undersøgelsens design og metode Undersøgelsens strategi Undersøgelsen metoder Tre modeller Temaer for svømmeundervisningen i den danske folkeskole Organisatorisk forankring Samarbejde og partnerskaber Tværsektorielt samarbejde mellem kommunale enheder Kompetenceudvikling Omkostningsanalyse Løn Transport Faciliteter Remedier/Materialer Sammenfatning Overordnede temaer af særlig betydning for skolesvømningens organisering Fokuspunkter Referencer Bilag Delundersøgelse I Delundersøgelse II Delundersøgelse III

7 Forord Forord I har Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet gennemført en flerstrenget undersøgelse af svømmeundervisningen i den danske folkeskole. Den overordnede ambition har været at bidrage med solid viden, der kan være med til at understøtte beslutninger om skolesvømmeundervisningens fortsatte udvikling. Undersøgelsen har haft tre hovedformål At kortlægge svømmeundervisningens vilkår i den danske folkeskole. At sammenligne svømmeundervisningen i den danske folkeskole forestået af klubtrænere henholdsvis folkeskolelærere med svømmelæreruddannelse. At undersøge organisatoriske aspekter af forskellige måder at tilrettelægge og udvikle svømmeundervisningen. På de følgende sider kan der læses mere om undersøgelsens design, resultater og konklusioner. Vi vil gerne sige mange tak for al den hjælp og imødekommenhed, vi har nydt godt af i forbindelse med interviews, besøg og observationsstudier i en række kommuner og svømmeklubber, på skoler og i udvalgte skoleklasser. Derud over skal der lyde en stor tak til Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Svømmeunion for dels at have finansieret undersøgelsen og dels bakket op om hele undersøgelsesprocessen. 5

8

9 Indledning Indledning Svømning i skolen har afgørende betydning for danskernes svømmeduelighed. Noget tyder imidlertid på, at der de seneste år er sket forandringer i betingelserne for folkeskolens svømmeundervisning i en række af landets kommuner. Den udvikling kan få markante konsekvenser for danske børn og unges svømmefærdigheder i et land omgivet af vand på alle sider og med mange søer og vandløb, der inviterer til udøvelse af en række vandaktiviteter som badning, svømning, kano- og kajaksejlads. Lægges hertil de mange svømmehaller, friluftsbade, private pools og diverse badelande, er Danmark rig på muligheder for svømme- og vandaktiviteter. Samtidig er det sådan, at omkring 20 % af danske børn og unge ikke klarer at svømme de 200 meter, der er den nordiske definition på at kunne svømme. Det er bestemt ikke befordrende for badesikkerheden (Lüders, 2009; Thielst, 2010; Madsen, 2011; Hornbek m.fl., 2009). Hidtil har der ikke været mange bud på, hvordan det på nye måder sikres, at børn og unge tilegner sig nødvendige færdigheder i svømning og vand. I sidste del af 2011 gav landets undervisningsminister ydermere udtryk for, at folkeskolen ikke har til opgave at lære børnene at svømme og henviste til, at det måtte være forældrenes ansvar at lære børnene at gebærde sig på, i og ved vand (Hornung, 2011). I samme artikel gjorde ledende medarbejdere i Kommunernes Landsforening det gældende, at kommunerne ikke bryder loven ved ikke at tage skolebørnene med i en svømmehal. Ministerens udmeldinger kommer i en periode, hvor flere kommuner har valgt at stoppe den undervisning, der ellers i mange år har sikret, at alle børn fik mulighed for at opbygge svømmefærdigheder og kendskab til aktiviteter i vand. I en kommune begrundes de nye tider med, at Vi har ikke ansvar for hvert enkelt menneske og derfor heller ikke for deres svømmekompetencer. Vi mener, vi kan bruge pengene bedre. Det er på grund af økonomien. (jf. 24 timer, den 25. september 2011). Alle kommuner er forpligtiget til at tilbyde svømmeundervisning i forbindelse med idrætsundervisningen, men med de præsenterede mål i Undervisningsministeriets Fælles mål IDRÆT er der vide rammer for, hvordan indholdet i undervisningen tager sig ud. De vide rammer gør, at tilbuddet til folkeskoleelever varierer markant fra undervisning i klasselokaler til undervisning i internationalt dimensionerede svømmebassiner. Det er derfor påtrængende dels at undersøge, hvordan der undervises i svømning i folkeskolen, dels at undersøge andre måder at gennemføre svømmeundervisningen på end den mest typiske, hvor skolelærere med en svømmelærereksamen står for undervisningen. På den baggrund fremlægges her den første samlede undersøgelse af skolesvømningen siden kommunalreformen i

10 Undersøgelsens formål og rapportens indhold Undersøgelsens formål og rapportens indhold Det overordnede undersøgelsesformål er at kortlægge svømmeundervisningens vilkår i den danske folkeskole, herunder at undersøge de kvaliteter og effekter, der er forbundet med svømmeundervisningens organisering, gennemførelse og evaluering, når undervisningen varetages af enten trænere ansat i en svømmeklub eller lærere med svømmelæreruddannelse. Det er således undersøgelsens hensigt at bidrage med viden, der kan kvalificere fremtidige beslutninger på skolesvømningsområdet samt bidrage til, at skolesvømmeundervisningen kvalitet sikres i fremtiden. Undersøgelsens formål og afrapportering er tredelt. I første del af undersøgelsen kortlægges svømmeundervisningen i folkeskolen. Der ses nærmere på, hvor mange kommuner der giver skoleeleverne svømmeundervisning i vand, og hvem der står for undervisningen. Del I bygger på dataindsamling i landets kommuner (svar afgivet fra 87 ud 98 kommuner, jf. tabel 1 samt s. 6-7). Den anden del af undersøgelsen omfatter en komparativ undersøgelse af svømmeundervisningens kvalitet og effektivitet i den danske folkeskole forestået af klubtrænere henholdsvis folkeskolelærere med en svømmelæreruddannelse. Del II bygger på dataindsamling i tre udvalgte kommuner. Tredje del af den samlede undersøgelse vedrører organisatoriske aspekter af forskellige måder at tilrettelægge og udvikle svømmeundervisningen på. Del III bygger på dataindsamling i fire udvalgte kommuner (de samme som i del II samt én supplerende). Tabel 1: Antal indbefattede kommuner og primære metodiske tilgange Delundersøgelse Antal kommuner Metode I 98* Spørgeskema II 3 Interview og Observation III 4 Interview og Dokumentanalyse *Svar afgivet fra 87 kommuner (jf. s ) De tre delundersøgelser betjener sig af en række metodisk-teoretiske tilgange, analysestrategier og datakilder (jf. tabel 1, ovenfor). Disse beskrives nærmere i forbindelse med rapportafsnit vedrørende undersøgelsesdel I-III. Tabeller og figurer er nummeret pr. delundersøgelse. 8

11 Undersøgelsens formål og rapportens indhold Undersøgelsens tre dele indeholder selvstændige sammenfatninger samt afsnit vedrørende specifikke fokuspunkter. Nogle af de centrale fund og fokuspunkter er som følger: Det store flertal af landets kommuner tilbyder børn og unge svømmeundervisning i vand. Kun et mindre antal kommuner overvejer at spare svømmeundervisningen væk i de kommende år. Dette positive fund udelukker dog ikke, at en større mængde af skoler og hele kommuner vil gennemføre besparelser i relation til skolesvømningen. Kvaliteten af svømmeundervisningen er primært en funktion af underviserens personlige og faglige kompetencer. Det er mindre afgørende, hvorvidt vedkommendes baggrund er som læreruddannet svømmelærer eller svømmeklubtræner. Der er ikke systematiske forskelle i effekten af træneres og læreres undervisning. De observerede lærere og klubtrænere er alle kompetente i forhold til at forestå svømmeundervisning i folkeskolen. I særdeleshed udgifter til løn og transport har betydning for skolesvømningens omkostningsside. De identificerede organiseringer af skolesvømmeområdet stiller sig i så henseender forskelligt. Skolesvømning udgør et område under udvikling i nogle tilfælde i ret så markant grad. Forventningen er derfor, at det fulde potentiale for fx tværgående samarbejder og partnerskabsopbygning mellem frivillige og offentlige organisationer endnu ikke er realiseret. Uafhængig af skolesvømningens organiseringsmodel er der behov for kontinuerlig viderekvalificering af undervisere og involverede administratorer med henblik på at skabe tidssvarende svømmeundervisning under sikre rammer, god supervision og effektiv styring. 9

12 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Til undersøgelsen af rammerne for svømmeundervisningen er det valgt at benytte et elektronisk spørgeskema. Spørgeskemametoden er anvendt, da det udgør en solid måde at generere større mængder af data, uden brug af omfattende ressourcer. Ulemperne ved brugen af spørgeskema kan være, at svarprocenten ikke er tilstrækkelig høj til at opnå pålidelige resultater, eller at resultaterne ikke er repræsentative for den undersøgte målgruppe. I denne undersøgelse er den type forhold søgt håndteret ved at kontakte alle kommuner telefonisk inden udsendelse af spørgemateriale. Design Undersøgelsens formål vedrørende kortlægning af rammerne for svømmeundervisningen medførte nogle metodiske valg i den indledende fase. For det første blev det besluttet, at alle landets kommuner skulle have mulighed for at deltage i undersøgelsen. Dette for at få et så nuanceret billede af rammerne for svømmeundervisningen som muligt. For det andet blev det besluttet at benytte et elektronisk spørgeskema gennem det internetbaserede SurveyXact. Elektroniske spørgeskemaer er en relativ billig og hurtig måde at indsamle data på. Det blev vurderet, at internetbasering ikke ville have større betydning for besvarelsesprocenten, da respondenterne hovedsagligt var kommunale medarbejdere, der alle havde mulighed for at tilgå internettet via deres arbejdsplads. Spørgsmål og formuleringer i det udsendte materiale er udformet af de undersøgelsesansvarlige. Spørgeskemaet er indtastet i det internetbaserede SurveyXact (det anvendte spørgeskema er vedlagt som bilag). Der blev endvidere foretaget det metodiske valg at lade alle spørgsmål på nær det indledende være åbne for besvarelse. Det betød, at respondenterne havde mulighed for at springe spørgsmål over, hvis de ikke kunne eller ville svare på et specifikt spørgsmål. Det har medført, at hvert enkelt spørgsmål ikke er blevet besvaret af det samme antal kommuner. Overordnet har antallet og indholdet af besvarelserne været tilfredsstillende. Indsamling af og mulighed for besvarelse Internetbaseringen medførte, at indsamling af respondenternes adresser var nødvendig for at gennemføre undersøgelsen. Da respondenterne forventedes at være ansat i den kommunale administration, blev der taget telefonisk kontakt til alle landets 98 kommuner. Herved kunne der findes frem til medarbejdere, der var i besiddelse af relevant og nødvendig viden for så vidt angik pågældende kommune. Hvis det blev tilkendegivet, at den kommunale kontaktperson havde interesse i at deltage i undersøgelsen, blev denne givet mulighed for at deltage via et link tilsendt deres eller direkte pr. telefon. Ge- 10

13 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie nerelt var der stor interesse i at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Flertallet af respondenterne valgte at få tilsendt en mail med link til spørgeskemaet. Hos 15 af de kontaktede kommuner viste det sig ikke muligt at svare på spørgeskemaet. I disse kommuner var den nærmere håndtering af svømmeområdet lagt ud til skolerne i kommunen. Derfor kunne den kommunale kontaktperson ikke besvare de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. En måde til alligevel at få inddraget disse kommuner i undersøgelsen kunne være at spørge alle skoler i de 15 kommuner. Dette blev af metodemæssige årsager fravalgt, da en inddragelse af skolerne ville betyde, at svarene ikke kunne sammenlignes med de resterende kommuner, hvor skolerne ikke er spurgt enkeltvis. Det blev bestemt, at de 15 kommuner indgik i den samlede svarprocent, men ingen af kommunerne har bidraget med data til undersøgelsens resultater. Afslutning af undersøgelsen For at øge svarprocenten, og derved skabe et så repræsentativt grundlag som muligt, blev der udsendt to rykkere til de kommuner, som valgte at få tilsendt en med link til spørgeskemaet. Den første rykker blev udsendt tre uger efter, at kommunerne var blevet kontaktet, mens den anden rykker udsendtes to uger efter den første. Muligheden for besvarelse af spørgeskemaet blev lukket en uge efter anden rykker. Vurderingen var, at en længere svarfrist ikke ville give væsentligt flere besvarelser. Efter afslutning af undersøgelsen blev data analyseret dels via SurveyXact, dels i statistikprogrammet SPSS. Besvarelsesprocent og repræsentativitet Ud af landets 98 kommuner har i alt 87 afgivet svar til undersøgelsen. 72 kommuner har besvaret spørgeskemaet, mens 15 kommuner, som nævnt, tilkendegav, at de benyttede en decentral model. 11 kommuner har ikke besvaret spørgeskemaet eller har indleveret en manglende besvarelse af andre grunde (sygdom, ferie o.a.) (jf. tabel 1). Sammenlagt har undersøgelsen opnået en svarprocent på 89 % (besvarelser af skema og tilkendegivelse af decentral model lagt sammen), hvilket må siges at være meget tilfredsstillende. 11

14 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 1: Oversigt over svarprocenter for spørgeskemaundersøgelsen Respondenter Procent Besvaret spørgeskemaet 72 73,5 % Ikke svaret på grund af decentral model 15 15,3 % Har undladt at svare på spørgeskemaet 11 11,2 % I alt % I nedenstående tabel 2 ses der nærmere på repræsentativiteten af undersøgelsen opdelt efter svarprocenterne fordelt på regionerne. Denne opgørelse er foretaget for at se, om kommunerne i de enkelte regioner skulle være overrepræsenteret i forhold til andre og dermed ikke give et retvisende billede af alle landets kommuner Tabellen viser, at alle kommuner har en besvarelsesprocent, der tilnærmelsesvis ligner den for hele landet (88,8 %). Region Nordjylland har den laveste besvarelsesprocent, hvor 81,8 % har svaret, mens den højeste findes i Region Sjælland, hvor 94,1 % har svaret. Disse tal er dog præget af, at antallet af kommuner i nogle regioner ikke er så højt. Det gør, at én besvarelse mere eller mindre markant påvirker procenttallet. Tabel 2: Svarprocenter fordelt på regioner Andel af samlet undersøgelse Andel i regionen Region Hovedstaden 29,9 % 89,7 % Region Sjælland 18,4 % 94,1 % Region Syddanmark 21,9 % 86,4 % Region Midtjylland 19,5 % 89,5 % Region Nordjylland 10,3 % 81,8 % I alt 100 %

15 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Resultater I dette afsnit præsenteres udvalgte resultater fra spørgeskemaet. Overskriften til hver enkelt tabel svarer til spørgsmålet, som det fremstår i spørgeskemaet. Hensigten med de supplerende kommentarer er ikke at komme med dybdegående analyser, men derimod at give en ligefrem redegørelse for de resultater, der er afgivet i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet. Da alle spørgsmål, på nær det første, ikke var pålagt restriktioner om besvarelse, havde respondenterne mulighed for at springe et spørgsmål over, hvis de ikke kunne eller ville svare på et eller flere spørgsmål. De respondenter, der svarede Nej til det første spørgsmål (Tilbyder kommunen alle folkeskolelever svømmeundervisning i vand?) blev ikke præsenteret for de resterende spørgsmål, som ligger til grund for de følgende tabeller. De respondenter (i alt 66), der blev præsenteret for spørgeskemaet, men valgte ikke at besvare et givent spørgsmål, er medtaget i tabellerne og figurerer som Ikke besvaret. Til tabel 7 skal desuden nævnes, at spørgsmålet kun blev præsenteret for de respondenter, som havde svaret, at skolen eller kommunen havde én eller flere svømmelærere til at varetage svømmeundervisningen for henholdsvis skolens eller kommunens elever (se spørgsmål 3 i bilagsmateriale for delundersøgelse I). Tabel 3: Tilbyder kommunen alle folkeskoleelever svømmeundervisning i vand? Respondenter Procent Ja 63 87,5 % Nej* 6 8,3 % Andet (f.eks. at nogle elever modtager undervisning og andre ikke gør) 3 4,2 % I alt % * De kommuner der svarede nej, blev givet mulighed for at uddybe deres svar: Fordi vi ikke har en svømmehal i kommunen, og fordi det er for dyrt i transport og arbejdsløn til lærerne at køre eleverne til en svømmehal i en anden kommune. De andre kommuner anvender i øvrigt selv deres svømmehal i undervisningstiden til deres egne elever. ; Skolerne har valgt ikke at prioritere svømmeundervisningen. ; Man har valgt at spare svømmeundervisningen væk ; Der er ikke svømmehal i [ ] By og [ ] By.. Kommunerne og de enkelte skolebestyrelser har i vid udstrækning selv mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så længe del- og slutmål i Fælles mål IDRÆT overholdes. Af disse mål fremgår det, at eleverne efter 5. klasse skal kende til bjærgning og livredning samt kende metoder til at sikre sig selv i vand. (Undervisningsministeriet, 2009). Det fremgår ikke, at eleverne har pligt til at modtage undervisning i vand. Tabel 3 viser, at omkring ni ud af ti kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, tilbyder alle folkeskoleelever svømmeundervisning i vand. De kommuner, som ikke tilbyder svømmeundervisning i vand, angiver som begrundelse, at kommunen ikke har en svømmehal eller, at skolerne selv har fravalgt denne mulighed. 13

16 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 4: På hvilke(t) klassetrin modtager kommunens elever svømmeundervisning? Respondenter Procent Børnehaveklasse 0 0,0 % 1. klasse 1 1,5 % 2. klasse 2 3,0 % 3. klasse 19 28,8 % 4. klasse 60 90,0 % 5. klasse 43 65,2 % 6. klasse 9 13,6 % 7. klasse 3 4,5 % 8. klasse 1 1,5 % 9. klasse 1 1,5 % 10. klasse 3 4,5 % Ikke besvaret 1 1,5 % I alt Af tabel 4 fremgår det, at langt størstedelen af de danske folkeskoleelever modtager svømmeundervisning i klasse. Disse tal stemmer godt overens med, at en del trinmål for svømmeundervisningen ligger på 5. klasse. I spørgeskemaet var der givet mulighed for at afkrydse flere klassetrin, hvilket forklarer, at den samlede procentsats (for klassetrinene) giver mere end 100 %. Tabel 5: Hvornår på året afvikles svømmeundervisningen? Respondenter Procent Januar-Marts 62 93,9 % April-Juni 57 86,4 % August-September 59 89,4 % Oktober-December 62 93,9 % Ikke besvaret 3 4,5 % I alt Af tabel 5 ses det, at svømmeundervisningen er fordelt over hele året, dog med lidt mere vægt på vinterperioden. Det skyldes formodentlig, at undervisningsperioden, for de enkelte klasser på skolen, varierer fra klasse til klasse. Det medfører, at undervisningen fordeler sig over hele året. Ligesom ved tabel 4 var der givet mulighed for at afkrydse flere svarmuligheder, og derfor overstiger de samlede procenttal 100 %. 14

17 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 6: Hvem står for svømmeundervisningen? Respondenter Procent Den pågældende klasses idrætslærer 9 13,6 % Hver skole har én eller flere svømmelærere, der står for svømmeundervisningen af alle skolens elever Kommunen har ansat én eller flere svømmelærere, der står for svømmeundervisningen af alle kommunens elever 52 78,8 % 18 27,3 % Ikke besvaret 3 4,5 % I alt Tabel 6 viser, hvordan de enkelte kommuner organiserer svømmeundervisningen. I dette spørgsmål var der også mulighed for at afgive flere svar, hvilket medfører, at de angivne procenter sammenlagt giver mere end 100 %. Tabellen viser, at de fleste kommuner har én eller flere svømmelærere, som forestår svømmeundervisningen for den enkelte skole. Ca. tre ud af ti kommuner har centralt ansatte svømmelærere (for det meste i svømmehallen), som står for undervisningen af alle kommunens elever. Det er i mindre grad klassens egne idrætslærere, som forestår undervisningen. I enkelte tilfælde kan der være et muligt sammenfald mellem skolens centrale svømmelærer(e) og den enkelte klasses idrætslærer, hvilket kan forklare, at nogle kommuner har krydset af i begge svarmuligheder. 15

18 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 7: Følger klassens idrætslærer med i svømmehallen? (når henholdsvis skolens eller kommunens centrale svømmelærer står for undervisningen) Respondenter (skole) Procent (skole) Respondenter (kommune) Procent (kommune) Nej, det er udelukkende skolens/ kommunens centrale svømmeundervisere, der deltager i undervisningen Ja, klassens idrætslærer er med i hallen og hjælper med undervisningen 23 44,2 % 6 33,3 % 15 28,8 % 8 44,4 % Andet, uddyb gerne* 12 23,1 % 2 11,1 % Ikke besvaret 2 3,8 % 2 11,1 % I alt % % Angående respondentgrupper til denne tabel henvises til det indledende afsnit vedrørende resultater på side 12 samt tabel 6. * Der blev givet mulighed for at uddybe svar: Vi har ansat en central svømmelærer som sammen med skolens svømmelærere/idrætslærere forestår undervisningen af eleverne i 4./5. klasse. Lærerne opfylder kravene til svømmelærere ; Oftest sammenfald ; Fremover vil én svømmelærer afholde undervisningen og en livredder være til stede ; Mindst én af skolens svømmelærere deltager - og der kan være en anden lærer med som lærer [nr.] 2 ; Forskelligt fra skole til skole ; Kun hvis selve læreren selv underviser ; Meget ofte følger en SFO-pædagog med (her satser man også [på] uddannet personale) ; I 9 ud af 10 tilfælde er det klassens idrætslærer, der er svømmeuddannet, der er dog altid to lærere til stede, hvoraf den ene er uddannet ; Klassens svømmelærer i samarbejde med den faste svømmelærer i hallen ; Kan variere fra skole til skole ; Ofte er svømmelærer også idrætslærer, men ellers følger idrætslærer ikke med ; Svømmelæreren står for svømmeundervisningen, der kan være sammenfald mellem svømmelæreren og idrætslæreren ; Undervisningen organiseres af den enkelte skole ; Ikke idrætslærer, men uddannede svømmelærer[e]. Tabel 7 viser, at der er mange forskellige måder, svømmeundervisningen bliver organiseret på. I de kommuner, hvor skolerne har ansat specialiserede svømmelærere er det sådan, at ca. halvdelen af disse udelukkende benytter sig af de specialiserede undervisere, mens de resterende kommuner enten medbringer klassens normale idrætslærer eller benytter sig af andet personale til at hjælpe den specialiserede underviser. I kommuner, hvor den specialiserede svømmeunderviser er ansat centralt hos kommunen, ses det i højere grad, at klassens normale idrætslærer følger med børnene til svømmehallen, hvor de indgår i undervisningen sammen med den specialiserede underviser. Af de uddybende svar fremgår det desuden, at mange skoler selv har ansvaret for, om klassens idrætslærer følger med i svømmehallen. 16

19 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 8: Har kommunen planer om at spare svømmeundervisningen væk i de kommende år?* Respondenter Procent Ja 5 7,6 % Nej 53 80,3 % Ved ikke 6 9,1 % Ikke besvaret 2 3,0 % I alt % * Der blev givet mulighed for at uddybe svar: Pres fra omgivelserne. Politisk selvmord. ; Fra 1. august 2011 vil alle elever i 4. klasse have obligatorisk svømmeundervisning i 1 lektion om ugen i 40 uger. ; [ ] kommunes svømmehal lukkes pr. 1. juni 2011 grundet besparelser i kommunen. ; Politisk ønsker man ikke at spare på svømmeundervisningen, men skolerne har fremsat forslag om det. ; Der er ikke tilbud om svømmeundervisning i skoletiden. Undervisningen er frivillig og ligger i sommerferien. ; Kommunen ønsker at udbyde svømmeundervisning i vand. Har ikke været til diskussion. ; Undervisningen flyttes dog til fritidsafdelingen(sfo), hvor den vil blive kaldt vandaktivitet, men stadig indeholde elementer, der lever op til kravene omkring svømning i skolen. ; Men vi har ambitioner om at spare på undervisningen og samtidig give et bedre tilbud., Der undersøges i øjeblikket flere muligheder. ; Det er højt prioriteret område, som ikke på noget tidspunkt er foreslået beskåret eller reduceret ; Har været oppe og vende som spareforslag, men er blevet taget af bordet hver gang fra politikerne (og andres) side. ; Fra skoleåret er svømning ikke mere på skemaet på 4. klassetrin. I stedet har eleverne en ekstra idrætstime. Nogle skoler, som geografisk er tæt på en svømmehal, vil formentlig fortsætte med at tilbyde svømning under en eller anden form. Politikkerne har samtidig været i dialog med de to store lokale svømmeforeninger omkring sommerhold mv. ; Har fra 2007 til 2009 haft svømning på to årgange - 3. og 4. - men har nu kun på 4. Der er ingen røster fremme om yderligere beskæring. ; Svømmeundervisningen har netop IGEN været til drøftelse i vores Børne- og Familieudvalg, og det blev besluttet at fortsætte svømmeundervisningen. MEN den kan jo altid tages op igen. ; Det har været i spil - men det er politisk været valgt fra som et reduktionsobjekt ; Det er op til den enkelte skole. ; Svømning har en stor betydning i [ ] Kommune, og derfor er der ingen planer om at nedlægge svømmeundervisningen. ; Intet forslag om dette og det vil komme som en stor overraskelse hvis dette spares væk ; Fra næste skoleår 2011/2012 stopper svømmeundervisningen for 4. kl. i [ ] kommune. ; Svømmeundervisningen er indgået i overvejelserne om sparemuligheder, men muligheden blev politisk fravalgt. ; Budgetprocessen for budget er først lige sat i gang, så ovennævnte kan ikke besvares p.t. [ ] ; De enkelte skoler har ikke planlagt detaljeret for det kommende skoleår. I følge de kommunale læseplaner skal svømning tilbydes. ; Der er ikke udmeldt nogen planer om besparelse på området. ; Der satses meget på svømmeundervisningen i [ ] Kommune. Vi afvikler hvert år repetitionskurser, hvor svømmeundervisning og livredning tilbydes til samtlige svømmelærere (ca. 100 i alt) samt for SFOpersonalet, da de også tager i svømmehallen med børnene. ; Har næsten lige halveret undervisningstiden. Tidligere var der også undervisning i 5. klasse. ; Der er forskel i antal lektioner i de forskellige områder i kommunen. Nogle har 1 lektion både i 4. og 5.kl hele skoleåret. Andre har 60 min på et klassetrin (4. eller 5.kl) i et halvt skoleår. Der aftales muligvis en harmonisering. ; Pt. er der ikke forslag om at spare svømmeundervisningen væk i kommunen. Det har tidligere været med som en del af et sparekatalog, men Kommunalbestyrelsen ønskede ikke at arbejde videre med forslaget. Af tabel 8 kan det ses, at otte ud af ti kommuner ikke har tænkt sig at spare svømmeundervisningen væk i de kommende år. Det er dog ikke ensbetydende med, at besvarelser på området ikke vil finde sted, da der er blevet spurgt til, om svømmeundervisningen bliver sparet væk, og ikke om der vil finde besparelser sted på svømmeundervisningen. Det ses også, at 5 kommuner (svarende til ca. 8 % af de respondenter, der har haft mulighed for at forholde sig til dette punkt) agter at spare svømmeundervisningen væk, hvilket måske kunne indikere, at flere kommuner vil benytte sig af undervisning i svømning på land frem for undervisning i vand. Respondenterne blev givet mulighed for at uddybe deres svar, og ud fra disse viste det sig bl.a., at hovedparten ikke ønskede at spare på svømmeundervisningen, på trods af at det har været til diskussion i forbindelse med spareforslag i kommunen. Dog indikerer en del af svarene også, at der vil finde besparelser sted i form af en reduktion af lektioner eller undervisningstid. 17

20 Delundersøgelse I: Kortlægningsstudie Tabel 9: Har kommunen planer om at lade svømmeklubber eller andre stå for svømmeundervisningen? Respondenter Procent Ja 2 3,0 % Nej, uddyb gerne* 54 81,8 % Ved ikke, uddyb gerne** 9 13,6 % Ikke besvaret 1 1,5 % I alt % * Der blev givet mulighed for uddybende svar, hvilke ses herunder Vi ønsker at beholde svømmeundervisningen, som den er nu. ; Muligheden for fastansatte svømmelærere i svømmehallen har været drøftet ; Det er en skoleopgave, og ikke en opgave for klubberne. ; Kommunen har ingen svømmeklubber. ; Har selv personale til denne del. Indgår dog samarbejde med svømmeklubberne omkring uddannelse af svømmelærerne ; Ingen konkrete overvejelser, men der snakkes med svømmeklubberne. ; Svømmeundervisningen foregår i et samarbejde mellem tre uddannede svømmelærer fra folkeskolerne, som underviser alle elever i kommunen sammen med en svømmelærer, der er ansat i svømmehallen. På sigt vil der blive set på andre muligheder for at give svømmeundervisning til børn end i skoletiden. på nuværende tidspunkt har kommunen også et projekt med molesvømning med uddannet svømmelærer, tre uger i sommerferien. Indtil i år har dette været gratis. Der vil fremover være en lille brugerbetaling. ; Svømmeinstruktører fra klubberne er ikke uddannede pædagoger eller lærere, hvilket ikke er acceptabelt ; Flere af vores lærere er uddannet svømmelærer ; Kommunen sørger hver år for at alle de lærere, der skal undervise i svømning kommer på kursus ; Men et nærmere samarbejde er på tale ; Vi har kvalificerede svømmelærer nok i skolen ; Ikke umiddelbart, det fungere godt i forvejen. ; Men der er samarbejde med klubber ift. kompetenceudvikling af svømmelære + årligt kursus i svømmehallen. ; Dette er ikke umiddelbart i tankerne, men er en overvejelse værd ; Ved ikke om der er blevet gjort overvejelser ; Det har været forsøgt, men landede desværre negativt på grund af praktiske/administrative problemer. ; Har aldrig haft det til diskussion ; Men der er på nuværende tidspunkt en livredder fra svømmehallen når, der er undervisning ; Det er meget velfungerende. ** Der blev givet mulighed for uddybende svar, hvilke ses herunder: Der er en dialog i gang om dette emne ift. lukning af svømmehal eller forsat drift i klub regi. afklares medio 2011 ; Der er tanker, men på forældrenes eget initiativ ; Vi har netop fået henvendelse fra vores svømmeklub, så vi skal se på om det kunne være en mulighed ; Vi er nysgerrige på at høre, hvordan det er gået i kommuner, hvor det har været praktiseret ; Har ikke været drøftet. Ovenstående tabel viser, at to ud af 66 kommuner har planer om at lade svømmeklubber eller andre stå for undervisningen i fremtiden. Dette forholdsvis lave antal skal dog sammenholdes med de uddybende svar, respondenter, der havde svaret nej eller ved ikke, har givet. I disse bliver det nævnt, at et sådant samarbejde er en overvejelse værd, eller at de på tidspunktet for spørgeskemaets besvarelse allerede indgik i en anden form for samarbejde med svømmeklubberne (herunder, kurser, erfaringsudveksling mm.). Andre kommuner er i gang med at kortlægge muligheden for et samarbejde eller har tidligere forsøgt at starte et sådant samarbejde, som dog ikke er gennemført. I modsætning hertil svarer flere kommuner, at de er tilfredse med deres nuværende ordning, og derfor ikke ønsker eller har overvejelser omkring et samarbejde med svømmeklubberne. Sammenfatning Den første delundersøgelse kortlægger svømmeundervisningens vilkår i den danske folkeskole. Analysen af undersøgelsens resultater viser et broget billede af vilkårene for folkeskolens svømmeundervisning. 18

INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK, SYDDANSK UNIVERSITET. Notat om svømmeundervisningens. den danske folkeskole

INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK, SYDDANSK UNIVERSITET. Notat om svømmeundervisningens. den danske folkeskole INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK, SYDDANSK UNIVERSITET Notat om svømmeundervisningens vilkår i den danske folkeskole Casper Due Nielsen og Tobias Marling 08-04-2011 Indhold Indledning... 3 Fremgangsmåde...

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Alle skal lære at svømme Anholt 2015

Alle skal lære at svømme Anholt 2015 Alle skal lære at svømme Anholt 2015 En kort rapport over erfaringer og observationer fra første pilotforløb i det treårige forskningsprojekt udført af FIIBL. 1 Abstract Formål: Studiet på Anholt, handlede

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere