N R. 1 A P R I L D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D.

Transkript

1 KANO & KAJAK N R. 1 A P R I L D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D. En Roklub blev til en Ro- & Kajakklub I Sæby Ro- & Kajakklub har kajakkernes indtog været en succes I form til sæsonstart Sæsonen skal snart til at begynde, og det er på tide at genoptage træningen BBU aktiviteter 03 Velkommen til endnu en sæson med mange forskellige aktiviteter

2 KANO & KAJAK D A N S K K A N O O G K A J A K F O R B U N D. I dette nummer af Kano & Kajak kan du blandt andet læse om: Kano og kajaksportens fremtid?! Hvad er en af de store udfordringer for forbundet, og derved os alle sammen, i de kommende år? Side 6 Af Jan Darfelt, EU-formand Vi står foran en ny sæson og har netop overstået et velbesøgt årsmøde med fokus på fremtidens kano-og kajakklub. LEDER Kajakundervisning i folkeskolen Succes med skabe et valgfag, som tager udgangspunkt i friluftsliv indbefattet overnatninger i det fri, cykelture, fiskeri og en masse kajakroning. Side 8 Skivning af pagajer Vi øver og øver os på at forbedre vores rostil. Vi gør det udfra nogle normer og idealer, som vi har læst og hørt. Side 18 Udgives af Ansvarshavende I redaktionen Layout Dansk Kano og Kajak Forbund Jørn Cronberg Flemming Agner Jørgensen Trine Grønbek Kano og kajaksportens fremtid Som sports- og friluftsaktivitet har vi mere medvind en nogensinde. Der er ventelister i næsten alle klubber i Københavns-området og i Århus. Flere og flere kan leve af at sælge kanoer og kajakker, ikke mindst grundet de mange private kunder og vi ser eksempler på, at driftige personer begynder at sælge undervisning og ture for kano- og kajakinteresserede. Men er vi ikke enige om, at vi (DKFs 122 klubber) bør kunne opfange denne store interesse i vore velorganiserede klubber frem for, at det er kommercielle tiltag der løber med kunderne. Jeg håber det det er vel dybest set det, der er vores formål!! og vedligeholdelse af både? Hvor skal pengene komme fra, og hvad med frivilligheden og de ulønnede i bestyrelsen vil nogen sige? Pengene skal naturligvis komme fra de mange på ventelisterne m.fl., samt en højere pris for det klubberne tilbyder. Men det kræver kvalitet! At der er parathed til at betale mere end de småpenge, mange klubber tager i kontingent, kan vi jo se af de priser kommercielle initiativer tager. Og jeg er sikker på, at vore bestyrelser vil opleve en mindre betaling/godtgørelse for opgaver, som en lettelse, frem for hele tiden at skulle rekruttere frivillige til tidstungt arbejde. Annoncer Forbundsformand Forbundssekretær Breddekonsulent Generalsekretær DKF s kontor Tlf Jørn Cronberg Saltværksvej 47 2th 2700 Kastrup Hanne Bloch Tlf Flemming Agner Jørgensen Tlf Kirsten Michaelsen Korbo Tlf Fax Ledelserne i klubberne må tage stilling til, om man vil sigte større og bredere end klubben med 100 medlemmer, sporadisk instruktion og hvor medlemmerne mere eller mindre klarer sig selv. Er det ikke tiden at tænke lidt større, få struktur og organisation på aktiviteter og instruktion, tænke i at give løn eller godtgørelser til de, der tager den tidstunge virksomhed instruktion, træning Lad os i den kommende sæson se nogle forsøg på at tænke i organisation, større medlemsvolumen og nye måder at løse opgaver på DKF vil støtte interesserede klubber i et sådant arbejde. Jan Darfelt Bestyrelsen EU-formand Redaktion DKF s kontor Tlf Deadline Nr. 2 d Oplag Tryk FJ-Tryk, Svendborg ISSN Dansk Kano & Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion Brøndby BG bank dkf@kano-kajak.dk Mandag fredag

3 Lysere udsigter for sejladsen? Efter et par årtier med mange restriktioner for sejladsen, er der nu lyspunkter. Skov- og Naturstyrelsen undersøger mulighederne for sejlads på statens søer. Ringkjøbing amt lægger op til fri sejlads for de private sejlere. Danmarks Naturfredningsforening, der før har stået for forbudslinien, har nu adgang til naturen som et kernepunkt. Sportsfiskerne tror heller ikke mere på de gamle skræmmehistorier. De gamle argumenter om skader på naturen holder ikke mere. Men de bruges stadig af lodsejerne, som en undskyldning for at holde folk ude, noget vi bl.a. har set ved adskillige søer. Nu er tiden moden til at tage i hvert tilfælde nogle af sejladsforbudene op til revision. Ligesom det var gratis at lave et forbud, så er det gratis at ophæve det. Og det er jo noget, der tæller i dag. I amterne er man lydhøre, men der skal være noget at høre. Det kræver en aktiv indsats fra sejlerne. Foreslå amtet at åbne nogle af de søer, hvor der er forbud mod at sejle. Se på argumenterne, der er brugt ved forbudet. Er det p.g.a. odderen, så kan man med rette sige, at odderen ikke er truet af sejlere eller lystfiskere. Og det ved de godt ude i amterne nu. Det er gammel viden, der har været fremme siden Friluftsrådet lavede sejladsrapporten for mere end 10 år siden, og som er bekræftet siden. Er det p.g.a. fuglelivet, så tør det nok siges, at den rapport, som Århus amt har lavet om fuglelivet i Himmelbjergsøerne, viser at selv den store sejlads dér, ikke har skadet fuglene. Men, som der også står i Friluftsrådets snart gamle rapport, så bør man jo tage særlige hensyn lige omkring vigtige yngleområder, der vel at mærke ikke behøver at omfatte en hel sø. Det er lidt forstemmende at se, at man stadig kan lukke åer af hensyn til ørredernes gydebanker. Jeg mangler at se argumenter for, at en kano eller kajak kan forstyrre ørredæg, der er begravet under 20 eller 40 cm grus, og så i vintertiden, hvor der er meget vand i åerne. Amterne tror heller ikke på den historie mere, men der må også komme en tilkendegivelse fra Skov- og Naturstyrelsen, der administrerer vandløbsloven. Det er vigtigt, at også sejlerne erkender, at sejlere og lystfiskere kan genere hinanden. Derfor kan det være rimeligt, at der ved vandløb kan laves særlige regler, der mindsker generne. Gå ind i et aktivt og åbent samarbejde med de andre brugergrupper. Her kommer natsejladsen ind. Både i Storåen og øvre Gudenå lukkes sejladsen om aftenen og natten, angiveligt af hensyn til fuglelivet. Men hvor er fuglene på det tidspunkt? De er inde i sivene, hvor lystfiskerne må gå. Hvilke fugle kan en sejler dog forstyrre på vej ned gennem en å i sommernatten? Det skulle lige være en stækket and, der venter på andejagten. Men lystfiskere kan blive forstyrret. Så det kan være rimeligt at finde ud af regler ved særlige lystfiskeråer - men det er urimeligt at lukke åer af hensyn til fuglelivet. Skal det argument holde, så må der jo også lukkes for fiskerne. Der er måske håb om snart at få lov til at gå i land i bræmmerne, om ikke andet så gennem frivillige aftaler, noget i lighed med den fine ordning spor i landskabet. Men hvis ikke det også bliver en succes set fra bredejerens side, så kan det få kort levetid. Vi har jo set meget spændende primitive lejrpladser (Holme Å) blive lukket, fordi de blev hærget af skoleklasser. Så når du sejler og får lov at gå i land, så tænk på de spor, du kan efterlade. Slå op i bibelens 5. mosebog, kapitel 23, vers 13: Og du skal have en spade med, og når du sætter dig derude, da skal du grave dermed og vende dig om og skjule, det som er gået fra dig. Det er meget op til dig, om der skal være bedre adgang til naturen. VISE ORD Hver gang en forening ikke længere kan skaffe ledere eller trænere, bør bestyrelsen spørge sig selv, hvad den egentlig har gjort galt i stedet for at brokke sig over, at folk ikke gider gøre et stykke frivilligt arbejde. Svaret på det ubehagelige spørgsmål vil ofte være, at foreningen ikke længere har medlemmer men kun klienter eller forbrugere. Alt for mange idrætsforeninger er blevet rene serviceorganer af frygt for at miste medlemmer. Fremtidens foreninger tør stille krav til medlemmerne og uddelegere opgaver og magt. Så beholder foreningen medlemmerne i stedet for at få kunder eller klienter, og dø. Ole Larsen Formand for Folkeoplysningsudvalget i Ringe. Årets Fund Knud Kragh (Pagaj) og Lasse Nielsen (Gladsaxe) var med i finalen, da Politiken kårede Årets Fund. De to roere ses her sammen med de øvrige finalister og Kulturminister Brian Mikkelsen. Foto: Preben Søborg KANO & KAJAK 1/

4 EN ROKLUB BLEV TIL EN RO- & Sæby Roklub er stiftet i 1948, og er beliggende på byens bedste grund, ved Sæby Å's udløb 50 m fra Kattegat. I de første næsten 50 år var der ingen, der talte om kajakker. Så begyndte der at komme forespørgsler på, om at man kunne komme til at ro kajak hér, og selvfølgelig kunne man ikke det, det var jo en roklub. Snart var der unger i 14 års alderen over alt, nogle forsvandt igen og andre kom til - det var næsten som at åbne for en sæk lopper. Unge i den alder er frygtløse, grønlændervendinger kunne ikke læres hurtigt nok. Af John Wøhlk Efter et par år, hvor stadig flere henvendte sig om kajakroning, og nogle lige skulle sluge et par kameler, var vi i slutningen af 1999 klar til at forsøge at etablere kajakroning i klubben den efterfølgende sæson. Vi kontaktede DKF's daværende breddekonsulent Martin Søndergård og fik en god snak om kajakroning og tilskudsmuligheder. Vi havde derefter en artikel i den lokale avis om kajakro-ning, og vi var så heldige, at de første to der henvendte sig, havde roet kajak før. Derefter aftalte vi et møde med Martin i Sæby Roklub, og han kunne åbenbart lide det han så og hørte, for kort efter fik vi bevilliget starthjælp fra DKF på kr. Så kom der et par hektiske måneder med ansøgninger til Sæby kommune og forskellige fonde, heldigvis med mange positive svar. Til vores standerhejsning 2000 var der bådedåb, hvor 2 Tiki, 2 Coastline og 1 Hasle Explorer blev døbt, og i løbet af året anskaffede vi os yderligere 1 Tiki og 2 Hasle Explorer. Vi drev rovdrift på de to kajakkyndige, som fik et kajakinstruktørkursus på dispensation fra DKF, og i løbet af året fik vi 15 nye medlemmer. Mange af klubbens gamle medlemmer ville også gerne prøve, men vi bestemte i bestyrelsen, at det først kunne lade sig gøre året efter, pga. manglende kapacitet startede med indkøb af yderligere 4 havkajakker. For vi havde hurtigt fundet ud af, at med Kattegat lige uden for døren, er havkajakken særdeles velegnet hos os. Desuden var ungdomsroerne helt vilde med at lege i de temmeligt store bølger efter Stena Line's hurtigfærger, og det var turkajakkerne ikke særligt velegnede til. I løbet af året kom yderligere 3 på instruktørkursus, og snart var vi invaderet af nye medlemmer. Vi anskaffede os yderligere 3 kajakker, så vi nu rådede over 15, men alligevel blev vi nødsaget til at indføre medlemsstop, da antallet af kajakker slet ikke slog til. Denne aktivitetsforøgelse har givet os nogle praktiske problemer. Vores omklædningsrum er alt for små, og med kun 1 bruser i hvert rum, kan vi i dag godt sammenligne omklædning og bad med sild i tønde (i hvert fald hos pigerne). Vi fik også en ny beklædningsdel i klubben, for snart hang der dryppende neoprendragter (krops push up) over alt, noget som vi har opdaget, at ikke alle klubber bruger, men hos os har næsten alle en neoprendragt. Da standeren blev strøget for 2001 var antallet af kajakroere øget til 37. På generalforsamlingen 2002 blev yderligere et par kameler slugt, og pludselig hed vi Sæby Ro- & Kajakklub. Standerhejsningen startede med dåb af en K2 havkajak og så var muligheden for yderligere indkøb udtømt. For vi har ikke fysisk plads til flere almindelige kajakker. Vi går med byggeplaner, men da klubben ligger på et fredet område, er det en temmelig omstændig affære. Sæby Kommune gav os de nødvendige dispensationer til vores første projekt, men vi fik afslag fra Nordjyllands Amt og Naturklagenævnet. Heldigvis har Danmarks Idrætsforbund lovet at hjælpe til med ansøgninger og tilladelser, til et forsøg mere. Yderligere 3 hjælpeinstruktører kom til, og godt det samme, for i slutningen af maj inviterede vi 7. klasserne i Sæby på introweekend, ud af 90 mulige elever mødte 18 op til en forrygende weekend, hvor de kunne prøve at ro både forlæns og baglæns. Snart var der unger i 14 års alderen over alt, nogle forsvandt igen og andre kom til - det var næsten som at åbne for en sæk lopper. Unge i den alder er frygtløse, grønlændervendinger kunne ikke læres hurtigt nok, og da vi i slutningen af august lånte Aalborg Kajakklub's polokajakker, var de helt ellevilde - det tiltaler åbenbart deres lyst til leg. Udspring fra havnekajen (ca. 3 meter) var hurtigt den eneste måde at komme i vandet med kajakkerne på, og efter en uges tid sagde havnefogeden stop. Ikke flere udspring, ellers blev vi smidt ud af havnen. Selv om vi ingen mål havde, eller en afmærket bane, gik de til den med en energi, så vi andre blev helt trætte bare af at se på. Vi nåede også at give opvisning til et ungdomsmidnatsdiskotek i Østervrå >> Svømmehal, hvor især udspring fra 3 meter vippen med polokajakkerne imponerede. 04 KANO & KAJAK 1/2003

5 KAJAKKLUB Efter at vi afleverede polokajakkerne igen, har et af de hyppigste spørgsmål til bestyrelsen været: "Hvornår skal vi have polokajakker her i klubben"? Det eneste minus med det store rykind af unge var, at vi mistede kajakroere i den modne alder. Så i år vil vi lave en ungdomsaften og en senioraften, så der ikke er slagsmål om kajakkerne aldersgrupperne imellem. Trods afgang af enkelte medlemmer, endte vi med 53 kajakroere, og sammenlagt har vi nu langt over 100 medlemmer, flere end der nogensinde tidligere har været i klubben. I samme 3 års periode har vi også anskaffet en brugt 2 åres inrigger, 2 dobbelt og 2 single scullere, samt 3 concept II roergometre. Til denne sæson har vi købt 2 Eskimo Gekko polokajakker og håber at komme i betragtning, når DKF uddeler Børne- og Breddemidler, så vi kan få anskaffet de sidste 8 med udstyr. Heldigvis kan polokajakkerne stå lodret, så det er lykkedes os at finde plads til dem i bådehallen. Hvis vi får støtten til polokajakkerne, regner vi med, at vi er klar med et hold i løbet af sommeren. Vi kan kun opfordre andre roklubber til at få kajakroning på programmet, hvis der ikke er en kajakklub i området. Så kan medlemmerne tilbydes to sportsgrene for samme kontingent, for i vores klub kan de fleste ro både forlæns og baglæns. Det giver en øget aktivitet og er åbenbart selvforstærkende. Selv vores vinteraktiviteter, svømning og ergometerroning, har fremgang. Men klubben er nødt til at gå helhjertet ind i et sådant projekt, afsætte de nødvendige penge og lade de to sportsgrene være ligeværdige i klubben. For Sæby Ro- & Kajakklub's vedkommende kan kajakkernes indtog kun betegnes som en succes. John Wøhlk Kasserer i Sæby Ro- & Kajakklub og gammel baglænsroer Vi kan kun opfordre andre roklubber til at få kajakroning på programmet, hvis der ikke er en kajakklub i området. Så kan medlemmerne tilbydes to sportsgrene for samme kontingent, for i vores klub kan de fleste ro både forlæns og baglæns. Det giver en øget aktivitet og er åbenbart selvforstærkende. Spejdersport annonce 4F KANO & KAJAK 1/

6 KANO OG KAJAKSPORTENS FREMTID?! DKF s hjemmeside har et forum, hvor der fra tid til anden diskuteres mere eller mindre relevante emner. Én af de debatter, der har stået på vinteren over, er problematikken om Tour de Gudenå s (TdG) fremtidige løbsstatus. Af Jakob Pedersen, Dragør Kajak Klub Problematikken har drejet sig om, hvordan man får den absolutte (verdens)elite tilbage til løbet, samtidigt med, at man også bevarer løbets karakter som breddeløb. Debatten har i sig selv været interessant, i og med at TdG er det mest betydningsfulde løb for kanoog kajaksporten i Norden, ja måske i Europa. Men i et bredere perspektiv er debatten interessant, ud fra nogle for kajaksporten fundamentale problematikker, der rejser sig i disse år. Et ganske godt indlæg i denne debat, som ikke er blevet besvaret i den grad det fortjente, var indlægget på hjemmesiden fra Erik Mortensens, Vallensbæk, fra sidste år. Heri gjorde Mortensen opmærksom på det paradoksale i, at vi i forbundet har oplevet en medlemsfremgang, samtidig med at deltagelsen i arrangementer (primært løb) under DKF har været for nedadgående. Mortensen havde ikke et eksplicit statisk grundlag for sine oplysninger, men byggede artiklen på egne oplevelser. Undertegnede er af den samme opfattelse. Mortensens pointe var, at vi må indtænke det sociale perspektiv i højere grad, når vi arrangerer løb, udfra devisen at bredden skaber eliten, og at det sociale element er vigtigt for sportens overlevelse. Et af de løb, der er i begge debatter - Dragør Kajak Klubs 3x4 km klubstafet - er nævnt som en anderledes tænkning af, hvordan man, som både bredde- og eliteudøver, kan mødes og konkurrere i vores sport. Som medarrangør af løbet er undertegnede selvfølgelig glad for, at løbet bliver nævnt, og ikke mindst i begge sammenhænge - både som en nyskabelse for eliteroningen, men også for bredderoningen. Løbet er nemlig et forsøg på at gentænke formen, hvorunder man arrangerer løb, ud fra følgende målsætninger: 1) Et løb, som alle deltagende vil synes er sjovt og anderledes i sig selv. 2) Et løb, hvor man på samme tid kan deltage som samlet klubflok, men også som sig selv. 3) Og ikke mindst, et løb som tilskuerne (og medierne) synes er interessant. Der skal ikke dvæles ved ovenstående, men i det følgende drages henvisninger. Grunden til at jeg nævner ovenstående er, at jeg tror, at de to henvisninger fra hhv. Mortensen og René Larsen i TdG-debatten, begge har rod i ovenstående målsætninger og det konkrete resultat, der er kommet ud af det. I den store sammenhæng kunne man spørge, hvad der er det relevante, når man arrangerer løb eller aktiviteter under DKF? Eller mere præcist: Hvad er en af de store udfordringer for forbundet, og derved os alle sammen, i de kommende år? Det er dels en seriøs stillingtagen til paradokset som Mortensen har fremlagt faldende deltagelse til løb trods stigende medlemstal, dels er det at åbne omverdenens interesse for vores sport at øge vores (eller rettere at skabe en) markedsværdi. For omverdenens interesse handler ikke kun om fremtidig vækst i medlemstallet, det handler også om penge! Det handler primært om, at kajaksporten som elitesport er trængt pga. for få midler. Dette dels pga. af, at tilskuddet fra Team Danmark er faldende, dels at det er blevet mere tids- og pengekrævende at være eliteroer i DK. Det gamle romantiske billede om den asketiske sportsmand er passé i dagens (post)moderne samfund. Eliteidrætsudøverne skal have (økonomiske) muligheder, der ikke gør dem til sociale mutanter, når karrieren er forbi. Derfor handler fremtidens udfordringer på den eksterne front om penge! Opgaven er dog ikke let. På trods af et stigende sponsormarked, ser vi også en større koncentration af sponsormidlerne, som følge af en større koncentration af mediedækningen. Der er blevet banket i bordet og råbt op fra de mindre sportsgrenes side, og dette skal der også fortsat gøres, men samtidig må vi også kigge indad og forsøge at tænke vores sport i nogle sammenhænge, som medierne og potentielle tilskuere ville tænke dem. Det overordnede spørgsmål kunne lyde: Hvordan gør vi vores sport attraktiv for omverdenen på en måde, så vi bevarer dens karakter, samtidig med at vi fremmer den interne interesse og det sociale element? Det er en forfærdelig bred problemstilling, med mange uafklarede begreber, men jeg mener, at den er absolut nødvendig, hvis vi ønsker en fortsat udvikling af vores sport på det elite- og bred- Hvordan gør vi vores sport attraktiv for omverdenen på en måde, så vi bevarer dens karakter, samtidig med at vi fremmer den interne interesse og det sociale element? Man må spørge sig selv, om vi som arrangører henvender os til alle segmenter indenfor DKF. Er vi mest til bredden, eller eliten? Skal vi bruge nogle flere af vores kræfter på sponsorer og mediedækningen osv. 06 KANO & KAJAK 1/2003

7 demæssige plan. For godt nok skal eliten >> hentes i bredden, men bredden kan altså også stimuleres af eliten. Hønen eller ægget. Diskussionen er never-ending, og den er sådan set også uden betydning i denne sammenhæng. En model til en løsning kunne være, at de enkelte stævnearrangører i højere grad forsøger at tænke over deres styrker i forholdet til ovenstående tre målsætninger. Hvor er det, vi er stærke? Det er jo utopisk at tro, at eliten vil troppe op til et 40 km langt løb i august måned, når man nu både har DM, EM og VM i samme måned. Eller at hele bredden (foruden de medbragte forældre der kan ro), møder op til et tre dages kortbanestævne. Man må spørge sig selv, om vi som arrangører henvender os til alle segmenter indenfor DKF. Er vi mest til bredden, eller eliten? Skal vi bruge nogle flere af vores kræfter på sponsorer og mediedækningen osv. Set fra deltagernes side kunne et radikalt (og formentlig utopisk) forslag være, at lave et rundspørge til medlemmerne i DKF, for at høre dem hvilke slags løb, stævner eller arrangementer de kunne tænke sig at deltage i, for derefter at indtænke hovedlinierne i disse forslag i forskellige arrangementstyper, herunder nogle medie venlige. For hvorfor har vi ikke et kæmpestævne på Peblingesøen eller Sortedammen med alle de europæiske stjerner, når nu baglænsroerne har et kæmpe arrangement i Hyde Park i oktober, transmitteret på Eurosport? Man kan jo lave noget mere actionpræget end de traditionelle 500 m. Var det ikke noget, der ville være et kæmpe bust, og ikke kun til den danske kajakscene? Mulighederne er mange, om end ikke lette, og jeg håber, at der ude i landet er andre, der kan se mine pointer. Umiddelbart er ovenstående rettet mod de mere kommercielle udfordringer for vores sport, og i umiddelbar forlængelse de elitemæssige aktiviteter, men jeg mener også, at nytænkningen skal finde sted på det breddemæssige plan, hvor det er brugerne - altså os der ror engang i mellem og gerne vil ud og konkurrere - der skal lyttes til. Et håb et det i hvert fald, at ovenstående problematik i højere grad bliver en del af DKF og kredsenes fremtidige strategiarbejde, således at vi kan få en udvikling af kano- og kajaksporten i Danmark, med større interesse fra DKF s medlemmer og ikke mindst omverdenen. Tiden er måske ikke passé for de traditionelle kajakløb, men de skal nok suppleres af nye former, hvorunder vi konkurrerer og mødes i vores sport. Konkurrence I forbindelse med konkurrence om børnelege og øvelser, blev der trukket lod blandt deltagerne om to lækre jakker fra Craft, skænket af Kano & Kajak Butikken. De heldige vindere blev Gunnar Tindborg, Hadsund og Margrethe Petersen, Vallensbæk. Sidstnævnte får her overrakt sin præmie af Peter Lillelund fra Kano & Kajak Butikken. Kano & Kajak ønsker vinderne tillykke. En samling af øvelserne er udsendt til samtlige klubber. REGATTAFORENINGEN af 1965 REGATTAFORENINGEN af 1965 Hej Kano og Kajakvenner, hvor bliver I af, vi ønsker stadig at I vil melde jer ind i Regattaforeningen af Kontingentet er kun kr. 100,- om året. Vi mødes mindst en gang om året til hyggelige sammenkomster, hvor det er sjovt at ses og tale om det vi har oplevet tidligere. Kom og være med så vi kan blive mange medlemmer til at støtte vores idrætsgren. Vi har i år købt pokaler til DM Drenge Yngste C1 500m. og Drenge Ungdom C1 500m. som uddeles i år for første gang. Bestyrelsen: Villy Christiansen, Formand. Telefon: Kjeld Knudsen, Kasserer. Telefon: Søren Wulff, Næstformand. Telefon: KANO & KAJAK 1/

8 Kajakundervisning i folkeskolen I undervisningsministeriets Centrale Formål og Færdigheder fra 90erne foreslog fremsynede personer, at man bl.a. underviste i kajakroning i folkeskolens idrætsundervisning. Jeg syntes dog ikke, at en enkelt tur sammen med et helt idrætshold var nok til, at eleverne fik det fulde indblik i kajakroningens mangfoldige muligheder. Jeg gik derfor til min skoleinspektør for at høre, om jeg kunne skabe et valgfag, som kunne tage udgangspunkt i friluftsliv indbefattet overnatninger i det fri, cykelture, fiskeri og en masse kajakroning. Han købte ideen. Af Per Jepsen, Kalundborg Roklub, Årby skole Heldigvis var elevinteressen i de mellemste klasser rigelig stor til, at jeg i skoleåret 2001/02 kunne tage ned i Kalundborg Roklub og starte de første instruktioner i kajakroning. Mange af eleverne kastede sig frygtløse ned i kajakken, og var på stedet klar til udfordrende langture i fjorden, mens andre græd angstens tårer i frygt for at vælte, og derfor knapt var i stand til at forlade bådebroen. Det gav sig selv, at det var svært at skabe en undervisning, som alle elever fandt perfekt, men inspektøren påstod, at folkeskolelærere skulle beherske kunsten at undervisningsdifferentiere, så de vigtigste pædagogiske værktøjer (stokken og guleroden), blev flittig taget i brug for samle eleverne til en fælles tur. Heldigvis overskred de forsigtigste elever deres personlige grænse, og roede langsomt (med tårerne ned ad kinderne), mens de elever med mest krudt i bagdelen hurtigt fik brugt den største ophobning af energi. Så efter halvanden kilometer var forudsætningerne betydeligt mere ensartede. Turen blev en succes, og alle havde lyst til at fortsætte ugen efter. Efterhånden som temperaturen faldt i løbet af efteråret stoppede vi roningen og tog fat på friluftslivets andre muligheder. Heldigvis kunne vi krydre kajakroningen med en gang kajakpoloinstruktion i svømmehalen i vintermånederne. I foråret skulle kajakundervisningen stå sin prøve. Eleverne skulle på langtur i kajak (det ultimative ved kajakroning). De skulle ro i havkajak fra DGIs kajakbank tæt på Sukkerkanalen ved Gørlev og derfra en tur i Jammerland Bugten samt en tur op ad Hallebyåen ved Tissø. Vejret var fint, da vi startede, men uheldigvis blæste det kraftigt op, så havet ikke var til roning på elevernes niveau, men Hallebyåen lå 2 m. under terrænets omkringliggende marker, så der var vi fri for det værste af elementernes rasen. Den største opgave blev derfor lejrslagningen, for den kraftige blæst umuliggjorde ethvert forsøg på bivuakslagning på stranden, så vi måtte binde presenningerne til et toiletskur på Ornum Strand. Eleverne stod for indkøb af mad inden turen. Det var røde pølser og kold kartoffelsalat, men vi kunne ikke lave bål under vejrforholdene, så pølserne blev fortæret kolde. Alle elever hyggede sig dog og tog situationen i stiv arm. Natten under vindskjulet gik godt, selvom den faldt sammen i ny og næ, men det var nu mere på grund af elevernes legen rundt i soveposer, end på grund af vejret. Dagen efter roede vi tilbage i det fineste solskin, og selvom turens længde blev kortere end forventet og ikke helt som plan- lagt, gav alle elever udtryk for, at turen havde været en meget stor oplevelse, som godt kunne gentages. Efter et år med positiv erfaring med kajakundervisning i skolen, vil jeg anbefale forsøget til andre kajakroere, som har tilknytning til skole el. lignende, for det er skønt at opleve elever overskride egne grænser og finde glæden ved en sport, som jeg selv finder så vigtig. Overskriften kunne derfor også være Hvordan man får løn for at dyrke sin hobby. Hydro Texacos Uddannelseslegat Prinsesse Benedikte uddelte mandag d. 18. november det eftertragtede legat til 13 specielt udvalgte idrætsudøvere. Lasse Nielsen, Gladsaxe var blandt de heldige modtagere af kr ,- Kano & Kajak ønsker tillykke. 08 KANO & KAJAK 1/2003

9 BBU Aktiviteter 03 KÆRE LÆSER Med det formål at øge interessen for de aktiviteter, der udbydes af Børne og Bredde Udvalget, har vi i år besluttet, at den folder, der normalt udsendes til klubberne, også præsenteres i Kano & Kajak. Har du gode ideer til andre aktiviteter, er du velkommen til at kontakte DKF s breddekonsulent. Med venlig hilsen Børne- og Breddeudvalget Børneaktiviteter Vi har igen i år indgået et samarbejde med Danske Bank, som velvilligt støtter vores arbejde med børn og unge. Pondus Cup skifter navn til Danske Bank Cup, men ellers vil indholdet stort set være det samme. Der vil igen blive trukket lod om en børnekajak til hvert stævne, og stævnerne vil blive placeret rundt omkring i landet. Vi tilføjer i år endnu et stævne, nemlig i Sønderjylland, hvor Haderslev Kajakklub har meldt sig som arrangør. Danske Bank Sommerlejr måtte - på grund at for få tilmeldte - aflyses i Som en konsekvens af dette, indgår vi i stedet for i et samarbejde med initiativgruppen til Powerpåske, som nu hedder Danske Bank Powerpåske. Arrangementet er en træningslejr med stort socialt indhold, der afholdes i Holstebro d april. Børne- og Forældre Træffet i Ry blev igen i 2002 en succes, og vi fortsætter selvfølgelig. For at sikre kvaliteten, kan der i år blive tale om at begrænse deltagerantallet. Træffet afholdes i år d august. Det er BBU s mål at skabe så attraktive børnearrangementer, at det bliver et must for klubberne at deltage. Det er endvidere et mål, at alle arrangementer skal være af en sådan kvalitet, at deltagerne oplever det som noget stort at deltage. Der skal lægges vægt på de organisatoriske rammer, ligesom der skal skabes en positiv, social atmosfære på tværs af klubtilhørsforhold. Danske Bank Cup 14/6 Palo/Nova/Hellerup 28/6 Haderslev 13/7 Sorø 27/7 Troense 24/8 Pagaj Holstebro 30/8 Nybro/361 Cuppen vil i år blive afholdt som 6 enkeltstævner, dvs. at der ikke udnævnes en samlet vinder efter det sidste stævne. Børn til og med 12 år deltager i U12 og børn til og med 14 år deltager i U14. Ved hvert stævne vil der blandt de deltagende klubber blive trukket lod om en børnekajak, skænket af Danske Bank. Klubberne deltager i lodtrækningen med et lod pr. deltagende roer. Dvs. at jo flere roere, uanset niveau, klubberne stiller med, desto flere chancer har man for at vinde. Herudover vil der være præmier til samtlige deltagere. Børne- og Forældre KANO & KAJAK 1/

10 BBU Aktiviteter 03 Træf Ry d august 2003 Træffet blev i 2002 en succes med deltagelse af godt 80 børn og forældre, der havde en herlig weekend. Her i år 2003, vil vi igen henlægge samlingen til de smukke omgivelser ved Ry Roklub. Målet er at skabe en hyggelig social weekend, hvor børn og forældre får mulighed for at være sammen med deltagere fra andre klubber. Der vil igen i år være fokus på netop den sociale del. Vægten vil blive lagt på aktiviteter, der i endnu større grad bringer deltagerne sammen, både som familie og som kajakroere. Den obligatoriske grill-aften med pølser, sodavand, bøffer og rødvin er et absolut must. Danske Bank Powerpåske Holstebro d april 2003 Det er arvtageren for Sommerlejren, der har fået ovenstående navn. Lejren vil være en god blanding af seriøs træning, sjove aktiviteter og socialt samvær. Instruktørstaben består af en række driftige ungdomstrænere fra forskellige klubber. For at deltage i lejren, skal man være mellem 10 og 16 år og medbringe en leder fra sin egen klub. Da både Danske Bank og DKF s Børne- og Breddeudvalg støtter arrangementet økonomisk, er det muligt at holde deltagerbetalingen nede på et fornuftigt niveau. Invitation er udsendt til samtlige klubber. Kajakpolo Vi fik sidste år afviklet den første landsdækkende turnering med ganske god succes. Herudover blev der hen over sommeren afviklet en Landspokalturnering. Mange nye klubber dukkede op i begge turneringer og deltog i nogle eller alle stævner. Vi måtte dog sande, at 2 turneringer om året nok lige var i overkanten, og vi har derfor besluttet, at der i 2003 kun vil blive afviklet én turnering. Turneringen vil løbe over 5 stævner i perioden februar til oktober, hvilket betyder, at det forhåbentlig kun bliver nødvendigt at bruge svømmehal til det første og sidste stævne. Det betyder så igen, at flere klubber har mulighed for at lægge vand til de enkelte arrangementer. Herudover bliver der plads til, at klubberne kan afholde andre stævner. Kursus I 2002 præsenteredes DKF s nye uddannelsesfolder og kursusstruktur med ganske god succes. I samarbejde med DIF, har vi fået opbygget vores uddannelsesstruktur således, at den er kompetencegivende til DIF s Diplomtræneruddannelse og dermed Idrættens Træner-akademi. Grundkurset (tidl. Hjælpeinstruktør) bibeholdes med et allround præget indhold. Indholdet er opbygget således, at kursisterne bliver introduceret til alle discipliner: kano, kajak, havkajak og kajakpolo. Klubberne får dermed uddannet deres instruktører til at kunne udfylde flere funktioner i arbejdet med nye medlemmer. Efter Grundkurset, kan man nu vælge at kon- 10 KANO & KAJAK 1/2003

11 centrere sig om en enkelt disciplin, således at instruktørens baggrund for at tilfredsstille ønskerne fra klubbens roere bliver bedre. Kajakpolo-træner og -dommer er fortsat med i vores uddannelsestilbud. Næste trin er de to deciderede trænerniveauer, der direkte tager udgangspunkt i den konkurrencemæssige del af vores idræt. Vi fastholder niveauet på rammerne for vores kurser, således at forholdene omkring undervisningslokaler, bespisning og overnatning nu burde kunne tilfredsstille alle og afspejle den ønskede seriøsitet fra DKF s side - dette dog uden at vores kurser bliver et luksusophold. I 2003 er der desuden afsat midler til at uddanne de instruktører, som DKF bruger, således at vi kan udvikle niveauet på vores tilbud til klubberne. Ud over de annoncerede kurser opfordres klubberne til i større grad at bruge tilbuddene om Superinstruktørkurser og Workshops. Indholdet af disse er ligeledes beskrevet i Kursusfolderen. Kursusfolderen finder du enten i din klub eller på vores hjemmeside under menupunktet Aktivitetskalender. Vi var stolte over, at vi i 2002 kunne præsentere Ungdomslederuddannelsen Fremtidens Klub-leder, der er blevet til i samarbejde med Dansk Ride Forbund, Dansk Svømmeunion og Danmarks Idrætsforbund. Uddannelsen er et tilbud til klubberne om at få uddannet deres kommende ledere, samtidig med at uddannelsen giver de unge nogle erfaringer og værktøjer, der også kan bruges i deres civile karriere. Uddannelsen viste sig at være uhyre relevant, hvorfor DIF har adopteret den. Nyt hold forventes at starte i efteråret Havkajak Interessen for havkajak er stærkt stigende i det meste af landet. Ud over at havkajak indgår som en del af kursusstrukturen, vil der blive udbudt en række såkaldte spotkurser. Disse spotkurser vil som regel være éndags arrangementer, der er opbygget over ét eller flere specialelementer. Afhængig af temaet for det pågældende kursus, vil den geografiske placering for afholdelsen tage udgangspunkt i naturens udfordringer på det pågældende område. Spotkursernes indhold er nærmere beskrevet i kursusfolderen. Turkano Vi samarbejder i øjeblikket med Furesøkredsen om at arrangere et turkanotræf. Projektet er endnu under udarbejdelse, men vil håber at kunne præsentere et arrangement allerede i Så snart tingene er på plads, vil der blive udsendt information til alle klubber. Kano & Kajak Bladet har ikke en ansat stab af fotografer og journalister, og redaktionen er derfor stærkt afhængig af, at medlemmerne bidrager med både artikler og fotos. For at sikre at bladet henvender sig til så mange som muligt, håber vi på at modtage stof fra alle DKF s aktivitetsområder. Der er, som tidligere, planlagt fire numre i Deadline for de enkelte udgivelser vil dels være annonceret i bladet, dels på DKF s hjemmeside. KANO & KAJAK 1/

12 BBU Aktiviteter 03 Klubbesøg På trods af opfordringer til samtlige klubber om i større grad at henvende sig til eller få besøg af breddekonsulenten, har henvendelserne også det forgangne år været ret begrænsede - om end dog bedre end i Klubberne opfordres fortsat til at benytte sig af muligheden for denne gratis support. Uanset om ens klub skranter eller har succes, kan det i langt de fleste tilfælde tilføre klubben ny energi, hvis man vælger at bruge konsulenten som sparringspartner. Dette være sig enten generelt eller i specifikke spørgsmål. Ergometer Sidste års succes følges i 2003 op med endnu et ergometerstævne. Vi samler i 2003 kræfterne i ét DM-stævne, der afvikles i Rosengårdscentret i Odense d. 5. april. Speciel invitation er udsendt til samtlige klubber. Herudover er der etableret en holdkonkurrence, Dansprint Club Grand Prix, der efter et helt specielt koncept, afvikles ude i de enkelte klubber. Blandt de deltagende klubber trækkes lod om et kajakergometer, skænket af Dansprint. En mere udførlig beskrivelse finder du på vores hjemmeside. Vi arbejder til stadighed på at gøre vores hjemmeside bedre. Et nyt design er under udarbejdelse, og det skulle gerne gøre arbejdet med opdatering væsentligt nemmere, således at siden så vidt muligt altid er aktuel. Da arbejdet med hjemmesiden i stor grad hviler på frivillige hænder, må I dog have forståelse for, at der kan være en vis ekspeditionstid. God sæson Vi håber, at vi, med bl.a. disse aktiviteter, kan være med til, at den positive udvikling inden for kano- og kajaksporten fortsætter, og at så mange som muligt får nogle gode oplevelser med deres sport. Ud over at fastholde et aktivitetsniveau hen over vinteren, vil konceptet givetvis være medvirkende til, at sammenholdet i de enkelte klubber styrkes, på tværs af alder og niveau. Der er ingen tilmeldingsfrist eller gebyr, roerne skal ikke ud at køre, der er ingen transport af udstyr - alt foregår hjemme i egen klub, når det passer i roernes program. Alt hvad der kræves, er et kajakergometer med computer og et hold sammensat efter de givne retningslinier. Inden for en given deadline samles holdet og afvikler et nærmere beskrevet løb, hvorefter resultatet indrapporteres til DKF. 12 KANO & KAJAK 1/2003

13 Havkajakken annonce 1 4F side KANO & KAJAK 1/

14 TÆNK ENGANG! Næstformand i DKF, Niels Andersen, brugte lederen i det forrige nummer af Kano & Kajak til at beskrive de demokratiske forretningsgange i forbundet og understreger, at de fleste politiske ledere i forbundet er der for sportens skyld. Det glæder mig at høre. Men tænk engang, at debatten er kommet så langt ud! Tilbage står fortsat spørgsmålet om, hvem det var, der fejlede i år 2002? Men er det overhovedet relevant at bruge tid og kræfter på spildt mælk? Verden stopper jo ikke. Jeg mener, at kræfterne i stedet for skal bruges på at forebygge, at den samme situation opstår igen i Af Michael Cederqvist, Amager Ro -& Kajakklub At år 2002 har været særdeles problemfyldt kan ikke komme bag på nogen. Det har man både kunnet læse i aviserne og se på TV. Det er desværre samarbejdet mellem EU, trænerne og de aktive, der har været problemet. Debatten kørte i diverse online diskussionsfora på Internettet. Beskyldninger om inkompetence og inhabilitet i lederkredsen og hos trænerne stod dog ikke direkte skrevet, men kunne læses mellem linierne. Det startede ellers så godt. Der blev fra forbundets side udgivet en fol-der, der omhandlede krav til diverse udtagelser i Et virkeligt godt initiativ, der skulle rydde misforståelser af vejen. Men der har så været uenighed om, hvor-vidt kravene i folderen er blevet bøjet fra EU's og trænernes side. I sidste Kano & Kajak skrev EUmedlemmet Søren Pedersen en artikel. Dén vil jeg overfladisk kommentere med udgangspunkt i et par af de problemer, artiklen berører og måden det gøres på. Jeg håber, at Søren finder mine hensigter seriøse. At et EU-medlem i forbundets officielle blad kalder andre menneskers holdninger for "småborgerlige", "dumme" og "tarvelige" virker egentligt meget nedladende og useriøst. Specielt når der efterlyses seriøsitet i debatten. Man kunne fristes til at tro, at Søren Pedersen fejlagtigt har troet, at han, ved at tale 'roernes' sprog, ville få sine budskaber bedre igennem? Jeg kender ikke svaret. Men for at bruge Sørens egne termer, virker det lidt 'tosset' og som om nogen skal irettesættes. Men hvem og hvorfor på dén måde? Team Danmark Team Danmark er forbundets største sponsor, og det er positivt, at de bidrager med ressourcer til vores forbund. Men der må på ingen måde kunne stilles spørgsmålstegn ved loyaliteten hos forbundets politiske ledere. De skal kunne forholde sig kritisk til Team Danmarks disponeringer af ressourcer til DKF, og gennem dialog flytte ressourcerne til de områder, hvor de gavner bedst. For sporten og resultaternes skyld! Søren Pedersen påpeger, at "Team Danmark bliver svinet til", at det må være uvidenhed samt at rorene skal gøre sig fortjent til Team Danmark-penge. Men er det ikke Forbundets, EU's og trænernes opgave at give rorene et klart billede af, hvad de kan forvente sig økonomisk og sportsligt i en kommende sæson? Netop gennem fyldestgørende information og dialog? Hvis der så fortsat er nogen, der ikke forstår budskabet, skal det måske kommunikeres på en lidt anderledes måde endnu engang. Jeg er enig i, at det ikke er forbudt at søge information om Team Danmark. Men mon ikke vi alle på ét eller andet tidspunkt har ytret vores mening om et emne, uden at være 100% inde i diverse problemstillinger. Hvis EU mener, at den generelle viden om Team Danmark er for lavt blandt forbundets medlemmer, kunne det være en idé med mere let tilgængelig information. Kraftcentrene Det er evident, at vejen til realisering af gode resultater ligger i et fornuftigt trænings-miljø med arbejdsro. Men Sørens konstatering af, at det ikke er ødelæggende for træningsmiljøerne i klubberne, at de bedste roere træner på et kraftcenter - og dermed bliver mindre synlige i deres klubber til daglig - mener jeg er forkert. Det udsagn baserer jeg på mine egne erfaringer, fra da jeg selv trænede på dét der hed Hovedcenter Bagsværd, og kun sjældent hen over sommeren fik trænet i min egen klub. Når Søren Pedersen så udtaler gu' gør det ej, så må det være baseret på gætteri fra Sørens side, da idéen om etableringen af kraftcentre i DKF er ganske ny. Der findes ikke nogen form for konkret viden, der understøtter hans udtalelse. Efterfølgende udtaler Søren jeg er dybt involveret i dette koncept samt den kendsgerning, at Sørens klub (Gladsaxe) er et kraftcenter. Set i dette lys, mener jeg, at Søren som EU-medlem har et kolossalt stort ansvar for at kunne anskue tingene fra flere sider end sin egen. Meget gerne inden han offentligt drager forhastede konklusioner baseret på de ting, han ser i sin egen klub over kort tid. Men konklusionen er da virkelig interessant, specielt hvis den er EU's officielle? Sagens kerne Følgende eksempel på dét, der i mine øjne er ét af de virkeligt store problemer, er: De aktive skal være de bedste af de bedste, mens lederne ikke i samme udstrækning skal bevise deres kunnen. De er valgt og nogle ledere er i virkeligheden slet ikke rustet >> til opgaven. Også selvom de brænder for sporten. Derfor 14 KANO & KAJAK 1/2003

15 JM Maraton Vejle Kajakklub afholder Jyske Mesterskaber i maraton. Læs mere på: kan det knibe med respekten fra roerens side. Specielt hvis man som roer i stedet for en udtagelse får beskeden: 'dit sportslig niveau er ikke godt nok'. Det er netop på det tidspunkt, at lederne skal bevise, at de er de dygtigste til jobbet og kommunikere budskaberne ud på den bedste og den mest konkrete vis - så roeren har noget at arbejde med. Lederne skal ligesom rorene udvikle sig. En måde kunne være at afholde kurser for forbundets ledere i f.eks. kommunikation og samarbejde. Langt hen ad vejen vil jeg da give Søren Pedersen ret i hans syn på elitearbejdet. Der skal en professionel organisation til at håndtere professionelle sportsfolk, og det lader til, at det er den vej EU vil. At en leder på amatørplan er stolt nok til at indrømme dét, er da flot. Det komplicerede er så at opbygge en struktur i DKF, der kan opfylde de professionelles behov og samtidig beskytte de lokale træningsmiljøer i klubberne. Det er derfra råmaterialet kommer til at skabe de flotte internationale resultater. Det bliver en stor udfordring. Men det er min klare holdning, at der skal bruges rigtigt mange ressourcer på at få det realiseret. En løsning kunne være at have ansatte trænere og en elitekonsulent, der ikke er under direkte politisk indflydelse fra forbundet og som samarbejder med et udvalg af roerne fra elitecentret og eventuelle kraftcentre. BÅDAUKTION Bådauktion i Hellerup kajakklub Lørdag den 26/4 kl 14,00. SÆLGES Plastex K1 sprint 65 competition som ny. Pris: kr Evt. bytte med velholdt Razor Henvendelse: Philip Thysk Rasmussen Tlf: mobil: SÆLGES Duo-kajak, næsten ny, mærket "Orca". Pris: kr Henvendelse: Erik Christoffersen Tlf aekexe@hum.au.dk SÆLGES Orca 2000 K-1, god stand, Bedste kvalitet, ny pris kr, sælges for kr. Henvendelse: Knud A Kragh Tlf Knudkragh@hotmail.com SÆLGES KØB & SALG Velholdt SPICA. Vægt kun 9,2 kg. Henvendelse: Per Stakroge Tlf: SÆLGES 1stk Turbo pagaj (model: Bracsa 1 - senior blade). Kun brugt som reservepagaj og derfor perfekt ubrugt stand. Roet under 200 km. Nypris kr. 2700,- sælges for kr. 1300,- Henvendelse: Mads Kongsgaard Tlf KØBES Kano & Kajakklubben Limfjorden ønsker at købe brugte turkajakker i pæn stand, til billige penge. Henvendelse: Steffen Martens Tlf: martens1@worldonline.dk DUSØR UDLOVES Jeg har været så uheldig at miste rordækslet til min smukke gamle ZEFYR fra Hvis du har et liggende, eller ligger der et og flyder på et værksted, eller har du kendskab til hvorfra et sådant kan fremtrylles, så vil jeg være meget glad hvis du gir et praj / jeg kunne få lov at købe det. Henvendelse: Ole Peter Norsk Tlf: Ring for klubaftale på telefon / Ring for eventdag i klubben på telefon / Tilbage står fortsat spørgsmålet om, hvem det var, der fejlede i år 2002? Men er det overhovedet relevant at bruge tid og kræfter på spildt mælk? Verden stopper jo ikke. Jeg mener, at kræfterne i stedet for skal bruges på at forebygge, at den samme situation opstår igen i KANO & KAJAK 1/

16 I FORM TIL SÆSONSTART Det er i slutningen af vinteren, og du har holdt pause fra din normale træning. Sæsonen skal snart til at begynde, og det er på tide at genoptage træningen. Du vil gerne hurtigt i form og træner derfor intensivt og hårdt for at komme op på det træningsniveau, du havde i slutningen af sidste sæson. Motivationen er helt i top, men det går ikke helt, som du havde regnet med. Kroppen begynder at reagere på træningen, og du får meget ømme muskler eller sener under eller efter træningen. Men hvad er det, der sker? Det du mærker er en overbelastning af vævet, og det er det vi fysioterapeuter kalder en idrætsskade. Jeg vil i denne artikel forsøge at beskrive, hvordan og hvorfor idrætsskader i forbindelse med optræning opstår samt komme med idéer til, hvordan du håndterer din skade med henblik på behandling og forebyggelse. Overbelastningsskader Idrætsskader opstår i al sin enkelthed, når vævet bliver udsat for belastninger, der overstiger vævets styrke. Det er meget vigtigt at forstå denne sammenhæng for at kunne behandle og forebygge en idrætsskade. Langt de fleste idrætsskader skyldes overbelastning som følge af forkert træning. Symptomerne kan variere fra ømme muskler om morgenen dagen efter træning, til smertefulde muskler eller sener under selve træningen. Årsagen til symptomerne er dog den samme. Hvad er det der sker? Når du genoptager træningen efter sommeren, er det næsten som at starte forfra. Det tager ca. 4-6 ugers træning at påvirke styrken af musklerne, 4 måneders træning at påvirke styrken af knoglerne og 8 måneders træning at påvirke styrken af ledbånd og sener. En høj træningsintensitet og stor træningsmængde i starten af et træningsforløb vil betyde, at specielt musklerne overbelastes. Der opstår spredte små brist af muskelfibre, som medfører en beskeden blødning og væskeudsivning i vævet. I takt med at muskelstyrken øges, vil sener og knogler blive påvirket af den stigende kraftoverførsel fra musklerne. Sener og knogler er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare denne øgede belastning, hvorved der opstår overbelastningssymptomer fra disse (f.eks. skinnebensbetændelse) eller sener (f.eks. betændelse i sener, lyske m.m.). Meget kraftige træningsbelastninger i opstartsfasen vil derimod kunne udløse en akut sprængning af et større bundt muskelfibre (eller dele af en sene), og der vil være voldsom blødning i vævet og hævelsen vil kunne ses minutter efter skaden. Nogle dage efter vil du ofte kunne se en misfarvning i området, hvor skaden sidder pga. blødningen. Symptomerne. Langt de fleste overbelastningsskader i musklerne vil føles som en ømhed, der opstår flere timer efter træningen, specielt dagen efter. Du vil have problemer med at komme i gang, hver gang du har holdt dig i ro i længere tid ad gangen i løbet af dagen. Du vil også være meget følsom overfor tryk/berøring af det belastede område. Ømheden er imidlertid et vigtigt signal om, at vævet er blevet belastet mere end det er trænet til, og at der er opstået en mindre skade. Ved de voldsomme skader vil du umiddelbart efter skadens opståen kunne registrere lokal hævelse omkring skaden, og ofte vil det være meget smertefuldt at belaste det beskadigede væv. I disse tilfælde skal du ophøre al aktivitet og behandle skaden efter R.I.C.E-princippet. (se tekstboks). Træning Hvordan kan man så undgå disse overbelastningsskader i opstartsfasen? For at forebygge overbelastningsskader er det vigtigt, at træningsmængde og træningsintensitet øges så langsomt, at både muskler, knogler og sener kan omstille sig til den øgede belastning. Derfor kan det være en god idé at følge et efterårs/vinter/forårs træningsprogram, for at du ikke skal starte forfra, når sæsonen nærmer sig. Når du så går i gang med den egentlige træning forud for sæsonen, er det af afgørende betydning, at du lærer at lytte til signalerne fra din krop. Opstår der ømhed/smerter i forbindelse med eller efter træning, bør du ændre træningsintensiteten. Omlægges træningen efter de signaler kroppen sender, er det ofte kun nødvendigt med få dages aflastning og specialtræning for at få symptomerne til at forsvinde. Hvis du ikke reagerer på symptomerne og foretager en ændring i træningen, vil overbelastningen forsætte og skaden vil i løbet af dage til måneder kunne udvikle sig til en langvarig - i værste fald - kronisk skade, der umuliggør idrætsaktivitet i mange måneder, ja måske hele år. >> 16 KANO & KAJAK 1/2003

17 Når skaden er sket Har du været så uheldig, at skaden er af lidt alvorligere karakter, bør du altid gå forsigtigt frem. De første 48 timer behandler du skaden efter R.I.C.E-princippet, men allerede herefter bør genoptræningen påbegyndes. I starten skal du blot bevæge vævet igennem, uden nogen form for belastning. Belastningen kan øges gradvist, men hvis du mærker nogen form for smerte, er du gået for hurtigt frem og må gå et skridt tilbage i træningsniveau. Udspænding bør foregå meget langsomt og inden for smertegrænsen. Du skal varme godt op, inden du begynder nogen form for aktivitet, og samtidig huske at aflaste det skadede område, når du har belastet med træning eller andet. Hvad kan fysioterapeuten hjælpe med? De fleste opsøger fysioterapeuten, når skaden er sket, og det er en god idé. Fysioterapeuten kan på baggrund af en undersøgelse og vurdering af skadens omfang, hjælpe dig med at komme i gang med genoptræningen. Desuden kan skaden behandles med fysioterapeutiske metoder, såsom udspænding, mobilisering/manipulation, træningsøvelser, bløddelsbehandling og ultralyd. Behandlingen kan forkorte rehabiliteringsperioden, således at genoptræningen kan skride hurtigere frem. Du kan også opsøge fysioterapeuten, hvis du ønsker at forebygge de skader, som er skitseret her i artiklen. Vi kan i samråd udarbejde et træningsprogram, der både sikrer et passende niveau i træningsintensiteten (se fig. 1) og samtidig gøres specifikt for netop den sportsgren, du udøver. R.I.C.E.-princippet R : (Ro) Når skaden er opstået skal man stoppe den aktivitet man udfører, for at undgå forværring. I : (Is) Kulde stopper blødningen og væskeudtrædningen i vævet og mindsker smerterne. Kan påføres i 20 minutter pr. time. Vi anbefaler, at du benytter ispakning i mindst 36 timer efter skadens opståen. C : (Compression) Ved at lægge en kompressionsbandage skaber man et modtryk mod blødningen i vævet. Man mindsker altså blødningen i vævet. Kompressionen skal være relativt stram for at opnå optimal effekt. OBS!!! Du må ALDRIG sove med kompressionsforbindingen. E : (Elevation) Det skadede område skal hæves over hjertehøjde, så vidt muligt det kan lade sig gøre. Dette vil nedsætte blodtilførslen til området og derved begrænse hævelsen i det skadede område. Hvis man ikke er nysgerrig, bliver man aldrig rigtig god. Josephine, danser Gør det du er bedst til det gør vi & Co. KANO & KAJAK 1/

18 Skivning af pagajer Vi øver og øver os på at forbedre vores rostil. Vi gør det udfra nogle normer og idealer, som vi har læst og hørt. Mange har held med det, men mange har svært ved f.eks. at få pagajen højere op. Dette hænger ofte sammen med, at pagajens skivning ikke er tilpasset en høj pagajføring. Af Per Hallum, Forbundsinstruktør og bestyrelsesmedlem i Ry Roklub Der er jo en direkte sammenhæng mellem den vinkel pagajen er skivet med, og den vinkel den holdes i vandet med altså hvor stejl den står. Hvis de to vinkler ikke passer sammen, så kan man ikke ro i hvert fald ikke ordentligt. Hvis pagajen er skivet for meget, får man en usikker rostil, er den skivet for lidt, ja så får man en flad rostil. Det er ofte derfor at Kurt ikke kan få armene højere op, selvom han har prøvet på det hele sæsonen!! Rostil og skivning er et fedt. For mange er den rigtige måde at ændre rostil på, at ændre på skivningen af pagajen. Så kommer ændringen af rostilen af sig selv. Det er derfor nærliggende at lade nye og usikre roere begynde at ro med en pagaj med lille skivning, og så arbejde skivningen op, efterhånden som balancen og sikkerheden kommer på plads. Min påstand er, at når man har limet sin pagaj i begge ender, så er man færdig med at udvikle på sin rostil - så er det i hvert fald begrænset, hvilke ændringer man kan lave. Mit råd er derfor, lim ikke din pagaj i begge ender. Hvad gør en roer, der har købt sin første nye pagaj. Han hører om forskellige slags lim, tape, længde og skivning. Han går naturligvis til materielforvalteren eller en roer, som han har tillid til. I mange klubber er det en enkelt - eller ganske få personer - der skiver pagajerne for de andre medlemmer. De skiver dem så tæt som muligt på det, de mener er bedst, og det er jo ofte, så den passer, når man er blevet en habil roer. Det har ikke været bare lige at skive en pagaj. Heller ikke selvom den bare skulle være samme vinkel som en anden. Jeg har tidligere limet 12 klubpagajer, der skulle være ens. Jeg målte, så godt jeg kunne dengang og mente, at de var ens. Medlemmernes utaknemlige dom var dog, at de kunne mærke forskel på dem. Nu har jeg målt dem ud på en Pagajmåler og har måttet erkende, at forskellene var uacceptable. Vi har skåret dem over på midten, sat et mellemrør ind i skaftet, ud-målt en korrekt skivning og limet dem igen. Tidligere blev medlemmerne skuffet, hvis netop den klubpagaj, de plejede at bruge, allerede var på vandet. Så måtte de tage en anden klubpagaj og derfor ro med en lidt anden skivning. Det gav anledning til den opfattelse, at vi havde for få pagajer. Nu hvor alle klubpagajer er helt ens skivet, er det lige meget, hvilken man tager så nu har vi pludselig klubpagajer nok. (Dog med respekt for længderne.) Vi har valgt, at klubbens pagajer er limet ved en skivning på hhv. 60 og 70 grader, hvilket giver medlemmerne en chance for selv at vælge, og blive bevist om skivningens betydning. Dem der ønsker at arbejde videre med en anden skivning, køber så selv en pagaj. Enkelte steder har jeg mødt roere, der vèd hvilken skivning deres pagaj har, og at den er præcis. Det jeg typisk har mødt er dog, at man ikke vèd det, eller at der er stor afvigelse på det man troede og det jeg måler mig frem til. Roere, der arbejder på at forbedre deres rostil, bør være bevidste om skivningen af deres pagaj. Endvidere mener jeg, at det er utroligt lærerigt at justere lidt på skivningen, både den ene og den anden vej, for at mærke på egen krop, hvad skivningen betyder i praksis. Inden skivningen ændres, skal man naturligvis aflæse vinklen, så man helt nøjagtigt kan justere tilbage til udgangspunktet. Pagajmåleren er så enkel at bruge, at det ikke kun er materielforvalteren, der kan bruge den. En ideal måde at udnytte Pagajmåleren på, er at opsætte den et sted i bådhallen samt hænge en saks og en rulle tape op. Her kan alle medlemmer så selv gå hen og måle 18 KANO & KAJAK 1/2003

19 deres skivning, justere nogle grader >> og belært af erfaringerne - kan de så efter roturen justere tilbage igen, give den lidt mere, eller hvad de nu har lært af dagens eksperiment. Pagajmåleren blev oprindeligt udviklet til at lave en ens skivning på de 12 omtalte klubpagajer. Efterfølgende er jeg blevet opford-ret til at lave flere Pagajmålere, så andre klubber også kunne få muligheden for at skive præcist. Der vil fra i år også komme en Pagajmåler til venstreskivede pagajer. Den pagajmåler jeg har lavet, er udført i rustfrit stål, slagfast plast og med vandfast måleskive. Den måler alle pagajtyper mellem 50 og 90 grader med en nøjagtighed på 1/2 grad. Der kan fastmonteres et selvopstrammende målebånd, som giver en nøjagtig længde. Idrætsfest i Struer fredag den 8. november 2002 Ved den årlige Idrætsfest i Struer, blev Mads Kongsgaard for tredje gang tildelt pokalen med tilhørende check for årets bedste idrætspræstation. Som borgmesteren (der selv er kajakroer) sagde: "Han er ikke til at komme udenom, når der skal sættes navn på årets idrætspokal i Struer". Til lykke Mads. Fremtidens klubledere Lørdag d. 8. februar kunne 18 unge fra forskellige idrætsgrene nyde frugten af et års arbejde. De har alle gennemført uddannelsen Fremtidens klubleder, som er en ungdomslederuddannelse, udarbejdet i et samarbejde mellem DKF, Dansk Svømme Union og Dansk Rideforbund. De unge, forhåbentligt kommende, idrætsledere har i løbet at et år været samlet syv gange på Vejle Idrætshøjskole, hvor de er blevet undervist i forskellige ledelsesmæssige emner. Samtidig har kursisterne skullet løse forskellige hjemmeopgaver i relation til klubledelse. Ud over at deltagerne har fået nogle værktøjer, de kan bruge rent klubmæssigt, har de også fået noget, de kan bruge i deres videre uddannelse og erhvervsmæssige karriere. Herudover har de i løbet af året fået etableret et frugtbart netværk på tværs af deres idrætter. Uddannelsen er nu adopteret og efterbearbejdet af Danmarks Idræts-Forbund, der forventer at kunne starte et nyt hold op i efteråret. Fra Dansk Kano og Kajak Forbund har følgende gennemført uddannelsen: Anne Marie Rask, Marselisborg Kajak Club og Nanna Schmidt, Hvidovre Kajakklub. KANO & KAJAK 1/

20 ISSN Postbesørget blad (0900 KHC)