SUNDHED LIVSGLÆDE. innovation. krop og leg. samarbejde. kompetente trænere. tilgængelighed bevægelsesglæde BKO. familie og samvær.
|
|
- Hanna Katrine Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper SUNDHED LIVSGLÆDE Idræt for børn og unge VENSKABER Faciliteter udvikling og anvendelse Motion på arbejdspladsen inklusion nytænkning livskvalitet selvværd forankring innovation kompetente trænere rummelighed krop og leg BKO familie og samvær kammeratskab samarbejde tilgængelighed bevægelsesglæde netværk Idræt i planlægningen Gentofte Kommune fokuserer på Alsidige idræts- og bevægelsestilbud Mangfoldigt idrætsmiljø med gode faciliteter og vilkår for alle Alle skal have mulighed for at deltage i aktiviteter, der bidrager til et sundt og aktivt liv Bevægelse skal ses som en integreret del af dagligdags aktiviteter GENTOFTE KOMMUNE
2 Breddeidræt idræt og bevægelse til alle...2 Evaluering...2 Økonomi...2 Vidensdeling...2 Øget kvalitet af idrætsundervisningen Inddragelse af specialister i idrætsundervisningen og GFO Energi i skoledagen Kvalificering af svømmeundervisning Brobygning mellem institutioner og foreninger Handicapinklusion i foreninger Udvikling af Borger BKO er Bevægelsesklare områder Udvikling af BKO Helligdommen Kom og vær med aktiviteter Energi på arbejdspladsen FamilieZonen...24 Gentofte Kommune skal være breddeidrætskommune fordi...26
3 Breddeidræt idræt og bevægelse til alle Med denne ansøgning ønsker Gentofte Kommune at blive blandt de kommuner, Kulturministeriet udvælger som breddeidrætskommune. Gentofte Kommune har gennem en årrække arbejdet for at skabe tilbud om idræt og bevægelse for alle. Kommunen er kendetegnet ved at have et mangfoldigt idrætsliv med gode faciliteter og vilkår for mange. Mange borgere er aktive i deres fritid, men kommunen ønsker at endnu flere får bevægelse ind som en naturlig del af dagligdagen. Det kræver, at der tænkes nyt og at der samarbejdes bredt. Det håber kommunen med denne ansøgning at give nogle eksempler på. Gentofte Kommunen blev i 2008 udnævnt til eliteidrætskommune og der er i det regi igangsat en række projekter, der støtter eliteidrætten i kommunen. Kommunen har sideløbende med styrkelsen af eliteidrætten udviklet tilbud til breddeidrætten tilbud, der understøtter sundhed, livsglæde og venskaber. For den målrettede og omfattende indsats både i forhold til elite, bredde og særlige målgrupper har kommunen to år i træk været blandt de tre kommuner, der blev nomineret til Årets Idrætskommune. I denne ansøgning præsenterer kommunen 10 projektforslag, der skal udbrede mulighederne for, at flere borgere får muligheder for at leve et sundt og aktivt liv. Udnævnelse til breddeidrætskommune vil muliggøre, at en række nye og anderledes indsatser kan søsættes. Indsatser, der skal udvikles gennem partnerskaber med foreninger, interesseorganisationer og brugere. Kommunen håber som breddeidrætskommune at kunne bidrage til at udvikle breddeidrætten lokalt og nationalt. Evaluering Generelt om evaluering ønsker Gentofte Kommune at bemærke, at der er beskrevet en evalueringsplan for hvert enkelt af de efterfølgende 10 projekter. Evalueringsplanerne er beskrevet på baggrund af formålet for det enkelte projekt og en vurdering af formålet for anvendelsen af resultaterne af hver af evalueringerne. Der anvendes evaluatorer, der eksterne i forhold til projektet. Økonomi Gentofte Kommunes breddeidrætsprojekter er samlet budgetteret til kr ,00 for Gentofte Kommunes egenfinansiering beløber sig til kr ,00 Breddeidrætspuljen ansøges om kr ,00 Vidensdeling For at give breddeidrætsprojekterne størst mulig effekt fremover, er det nødvendigt at have fokus på en effektiv vidensdelingen. Resultater, succeser og udfordringer skal kommunikeres ud til kommuner, ministerier og andre interesserede parter til inspiration og indsigt. For at gøre Gentofte Kommunes erfaringer tilgængelige for alle, vil vi oprette en hjemmeside som informerer om projekterne, deres forløb, udvikling og resultater. Hensigten er at være en 2
4 vidensressource for andre kommuner, der overvejer nye tiltag og som ønsker at drage nytte af andres erfaringer. Hjemmesiden skal indeholde en oversigt over alle tiltag, projektbeskrivelser for de enkelte projekter, kontaktoplysninger på de involverede parter, status, evalueringer både løbende og endelige. Alle landets forvaltninger, der beskæftiger sig med fritid og idræt, vil blive gjort opmærksomme på hjemmesiden og det vil være muligt at tilmelde sig en mailingsliste og få besked når nyt materiale og evalueringer bliver tilgængelige. 3
5 Øget kvalitet af idrætsundervisningen Gentofte Kommune søger ikke Breddeidrætsudvalget om tilskud til projekt øget kvalitet af idrætsundervisningen. Alle udgifter i forbindelse med projektet bliver afholdt af Gentofte Kommune, 1,5 mio. kr. fordelt over 3 år. Vi mener dog at projektet er et initiativ, der er interessant i forhold til forslag 4 og forslag 11 og at projektet kan bidrage positivt i udviklingen af nye initiativer og indsamling af ny viden til idræts- og bevægelsesområdet. Projektet medsendes som en del af Gentofte Kommunes ansøgning om at blive breddeidrætskommune, eftersom de erfaringer som projektet skaber, vil tilføre ny viden om udvikling af idrætsundervisningen og indsatser i forhold til at få de idrætssvage grupper til at bevæge sig mere. Evalueringen af øget kvalitet af idrætsundervisningen vil være et væsentligt bidrag til Breddeidrætsudvalgets samlede undersøgelse af idræts- og motionsinitiativer i Danmark. Projektet er relevant i forhold til at motivere og fastholde nye grupper til at få mere bevægelse og aktivitet i hverdagen. Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 4 c indsatsen i forhold til efteruddannelsestiltag for lærere og pædagoger og forslag 11 - støtte til idrætsrelaterede partnerskaber mellem institutioner, skoler, fritid og foreninger Baggrund Gentofte Kommune har et skærpet fokus på at bevægelse indgår som en integreret del af skolehverdagen. For at skabe og fastholde gode motionsvaner er det centralt at skolernes idrætsundervisning er af høj kvalitet og at bevægelse og fysisk aktivitet tænkes ind i hele skoledagen, også i GFO erne 1 og i fritidsordningernes aktiviteter. Gentofte Kommunes indsats for at tilføre idrætsundervisningen øget kvalitet og nyt indhold er på nuværende tidspunkt i startfasen. Projektet er beskrevet og der er bevilget midler til et treårigt forløb. I det følgende beskrives projekt øget kvalitet af idrætsundervisningen. Derefter præsenteres nye projektforslag som er en del af indsatsen i forhold til udviklingen af idrætsundervisningen. Disse forslag indgår som del-projekter i den samlede indsats på området, og det er derfor nødvendigt at medtænke det overordnede projekt øget kvalitet af idrætsundervisningen for at værdsætte omfanget af Gentofte Kommunes indsats i forhold til at udvikle idrætsundervisningen. Projektbeskrivelse For at højne niveauet i idrætsundervisningen har Gentofte Kommune valgt at iværksætte et projekt øget kvalitet af idrætsundervisningen. Projektet er konkretiseret i dialog med skoler og lærere, på følgende måde. Skolerne udvælger et idrætshold pr. år i henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og i udskolingen, som deltager i ordningen. I samarbejde med lærerne udvælges idrætsgrene til hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Indenfor hver idrætsgren, afholdes et forløb over seks til ni uger. Det er tanken, at der kan afholdes tre forløb hen over et skoleår. 1 I Gentofte Kommune kaldes skolefritidsordningen GFO 4
6 Forløbet starter med at idrætslærerne gennemgår et kursus i den pågældende idræt. Kurset forestås af en ekstern konsulent som har kompetencer indenfor netop denne idræt. Konsulenten udarbejder en lektionsplan for forløbet, som lærerne efterfølgende kan bruge i undervisningen. Halvvejs inde i forløbet mødes lærere og konsulent igen for at få yderligere input og sparring omkring forløbet. Forløbet afsluttes med et stævne eller en event, som afholdes i samarbejde med det lokale foreningsliv. Herved skabes kobling mellem idrætsforløbet og foreningsaktiviteter. Foreløbig er der planer om forløb med triatlon, parkour, (en atletisk bevægelsesform i storbyrummet), dans, redskabsgymnastik, friluftsliv, et amerikansk tema med baseball, football og cheerleading. Desuden forventer Gentofte Kommune pr 1/ at tilbyde efteruddannelse af vejledere i idræt & sundhed. Det et led i en igangværende satsning af uddannelse af lærere som professionsvejledere med 2 PD-moduler pr fag. Denne uddannelse sker uafhængigt af nærværende projekt, men vejledernes funktion på skolerne bliver naturligvis udviklet i sammenhæng med breddeidrætssatsningen. Formål At øge lærernes motivation og glæde ved at undervise i idræt og bevægelse At appellere til en bred gruppe og inddrage idrætssvage elever i bevægelse, gennem en anderledes brug af fysisk aktivitet At skabe netværk mellem skolernes idrætslærere med henblik på erfaringsudveksling og inspiration At styrke lærernes faglige kompetencer på idræts- og bevægelsesområdet At gøre lærerne i stand til at levere en bedre og mere målrettet undervisning, der giver eleverne lyst til livslang fysisk udfoldelse At øge den sundhedsmæssige gevinst. Mål og succeskriterier Det er målet at gennemføre et forløb, hvor eksterne idrætsspecialister er med til at kvalificere idrætsundervisningen og idrætsaktiviteter i skolen herunder også i GFO. Involverede parter Skolerne herunder primært idrætslærerne. Projektet er baseret på samarbejde med idrætsorganisationer, idrætsforbund og lokale foreninger. Anslåede omkostninger Gentofte Kommune har afsat kr. til projektet i indeværende år, samt i 2010 og Tidsramme Projektet starter i oktober 2009 og løber frem til 2011 Efter 2011 Efter indsatsen i forhold til at øge kvaliteten i idrætsundervisningen kan det på baggrund af evalueringen diskuteres hvorvidt det er relevant at øge antallet af idrætstimer. Gentofte Kommune vil gerne have at kvalitet går forud for kvantitet. 5
7 I forbindelse med udviklingen af projekt øget kvalitet af idrætsundervisningen blev der arbejdet med ideer til flere beslægtede projekter. Invitationen til at blive breddeidrætskommune har været et incitament for at iværksætte disse projekter allerede nu, og de indgår i ansøgningen om at blive breddeidrætskommune. Evaluering Evalueringsplanen omfatter to dele og projektet bliver evalueret kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative måling skal dokumentere omfanget af indsatsens gennemførelse. Kvalitativt vil vi virkningsevaluere projektet. Før projektets igangsættelse vil vi tilrettelægge den procesbaserede virkningsevaluering, og stille skarpt på udvalgte faser og nedslagspunkter, der har særlig relevans for projektets mål og formål. Ved at anvende virkningsevaluering som metode forventer vi at kunne afdække viden om, hvilke tiltag der virker for hvem, hvordan, hvornår, hvorfor og under hvilke vilkår. Undervejs i projektet vil vi kunne justere og kvalificere den fremadrettede udvikling og dermed sikre yderligere kvalitet. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator, der samarbejder tæt med de involverede parter. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 6
8 1. Inddragelse af specialister i idrætsundervisningen og GFO Gentofte Kommune vil øge kvaliteten af idrætsundervisningen ved at inddrage specialister der med deres erfaring og engagement skal motivere og begejstre Gentofte Kommune har allerede etableret et samarbejde med foreninger og organisationer og har de optimale vilkår for at udvikle relationen til også at invitere gæsteundervisere med i undervisningen Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 4 c - indsatsen i forhold til efteruddannelsestiltag for lærere og pædagoger. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune har i forbindelse med øget kvalitet af idrætsundervisningen etableret samarbejde med konsulenter fra idrætsorganisationer og forbund. Det er relevant at udnytte synergien ved det allerede etablerede projektet og inddrage specialisterne i selve undervisningen for at tilføre undervisningen ekstra kvalitet i form af deres ekspertise. En gæstelærer vil kunne bidrage med nye aspekter i undervisningen i form af metoder, faglig spidskompetencer og personligt engagement. Den personlige glæde ved en given idrætsgren eller bevægelsesform ønsker vi skal have en afsmittende virkning på børnene. Formål At skabe en ny interesse for idrætsundervisningen At motivere børnene til at opsøge nye idrætsoplevelser i deres fritid. Mål og succeskriterier At der opnås en øget deltagelse i idrætsundervisningen og at der tilbydes en undervisning med større variation af bevægelsesformer og idræt At lærernes kompetencer øges og de føler sig motiveret til at fortsat udvikle idrætsundervisningen i takt med at faget ændrer sig og børnene ønsker nye vinkler og facetter At give GFO erne redskaber til at udføre pædagogisk idræt. Udvikle aktiviteter der rammer bredt og får alle med, så bevægelse bliver tænkt ind i hele hverdagen. Involverede parter Skoler, GFO er og idrætslærere. Specialister/konsulenter fra idrætsorganisationer og forbund/lokale idrætsforeninger. Tidsramme parallelt med øget kvalitet af idrætsundervisningen Videreførelse af tiltag efter 2011 Gentofte Kommune forestiller sig at indsatsen i 2010 og 2011 vil have en positiv effekt på idrætsundervisning i en årrække fremover. Vi vil bruge projektet til at indhente erfaringer vi kan bruge fremadrettet i en målrettet indsats for at kvalificere idrætsundervisningen. Det kan overvejes om tiltaget skal gentages, men dette skal tidligst ske i Det er ikke intentionen at ordningen skal være permanent, så vil nyhedens interesse dale og det vil ikke have den effekt det er tiltænkt. 7
9 Evaluering Projektet bliver evalueret kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative måling skal dokumentere omfanget af indsatsens gennemførelse. Kvalitativt vil vi virkningsevaluere projektet. Før projektets igangsættelse vil vi tilrettelægge den procesbaserede virkningsevaluering, og stille skarpt på udvalgte faser og nedslagspunkter, der har særlig relevans for projektets mål og formål. Ved at anvende virkningsevaluering som metode forventer vi at kunne afdække viden om, hvilke tiltag der virker for hvem, hvordan, hvornår, hvorfor og under hvilke vilkår. Undervejs i projektet vil vi kunne justere og kvalificere den fremadrettede udvikling og dermed sikre yderligere kvalitet. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator, der samarbejder tæt med de involverede parter. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 8
10 2. Energi i skoledagen Gentofte Kommune vil skabe sunde bevægelsesvaner ved at indføre bevægelse i andre fag end idræt og udnytte pauserne målrettet Gentofte Kommune vil afholde et pilotprojekt på 10. klassescenteret og projektet er en oplagt forlængelse af den kostpolitiske indsats Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 13 indsatsen for at give alle elever mulighed for en times motion om dagen forslag 14 indsatsen for at inddrage fysisk aktivitet i andre fag end idræt Baggrund Teenageperioden er en livsfase hvor mange unge stopper med at dyrke motion i form af organiseret idrætsdeltagelse. Projekt Energi i skoledagen har fokus på ungdomsgruppens frafald fra idrætsforeninger og deres sårbarhed i forhold til etableringen af uhensigtsmæssige idrætsvaner. Vi ved at fysisk aktivitet stimulerer indlæringsevnen og inspireret af Gentofte Kommunes vision om mere fysisk aktivitet i hverdagen vil Skole og Fritid indføre bevægelse i andre fag end idræt, samt i pauserne. Intentionen er at hele skolehverdagen kan bruges til fysisk aktivitet og at øge den almene trivsel samt etablere gode bevægelsesvaner blandt eleverne. Projektbeskrivelse Projektet vil blive iværksat på Gentofte Kommunes 10. klassescenter. Centeret har i 2009 arbejdet med et projekt omkring kost og sundhed. Bevægelsesprojektet ligger derfor som en naturlig forlængelse af den gode kostpolitik, der allerede er etableret. Skolen har to linjer; en medielinje og en idrætslinje. Begge linjer skal være omfattet af projektet, eftersom idrætslinjen også vil få udbytte af bevægelse i de almindelige undervisningstimer. Derudover vil inspirationen til nye bevægelseslege tilføre mere kvalitet til idrætsundervisningen. Skolens lærere bliver undervist af en konsulent fra DGI og får redskaber til at inddrage bevægelse i dansk, matematik og sprogfagene. Efter kursusforløbet Krop og læring i alle fag vil lærerne implementere ideer og lege i undervisningen. Der lægges vægt på de fysiske aspekter ved bevægelse og der er således ikke tale om hverken teknisk eller motorisk træning. Formål at integrere bevægelse i skolehverdagen for at give de unge ny eller fornyet glæde ved motion og fysisk aktivitet at vise at bevægelse kan finde sted gennem leg og at det er sjovt at få energi gennem fysisk aktivitet at skabe et alternativ til foreningsidræt, som ofte er præget af konkurrence, præstationer og krav at flere unge deltager mere aktivt i undervisningen, på grund af bevægelse i timer og frikvarter, med større udbytte for alle parter at skabe øget trivsel blandt de unge og som følge heraf højere indlæringsevne. 9
11 Mål og succeskriterier Skolens unge rører sig minimum en time om dagen og de får inspiration til at se bevægelse i et nyt perspektiv De unge oplever øget motivation for undervisningen, de får energi, og er mere koncentrerede i undervisningen De unges generelle tilfredshed kan aflæses af Gentofte Kommune kvalitetsrapport. Involverede parter Skolens lærere og elever. Partnerskab Gentofte Kommune indgår i et samarbejde med DGI, der udbyder kurser i Krop og Læring. DGI s tidligere projekter har været rettet mod indskolingsbørn, og gennem samarbejdet med 10. klassescenteret vil DGI udvikle konceptet til at omfatte større børn. Det er hensigten at partnerskabet skal føre til viden om bevægelse og undervisning i forhold til en ældre målgruppe. Tidsramme November 2009 juni 2011 Inddragelse af forældre Gentofte Kommune ønsker at inddrage forældrene for at gøre projektet mere bæredygtigt. Der er tale om en kulturændring i form af et nyt syn på hvad boglig undervisning også kan indeholde. Det er vigtigt at etablere en tillid til, at der ikke bliver gået på kompromis med seriøsitet og kvalitet af undervisningen. Det vil kræve en holdningsændring at inddrage bevægelse i andre fag end idræt. Det er derfor nødvendigt at have forældrenes opbakning til projektet. Information og dokumentation skal sikre forældres engagement og støtte, og forhåbentligt også bidrage til øget viden hos forældrene om gode motionsvaner i familielivet. Skolen ser desuden projektet som en naturlig forlængelse af det gennemførte projekt om god kostpolitik. Temaet om kost og sundhed blev bakket op af forældrene, hvilket giver anledning til at tro på en modtagelighed over for projekt Energi i skoledagen. Videreførelse af tiltag efter 2011 Gentofte Kommune ønsker at projektet skal afprøves i kommunens 10. klassescenter. På baggrund af den løbende evaluering, vil ordningen derefter blive tilbudt kommunens andre skoler - i første omgang i udskolingen. Evaluering Der gennemføres en kvantitativ evaluering af gennemførelsen af dette delprojekts indsatser. Formålet med den kvantitative evaluering er dels dokumentation, dels at vurdere relevansen for en yderligere dyberegående kvalitativ evaluering, til brug i den efterfølgende implementering på andre skoler i Gentofte Kommune. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 10
12 3. Kvalificering af svømmeundervisning Gentofte Kommune vil reorganisere svømmeundervisningen for at tiltrække kompetente undervisere med den nyeste viden om vand og bevægelse Gentofte Kommune har mulighed for at udvikle samarbejdet med Gentofte Svømmeklub og gøre svømmeundervisningen sjovere for børnene Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 11 indsatsen for idrætsrelaterede partnerskaber med fokus på at forbedre børns motivation for idræt. Baggrund I forbindelse med udviklingen af projektet øget kvalitet af idrætsundervisningen blev mulighederne for at optimere svømmeundervisningen undersøgt og det følgende projekt vil give nye muligheder for at give eleverne de bedste svømmefærdigheder. På nuværende tidspunkt varetages Gentofte Kommunes svømmeundervisning af både skolens svømmelærere og svømmelærere ansat af Kildeskovshallen. Organisatorisk er der behov for flere kvalificerede undervisere. Derudover er der også et behov for at få integreret ny viden og nye metoder omkring bevægelse i vand samt selvredning og livredning. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune vil lade svømmeklubbernes trænere forestå undervisningen i kombination med skolernes lærere. Det kan organisatorisk give fuld udnyttelsesgrad af undervisernes tid og give mulighed for at ansætte fuldtidspersonale. Fuldtidsstillinger på svømmeområdet er attraktive og dermed vil Gentofte Kommune også være med til at tiltrække de mest kvalificerede undervisere med den mest opdaterede viden. Formål At flere børn opnår hurtigere alsidige vandfærdigheder og svømmekompetencer Mål og succeskriterier At optimere kvaliteten af svømmeundervisningen At sikre faglig udvikling og sparring mellem underviserne At optimere den differentierede undervisning At sikre den bedste ressourceudnyttelse At gøre svømmeundervisningen sjovere og give børnene glæde ved at bevæge sig i vand. Involverede parter Elever, skoler, Gentofte Svømmeklub, Kildeskovshallen, Dansk Svømmeunion. Tidsramme Efterår 2011 Evaluering Der gennemføres en kvantitativ evaluering af gennemførelsen af dette delprojekts indsatser. Anvendelsesformålet med denne evaluering er dokumentation. Dokumentationen lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 11
13 4. Brobygning mellem institutioner og foreninger Gentofte Kommune vil styrke kontakten mellem foreninger, skole, GFO og fritidsordninger for at inspirere til nye bevægelsesformer i skole og fritid og bane vej for nye medlemmer i foreningerne. Gentofte Kommune har allerede succes med ungdomskonsulentordningen og vil udvide det til at omfatte flere målgrupper Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 4 b - indsatsen for at styrke samspillet mellem skole, institutioner og idrættens aktører forslag 6 indsatsen i forhold til at foreninger i deres rekruttering fokuserer på grupper af venner blandt de unge forslag 9 - indsatsen for at idrætsforeningerne har tæt kontakt til de unge forslag 15 indsatsen for øget samarbejde mellem skole, fritidsordninger og foreninger. Vi har valgt at kalde denne arbejdsfunktion for koblingsmedarbejder frem for edderkoppestilling. Baggrund Gentofte Kommune har en ungdomskonsulentordning, hvor der gives 50 % tilskud til deltidskonsulenter i to klubber, som skal udvikle ungdomsarbejdet. Projektet styrker det sociale miljø i idrætsforeningernes ungdomsafdelinger og giver unge trænere flere faglige og pædagogiske kompetencer. Et væsentligt fokuspunkt er at fastholde medlemmerne ved overgangen fra ungdomsspillere til seniorspillere. Vi samarbejder med Gentofte Volley og SISU Basketball. Gentofte Volley havde tidligere et frafald på 75 % ved overgang fra junior til senior. Ungdomskonsulentens arbejde har påvirket frafaldet til nu kun at være 10 %. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune vil udvide den eksisterende Ungdomskonsulentordning med en koblingsmedarbejderfunktion, der skal etablere kontakt mellem foreningsliv og skoler, institutioner, børnehaver og GFO er med henblik på at lave idrætsfaglige forløb. Vi vil i samarbejde med interesserede idrætsforeninger oprette 5 koblingsmedarbejderstillinger. Idrætsforeningerne skal selv bidrage til lønudgifterne til koblingsmedarbejderen og Gentofte Kommune vil bidrage med tilskud. De 5 foreninger bliver valgt med udgangspunkt i en vurdering om særligt udviklingspotentiale i form af vækst, medlemstilgang og eventuelt udvikling af tilbud. Koblingsmedarbejderne skal tage kontakt til kommunens skoler, GFO er og børnehaver og tilbyde aktiviteter som kan give børnene nye oplevelser med idræt og bevægelse. De tilbudte aktiviteter og forløb skal give børnene mere bevægelse i dagligdagen og vække interesse for nye idrætsgrene. Koblingsmedarbejderen er en naturlig forlængelse af øget kvalitet af idrætsundervisningen ved at den relation, der bliver etableret mellem skole og forening bliver vedligeholdt. Derudover skal koblingsmedarbejderen skabe nye bånd mellem institutioner og foreninger. Formål At idrætsgrenene bliver introduceret i institutionerne og fungerer som inspiration til personalet i At lave ny undervisning eller bevægelseslege 12
14 At give foreninger en ressource, der skal være medvirkende til at udvikle foreningen i forhold til medlemsrekruttering, netværk til skoler og institutioner og eventuelt andre foreninger. Mål og succeskriterier At skabe nye kontakter mellem foreninger og skole og institutioner At udvikle idrætsundervisning og GFO aktiviteter At foreningerne oplever en medlemstilgang. Involverede parter Skoler, foreninger, institutioner, Gentofte Kommune Tidsramme Efter 2011 Gentofte Kommune vil basere indsatsen på en rotationsordning hvor nye foreninger vil få mulighed for at ansætte en koblingsmedarbejder. Evaluering Projektet bliver evalueret kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative måling skal dokumentere omfanget af indsatsens gennemførelse. Kvalitativt vil vi virkningsevaluere projektet. Før projektets igangsættelse vil vi tilrettelægge den procesbaserede virkningsevaluering, og stille skarpt på udvalgte faser og nedslagspunkter, der har særlig relevans for projektets mål og formål. Ved at anvende virkningsevaluering som metode forventer vi at kunne afdække viden om, hvilke tiltag der virker for hvem, hvordan, hvornår, hvorfor og under hvilke vilkår. Undervejs i projektet vil vi kunne justere og kvalificere den fremadrettede udvikling og dermed sikre yderligere kvalitet. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator, der samarbejder tæt med de involverede parter. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 13
15 5. Handicapinklusion i foreninger Gentofte Kommune vil give handicappede mulighed for at deltage i foreningslivet. En konsulent skal skabe kontakt til foreninger og åbne muligheder for alle parter Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 11 indsatsen i forhold til at støtte idrætsrelaterede partnerskaber forslag 22 indsatsen i forhold til at involverer idrætssvage grupper i idrætten Baggrund Gentofte Kommune udarbejder hvert år en handleplan for vores handicappolitik. Som optakt til formuleringen af politikken bliver der afholdt et borgermøde, hvor alle kan deltage og give deres holdning og ideer til kende. Vi oplever en stigende interesse fra borgere med handicap for at få hjælp til at bryde de barrierer, der kan være til foreningslivet. Derfor skal en koblingsmedarbejder på handicapområdet, være en hjælp til at få overblik over muligheder, skabe kontakt mellem foreninger og borgere, og tilrettelægge medlemskabet ud fra særlige behov. Kristiansand Kommune i Norge, har en ordning - Fritid med bistand - som har været en stor succes og Gentofte Kommune vil afprøve metoderne med henblik på at få flere borgere med handicap involveret i de almindelige idrætsforeninger. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune vil ansætte en koblingsmedarbejder, som borgere med handicap kan henvende sig til hvis de ønsker hjælp til at komme i gang med et idrætstilbud. Borgeren kan oplyse koblingsmedarbejderen om sine tanker og ideer til aktivitet og derefter vil medarbejderen indhente den relevante information omkring aktiviteten. Eventuelle udfordringer og begrænsninger kortlægges og præsenteres for borgeren. Såfremt der stadig er interesse for at udforske aktiviteten, tager koblingsmedarbejderen kontakt til idrætsforeningen og præsenterer borgerens interesse og ideer. I dialog med foreningen bliver der udarbejdet et introduktionsforløb og eventuelle hjælpemidler afklares. Indeholdt i projektet er også et fokus på at engagement i foreninger, udover idræt, også kan være andre indsatser, blandt andet bestyrelsesarbejde. Efter en periode på ca. et halvt år vil medarbejderen følge op på om parterne har brug for yderlig assistance og om der er nogle forhold der skal justeres. Formål At hjælpe borgere med handicap med de første skridt til kontakt til foreninger At give borgere med handicap mulighed for social inklusion via motion og bevægelse i foreninger At tilføre idrætsforeninger bredde i form af variation i medlemsskaren. Mål og succeskriterier At hjælpe minimum 20 borgere med handicap til mere bevægelse og fysisk aktivitet At hjælpe handicappede til inklusion i almindelige idrætsforeninger. Involverede parter Gentofte Kommune, foreninger, borgere med handicap, Dansk Handicap Idræts-Forbund 14
16 Tidsramme Efter 2011 Såfremt mål og succeskriterier vil Gentofte Kommune gøre ordningen permanent. Evaluering Projektet bliver evalueret kvantitativt og kvalitativt. Den kvantitative måling skal dokumentere omfanget af indsatsens gennemførelse. Kvalitativt vil vi virkningsevaluere projektet. Før projektets igangsættelse vil vi tilrettelægge den procesbaserede virkningsevaluering, og stille skarpt på udvalgte faser og nedslagspunkter, der har særlig relevans for projektets mål og formål. Ved at anvende virkningsevaluering som metode forventer vi at kunne afdække viden om, hvilke tiltag der virker for hvem, hvordan, hvornår, hvorfor og under hvilke vilkår. Undervejs i projektet vil vi kunne justere og kvalificere den fremadrettede udvikling og dermed sikre yderligere kvalitet. Evalueringen vil blive foretaget af en ekstern evaluator, der samarbejder tæt med de involverede parter. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 15
17 6. Udvikling af Borger BKO er Bevægelsesklare områder Gentofte Kommune vil skabe tilbud, der giver borgerne mulighed for at bevæge sig på en sjov og anderledes måde Gentofte Kommune har allerede gode BKO er, der kan udvikles til at tiltrække nye målgrupper Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 35 indsatsen for fysiske rum for idræt og motion forslag 39 indsatsen for at gøre motionsområder mere attraktive døgnet rundt og hele året Baggrund Gentofte Kommune har gennem de sidste fem år udviklet syv såkaldte BKO er BevægelsesKlare Områder forskellige steder i kommunen. Et BKO er et offentligt område, der inviterer til fysisk aktivitet, leg og udfoldelse. Et af BKO erne - Charlottenlund Fort tilbyder action-prægede friluftsoplevelser til børn og unge. Skoler og institutioner kan tegne et medlemskab af BKO Charlottenlund Fort og prøve så forskellige ting som træklatring, rappelling, havkajak og alternative idrætsaktiviteter. Ansatte hos Friluftsbasen underviser lærere og pædagoger i sikkerhed og brug af udstyr. BKO Charlottenlund Fort er en udmøntning af Gentofte Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik: "Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper", hvor der er fokus på at motivere de ikke fysisk aktive, som et led i en forebyggende indsats. Tilbuddet er en stor succes og nu vil Gentofte Kommune udvikle konceptet til at omfatte alle borgere. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune vil udvikle Borger BKO på nogle af de eksisterende BKO er i kommunen. Til de nye Borger BKO er skal der knyttes et depot med aktivitets- og friluftsudstyr, som Gentofte borgere kan leje med henblik på sjove fysiske aktiviteter for familien, kolleger og venner. For at gøre borgerne opmærksomme på tilbuddet og mulighederne for at bevæge sig på en sjov og anderledes måde skal der arrangeres seks til otte events årligt. I første omgang er målgrupperne en far søn konstellation og borgere over 45. Som eksempler på events kan nævnes: Mountainbike o løb Sit-on-top kajakker Træklatring Diverse friluftsaktiviteter Frisbeegolf Geocatching Nordic walking / extreme walking Formål At tilbyde borgerne en række inspirerende events og adgang til forskelligt aktivitetsudstyr At give borgere mulighed for at afprøve nye fysiske aktiviteter og idrætsformer 16
18 At motivere og inspirere til et mere aktivt og sundt liv. Mål og succeskriterier At øge aktivitetsniveauet for alle borgerne At give borgerne flere handlemuligheder med henblik på at vælge sunde livsstils- og motionsvaner At de arrangerede events får tilfredsstillende tilslutning samt at fokusgruppeinterviews afspejler en interesse blandt målgruppen. Involverede parter Gentofte Kommune og borgere Projektet udarbejdes i samarbejde med Friluftsbasen, som afholder aktiviteterne Tidsramme og evaluering Borger BKO afprøves i Efter 2011 Opfyldes mål og succeskriterier kan projektet udvides med events for andre målgrupper og udstyrsdepotet kan suppleres med nyt spændende udstyr. Evaluering Der sker en løbende kvantitativ evaluering for at danne viden om, hvilke aktiviteter borgerne efterspørger. Der foretages desuden fokusgruppeinterviews med deltagerne på de afholdte events med henblik på at undersøge interessen hos borgerne. Efter afvikling af de første events gennemføres kvantitative evalueringer af forløbet som baggrund for vurdering af, hvilke aktiviteter der skal satses på ved etablering af en Borger BKO. Udstyrsdepotet koordineres med eksisterende udstyr på Charlottenlund Fort. Hvis behovet opstår, kan der suppleres med yderligt udstyr. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 17
19 7. Udvikling af BKO Helligdommen Gentofte Kommune vil skabe et BKO som tiltrækker børn, unge, voksne og familier og hvor der er gode faciliteter til selvorganiseret idræt. BKO en skal også bruges af skoler og GFO er. Gentofte Kommune har allerede succes med udviklingen af BKO er og har også et område som opfylder kravene for at skabe et velfungerende BKO; et område hvor der i forvejen er aktivitet og i nærheden af store potentielle brugergrupper skoler, institutioner og boligområder. Projektet relaterer sig til Breddeidrætsudvalgets forslag 5 indsatsen i forhold til uformelle og tværgående tilbud til unge forslag 31 indsatsen i forhold til helhedsplaner for faciliteter, mulighed for spontan idrætsudøvelse, mulighed for familieidræt forslag 35 indarbejdelse af plads til fysisk udfoldelse i det offentlige rum forslag 39 etablering af attraktive motionsområder Baggrund Gentofte Kommune etablerede i 1997, i samarbejde med en gruppe unge, skateboardbanen og rullehockeybanen Helligdommen. Området ligger godt i forhold til stadion, GFO og skole, station og har et stort antal brugere. I dag fremstår banerne dog nedslidte og trænger til renovering. Udviklingen af BKO Helligdommen er en udmøntning af idræts- og bevægelsespolitikken i Gentofte Kommune. Vi arbejder på at kortlægge og anvende det offentlige rum med henblik på at forbedre og øge mulighederne for fysisk udfoldelse og friluftsaktiviteter i nærmiljøet. BKO er er et centralt element i Gentofte Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik i forhold til at tilbyde de selvorganiserede faciliteter og aktiviteter, der styrker idræts- og bevægelseskulturen. Det fremgår af kommunens egen undersøgelse, Kvalitetsrapport for Fritid 2009, at der i disse år sker et skifte i befolkningens anvendelse af kommunale anlæg hen mod at voksne i højere grad benytter sig af byens rum og stier end tidligere. En aktivering af området med nye faciliteter kan skabe et rum, der også inviterer voksne til at anvende området. Projektbeskrivelse Gentofte Kommune vil, i samarbejde med en gruppe unge og brugere på Gentofte Stadion, renovere området og udvikle det til også at appellere til andre brugere, familier, voksne, GFO er mv. På området er der nu installeret udendørs fitnessudstyr til selvorganiserede idrætsudøvere, såvel som supplement til skoler og institutioners idrætsprogrammer. BKO Helligdommen skal videreudvikles til at blive et tilbud, der favner en bred målgruppe. Det er hensigten at området skal invitere til selvorganiseret aktivitet, men også være attraktiv for foreninger. I videreudviklingen af området lægges vægt på bredden i tilbud og på at skabe et område som tiltrækker alle generationer. Elementer i udviklingen af BKO Helligdommen vil være: Boldbur Basketkurv til streetbasket 18
20 Rullehockeybane Udviklingen af områdets æstetik for at gøre BKO et indbydende for en bred brugergruppe Loungeområde, så området får en rekreativ karakter og understøtter stedets sociale karakter. Formål At motivere de ikke fysisk aktive som led i en forebyggende indsats At skabe et sted der tiltrækker grupper af venner og hvor de idrætssvage uformelt kan afprøve aktiviteter gennem leg At skabe et BKO, hvor hele familien kan lege eller dyrke idræt. Mål og succeskriterier At brugergruppen udvides til at omfatte voksne selvorganiserede At BKO Helligdommen bliver et sted hvor familier kan bevæge sig sammen At foreninger vil bruge området som del af organiseret aktivitet. Involverede parter Gentofte Kommune, Gentofte Stadions foreninger, skoler, GFO er og fritidsklubber, familier, de unge selvorganiserede brugere af området. Tidsramme Området renoveres i foråret Forældreinddragelse Det er målet at forældre til børn og unge som har deres aktiviteter i området bliver inspireret og får lyst til at bruge faciliteterne til bevægelse og idræt enten sammen med deres børn eller blot på samme tid. Efter 2011 Det er hensigten at BKO Helligdommen skal være en integreret del af Gentofte Kommunes alsidige idrætstilbud fremover. Området vil løbende blive vedligeholdt og understøttet med aktiviteter og events. Evaluering Efter renoveringen gennemføres en kvantitativ evaluering blandt brugere af gennemførelsen af dette projekts indsatser. Anvendelsesformålet med denne evaluering er dels dokumentation, og dels etablering af grundlag for en række kvalitative fokusgruppeinterviews, der kan afdække eventuelle mangler, behov og ønsker samt begrunde de kvantitative resultater. Projektets resultater lægges frem på og stilles derved til rådighed for andre kommuner. 19
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereAktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring
Læs mereIDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik
KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereForening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle
Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle 2012 Forening i projekt Sport2Go 2 Indhold Forord:... 3 Sport 2 Go medlemskab... 3 Hvad er det?... 3 Hvem kan være med?... 4 Hvordan
Læs mereEvalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé
Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.
Læs mereIDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012
IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereIdræt-leg-bevægelses-SFO
Idræt-leg-bevægelses-SFO Vi har vores opmærksomhed rettet imod den kropslige udfoldelse og bevægelsesglæde i hverdagens aktiviteter. Hver dag tilbyder vi børnene aktiviteter i festsalen, tumlesalen, skoven
Læs mereKvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd
Kvinder i Lyngby-Taarbæk er mere aktive end Mænd 10 9 Kvinder Mænd 6 5 74 % 62 % 61 % 2 1 Lyngby-Taarbæk Kommune Nationalt Men hvad laver de egentlig?!! Mænd løber og styrketræner. De cykler og dyrker
Læs mereAnsøgning - Basketball til alle byens børn
Ansøgning - Basketball til alle byens børn BørneBasket i Hørsholm 79ers nyskabende idrætsaktivitet skal bringe sport og foreningskulturen ud til børnene med et opfølgende tilbud i skolernes SFO 1. Resumé
Læs mereSPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Læs mereTalent, bevægelse og samarbejde
Talent, bevægelse og samarbejde Skoler og lokale idrætsforeninger går sammen om at styrke børnenes udvikling og trivsel Baggrund Idrætsskolerne skal gøre det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereSammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne
Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB Boost din forening med en målrettet indsats for voksne FÅ DE VOKSNE I VANDET og skab udvikling og vækst i din svømmeklub
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt Mødetidspunkt 16-09-2019 17:00 Mødeafholdelse Restaurant Sejlklubberne, Skovshoved Havn 9, 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereBKO CHARLOTTENLUND FORT GENTOFTE KOMMUNE
BKO CHARLOTTENLUND FORT INTRODUKTIONSKURSER TEMAKURSER RETNINGSLINJER RESERVATION MEDLEMSSKAB MAJ 2013 Baggrund BKO Charlottenlund Fort er en udmøntning af Gentofte Kommunes Idrætsog Bevægelsespolitiks:
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereSTRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereForeningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Foreningerne ind i Folkeskolen Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 39 Indhold 1. Introduktion......... 40 2. Projektets aktiviteter............ 40 3. Projektets resultater....... 41 4. Projektets
Læs mereFra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center
Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor
Læs mereFrivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune
Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereDanske Idrætsforeninger (DIF)
Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereHusk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag
Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKOMPETENCER. Information om kompetenceløftet
KROP & KOMPETENCER Information om kompetenceløftet KROP & KOMPETENCER 2 Krop & Kompetencer... s. 3 Langtidsholdbar viden, implementering og forankring... s. 3 soversigt... s. 4 Præsentation af de enkelte
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereIdrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ
Idrætspolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forord Idræt bringer mennesker sammen og skaber livskvalitet, sundhed, glæde og fællesskab for mennesker i alle aldre. Derfor er det vigtigt, at alle indbyggere har
Læs mereAktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier
Aktiv i svømmeklubber, både som udøver og træner Cand. Scient. Idræt Projektleder på diverse Idrætsundersøgelser, Center for Ungdomsstudier Udviklingskonsulent, Dansk Svømmeunion 180000 170639 178047 160000
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereSundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune
lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-
Læs mereLokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Lokal Motion Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 67 Indhold 1. Introduktion....... 68 2. Projektets aktiviteter......... 68 3. Projektets resultater..... 69 4. Projektets virkning.......... 70 5.
Læs mereTema 1: Teenagere/unge
S N E P P O H S K R WO R E A TEM e i Skive r s l e g æ v n og be ns seks temae o i t o m r o éer f hoppe d s i k r e y o n w å f Find p for ét a n e d n i e Kommun Tema 1: Teenagere/unge Teenagere og unge
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereIndhold. Idrætspolitik 4. Del 1 Rammerne for idrætten 7. Del 2 Målet med idrætten 10. Del 3 Mennesket i idrætten 16
Idrætspolitik Indhold Idrætspolitik 4 Del 1 Rammerne for idrætten 7 Del 2 Målet med idrætten 10 Del 3 Mennesket i idrætten 16 3 Idrætspolitik I Sønderborg Kommune satser vi på både breddeidræt og eliteidræt.
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereDen frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform
Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform kvalitet ved inddragelse af idrætsforeningerne Dagsorden Partnerskabsmodellen Baggrund Partnere Krav til klubber Krav til skolen Logistik Samarbejde
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereIdrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune
Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereRingsted hjertet ligger i midten
VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereAnsøgning om støtte til aftenskolernes synliggørelse og deltagelse i projekt Bevæg dig for livet
Ansøgning om støtte til aftenskolernes synliggørelse og deltagelse i projekt Bevæg dig for livet Partnerskab mellem aftenskolerne og Aalborg Kommune December 2018 1 Baggrund Aftenskolerne ønsker at optimere
Læs mere