Rehabilitering. Afrapportering af begrebsprojekt

Transkript

1 Rehabilitering Afrapportering af begrebsprojekt

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk Forfatter: Begrebskonsulent Helle Wittrup-Jensen Udgivet Download eller se sti til rapporten Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Oversigt Formål med terminologiprojektet Hvad er terminologiarbejde? er og almensproglige ord inologiarbejdets produkter Arbejdsproces Den indledende afklaring Arbejdsgruppe og kvalitetssikring Eksisterende definitioner på rehabilitering Introduktion til emnerne i rehabiliteringsterminologien Bilag 1, Begrebsdiagram, Rehabiliteringsterminologi Bilag 2, Definitioner, Rehabilitering Bilag 3, læsevejledning til diagram, visuel model Bilag 4, Læsevejledning til diagram, tekst Bilag 5, Eksisterende definitioner på rehabilitering Bilag 6, Arbejdsgruppedeltagere

4 Afrapportering af terminologiprojekt vedrørende rehabilitering 1 OVERSIGT Denne afrapportering dokumenterer et projekt om udarbejdelse af en ISO-standardiseret terminologi vedrørende rehabilitering. inologiarbejdet blev indledt som en leverance til projekt Kvalificering og afprøvning af en rehabiliteringsmodel på ældreområdet, men terminologien er med udgangspunkt i ældreområdet udvidet til at kunne anvendes på alle målgrupper for en social indsats. Afrapporteringen indeholder følgende: Afsnit 2 introducerer formålet med og gevinster ved projektet. Afsnit 3 giver et kort indblik i, hvad terminologiarbejde er, herunder dets rammer og produkter. Afsnit 4 beskriver processen omkring udarbejdelsen af terminologien, herunder arbejdsprocessens faser og arbejdsgruppernes opgaver. Afsnit 5 fremhæver udvalgte dele af terminologien og sammenholder med eksisterende rehabiliteringsdefinitioner, der har ligget til grund for projektet. Afsnit 6 introducerer kort de emner, som terminologien vedrørende rehabilitering rummer og giver et første indblik i strukturen gennem en systematisk oversigt over termerne. Bilagene omfatter følgende: Bilag 1 er et begrebsdiagram, der viser de semantiske (meningsmæssige) relationer mellem begreberne i terminologien Bilag 2 er en termliste, som for hvert begreb indeholder emne, term, eventuelt synonym, definitionen og eventuelle kommentarer, herunder en ækvivalenskommentar for de begrebsdefinitioner, der er ISO-bearbejdede varianter af eksisterende definitioner. Bilag 3 indeholder en læsevejledning til begrebsdiagrammet i form af en visuel model. Bilag 4 indeholder en læsevejledning til begrebsdiagrammet i form af tekstbeskrivelser af samtlige relationer i diagrammet. Bilag 5 er en oversigt over de eksisterende definitioner, der har dannet udgangspunkt for udviklingen af rehabiliteringsterminologien. 4

5 2 FORMÅL MED TERMINOLOGIPROJEKTET Rehabilitering og rehabiliteringsforløb står højt på den aktuelle dagsorden som et stærkt bud på løsningen af komplekse borgerforløb i en tid med begrænsede ressourcer. En væsentlig forudsætning for at sikre sammenhæng i rehabiliteringsforløb er en fælles referenceramme på tværs af aktører, forvaltninger og lovgivninger. Når den indholdsmæssige betydning af begreberne i en terminologi er afklaret, kan den fungere som en referenceramme, der kan understøtte ens egen begrebsforståelse eller tydeliggøre forskelle mellem begrebsforståelser, så uklarheder og misforståelser kan undgås. Den terminologi, der er udarbejdet i projektet definerer rehabilitering som et mål, der kan opnås enten gennem et rehabiliteringsforløb eller en enkelt udviklende indsats. Der skelnes klart mellem rehabilitering, rehabiliteringsforløb og rehabiliteringsindsats. 1 Begrebssekretariatet foretager alle begrebsafklaringer med udgangspunkt i de internationale rammer for terminologisk standardiseringsarbejde. 2 Anvendelsen af ISO-standarderne sikrer en systematik i strukturering og definition af begreberne. Denne systematik muliggør, at de resulterende terminologier efterfølgende kan skaleres dvs. at de kan suppleres og differentieres efter behov og at de kan genanvendes på tværs af de enkelte projekter, der har udviklet dem. ISO-standarderne skaber et ensartet og sammenligneligt produkt, der hviler på en gennemprøvet metode og præsenteres vha. en tydelig notation. Der er følgende gevinster ved at udarbejde en ISO-standardiseret terminologi vedrørende rehabilitering: Der tilvejebringes en gennemarbejdet, fælles forståelsesramme for projekt Kvalificering og afprøvning af en rehabiliteringsmodel på ældreområdet, der kan anvendes som baggrund for formidlingen af projektet, identifikation af fokusområder og referenceramme i dialogen med interessenter. inologien genbruger allerede afklarede begreber fra andre projekter, herunder ICF 3, Fælles Sprog III 4 og Socialebegreber.dk 5, og terminologien vil selv kunne genbruges af kommende projekter. inologien er koordineret med den øvrige terminologiudvikling på socialområdet, og vil fremadrettet kunne danne grundlag for andre projekter på området, fordi den er tænkt generisk og derfor ikke forbeholdt ældreområdet. 1 Se bilag 2 for definitioner på de enkelte begreber. 2 ISO 704 inologiarbejde Principper og metoder. ISO inologisk arbejde Vokabular Del 1: Teori og anvendelse 3 WHO: International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF), Herfra stammer begreber vedrørende funktionsevne, der indgår I terminologien. 4 KL: Fælles Sprog III, (indsæt info). Herfra stammer begreber til beskrivelse af borgertilstand, samt aktører. 5 Socialebegreber.dk er det sociale områdes termbase. Her findes en række standardiserede ydelsesbegreber, der er inddraget i rehabiliteringsterminologien som eksempler på ydelser, der kan indgå i den sociale indsats. 5

6 I afklaringen af begreberne har der alene været fokus på begrebernes betydning, og det er denne betydning, der kommer til udtryk i terminologien. Der er således ikke taget konkret stilling til, hvordan det enkelte projekt og specifikt projekt Kvalificering og afprøvning af en rehabiliteringsmodel på ældreområdet konkret omsætter begreberne til metode/arbejdsgange/anbefalinger mv. 6 3 HVAD ER TERMINOLOGIARBEJDE? 3.1 TERMER OG ALMENSPROGLIGE ORD Almindelige dagligsproglige ord har ofte en noget upræcis betydning, og de indgår ikke i en fast systematik. Det modsatte gælder i et vist omfang for termer. er bruges i faglig kommunikation, som omhandler et bestemt emne. En term har en forholdsvis afgrænset betydning, og begrebet, som er termens betydning, indgår i en systematik med andre begreber inden for emnet. Det kan variere meget fra emne til emne, hvor klar begrebernes systematik er, og hvor præcist begrebet er afgrænset. Modsat fx sundhedsområdet, så findes der på socialområdet ikke mange veletablerede terminologier. Derfor er det ofte almensproglige ord, der i en særlig sammenhæng genanvendes som termer, dvs. de almensproglige ord bruges som fagudtryk med en mere specifik betydning. Det kan fx være tilbud, kommune, afgørelse og indsats. 3.2 TERMINOLOGIARBEJDETS PRODUKTER Netop fordi socialområdet gør så udstrakt brug af dagligsproget i den faglige kommunikation, er det særligt vigtigt at være meget klar og tydelig om den sammenhæng og den betydning, som man tillægger ordene, når de anvendes i en given sammenhæng, fx i forbindelse med en bestemt metode eller arbejdsgang eller i forbindelse med dokumentation og lignende. Man bør med andre ord afklare og beskrive den terminologiske standard, som man benytter sig af. En terminologi udarbejdet efter de internationale standarder består af en termliste og et begrebsdiagram. En termliste er en samling af terminologiske artikler. Hver artikel beskriver et begreb. En terminologisk artikel indeholder: a) en term (fagudtryk), b) eventuelle synonymer, c) en definition, hvor begrebet kort og præcist beskrives med særligt fokus på afgrænsning til sideordnede begreber, d) evt. en uddybende kommentar til definitionen. Et begrebsdiagram (en ontologi) er en grafisk fremstilling af begrebernes semantiske relationer inden for et emneområde. Begrebsdiagrammet anvender nogle faste notationer og symboler. Disse er yderligere forklaret i bilag 3. ISO-standarderne indeholder en række krav til terminologiernes form og indhold, som er afgørende for termlisterne og begrebsdiagrammernes udformning. Bl.a. skal definitionerne være baseret på identifikationen af karakteristiske træk (dvs. træk som beskriver de vigtigste egenskaber ved det, begrebet refererer til) og være baseret på den struktur, som er afdækket i begrebsdiagrammet. Definition består af en enkelt helsætning, der er bygget op omkring et karakteristisk træk og den suppleres evt. af en kommentar, hvor der dog ikke er begrænsning 6 For inspiration til omsætning af begreberne i praksis henvises til notat Rehabiliteringsterminologien en fælles referenceramme på Socialebegreber.dk. 6

7 på længden. Princippet med at definere begreber omkring et karakteristisk træk i en helsætning gør det muligt at skalere terminologien fx ved et etablere undertyper eller koble med øvrige terminologier udarbejdet efter samme metode. Selve formuleringen af definitionen skal være kort og præcis, systematisk og dækkende, og så må den ikke være negativ eller cirkulær. Tilsvarende skal de valgte termer være passende, selvforklarende, systemrigtige og præcise. Mange af disse krav peger i forskellige retninger. Det er derfor op til projektet at finde en passende balance ud fra projektets formål og målgruppe. 4 ARBEJDSPROCES Arbejdet med at tilvejebringe en ISO-standardiseret terminologi vedrørende rehabilitering tog udgangspunkt i nedenstående procesmodel. De enkelte faser i processen er uddybet i de efterfølgende afsnit. 4.1 DEN INDLEDENDE AFKLARING Udgangspunktet for terminologiprojektet er projekt Kvalificering og afprøvning af en rehabiliteringsmodel på ældreområdet. I dette projekt var der behov for at skabe klarhed over indholdet af begreberne rehabilitering og hverdagsrehabilitering med særligt fokus på kommunernes arbejde på ældreområdet. Ved projektstart forelå der ikke en entydig definition på begrebet hverdagsrehabilitering. Drøftelserne i arbejdsgruppen viste, at jo mere man søgte begrebets kerne, jo tydeligere blev det, at det karakteristiske ved begrebet var et skifte fra et kompenserende til et udviklende - dvs. rehabiliterende - sigte med indsatsen i forhold til en specifik målgruppe, nemlig personer +65 år, med behov for personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen. Samtidig var der et ønske om at definere rehabiliteringsindsatsen som del af et større, tværfagligt, koordineret forløb i overensstemmelse med Hvidbogens definition på rehabilitering. 7 Det blev derfor fravalgt at bruge termen hverdagsrehabilitering. Som udgangspunkt for et arbejdsgruppeforløb udarbejdede begrebssekretariatet et udkast til begrebssystem på baggrund af primært Hvidbogens definition på rehabilitering, men også 7 Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborgcentret: Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 7

8 med inspiration fra den svenske Socialstyrelse 8 og det norske Helsedirektorats 9 respektive definitioner. Bilag 5 er en oversigt over definitioner på rehabilitering, der har givet inspiration til det første udkast til begrebssystem. 4.2 ARBEJDSGRUPPE OG KVALITETSSIKRING Den faglige sparring omkring rehabiliteringsterminologien blev varetaget af en arbejdsgruppe ledet af en begrebskonsulent fra Socialstyrelsen. 10 Der er afholdt to heldagsmøder i arbejdsgruppen. Mellem de to møder har arbejdsgruppen kommenteret skriftligt på reviderede udkast. I terminologiprojektet har arbejdsgruppens opgaver primært været følgende: At bidrage til at afgrænse emneområdet og udvælge de begreber, som er centrale for at afdække det faglige indhold inden for emneområdet. At bidrage med generel viden om den eksisterende fagforståelse og social- og sundhedsfaglige praksis inden for det pågældende område. At kvalitetssikre de udarbejdede definitioner og kommentarer. I terminologiprojektet har begrebskonsulentens opgaver primært været følgende: At sikre overholdelse af de gældende ISO-standarder for arbejdet. At udarbejde oplæg inden arbejdsgruppemøderne og efterbehandle input fra møderne. At udarbejde udkast til termvalg, struktur og definitioner, herunder at sikre identifikation af inddelingskriterier og nødvendige hjælpebegreber. At facilitere arbejdsgruppemøderne. At sikre koordinationen med det øvrige begrebsarbejde på socialområdet og tilstødende ressortområder. At identificere og håndtere konsekvensrettelser i det øvrige begrebsarbejde på socialområdet på baggrund af ændrede behov og nye begreber. Efterfølgende blev udkastet til terminologi viderebearbejdet med henblik på at kunne omfatte hele det sociale område og dets målgrupper. Denne viderebearbejdning fandt sted på to heldagsmøder med deltagelse af repræsentanter fra alle fagenheder i Socialstyrelsen samt fra Socialministeriets departement. 11 Også dette forløb havde mellemliggende skriftlige reviews af justeret udkast og specifikke afklarende spørgsmål og tilsvarende opgaver for henholdsvis arbejdsgruppen og begrebskonsulenten. 8 Socialstyrelsen, Sverige. 9 Helsedirektoratet, Norge 10 Arbejdsgruppen var sammensat af interne og eksterne parter. For arbejdsgruppedeltagere se bilag 6 11 For arbejdsgruppens deltagere se bilag 6. 8

9 5 EKSISTERENDE DEFINITIONER PÅ REHABILITERING inologien vedrørende rehabilitering er udarbejdet med inspiration fra flere eksisterende rehabiliteringsdefinitioner. 12 Arbejdsgruppernes drøftelser har med udgangspunkt i de eksisterende definitioner indkredset karakteristiske træk ved begreber relateret til emnet rehabilitering. I det følgende gennemgås udvalgt forskelle og ligheder i den resulterende terminologi og de bagvedliggende inspirationskilder til definitionerne. Ordet rehabilitering er et såkaldt verbalsubstantiv, og kan dermed betegne både den handling, der ligger i verbet eller resultatet af den. I denne rehabiliteringsterminologi anvendes termen rehabilitering om et bestemt resultat, som man ønsker at opnå. Herved adskiller opfattelsen sig fra fx Hvidbogens brug af termen rehabilitering, hvor den betegner en samarbejdsproces. Imidlertid er der i alle inddragne definitioner på rehabilitering også et stærkt fokus på resultatet af indsatsen. 13 Det bevirker, at det kan være svært at afgøre, om det primært er ved formålet eller indholdet, at rehabilitering adskiller sig fra øvrige begreber. For at kunne stille skarpt på henholdsvis det resultat, man ønsker at opnå med en indsats, eller den indsats man vil benytte for at nå resultatet, er det i denne rehabiliteringsterminologi besluttet at sondre mellem de to: Til at betegne resultatet af indsatsen er termen rehabilitering valgt, og til at betegne den indsats, der skal føre til resultatet, er termen rehabiliteringsforløb valgt. Et rehabiliteringsforløb er således et tiltag, der kan sættes i værk med henblik på at opnå rehabilitering. En sådan opsplitning mellem resultatet og vejen dertil, gør det også muligt at tale om rehabilitering som målet for den sociale indsats generelt og ikke kun for rehabiliteringsforløb. Dvs. at rehabilitering kan opnås enten ved en enkelt udviklende indsats (fx genoptræning eller praktisk hjælp) 14 eller gennem et decideret rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforløbet er en samarbejdsproces, der har bestemte kendetegn. Det er Hvidbogens definition på rehabilitering 15, der har dannet udgangspunkt for definitionen på rehabiliteringsforløb. Det var som beskrevet ovenfor ikke muligt blot at overtage Hvidbogens rehabiliteringsbegreb og overføre det til socialområdet, da ikke alle indsatser på det sociale område er rehabiliteringsforløb (koordinerede, tværfaglige og tværsektorielle), men alle indsatser på det sociale område har til formål at genvinde, udvikle eller bevare funktionsevne dvs. rehabilitere. 16 Den handling, der indgår i rehabiliteringsforløbet betegnes rehabiliteringsindsatsen. En opsplitning mellem resultatet for rehabiliteringsforløbet, selve forløbet og handlingen, der er indeholdt i forløbet gør det muligt at tale om hver del for sig og dermed være mere præcis og tydelig i sin kommunikation. I tråd med den norske definition på rehabilitering, har arbejdsgrupperne valgt at fremhæve personens egen indsats og personens netværk og civilsamfundet som vigtige 12 Anvendte definitioner er gengivet i bilag Se bilag 5 for eksisterende definitioner på rehabilitering. 14 Mange af de indsatser, der aktuelt benævnes hverdagsrehabilitering vil falde inden for denne kategori. 15 Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret: Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet,. For denne og øvrige definitioner på rehabilitering se Bilag Undtagen primær forebyggelse. 9

10 samarbejdspartnere i rehabiliteringsforløbet. Det nærværende rehabiliteringsbegreb adskiller sig fra definitionen fra Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, ved ikke at have snævert fokus på længerevarende sygdom. 17 For at tydeliggøre dette er det valgt at oprette synonymet bio-psyko-social rehabilitering. en rehabilitering er dog den foretrukne term. 17 Jf. Sundhedsstyrelsens begrebsbase. 10

11 6 INTRODUKTION TIL EMNERNE I REHABILITERINGSTERMINOLOGIEN inologien indeholder følgende hovedområder: Begreber relateret til rehabiliteringsforløb Herunder begrebet rehabilitering samt komponenter, der indgår i et rehabiliteringsforløb. Begreberne vedrørende rehabiliteringsforløb er ikke udtømmende, men indeholder begreber, der er vurderet som særligt væsentlige fokusområder for det rehabiliterende arbejde, dels specifikt i projekt Kvalificering og afprøvning af en rehabiliteringsmodel på ældreområdet, dels generelt i forhold til tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløb. Begreberne vedrørende rehabiliteringsforløb er udviklet i projektet og er fremhævet med grønt i den systematiske oversigt over termer. Begreber for ydelser i den sociale indsats Begreberne er eksempler på ydelser, der kan indgå i en rehabiliteringsindsats. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men en illustration af nogle af de ydelser, som den sociale indsats i rehabiliteringsindsatsen kan bestå af. sbegreberne stammer fra den overordnede ydelsesklassifikation på Socialebegreber.dk. sbegreberne er fremhævet med blåt i den systematiske oversigt over termer. Begreber til beskrivelse af funktionsevne Begreberne vedrørende funktionsevne er de overordnede begreber i ICFklassifikationen. Begrebernes struktur og definitioner fastlægger den grundlæggende sammenhæng og forståelsesramme, som kommer til udtryk i funktionsevnebegrebet. I ICF-klassifikationen er de grundlæggende begreber ikke defineret efter ISOstandarderne. ICF beskriver, kommenterer og anvender begreberne i de indledende kapitler og i nogle af bilagene. Imidlertid fremstilles og anvendes begreberne ikke helt konsistent i ICF. Begreberne er derfor bearbejdet af begrebssekretariatet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i et tidligere projekt 18, så de spiller sammen med øvrige begreber defineret efter ISO-standarden. Der kan derfor optræde mindre variationer imellem begreberne, som de er defineret i nærværende terminologi, og som de er beskrevet visse steder i ICF. Begreberne vedrørende funktionsevne er fremhævet med rosa i den systematiske oversigt over termer. Begreber til beskrivelse af borgertilstand Begreberne er inddraget som eksempel på, hvad rehabiliteringsdokumentationen indeholder. Rehabiliteringsdokumentation vil naturligt også indeholde øvrige oplysninger fx vedrørende indsatser, udfører mv. Begreberne til beskrivelse af borgertilstand er inddraget for at kunne opsætte mål og delmål i forhold til rehabiliteringen. 18 For nærmere oplysninger om dette samarbejde henvises til afrapporteringen af projekt Fælles sprog III Afrapportering af terminologiprojekt på Socialebegreber.dk 11

12 Begreberne er udviklet i et tidligere projekt 19 Begreberne vedrørende borgertilstand er fremhævet med gult i den systematiske oversigt over termer. Nedenstående systematiske oversigt over termer i rehabiliteringsterminologien giver et indblik i den hierarkiske struktur, som udspringer af de afdækkede relationer mellem begreberne, og som også afspejles i begrebsdiagrammet. Notation Begreb 1 rehabilitering 2 rehabiliteringsforløb 2-1 rehabiliteringsindsats social indsats træning vedligeholdelsestræning genoptræning behandling psykologisk behandling speciallægelig behandling talepædagogisk behandling socialpædagogisk behandling terapi misbrugsbehandling aktivitets- og samværsydelse personlig hjælp og pleje praktisk hjælp kontantydelse dækning af merudgift ophold midlertidigt ophold socialpædagogisk støtte støttepersonordning 19 Begreberne er udviklet til Fælles Sprog III, jf. note

13 ledsageordning støtte- og kontaktperson støtteredskab hjælpemiddel støtte til bil støtte til boligindretning støtte til forbrugsgode sundhedsfaglig indsats beskæftigelsesindsats uddannelsesindsats civilsamfundsindsats 2-2 personligt udviklingsforløb 2-3 rehabiliteringsdokumentation 2-4 rehabiliteringsorganisering 2-5 rehabiliteringsaktør indsatsansvarlig indsatsansvarlig for specifik borgertilstand indsatsansvarlig for sammenhængende specifikke borgertilstande indsatsansvarlig for samlet borgertilstand 3 kontekstuel faktor 3.1 omgivelsesfaktor hæmmende faktor fremmende faktor 3.2 personlig faktor 4 funktionsevne 4-1 kroppens funktion 4-2 kroppens anatomi 4-3 aktivitet 4-4 deltagelse 5 helbred 13

14 6 rehabiliteringsmålgruppe 7 sundhedsfremme 8 forebyggelse 20 9 funktionsevnenedsættelse 9-1 funktionsnedsættelse 9-2 aktivitetsbegrænsning 9-3 deltagelsesbegrænsning 10 borgertilstand 10.3 tidligere borgertilstand 10.4 aktuel borgertilstand 10.5 forventet borgertilstand 10.6 opnået borgertilstand 10-1 specifik borgertilstand 10-2 sammenhængende specifikke borgertilstande 20 Begrebet forebyggelse er genbrugt fra projekt Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats. Projektet er nærmere beskrevet på Socialebegreber.dk 14

15 BILAG 1, BEGREBSDIAGRAM, REHABILITERINGSTERMINOLOGI 15

16 BILAG 2, DEFINITIONER, REHABILITERING Rehabilitering rehabilitering bio-psyko-social rehabilitering resultat, hvor en person i videst muligt omfang har genvundet, udviklet eller vedligeholdt sin funktionsevne, så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfyldt liv Funktionsevnen udvikles, så den så vidt muligt svarer til personens aktuelle behov, muligheder og ønsker, og så personen opnår størst mulig grad af selvhjulpenhed. Rehabilitering forudsætter ikke nødvendigvis et forudgående fald i eller faldende funktionsevne, men omfatter også medfødt eller tidligt erhvervet funktionsevnenedsættelse. Rehabilitering rehabiliteringsforløb helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en person og fagfolk, netværk og civilsamfund, hvor målet er rehabilitering Forløbet baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en sammenhængende og vidensbaseret indsats, der typisk vil involvere flere ydelser og fagpersoner på tværs af fagområder og sektorer. Rehabiliteringsforløbet kan udover personen og fagfolk omfatte aktiv deltagelse af en eller flere af de nævnte samarbejdspartnere. Med samarbejdsproces forstås, at personen og de involverede aktører arbejder sammen med afsæt i personens egne mål og ønsker. At et rehabiliteringsforløb er tidsbestemt vil sige, at der løbende evalueres på mål og resultater med henblik på at justere eller afslutte indsatsen. Rehabilitering rehabiliteringsindsats del af rehabiliteringsforløb, der består af konkrete udviklingsorienterede handlinger og aftaler, der bestemmes af målgruppe og kontekstuelle faktorer og tager udgangspunkt i personens ressourcer og hele livssituation Den tidligere funktionsevne kan anvendes som 16

17 udgangspunkt for at sætte mål og delmål for rehabiliteringsindsatsen, men på en sådan måde, at den er i overensstemmelse med personens nuværende behov, ønsker og muligheder. En rehabiliteringsindsats indeholder elementer af sundhedsfremme og forebyggelse. Kompenserende ydelser kan indgå i en rehabiliteringsindsats, men altid med et udviklingsperspektiv, så kompensationen bidrager til udviklingen af funktionsevnen. (ækvivalens) Generelle socialfaglige begreber social indsats indsats, der skal forebygge eller tilgodese behov som følger af en nedsat funktionsevne og som gives med henblik på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten En social indsats kan også være bredt rettet mod omgivelsesfaktorer til forebyggelse af sociale problemer. En social indsats vil typisk være givet efter serviceloven og tilkendt én borger efter afgørelse af en kommunal forvaltningsmyndighed. Denne afgrænsning er dog ikke helt entydig, da der er undtagelser på flere områder, både med hensyn til lovgivning, visitation og omfang. Eksempler på undtagelser: - Visse sociale indsatser kan fx indeholde elementer af sundhedsfaglige indsatser eller uddannelsesindsatser. Det kan være indsatser, der er tilkendt efter anden lovgivning end serviceloven, eksempelvis sundhedsloven (fx hjemmesygepleje og misbrugsbehandling) og lovgivning inden for undervisningsområdet (fx kompenserende specialundervisning og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). - Visse sociale indsatser forudsætter ikke en afgørelse (fx forebyggende indsatser, rådgivning, alkoholmisbrugsbehandling). - Visse sociale indsatser kan leveres til flere borgere på en gang (fx forebyggende indsatser og undervisning). " 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer." (SEL 1, stk. 1) 1, stk. 2 Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. (SEL 1, stk. 2) 17

18 Både når det gælder rådgivning på grund af særlige forhold og andre tilbud til voksne er det en betingelse, at den pågældende har et behov på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Af de enkelte bestemmelser fremgår de nærmere betingelser for at opnå støtte efter bestemmelsen. Berettigede til ydelser efter serviceloven efter, at der er foretaget en individuel vurdering, er således mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, dvs. borgere som i daglig tale benævnes som mennesker med handicap, herunder mennesker med en varig sindslidelse, og mennesker med aldersbetinget nedsat funktionsevne. Herudover omfatter målgruppen også mennesker med særlige sociale problemer. Der kan være tale om mennesker, som er truet af social udstødelse, nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, mennesker med spiseforstyrrelser, hjemløse voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb, stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker, der har forsøgt selvmord, m.fl. (Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven - Vejledning nr. 1 til serviceloven, 9) træning ydelse, der har til formål at opøve en given tilstand Det kan være vanskeligt i praksis at skelne skarpt mellem behandling og træning. Som udgangspunkt er træning rettet mod 'noget som ikke er der, og som man gerne vil have', mens behandling er rettet mod 'noget som er der, og som man gerne vil af med'. Fx træner man for (igen) at kunne støtte på benene, og man modtager behandling for at overvinde en fobi. Træning kan både have til formål at erhverve en ny færdighed, at generhverve en færdighed, som er mistet eller svækket, eller blot at minimere følgerne af en vedvarende eller progredierende tilstand. Træning sigter oftest imod fysiske funktioner og består af vejledning eller instruktion, som involverer gentagne handlinger eller øvelser. vedligeholdelsestræning træning, der har til formål at forhindre eller minimere en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller at 18

19 fastholde et givet funktionsniveau n omfatter også vederlagsfri fysioterapi til kronisk syge som gives efter sundhedsloven. genoptræning træning, der er tidsbegrænset og specifikt rettet imod en persons fysiske funktionsnedsættelse, og som gives med det formål at bringe personen tilbage til samme funktionsevne som tidligere eller til bedst mulige funktionsevne Genoptræning er ofte rettet imod ældre borgere og er begrænset til den periode, hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Genoptræning kan leveres på baggrund af kommunal visitation efter serviceloven, fx efter sygdom eller et fald, eller efter henvisning fra læge, fx på baggrund af en genoptræningsplan fra sundhedsvæsenet efter en indlæggelse. Genoptræning består typisk af vederlagsfri fysio- eller ergoterapi. behandling ydelse, der har til formål at forbedre en given tilstand Det kan være vanskeligt i praksis at skelne skarpt mellem behandling og træning. Som udgangspunkt er træning rettet mod 'noget som ikke er der, og som man gerne vil have', mens behandling er rettet mod 'noget som er der, og som man gerne vil af med'. Fx træner man for (igen) at kunne støtte på benene, og man modtager behandling for at overvinde en fobi. I de tilfælde hvor en forbedring ikke er mulig, kan behandling have til formål at opretholde en fysisk, psykisk eller social tilstand eller blot at minimere en forværring. psykologisk behandling behandling, der udføres af en psykolog 19

20 speciallægelig behandling psykiatrisk eller anden speciallægelig behandling Forældet behandling, der udføres af en speciallæge Speciallægelig behandling dækker behandling, der foretages af alle typer af speciallæger, fx psykiater; øjenlæge, øre-, næse- og halslæge; tandlæge m.fl. n vil i praksis ofte ydes som økonomisk tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med den pågældende speciallægelige behandling. talepædagogisk behandling behandling, der udføres af en talepædagog Talepædagogisk behandling kan både gives til børn og unge og til voksne, fx som del af et rehabiliteringsforløb for senhjerneskadede. socialpædagogisk behandling behandling, der har til formål systematisk at vurdere og stimulere en persons fysiske, psykiske og sociale udvikling Den socialpædagogiske behandling sker normalt med udgangspunkt i en behandlingsplan. terapi behandling, der har til formål på en struktureret måde at forbedre en persons psykiske tilstand Terapi dækker over en bred og varieret gruppe af behandlinger, der ikke falder ind under de øvrige behandlingsformer. Den terapeutiske behandling er ikke afhængig af en formel uddannelse. 20

21 misbrugsbehandling behandling, der har til formål at afhjælpe et misbrug Misbrugsbehandling omfatter både social misbrugsbehandling og medicinsk misbrugsbehandling. Misbrugsbehandling kan i nogle tilfælde alene være af den ene type. aktivitets- og samværsydelse ydelse, der gennem udviklende aktiviteter har til formål at fremme socialt samvær I aktivitets- og samværsydelser kan der også indgå individuel vejledning, støtte og hjælp til at deltage i aktiviteterne personlig hjælp og pleje ydelse, der har til formål at hjælpe en person med basale opgaver, der relaterer til pleje af personen selv og til personrelaterede aspekter af almindelig daglig livsførelse Personlig hjælp og pleje kan fx være hjælp til hygiejne, indtagelse af mad og drikke, at bevare og fastholde netværk og administrere økonomi. Personlig hjælp og pleje omtales ofte som hjemmehjælp. Størstedelen af modtagerne er ældre. Personlig hjælp og pleje kan gives med både et udviklende, et aktiverende, et vedligeholdende eller et lindrende sigte. praktisk hjælp ydelse, der har til formål at hjælpe en person med praktiske opgaver, der relaterer til almindelig daglig husførelse n kan fx være rengøring, tøjvask, indkøb og anretning af mad. Praktisk hjælp omtales ofte som hjemmehjælp. Størstedelen af modtagerne er ældre. Praktisk hjælp kan gives med både et udviklende, et aktiverende, et vedligeholdende eller et lindrende sigte. 21

22 kontantydelse ydelse, der har til formål at imødekomme et konkret behov, krav eller tab gennem en enkeltstående eller periodevis udbetaling af et pengebeløb dækning af merudgift kontantydelse, der ydes til dækning af sandsynliggjorte, nødvendige udgifter, som følger af en varig funktionsnedsættelse ophold anbringelse ydelse, der har til formål at huse en person Ophold giver mulighed for overnatning. Det varierer, hvorvidt man bor der fast, midlertidigt, kortvarigt eller periodevis. Ophold leveres altid af en type af botilbud. Ophold er i langt de fleste tilfælde blot en ud af flere ydelser, der leveres til borgeren af tilbuddet. Derfor betragtes ophold i nogle sammenhænge blot som en ramme om disse andre ydelser. Det primære fokus for indsatsen er ofte disse andre ydelser, der leveres i forbindelse med opholdet. Det kan fx være behandling eller træning. I ydelsesklassifikationen er ophold en selvstændig ydelse. en 'anbringelse' anvendes kun på børn og ungeområdet. midlertidigt ophold ophold, der tilkendes for en begrænset periode - Voksne socialpædagogisk støtte socialpædagogisk bistand ydelse, der gennem vejledning, omsorg, støtte og kompenserende hjælp har til formål at fastholde eller 22

23 udvikle en persons funktionsevne og muligheder for selvstændighed og selvbestemmelse i forhold til personens situation Socialpædagogisk støtte retter sig overvejende imod vedligeholdelse og udvikling af færdigheder i forbindelse med almindelig daglig levevis (ADL), herunder at skabe struktur i hverdagen. Socialpædagogisk støtte kan også ydes med det formål at afbøde de umiddelbare konsekvenser af en progressiv lidelse. støttepersonordning ydelse, der har til formål at stille en personlig hjælper til rådighed til en specifik opgave eller til opgaver inden for fast afgrænsede ressourcer ledsageordning støttepersonordning, der har til formål at yde den konkrete hjælp, der er nødvendig for at kunne komme fra et sted til et andet Ledsageordningen kan eksempelvis omfatte hjælp med overtøj og kørsel i bil eller offentlige transportmidler. - Voksne støtte- og kontaktperson støttepersonordning, der har til formål at etablere kontakt med en person og gøre personen i stand til at modtage andre ydelser Støtte- og kontaktpersonordningen retter sig imod de svageste grupper, herunder hjemløse, som typisk ikke modtager eller er i stand til at modtage andre sociale ydelser. Kontakten kan enten ske via henvendelse fra pårørende eller andre eller via opsøgende arbejde. støtteredskab ydelse, der har til formål at stille et konkret redskab eller en fysisk ramme til rådighed 23

24 'At stille et støtteredskab til rådighed' kan enten betyde, at en person får eller låner redskabet eller at personen får et økonomisk tilskud til anskaffelse af redskabet. Støtteredskaber gives til personer med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med det formål at afhjælpe følgerne af en funktionsnedsættelse, lette den daglige tilværelse i hjemmet eller understøtte udøvelsen af et erhverv. hjælpemiddel særligt personligt hjælpemiddel støtteredskab, der understøtter kroppen eller kroppens funktion Et hjælpemiddel kan være et produkt, instrument, udstyr eller teknologi særligt tilpasset eller særligt udformet til understøttelse af funktionsevnen hos mennesker med nedsat funktionsevne. støtte til bil støtteredskab, der gives i form af kontant tilskud til anskaffelse af bil Støtte til bil gives til personer, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at bilen er en nødvendig forudsætning for at fungere i dagligdagen, herunder muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse. støtte til boligindretning støtteredskab, der gives i form af kontant tilskud til indretning af bolig Boligindretningen skal være nødvendig for at gøre boligen egnet for en person med varig funktionsnedsættelse. Støtten kan i undtagelsestilfælde også gives til anskaffelse af ny bolig. støtte til forbrugsgode 24

25 støtteredskab, der gives i form af økonomisk tilskud til produkter, som er fremstillet og forhandlet bredt til den almindelige befolkning, og som i særlige tilfælde kan have en konkret kompenserende funktion Generelle socialfaglige begreber sundhedsfaglig indsats indsats, der skal forebygge, behandle eller lindre sygdom En sundhedsfaglig indsats leveres inden for sundhedssektoren. En sundhedsfaglig indsats vil typisk være hjemlet i sundhedsloven og givet efter henvisning fra en henvisningsinstans (dvs. en læge eller anden instans med henvisningsret). En ydelse til en borger inden for sundhedsområdet kaldes en sundhedsaktivitet, og defineres som "sundhedsrelateret aktivitet der er rettet mod én patient". (ækvivalens) " 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte." (SUL 1) Generelle socialfaglige begreber beskæftigelsesindsats indsats, hvor fokus er på at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet En beskæftigelsesindsats vil typisk være hjemlet i beskæftigelseslovgivningen. Eksempler på indhold i en beskæftigelsesindsats er fx delvis raskmelding, virksomhedspraktik, fleksjob, hjælpemidler, mentor, job med løntilskud mv. Generelle socialfaglige begreber uddannelsesindsats indsats, hvor fokus er på undervisning og uddannelse Eksempler på indhold i en uddannelsesindsats kan være specialundervisning, kompenserende specialundervisning mv. En uddannelsesindsats vil typisk være hjemlet i undervisningslovgivningen. 25

26 Rehabilitering civilsamfundsindsats indsats, der støtter og fremmer aktivitet og deltagelse og som supplerer offentlige indsatser for at udvikle og bevare funktionsevnen Indsatserne kan iværksættes på baggrund af anbefaling fra fagfolk, der arbejder sammen med borgeren om vedkommendes rehabilitering, eller på initiativ af borgeren selv. Civilsamfundets indsatstyper kan fx være deltagelse i foreningsliv og klubber (sport, håndarbejde, musik m.m.), brug af flygtningevenne- og bedsteforældreordning, modtagelse af besøgsven eller nabohjælp, deltagelse i frivillig praktik i erhvervslivet, brug af netværksgrupper og frivillig rådgivning, eller borgeren kan selv deltage i frivilligt arbejde med at støtte og hjælpe andre. Rehabilitering personligt udviklingsforløb indre forløb, der kan indgå i rehabilitering og som en person gennemgår Et personligt udviklingsforløb kan indeholde elementer af fx empowerment, re-identifikation, mestring, accept, self-efficacy, recovery og håb. Disse begreber repræsenterer forskellige faglige tilgange, og der vil derfor være et delvist overlap mellem de nævnte, ligesom der ikke er tale om en udtømmende liste. Rehabilitering rehabiliteringsdokumentation dokumentation, der produceres i et rehabiliteringsforløb og som er en forudsætning for koordination og samarbejde mellem rehabiliteringsaktører Rehabilitering rehabiliteringsorganisering del af rehabiliteringsforløb, der består af tilrettelæggelsen af rehabiliteringsindsats med henblik på hensigtsmæssig gennemførelse 26

27 Rehabiliteringsorganiseringen skal sikre, at de enkelte elementer i rehabiliteringsindsatsen opleves som del af et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Rehabilitering rehabiliteringsaktør person, der indgår i et rehabiliteringsforløb En rehabiliteringsaktør har ansvar for en bestemt del af rehabiliteringsforløbet og udfylder bestemte funktioner heri. Eksempler på rehabiliteringsaktører er borgeren, de fagprofessionelle, familie og venner, netværk og frivillige. Levering af indsats indsatsansvarlig person, der er forpligtet til at foretage eller koordinere indsats og opfølgning i forhold til en borger Den indsatsansvarlige har ansvaret for at foretage hele eller dele af indsatsen, eller at uddelegere det til andre. I det omfang indsatsen uddelegeres til andre eller varetages af flere personer, er det den indsatsansvarliges ansvar at koordinere opgaven. Levering af indsats indsatsansvarlig for specifik borgertilstand tilstandsansvarlig anvendt i Fælles sprog III indsatsansvarlig i relation til en specifik borgertilstand Levering af indsats indsatsansvarlig for sammenhængende specifikke borgertilstande områdeansvarlig anvendt i Fælles sprog III indsatsansvarlig i relation til sammenhængende specifikke borgertilstande Levering af indsats indsatsansvarlig for samlet borgertilstand helhedsansvarlig anvendt i Fælles sprog III 27

28 indsatsansvarlig i relation til samlet borgertilstand Den indsatsansvarlige for samlet borgertilstand skal sikre sammenhæng og koordination i relation til borgerens samlede funktionsevne, herunder koordinationen på tværs af specifikke borgertilstande og sammenhængende specifikke borgertilstande. (ækvivalens) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand kontekstuel faktor faktor, der omfatter den samlede baggrund og betingelserne for en persons liv og levevilkår Kontekstuelle faktorer er de menneskelige, fysiske, samfundsmæssige og kulturelle omstændigheder, som påvirker en persons aktivitet og deltagelse samt sundhed og trivsel. ICF-term: Kontekstuelle faktorer ICF-kommentar: "Kontekstuelle faktorer er de forhold, der tilsammen skaber rammerne for en persons liv og tilværelse og i særdeleshed baggrunden for klassifikation af helbredsstatus i ICF. Der er to komponenter i kontekstuelle faktorer: omgivelsesfaktorer og personlige faktorer." (s. 211) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand omgivelsesfaktor anvendt i ICF omgivelser anvendt i DHUV kontekstuel faktor, der omfatter de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som en person bor og lever i Omgivelsesfaktorer omfatter hele den omgivende verden, som danner rammen for en persons tilværelse, og som kan påvirke personens funktionsevne. Omgivelsesfaktorer omfatter de fysiske omgivelser, de menneskeskabte omgivelser, de kulturelle omgivelser, som fx roller, holdninger og værdier samt sociale omgivelser, som fx politiske forhold, forordninger og formelle regler. På det personlige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være hjem, arbejdsplads og skole og den personlige kontakt med fx familie, bekendte, kollegaer og fremmede. På det samfundsmæssige niveau kan omgivelsesfaktorer fx være sociale strukturer som organisationer og offentlige institutioner, tjenester, ydelser, fællesskabsaktiviteter, love og regler samt holdninger og ideologier. 28

29 (ækvivalens) ICF-term: Omgivelsesfaktorer ICF-definition: "Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever deres liv i." (s. 19) ICF-kommentar: "Omgivelsesfaktorer er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker lever og udfolder deres tilværelse i. Faktorerne ligger uden for den enkelte person og kan have positiv eller negativ betydning for individets deltagelse som borger i samfundet, på kapaciteten til at udføre aktiviteter eller på den enkeltes kropsfunktioner og anatomi". (s. 25) "Omgivelsesfaktorerne indgår i klassifikationen med fokus på 2 niveauer. a. Personniveau - dvs. i personens nærmeste omgivelser inkl. hjem, arbejdsplads og skole. De omfatter de fysiske og materielle forhold i omgivelserne, som en person stilles overfor såvel som den direkte personlige kontakt med andre som for eksempel familie, bekendte, kollegaer og fremmede. b. Samfundsniveau - dvs. formelle og uformelle sociale strukturer og ydelser samt overordnede ordninger eller systemer i lokalområdet og i samfundet, som har betydning for den enkelte. Dette niveau omfatter organisationer og tjenester, som er relaterede til arbejdslivet, fællesskabsaktiviteter, offentlige institutioner og kontorer, kommunikation og transport samt uformelle sociale netværk, love, forordninger, formelle og uformelle regler, holdninger og ideologier." (s. 26) "Omgivelsesfaktorer er en komponent i ICF og omfatter alle aspekter af den omgivende verden, som danner rammen for en persons tilværelse, og som sådan har indflydelse på personens funktionsevne. Omgivelsesfaktorer omfatter den fysiske omverden og dens egenskaber, de menneskeskabte fysiske omgivelser, andre mennesker i forskellige sammenhænge og roller, holdninger og værdier, sociale systemer og social service samt politiske forhold, regler og love." (s. 212) (ækvivalens) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand hæmmende faktor Foretrukken term hindrende faktor begrænsende faktor omgivelsesfaktor, der ved dens fravær eller tilstedeværelse begrænser funktionsevnen og skaber funktionsevnenedsættelser ICF-term: Hindrende faktorer ICF-kommentar: "Hindrende faktorer er faktorer i en 29

30 persons omgivelser, som ved deres fravær eller tilstedeværelse begrænser funktionsevnen og skaber funktionsevnenedsættelser. De omfatter forhold som utilgængelighed, mangel på relevante hjælpemidler, negative holdninger overfor handicappede såvel som servicetilbud, sociale systemer og socialpolitik, som enten ikke er til stede eller som hindrer mennesker med helbredsproblemer i at deltage i alle livets områder." (s. 212) (ækvivalens) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand fremmende faktor omgivelsesfaktor, der ved dens fravær eller tilstedeværelse forbedrer funktionsevnen og reducerer funktionsevnenedsættelser ICF-term: Fremmende faktorer ICF-kommentar: "Fremmende faktorer er faktorer i en persons omgivelser, som ved deres fravær eller tilstedeværelse forbedrer funktionsevnen og reducerer funktionsevnenedsættelser. De omfatter forhold som tilgængelighed, adgang til relevante hjælpemidler og positive holdninger til handikappede såvel som servicetilbud, sociale systemer og socialpolitik, som tager sigte på at øge mulighederne for mennesker med helbredsproblemer for at deltage i alle livets områder. Fraværet af en faktor kan også være fremmende f.eks. fravær af stigmatiseringer og negative holdninger. Fremmende faktorer kan hindre en funktionsnedsættelse eller en aktivitetsbegrænsning i at udvikle sig til en deltagelsesindskrænkning, idet den aktuelle udførelse af en handling kan understøttes trods en persons kapacitetsproblemer." (s. 212) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand personlig faktor kontekstuel faktor, der omfatter træk ved en person og personens baggrund og historie Personlige faktorer omfatter alle de forhold, som relaterer til personen selv, og som kan påvirke personens funktionsevne. Personlige faktorer kan fx omfatte køn og alder, livsstil og vaner, opdragelse og social baggrund, uddannelse og erhverv, erfaringer og generelle adfærdsmønstre samt karaktertræk og personlighed. ICF-term: Personlige faktorer 30

31 (ækvivalens) ICF-kommentar: "Personlige faktorer er kontekstuelle faktorer knyttet til individet selv som alder, køn, social status, livserfaring og så videre. De er endnu ikke klassificeret i ICF, men må tages med i overvejelserne ved anvendelsen af klassifikationen." (s. 212) "Personlige faktorer er den særlige baggrund for en persons liv og levevis og består af de træk hos det enkelte menneske, som ikke er en del af helbred eller helbredsrelaterede tilstande. Disse faktorer kan omfatte køn, race, alder, andre helbredsforhold, fysisk form, livsstil, vaner, opdragelse, mestringsevne, social baggrund, uddannelse, erhverv, erfaringer (både tidligere og aktuelle), generelle adfærdsmønstre og karakteregenskaber, personlighed og karakter, individuelle personlige ressourcer og andre karakteristika, som tilsammen eller enkeltvis kan spille en rolle for funktionsevnen på et hvilket som helst niveau." (s. 26) (ækvivalens) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand funktionsevne kvalitet, der udgøres af kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse set i forhold til de kontekstuelle faktorer Funktionsevne betegner samspillet mellem et individ, individets helbredstilstand og de sammenhænge individet indgår i. Det er afgørende at bemærke, at funktionsevne ikke er en objektiv tilstand, men derimod er relativ til de kontekstuelle faktorer - både de personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Til de omgivelsesmæssige faktorer hører eksempelvis den fysiske og menneskeskabte omverden og samfundets holdninger, værdier, regler og love. Til de personlige faktorer hører eksempelvis personens alder, køn, erfaring, holdninger, forventninger og værdier. ICF-term: Funktionsevne ICF-kommentar: "Funktionsevne er en overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. en angiver aspekter af samspillet mellem et individ (med en given helbredstilstand) og individets kontekstuelle faktorer (omgivelsesfaktorer og personlige faktorer)." (s. 211) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand kroppens funktion måde de fysiologiske funktioner i kroppens systemer, 31

32 inklusiv mentale funktioner, fungerer på (ækvivalens) I ICF refererer krop til hele den menneskelige organisme. Til kroppen hører derfor også hjernen, og til kroppens funktioner hører også de mentale eller psykologiske funktioner. ICF-term: Kroppens funktioner ICF-definition: "Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer (inklusive psykologiske funktioner)." (s. 19) ICF-kommentar: "Kroppens funktioner er de fysiologiske funktioner i kroppens systemer inklusiv mentale funktioner. "Krop" refererer til hele den menneskelige organisme og omfatter således også hjernen. Derfor er mentale (eller psykologiske) funktioner henregnet til kropsfunktionerne. Standarden for disse funktioner forudsættes at være den statiske norm for mennesket." (s. 211) (ækvivalens) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand kroppens anatomi kroppens forskellige dele og struktur De forskellige dele i kroppens anatomi er fx organer, lemmer og de enkelte dele af disse. ICF-term: Kroppens anatomi ICF-definition: "Kroppens anatomi er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkeltdele af disse." (s. 19) ICF-kommentar: "Kroppens anatomi er kroppens forskellige dele som organer, lemmer og enkelt dele af disse. De er klassificerede efter topografiske principper. Standarden for anatomien forudsættes at være den statiske norm for mennesket." (s. 211) ICF - International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand aktivitet anvendt i ICF personaktivitet aktivitet, der vedrører en persons udførelse af en opgave eller en handling Aktivitet er det, en person kan gøre eller udføre. Aktivitet er både mentale aktiviteter, som fx at tænke, regne, problemløse, læse, planlægge, træffe beslutninger m.v., og fysiske aktiviteter, som fx at gå, løfte og bære, af- og påklædning, spise og drikke, samt 32