Indhold. Friluftsliv for alle 1. Målsætninger Friluftspolitik i kredsene 6. Indsatsområder 8. Formidling og aktivitet 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Friluftsliv for alle 1. Målsætninger 2007-2010 2. Friluftspolitik i kredsene 6. Indsatsområder 8. Formidling og aktivitet 10"

Transkript

1 Årsberetning 2007

2 Indhold Friluftsliv for alle 1 Målsætninger Friluftspolitik i kredsene 6 Indsatsområder 8 Formidling og aktivitet 10 Vækst i internationalt arbejde 14 Partnerskaber og grønne drømme 17 Bestyrelsen 18 Medlemsorganisationer 19 På de indre linier 20 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Billeder: Forside-billede: Grejbank Nordvest øgede sine aktiviteter i 2007 og afprøvede nye koncepter for friluftsliv i Nationalpark Thy og det kystnære friluftsliv ved Limfjorden over for mange forskellige målgrupper, bl.a. turister, familier, institutioner og foreninger. En af aktiviteterne er træklatring, som instruktører fra grejbanken står for. Foto og copyright: Jacob Funder. Side 1: Fotograf Thorkild Jensen Side 2: Thomas Brandt Side 5: Casper Lindemann Side 10: Asbjørn Sloth Tønnesen Side 11: Eigil Larsen Side 12: Mikal Holt Jensen (t.v), Mads Ellegaard (t.h) Side 13: New Tribe, Oregon Side 15: Eigil Larsen Side 16: Resen Skovbørnehave Side 20: Vibeke Dalum Copyright til billeder hos den enkelte fotograf. Kunsten i årsberetningen stammer fra projektet Naturen i byen og er indfanget i Storkøbenhavn i uge 40, 2007, af følgende kunstnere: Vignet: Peter Kristensen Side 3: Thomas Nielsen Side 4: Løbner-Olesen Side 9, 13 og 14: Merete Jürgensen Side 16-17: Westy Esbensen Side 18: Jens Overgaard Christensen Læs mere om projektet på side 20. Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavende Design og grafisk produktion: Meyer & Bukdahl as og trykt hos Printdivision med licens til det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: eks.

3 Friluftsliv for alle Årsberetninger er i ordets bogstaveligste forstand beretninger om det, der er sket, og som vi som bestyrelse står til ansvar for over for vore medlemsorganisationer. Jeg vil imidlertid også gerne pege lidt fremad og løfte sløret for nogle af de tanker, jeg og bestyrelsen gør om det fremtidige arbejde. Adgang vil altid være et kerneemne i Friluftsrådet. Vores formålsparagraf er her helt central: at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse og varetage både organisationernes og befolkningens behov og interesser. Hertil kommer visionen: Friluftsliv for alle, som Friluftsrådet har haft siden vedtagelsen af Det friluftspolitiske Handlingsprogram i I 2007 blev vi på generalforsamlingen atter mindet om, at vi har et ansvar for at arbejde for forbedrede adgangsmuligheder til naturen. Og jeg lovede, at vi ville følge op, bl.a. i forhold til de nye kommuner. Det har vi bl.a. gjort gennem kredsenes kommunale friluftsoplæg, hvor adgangsforhold står helt centralt som en forudsætning for et aktivt og sundt friluftsliv. Friluftsrådet ser et stort potentiale i at udvikle byens rum og arenaer som udgangspunkt for et bredt og varieret friluftsliv. Sammen med medlemsorganisationerne har vi de seneste par år afholdt idékonkurrencer og lavet spørgeskemaundersøgelser for at afdække behov og ønsker. En tredje lidt skæv ny vinkel har været at undersøge, om der er basis for fælles mødesteder for forskellige organisationer og målgrupper. Resultatet er tre inspirerende hæfter med den overordnede overskrift Byens Friluftsliv. Jeg håber, de vil give anledning til nytænkning og nye måder at bruge de blå og grønne rekreative arealer. Det vil være gavnligt for sundheden, klimaet og byerne som bosteder. Tak til medlemsorganisationer og samarbejdspartnere for samarbejdet i det forgangne år. Tak til kredsrepræsentanterne og især kredsbestyrelserne, som yder et meget stort arbejde. Det værdsætter vi, for det er en del af vores styrke og platform som organisation. I 2008 kommer på generalforsamlingen en fokusering på vore overordnede mål og krav til bedre adgang. Samtidig vil vi invitere medlemsorganisationerne til at formulere deres egen adgangspolitik. Her er der grund til at rose regeringen, som i sit regeringsgrundlag fra november 2007 skriver, at den vil fremlægge en strategi for, hvordan naturområderne bliver mere tilgængelige for befolkningen. Det er Friluftsrådet helt enige i! Og vi vil gerne leve op til vores formål om at rådgive myndighederne om dette, idet jeg selvfølgelig forventer, at regeringsgrundlaget ikke bare er ord, men følges op af konkrete handlinger! I 2007 fi k vi udpeget den første nationalpark, Thy. Vi har stadig til gode at se andet end statsarealer inddraget, men vore lokale folk gør, hvad de kan for at udvide området. Bestyrelsen har vedtaget en handlingsplan for, hvordan vi i de kommende år sikrer merværdi og -indhold i de udpegede nationalparkområder. Den får vi i høj grad brug for nu, hvor et bredt fl ertal i Folketinget den 17. januar 2008 udpegede endnu 4 nationalparker: Mols, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg synes, vi skal glæde os på naturen, kulturmiljøets og friluftslivets vegne. Vi har opnået et fornemt resultat, og vi har bidraget i hele processen. Det vil vi også gøre fremover, på alle måder. Lars Mortensen Formand 1

4 Målsætninger Hvert år prioriterer Friluftsrådets bestyrelse en række politiske områder. Det kan være en særlig indsats for eksisterende kerneområder, udefra kommende initiativer eller helt nye områder, som bestyrelsen ønsker fokus på. I 2007 besluttede bestyrelsen 13 politiske målsætninger, som kort omtales herefter. Bestyrelsen budgetterer med en fi re-årig horisont, men justerer målsætningerne hvert år. Udover de prioriterede målsætninger fastholder Friluftsrådet en række andre kerneområder som fx turisme, internationale aktiviteter, natursyn, landbrug, planlægning og generel strukturudvikling m.fl. De politiske målsætninger søges opfyldt ad fl ere veje: gennem samspil med medlemsorganisationer, gennem kredsbestyrelsernes arbejde og gennem central interessevaretagelse. 1. Adgang Friluftsrådet arbejder for, at adgangsforholdene til naturen og produktionslandskabet fortsat forbedres, så de bliver både praktiske og acceptable. Naturen er grundlaget for friluftslivet, og natur- og kulturarven er fælles gods og dermed fælleseje. Derfor bør der ikke opkræves betaling for almindelig brug af naturen til friluftsliv. Spørgsmålet om retten til at færdes og opholde sig i naturen er en kerneværdi i Friluftsrådets virke. Bestyrelsen vil inddrage medlemsorganisationer i arbejdet med at sikre retten til at færdes og opholde sig i naturen. Læs mere under Indsatsområder på side Nationalparker Friluftsrådet vil fortsat arbejde for, at der etableres et netværk af store nationalparker i Danmark. Nationalparkerne skal understøtte et aktivt friluftsliv, en mangfoldig natur og et tilgængeligt kulturmiljø i et levende lokalsamfund. Friluftsrådet vil bidrage med visioner, viden, erfaring og konkrete forslag til aktiviteter og formidling. Det er afgørende, at de første nationalparker bliver en succes og således kan sikre en fortsat vækst i antallet af nationalparker i Danmark. Bestyrelse, kredse og medlemsorganisationer skal aktivt arbejde for, at Nationalparkerne reelt bliver et nyt tiltag i den danske naturforvaltning. Friluftsrådet lokalt får sæde i Nationalparkbestyrelserne, og Friluftsrådet centralt vil arbejde for oprettelse af et nationalt Nationalparkråd. Læs mere på side Naturvejledning Friluftsrådet vil sikre en fortsat udvikling af naturvejledningen i Danmark. Det skal bl.a. ske gennem udvikling af uddannelsen for naturvejlederne samt gennem efteruddannelsen, som Friluftsrådet nu har fået et særligt medansvar for. Læs mere under Formidling på side Naturformidling En god naturoplevelse kan gøres bedre ved en øget viden om naturen. Derfor støtter Friluftsrådet, at der formidles om natur, landskab, kulturarv osv. Naturformidlingen sker gennem naturvejledere, skiltning og formidlingscentre m.m.. Friluftsrådet ønsker gennem partnerskaber at lave en yderligere formidling gennem indførelse af natur-rum i Danmark. Læs mere under Formidling på side OBSnatur Friluftsrådet vil med fortsættelsen af kampagnen OBSnatur inspirere danskerne til at undersøge og observere den danske naturs mangfoldighed gennem samarbejde med organisationer m.fl. Læs mere under Formidling på side Friluftsliv i byen Hovedparten af den danske befolkning bor i byen. For Friluftsrådet er det vigtigt, at befolkningen har let adgang til friluftsoplevelser i både byens blå og grønne områder. Friluftsrådet vil derfor arbejde for, at der sættes fokus på disse områder, og at der skabes fl ere aktivitetsmuligheder i parker, grønne områder, på havnearealer, vandet, osv. Læs mere under Indsatsområder på side Natura 2000 Den danske natur er underlagt en international beskyttelse gennem Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Ramsarkonventionen. De tre typer arealer kaldes også samlet for Natura 2000-områder, og er underlagt en koordineret planlægning og forvaltning. Friluftsrådet vil arbejde for at sikre en balance mellem beskyttelse og benyttelse i disse områder og dermed sikre, at friluftslivets muligheder ikke forringes unødigt. Den sårbare natur skal sikres gennem et forbedret naturindhold og dermed større oplevelsesmuligheder. Bestyrelsen, kredsene og medlemsorganisationerne skal aktivt arbejde for at sikre dette. Læs mere nedenfor samt på side 5 og 7. 2

5 8. Dannelsesrejsen Den danske natur byder på mange fantastiske oplevelser. Mange danskere kender dem imidlertid ikke, og det vil Friluftsrådet gerne ændre. Gennem et udvalg af enestående lokaliteter vil alle kunne få en unik oplevelse og forståelse af Danmark og det danske landskab, som kan præge dem for livet en dannelsesrejse. Lokaliteten og formidlingen skal være lærende/informerende om Danmarks kultur-natur og tage udgangspunkt i landskabet som grundlaget for danskernes selvopfattelse. Derfor har Friluftsrådet taget initiativ til at udarbejde en dannelsesrejse gennem Danmark. 9. Sundhed En god oplevelse i naturen kan både give livskvalitet og fysiske udfordringer, der kan understøtte den enkeltes sundhed og forebygge en række livsstilsrelaterede sygdomme. Friluftsrådet vil bidrage til en øget befolkningssundhed ved at skabe bedre muligheder for, at man kan røre sig og samtidig få naturoplevelser. Mange af Friluftsrådets medlemsorganisationer har aktiviteter, der fremmer sundheden. Friluftsrådets kredse sætter i de kommunale friluftsoplæg også fokus på, at sundheden skal styrkes, hvilket bl.a. kan ske ved at forbedre mulighederne for aktiviteter i byen og i det åbne land. Sekretariatet arbejder på at udvikle et projekt, der har til formål at oprette kløverstier i alle større danske provinsbyer. Formålet er at bibringe brugerne natur- og kulturformidling om egen by samt bidrage til motion og bevægelse i det bynære rum. Projektet vil tage form i 2008 og har et fl erårigt perspektiv. Læs mere under Formidling -> naturvejledning side Ren Natur En god naturoplevelse forringes nemt af affald i naturen. Friluftsrådets bestyrelse bakker op om den tidligere miljøminister Connie Hedegaards initiativ om en fl erårig kampagne for at få danskerne til at rydde op efter sig, når de er i naturen. I starten af 2007 blev der af ministeriet nedsat en arbejdsgruppe, som skal sikre, at der sættes initiativer i gang, som kan minimere et stigende affaldsproblem. I arbejdsgruppen sidder udover Friluftsrådet repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, KL, Vejdirektoratet, Dansk Retursystem, Miljøstyrelsen samt Skov- og Naturstyrelsen. En dybdegående undersøgelse af området vil blive offentliggjort i foråret Friluftsrådet har spillet en central rolle i forbindelse med udarbejdelsen af et kommissorium samt undersøgelsens indhold. Friluftsrådet kommer også til at spille en central rolle i forbindelse med udarbejdelsen af en fælles strategi for området. 3

6 11. Bæredygtighed/klima Friluftsrådet arbejder for en bæredygtig udvikling. Alle hensyn til natur og miljø bør tages for at opnå en forbedring af økosystemets bæredygtighed. En vigtig del af en bæredygtig udvikling er fokus på ændringerne i det globale klima, som har indfl ydelse på levevilkår og natur og dermed på friluftslivet. Friluftsrådet vil fastholde et fokus på en udvikling af det bæredygtige samfund inden for Rådets arbejdsområder. Det handler ikke kun om kendskab til naturen men også om udvikling af handlekraftige borgere, der tager hensyn til forbrug og produktion af affald, energi, økologi, vand, kemi, klima, osv. Læs mere under Indsatsområder på side Børn og Unge Børn og unges kendskab til naturen og et sundt og aktivt friluftsliv er for nedadgående, hvorfor Friluftsrådet fortsat vil prioritere at udbrede glæden ved udeliv og kendskabet til naturen blandt disse grupper. Det skal ske gennem allerede kendte programmer som Grønne Spirer, Grønt Flag Grøn Skole, Skoven i Skolen m.v. Læs mere under Formidling på side Partnerskaber Med Friluftsrådets mange interesser og brede samarbejdsfl ade ønsker vi at udvikle nye samarbejdsformer bl.a. gennem indgåelse af partnerskaber. Det gælder både lokale og centrale foreninger, organisationer, myndigheder m.fl. Friluftsrådet støtter ideen om lokale grønne partnerskaber og opfordrer lokale foreninger og myndigheder til at bruge denne mulighed til at skabe nye projekter for oplysning om og forbedring af naturen og faciliteter for friluftsliv. Læs mere på side 17. Vildtforvaltning Friluftsrådet har været repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet siden oprettelsen i starten af 1980 erne. De sidste 17 år har Friluftsrådet haft en kvinde siddende i rådet, og som den eneste organisation ladet sig repræsentere af en kvinde. Friluftsrådets bestyrelse skiftede i 2007 sin repræsentant ud, og valgte at lade en mand overtage posten. Det var ikke velset i ministeriet, som ønskede, at Friluftsrådet skulle indstille en kvinde til posten. Men bestyrelsen stod fast, bl.a. på grund af den manglende indsats fra miljøministeriets side til at sikre, at de øvrige organisationer også indstiller kvindelige repræsentanter. Miljøminister Troels Lund Poulsen fastholder samme linie som sin forgænger og har bedt Friluftsrådet om at genoverveje situationen. 4

7 Nationalparker 2007 gav en længe ventet lov om nationalparker og udpegningen af den første nationalpark. Friluftsrådet tog med stor glæde del i begejstringen og resultatet af loven. Med god grund. Siden 2002 har Friluftsrådet investeret mindst 20 millioner kr., sekretariatsbistand og et utal af frivillige ressourcer i den lange forudgående proces, som skulle føre til en lov om nationalparker. Friluftsrådet glæder sig over, at der er kommet så mange som fem områder på plads, men tror fortsat, at der på sigt skal være plads til fl ere. Hjortevildtgrupper Vildtforvaltningsrådet indgik et forlig, som ikke gav Friluftsrådet medhold på ønsket om at frede kronhjortene i september. Tværtimod betød forliget, at der nu går 6-8 år, før den sag kan tages op igen. Samtidig blev de hidtidige rådgivende kronhjortegrupper udvidet til også at omfatte andre hjortearter og ændrede derfor navn til regionale hjortevildtgrupper. Bestyrelsen besluttede derfor i september 2007, at Friluftsrådet opgiver sin modstand mod at deltage i de regionale hjortevildtgrupper. Fremover vil Friluftsrådet aktivt søge om en plads i de 12 hjortevildtgrupper for derigennem lokalt at få indfl ydelse på hjortevildtforvaltningen. Natura 2000 Screeningen af de 246 Natura 2000 basisanalyser og efterfølgende kommentarer til Natura 2000 idéfasen fyldte særdeles meget i Formålet med at screene de i alt sider var at spotte de steder, hvor friluftsaktiviteter var nævnt som potentielle trusler for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Idéfasen er blot første fase i Natura 2000 planlægningen. Den indledende screening foregik centralt og i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Selve kommenteringen af basisanalyserne foregik i dialog med kredsbestyrelserne. Sekretariatet fandt 90 basisanalyser, som vi vurderede, at kredsbestyrelserne burde kommentere på. Derudover var der 23 basisanalyser, som sekretariatet vurderede, at kredsbestyrelserne kunne kommentere på hvis de ønskede det. I alt blev der sendt 95 indspil til miljøministeriet og miljøcentrene. Den 22. december 2008 starter en høringsfase på forslagene til de statslige Vand- og Natura 2000 planer. Høringsfasen strækker sig over et halvt år og slutter den 22. juni Også i denne fase vil Friluftsrådet følge nøje med, fordi planerne, som bliver bindende for kommunerne, vil blive udarbejdet på baggrund af de indspil, som miljøcentrene har modtaget fra idéfasen. Læs også side 7. I de kommende år vil arbejdet koncentrere sig om at støtte kredsbestyrelsernes arbejde med de fem nationalparker, at deltage i det nationale koordinerende arbejde med nationalparkerne samt deltage i udvikling og koordinering af naturformidlingen i nationalparkerne. Friluftsrådet ønsker en fortsat udvikling af nationalparkkonceptet i Danmark, både med hensyn til indhold, størrelse og nye områder. Friluftsrådet fi nder det fortsat nødvendigt, at der dannes et nationalt nationalparkråd, der kan koordinere og opsamle erfaringer fra de enkelte nationalparker. Lov om nationalparker Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007, men først den 24. maj 2007 blev loven vedtaget med et bredt fl ertal i Folketinget. Kun Enhedslisten stemte ikke for. Den 29. juni 2007 blev Thy udpeget som den første nationalpark, og Skjern Å og Mols blev nævnt som de mest sandsynlige efterfølgere. Men også Vadehavet og Kongernes Nordsjælland blev af ministeren bedt om at svare på en række spørgsmål for at kvalifi cere sig til anden runde. Den 17. januar 2008 mødtes forligspartierne igen og besluttede, at alle fi re ovennævnte områder i løbet af de næste to år skal blive nationalparker i denne rækkefølge: Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. 5

8 Friluftspolitik i kredsene 2007 var det første hele arbejdsår i de nye kredse og deres nye kommuner. Friluftspolitik og grønne råd stod højt på dagsordenen. Friluftsrådets kredsbestyrelser skal både opmuntre andre til partnerskaber og selv indgå aktivt i partnerskaber. Samtidig skal de gennem deltagelse i grønne råd eller i partnerskabsgrupper kommentere forslag og ansøgninger til lokale grønne partnerskaber. Grønne råd Ret tidligt på året blev der lagt pres på kommunerne for at oprette grønne råd eller fora. Friluftsrådet havde en medarbejder i sekretariatet til at ringe til kommunerne og spørge ind til deres planer. En del kommuner rådførte sig med Friluftsrådet angående kommissorium og sammensætning af et grønt råd. Samtidig benyttede mange af kredsbestyrelserne sig af at kontakte deres nye kommuner og spørge til planerne for inddragelse af borgerne. Gradvist ændrede landet farve fra gråt (ingen planer om grønne råd) til lysegrønt (under overvejelse) til mørkegrønt (besluttet). I april deltog Friluftsrådet med en stand på KLs Forum for Miljø og Teknik, hvor vi på et stort Danmarks-kort viste, hvor der var grønne råd på vej. Den demonstration satte yderligere skub i nogle af kommunerne, som opdagede, at de fremstod som isolerede grå øer omgivet af grønne kommuner. På generalforsamlingen i slutningen af april kunne Friluftsrådets formand derfor med tilfredshed konstatere, at kommunerne prioriterer dialogen med de grønne foreninger højt. På det tidspunkt havde 56 kommuner besluttet at oprette et grønt råd, og yderligere 26 var under overvejelse. I januar 2008 var resultatet 81 grønne råd og 11 kommuner har et grønt råd under overvejelse. Det er for Friluftsrådet at se et fl ot resultat. Kun Gladsaxe, Glostrup, Ishøj, Læsø, Odder og Samsø Kommuner har besluttet ikke at oprette et grønt råd. Grønne råd i kommunerne? Grønt råd Et grønt råd eller tilsvarende er oprettet, eller der er truffet beslutning herom.????????? Grønt råd under behandling Der er ikke truffet beslutning om at oprette et grønt råd eller tilsvarende, men forslag eller kommissorie er under udarbejdelse. Intet grønt råd Det er besluttet ikke at oprette et grønt råd, eller det er endnu uvist, om der skal oprettes et. Friluftsrådet er repræsenteret i rådet Det er uvist, om Friluftsrådet er repræsenteret i rådet. Oplysningerne er baseret på en telefonundersøgelse gennemført af Friluftsrådet i januar

9 Friluftsoplæg Friluftsrådet har besluttet at udarbejde et friluftsoplæg til hver af de 98 kommuner. Oplæggene giver Friluftsrådets lokale bud på visioner og konkrete ønsker til friluftsforbedringer i den enkelte kommune. Hensigten er at opfordre hver kommune til at udforme en friluftspolitik. Alle 23 kredsbestyrelser har været eller er i gang med det krævende arbejde at skrive de mange oplæg. Alle oplæg indeholder fælles overordnede budskaber fra Friluftsrådet, ligesom der ligger en fast skabelon til grund for arbejdet, så der sikres et ensartet grafi sk præg. De kommunale friluftsoplæg er samtidig en opfølgning på publikationen Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis, som kom i april Den havde kommunernes embedsfolk som sin primære målgruppe og blev godt modtaget som et værktøj til at få friluftsliv ind i planlægningen. Processen med friluftsoplæggene er trukket lidt længere ud end forventet. De fl este kommunale friluftsoplæg bliver større og mere omfattende end først tænkt. Vi har nemlig så mange ideer, som vi gerne vil præsentere!! Men i løbet af første halvdel af 2008 vil de fl este være afsluttet. De færdige oplæg er et udtryk for, at både kredsene og sekretariatet føler ansvar og stolthed over resultatet. Med et kommunalt friluftsoplæg i hånden står kredsbestyrelsen særdeles godt rustet til at indgå i dialog og samarbejde med sine kommuner. Nogle kredse har allerede anvendt det i praksis, idet de har brugt det kommunale friluftsoplæg som udgangspunkt for indspil til kommuneplanstrategien. Natura 2000 Natura 2000-arbejdet har i høj grad været en del af kredssektionen og kredsbestyrelsernes arbejde, ikke mindst fordi indspillene til idéfasen netop er lokale og konkrete. Kredssektionen havde derfor i efterårsmånederne to studentermedhjælpere ansat til at hjælpe med det store screeningsarbejde og de notater, som det medførte. Arbejdet med at skrive indspil til miljøcentrene forløb over al forventning. Alle kredsbestyrelser bidrog til idéfasen, og der blev udarbejdet mange gode indspil, i alt 95, til alle relevante Natura 2000 områder. Som en del af processen blev der i løbet af efteråret holdt to fællesmøder for kredsenes Natura 2000-ansvarlige, og sekretariatet sendte løbende informationer og vejledninger til kredsbestyrelserne. Læs også side 2 og 5. Bestyrelsen og kredsene Friluftsrådet centralt vil generelt understøtte Friluftsrådets kredse i arbejdet for at opnå bedre friluftsmuligheder og mere natur. Bestyrelsen prioriterer således kredsene meget højt og ønsker at spille en aktiv rolle i den fortsatte udvikling. Hvert bestyrelsesmedlem har to kredse, hvis arbejde han/hun følger: Bestyrelse Lars Mortensen Ove Gasbjerg Jane Lund Henriksen Nanna Ilmer Torben Kaas Lynge Kjeldsen Kirsten Nielsen Lis Nielsen Egon Østergaard Erik Preisler Flemming O. Torp Jan Eriksen, direktør Kredse Storstrøm og Roskilde Søhøjlandet og Århus Bugt Vendsyssel og Sønderjylland Øst Storkøbenhavn Nord og Trekantområdet Sydvestsjælland og Nordvestsjælland Fyn-nord og Østjylland Nordsjælland og Sydvestjylland Storkøbenhavn Vest og Bornholm Nordvest og Midtvestjylland Limfjord Syd og Himmerland-Aalborg København og Østsjælland Sydfyn REKU Regionskontaktudvalget er bindeleddet mellem kredsene og bestyrelsen, og bærer forkortelsen REKU. Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, som af sin midte udpeger en formand. De fem regionsformænd udgør sammen med tre bestyrelsesmedlemmer REKU. Udvalget mødes 2-4 gange om året og tilrettelægger bl.a. indholdet på fællesmøder, temadage og seminarer. Udvalget drøfter retningslinier for kredsene og bidrager til at fremme det centrale samarbejde mellem bestyrelsen og kredsene. Tilskud til møder Friluftsrådets medlemsorganisationer har i 2006 og 2007 kunnet søge støtte til arrangementer, der har haft til formål at motivere organisationens medlemmer til at deltage i Friluftsrådets kredsrepræsentationer og lette overgangen fra amts- til kredsrepræsentationer. Ordningen, som var støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet, ophørte med udgangen af Fakta om de 23 kredse Gennemsnitligt hører der 3-4 kommuner til en kreds, men spændvidden går fra 1-8 kommuner. Kredsbestyrelsen vælges blandt medlemsorganisationernes lokale kredsrepræsentanter på det årlige kredsrepræsentantskabsmøde. Kredsbestyrelsen konstituerer sig selv. Kredsbestyrelsen arbejder på frivillig basis efter retningsliner, som er fastlagt af Friluftsrådets bestyrelse. 7

10 Indsatsområder I 2007 havde Friluftsrådet fi re indsatsområder (IO), hvoraf kun et blev afsluttet. Der blev ikke oprettet nye indsatsområder, men til gengæld blev der startet fi re politiske udviklingsområder (PU). Forskellen på de to begreber er i Friluftsrådets sammenhæng, at et politisk udviklingsområde er et underudvalg under bestyrelsen og består af nogle få bestyrelsesmedlemmer og 1-2 ansatte, mens et indsatsområde har max. to bestyrelsesmedlemmer, repræsentanter fra 6-10 medlemsorganisationer og en ansat som tovholder. Udviklingsområdets opgave er at fastlægge bestyrelsens holdning til et bestemt politisk område. Måske resulterer det senere i et indsatsområde og dermed inddragelse af medlemsorganisationerne. Indsatsområdet har et kommissorium med et klart mål og spørgsmål/ opgaver, der skal løses. Friluftsliv i byens blå områder har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at kortlægge mulighederne for, hvordan foreningerne kan skabe fl ere aktiviteter og mere rum ved de blå områder i byerne. En idékonkurrence i foråret 2007 indbragte en række nye anvendelsesmuligheder. Vinder blev Henning Larsen, Roskilde, for forslaget Shelter til overnatning i byens blå rum, som på bedste vis opfyldte kravene om nytænkning og udnyttelse af naturen i byen og det blå element. Bestyrelsen har siden 2003 haft 14 indsatsområder, og 49 medlemsorganisationer har haft repræsentanter med i én eller fl ere styregrupper. Indsatsområderne skaber dynamik og udvikling i organisationen. Elleve områder er afsluttede, og tre er i gang. For bestyrelsen har strukturen med indsatsområder betydet, at der de seneste år er blevet mere rum til fl ere politiske drøftelser på bestyrelsesmøderne. Når styregrupperne afslutter deres opgave, tager bestyrelsen over og vurderer, hvordan resultaterne kan omsættes. IO-Friluftsliv i nationalparker Styregruppen blev udpeget i marts Formålet med indsatsområdet har været at styrke medlemsorganisationerne lokalt, så de føler sig rustet til at deltage i etablering og udvikling af den enkelte nationalpark lige fra den første henvendelse fra Miljøministeren til udvikling af handleplaner. Styregruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2007 med udgivelsen af en lille håndbog for lokale friluftsorganisationer: Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne!. Byens Friluftsliv Under overskriften Byens Friluftsliv besluttede bestyrelsen i 2007 at samle tre indsatsområder, idet de udviklede sig som tre sider af samme sag. Det drejer sig om: Lokalt Friluftsliv Fælles Mødested, Friluftsliv i byens grønne områder og Friluftsliv i byens blå områder. Den nye kommunalreform har betydet mange ændringer i kommunerne. Ikke alle nye tanker og ideer har været godt for naturen. Friluftsrådet har fulgt medlemsorganisationernes opfordring til at arbejde for de grønne og blå arealer i byerne. De er vigtige for naturen og for befolkningens sundhed og mulighed for bevægelse. Fælles Mødested har som mål at tage højde for en udvikling, hvor lokale klubber og foreninger er med til at skabe rum og samarbejde, der kan inspirere det aktive friluftsliv. Fælles Mødested er derfor oplæg til fl ersidig anvendelse, som ikke kun dækker brug af arealer, men også udvikling og brug af fysiske møderum og faciliteter. Illustrationen, der fulgte med vinderforslaget af Henning Larsen, viser en fl ydende shelter-ø i havnen. Friluftsliv i byens grønne områder har ligeledes gennemført både en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsorganisationerne og blandt lokalforeninger i Ishøj, Aalborg og Næstved. Friluftsrådet ønskede viden om, hvordan medlemsorganisationerne selv ser og arbejder for friluftslivet i byens grønne områder. Man ville gerne vide, hvor interesserede lokale foreninger reelt er for at tage ansvar og hjælpe projekter i gang, og hvilke initiativer, der lokalt kan være med til at fremme friluftslivet i de grønne områder. Undersøgelsen viste, at der er en stor bevidsthed om naturen, uventet stor åbenhed over for uorganiserede og en bred anvendelse af byens grønne områder. Lokale klubber føler et stort ansvar for naturen men er usikre på, hvordan de skal forvalte det. Styregruppen bag indsatsområdet vil se nærmere på, om der mangler værktøjer og vejledning i forhold til lokale klubber. Undersøgelsen er gennemført som en bacheloropgave af Lærke Knudsen, Afdelingen for Park og Landskab, Det Biovidenskabelige Institut, Københavns Universitet. Alle tre indsatsområder under Byens Friluftsliv kommer i løbet af foråret 2008 med en afsluttende rapport og manual til videre opfølgning af de ideer og forslag, der er fremkommet. Rapporterne skal ses som input til de lokale kredse og organisationer. Realdania støtter udgivelsen af de tre rapporter. Læs mere på 8

11 Politiske udviklingsområder Alle de politiske udviklingsområder leverer debatoplæg til bestyrelsen, som melder ud, når der er nået et resultat og en politikformulering, man vil lægge frem til debat uden for bestyrelsen. PU-Frivillige i naturforvaltningen var et politisk udviklingsområde i 1. halvår af Arbejdet tog sit udgangspunkt i en ny rapport Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning, fra Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet. Bestyrelsen afprøvede tankerne om at inddrage frivillige i naturforvaltning og partnerskaber, og man spurgte bl.a. kredsbestyrelserne og medlemsorganisationerne om deres parathed. Nogle organisationer, fx Danmarks Sportsfi skerforbund, har i mange år udført frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. Nogle gør det sporadisk, og for andre igen er det en fjern opgave. Dertil kommer, at ejernes holdninger og forventninger er forskellige. Konklusionen blev, at bestyrelsen besluttede at henlægge udviklingsarbejdet, da der er andre opgaver med større fællesværdi, som Friluftsrådet ønsker at prioritere. Bestyrelsen nedsatte i forsommeren 2007 PU-Betaling. Udvalget har til opgave at se på de forskellige ordninger og aftaler, der fi ndes omkring betalingsforhold i naturen. Det vurderes, at den tekst, som står i Det friluftspolitiske Handlingsprogram fra 1997 skal revideres, set i lyset af bestyrelsens klare udmelding om ikke at ville betale for almen adgang og ophold i skoven. På sekretariatsplan har der forud for PU-Betaling været en møderække mellem Skovforeningen og Friluftsrådet, som fælles udarbejdede et notat omkring betalingsforhold i skovene. PU-Adgang blev ligeledes nedsat i forsommeren Opgaven er at redefi nere Friluftsrådets adgangspolitik og se på de overordnede krav og mål. Adgangsspørgsmålet blev bragt op af medlemsorganisationerne på generalforsamlingen. Friluftsrådets centrale overordnede mål er koncentreret omkring natfærdsel, fl adefærdsel og færdsel langs ledelinier. Det er imidlertid bestyrelsens holdning, at adgangsemnerne i høj grad bliver et fælles anliggende mellem Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. Derfor vil der i løbet af 2008 blive inviteret til møder med medlemsorganisationerne, som også vil blive opfordret til at se på deres egen politik. PU-Bæredygtig-Klima blev tilsvarende nedsat i Udgangspunktet var, at klimapolitik er blevet et centralt emne, også for almindelige mennesker. Der var behov for at se nærmere på, hvad der er Friluftsrådets politik på både klima og bæredygtigheds-området. Budskabet er: Enhver klimaindsats stor eller lille er noget værd. Friluftsrådet har i 2007 også deltaget i planlægningen af den 3. store nordiske bæredygtighedskonference, som fi nder sted i Odense i september

12 Formidling og aktivitet Friluftsrådet koordinerer eller deltager i en række projekter af kortere eller længere varighed. Fælles for dem er miljø- og naturformidling. På de følgende sider kan der læses mere om: Grønne Spirer OBSnatur Grønt Flag Grøn Skole Naturvejledning Blå Flag Overnatning i det fri Naturrum i Danmark Grønne Spirer Grønne Spirer er en ny mærkningsordning for børneinstitutioner. I 2006 blev Grønne Spirer et fast tilbud til daginstitutioner. Forud var gået en pilotfase, hvor 80 institutioner deltog i udvikling og afprøvning af materialer, kurser og koncept. Fremover tilmelder institutionerne sig et abonnement, som mod et årligt kontingent giver dem tilbud om kurser og materialer. Grønne Spirer-institutioner kan erhverve et Spirer-diplom og Spirer-fl aget ved at opfylde Grønne Spirers kriterier om: Handleplan Naturaktiviteter Kurser og dygtiggørelse Formidling Friluftsrådets mål med Grønne Spirer er at sætte fokus på naturen som rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. Grønne Spirer er også et særdeles velegnet redskab for pædagogerne, når de skal omsætte de pædagogiske læreplaner til praksis. Der blev i januar 2007 udgivet et baggrundshæfte til inspiration for både nye og gamle institutioner. En del af konceptet Grønne Spirer er videndeling. Derfor er der hvert forår og efterår en række heldags naturkurser, som afholdes i samarbejde med inspirerende naturvejledere. Kurserne holdes fl ere steder i landet, for at deltagerne kan spare rejsetid. Grønne Spirer fi k i 2007 sin glade og igangsættende hjemmeside: Her er det muligt for alle, uanset om man er tilknyttet projektet, at hente inspiration og udfordringer til udendørs aktiviteter hele året. Læs mere på OBSnatur En tidligere miljøminister havde en vision om at gøre naturovervågning til en folkesag. Friluftsrådet tog visionen til sig og omsatte den i samarbejde med andre til OBSnatur. Den oprindelige idé var at opsamle og formidle almindelige menneskers iagttagelser i og af naturen. Med internettet som platform blev det muligt at realisere visionen. I 2007 opfyldte 49 institutioner kriterierne og modtog som følge deraf det grønne Spirer-fl ag. Mange avisartikler vidner ligesom beretninger fra institutionerne om, at modtagelsen af fl aget bliver fejret med fest. De fl este fl ag bliver hejst af borgmesteren. Siden startskuddet til OBSnaturs første naturjagt i efteråret 2006 har der været tre jagter om året: Den Store Sneglejagt, Den Store Vinterfugletælling, Den Store Paddejagt, Den Store Muslingejagt, og atter Den Store Vinterfugletælling. Omdrejningspunktet for formidlingen af OBSnatur er den interaktive hjemmeside Her indtaster deltagerne deres observationer i en web-baseret database, og bidrager derigennem som enkeltperson, familie eller skoleklasse direkte til en fælles viden om den danske natur. Den Store Vinterfugletælling gentages i 2009, hvilket giver mulighed for at få nogle andre informationer, fx om vejrets påvirkning af fuglene i vinterhaven. Dansk Ornitologisk Forening er med som samarbejdspartner. I foråret 2008 hedder aktiviteten Find Foråret. Den løber af stablen fra 1. marts til udgangen af maj, og sker i samarbejde med Natur og Ungdom, der i mange år har haft en tilsvarende forårsaktivitet. OBSnatur er et 3-årigt projekt med 3 årlige naturjagter efter udvalgte arter. Friluftsrådet inviterer til et tæt samarbejde med alle medlemsorganisationer og andre interesserede, som vil hjælpe med at udbrede projektet. Danske Spil har støttet med præmier til konkurrencer og trykning af plakater til vinterfugletællingen både i 2007 og

13 Naturvejledning Friluftsrådet administrerer sammen med Skov- og Naturstyrelsen ordningen om uddannelse og efteruddannelse for naturvejledere. Koordinationen sker gennem Fællessekretariatet, som er regelmæssige møder mellem to medarbejdere fra henholdsvis Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Friluftsrådet har en koordinator ansat, hvis opgave er at få de mange aktører omkring naturvejlederne (foreningen, arbejdsgivere i kommuner, organisationer eller staten, Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Skovskolen, m.fl.) til at spille sammen. OBSnatur er udviklet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Projektet støttes i en 3-årig periode med tips- og lottomidler til friluftsliv. Læs mere på Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning på højt niveau for elever i grundskolen. I 2007 var der fokus på klimaforandringer, som blev introduceret som et nyt tema på linie med de øvrige temaer: vand, energi, affald, natur, miljømærkning og økologisk produktion. Klimaforandringer er et komplekst tema, som derfor anbefales til skolens ældste klasser. Materialet blev godt modtaget af skolerne, fordi det giver eleverne mulighed for bedre at kunne håndtere og sortere i de mange informationer fra medierne. I Danmark deltager ca. ti procent af de danske skoler i netværket, og hvert år får skoler tildelt det grønne fl ag for deres miljøundervisningsprojekter inden for temaerne. Det grønne fl ag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. I 2008 vil Grønt Flag Grøn Skole i samarbejde med Toyota afholde en idékonkurrence for skolerne i netværket. Idékonkurrencen Miljø og innovation er en international konkurrence, der skal opmuntre Grønt Flag skoler til at udvikle innovative og kreative løsninger på miljø- og klimaproblemer. Konkurrencen gennemføres i 6 lande: Danmark, Finland, Italien, Norge, Portugal og Tyrkiet. I løbet af de næste år vil Grønt Flag Grøn Skole byde på en række nye tiltag, bl.a. et nyudviklet tema om hverdagens kemi. Friluftsrådet samarbejder med Biologforbundet og Geografforbundet omkring Grønt Flag Grøn Skole. Internationalt omfatter samarbejdet alle landene i FEE og bærer navnet Eco-Schools. Friluftsrådet gør en stor indsats for at tydeliggøre naturvejledernes interne struktur og arbejdsfelt. Mange naturvejledere arbejder ofte alene, og derfor bør strukturen til de andre naturvejledere og til ordningen være klar, så alle oplever, at de er en del af en stor, internationalt anerkendt ordning. De naturvejledere, hvis arbejdsgivere modtager løntilskud fra tipsog lottomidler til friluftslivet, har et antal udviklingsdage om året. Udviklingsdagene forsøges anvendt til fx kursusaktiviteter, så andre naturvejledere, pædagoger og lærere får gavn af vedkommendes særlige ekspertise. De nye storkommuner har for mange naturvejledere været en udfordring: nye netværk, nye krav, måske nye kolleger og samarbejdspartnere og for mange også et nyt geografi sk opland at arbejde i. Gennemgående er der gode tilbagemeldinger fra naturvejlederne om deres nye arbejdsvilkår. Nationalparker Friluftsrådet vil også i de nyudpegede nationalparker indgå som en aktiv formidlingspartner med udvikling og koordination, hvor dette er muligt. For eksempel er der indgået en formidlingsaftale mellem organisationer, skovdistrikt og kommunen omkring Mols Bjerge, hvor Syddjurs Kommune ansætter en koordinerende naturvejleder. Også i Vadehavet er der ansat en koordinerende naturvejleder. Endvidere vil der på landsplan blive etableret et netværk om naturvejledning i nationalparker. Sundhed Friluftsrådet fi k i 2007 en sundhedskonsulent, hvis opgave er at støtte og styrke naturvejledernes og organisationernes arbejde med at udvikle sundhed og livskvalitet gennem gode naturoplevelser. Det skal ske ved at udvikle naturvejledningsaktiviteter etablere nye samarbejdsfl ader inddrage målgrupper med anderledes behov og sprede viden og erfaring På verdensplan deltager ca skoler, fordelt på 36 lande, fl est i Europa. Læs mere på Bag sundhedskonsulenten er der oprettet en projekt- og udviklingsgruppe, som består af tre naturvejledere samt to sundhedskonsulenter, der repræsenterer organisationer og kommuner. 11

14 Blå Flag Danmark 280 strande og lystbådehavne blev i 2007 belønnet med Blå Flag, hvilket kun var en lille nedgang på 8 i forhold til året før. De færre fl ag skyldtes ikke som forventet kommunesammenlægningerne, idet der tværtimod har været meget stor interesse fra de nye storkommuner. Derimod var det den meget varme sommer i 2006 med efterfølgende voldsomme regnskyl, som var årsag til en del dårlige vandkvalitetsmålinger. Oplevelser og sikkerhed Blå Flag havde også i 2007 udvalgt et emne for en særlig kampagneindsats over for børn. I 2007 var temaet sjove oplevelser og sikkerhed ved vandet. Pointen er at have det sjovt, hvad enten man bader, leger eller fi sker efter krabber. Derfor skal også børn vide nogle få ting om fx bølger, strømforhold, farlige og ufarlige dyr. Blå Flags hjemmeside har en særlig side for børn, som både underholder og formidler god viden om sikkerhed og adfærd ved vandet. Strandsikkerhed Friluftsrådet har i samarbejde med Varde Kommune gennemført et pilotprojekt om strandsikkerhed. Vejers Strand i det gamle Blåvandshuk Kommune fungerede i 2007 som forsøgsstrand og var genstand for en række undersøgelser, forsøg og løsningsforslag for strandsikkerheden. Der har været et tæt samarbejde med både lokale og nationale interessenter. En national følgegruppe har bestået af repræsentanter fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Dansk Røde Kors, Rådet for Større Badesikkerhed, SOK, Dansk Svømmeunion, Trygfonden, Falck og politiet. På lokalt plan er der samarbejdet med repræsentanter fra Vejers Strand Grundejerforening, Handelsstandsforeningen, Strandfogeden, Oxbøl Skovdistrikt, det lokale politi, Varde Erhvervs- og Turistråd, Røde Kors Vejers Strand og Friluftsrådets kreds Sydvestjylland. Strandsikkerhedsprojektet er blevet så vellykket, at Rigspolitiet ved årsskiftet har overtaget projektet med henblik på at lade nogle af erfaringerne og retningslinierne indgå i vejledningen til politiets ordensbekendtgørelse. Et af redskaberne, som er udviklet i pilotprojektet, er et såkaldt strandsikkerhedshjul. Strandsikkerhedshjulet er en måde at organisere arbejdet på, så der til stadighed er dynamik, evaluering og fremdrift i forhold til aktørerne omkring stranden. Strandsikkerhedshjulet skal nu udbredes til strande i resten af landet. Baltic SeaBreeze Blå Flag landene omkring Østersøen har i fl ere år været involveret i Baltic SeaBreeze, et internationalt projekt, der handler om at holde Østersøen ren. Fra dansk side har Friluftsrådet deltaget i samarbejde med det tidligere Storstrøms Amt, Dansk Sejlunion og Foreningen Lystsejlere i Danmark, FLID. Baltic SeaBreeze blev formelt afsluttet ved en konference i Finland i november 2007, hvor alle resultaterne fra projektet blev fremlagt. Projektet er beskrevet på Følg med på 12

15 Overnatning i det fri Landmænd, friluftsorganisationer, skoler, kommuner og andre med en stump naturskøn jord, som de ønsker at dele med andre, kan tilmelde sig som værter for en naturlejrplads. Og som sådan komme med i publikationen Overnatning i det fri, der udkommer hvert andet år, og giver friluftsfolket mulighed for at overnatte for blot 20 kr. Bag publikationen står ERFA-gruppen for primitive overnatningspladser. Friluftsrådet koordinerer arbejdet i ERFA-gruppen, som består af: Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, Campingrådet, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Forening for Rosport, Dansk Islandshesteforening, Dansk Vandrelaug, Foreningen Frie Fugle, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Overnatning i det fri udgives i april måned i lige år og kan købes i boghandlen eller via Naturrum i Danmark Et partnerskab bestående af Friluftsrådet, Lokale- og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond vil udvikle et nyt naturformidlingskoncept for naturrum i Danmark. Partnerskabet blev aftalt i efteråret 2007 med fi nansiering og en 3-årig projektansættelse i Friluftsrådet. Parterne forestiller sig, at naturrums-konceptet skal gøres konkret gennem en række eksempelprojekter. De nuværende naturformidlingstilbud har oftest fokus på organiserede grupper, som skoleklasser, institutioner m.fl. Ambitionen med naturrum er at kunne skabe væresteder, som kan lokke familien Danmark længere og oftere ud i det fri og berige deres natur- og friluftsoplevelser. Målet er at give den besøgende let adgang til viden og information om et områdes natur, kultur og landskab i inspirerende fysiske rammer med adgang for alle, alle døgnets timer, året rundt. Et naturrum skal kunne tilbyde aktivitetsmuligheder i form af friluftsliv og naturundersøgelser tilpasset stedets naturtype. Det er vigtigt, at der er lokal interesse og opbakning til et naturrum, bl.a. ved at inddrage lokale foreninger og netværk i naturformidlingen. Naturrums-projektet er fi nansieret af Lokale- og Anlægsfonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Tips- og lottomidler til friluftslivet. 13

16 Vækst i internationalt arbejde Friluftsrådets internationale arbejde har tre ben at gå på. Dels er der et globalt omspændende arbejde i forbindelse med, at Friluftsrådet har sekretariatet og præsidentposten for FEE og dets fem kampagner. Dels er der et projektsamarbejde, som spænder fra miljøundervisning i Afrika og Østersølandene til opbygning af miljønetværk i Belarus. Endelig er der det nordiske samarbejde blandt friluftsorganisationerne. FEE Foundation for Environmental Education (FEE) er en international miljøundervisningsorganisation. Det internationale sekretariat for FEE er placeret i Friluftsrådet. Jan Eriksen, Friluftsrådets direktør, er valgt som organisationens præsident. FEE arbejder gennem sine fem miljøundervisningskampagner: Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, Young Reporters, Skoven i Skolen og Grøn Nøgle. Alle fem programmer er implementeret i Danmark. I 2007 blev FEE udvidet med nye medlemsorganisationer fra Aruba, Jordan, Kina, Makedonien, Nordirland og Sint Maarten, så FEE nu er repræsenteret i 52 lande. Aruba og Sint Maarten er begge små østater i Caribien. FEE har samarbejde med en lang række internationale organisationer. Der er således et formaliseret samarbejde med FNs miljøorganisation, UNEP, og i 2007 blev der indgået en lignende samarbejdsaftale med World Tourism Organization, UNWTO. FEE har i 2007 ansøgt om internationalt NGO medlemskab af UNESCO. FEE etablerede sin egen CO 2 fond i 2007, hvor der betales CO 2 -kompensation fra alle rejser i FEE regi. FEEs CO 2 fond kan også bruges af alle andre og blev i 2007 anvendt til kompensation i forbindelse med deltagelse i to konferencer, arrangeret af UNWTO. Pengene i fonden bliver anvendt til plantning af skoleskov i forbindelse med FEEs skoleprogrammer rundt omkring i verden. Læs mere på Blå Flag Internationalt Friluftsrådet er værtsorganisation for den internationale koordination af FEEs Blå Flag Program: Blue Flag International. Programmet er fortsat i fremgang og stadig mere verdensomspændende. I 2007 blev omkring strande og lystbådehavne i 37 lande tildelt Blå Flag. Rusland hejste sit første Blå Flag på en marina i St. Petersborg. Og nogle af de nye medlemslande; Malta, Tunesien, Aruba, Chile og Brasilien er i fuld gang med implementeringen af Blå Flag markerede Blå Flags 20 års fødselsdag. Denne begivenhed blev markeret gennem en Beaches World Tour 2007 Conference i Toronto i Canada. En række internationale aktører mødtes for at diskutere best practice og aktuelle emner relateret til strande og kystmiljø rundt omkring i verden. Det årlige møde for Blå Flags nationale koordinatorer fandt i 2007 også sted i Toronto. Det vigtigste diskussionspunkt handlede om ændringer i Blå Flags badevandskriterier. Emnet er aktuelt på grund af EUs nye badevandsdirektiv samt et ønske om en større harmonisering af standarderne for Blå Flags badevandskvalitet i verden. I alle lande er Blå Flag det samme krævende symbol med høje standarder inden for vandkvalitet, sikkerhed, miljøinformation og undervisning, faciliteter og miljøforvaltning. 14

17 Miljøundervisning i Afrika Friluftsrådet er involveret i Afrika, fordi miljøundervisning kan bruges som redskab til at bekæmpe fattigdom og øge befolkningens kompetence og handlekraft i forhold til miljøproblemer. FN har udpeget tiåret til Undervisning for Bæredygtig Udvikling, der bygger på integration af økonomisk, miljømæssig og social udvikling. Friluftsrådets projektarbejde i Afrika tager afsæt i FEEs Eco-Schools program og er konkrete bidrag til Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Friluftsrådets Eco-Schools projekt i Kenya er i en ekstern konsulentevaluering blevet rost for sin evne til at mobilisere samarbejde mellem skoler og lokalsamfund. Endvidere fremhæves Eco-Schools i Kenya for sin tilgang til at tackle lokale miljø- og fattigdomsproblemer. Netop samarbejdet mellem skoler og lokalsamfund har vist sig som nøglen til at sikre bæredygtigheden på lokalt niveau. Eco-Schools skolerne gennemfører helt konkret en række mindre miljøprojekter i samarbejde med det omliggende samfund. Disse miljøprojekter er kendetegnet ved også at generere indkomst til skolen, hvilket er et stærkt incitament for lokalsamfundet til at kopiere dem på husstandsniveau. I samarbejde med lærere og lokale partnere integreres miljøundervisningen i læseplansundervisningen. I Kenya er det et opbrud med traditionen for fagspecifi k og teoretisk undervisning. Men det virker, og både lærere, elever og forældre er glade for projektets nye tilgang til undervisning, der er med til at øge elevernes handlekompetence over for miljø- og fattigdomsproblemer. Og miljø- og fattigdomsproblemer er der rigeligt af i Afrika. For eksempel har de globale klimaforandringer langt voldsommere konsekvenser i Østafrika end i Danmark. For en familie kan det betyde livet til forskel, at børnene og deres familier lærer at opsamle tilstrækkeligt regnvand til at kunne vande afgrøderne i tørre perioder. Og ikke mindst vælge de afgrøder, der passer bedst til lokale miljøforhold. Skolerne har mange børn, som har mistet en eller begge forældre til HIV/ AIDS. Det gør det ekstra vigtigt, at skolen giver børnene handlekompetence over for de udfordringer, de står overfor. Og de konkrete projekter på skolerne er fl ere steder med til at sikre elevernes frokost. Det kan i sig selv være motivation for at komme i skole og i hvert fald en forudsætning for indlæring. Eco-Schools projekterne er også med til at ændre undervisningspolitikken og har med succes påvirket læseplanerne til at adressere miljøundervisning. I både Uganda og Kenya er Friluftsrådets samarbejdspartnere i tæt dialog med myndighederne om udformningen af nationale strategier for Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Friluftsrådet har været involveret i Kenya siden 2003, og i Uganda siden Den kenyanske organisation, Kenyan Organisation for Environmental Education, er nu som resultat af samarbejdet, blevet medlem af FEE. Friluftsrådet har i 2007 i samarbejde med Danmarks Jægerforbund arbejdet på et kommende projekt i Malawi. Her er det meningen, at Friluftsrådet skal bidrage med formel undervisning i bæredygtigt miljø. Det sker som i Kenya og Uganda ved at opbygge lokale NGO ers faglige kompetencer inden for miljøundervisning. Projektet forventes i gang i foråret På baggrund af de gode erfaringer med at opbygge miljøundervisning i Afrika, har FEE fået øjnene op for, at dets programmer med succes kan anvendes til at håndtere fattigdomsbekæmpelse. Det har medført, at FEE i samarbejde med UNEP i efteråret 2008 holder en konference med det formål at udbrede miljøundervisning i fl ere lande i det sydlige og østlige Afrika. Danida støtter Friluftsrådets projekter i Afrika. NGO-støtte til Belarus Friluftsrådet har i 2007 medvirket til at få opbygget et netværk af miljøorganisationer i Belarus. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Naboskabsprogram. COPE Ideer og erfaringer fra COPE-projektet ( ) er nu tilgængelig i form af en projektguide. Projektguiden giver en kort teoretisk baggrund samt masser af konkrete ideer til, hvordan man kan gennemføre et projekt, hvor børn og unge engagerer sig i at tage vare på deres egen sundhed i relation til natur, miljø og friluftsliv. Det to-årige projekt bygger på, at børn har ret til sundhed, en rig natur, et rent miljø og plads til leg og andre udendørs aktiviteter og ikke mindst børns ret til at arbejde for deres egne interesser for en rig natur, et rent miljø og muligheder for friluftsliv. COPE-projektet involverede 3300 børn og unge i 42 skoler og fritidscentre i nordiske og baltiske lande. Eleverne har med stort engagement udarbejdet ikke mindre end forslag. Heraf blev omkring 15

18 Allemandsret i Norden 60 projekter om bedre natur, bedre miljø og især bedre muligheder for friluftsliv gennemført. Projektguiden kan anvendes i undervisningen i grundskolen, på fritidshjem, i lokale sundhedsprojekter, i byplanlægning, til efteruddannelse af lærere og sundhedspersonale, af naturvejledere samt organisationer, der arbejder med natur, miljø og friluftsliv. Projektguiden kan downloades fra Nordisk Ministerråds hjemmeside: I 2006 blev Friluftsrådet af Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Miljøstrategier for Jordbrug og Skovbrug anmodet om at varetage et nordisk projekt, der skulle undersøge sameksistensen mellem jordbrug og friluftsliv. Det var adgangsforholdene til naturen, der var omdrejningspunktet, eller allemandsretten, som de øvrige nordiske lande kalder det. Men trods den fælles betegnelse var der forskelle i både brug, tradition og lovgivning. Disse kom frem gennem møder og samtaler med repræsentanter fra landbrug, skovbrug, friluftsliv og myndigheder i de enkelte lande. Projektet blev afviklet i første halvår af 2007, hvor der blev afholdt fokusgruppemøder i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. I juni var der en to-dages opsamlingskonference i Danmark, hvor deltagerne aktivt bidrog til at formulere rapportens konklusioner. Rapportens konklusioner kan læses på Netværk Det Nordiske FriluftsNetværk består af FRIFO og Friluftsrådenes Landsforbund i Norge, Svenskt Friluftsliv i Sverige, Ulkoilufoorumi (FriluftsForum) i Finland og Friluftsrådet i Danmark. Friluftsrådet har en unik netværksfl ade, når man sammenfatter FEE-kontakterne, som for Nordens vedkommende også omfatter de baltiske lande, Skt. Petersburg og Kaliningrad, det Nordiske Netværk samt de nordatlantiske kontakter, som dels kommer fra FEE og dels fra mange års arbejde på Grønland. 16

19 Partnerskaber og grønne drømme Tips- og lottomidler til friluftslivet er med til at fi nansiere mange grønne drømme og friluftsprojekter. Det sker både som seed-money, altså hjælp til selvhjælp, og i etablerede partnerskaber som fx Lokale Grønne Partnerskaber. Finansieringen af denne pulje er kommet i stand gennem et partnerskab, idet midlerne kommer fra Miljøministeriet, KL, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Puljen blev åbnet 1. januar 2007 og løber til udgangen af Endnu er der ikke kommet overvældende mange ansøgninger ind, så der er al mulig grund til at forsøge at få realiseret ens grønne drømme. Så længe de er lokalt forankret og udmøntes gennem et lokalt samarbejde. Læs mere på Hvad sker der med en ansøgning? Sekretæren modtager ansøgningen og sender straks et modtagelsesbrev til ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster de faktuelle oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet. Sagsbehandlingen går i gang. Tipskonsulenterne gennemgår de fl ere hundrede sager og sorterer dem på baggrund af bestyrelsens kriterier. Kredsbestyrelsernes tipsambassadører får tilsendt en liste over ansøgninger fra deres kreds. Derved har de mulighed for at komme med supplerende oplysninger. Tipsudvalget, der består af tre bestyrelsesmedlemmer, holder møde med tipskonsulenterne. Tipsudvalget vurderer, om der er nye tendenser på vej. Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledning og rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, eller besøg. Oplysninger indhentes fra mange sider. Afdelingslederen er sidste led i den egentlige sagsbehandling. Inden da har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen. Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen, arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet udskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag. Der er nu i de fl este tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningen kom ind. Friluftslivets tipsmidler I 2007 behandlede Friluftsrådets Tipsafdeling ansøgninger, og bestyrelsen bevilgede støtte til 505 projekter for et samlet beløb af 51,8 mio. kr. Friluftsrådet har siden 1993 administreret Tips- og lottomidler til friluftslivet, som blot er en lille del af overskuddet fra Danske Spil: procentuelt er der tale om 3,39 procent, eller ca. 53 mio. kr. om året. Midlerne har støttet tusinder af personer, foreninger og grupper til at realisere netop deres grønne drømme om bedre natur- og friluftsoplevelser. Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. 17

20 Bestyrelsen - pr. 1. januar 2008 Lars Mortensen, formand, (opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og De grønne pigespejdere) - på valg i 2009 På valg i 2008: Jane Lund Henriksen, næstformand, (opstillet af Dansk Cyklist Forbund) Kirsten Nielsen, næstformand, (opstillet af 4H og LandboUngdom) Torben Kaas (opstillet af Danmarks Sportsfi skerforbund samt Campingrådet, DK-Camp, DK-Camping Club, Dansk Autocamper Forening, Dansk Caravan Klub, Dansk Camping Union, Dansk Naturist Union, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af danske Turistchefer, Samvirkende danske Turistforeninger) Lynge Kjeldsen (opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) genopstiller ikke Flemming Torp (opstillet af Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) På valg i 2009: Ove Gasbjerg (opstillet af Dansk Orienterings-Forbund) Nanna Ilmer (opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund) Egon Østergaard (opstillet af Dansk Ornitologisk Forening, Biologforbundet, Dyrenes Beskyttelse og WWF-Verdensnaturfonden) Lis Nielsen (opstillet af Dansk Vandrelaug) Erik Preisler (opstillet af Danmarks Idræts-Forbund) 18

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Præsentation af en paraplyorganisation. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Friluftsrådet Friluftsrådet Præsentation af en paraplyorganisation Præsentation af en paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv September 2011 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde?

Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? Hvordan kan Friluftsrådets programmer og projekter anvendes som led i kredsenes friluftspolitiske arbejde? De friluftsrelaterede temaer som vi ved at kommunerne i deres planstrategier og kommuneplaner

Læs mere

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012

Friluftsrådet. Friluftsrådet. Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådet Friluftsrådet af en paraplyorganisation Præsentation af enpræsentation paraplyorganisation Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Oktober 2012 Friluftsrådets formål Friluftsrådets formål

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Poul.Erik@Pedersen.mail.dk. Hallandsvej 75, 3140 Ålsgårde. Tlf. 4970 9902. Mobil 2033 3412 eller Gunnar Brusch gb@brusch.dk

Poul.Erik@Pedersen.mail.dk. Hallandsvej 75, 3140 Ålsgårde. Tlf. 4970 9902. Mobil 2033 3412 eller Gunnar Brusch gb@brusch.dk Beretning om Friluftsrådets arbejde i Kreds 19, Nordsjælland år 2010 v/ Kreds- og Regionsformand Poul Erik Pedersen, medlem af Det Danske Spejderkorps. Arbejdet i vores Kredsbestyrelse. Det har været et

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

På baggrund af drøftelserne vil REKU videregive følgende gode råd:

På baggrund af drøftelserne vil REKU videregive følgende gode råd: September 2009 Referat af møde i Regionskontaktudvalget den 24. september 2009 kl. 15.30 19.00 i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Tilstede: Jeppe Jørgensen Egon Østergaard Nanna Ilmer William

Læs mere

Friluftsliv i byens grønne områder. Opsamling om spørgeskemaer til organisationer

Friluftsliv i byens grønne områder. Opsamling om spørgeskemaer til organisationer Opsamling om spørgeskemaer til organisationer 1. Om spørgeskemaundersøgelserne 2. Omfang a. Medlemsorganisationer på spørgeskema b. Medlemsorganisationer på kontaktpersoner c. Analyse centralt kontra lokalt

Læs mere

3. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse Leif orienterede kort om udvalgte emner fra de seneste to bestyrelsesmøder:

3. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse Leif orienterede kort om udvalgte emner fra de seneste to bestyrelsesmøder: Referat af møde i Regionskontaktudvalget den 15. september 2015 Deltagere: Aksel Leck Larsen, Thomas Elgaard Jensen, Poul Erik Pedersen, Bent Holgersen, Jan Karnøe, Kirsten Skovsby, Preben Schmidt, Leif

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer FRILUFTSRÅDET 2007 Indhold Indhold Forord........................................3

Læs mere

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning Kære medlem af Friluftsrådet Ineva og Alexandra Instituttet varetager

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Oplæg om udpegninger og friluftsliv, Fremtidens Landskaber d. 12. maj 2015 v/ Trine Bergholtz Friis Disposition 1. Hvad er friluftsliv 2. Hvorfor tænke

Læs mere

R E F E R A T Bestyrelsesmødet fredag den 21. juni - lørdag den 22. juni 2013

R E F E R A T Bestyrelsesmødet fredag den 21. juni - lørdag den 22. juni 2013 R E F E R A T Bestyrelsesmødet fredag den 21. juni - lørdag den 22. juni 2013 Tilstede: Marco Brodde, Flemming Larsen, Stine Sørensen, Torben Kaas, Jeppe Jørgensen, Mads Kolte- Olsen, Lars Mortensen, Kirsten

Læs mere

I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål.

I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Vejledning Alle punkter i ansøgningsskemaet skal beskrives. I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål. Se endvidere nedenstående

Læs mere

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet

En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet En National Friluftspolitik Af Jan Eriksen Direktør i Friluftsrådet Foto: Søren Svendsen 1 En dansk friluftslov? I 1930 vil Thorvald Stauning give danskerne natur og friluftsoplevelser. Danmarks første

Læs mere

Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Årsberetning 2006 Indhold Partnerskaber........................ 1 Politik og udvalgte sager............... 3 Friluftsrådets kredse................... 6 På vej mod

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Velkommen. Fællesmøde den. 12. November 2016

Velkommen. Fællesmøde den. 12. November 2016 Velkommen Fællesmøde den. 12. November 2016 Program Program 11.00-17.00 11.00 Velkomst og præsentationsrunde, Leif Nielsen 11.10 Status for arbejdet med Politisk Udviklingsområde (PU): Lokal struktur,

Læs mere

NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK. Årsrapport og strategi, 2009-2010

NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK. Årsrapport og strategi, 2009-2010 NATUR & FÆLLESSKAB RED BARNETS NATURVEJLEDER- OG FRILUFTSLIVSPROJEKT FOR UDSATTE BØRN I DANMARK www.redbarnet.dk/natur Årsrapport og strategi, 2009-2010 INDHOLD Forord ved Mimi Jakobsen 3 Indledning 4

Læs mere

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle

Læs mere

Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet

Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet Dansk Sejlunion 21.11.2015 v/kristian Blicher Jepsen Konsulent i Friluftsrådet Friluftsrådet Tilskudsmuligheder Friluftsrådet kort fortalt Vision Friluftsliv for alle i en rig natur, og på et bæredygtigt

Læs mere

2. Orientering om projekterne Danske Naturparker, Kløverstier og Naturens Dag 2013

2. Orientering om projekterne Danske Naturparker, Kløverstier og Naturens Dag 2013 REFERAT Af møde i Regionskontaktudvalget Tirsdag den 4. december 2012 kl. 15.30-19.00 Deltagere: Jeppe Jørgensen, Leif Nielsen, Poul-Erik Pedersen, Anni Juhl Jørgensen, Thomas Elgaard Jensen, Hanne Voetmann,

Læs mere

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav

Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør

Læs mere

De første to år med. V/ Lars Mortensen

De første to år med. V/ Lars Mortensen De første to år med V/ Lars Mortensen Disposition 1. Strategiens indhold 2. Hvordan har vi anvendt strategien? 3. Hvilke samarbejder har strategien medført? 4. Reaktioner fra omverdenen 5. Forbedret kommunikation

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv Disposition Friluftsliv i nuværende kommuneplaner Friluftsstrategier - hvad er det og hvordan arbejder kommunerne med dem? Hvorfor lave en friluftsstrategi?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Friluftsrådet - paraply for friluftslivet Friluftsrådet er en selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

for Friluftsrådet 2013-2020

for Friluftsrådet 2013-2020 for Friluftsrådet 2013-2020 Strategi for Friluftsrådet 2013-2020 1. En strategi frem mod 2020 2. Vision 3. Mission 4. Værdier 5. Strategiske fokusområder 6. Organisationsmål og udviklingsmål 7. Friluftsliv

Læs mere

Referat fra møde i Regionskontaktudvalget den 29. januar 2009

Referat fra møde i Regionskontaktudvalget den 29. januar 2009 Til Regionskontaktudvalget (REKU) Februar 2009 Referat fra møde i Regionskontaktudvalget den 29. januar 2009 Deltagere: Lis Nielsen: Bestyrelsen Egon Østergaard: Bestyrelsen Thomas E. Jensen: Region Nordjylland

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum

Nationalpark Skjern Å formidlingsforum Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september Inviter borgerne på NATURENS DAG - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september Naturens Dag er den årlige mærkedag for naturoplevelser over hele landet. Naturens dag er den

Læs mere

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT

Grøn generation. Strategi DIT OG MIT Grøn generation Strategi DIT OG MIT Indholdfortegnelse EN GRØN OPVÆKST s. 5 Indledning BÆREDYGTIGHED OG BØRN I HVIDOVRE s. 7 Evaluering af arbejdet med Grøn Generation HVIDOVRES GRØNNE GENERATIONER s.

Læs mere

Møde i Regionskontaktudvalget den 1. december 2011. kl. 15.30 19.00 i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV

Møde i Regionskontaktudvalget den 1. december 2011. kl. 15.30 19.00 i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Referat Møde i Regionskontaktudvalget den 1. december 2011 kl. 15.30 19.00 i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV Deltagere: Fra bestyrelsen: Jeppe Jørgensen, og Leif Nielsen Fra regionerne:

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis- Partnerskabsaftale mellem Danmarks Jægerforbund, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Kronylland, Naturhistorisk Museum, og Syddjurs Kommune om fælles, koordinerende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Bestyrelsesmøde torsdag den 26. april 2012 kl. 10.00-12.00

Bestyrelsesmøde torsdag den 26. april 2012 kl. 10.00-12.00 Bestyrelsesmøde torsdag den 26. april 2012 kl. 10.00-12.00 Tilstede: Lars Mortensen, Jeppe Jørgensen, Kirsten Nielsen, Nanna Ilmer, Marco Brodde, Preben Schmidt, Leif Nielsen (10.45 fra punkt 2a ), Flemming

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Navn naturvejleder: Thor Hjarsen Navn arbejdsgiver: Red Barnet Arbejdssted: Red Barnet (landsdækkende) Adresse: Rosenørns Alle 12 Postnummer/By:

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: Ref. nr. 23006 Navn naturvejleder: Den koordinerende naturvejleder for Fredensborg Kommune og Haver til Maver Navn naturvejleder: Stillingen og

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.

Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Magna faccum auguerilisit in henibh eui tismodo lestrud tie FRILUFTSRÅDETS BERETNING FOR 2008

Magna faccum auguerilisit in henibh eui tismodo lestrud tie FRILUFTSRÅDETS BERETNING FOR 2008 Magna faccum auguerilisit in henibh eui tismodo lestrud tie FRILUFTSRÅDETS BERETNING FOR 2008 Indhold Paraplyens rolle 1 Naturen og friluftslivets Danmark 3 Friluftslivets muligheder 8 Oplevelse og formidling

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Ny Naturvejlederordning fra 2016

Ny Naturvejlederordning fra 2016 Ny Naturvejlederordning fra 2016 Samarbejdspartnere Center for Børn og Undervisning Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Center for Teknik og Miljø Østsjællands Museum Stillingen er normeret

Læs mere

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode.

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode. Falster Statsskovdistrikt Landsdelscenter Storstrøm J.nr. Ref. Juni 2007 Nyt brugerråd efter kommunalreformen Brugerrådets sammensætning Efter kommunalreformen er det nødvendigt at ændre sammensætningen

Læs mere

R E F E R A T - referat i kursiv indskrevet i dagsordensteksten, som står i normal skrift

R E F E R A T - referat i kursiv indskrevet i dagsordensteksten, som står i normal skrift Bestyrelsens 4. møde Torsdag d. 22. oktober 2015 kl 18:00 21:00 Sted: Roskilde Museum Der blev serveret en let aften-anretning fra museets café Romus. R E F E R A T - referat i kursiv indskrevet i dagsordensteksten,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere