Frafald blandt kvindelige trænere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frafald blandt kvindelige trænere"

Transkript

1 Frafald blandt kvindelige trænere Undersøgelse for Dansk Svømmeunion Hanne Petersen Refslund

2 Frafald blandt kvindelige trænere Undersøgelse for Dansk Svømmeunion Hanne Petersen Refslund Institut for Idræt Københavns Universitet 2010

3 Frafald blandt kvindelige trænere Undersøgelse for dansk Svømmeunion Hanne Petersen Refslund, Cand.mag., MPP Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009 Forsidefotos: Mikal Schlosser Omslag og layout: Vicki Dam Tryk: Det samfundvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Formålet med undersøgelsen Trænerjobbet, rammer og vilkår et generelt billede Kønsfordeling i Svømmeunionen kvindelige rollemodeller? Problemstilling Hypoteser og spørgsmål Undersøgelseskoncept, metode og empiri Interviews og opsamling...17 A. Interviews af trænere/tidligere trænere...17 a) Trænerjobbet rammer, indhold, motiverende faktorer/barrierer...17 b) Trænerens placering i klubben (formelt og uformelt) kontekst eller krydsfelt...19 c) Rolleopfattelser (egnes, andres), trænerstil, kønsforskelle B. Interviews af klubformænd a) Klubben som organisation og arbejdsplads (konkret og generelt) b) Trænerens placering i klubben (formelt og uformelt) c) Klubstrategi/- bevidsthed om arbejdsgiverrollen, herunder tilbagemelding til/anerkendelse af træneren Årsagssammenhænge og analyse...30 A. Svar på hypoteser og spørgsmål a) Vilkår og rammer b) Lønnede trænere i et krydsfelt c) Organisationskultur (rollekonflikt, selvtillid) d) Anerkendelse

5 10. Konklusioner og anbefalinger...37 A. Hvorfor falder kvinderne fra? a) Hvilke problemstillinger er specifikke for svømning? B. Anbefalinger: a) En klar og forpligtende strategi på unionsplan b) Fra ord til handling i klubberne c) Lederudvikling; professionalisering og netværk d) Kommunerne indvirker på trænernes rammebetingelser C. Forandringsværkstøjskasse Bilag Bilag Bilag 2a Bilag 2b Bilag

6 1 Baggrund for undersøgelsen Baggrunden for at igangsætte undersøgelsen er en generel iagttagelse af, at de kvindelige trænere bliver færre i forhold til andelen af mandlige trænere jo længere op i trænerhierarkiet, man kommer. I Dansk Svømmeunion (SVØM) er der ikke over længere tid opsamlet tal, der kan tjene som en valid dokumentation af dette. Der foreligger derimod tal på deltagere i unionens kurser fordelt på køn siden januar Her falder det i øjnene, at 362 kvinder i modsætning til 192 mænd har deltaget i Svømningens grunduddannelse (ENSEE I), hvor der undervises i basale svømmefærdigheder målrettet klubbernes svømmeskole for børn fra begynderniveau. Det er i Svømmeskolen, man typisk indleder sin karriere som svømmeinstruktør og -træner. Uddannelsesstigens næste niveau Svømningens træneruddannelse (ENSEE II) er målrettet trænere, som skal være assistenttrænere til cheftrænere, have talenthold eller begyndende konkurrencehold. På dette trin har 11 kvinder og 21 mænd deltaget siden Diplomtræneruddannelsen, som er målrettet trænere i dansk elitesvømning med potentielle nationale svømmere, har ikke haft nogen deltagere hverken kvinder eller mænd i tidsrummet fra Ser vi endelig på Idrættens Trænerakademi, som udgør det 4. trin i svømmetræneruddannelsen, finder vi 8 mandlige deltagere. Som nævnt foreligger der ikke et validt talmateriale på fungerende trænere fordelt på køn. Den generelle observation i SVØM er, at der er en klar overvægt af mandlige trænere, når vi nærmer os eliteniveau. Ud fra det oplyste findes der nogle kvinder som assistenttrænere for mandlige cheftræner på eliteniveau. I dag er der i svømning 3½ fuldtidsansatte kvindelige trænere, som alle har at gøre med svømmere på juniorlandsholdsniveau. SVØM har som ét ud af 7 specialforbund deltaget i projektet Kvinder på toppen og har i forlængelse heraf ønsket, at der som en del af projektet indgår en analyse af frafaldet blandt kvindelige svømmetrænere. Kvinder på toppen er et treårigt pilotprojekt igangsat af Danmarks Idræts-Forbund med det formål at rekruttere fl ere kvinder på ledende poster inden for dansk idræt. Første del af projektet Kvinder på toppen, som blev afsluttet i 2008, er en undersøgelse af lederes og træneres erfaringer med og opfattelse af ligestilling og arbejdet hermed i idrættens ledelse. Undersøgelsen blev igangsat for at få et øjebliksbillede, en status, inden der senere igangsættes konkrete ligestillingsinitiativer under projekt Kvinder på toppen. I undersøgelsen deltog 945 trænere og ledere med deres syn på, mening om samt erfaringer med såvel deres idrætslederarbejde som ligestillingstiltag inden for idrætsledelse. 5

7 1. Baggrund for undersøgelsen Blandt undersøgelsens iagttagelser skal fremhæves, at kønsfordelingen blandt trænere i tyverne er stort set lige, hvorefter der sker et dramatisk skift, når man ser på trænere i trediverne. Det ser ud til, at kvinderne falder fra, når de kommer i trediverne. På baggrund af ovennævnte undersøgelse samt tilgængelige data vedrørende kursusdeltagelse og uddannelsesniveau for mandlige og kvindelige trænere har SVØM stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor falder kvindelige trænere fra, og hvad kan gøres for at fastholde og tiltrække flere kvinder til trænergerningen på alle niveauer? Spørgsmålet udgør problemstillingen i denne frafaldsundersøgelse og vil danne den overordnede ramme for undersøgelsen. Det skal indledningsvis nævnes, at man i svømning også oplever et uønsket frafald blandt mandlige trænere. Frafaldet er dog mindre end det, man ser blandt kvinderne. SVØM har tidligere arbejdet med problemstillingen omkring frafaldet blandt mandlige elite-/konkurrencetrænere og er her nået frem til, at årsagen til frafald blandt andet skal findes i: Manglende anerkendelse i trænerjobbet Manglende ledelse/opbakning Sammenstød mellem mellemstore klubbers frivillige ledelse og en lønnet elitecheftræner I de interviews, der har været foretaget i nærværende undersøgelse med hhv. kvindelige og mandlige trænere og med klubformænd indgår også ovenfor nævnte emner i spørgsmålene i et forsøg på at afdække, hvorvidt disse parametre opleves som generelle for de to køn. 6

8 2 Formålet med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe en grundig viden om, hvad det indebærer at være svømmetræner med fokus på den kvindelige svømmetræner og dermed forsøge at afdække årsagssammenhænge i forbindelse med frafald af kvindelige trænere. Den viden, som genereres via undersøgelsen, skal medvirke til at afklare og synliggøre de udfordringer, Svømmeunionen og klubberne står overfor i arbejdet med at rekruttere og fastholde kvindelige trænere. Det er desuden hensigten med undersøgelsen at pege på nogle redskaber til at skabe bedre rammer for de kvindelige trænere i arbejdet med at øge andelen af kvinder blandt konkurrence-/elitetrænere. 7

9 3 Trænerjobbet, rammer og vilkår et generelt billede Det generelle billede og oplevelsen af trænerjobbet herunder eventuelle forskelligheder mellem kvinders og mænds oplevelse bliver yderligere nuanceret i interviewafsnittet. Alle trænere uanset niveau modtager aflønning for deres job. Trænerne i Svømmeskolen har en timeløn, der typisk starter omkring 125 kr. Her er trænerjobbet som oftest et bijob evt. ved siden af ungdomsuddannelse/studier for aktive eller tidligere svømmere. En træner i Svømmeskolen er typisk mellem 16 år (minimums aldersgrænse for at være lønnet træner) og op til starten af tyverne. Til trods for at alle trænere og assistenttrænere er lønnede, er det kun en elitecheftræner, der kan leve af sit trænerjob. En fuldtids cheftræner kan oppebære omkring kr. om måneden. En elitetræner er typisk fra 27 år og opefter. Arbejdsbetingelserne for en fuldtidstræner adskiller sig markant fra et almindeligt 8 til 16 job. Arbejdet på bassinkanten ligger i al væsentlighed i de tidlige morgentimer samt i aftentimerne. Træningen omfatter både bassintræning og dryland, herunder styrketræning. Dagtimerne mellem morgen- og aftentræning forudsættes i et vist omfang anvendt til planlægning, div. administration, kontakt til forældre o.a. Desuden omfatter arbejdet selvsagt deltagelse i weekendstævner/konkurrencer samt træningslejre, som typisk finder sted i ferieperioder. En mandlig cheftræner angiver rejseaktivitet til samlet 3 mdr. om året. Til en ansvarlig træner hører typisk en assistenttræner. Dette gælder også på hold i de lavere/yngre kategorier, hvor træneren ofte er deltidsansat. Trænerens daglige kontaktflade er primært svømmerne, der som regel vil være en del yngre end træneren, samt assistenttræneren. I almindelighed er der ikke megen omgang med kolleger, hvis man vælger trænerjobbet som profession ud over den kontakt der er, når der arbejder flere trænere i hallen samtidigt. Dog arrangeres der i Dansk Svømmetrænersammenslutning møder/seminarer, hvor trænere har mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre trænere. 8

10 4 Kønsfordeling i Svømmeunionen kvindelige rollemodeller? Aktive svømmere, markante elitesvømmere SVØM er karakteriseret ved at være et af de store kvindeforbund. Kvindeandelen af den aktive medlemsskare er 55%, og ser man nøjere på medlemstallene fordelt på alder, ser vi, at andelen af kvinder stiger med alderen. I gruppen op til 18 år er fordelingen af drenge og piger stort set lige, mens kvindeandelen er steget til ca. 67% i gruppen over 25 år. (1. Kvinder på toppen ). Dansk svømning er karakteriseret ved at have vundet mange internationale mesterskaber. Kvinderne har i snart et århundrede indtaget den største plads blandt svømningens store navne. Elitetrænere Et øjebliksbillede er, at der er 3½ kvindelige fuldtidsansatte trænere, som alle har at gøre med svømmere på juniorlandsholdsniveau. Træneruddannelsen For at blive træner, skal man gennemgå træneruddannelsen i SVØM eller tilsvarende uddannelse. På træneruddannelsen undervises kvinder og mænd sammen. Langt de fleste undervisere på de forskellige moduler er mænd. Der findes dog et par kvindelige undervisere på Svømningens grunduddannelse, blandt andet i faget ernæring. Klubberne Der er ingen opgørelse over kvindelige ledere på klubniveau, da der her er hyppig udskiftning på posterne, men det generelle indtryk er, at mange forældre, herunder kvinder, er engagerede i bestyrelses og udvalgsarbejde samt i frivillige funktioner omkring konkurrencesvømning såsom holdlederfunktion. Det anslås, at der er kvindelige formænd i mindst 50% af svømmeunionens 205 klubber. I de store klubber er der overvejende mandlige formænd. Dansk Svømmeunion Bestyrelsen i SVØM består af 8 personer, heraf 6 mænd og 2 kvinder. I SVØMs handlingsplan i forbindelse med projektet Kvinder på toppen er målet at have 3 kvinder i hovedbestyrelsen i SVØM har siden år 2000 haft kvindelig direktør. Umiddelbart set har vi altså her et stort kvindeforbund, hvor andelen af kvindelige medlemmer i øvrigt stiger markant med alderen, og hvor der synes at være mange kvindelige rollemodel- 9

11 4. Kønsfordeling i Svømmeunionen ler både på klubplan og ikke mindst inden for konkurrencesvømning, hvor vi taler om nogle meget synlige rollemodeller. Man kunne på den baggrund antage, at der var et godt grundlag både kvantitativt og kvalitativt at rekruttere kvinder på. Ikke desto mindre ser vi det for mange specialforbund (herunder også de store kvindeforbund ) typiske mønster, at andelen af kvindelige ledere og trænere falder, jo nærmere vi kommer organisationens top. 10

12 5 Problemstilling Som nævnt indledningsvis er problemstillingen i nærværende undersøgelse: Hvorfor falder kvindelige trænere fra, og hvad kan gøres for at fastholde og tiltrække flere kvinder til trænergerningen på alle niveauer? For at kunne besvare spørgsmålene tilstræbes det at belyse årsagssammenhænge til frafald af kvindelige trænere samt at pege på handlemuligheder på baggrund af undersøgelsen. Bag den konkrete problemstilling ligger et overordnet spørgsmål: Hvorfor er en mere ligelig fordeling mellem kvindelige og mandlige trænere vigtig? I Danmarks Idræts-Forbunds projekt Kvinder på toppen er visionen, at andelen af kvinder og mænd i 2015 afspejler den sammensætning, som idrætsudøverne har i det enkelte forbund. Med andre ord er der her tale om en demokratisk, repræsentativ tilgang til ligestillingsarbejdet. Ud fra en rationel betragtning drejer ligestillingsarbejde sig også om udnyttelse af ressourcer til samfundets bedste. Det er dokumenteret, at kvinder i dag er mindst lige så godt uddannet som mænd, hvorfor man kan tale om spildte, ubrugte kompetencer, når kvinder ikke er mere synlige på leder-og trænerposter i dansk idræt, end tilfældet er. Ved DJØF s konference om kvinder i ledelse i juni 2007 sagde den daværende ligestillingsminister Eva Kjer Hansen i sin indledningstale: Hvis man kun dyrker halvdelen af sin jord, får man heller ikke det maksimale udbytte (6. DJØF rapport). Så enkelt kan det siges. Men først og fremmest og helt overordnet handler den moderne kønsdebat om menneskelige muligheder, begrænsninger og reelt ligeværd. Før udmøntningen af problemstillingen i hypoteser og spørgsmål, forekommer det relevant at gøre nogle overvejelser over ligestillingssatsning i almindelighed og i særdeleshed over Dansk Svømmeunions ønske om at øge andelen af kvindelige trænere på alle niveauer. Den lave andel af kvinder i ledende funktioner er jo en velkendt problemstilling i samfundet i almindelighed og i idrætten i særdeleshed. Man må antage, at der er mange årsagssammenhænge og forklaringsmodeller, der går igen i de sfærer, hvor der arbejdes med ligestilling. Derfor er det værd undervejs i den aktuelle undersøgelse at være bevidst om det generelle over for det specifikke. På den ene side, hvilke årsagssammenhænge kender vi fra andre samfundssfærer? Er der nogen mønstre, der ligger til grund for ligestillingsarbejde generelt? Og på den anden side: Hvad gør sig særligt gældende for kønsproblematikken i svømning? Det vil kunne give en indikation af, hvor Dansk Svømmeunion selv kan sætte ind med konkret handling i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, og desuden hvor svømmeunionen/idrætten kunne søge inspiration eller sparring i ligestillingsarbejdet. 11

13 6 Hypoteser og spørgsmål Som det fremgår, oplever man i SVØM, at de kvindelige trænere enten falder fra eller stagnerer i deres trænergerning, når de er blevet Årgangstrænere/Juniortrænere. Overordnet er hypotesen, at de oplever nogle barrierer eller mister motivationen i forhold til at bevæge sig et trin højere op ad trænerstigen. Antagelsen er, at årsagerne til dette skal søges i faktorer knyttet til trænergerningen og i øvrigt skal ses i lyset af den livsfase, de aktuelt befinder sig i. Vi antager som en hypotese at de årsager til frafald, der fremgår af undersøgelsen vedr. mandlige træneres frafald er gældende også for kvinder: a. Manglende anerkendelse i trænerjobbet b. Manglende ledelse/opbakning c. Sammenstød mellem mellemstore klubbers frivillige ledelse og en lønnet elitecheftræner Derudover har nedenstående delhypoteser været udgangspunkt for udarbejdelse af de anvendte interviewguides (bilag 2a og 2b) på baggrund af den viden, der foreligger fra ligestillingsarbejde dels i idrætten, dels i andre samfundssfærer: d. Kvinder prioriterer studier/ et rigtigt job /karrieremuligheder højere end et job som træner e. Kvinder stiler efter et job/en karriere, der er forenelig med at have et familie-/privatliv f. Det er vanskeligt at være kvinde i en mandsdomineret organisationskultur g. Der er konfliktpotentiale i mødet mellem trænerrolle og kvinderolle h. Manglende opmærksomhed i svømmeverdenen på aktiv rekruttering af potentielle trænere (kvinder) Blandt disse problemfelter er flere velkendte i ligestillingsarbejde i almindelighed. Specifikke for svømning og for idrætten i almindelighed er hypoteserne a, b, c og d. Selvom svømmeverdenen udtrykkeligt er nævnt i hypotese h, er manglende aktiv rekruttering af kvinder til ledende poster i mandsdominerede sfærer dog et velkendt fænomen også uden for idrætten. Det er desuden værd at notere, at kun nogle af hypoteserne, nemlig d, e, f, og g, relaterer sig til kvinder og kun kvinder. Umiddelbart kunne det altså se ud, som om der er nogle barrierer i udførelsen af svømmetrænerjobbet, som opleves af begge køn. Et spørgsmål er derfor, hvordan mænd hhv. kvinder reagerer på og håndterer disse barrierer. 12

14 6. Hypoteser og spørgsmål I undersøgelsens analyseafsnit, afsnit 9, gives der svar på hypoteserne på baggrund af det foreliggende materiale, hvorefter der ses på årsagssammenhænge under overskrifterne: Vilkår og rammer (ansættelse, arbejdstider, sociale/kollegiale relationer) Lønnet træner i et krydsfelt Organisationskultur (rollekonflikt, selvtillid). Anerkendelse 13

15 7 Undersøgelseskoncept, metode og empiri Der er valgt en empirisk kvalitativ tilgang med interviews af udvalgte svømmetrænere og tidligere trænere hhv. med 3 klubformænd for større svømmeklubber. Interviewrækken består af: Et individuelt interview med kvindelige elitecheftræner Et gruppeinterview med 3 kvindelige trænere, heraf én tidligere træner Et gruppeinterview med 3 mandlige trænere, heraf én tidligere træner To individuelle telefoninterviews med kvindelige trænere, heraf 1 tidligere trænere Tre individuelle interviews med klubformænd (1 mandlig hhv. 2 kvindelige) Hensigten med at samle empiri via fokusgruppeinterviews har været at få trænerne kvinder som mænd til at forholde sig reflekterende til trænergerningen og dens kontekst samt indbyrdes at diskutere motiver, barrierer, forventninger m.m. Når der ud over fokusgruppeinterviews har været gennemført individuelle telefoninterviews, skyldes det praktiske vanskeligheder med at samle alle de udvalgte trænere til de to gruppeinterviews. Mandlige trænere blev inviteret til interviews for at få belyst, hvordan trænerjobbet opleves af de to køn og om der umiddelbart er kønsforskelle, der kan belyse undersøgelsens problemstilling. I interviewene med klubformændene var det hensigten at fokusere på organisationskulturen i foreningen. I løbet af de 2 fokusgruppeinterviews med trænerne stod det klart, at klubben som arbejdsplads og arbejdsgiver indebærer nogle udfordringer for de frivillige, som har konsekvenser for klubbens ansatte trænere. Derfor blev emnet klubben som arbejdsplads og arbejdsgiver et fokuseret tema i interviewene med klubformændene. I den konkrete sammenhæng er det helt oplagt at se emnet som én side af emnet organisationskultur. Interviewpersonerne er udvalgt dels af SVØM, dels af undersøgeren via henvisning. Desuden er inddraget klubhjemmesider, relevant faglitteratur hhv. materiale, herunder det foreliggende delresultat af undersøgelsen Kvinder på toppen fra Henvisninger til referencelisten på s. 38 foregår med nummerangivelse samt forfatterinitialer og udgivelsesår i efterstillet parentes. Endelig indgår referencer til et seminar om Kvindelige trænere i dansk idræt afholdt Danmarks Idræts-Forbund i efteråret Formålet med den kvalitative tilgang er at undersøge og skaffe nuanceret viden om trænergerningen, som samlet set vil kunne danne baggrund for at se relevante årsagssammenhænge og forklaringsmodeller i relation til problemstillingen. Emnerne, der søges belyst, er: 14

16 7. Undersøgelseskoncept, metode og empiri Vilkår (faktiske og oplevede) for kvindelige og mandlige trænere Motivation/demotiverende faktorer og barrierer i trænergerningen hos kvinder sammenlignet med mænds hvad indgår? Rollemodeller Evt. forskelligheder i kvinders og mænds opfattelse af trænergerningen, dens plus- og minussider Kønsroller i trænergerningen? Trænerstil, gennemslagskraft set i forhold til køn Trænerrolle kønsrolle, konfliktpotentiale Klubkulturen, herunder: Værdier fx: Hvordan motiveres til deltagelse/ansvar/indflydelse, hvordan gives der feedback, hvordan anerkendes/honoreres indsats. Sociale/kollegiale relationer Klubben som arbejdsgiver hhv. arbejdsplads Interviewpersonerne (ip.) Forud for interviewene besvarede samtlige trænere/tidligere trænere et kortfattet spørgeskema med faktuelle oplysninger vedr. svømmebaggrund, klubtilhørsforhold, uddannelse m.m. Sammenfattende om interviewpersonerne (ip.) kan siges: De kvindelige træneres niveau spænder fra én fuldtids elitecheftræner til timelønnede trænere, heriblandt én assistenttræner i Svømmeskolen. Desuden deltog 2 tidligere trænere. Alderen er fra 19 til 30 år, et par er studerende på videregående uddannelser, nogle på mellemlange uddannelser og et par har akademisk uddannelse. Alle har hørt om undersøgelsen Kvinder på toppen gennem SVØM, én ip. er særdeles bevidst om kønsproblematik, da hun har beskæftiget sig med emnet under sit studium. De har alle været aktive svømmere og har allerede på trods af ung alder flere års erfaring som trænere for hold med både drenge og piger. Gruppen af mandlige trænere er alle fuldtidsansatte, 2 som elitecheftrænere (1 var forhenværende) og 1 som assistent til elitecheftræner. De 2 cheftrænere er uddannet som hhv. kandidat i idræt og som svømmetræner gennem div. kursusforløb og har lang trænererfaring på højt niveau. De mandlige trænere kender alle til Kvinder på toppen gennem SVØM. De mandlige ip. er mellem 24 og 35 år. Man kan altså notere sig, at de kvindelige og mandlige trænere udtaler sig på forskellig erfaringsbaggrund, hvad angår niveau og anciennitet. De tre klubformænd, én mandlig og to kvindelige, repræsenterer 3 af landets største klubber med medlemstal på mellem 1200 og 1700 medlemmer. Generelt må man sige, at undersøgelsen opererer med et lille materiale, hvilket principielt kunne sætte spørgsmålstegn ved validiteten i undersøgelsen. Ved at have valgt de tre grupper af ip., bliver de udvalgte emner dog belyst fra forskellige vinkler i en grad, så det er muligt at drage konklusioner på baggrund af materialet. Der er truffet det valg, at samtlige interviewpersoner er blevet anonymiseret i rapporten, hvorfor det heller ikke fremgår med reference til personer, hvem der har sagt hvad. Hvis der 15

17 7. Undersøgelseskoncept, metode og empiri refereres til trænerne, gælder udsagnene både mandlige og kvindelige trænere. Ellers bliver der refereret til gruppen af kvindelige trænere hhv. til gruppen af mandlige trænere samt endelig til gruppen af klubformænd. Det vil til enhver tid kunne dokumenteres, hvad der er sagt (og af hvem) på baggrund af de lydoptagelser og udskrifter heraf, der foreligger fra interviewene. 16

18 8 Interviews og opsamling A. Interviews af trænere/tidligere trænere For at få så detaljeret og nuanceret beskrivelse af trænerjobbet samt oplevelsen af trænerjobbet som muligt, har de gennemførte interviews koncentreret sig om nedenstående hovedemner med underspørgsmål (jf. også Bilag 2a og 2b Interviewguides). Spørgsmålene har lagt op til såvel faktuelle som subjektive svar/beskrivelser, ligesom der er spurgt ind til både personlige og mere almene aspekter vedr. trænerjobbet. Fremstillingen i det følgende tager udgangspunkt i interviewene som helhed, med særlig fokus på de anførte hovedemner. a) Trænerjobbet rammer, indhold, motiverende faktorer/barrierer b) Trænerens placering i klubben (formelt og uformelt) kontekst eller krydsfelt c) Rolleopfattelser (egnes, andres), trænerstil, kønsforskelle a) Trænerjobbet rammer, indhold, motiverende faktorer/barrierer Når gruppen af kvindelige trænere taler om trænerjobbet og drivkraften i jobbet, lyser glæden ud af dem. Menneskeligt giver det rigtig meget, jeg ville ikke finde noget tilsvarende andre steder. Uanset forskelligheder i niveau og alder hos deres svømmere er det tydeligt, at det er sjovt at lykkes med at lære fra sig, at se udvikling og at se børnene modnes som ansvarlige deltagere i et fællesskab. For stort set alle gælder, at de er blevet opfordret til at påtage sig en træneropgave, og at det har været en god måde for dem at forblive i svømmemiljøet på. Til det kommer i stigende grad den faglige udfordring, det er at bringe svømmerne frem til resultater. At man som træner har mulighed for at finde sin egen tilgang til jobbet vurderes som en positiv udfordring. Ikke alle har tænkt på trænerjobbet som en mulighed, men er blevet glade og overraskede over at blive opfordret og for at få muligheden. Interviewpersonerne giver udtryk for, at de i jobbet uanset niveau og trænerstil oplever et kæmpeansvar og et stort menneskeligt engagement i forhold til de svømmere, som bruger så meget tid på deres interesse. Det kræver, at man må være der, når de har brug for én, at det er svært at sætte grænser (fx med reference til max. arbejdstid) og også, at trænerjobbet er mere end bare et job. Som træner skal man ikke tælle timer. Det er en opgave, der skal løses med brug af den nødvendige tid! Også de mandlige trænere er drevet af at arbejde med udvikling og af at stå med ansvaret for de unge svømmere. Det er fascinerende at uddanne svømmerne til et højt niveau og få dem til at forelske sig i svømning. Som træner bliver man en vigtig person i de unges liv; det er også meget bekræftende. Vi har de bedste af de unge. De er også gode i skolen. Det forpligter. 17

19 8. Interviews og opsamling Vi er rollemodeller for svømmerne. Vi skal kunne lave hele mennesker. Selvfølgelig skal vi kunne have en vis hårdhed, men i balance. Vi skal have etikken med. De specielle arbejdstider nævnes af nogle som en belastning, af andre som en god mulighed for at indrette sig fleksibelt i dagtimerne, som ikke er skemalagt til bassintræning, og som dermed kan disponeres til arbejde hhv. fritid efter behov i modsætning til mange andre jobs. Jeg har oplevet misundelse fra venner med lange traditionelle arbejdsdage fra For folk, der går på arbejde for at tjene penge og som i min alder allerede er begyndt at tænke på pension, er det svært at forstå, at der ingen grænse er mellem arbejde og fritid. Mit job er jo også min hobby. Derimod siger næsten alle kvinder som mænd at de kan have svært ved at se sig selv i et fuldtids trænerjob med småbørnsfamilie, ligesom det nævnes som en udfordring, at omgivelserne bestyrelsesmedlemmer, forældre o.a. kan have en opfattelse af, at træneren kan kontaktes altid både i dagtimer og sent om aftenen. Det kan ske, at et bestyrelsesmedlem ringer til mig klokken halv elleve om aftenen. Amatøragtigt! Måske skal jeg ringe til vedkommende, når jeg står op klokken fem om morgenen. Det er tydeligt, at de mandlige fuldtidstrænere i højere grad end kvinderne har været i stand til at gøre klart, at de ikke er til rådighed hele tiden og give forældregruppen retningslinjer for, hvordan de kan kontaktes. Dog fortæller en kvindelig træner, hvordan hun fik begrænset omfanget af daglige mails fra forældre ca. 70 om dagen i en fornuftig dialog og med forslag til reguleringer af mailtrafikken. Samtidig understreger hun vigtigheden af at være klar og saglig i relationen til forældrene, da der kan blive behov for dem som frivillige hjælpere i klubben. Blandt andre faktorer, der kan ses som demotiverende faktorer, drøftes forståelsen hos omgivelserne for trænerjobbet og dets vilkår. Alle nikker genkendende til spørgsmålet fra forældre eller andre i omgangskredsen: Hvornår skal du have dig et rigtigt job? Og det uanset som det siges af en klubformand at lønnen for en fuldtids ansat cheftræner er højere end en lærerløn. En kvindelig træner fortæller, at hendes forældre udviser større accept af og forståelse for hendes job som træner, end de gjorde over for hendes engagement som aktiv svømmer, muligvis fordi der er penge i trænerjobbet, men nok endnu mere fordi de kan se, at jeg tilegner mig nogle kompetencer, jeg vil kunne få glæde af senere. Ip. finder en større forståelse for deres trænerjob hos folk, der har kendt dem fra deres tid som aktive svømmere, end de gør hos fx studiekammerater o.a., de kommer i berøring med som voksne. Den manglende forståelse lader til at være et vilkår, som trænerne affinder sig med, bl.a. fordi de kender omgivelsernes manglende forståelse eller uvidenhed fra deres tid som aktive svømmere. Når talen falder på evt. ambitioner som træner og fremtidsperspektivet i jobbet, nævner kvinderne ensomhed som et vilkår, man i givet fald må forholde sig til som cheftræner, hvilket tydeligvis opleves som en barriere for at søge cheftrænerjob: Jeg ville godt kvitte mit job for at blive fuldtidstræner, men jeg har ikke lyst til et cheftrænerjob. Det vil kræve for meget. Der er 18

20 8. Interviews og opsamling ensomt på toppen. 2. holdet er fint for mig. I hvert fald er jeg for ung nu til at få respekt også selvom jeg ikke har et billede af mig selv som en tough træner. Kun en enkelt blandt de kvindelige trænere har uforbeholdent ambitioner om at stige i graderne og blive træner på gradvis højere niveauer. Ensomhed som element af cheftrænerjobbet går igen i diskussionen. Specielt hvis man er ansat som cheftræner i provinsen, hvad en kvindelig ip. har overvejet efter opfordring, forekommer de sociale relationer (voksenrelationer) begrænsede. På trods af en rimelig løn ( kr./mdl.) blev planerne opgivet. Så ville jeg være henvist til at omgås en midaldrende klubformand. Man bliver ikke venner med frivillige bestyrelsesmedlemmer med dem, der ansætter dig. Der er så meget mudder i klubberne. Ønsket om en normal tilværelse med rigtigt job og familie er for andre den primære årsag til at fravælge et fuldtidstrænerjob: Jeg har intet ønske om at fortsætte, jeg vil have en rigtig karriere, vil ikke bruge så meget tid på et trænerjob. Vil ikke kunne få et familieliv til at hænge sammen med trænerjobbet. Og videre: Mit kald er de små (8-10 år). De er fantastiske, det har været mit drømmehold. Det får jeg aldrig igen selvom jeg ikke vil afvise, at jeg måske kommer tilbage, når jeg er godt i gang med mit arbejdsliv, nu efter afsluttet uddannelse. Gruppen af mandlige trænere kender problemet med at forene familie og fuldtids trænerjob: Der er mange, der er stået af, fordi de ikke har kunnet få det til at hænge sammen. En klubformand fortæller: Man KUNNE godt sætte arbejdstiderne bedre i system. Vi har haft en mandlig cheftrænerkandidat til ansættelsessamtale, som stillede krav om faste arbejdstider, én fast fridag og én fri morgen. Det vil sagtens kunne lade sig gøre. Studier og job samt privatliv nævnes blandt de faktorer, der kan nødvendiggøre en stillingtagen vedrørende omfanget af trænerjobbet og dermed influere på motivationen for at søge videre i trænerkarrieren. Én ip. nævner, at studier og senere job som færdiguddannet ikke var foreneligt med et fuldtidstrænerjob, hvilket var årsag til at vælge et lavere niveau at være træner på. b) Trænerens placering i klubben (formelt og uformelt) kontekst eller krydsfelt Krydsfeltet mellem frivillige ledere og lønnede trænere er et tema, der tages op som delemne under demotiverende faktorer i trænerjobbet. En kvindelig ip. er ganske kortfattet om emnet, men pinpointer måske essensen: For mig har arbejdet med svømmerne altid været motiverende. Derimod har ledelsesmæssige strukturer været årsag til utilfredshed. Det lakoniske udsagn uddybes med frivillig ledelse, der ikke lever op til ledelsesansvar og professionalisme og helt enkelt til en forventning om, at der skal være orden i tingene. Hos de øvrige kvindelige ip. koncentrerer kommentarerne til trænerens formelle placering i klubben sig om relationerne til de frivillige ledere, hvad angår kontrakt, arbejdsbeskrivelse og andet, som ude i det virkelige arbejdsliv ville sortere under kategorien arbejdsretlige forhold. Det siges, at der ikke altid er orden i de formelle forhold omkring ansættelse, at de ofte skal vente for længe på at få refunderet udlæg og at kommunikationen fra bestyrelsen kan gå meget langsomt, fx udmelding om dato for stævner, juleafslutning m.m., som kan være vigtig for forældrene at få oplyst i god tid. Specielt høres en ærgrelse over ikke at have fået en kontrakt 19

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN

MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN MANGFOLDIGHED I TRÆNERGERNINGEN - EN UNDERSØGELSELSE AF FIRE SPECIALFORBUNDS TRÆNERUDDANNELSER I ET KØNSPERSPEKTIV Michael Fester 2014 Titel Mangfoldighed i trænergerningen En undersøgelse af fire specialforbunds

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Swim Team Vestsjælland KORSØR - SLAGELSE. Aftaleindgåelse: Dato: Juli 2012. Korsør Svømme- og Livredningsklub Jørn Birch

SAMARBEJDSAFTALE. Swim Team Vestsjælland KORSØR - SLAGELSE. Aftaleindgåelse: Dato: Juli 2012. Korsør Svømme- og Livredningsklub Jørn Birch SAMARBEJDSAFTALE KORSØR - SLAGELSE Aftaleindgåelse: Dato: Juli 2012 Korsør Svømme- og Livredningsklub Jørn Birch Slagelse Svømmeklub Steen Wegener Side 2 af 7 Aftalen vedrører: Formål: Ledelse: Samarbejde

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland

Det handler om andet end fodbold. DBU Sjælland Det handler om andet end fodbold DBU Sjælland Program Præsentation og baggrund Hvad siger de unge??? Forskel i køn og typer Årsager til frafald Muligheder for fastholdelse Klubliv Opsamling DBU Sjælland

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT Indledning Udenrigsministeriet har tiltrådt charteret, fordi mangfoldighed er et vigtigt strategisk indsatsområde for ministeriet. Det er ministeriets

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Etisk Kodeks i idrætten

Etisk Kodeks i idrætten Etisk Kodeks i idrætten Hvordan sikres en god relation mellem træner og svømmer, der ikke mistænkeliggør trænerens adfærd? Danielle Keller Dansk Svømmeunion September 2009 Projekt i samarbejde med DIF

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Jeg skal nu aflægge min første beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 88 i rækken af aflagte beretninger.

Jeg skal nu aflægge min første beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 88 i rækken af aflagte beretninger. 1 Formandsberetning ved generalforsamlingen den 26. februar 2013. Jeg skal nu aflægge min første beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 88 i rækken af aflagte beretninger.

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter Introduktion Svømning er blandt de mest træningskrævende sportsgrene, og belønningen for de mange timer i

Læs mere

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE

EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE 2 3 EMPOWERMENT AF KVINDELIGE TRÆNERE DIF tilbyder i samarbejde med Dansk Svømmeunion(SVØM), Dansk Tennis Forbund(DTF) og Dansk Håndbold Forbund (DHF) et treårigt udviklingsforløb

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET

HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET HANDELSSKOLERNES LÆRERFORENING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM HG-FORLØBET 1 Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERSØGELSEN 2. PROFIL AF DEN TYPISKE HG-ELEV 3. EFFEKT AF DET NUVÆRENDE HG-FORLØB 4. FORVENTET KONSEKVENS

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Mission. KVIK i fremtiden. Identifikation. Svømmer i KVIK 24-06-2011. Engang KVIK Altid KVIK. Napoleon:

Mission. KVIK i fremtiden. Identifikation. Svømmer i KVIK 24-06-2011. Engang KVIK Altid KVIK. Napoleon: Mission Sikre identifikation af svømmere KVIK i fremtiden Engang KVIK Altid KVIK International standard for talent udvikling og high performance svømning Stor talent masse i begge køn med synlige udviklings

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vision at stå stærkere sammen

Vision at stå stærkere sammen AaB Talentcenter udvikling via samarbejde Gældende fra og med maj 2015 Vision at stå stærkere sammen Vi vil styrke elitepigefodbolden i Nordjylland ved at samle og give de mest ambitiøse og talentfulde

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

VEJLE SVØMMEKLUB TRITONS SPONSORKONCEPT

VEJLE SVØMMEKLUB TRITONS SPONSORKONCEPT VEJLE SVØMMEKLUB TRITONS SPONSORKONCEPT Præsentation af VEJLE SVØMMEKLUB TRITON Triton i tal Ca. 1.900 medlemmer Hvoraf ca. 1.800 er tilknyttet svømmeskole og ca. 100 er konkurrencesvømmere Fuldtidsansat

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve?

Hvilke øvrige idrætslige aktiviteter har jeres forening forestået eller på anden måde været med til at udøve? Foreningens navn: Spørgeskemaet er udfyldt af, navn: Adresse: Tlf. privat: Bedste træffetid: E-mail: Spm. 1 Med henblik på at belyse jeres forenings idrætslige aktiviteter og tilhørsforhold til de idrætslige

Læs mere

Demografisk profil (M/K) 25-45-årige. Interesserede og garagegolfere ligner hinanden:

Demografisk profil (M/K) 25-45-årige. Interesserede og garagegolfere ligner hinanden: VELKOMMEN Demografisk profil (M/K) 25-45-årige Interesserede og garagegolfere ligner hinanden: Ejerbolig Mellemlang eller lang videregående uddannelse Funktionær med husstandsindkomst over gennemsnittet

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010

Stillings og personprofil. Direktør. Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Stillings og personprofil Direktør Danske Fysioterapeuter Februar 2010 Opdragsgiver Danske Fysioterapeuter Adresse Danske Fysioterapeuter Nørre Voldgade 90 1358 København K Tlf.: 3341 4620 www.fysio.dk

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Dansk Svømmeunion - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Vores fokus er på udviklingen, værdierne, glæden, motivationen og drivkraften i DIN svømmeklub.

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere