Aktivitetshjulet. en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitetshjulet. en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter"

Transkript

1 Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter TEKST af mads hovgaard, videnskabelig assistent ved institut for idræt og biomekanik,sdu. medindehaver af kroplevelse. Indledning Sænk dit tyngdepunkt i kroppen, gør banen større, følg rytmen i musikken, skift til det røde hold, lad den blå frø indgå og husk at følge den direkte kompaskurs. Mulighederne er talrige, når en aktivitet skal udvikles fra bunden, justeres eller danne udgangspunkt for en faglig diskussion. Har du med igangsættelse og formidling af fysisk aktivitet at gøre, er det uundgåeligt at beskæftige sig med aktivitetsudvikling, hvad enten din funktion er underviser, instruktør, legeonkel, konsulent eller noget helt femte. 1 Som underviser skal du konstant koble dine erfaringer med nye idéer til en given praksis. Du forbereder sammenhængende forløb, enkelte lektioner og konkrete aktiviteter. I din forberedelse er det nødvendigt at målrette og strukturere aktiviteter til målgruppen og det givne formål. Ligeledes skal du kunne justere aktiviteten undervejs samt efterfølgende evaluere selve aktiviteten og den læringssammenhæng, den er en del af. Som fagperson er det derfor relevant og nødvendigt at kunne beskrive, analysere og udvikle aktiviteter både før, under og efter praksis. Hvis aktivitetsudvikling integreres som en fast del af undervisningen, kan du som underviser skabe nogle fordelagtige rammer for en høj grad af deltagerstyring. Det skaber både motivation og ejerskab at lade målgruppen deltage aktivt i at udvikle aktiviteter, hvilket både kan gøres helt fra bunden og ud fra i forvejen kendte og afprøvede aktiviteter. Dette temahæftes fokusområder inddragelse og medbestemmelse er derfor en naturlig og integreret del af aktivitetsudvikling. Hvilken type af aktivitetsudvikling du ønsker at anvende i din undervisning, afhænger af 22 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

2 Liquat ero Liquat ero både målgruppen, formålet og konteksten. I en given sammenhæng kan aktivitetsudvikling ligeledes benyttes som et didaktisk redskab til, også, at fokusere på relationelle og kreative kompetencer i læreprocessen. I min studietid på idrætsuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) har jeg stiftet bekendtskab med forskellige modeller til og forløb med aktivitetsudvikling. I mine egne undersøgelser og i erhvervsmæssig sammenhæng har modellerne ikke været tilstrækkelige, da de efter min mening mangler et eller flere centrale perspektiver. Dette forhold uddyber jeg i det kommende afsnit. Mit formål med denne artikel er derfor at bidrage til emneområdet aktivitetsudvikling med en almen didaktisk model, som kan bruges til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter i alle bevægelsesmiljøer til og med alle målgrupper. 2 Jeg vil således give mit bud på et konkret værktøj, der både kan benyttes af dig selv som underviser og af deltagerne i din undervisning. I artiklen har jeg ikke fokus rettet mod modellens muligheder og anvendelighed i praksis. Artiklen består af tre dele, hvoraf den midterste part er den centrale og mest omfangsrige. Først vil jeg redegøre for baggrunden for modellens tilblivelse. Derefter vil jeg beskrive selve modellen, Aktivitetshjulet, og dennes kategorier. Afslutningsvis giver jeg et kortfattet eksempel på en praksis, hvor modellen blev anvendt både til intern udvikling og sammen med målgruppen. Baggrund for modellens tilblivelse Baggrunden for og udviklingen af modellen er nært koblet til min personlige historie og min interesse for emneområdet. Jeg har gennem de seneste seks år beskæftiget mig med aktivitetsudvikling under min uddannelse, i erhvervssammenhænge og gennem frivilligt arbejde i foreningsregi. Jeg finder det relevant at fortælle dele af denne historie, da mine teoretiske og praktiske referencer netop tager afsæt heri. Som cand. scient., etfagskandidat, i Idræt og Sundhed fra SDU har jeg løbende gennem mit studieforløb beskæftiget mig med aktivitetsudvikling. På grunduddannelsen stiftede jeg bekendtskab med vidt forskellige praktiskpædagogiske bevægelsesmiljøer, hvor aktivitetsudvikling eksplicit var i fokus i Boldspil, min Praktisk-Pædagogiske Opgave og Undervisningsforløb i vandaktiviteter. Her benyttede jeg i praksis henholdsvis Spilhjulet 3 og Aktivitetscirklen 4. Senere i mit uddannelsesforløb spillede aktivitetsudvikling en central rolle i min bachelorundersøgelse og i faget Idræt og læring på min kandidatuddannelse. Desuden skrev jeg som afslutning på Dans og bevægelseskommunikation, efter tredje semester, essayet Den labaniserede praksis, hvor jeg sammenholdte bevægelseskvaliteter på tværs af grunduddannelsens praksisområder med udgangspunkt i Rudolf Labans bevægelsessprog. 5 Endelig er jeg også inspireret af Henning Eichbergs konfigurationsanalyse, som jeg har anvendt til andre formål i løbet af kandidatuddannelsen. 6 Det er med direkte afsæt i min uddannelses undervisning og selvstudier samt de nævnte referencer i dette afsnit, at jeg har udviklet modellen til aktivitetsudvikling. Sideløbende med min kandidatuddannelse startede jeg et lille firma, Kroplevelse, i april 2007 sammen med to studiekammerater. For os er aktivitetsudvikling et nøgleområde, da vi konstant benytter det i vores interne udviklingsproces og som forberedelse til konkrete jobs. Desuden udbyder vi Fra blind aktion til innovation, som i praksis ofte er eksempler på og vejledning i at aktivitetsudvikle til og med en bestemt målgruppen i en given kontekst. I Kroplevelse-regi har de fagdidaktiske modeller fra mit uddannelsesforløb ikke været tilstrækkelige at benytte, hvorfor konkrete jobs i Kroplevelse var startskuddet til at udvikle en mere generel model. Vi har ofte haft brug for at arbejde med aktivitetsudvikling, som ikke skulle tage udgangspunkt i eller skulle være præget af bestemte praktiske fagområder. Modellen, jeg præsenterer i det efterfølgende afsnit, er derfor kommet til verden i en dynamisk praksis-teori-kobling i spændingsfeltet mellem mine uddannelsesmæssige referencer og undersøgelser og erfaringer fra arbejdet med forskellige målgrupper i praksis. I denne proces er jeg dybt taknemmelig over den faglige inspiration og sparring fra underviserne i de praktisk-pædagogiske fag på SDU, nuværende kolleger, og fra Jeppe og Michael i Kroplevelse. Aktivitetshjulet Aktivitetshjulet består af otte egentlige kategorier samt en niende syntesekategori. De otte kategorier har jeg delt i to niveauer, henholdsvis kernen og rammen, med hver fire kategorier. Kernens kategorier er Krop, Rum, Tid og Relationer, mens Fokus, Rekvisitter, Retningslinjer og Feedback udgør bestanddelene i rammen. I hjulets akse fungerer Energi som syntesekategorien. Den overordnede forskel på kernen og rammen er, at kernens kategorier altid er til stede og til dels er indvævet i hinanden, mens kategorierne i rammen er mere særskilte og kan udelades enkeltvis. 7 Jeg understreger dog, at alle otte kategorier har en gensidig afhængighed og kan påvirke hinanden på kryds og tværs. Jeg har valgt at navngive modellen Aktivitetshjulet, hvilket er direkte inspireret af Aktivitetscirklen og Spilhjulet. Begrebet aktivitet knytter jeg til kropslig bevægelse og skal forstås i bredest mulig sammenhæng, mens hjulet symboliserer fart, ændringer og dynamik, hvilket er en integreret del af aktivitetsudvikling. Jeg vil nu gennemgå kategorierne én efter én, hvor jeg starter med de fire kategorier i kernen, hvorefter rammen følger. Jeg henviser implicit til de referencer, jeg præsenterede i baggrundsafsnittet, som netop danner det teoretiske grundlag for modellen (se noter). Kategorierne Krop og Feedback, og i denne sammenhæng også Energi, er særegne for min model, mens de øvrige kategorier er inspireret af én eller flere af referencerne. FOKUS RUM KROP RETNINGSLINIER ENERGI REKVISITTER FEED- BACK Krop Aktivitetsudvikling er knyttet til fysisk aktivitet og bevægelse, hvor kroppen er omdrejningspunktet den centrale materie. Derfor mener jeg, at Krop bør indgå som en eksplicit kategori i Aktivitetshjulet. Hvilken kropsbevidsthed, -tilstand og -udtryk er central i aktiviteten, altså hvilken type af bevægelse er på spil? Det kan være kraft, balance, koordination, styrke, fart, vægt, fylde, tyngdepunkt, sanser og kropssproget. Skal musklerne bruges, så pulsen kommer op og sveden pibler frem på panden; eller skal de medvirke til, at man bevæger sig let og yndefuldt? Skal der ses, berøres, lugtes, høres eller smages, og fokuseres der på eller fratages nogle bestemte sanser? Kategorien Krop kan betegnes som aktivitetens hvad. TID RELATIONER Se Aktivitetshjulet i fuld størrelse på side 26. NR. 4. december

3 Rum Rummet er aktivitetens hvor. Hvilken størrelse, form, dimensioner, planer og retninger benyttes? Er konsistensen jord, vand, luft, gulv, græs eller væg, og er fladerne plane, ujævne, optegnede eller naturskabte? Er der tale om flere små rum i det store rum, og hvordan er lyset og udsynet? Desuden spiller det også en rolle, om rummet er skabt målrettet til fysisk aktivitet eller om rummet også benyttes til andre gøremål. Rummet kan afgrænses og ændre karakter ved hjælp af forskellige rekvisitter. Tid Kategorien Tid relaterer sig til aktivitetens tempo og rytme og er til dels knyttet til kategorien Krop. Hvordan bevæger kroppen sig? Hurtigt, langsomt, i slow, accelererende, under stress, kontinuerligt eller i intervaller? Desuden har jeg Tid med som selvstændig kategori, da den faktiske tid stort set altid spiller en rolle for aktivitetens afvikling. Hvilken rolle har uret og klokken her? Kategorien kan lægge op til et fokus på forholdet mellem urets faktiske tid og deltagernes oplevede tid. Relationer Jeg benytter termen relationer i modsætning til Aktivitetscirklens og Spilhjulets deltagere, da relationer spiller en betydningsfuld rolle i mange aktivitetssammenhænge og da jeg har individets krop som selvstændigt objekt tilhørende kategorien Krop. Hvis der benyttes grupperinger eller hold i aktiviteten, er disse så delt efter antal, køn, alder eller færdighedsniveau? Er der relationer til stede som mod, med og joker; og hvilke roller, hvilken synergi og hvilket hierarki, samarbejde og afhængighedsforhold eksisterer der i aktivitetens relationer? Kategorien Relationer er dækkende for aktivitetens hvem. Såfremt en person udøver en individuel aktivitet, udgår denne kate gori. Energi Energi er syntesekategorien af Krop, Rum, Tid og Relationer og i nogen grad kategorierne i rammen. Jeg er her inspireret af konfigurationsanalysen og har kategorien med, da energien er central i alle former for undervisning med og formidling af bevægelse og aktiviteter. Energi er et billede på aktivitetens, og dermed aktørernes, stemning, spænding, følelser, værdier, kulturer og atmosfære; og jeg kobler denne kategori til aktivitetens nu. Energien er altså et øjebliksbillede, som skildrer aktivitetens aktuelle dynamik og interaktioner. Fokus Med kategorien Fokus har jeg bevæget mig fra kernen og ud i rammen på Aktivitetshjulet. Fokus placerer jeg før aktivitetens nu, og kategorien dækker den baggrund, bevidstgørelse og afklaring, der lægger op til aktiviteten. Hvilket formål, læringsmål, motiv, dimension eller didaktisk perspektiv skal være omdrejningspunktet i aktiviteten? Hvilke grundlæggende færdigheder skal tilgodeses, og hvilken form for mening og læring ønskes? Skal fokus være på det legende og eksperimenterende kontra det konkurrerende og løsningsbetonede; eller på det udadvendte og iscenesættende versus det indadvendte og fordybende? 8 I al form for undervisning, træning og ved arrangementer spiller Fokus en central rolle, da kategorien knytter sig til aktivitetens hvorfor. Rekvisitter Rekvisitter indbefatter alle former for materielt tilbehør, som integreres i aktiviteten. Hvilken type, størrelse, vægt, form og overflade? Og hvis der er tale om flere, er rekvisitterne så de samme typer, forskellige eller direkte komplementære? Rekvisitterne kan besidde en enten grundlæggende eller tilføjende karakter vurderet ud fra et nødvendighedsaspekt: I aktiviteten fodbold, i klassisk forstand, er fodbolden grundlæggende, mens målmandshandsker er tilføjende. I min, og Kroplevelses, optik er en given genstand en rekvisit, hvis den hurtigt kan tilføres eller fjernes af maksimalt et par personer. Eksempelvis hører en større legeborg i skolegården, et træ i skoven eller vipperne i svømmehallen med til rummet. 24 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

4 Retningslinjer Kategorien Retningslinjer er af samme type som Rekvisitter ovenfor, da begge er fortrinsvist enkeltstående, og man kan spørge hvilke for efterfølgende at få et konkret svar. Hvor Rekvisitter besidder en fysisk karakter, er Retningslinjer af sproglig karakter men behøver nødvendigvis ikke at være nedfældet på skrift. Retningslinjer er aktivitetens objektiveringer, standardiseringer og regler. Hvad skal, kan og må aktørerne? Skal der tages specielle hensyn eller sikkerhedsforanstaltninger? Stort set alle målgrupper som skal udøve en aktivitet, hvor fokusset er af konkurrerende karakter, foretrækker afklarede, entydige og synlige retningslinjer. Feedback Feedback er rammens sidste kategori, og den tredje kategori som er særegen for Aktivitetshjulet. Efter min mening bør Feedback indgå eksplicit i modellen, da man i stort set alle kontekster, skal forholde sig til, den tavse og kropslige, praksis på den ene eller anden måde. Feedback står i tidsmæssig opposition til Fokus og eksisterer efter aktivitetens nu. Kategorien besidder en evaluerende og reflekterende karakter, hvor der kigges tilbage på selve aktiviteten. Det er oplagt at spørge ind til konkrete hændelser i aktiviteten og evaluere på det forudbestemte formål, hvilket ligger i direkte tråd med uddannelsessektorens fokusering på læringsmål i idrætsundervisningen. Selvom jeg relaterer Feedback til en efterbearbejdning af praksis, vil jeg understrege, at kategorien samtidig besidder en udviklende og fremadfokuserende bestanddel. 9 Feedback er også den løbende justering og ændring af en aktivitet, og kan derfor foregå på få sekunder, hvorefter man modelmæssigt hopper tilbage til aktivitetens nu. Endelig bør en enhver form for evaluering af en given aktivitet, eller af flere aktiviteter i samspil, altid indeholde et fremadrettet perspektiv. Modellen en opsummering Aktivitetshjulet består af Krop, Rum, Tid og Relationer i kernen samt Fokus, Rekvisitter, Retningslinjer og Feedback i rammen. Dertil eksisterer Energi i aktivitetens nu som en niende syntesekategori. Kategorierne påvirker hinanden gensidigt. Som udgangspunkt anvendes modellen på eller til den enkelte akti- NR. 4. december

5 Aktivitetshjulet RETNINGSLINIER Liquat ero Liquat ero KROP TID FOKUS ENERGI FEED- BACK RUM RELATIONER REKVISITTER Krop - kropsbevidsthed, -tilstand, -udtryk - kraft, balance, fremdrift, koordination - muskler, sved, puls, åndedræt - sanser - kropssprog Rum - størrelse, form, dimensioner - retninger, planer - konsistens, underlag - historik, (ikke) skabt til aktivitet Tid - tempo, rytme - hurtigt, langsomt, slow, acceleration - kontinuerligt, intervaller - faktisk tid: ur, klokke - oplevet tid Relationer - grupperinger, hold, deling - hierarki, roller - samarbejde, synergi, afhængighedsforhold - relationelle kompetencer Fokus - formål, læringsmål, motiv - hvilken mening ønskes - dimensioner (eksperimenterende, konkurrerende, fordybende, iscenesættende) - før aktivitetens nu Rekvisitter - type, form, størrelse - antal, funktion - ens, forskellige, komplementære - grundlæggende, tilføjende Retningslinjer - regler: kan, skal, må, ikke - objektiveringer, standardiseringer - sikkerhed, hensyn - mundtlige, skriftliggjorte Feedback - evaluering, refleksion - bevidsthed, italesættelse - efter aktivitetens nu (inkl. feedforward:) - justering, ændring, udvikling - fremadrettet fokus Energi - syntesekategori - aktivitetens nu, øjebliksbillede - stemning, atmosfære, spænding, dynamik - følelser, værdier, kulturer 26 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE

6 vitet, men den kan ligeledes benyttes til lektioner, moduler og forløb, hvor de enkelte aktiviteter så kan sammenstilles med hinanden i et større perspektiv. I praksis er man ofte i en situation, hvor en eller flere kategori(er), eller dele af den/disse, er bestemt på forhånd. Andre gange er der frit valg på alle hylder, hvor aktiviteten så kan formes efter egne idéer og ønsker. I Kroplevelse bruger vi udtrykkene skrue på hjulet eller dreje på hjulet, når vi justerer eller udvikler aktiviteter til en given målgruppe og kontekst. Udtrykkene er anvendelige i praksis, da de metaforisk har en naturlig kobling til modellens navn: Aktivitetshjulet. Overordnet fungerer den bevidste og målrettede aktivitetsudvikling på to niveauer: 1) Til dit eget brug som igangsætter og bevægelsesformidler, og 2) når en given målgruppe skal aktivitetsudvikle i din undervisningsramme med din vejledning. I begge tilfælde har jeg erfaret, at Aktivitetshjulet som model, herunder tidligere udgaver af denne samt modellerne jeg har henvist til, er direkte anvendelig i praksis. Tilligemed foregår der en mere ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling mange steder, hvilket ofte er kendetegnet ved en mindre fokusering på og brug af kategorierne Fokus og Feedback. 10 Eksempel fra praksis Som nævnt i indledningen er det ikke denne artikels formål at give didaktiske anvisninger til anvendelse af Aktivitetshjulet i praksis. Jeg vil alligevel give et konkret eksempel for at pege på modellens muligheder for at koble teori og praksis. Eksemplet stammer fra et Kroplevelse-job i Brylle Skolefritidsordning (SFO), ultimo maj Det overordnede formål på dagen var todelt. Dels skulle de godt 50 børn være fysisk aktive i uderummet omkring SFO en, have en sjov og mindeværdig dag og deltage i forskellige typer af aktiviteter. Desuden skulle pædagogerne inspireres til at igangsætte fysisk aktivitet udendørs og integrere dette område endnu mere i SFO ens fremtidige dagligdag. Gennem planlægningsfasen til jobbet havde vi en løbende dialog med en kontaktperson fra SFO en. Ved at benytte Aktivitetshjulet internt i denne proces blev vi bevidste om, at alle børn skulle kunne deltage i bevægelserne, uden at de normalt mest-aktive børn skulle blive for dominerende (forholdet mellem Krop og Relationer). Desuden var det et krav, at vi benyttede forskellige dele af uderummet: skov, grønt område, legeområde med sandkasse, gynger, osv. (Rum). Endvidere skulle det overordnede Fokus i alle aktiviteter appellere til sjovt og svedigt samvær på tværs af køn og årgange (Relationer). 11 Vi valgte at lave aktiviteter i to gennemgående Rum, hvor børn og pædagoger var opdelt i to større grupper (Relationer). Hvert sted havde vi fokus på to aktivitetsdimensioner (Fokus), således vi afviklede fire større aktiviteter. Ved at skrue på hjulet bevægede vi os fra det fordybende til det iscenesættende i det ene Rum samt fra det eksperimenterende til det konkurrerende i det andet Rum. Aktiviteternes tempo og rytme (Tid) samt Retningslinjer lod vi styre direkte af Fokus, mens alle fire aktiviteter varede lige længe (faktisk Tid). I tre af aktiviteterne benyttede vi bevidst meget få Rekvisitter, mens en del Rekvisitter var valgfrie at benytte i den eksperimenterende del. Under alle aktiviteter samt ved de fælles startog slutaktiviteter var bevægelserne integreret i en god historie en narrativ tilgang for at skabe den helt specielle atmosfære (Energi), som det overordnede Fokus lagde op til. Efter børnene var afhentet, afholdte vi et mini-kursus med de fem pædagoger. Her startede vi med et kort oplæg med direkte udgangspunkt i eftermiddagens praksis og Aktivitetshjulets kategorier, hvorefter pædagogerne selv arbejdede med forskellige opgaver i tilknytning til dagens andet overordnede formål. I denne proces indgik vi i en interessant faglig sparring omkring koblingen mellem vores oplæg, herunder Aktivitetshjulet, og SFO ens fremtidige dagligdag. Denne seance kan direkte placeres under Feedback i modellen. Afrunding Det har været min intention med artiklen at levere et bidrag til emneområdet aktivitetsudvikling i form af en almen didaktisk model, Aktivitetshjulet, som kan anvendes på tværs af alle praktiske (fag)områder: i vand, i hallen, i skoven, i byen, i salen, på græsset, osv. Det er mit håb, at artiklen har sat gang i nogle tanker hos dig som fagperson, således at du reflekterer over, hvorvidt Aktivitetshjulet og dennes kategorier kan inddrages i din daglige praksis til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter. Min model er ikke en erstatning for, men et supplement til, emneområdets eksisterende modeller og litteratur. Den enkelte praksis og kontekst spiller naturligvis en afgørende rolle for, hvilken teori der anvendes. Og vi praktikere behøver ikke være enige. Jeg håber personligt, at kunne skrue på Aktivitetshjulet under modulet Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling til foråret på Idræt og Sundhed på SDU, bacheloruddannelsens 2. semester. Her vil den i givet fald sættes i spil med de mere udbredte modeller, som jeg tidligere har refereret til. Er du interesseret i aktivitetsudvikling som emneområde, er jeg bekendt med, at praksisunderviserne fra samme institution publicerer en artikelserie i bogform inden for det næste års tid. 12 Desuden vil jeg selv bidrage med en artikel til dette tidsskrift i 2010, hvor anvendelsesperspektivet for Aktivitetshjulet og eksempler fra praksis kommer i focus. Aktivitetsudvikling er en aktivitet i udvikling. Der er talrige af muligheder for at skabe inddragelse og medbestemmelse i din undervisning. Gå derfor straks i gang med at dreje på hjulet: Hæv dit tyngdepunkt i kroppen, gør banen mindre, bevæg dig på tværs af musikkens rytme, skift retur til det blå hold, lad frøen synke til bunds og husk at følge stierne tilbage. Noter 1 Forskellige typer af fagpersoner: I resten af artikel anvender jeg blot termen undervisere. 2 Emneområde: Jeg betragter aktivitetsudvikling som et emneområde, der går på tværs af forskellige praktiskpædagogiske fagområder. 3 Spilhjulet, fra: Halling, Anders m.fl (2005): Bolden i spil teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 4 Aktivitetscirklen, fra: Christiansen, Thomas m.fl. (2005): Moderne Svømning, Dansk Svømmeunion, Farum. I nyere udgave Christiansen, Thomas & Thomsen, René (2007): Aktivitetsudvikling idrætsundervisningens anden ungdom i FOCUS, Nr. 4, november Labans bevægelsessprog, udgangspunkt i: Ravn, Susanne (2001): Med kroppen som materiale om dans i praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 6 Konfigurationsanalyse, bl.a. fra: Eichberg, Henning (2001): Thinking contradictions. Towards a methodology of configurational analysis. A working paper for IIAC, seminar in Copenhagen, June Published in: Knut Dietrich (ed.): How Societies Create Movement Culture and Sport. University of Copenhagen: Institute of Exercise and Sport Sciences 2001, pp Relationer: Såfremt en person udøver en individuel aktivitet, udgår denne kategori. 8 Forskellige dimensioner: Reference til Halling m.fl. (2005) samt Eichberg, Henning & Bøje, Claus (1997): Idrætspsykologien mellem krop og kultur, Idrætsforsk., A/S Grafisk Centrum, Herning. 9 Kategorien Feedback: Den udviklende og fremadfokuserende del af kategorien kan med rette betegnes som feedforward, hvorfor det samlede indhold kunne beskrives som afsløjfning (ud fra Hermansen, Mads (2003): Omlæring, Klim, Århus). Som modelsprog anvender jeg Feedback, da denne term i mine øjne er mere praksisnær og tilgængelig. 10 Ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling: Den type der ofte foregår spontant, f.eks. når børn leger. I Kroplevelse har vi flere gange ladet børn aktivitetsudvikle spontant, imens voksne, lærere eller pædagoger, observerede med udgangspunkt i Aktivitetshjulet. 11 Sjovt og svedigt samvær: Den type af aktiviteter, vi i Kroplevelse kalder De 3 essser. 12 Artikelserie: Kontakt Torben Hansen for yderligere oplysninger NR. 4. december

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen

Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Konceptbeskrivelse af inspirationskaravanen Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker i forlængelse af deres Fritidsstrategi at skabe ny inspiration til hallernes og foreningernes idrætstilbud. På den baggrund har

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Kompetencegivende videreuddannelse på diplomniveau Familiecoaching i systemisk perspektiv Modulet Kommunikation fra den pædagogiske diplomuddannelse Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for fagprofessionelle,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej. Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2 Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udkast til skolebestyrelsen aug 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag og Horsens Kommunes børnepolitik - Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk K E N aseret b s g n i n forsk NDSVIDENSKAB for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk 1 Tina Eisenhardt, Erhvervskonsulent, Middelfart Erhvervscenter Jeg har fået nogle nye redskaber, som jeg kan bruge

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Familiecoaching i systemisk perspektiv

Familiecoaching i systemisk perspektiv Særligt tilrettelagt kursus eller uddannelsesforløb for fagprofessionelle, der arbejder med familier og plejefamilier. Vi udbyder både forløbet som en formelt kompetencegivende uddannelse (10 ECTS) i samarbejde

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Idræt C Mads Schulz Nyholm

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Aktivitetsudvikling for tweens og teens

Aktivitetsudvikling for tweens og teens Aktivitetsudvikling for tweens og teens - Et opgør med banetove Hvorfor går tweens (og teens) til sport? At have det sjovt (90 pct.) Det SKAL være sjovt og man skal hygge sig med de andre At have det godt

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5

HIF Fodbold. Årgangsbog for U4 & U5 HIF Fodbold Årgangsbog for U4 & U5 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE

IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE IDRÆTSSKOLE I SVENDBORG KOMMUNE - den sundhedsmotoriske grundskole. (0. 6. Klasse) handling og holdning Rantzausminde Skole en skole i bevægelse - Rantzausminde Skole er en skole med ca. 509 elever i 0.

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Krocket. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior

Krocket. Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger. dgi.dk/senior Idræt for seniorer i DGI s lokalforeninger Krocket Krocket et udendørs spil med køller og kug ler. Få frisk luft, motion og konkurrence. Krocket er et taktisk og spændende makkerspil, hvor man konkurrerer

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Acadre 130767-14. Værdigrundlag

Acadre 130767-14. Værdigrundlag I Børnehaverne i Nordøst arbejder vi pr. 1. januar 2015 med de pædagogiske læreplaner efter nedenstående skabelon. Skabelonen bygger på tidligere materiale og er udarbejdet som et hjælperedskab til planlægningen

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere