Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus
|
|
- Jacob Bjerregaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus
2 Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen for læreruddannelsen (LU 13) skal studerende opnå minimum 120 ECTS-point inden for de valgte undervisningsfag. De fleste undervisningsfag skal minimum indeholde 30 ECTS-point (matematik og dansk minimum 40 ECTS-point). Disse point opnås i fagenes basismoduler. For at opnå 120 ECTS-point skal studerende med 2 og 3 undervisningsfag derfor vælge 2-3 specialiseringsmoduler for at kunne gennemføre uddannelsen. Med specialiseringsmodulerne har man som studerende mulighed for at tone sin uddannelse inden for særlige lærerprofiler, fag og fagkombinationer. Et specialiseringsmodul på 2. årgang skal styrke den studerendes kompetencer inden for de valgte undervisningsfag og lærerens grundfaglighed og dermed styrke den studerendes lærerprofil. Et specialiseringsmodul kan være forankret i ét fag eller i flere fag. Moduler med udgangspunkt i ét undervisningsfag samt evt. lærerens grundfaglighed Fag Titel Side Biologi Biologi i lokalmiljøet - fra klasserum til uderum 4 Dansk Fiktive tekster for børn og unge og æstetisk litteraturpædagogik 8 Dansk Grammatik og tekstkompetence 11 Dansk Litteraturhistorie og aktualiserende tilgange til 14 læsning af ældre tekster i dansk Dansk Elever i læse - / skrivevanskeligheder 18 Engelsk Begynderundervisning i engelsk: play and collect 22 Engelsk Engelskundervisning af teenagers: develop and master 25 Idræt Svømmelæreruddannelsen, 1. hjælp, Aktiviteter i 29 og på vand og sikkerhed heri. Idræt Fordybelse - motivation, deltagelse og læring i 33 idrætsfaget. Idræt Motion og bevægelse i folkeskolen 36 Matematik Matematisk modellering 40 Matematik Musik Tysk Matematikundervisning rettet mod elever med forskellige typer af behov. Kor og sammenspil - Udvidet arrangement, ledelse af kor og sammenspil. Nation, Vielvalt und Veränderung (Nation, mangfoldighed og forandring)
3 Moduler med udgangspunkt i to eller flere undervisningsfag samt evt. lærerens grundfaglighed Fag Titel Side Billedkunst, Dansk eller musik samt Lærerens grundfaglighed Biologi, Fysik/kemi, geografi, matematik (1.-10.)eller natur/teknik Dansk eller Engelsk samt Lærerens grundfaglig-hed Dansk eller Kristendomskendskab/religion samt Lærerens grundfaglig-hed Dansk eller matematik samt Lærerens grundfaglig-hed Dansk eller samfundsfag samt Lærerens grundfaglighed Engelsk, Geografi eller Historie Dramapædagogik og æstetiske læreprocesser 52 Udeundervisning inden for de naturvidenskabelige fag Sprogtilegnelse og elever med dansk som andetsprog Eksistensdidaktik 62 Lærerens kommunikative virksomhed 66 Sociale medier i og uden for skolen 69 Den engelsktalende verdens historie, kultur og geografi (Historical, cultural and geographical projects within the English speaking world) Engelsk eller Idræt Culture, English and Sports Are You Game? 78 Engelsk, Internationalt hold, Internationalization and Entrepreneurship in the 81 Samfundsfag eller Tysk Danish primary and lower-secondary school Historie, Håndværk og design, Madkundskab eller Natur/teknik Læring i det fri 86 Historie eller samfundsfag Globalisering og globale udfordringer - Kultur og samfundskonflikter i en stadig mere postnational verden 90 3
4 Modulbeskrivelser Specialiseringsmoduler med udgangspunkt i ét undervisningsfag Biologi Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS-points Modulbetegnelse (navn): Biologi i lokalmiljøet - fra klasserum til uderum Kort beskrivelse af modulet: Formål Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder, som er væsentlige for at udvikle en biologiundervisning, som inddrager nærmiljøet og de lokale tværinstitutionelle muligheder Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er den ny folkeskolereform, der i større udstrækning giver mulighed for at inddrage nærmiljøet i biologiundervisningen - både naturen i lokalområdet, de lokale eksterne læringsmiljøer som fx Naturhistorisk Museum, Væksthusene ved AU eller Kattegatcentret og lokale erhvervs- og interesseorganisationer. I dette modul har den studerende mulighed for at fordybe sig i det undersøgende eksperimentelle arbejde i naturen, arbejde med planter og dyr i undervisningen og udvikle egne kompetencer i at inddrage eksterne ressourcer i folkeskolens biologiundervisning. Mål Den studerende skal tilegne sig indsigt og faglige kompetencer i at kunne inddrage nærmiljøet og lokale tværinstitutionelle muligheder i folkeskolens biologiundervisning, dvs. at kunne forestå en biologiundervisning med inddragelse af lokalmiljøet. Indhold De studerende arbejder med centrale begreber og processer med relation til eksemplariske udvalgte lokale naturområder med det overordnede sigte at kunne inddrage lokale undervisningsmiljøer i biologiundervisningen. Der inddrages eksempler på, hvordan lokale naturområder kan udforskes, hvordan man kan gøre brug af organismer fra lokalområdet i det praktisk eksperimenterende arbejde og på, hvordan man kan anvende organismer fra naturen til konsum. I modulet fokuseres der på: et eksemplarisk udvalg af levende organismer og deres omgivende miljø samt udvalgte 4
5 og karakteristiske danske biotoper identifikation af et eksemplarisk udvalg af organismer fra lokalmiljøet med fokus på de spiselige arter hvordan man kan opbygge et samarbejde med lokale eksterne læringsmiljøer Disse kerneområder bearbejdes med et fagdidaktisk fokus på elevernes undersøgende og praktiske arbejde i lokalmiljøet. Der arbejdes med planlægning, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologifaget i samarbejde med eksterne læringsmiljøer. Produkt Den studerende skal designe, udvikle og færdiggøre et projekt, der undersøger og giver eksempler på, hvordan lokalmiljøet kan inddrages i folkeskolens biologiundervisning. I den forbindelse skal den studerende indgå i samarbejde med udvalgte eksterne læringsmiljøer og, hvis muligt, også biologilærere og elever fra partnerskabsskoler. Modulsprog : Dansk Forudsætninger for at læse modulet Påbegyndt mindst et af basismodulerne i undervisningsfaget biologi Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Biologi, 10 ECTC Knyttes til følgende lærerprofil (indskoling, udskoling, sprog og globalisering, naturfaglig praktisk/musisk) eller til almene lærerkompetencer. Udskoling, Naturfaglig Modulets vidensgrundlag: Modulet baserer sig på biologisk og fagdidaktisk forskning og udviklingsbaseret viden (national såvel som international) samt grundskolepraksis indenfor undervisning i levende organismer, økologiske sammenhænge og eksterne læringsmiljøer. Modulets relation til praksis i skolen: Den studerende skal gennemføre et projektarbejde, hvor den studerende, alene eller i grupper, skal undersøge og give eksempler på, hvordan lokalmiljøet kan inddrages i folkeskolens biologiundervisning. I den forbindelse skal den studerende indgå i samarbejde med udvalgte eksterne læringsmiljøer - og hvis muligt også biologilærere og elever fra partnerskoler. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 5
6 Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet anvende naturfagsdidaktisk viden og færdigheder til at tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i biologi begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle biologiundervisning med kernebegreber fra biologiens verden begrundet inddrage lokale naturtyper og lokale eksterne ressourcer, herunder eksterne læringsmiljøer, i tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering samt udvikling af biologiundervisningen Vidensmål: Den studerende har viden om et udvalg af organismer fra den danske natur, som er spiselige eksterneundervisningsressourcer i lokalmiljøet herunder lokale naturområder og eksterne læringsmiljøer Færdighedsmål: Den studerende kan kan inddrage spiselige organismer fra den danske natur som en del af biologiundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, som inddrager nærmiljøet og eksterne læringsmiljøer Kompetenceområde 1: Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen Kompetenceområde 4: Undervisning i biologis kerneområder planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssituationer, der udvikler elevers evne til at undre sig, stille spørgsmål og formulere hypoteser eksemplarisk udvalg af forskellige grupper af levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser udvalgte og karakteristiske danske og udenlandske økosystemer, samspillet mellem abiotiske og biotiske faktorer opbygning og omsætning af organisk stof, væsentlige stofkredsløb og ener- planlægge, gennemføre og evaluere praktisk-eksperimentelt arbejde og andre undersøgelser, der udvikler elevers begreber vedrørende levende organismer, deres systematiske tilhørsforhold, opbygning, livsytringer samt tilpasning til levesteder og livsbetingelser planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der gør elever i stand til at undersøge samt beskrive karakteristika og sammenhænge i udvalgte danske økosystemer, og gør dem i stand til at perspektivere til udenlandske økosystemer planlægge, gennemføre og evaluere en vekselvirkning mellem teoretisk og 6
7 gistrømme i terrestriske og akvatiske økosystemer samt viden om, hvordan komplekse biologiske sammenhænge kan formidles gennem modeller og repræsentationer praktisk-eksperimentelt arbejde, så elever kan tilegne sig viden om og indsigt i opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen veksler mellem holdundervisning og projektarbejde med øget vægt på projektarbejde undervejs i modulet. Det er karakteristisk for biologi, at det er et praktisk eksperimentelt fag. Derfor vil en stor del af studieaktiviteterne blive organiseret omkring det praktisk undersøgende arbejde i naturen. Planlægning og gennemførelse af undervisningen finder sted i et samarbejde mellem underviserne og de studerende på holdet med afsæt i nedenstående vejledende studieaktivitetsfordeling. Kategori 1, initieret af underviser, med tilstedeværelse af underviser: 45 timer (60 uv.lektioner) Kategori 2, initieret af underviser, ikke tilstedeværelse af underviser: timer Kategori 3, initieret af studerende, ikke tilstedeværelse af underviser: 30 timer Kategori 4, initieret af studerende, tilstedeværelse af underviser: timer (til hele holdet) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Der anvendes forskellige evalueringsformer, der har en form, så det giver den enkelte studerende lejlighed til at demonstrere, i hvor høj grad de formulerede kompetencemål for modulet er nået. I løbet af modulet arbejdes der med et overordnet projekt. Hver studerende fører - alene eller sammen med en gruppe - elektronisk studieportfolio, hvorfra udvalgte elementer fremlægges for holdet og underviser. Evaluering af undervisningen planlægges og gennemføres i et samarbejde med holdets studerende. Der anvendes forskellige evalueringsformer, der har en form, så det giver den enkelte studerende lejlighed til at demonstrere, i hvor høj grad de formulerede kompetencemål for modulet er nået. Modulprøve: Intern prøve med bedømmelsen bestået / ikke bestået. Portfolioens studieprodukter inkl. fremlæggelser udgør tilsammen modulprøvens bedømmelsesgrundlag Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. 7
8 redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Dvs. at for at få modulet godkendt skal forløbets opgaver være rettidigt afleveret, og den studerende skal have været aktiv og opfyldt kravene om møde- og deltagelsespligt. Undervisningen tager udgangspunkt i, at de studerende er aktive medspillere. Der er derfor mødepligt til udvalgte skemalagte undervisningstimer og deltagelsespligt til gruppearbejde. Deltagelsespligt indebærer pligt til aktiv deltagelse i gruppearbejde samt produktion/løsning af opgaver. Møde- og deltagelsespligten fremgår af de enkelte studieplaner. Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Dansk Modultype, sæt kryds: monofagligt specialiseringsmodul, dansk Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Fiktive tekster for børn og unge og æstetisk litteraturpædagogik Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Der skrives og udgives i disse år fiktionstekster for børn og unge, der både beskriver børns og unges livsvilkår, samtidig med at de henvender sig til læseren på helt nye måder. Det gælder både, hvad angår det grænseoverskridende indhold i teksterne og i nye genreoverskridende henvendelsesformer, herunder inddragelse af mange modaliteter. Skal disse fiktionstekster indgå kvalificeret i skolens danskundervisning, kræver det viden om teksternes egenart og nye æstetiske tilgange til disse. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i, og viden og færdigheder i analyse og fortolkning af fiktive tekster for børn og unge, herunder udarbejdelse af didaktiske design til undervisning i klasse med fokus på teksterne i et æstetisk og kulturhistorisk dannelsesperspektiv og med fokus på eleven som aktivt medskabende læser. Indhold og genrer Ældre og nyere fiktionstekster for børn og unge i forskellige modaliteter, genrer og genremiks, så som: Børne- og ungdomsromanen, Seriebogen Drenge- pigebogen 8
9 lyrik Billedbogen Graphic novels Tegneserien Cross over genrer, tekster om tekster: booktrailers, boganmeldelser, blogs, anmeldersites, fan fiction, film og musik m.m.. Teorier om børne- og ungdomslitteratur, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik. Forfatterskabslæsning og hovedværkslæsning Receptivt Den studerende skal metodebevidst læse, analysere og fortolke fiktionstekster for børn og unge, samt analysere og vurdere disse med henblik på deres inddragelse i litteraturundervisningen i klasse. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Der vil være særligt fokus på æstetisk skabende læreprocesser, hvor der arbejdes med handlende uforskning og fortolkning af fiktive tekster til børn og unge Den studerende skal selv producere fiktion i et undervisningsperspektiv. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet At den studerende studerer dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin og klassetrin Knyttes til følgende lærerprofil (indskoling, udskoling, sprog og globalisering, naturfaglig, praktisk/musisk) eller til almene lærerkompetencer. Indskoling/Udskoling Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på teori og nyere forskning inden for feltet, herunder fiktive tekster, æstetik, æstetiske læreprocesser, litterær metode, kultur- og litteraturhistorie og fadidaktik Modulets relation til praksis: Modulets indhold studeres i lyset af skolens kontekst, og der indgår casestudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 10. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: 2,3 og 4 9
10 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i fiktive tekster for børn og unge fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for for heterogene elevgrupper anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for en heterogen elevgruppe hvori disse tekster indgår. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektihistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, kritisk vurdere tekster og deres brug i kultur- herunder tekster på nabosprog tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner Tekstdidaktik tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur Æstetiske læreprocesser Tilrettelægge og gennemføre undervisning under inddragelse af æstetiske læreprocesser, produktivt og receptivt. didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske designprocesser og produkter læremiddelproduktion til danskundervisnin- udvikle lærermidler til danskundervisningen gen nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik på grundlag af forskningsbaseret viden Planlægge og gennemføre og evaluere undervisning i nabosprog og nabokultur Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og arbejdsformer,herunder praksisstudier, der som overordnet mål har at fremme den studerendes aktive deltagelse i undervisningen og til at indgå i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder i forhold til modulets kompetencemål. 10
11 Prøven består af: I den interne prøve formulerer den studerende eller grupper af studerende en kortere opgave (5 sider pr. studerende), hvis problemstilling vælges af den studerende eller gruppen af studerende med udgangspunkt i modulets teori og praksis. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Dansk Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering:x Modulomfang: 10 ECTS-points Modulbetegnelse (navn): Grammatik og tekstkompetence Kort beskrivelse af modulet: Formål Formålet med modulet er at den studerende udbygger og specialiserer sine faglige kompetencer inden for sprogdelen af danskfaget. Formålet er videre at den studerende bliver i stand til at anvende den tilegnede grammatiske og sproglige viden funktionelt i form af en styrket sprogdidaktisk kompetence og i form af større variationsmuligheder og øgede nuancerings- og præciseringsmuligheder i eget sprogligt udtryk. Undervisnings- og læringskontekst Modulet indskriver sig i den aktuelle profilering af literacy som et indsatsområde i uddannelserne. Forskning dokumenterer en sammenhæng mellem omfanget af dansklæreres sproglige viden og sprogdidaktiske kompetencer på den ene side og læringsudbyttet på skriftsprogsområdet hos eleverne i skolen på den anden side. Mål Den studerende skal tilegne sig grammatisk viden og sproglige kompetencer, som sætter vedkommende i stand til dels at kvalificere egen skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på baggrund af bevidste sproglige valg i en situations- og genrebevidst form, og dels at kunne anvende sproglig viden til at planlægge, gennemføre, evaluere, udvikle og samarbejde om undervisning i tekstproduktion og tekstreception i skolen. 11
12 Indhold I tilegnelsen af de sproglige og sprogdidaktiske kompetencer indgår arbejdet med tekster i forskellige genrer, særligt faktiske tekster. Funktionel tekstkompetence udvikles såvel receptivt/analytisk som produktivt således at tekstanalyser i forskellige kommunikative genrer integreres med de studerendes egen skriftlige fremstilling med særligt henblik på at udvikle sikker og genrebevidst skrive- og tekstkompetence. Produkt De studerende skal gennem studiet formulere mundtlige og skriftlige produkter, som demonstrerer kompetence i analyse og vurdering af sproglige udtryk i forskellige tekster indenfor forskellige genrer, kompetence i tilrettelæggelse af differentieret sprogundervisning på udvalgte klassetrin i skolen, samt sikkerhed i egen skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på baggrund af bevidste sproglige valg i en situations- og genrebevidst form. Modulsprog : Dansk Forudsætninger for at læse modulet: At den studerende studerer dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klasse Dansk klasse 10 ECTS Knyttes til følgende lærerprofil (indskoling, udskoling, sprog og globalisering, naturfaglig, praktisk/musisk) eller til almene lærerkompetencer. Indskoling og udskoling Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på nyere forskning om funktionel grammatik og tekstlingvistik samt nyere genreskrivningspædagogik. Modulets relation til praksis i skolen: Modulet relaterer til praksis gennem arbejde med tekster til, fra og om skolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Dansk klasse: kompetenceområde 1, 3 og 4 Dansk klasse : Kompetenceområde 1,2 og 4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i skriftlig og mundtlig fremstilling 12
13 Den studerende kan udtrykke sig sikkert, præcist og varieret på baggrund af bevidste sproglige valg i en situations- og genrebevidst form Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan sprog som system: tekstsemantik, sætningsgrammatik, morfologi, leksis, ortografi og fonetik sprognormer, herunder om forskellen på deskriptive og normative synsvinkler på sproglige udtryk sprog i brug: om sammenhængen mellem genre, fremstillingsformer, tekststrukturer og sprogligt udtryk stilistik tekstanalysemetoder med vægt på sproglig analyse og sproglig karakteristik sprogudvikling og sproglig vejledning begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret undervisning i skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsudvikling for heterogene elevgrupper anvende viden om fremstillingsformer, tekststrukturer og sproglige udtryksformer i arbejdet med reception og produktion af tekster i forskellige genrer i danskundervisningen vejlede elever i skriftlig fremstilling på baggrund af sproglig viden og genrekendskab skabe hensigtsmæssige og genretypiske tekster i en given kommunikationssituation på baggrund af genrebevidste valg udtrykke sig sprogligt sikkert, præcist og nuanceret i skriftlige genrer som er relevante for den studerendes uddannelse og for lærerprofessionen kritisk vurdere egen skriftlige fremstilling på baggrund af analytisk tekstkompetence, sprogbevidsthed og kommunikativ hensigtsmæssighed Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder studier af tekster fra praksis. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier (vejledende tid): Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: 13
14 Modultype B: x Kriterier for modulprøven: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder i forhold til modulets kompetencemål. Prøven består af: I den interne prøve formulerer den studerende eller grupper af studerende en kortere opgave (5 sider pr. studerende), hvis problemstilling vælges af den studerende eller gruppen af studerende med udgangspunkt i modulets teori og praksis. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Dansk Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering:x Modulomfang: 10 ECTS-points Modulbetegnelse (navn): Litteraturhistorie og aktualiserende tilgange til læsning af ældre tekster i dansk Kort beskrivelse af modulet: Formål Formålet med modulet er, at de studerende udbygger og tilegner sig ny viden og kompetencer ift. At forestå en aktiverende og kvalificeret litteraturundervisning i og med ældre tekster.. Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er nyere forskning inden for litteraturhistorien, der med et globaliseret og multimodalt afsæt viser betydningen af kendskab til den ældre litteratur. Samtidig viser undersøgelser, at mange dansklærere i skolen har svært ved at begrunde undervisning i og med ældre tekster, hvorfor de ofte vælges fra eller indgår umotiveret. Mål Målet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af ældre tekster med henblik på 14
15 at kunne finde veje ind i teksterne, så eleverne oplever teksterne som aktuelle og nærværende ift. menneskelig erfaring henover tid. Modulet bidrager med en variation af tilgange, som åbner teksterne og lader dem komme til orde. Litteraturhistorie og læsning af andre tiders tekster er en central del af den æstetiske, sproglige og dannelsesmæssige kerne af danskfaget. Indhold Indholdet vil være væsentlige litterære tekster fra forskellige perioder, bl.a. repræsenteret gennem dansk litteraturs kanon. Der vil indgå en variation af genrer, og der vil være tekster, som primært læses med henblik på den studerendes egen viden og dannelse, og tekster som egner sig til læsning i folkeskolen fordelt på alle skolens klassetrin. Nyere tekster vil indgå i dialog med de ældre tekster Produkt Receptivt Den studerende skal metodebevidst læse, analysere og fortolke ældre tekster gennem nærveærende og aktiverende læsninger med henblik på at erfare og opleve dels teksternes egen tid (arkivering), dels teksternes almenmenneskelige erfaringer på tværs af tid og dels deres relevans i en nutidskontekst(aktualisering). Hertil kommer analyse og vurdering af læremidler beregnet til litteratur(historie)undervisning i klasse. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og tilgange til tilrettelæggelse af undervisning i ældre litteratur på en måde, der i videst muligt omfang har fokus på elevens egen aktive læseproces og med eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Der vil være særligt fokus på æstetisk skabende læreprocesser, hvor der arbejdes med handlende udforskning og fortolkning af de ældre tekster. Modulsprog : Dansk Forudsætninger for at læse modulet At den studerende studerer dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin Dansk klassetrin 10 ECTS Knyttes til følgende lærerprofil (indskoling, udskoling, sprog og globalisering, naturfaglig, praktisk/musisk) eller til almene lærerkompetencer. Indskoling/ Udskoling Modulets vidensgrundlag: 15
16 Modulet bygger på teori og nyere forskning inden for feltet, herunder fiktive tekster, æstetik, æstetiske læreprocesser, litterær metode, kultur- og litteraturhistorie og fagdidaktik Modulets relation til praksis i skolen: Modulets indhold studeres i lyset af skolens kontekst, og der indgår casestudier og konkrete tekster til og fra elever i 1. til 10. klasse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Sprog og kommunikationsundervisning Kompetenceområde 3: Danskdidaktik Kompetenceområde 4: Tekster og tekstundervisning Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en differentieret og innovativ danskundervisning for heterogene elevgrupper i et flerkulturelt og internationalt perspektiv. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog tekster til elever og elevers tekstbrug udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner tekstdidaktik tilrettelægge og gennemføre undervisning i tekster, herunder skønlitteratur æstetiske læreprocesser tilrettelægge og gennemføre undervisning under inddragelse af æstetiske læreprocesser, produktivt og receptivt. bevidst bruge og vurdere brugen af krop og stemme som udtryksmiddel i danskundervisningen didaktisk design kritisk vurdere danskdidaktiske de- 16
17 læremiddelproduktion til danskundervisningen signprocesser og produkter udvikle lærermidler til danskundervisningen på grundlag af forskningsbaseret viden Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Indholdet i modulet tilrettelægges og studeres i varierede undervisnings- og studieformer, herunder praksisstudier. Studieaktiviteterne skal fremme den studerendes videnstilegnelse og understøtte en aktiv deltagelse i undervisningen og i forpligtende samarbejdsrelationer. Den studerendes arbejdstid fordeler sig på følgende måde (vejledende tid) ift. studieaktivitetsmodellens fire kategorier: Kategori 1: 120 (undervisning / forberedelse) Kategori 2: 40 (studietimer / forberedelse ) Kategori 3: 50 (individuelle studier/ projektarbejde / forberedelse) Kategori 4: 35 (vejledning / evaluering / prøve) Evaluering af modulet, herunder evalueringskriterier: Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer: Modulprøve - kriterier (modulets kompetencemål) Modulprøve: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret og inovativ undervisning i sprog og tekster for heterogene elevgrupper. Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur, fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. Modulprøven gennemføres i grupper i undervisningen og består af en lektions innovativ, differentieret undervisning en ældre tekst efter eget valg, udført på holdet og med de medstuderendes aktive inddragelse. Lektionen følges af en skriftlig lærervejledning indeholdende fagdidaktisk begrundelse (litteraturdidaktisk og litteraturteoretisk tilgang) begrundelse for materialevalg og tilrettelæggelse, differentieringsovervejelser og evalueringsforslag. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem: deltagelse i studiet, som det tilrettelægges af Læreruddannelsen i Aarhus, og som det fremgår af studieplanen, dvs. deltagelse i undervisning, forberedelse, oplæg, aflevering af studieprodukter, empiriske studier i praksis mm. 17
18 redelig og rettidig udførelse af studieaktiviteter i overensstemmelse med modulbeskrivelsen Dvs. deltagelse i studiet ved forberedelse, fremmøde, aktiv medvirken, bidrag i gruppepræsentationer og løbende aflevering ad de i undervisning stillede skriftlige opgaver, herunder produktion af læremiddel til brug ved undervisning i ældre tekster, som afleveres midtvejs i forløbet Modulet gennemføres som modultype: B (bestået intern prøve) Dansk og lærerens grundfaglighed Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering:x Modulomfang: 10 ECTS-points Modulbetegnelse (navn): Elever i læse- og skrivevanskeligheder Kort beskrivelse af modulet: Formål Formålet med modulet er, at den studerende med udgangspunkt i sit danskfag tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for læse- og skrivevanskeligheder som et specialpædagogisk område i skolen. Undervisnings- og læringskontekst Baggrunden for modulet er de højaktuelle bestræbelser på, at alle elever i skolen opnår læseog skrivekompempetencer som forudsætninger for deltagelse i fortsat uddannelse og i samfundet. Modulet tager således udgangspunkt i undervisning for elever i læse- og skrivevanskeligheder som et pædagogisk og politisk indsatsområde. Indsatsen bakkes op af forskning, som viser, at særlige tiltag har god effekt for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Mål De studerende skal tilegne sig indsigt og faglige kompetencer, som sætter dem i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere, udvikle og samarbejde om undervisning i læsning og skrivning for elever, som er i vanskeligheder med dette. Med begrundelse i forskning skal den studerende herunder kunne træffe specialpædagogiske og fagdidaktiske valg, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs og elevgruppens forudsætninger. Indhold De studerende arbejder med forskningsbaseret teori om sproglige, kognitive, psykologiske og 18
19 sociale forståelser af læse- og skrivevanskeligeder og muligheder for at rammesætte særlige læringsforløb med begrundelse i forskning. Gennem analyse og vurdering af elevens forudsætninger skal den studerende gennem øvelser og praksisstudier undersøge forskellige undervisningsmetoder og -organiseringsformer for elever i læse- og skrivevanskeligheder. Som et integeret perspektiv studerer modulet muligheder for samarbejde mellem dansk og specialpædagogik i forskellige skoleformer. Produkt De studerende skal gennem studiet formulere mundtlige og skriftlige produkter, der viser studier i analyse og vurdering af problemstillinger og tiltag inden for læse- og skrivevanskeligheder i skolen. Modulsprog : Dansk Forudsætninger for at læse modulet: At den studerende enten studerer undervisningsfaget dansk begynder- og mellemtrin eller dansk mellem- og sluttrin. Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk klassetrin Dansk klassetrin 10 ECTS Knyttes til følgende lærerprofil (indskoling, udskoling, sprog og globalisering, naturfaglig, praktisk/musisk) eller til almene lærerkompetencer. Indskoling og udskoling Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på nyere forskning i vanskeligheder med læsning og skrivning og herunder forebyggende, foregribende og indgribende didaktiske indsatser i forhold til vanskelighederne. Modulets relation til praksis i skolen: De studerende skal analysere og vurdere undervisning for og tekster til og fra elever i læse- og skrivevanskeligheder. Problemstillinger på skoleorganisatorisk niveau skal ligeledes studeres i praksis. Praksisstudier sker eksempelvis gennem observation, interview og dokumentanalyse. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Dansk, klassetrin : Kompetenceområde 2: Læsning og læseundervisning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Kompetenceområde 3: Skrivning og skriveundervisning omhandler skriveundervisning og brug af viden om skriveprocesser i den faglige undervisning. Dansk, klassetrin : 19
20 Kompetenceområde 2: Fortsat læsning og skrivning omhandler undervisning i læsning og viden om læseprocesser i den faglige undervisning. Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetenceområde 3 i Pædagogik og lærerfaglighed: Specialpædagogik omhandler begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af særligt tilrettelagt undervisning af elever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer. Kompetencemål, som indgår i modulet: Dansk, begynder- og mellemtrin: Kompetencemål 2: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret læseundervisning for heterogene elevgrupper. Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret skriveundervisning. Dansk, mellem- og sluttrin: Kompetencemål 2: Den studerende kan anvende viden om udfordringer og potentialer for fortsat differentieret læse- og skriveudvikling i en heterogen elevgruppe på baggrund af aktuel, forskningsbaseret viden om læsning og skrivning. Pædagogik og lærerfaglighed: Kompetencemål 3: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle særligt tilrettelagt inkluderende undervisning for elever i komplicerede læringssituationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan teorier om læsning planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers læsning og læseudvikling i klassetrin it som læringsressource i læseundervisningen understøtte elevers læseudvikling ved at integrere digitale teknologier i un- skriftlighed og skriveudvikling i indskoling og på mellemtrin læseforståelse dervisningen anvende teorier om elevers skriveprocesser og skrivestrategier i tilrettelæggelsen af undervisnings- og læringsaktiviteter vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning skrivestrategier vurdere elevers forskellige skrivestrategier i forbindelse med skrivning af tekster i forskellige genrer og kontekster med henblik på fremadrettet vejledning forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den daglige undervisning kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og forældresamarbejde begrundet vælge specialpædagogiske og inkluderende indsatser samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner 20
Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus
Katalog over oprettede specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Indhold Specialiseringsmoduler på Læreruddannelsen i Aarhus Ifølge bekendtgørelsen
Kompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Kompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Håndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 7 Prøven i
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Bilag 2B: Undervisningsfag
Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed
Kompetencemål for Lærernes grundfaglighed Lærerens grundfaglighed er et fag, som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler
Bilag 7: Komprimerede fagmoduler Billedkunst... 4 Komprimeret fagmodul 1: Billedkunst og innovative processer... 4 Komprimeret fagmodul 2: Billedkunst, digitale billeder og sociale medier... 6 Prøven i
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Modulbeskrivelser Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 3 Almendannelse/KLM... 3 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 5 Lærerens tilrettelæggelse
Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Udkast til bekendtgørelse for ny læreruddannelse Bekendtgørelsens bilag 1-5 Kontor for Videregående Uddannelser 20-12-2012 Indhold Bilag 1: Kompetencemål
Modulbeskrivelser Årgang 2013
Indhold Lærerens grundfaglighed Modulbeskrivelser Årgang 2013 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole. 4 Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen.. 6 Elevens faglige, sociale og personlige
Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler
Modulbeskrivelser Komprimerede moduler Studieordning 2016/17 Del 5 Opkvalificering i undervisningsfag Generel information: Målgruppe og indhold Målgruppen for de komprimerede fagmoduler er lærere, der
Hillerød, d. 5. oktober 2012. Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen
Hillerød, d. 5. oktober 2012 Kære kolleger, der underviser i dansk i læreruddannelsen Dette er en rapport fra udvalget, der arbejder med at formulere kompetencemål for undervisningsfagene dansk rettet
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt
Studieordning 0 Studieordning for fag: modulbeskrivelser Læreruddannelsen University College Lillebælt Indhold Studieordning for fag: modulbeskrivelser... Billedkunst... 5 Modul : Billedfaglige praksisformer...
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser
Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser Indhold Matematik... 2 Matematik 1. 6. klassetrin... 2 Modul 1: Matematiske kompetencer - undervisning og faglig udvikling... 2 Modul 2(a): Matematiklæring
Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring
Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Modulbeskrivelser Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 2 Almendannelse/KLM... 2 Elevens læring og udvikling... 4 Lærer i skolen... 8 Dansk 1.-6-
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Italiensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Jebjerg Børnehus og Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse
Kompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15. Læreruddannelsen i Aarhus
Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Læreruddannelsen i Aarhus Katalog over specialiseringsmoduler modulpræsentationer og modulbeskrivelser 2014/15 Indholdsfortegnelse
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Dansk (aldersspecialiseret)
Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Dansk (aldersspecialiseret) Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i
Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Uddannelsesplan Nordre Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Nordre Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Tysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august 2014. Modulbeskrivelser
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 8 Undervisning
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Uddannelsesplan praktikniveau III
Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Pædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Kompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Modulbeskrivelser. Indhold
Modulbeskrivelser Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 4 Almendannelse/KLM... 4 Elevens læring og udvikling... 5 Lærer i skolen... 9 Undervisning
Indholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Uddannelsesplan Brårup Skole
Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Et bud på hvordan kan man klæde lærerstuderende på til undervisning af nyankomne elever/flygtningebørn
Gør tanke til handling VIA University College Et bud på hvordan kan man klæde lærerstuderende på til undervisning af nyankomne elever/flygtningebørn gennem et specialiseringsmodul på 10 ECTS-point v/ Nina
Kompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Fransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
LU 13 Nationale moduler 2015
LU 13 Nationale moduler 2015 Modulbeskrivelser lærerens grundfaglighed... 4 Præambel... 4 MODUL 1: Elevens læring og udvikling... 4 MODUL 2: Almen undervisningskompetence... 7 MODUL 3: Dannelse i den mangfoldige
Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE
19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering
VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6
Modulbeskrivelser Indhold Generel beskrivelse af modultyper side 4 Lærerens grundfaglighed side 6 Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole Pædagogik og lærerfaglighed Lærer i skolen Elevens
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017
Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes
Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS
UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at
Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse
Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Bilag 2A: Undervisningsfag
Bilag 2A: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: billedkunst, biologi, dansk 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, engelsk, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab.
praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen
2016 Pædagoguddannelsen UCC Studieplan Specialiseringsdelen Pædagoguddannelsen Professionshøjskolen UCC 2016-09-05 Studieplan Specialiseringsdel Indhold Uddannelsens opbygning i specialiseringsdelen...
praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Brårup Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt
Specialiseringsmoduler 2016-2017 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Innovation og samskabelse... 3 IT i et fagdidaktisk perspektiv... 5 Læringshorisonter i eksterne læringsrum...
Seminarium. Professionshøjskole pædagoguddannelsen pædagoguddannelsen
Seminarium Professionshøjskole 1992-pædagoguddannelsen 2007-pædagoguddannelsen Fælles optag af studerende fra sommeren 2008. Indflytning på Carlsbergvej 1. februar 2009. Afvikling af nuværende uddannelsesaktiviteter
Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Engelsk A stx, juni 2010
Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.