Time Out. I dette nummer kan du læse om: Talent Idrætsfagets historie. Kenneth Hansen, Haderslev Idrætsakademi, Idrætsklasserne og meget mere...

Transkript

1 Time Out I dette nummer kan du læse om: Talent 2016 Idrætsfagets historie Kenneth Hansen, Haderslev Idrætsakademi, Idrætsklasserne og meget mere...

2 En dag uden træning, er en dag længere fra målet

3 I dette nummer af TimeOut kan du læse om: Side 4 Siden sidst Talentudviklingen i Haderslev Kommune Side 24 Haderslev Idrætsakademi Træningslejre, Haderslev Idrætsakademi Side 8 Side 11 Side 12 Livestreaming af stævner Haderslev Svømmeklub har gjort sig erfaringer, sammen med Weia Media. Badminton trænede med eliten De tre spillere fra idrætsklasserne har været på besøg hos Badminton Academy Odense Uddannelse af håndboldtrænere i Haderslev Kommune skal løfte talenterne Haderslev Ungdomselite Håndbold har afholdt ATK kurser for alle håndboldklubber i Haderslev Kommune Side 25 Side 26 Side 28 Side 29 Haderslev Idrætsakademi Infodag på Haderslev Idrætsakademi Talent Året der gik Tilbageblik på i et nationalt perspektiv Sønderjysk talentudvikling bliver styrket Samarbejde mellem Haderslev Idrætsakademi, Sportsefterskolen SINE og Haderslev Elite Profil: Kenneth Hansen Møde med den danske cykelcrossmester Side 14 Samling for talent 2016 Talenterne fra Haderslev har været til samling hos Danske Studenters Roklub i København. Side 16 Hvordan har idrætsfaget udviklet sig til det fag vi kender i dag? Jesper von Seelen giver et historisk tilbageblik på idrætsundervisningen i folkeskolen. Side 32 Side 32 Side 34 Svømmere på vej med den danske elite Godt DM på kortbane for HSK To sølvmedaljer til Haderslev Svømmeklub Vestdanske årgangsmesterskaber. Vindermentalitet.dk Skriver om idrætsakademiet i Haderslev, FC Barcelona Side 20 Side 22 J.J.: Drømmen er en NHL-spiller Jan J.J. Jensen er blevet interviewet om jobbet som cheftræner i VIK og de målsætninger han har med jobbet. Der måtte ekstra stole til Informationsmødet om idrætsklasserne var godt besøgt Side 36 Side 39 Haderslev Elites supportfunktioner Mød personerne bagved Blandet... Forebyggelse og behandling af spiseforstyrelser, Ungdomsuddannelse og elitesport 2012/2013, og ludomani. Time Out nr. 3, 2011: Skribenter: Line Lind, Calle Stenger, Karen Petersen, Christian Engell, Mette Berner Christensen, Bo Secher, Per Jessen, Nikolaj Junker, Dennis Thygesen, Erik Neve Nielsen Frank Jørgensen og Morten Nørby Poulsen. Redaktion: Idrætskonsulent Morten Nørby Poulsen og Informationskonsulent Line Lind Layout: Morten Nørby Poulsen Ansvarshavende redaktør: Jørn Mejer Forsiden: Fodbold, Colourbox 3

4 Time Out Elitesports-nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 3, 2011 Siden sidst... Af Morten Nørby Poulsen Du kan i dette nummer læse om. Vi har i dette nummer en artikel om idrætsfagets historie artiklen skal ses i det lys at vi med idrætsklasserne sammen med de øvrige Eliteidrætskommuner i Danmark og Team Danmark, er med til et lille stykke historieskrivning og i den sammenhæng er et tilbageblik ofte en god måde at se fremad på. Time Out har besøgt cykelcrossrytter Kenneth Hansen til en snak om udstyr, hverdagen, mål og det kommende VM i januar. Det er der kommet en spændende artikel ud af, men også to videoklip der kan ses via artiklens QR-kode. Der er i dette nummer en præsentation af Haderslev Elites forsøg med sundhedsordning og meget meget mere jeg synes at vi har sammensat et spændende blad til dig, som jeg håber du vil nyde. Samarbejde med Sportsefterskolen SINE, Haderslev Idrætsakademi og Haderslev Elite. Du kan i dette nummer af Time Out få indblik i de tanker der ligger bag udvidelsen og formaliseringen af samarbejdet mellem Sportsefterskolen SINE, Haderslev Idrætsakademi og Haderslev Elite. Det er et samarbejde vi i Haderslev Elite forventer os meget af, da de foregående tre år har vist samarbejdets værdi. Optagelse til idrætsklasserne og åbent hus i akademiet. Interessen for idrætsklasserne er mildest talt overvældende. Den 15. november blev der holdt infomøde og ca. 230 personer deltog. Fremmøde skal også ses i lyset af at der er i løbet af året har været elever vi har rådet til ikke at ansøge, da ansøgerfeltet ser meget stærkt ud i år. Hos Haderslev Idrætsakademi var der også mange besøgende da de holdte informationsdag den 4. december - omkring 100 kom forbi - læs artiklen i bladet. Oversigt over de nye tiltag.. Supportfunktionen i og omkring Haderslev Elite er i det forgangene år i samarbejde med Haderslev Idrætsakademi blevet udvidet betragteligt du vil i bladet kunne læse lidt om fire at de nye tiltag, og læse en kort præsentation af personerne bag funktionen. Sønderjysk talentudviklingscenter. Siden opstartskonferencen den 26. april 2011, har der været møder på flere niveauer i de fire sønderjyske kommuner, for at finde fælles fodslag om en etablering af et fælles sønderjysk talentudviklingsprojekt. En etablering af et sådan projekt vil åbne op for en lang række fordele for de fire kommuner, der samlet vil repræsentere borgere og dermed et meget stort rekrutteringsgrundlag til den nationale elite. I Haderslev Kommune håber vi meget på at dette vil lykkes, da vi ser mange fælles muligheder for udvikling, rekruttering og faciliteter. Næste fase er kortlægningen af indsatsen med henblik på drøftelse i den politiske styregruppe for den regionale kulturaftale, hvor en lang række tværkommunale spørgsmål vendes. Bog på vej.. Vores nye ernæringsvejleder Reneé M. Roldsgaard barsler med en lille bog med enkelte råd og opskrifter til talenter og eliteidrætsudøvere. Bogen udgives af Haderslev Elite og er som udgangspunkt skrevet til Haderslev Elites talenter.

5 SønderjyskE billetter til atleter og trænere. SønderjyskE har været så venlige at tilbyde alle elever i idrætsklasserne og deres idrætsklassetrænere billetter til samtlige fodboldkampe og til hele grundspillet i ishockey Det er en flot gestus fra SønderjyskE som vi den grad sætter pris på, TAK! Struktur for talentudviklingen i Haderslev Elite Herunder ses den struktur som talentudviklingen i Haderslev Elite er bygget op omkring Herover ses en oversigt over hvad der er løbet af stablen i De tiltag markeret med en eller flere * kan man læse mere om på - under udøvere.

6 The European Athlete as Student Haderslev Elite har for ganske nyligt søgt om indtrædelse i det fælles europæiske netværk omkring sport og uddannelse, der i daglig tale hedder EAS-Network. (The European Athlete as Student) Hovedformålet med EAS-Network er at støtte europæiske atleter i at kombinere sport på højeste niveau med uddannelse. Den dobbelte karrieremulighed (Red.: Elitesport og uddan nelse) betyder, at EAS-Network bestræber sig på at optimere uddannelseskrav for atlet / studerende, men også, at deres fremtid bliver sikret ved at gøre det muligt for dem at få en uddannelse eller erhvervsuddannelse, så de har en sikker platform til at starte fra, når deres sportskarriere er ovre. I Haderslev Elite har vi igennem en årrække samarbejdet med Syddansk Universitet igennem Syddansk Elite og med UC Syddanmark igennem UC Syddanmark Elite, derfor er det et naturligt næste skridt vi har taget med at ansøge om indtrædelse i EAS-Network. I Haderslev Elite håber vi at en eventuel deltagelse i netværket vil kunne hjælpe os videre i arbejdet mod talentudvikling på højeste niveau, og forhåbentligt knytte kontakter på tværs af grænser til vores samarbejdsklubbers fordel. Om EAS-Network: EAS-Network er etableret i 2004, med den ambition at finde og samle partnere, som er involveret i eliteidræt og uddannelse, samt at identificere og udveksle Best-practices mellem lande og institutionerne - for at forbedre mulighederne for at kombinere eliteidræt og uddannelse. EAS-Network afholder en årlig konference, driver en hjemmeside med et forum til at informere netværkets medlemmer om Best-practices, arbejder for at fremme samarbejdet og derved fremme udveksling mellem institutioner, trænere, lærere og studerende på lokalt, nationalt og europæisk plan. Elitesportsudvalgets henvendelse til gymnastikforeninger Haderslev Elitesportsudvalg har i en mission for at forbedre det motoriske udgangspunkt for de kommende talenter i Haderslev Kommune rettet henvendelse til gymnastikforeningerne i kommunen for i samarbejde at styrke den allerede eksisterende indsats på området, gerne igennem specifikke motoriske hold for børn der dyrker andre idrætter samtidigt og har et talentpotientiale. Vores dispensation til at drive idrætsklasser slutter næste år, og vi afventer derfor spændt ministeriets afgørelse omkring mulig lovliggørelse. Det skal i den sammenhæng nævnes at alle optagne elever i idrætsklasserne, uanset ministeriets afgørelse, vil få lov at færdiggøre deres skoletid i en idrætsklasse byder på flere spændende udfordringer, blandt andet skal der optages nye elever i idrætsklasserne, hvor ansøgernes niveau konstant er stigende, hvilket lover godt for fremtiden. Vi skal også i 2012 evaluere den tidligere beskrevne supportordning, med det klare formål er at permanentgøre den, med de ændringer der måske/ måske ikke skal tages i forhold til evalueringen af ordningen er også året for OL i London Det bliver meget spændende at følge de danske OL deltagere, og i forbindelse med OL, har Michael Andersen, direktør i Team Danmark, indvilliget i at afholde et oplæg for SønderjyskE erhvervsklub på vegne af Haderslev Elite, hvilket vi er Michael meget taknemlig for. Hjemmesiden er der hvor du kan følge talenterne i Haderslev Kommune, hvis du synes at der er noget der mangler at blive fortalt om på siden, så er du velkommen til at kontakte mig.. Haderslev er 6 elitekommune

7

8 Livestreaming af stævner Af Bo JM Secher, Haderslev Svømmeklub og Nikolaj Junker, Weia Media Livestreaming af stævner åbner en ny mulighed for at gøre stævnet mere interessant og giver nye muligheder for at komme i dialog med deltagere og deres familier. Haderslev Svømmeklub gennemførte i starten af oktober sit årlige internationale stævne, Syd Cup. SydCup er blandt de største stævner i Danmark, og har op mod 500 deltagere. Som et nyt tiltag, blev stævnet optaget med kamera, streamet og transmitteret live på nettet. Det viste sig at være en stor succes. I en efterfølgende survey, har 60% af deltagerne tilkendegivet at de synes det var en god ide. 15% af de danske deltagere og 40% af de internationale deltagere kendte nogen som havde fulgt med på nettet. Haderslev Svømmeklub entrerede med firmaet Weia Media, som stod for den praktiske afvikling under stævnet. Udover at styre elektronikken, gennemførte Weia Media også interviews af deltagere og officials, som blev bragt i kort form som rulletekster på det transmitterede billede. Det fungerede meget fint. Optagelserne blev foretaget med to HD kameraer, som ved hjælp af forstærkede USB kabler blev koblet til den editerende pc. Kameraerne var for det meste fastmonterede, men ved særlige prisuddelinger brugte Weia Media det ene som håndholdt. Vi havde valgt en gratis streamer service, hvilket gjorde, at vi var vi begrænset til 100 seere af gangen. Samtidig med transmissionerne kunne klubben og Weia Media blogge med seerne. På den måde var vi i kontakt med mange, og kunne overbringe hilsener på den storskærm i hallen som også var koblet til transmissionen. Alt i alt var det en stor succes, som Haderslev Svømmeklub vil benytte ved kommende SydCups og DM som afvikles i Hjortebrohallen. Det fungerede fint, og gav stævnet en helt ny dimension, at vi kunne være i kontakt med tilskuere som sad hjemme og fulgte med.

9 Figur: Skærmbillede fra SydCup TV. Nyheder og resultater blev bragt i et rullebånd i bunden, og i højre side var der plads til at skrive beskeder. Fra Weia Media. University College Syddanmark kan lave en individuel løsning for dig, der skal have elitesport og uddannelse til at gå op i en højere enhed. Du uddanner dig til et job, der giver lige så meget, som det kræver - og står med gode kort på hånden, når sportskarrieren en dag er forbi. Nogle af vores uddannelser kan du tage via nettet - på den måde kan du hvile kroppen hjemme og uddanne dig samtidig! Få en snak om dine muligheder Haderslev: Konsulent Lene Terp, lbt@ucsyd.dk / ELITEEsbjerg: Konsulent Anders Dahl-Nielsen, adn@ucvest.dk / SPORT OG UDDANNELSE UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK: ADMINISTRATIONSBACHELOR BIOANALYTIKER ERGOTERAPEUT ERNÆRING OG SUNDHED FYSIOTERAPEUT JORDEMODER LÆRER PÆDAGOG SOCIALRÅDGIVER SYGEPLEJERSKE ERHVERVSSPROG OG IT-BASERET MARKEDSKOMMUNIKATION MEDIE- OG SONO- KOMMUNIKATION GRAFISK KOMMUNIKATION TJEK UCSYD.DK

10

11 Badminton trænede med eliten Af Dennis Thygesen Badmintonspillerne fra idrætsklasserne var udenbys til træning mandag morgen d. 14. november. Vi havde lavet en aftale med Badminton Academy Odense, der til daglig huser nogle af landets bedste spillere samt andre unge europæiske spillere. Cheftræneren i Odense BK, Lennart Engler, har ansvaret for den daglige træning, og bærer ansvaret for at have bragt OBK helt frem i dansk badminton. Det nye danske verdensnavn, Viktor Axelsen, kommer også herfra. Badmintondrengene tog tidligt afsted mandag morgen og begyndte noget nervøse at varme op kl 8.00 i Odense. Hjemmefra var de forberedte på at niveauet nok var en hel del højere end vi er vante til, men at vi jo primært var der for at suge til os og forhåbentligt lære noget. Nervøsiteten fik et nøk opad, da Lennart informerede spillerne om, at de skulle indgå i træningen sammen med de andre spillere. Så måtte Haderslev spillerne finde engelsk kundskaberne frem, da de alle skulle træne med udenlandske spillere. Det flaskede sig desuden sådan, at de faktisk var i gang med at gennemgå næsten det samme, som vi selv havde arbejdet med under morgentræningen hjemme hvor heldig kan man være. Der blev også tid til at spille en enkelt kamp, hvor spillerne gjorde det rigtig godt. Mathias måtte dog se sig slået af en pige til stor morskab for os andre i bilen på vejen hjem. Til hans forsvar skal dog nævnes, at Lene Clausen er at finde blandt de fem bedste danske damesingler. Det var en rigtig god oplevelse at være ude af huset for en kort bemærkning. Både spillere og træner fik en masse gode ting med hjem, som vi kan arbejde videre med. Vi siger tusind tak til Lennart Engler og Badminton Academy Odense for at ville have besøg af os. Se det: Du kan se en lille film fra morgentræningen i idrætsklasserne, hvor badmintonspillerne øver sig på et utraditionelt slag... Du kan scanne QR koden med din smartphone, eller hvis du læse den elektroniske version, klikke på link: 11

12 Uddannelse af håndboldtrænere i Haderslev Kommune skal løfte talenterne. Af Frank Jørgensen, HUH Haderslev Ungdomselite håndbold kaldet HUH er en sammenslutning imellem Team Haderslev KFUM og Vojens HF. Formålet med HUH er at udvikle og løfte håndbolden og klubberne i Haderslev Kommune. I samarbejde med Dansk Håndbold forbund og Team Danmark tilbød HUH 3 aldersrelaterede trænings kurser. Emnerne var: fysisk træning, forsvarstræning og angrebstræning Aldersrelateret træning er et koncept for håndboldspillere og trænere, der betyder en rød tråd i træningen af spillere fra 5 til de er 18 år. Håndboldtræning handler om at skabe gode oplevelser for alle spillere og at træningen altid skal tilpasses spillernes alder og udvikling. Kursernes formål er en målrettet udvikling af håndboldspillere fordi håndboldtalenter kommer ikke af sig selv. Spillerne skal træner de rigtige ting på de rigtige tidspunkter og i den rigtige rækkefølge, hvis de skal opnå den bedste udvikling. Det er budskabet i aldersrelateret træning. Dansk Håndbold forbund stillede 2 instruktører som viste en lang række anvisninger og anbefalinger, som gør det nemmere for trænerne at planlægge og prioritere de enkelte træningsområder. Målgruppen for kurserne er primært trænere som beskæftiger sig med årige håndboldspillere. Håndbold er et af de spil, som allerflest danske børn dyrker og det er samtidigt en meget kompleks sport med både fysiske, tekniske, taktiske og mentale elementer. Derfor er det helt afgørende, at trænerne er klædt ordentligt på og har den rigtige viden, så spillerne kan blomstre og udvikle deres potentiale siger Morten Petersen og fortsætter Der er utrolig mange fordomme og myter om træningen af unge i håndbold. Dem kan vi slå en streg over nu. Den nye viden og det nye materiale giver for første gang en sammenhængende strategi, fra spillere kommer ind i klubben til de er færdigudviklede seniorspillere. Morten Petersen er ikke i tvivl om, at den aldersrelaterede træning kan forbedre klubtræningen og det er især vigtigt, at vi har fokus på den fysiske og den skadeforbyggende del, så træningen bliver både inspirerende, målrettet og forsvarlig. De 3 kurser havde 31 deltagere fordelt på 3 klubber fra vores område Team Haderslev KfuM, Vojens HF og Team Nøs. Instruktørerne var rigtige gode til at få en dialog i gang og disse var meget udbytterige for alle trænerne. Instruktørerne fik hjælp af Team Haderslev KFUM s U-14 drenge og U-16 piger ved Fysisk Træning kurset og ved Forsvars- og Angrebstræningen deltog henholdsvis U-14 piger og U-12 drenge som medier. Aldersrelateret træning er det første af en række kurser HUH har tænkt sig at tilbyde til håndboldtrænere og klubber i Haderslev kommune, for at udvikle vores håndboldtrænerne og deres viden til håndbolden, for at de kan udvikle vores børne- og ungdomsspillere. 12

13 SVØMNING ISHOCKEY FODBOLD GOLF BASKETBALL HÅNDBOLD Læs mere på Haderslev Idrætsakademi Haderslev Idrætsakademi er for unge talenter som har afsluttet 9. klasse og vil satse 100 % på idrætten - uden at miste muligheden for at tage en god seriøs ungdomsuddannelse. Idrætsgrenene du kan vælge imellem er svømning, basketball, ishockey, golf, fodbold - både drenge og piger, samt håndbold - både drenge og piger. Tilmelder du dig Haderslev Idrætsakademi, skal du tage en ungdomsuddannelse eller 10. klasse på en af vores samarbejdsskoler, som du kan læse mere på Er du ikke bosiddende i køreafstand fra Haderslev har du mulighed for at bo i trygge rammer på et af vores bosteder. Samtidig skal du træne i akademiregi og i en af vores samarbejdsklubber. Træningen bliver varetaget af højt kvalificerede trænere, der sikrer dig de bedste udviklingsmuligheder indenfor din idræt. Vi har til huse i Haderslev Idrætscenter hvor vores kontor ligger side om side med gode træningsfaciliteter til både linietræning og fysisk træning. haderslevreklamebureau

14 Samling for talent 2016 Af Erik Neve Nielsen, Haderslev Roklub Samlingen den 3 4. december foregik i Danske Studenters Roklub i København. Klubben er landets største roklub, og en meget traditionsrig klub. Programmet for samlingen bestod af fælles træning, foredrag og ikke mindst en social del. Samlingen star-tede på det mentale plan med et meget givtigt foredrag af Sportspsykolog Morten Hansen. Temaet var det at være eliteudøver, og hvorledes ens omgangskreds opfatter atleterne. Alle fandt ud af, at de stadig har ting på dette plan, der skal arbejdes med. Efter således at have fået sat tanker i gang hos atleterne, var det tid til første træningspas i ergometer. Træningsprogrammerne for denne samling var baseret på at forbedre den enkeltes teknik. Atleterne fik gennem træningspasset vejledning i hvad de skal arbejde med, samt hvad de skal fastholde for at forbedre deres roteknik. Under træningpasset blev alle optaget på video, som blev gennemgået dagen efter. Dette at se sig selv og få mulighed for selv at kommentere på passet sammen med trænere giver et stort udbytte for den enkelte. Samlingen sluttede med en times stabilitetstræning med Pernille, der til daglig er tilknyttet Dansk Center for Roning. Udover egen træning fik Talenterne mulighed for at se, hvad landsholdsroere bruger en søndag formiddag på. Julianne, Anne og Hans Christian ( tidligere Haderslev roer) gennemførte et træningspas i klubben søndag formiddag 14

15 Følg talenterne i Haderslev Kommune på 15

16 Hvordan har idrætsfaget udviklet sig til det fag vi kender i dag? Af Jesper von Seelen, Adjunkt ved UC Syddanmark og Ph.D.-studerende Du har sikkert en ide om, hvad det vil sige at have, eller undervise i, idræt i skolen - altså hvad idrætsfaget er for noget. Du har sikkert et klart billede af, hvad idrætstimerne bør indeholde, hvordan der bør undervises og måske har du også tænkt over hvad meningen med at have idræt i skolen er. I denne artikel ser vi ganske kort nærmere på hvordan karakteren af idrætsfaget har ændret sig gennem tiden. Især kigger vi på, hvordan der gennem tiden er argumenteret for, at det overhovedet var en god ide at bruge tid og penge på at have idræt i skolen. Som du vil opleve i artiklen er idrætsfaget ikke et statisk fænomen, men et fag der har ændret indhold og adskillige gange. Også fagets eksistensberettigelse har ændret sig og det er stadig et interessant og åbent spørgsmål, hvad fagets eksistensberettigelse er i dag. Perioden fra 1814 til 1900 Gymnastik blev indført som fag i den danske almue- og borgerskole (datidens folkeskole) med vedtagelsen af skoleloven af 1814 (1). Argumenterne for at indføre gymnastik var først og fremmest dannelse og legemlig opdragelse (2). Selvom de fleste af os i dag helt naturligt kobler sundhed og fysisk aktivitet sammen så havde sundhed ikke nogen fremtrædende rolle i argumentationen for, hvorfor børn skulle have idræt(3). Gymnastikken blev beskrevet som et redskab der først og fremmest kunne skabe sammenhæng og helhed i børns opdragelse og dannelse. Anbefalingen i 1814 var at eleverne skulle have gymnastik én time dagligt når vejret tillod det. Desværre for fagets tilhængere fungerede faget mange steder ikke ordentligt i praksis bl.a. fordi, der ikke var uddannede lærere. Det var præsten der var tilsynsførende med undervisningen, hvilket givetvis har bidraget til en opprioritering af den åndelige uddannelse på bekostning af den kropslige. Store dele af befolkningen havde svært ved at se fagets nytteværdi, og der opstod mange steder modstand imod det nye fag. I 1828 blev faget, pga. massiv modstand, indskrænket til kun at omfatte drengene. Nytteværdien af gymnastiktimerne var i manges øjne, at forberede drengene til militæret og undervisningen var derfor spild af tid for pigerne (piger kunne selvsagt ikke bruges i militæret!). Det var først fra omkring 1850 erne da gymnastikforeningerne opstod og det blev almindeligt at gå til gymnastik i foreningerne, at skolegymnastikken blev bredt accepteret som en god ide(2). Flere private skoler startede gymnastikundervisning for pigerne op igen fra 1835 og fremefter, men det var først i 1904 at pigerne igen fik gymnastik på skoleskemaet i de offentlige skoler. Fortsat var argumentet, at gymnastikken var med til at opdrage pigerne og afhjælpe at pigerne eensidigt udvikler de aandelige Evner på de legemliges Bekostning (2, 4). Selvom antallet af uddannede lærere og forholdene ude på skolerne blev bedre op igennem 1800-tallet, bestod undervisnignen fortsat mange steder af løb og leg uden system eller ide. I det store hele udviklede gymnastikken sig kun meget lidt og kritikken af faget voksede. Ved århundredeskiftet var kritikken (som kom fra læger, officere og pædagoger) vokset sig stor og medførte at Statens et-aarige Gymnastikkursus blev indført i 1898, Haandbog i Gymnastik blev udgivet i 1899 og kort efter i 1904 fik pigerne altså igen gymnastik i de offentlige skoler. Statens et-aarige Gymnastikkursus var den første offentligtlige uddannelse af gymnastiklærere. Dette signalerede en ny og mere ambitiøs satsning på gymnastikken i skolen. Øget sundhed og hygiejne var nu væsentlige argumenter for at dyrke gymnastik(2). I 1909 blev idræt indført som et ekstraordinært bifag ved Københanvs Universitet og i 1911 blev idræt et ordinært bifag(5). Perioden Haandbog i Gymnastik fra 1904 fastslog at lærerne ikke blot skulle give eleverne et ekstra frikvater med leg og boldspil. Der skulle undervises i gymnastik, som på papiret var det primære indhold i faget, og der blev advaret imod at lysten blev gjort til drivkraften for undervisingen(6). Lærerne skulle følge timeselder, hvor der stod præcist, hvilke øvelser de skulle lave med eleverne til de enkelte timer og gymnastikinspektører tog rundt på skolerne og kontrollerede at undervisningen foregik korrekt. 16

17 Time Out Elitesports-nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 3, 2011 Figur 1. Et eksempel på en timeseddel beregnet til 8-10-årige. Timesedlerne blev stadig brugt nogle steder helt frem til 1960 (4, 6). Faget var fortsat en vigtig brik i opdragelsen af den danske ungdom. Gymnastikken skulle skabe disciplin og opdrage de unge til sundhed og hygiejne, mens den militære begrundelse for faget faldt væk omkring århundredeskiftet(6). Gymnastikken var bygget op omkring de såkaldte svenske principper som bl.a. indebar, at alle øvelser skulle være fysiologiske værdifulde, alle øvelser skulle have en modøvelse (havde man bøjet fremover skulle man også bøje bagover), der skulle anvendes kommandoer og øvelserne skulle dirigeres af læreren(6). Det var ikke længere præsterne og officererne der sadte dagsordnen i Danmark nu var det lægerne. Gymnastik skulle være effektivt og det måtte gerne være på bekostning af glæden. I 1911 blev Statens Gymnasstikkursus løsrevet fra Statens Lærerkursus og Statens Gymnastikinstitut opstod. I 1940 skiftede instituttet navn til Danmarks Højskole for Legemøvelser (DHL)(6). Det var på Gymnastikinstituttet, at både lærere til gymnasiet og folkeskolen blev uddannet til at varetage gymnastikundervisningen. I 1937 gennemførtes en stor skolereform, hvor der blev udarbejdet undervisningsvejledninger til alle fag også idrætstimerne. Her fremgik det at fagets mål var, at fremme børnenes harmoniske vækst og udvikle deres styrke, mod, beslutsomhed og udholdenhed. Desuden skulle undervisningen opdrage eleverne til korrekt, høflig og naturlig optræden. Selvom det var gymnastikken der på papiret fyldte mest, kom der efterhånden også boldspil og leg på programmet og fra 1918 også svømning. I denne periode havde sporten for alvor sit indtog i Danmark, og der opstod et øget pres på skoleidrætten for også at tage sporten ind som en del af skolen, men denne udvikling gik langsomt. Gymnastikken blev opfattet som mere videnskabelig og effektfuld, mens sporten var noget man kunne dyrke i fritiden fordi det var sjovt. Desuden var konkurrenceaspektet fra sportens verden ifølge gymnastikkens tilhængere ikke på linje med skolens pædagogiske opgaver(6). Dog voksede presset pga. sportens voksende popularitet i befolkningen og regeringen var i flere omgang nødt til at sende bekendtgørelser ud til skolerne, der gjorde opmærksom på, at det var gymnastikken der skulle være kernen af faget og ikke boldspil og andre sportsgrene. Perioden Den dårlige økonomi op igennem 30 erne og krigen i starten af 40 erne betød, at udviklingen i skolerne, og dermed også skoleidrætten, stod stille i en lang periode(7). I den nye skolelav fra 1958 blev dyderne fra 1938 (mod, beslutsomhed, høflighed etc.) byttet ud med selvdisciplin, initiativ og selvstændighed og for første gang blev ord som lyst og og glæde nævnt som en del af fagets formålsformulering(8). Loven fra 1958 var en rammelov, der ikke beskæftigede sig med de enkelte fag. Derfor blev der nedsat en læseplansudvalg, der arbejede en undervisningsvejledning til de forskellige fag. Denne undervisningsvejledning kom i 1960 og blev kaldt for den blå betænkning. Et af resultaterne af den blå betænkning var, at faget skiftede navn til legemsøvelser et tydeligt signal om, at presset fra sportens popularitet efterhånden var blevet så stort, at gymnastikken ikke længere var det eneste indhold i timerne. Som det første af fagets mål 17

18 Time Out Elitesports-nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 3, 2011 nævnes, at faget skal bidrage til elevernes sundhed. Fagets formål blev i den blå betænkning beskrevet som: at fremme børnenes legemlige sundhed, at fremme børnenes mentale sundhed samt, at lære børnene betydningen af, at holde legemet i god form. Mange yngre idrætslærer var nu (1960) aktive i de frivillige foreninger og havde en helt anderledes indstilling til idræt end generationen før dem. Samtidig med navneskiftet blev der skrevet ind i fagets formål, at faget skulle bidrage til, at eleverne fortsatte deres legemsøvelser efter de var færdige med at gå i skole(7). Dette signalerer en større åbenhed overfor foreningsidrætten og selvom gymnastik fortsat var en stor del af undervisnignen skiftede timerne langsomt karakter og der kom flere forskellige aktiviteter med. Fortsat blev gymnastikken set som den mere seriøse og sundhedsremmende del af idrætten, mens boldspil blev anset som noget der kune være en sjovt afbræk i timerne men ikke en del af en seriøs undervisning. F.eks. skriver en gymnastikinspektør i 1958 Boldspil i gymnastiksalen kaldes populært: den dårlige lærers sidste udvej Underforstået at den dygtige lærer ikke behøvede at nedværdige sig til at at anvende boldspil i idrætstimerne, men kunne fastholde eleverne i den mere seriøse komandostyrede gymnastik(7). Et af argumenterne for at holde fast i gymnastikken var et hensyn til pigerne. Ofte blev det fremhævet at piger ikke ikke kunne tåle anstregende og konkurrenceprægede aktiviteter. Andre argumenterede for, at boldspil var lige så sundt for børnene som gymnastikken og kampen om idrætstimernes indhold blev langsomt men sikkert vundet af de, der argumenterede for, at gymnastikken ikke var den eneste rigtige vej til sundhed for eleverne. Udviklingen op igennem 50 erne og 60 erne gik dog fortsat relativ langsom og mange steder fortsatte idrætsunderviasningen med det indhold der efterhånden var en 50 år gammel tradition gymnastik om vinteren og atletik og boldspil om sommerern(9). Fra 1950 og frem til 1965 blev et stort antal små skoler nedlagt og midlerne samledes omkring større skoler i byerne. Samtidig begyndte økonomien at blive bedre efter krigen og der kom gang i forbedringer af skoleidrættens rammer. Flerer og flere skoler fik egne gymnastiksale eller måske endda en større hal. Perioden Kampen for at placerer faget som et centralt fag for elevernes udvikling fortsatte også efter den nye folkeskolelov i 1975(9). I skoleloven fra 1975 ændrede faget igen navn, denne gang til idræt. Fagets formål blev ændret til: Formålet med undervisning er, at eleverne motiveres for fysisk aktivitet, og at deres fysiske, psykiske og sociale udvikling fremmes Undervisningsministeriet, 1975 (Laursen 1998, s. 207). Især indskrivningen af den sociale udvikling var et forsøg på at koble idræts undervisningen til folkeskolens overordnede opgave og hele sundhedsargumentet fra 1958 fulgte ikke med over i skoleloven fra En interessant ændring set i lyset den aktuelle debat om idrætstimernes mål og hvorvit skolen skal bidrage til elevernes sundhed. Tanken om, at påvirke elevernes sundhed direkte igennem idrætstimerne blev i 1975 opgivet og afløst af fokus på, at motivere til fysisk aktivitet uden for skolen. Det stod klart (i 1975) at to lektioner om uge ikke kunne dække behovet for elevernes fysisk aktivitet og fokus flyttes derfor over på, at få så mange som muligt motiveret til at engagere sig i idrætten uden for skolen(9). I praksis betød dette nye fokus, at den klassiske gymnastik med fokus på korrekt udførsel og elever der stod i rækker og ventede i nogen grad blev afløst af opgaveløsning og åbne opgaver, hvor eleverne fandt deres egne bevægelser. Op igennem 80 erne og 90 erne voksede antallet af mulige discipliner eksplosivt og faget ændrede nu karakter med en meget højere hastighed end tidligere. Gymnastikken var ikke længere naturligt den største del af idrætsundervisnignen og intet andet fagområde har efterfølgende overtaget gymnastikkens position. Idrætsfaget var nu ikke længere blot aktivering af elverne, men idrætten blev af mange set som et pædagogisk værktøj til at opnå et pædagogisk mål som f.eks. evnen til at samarbejde(10). I fokeskoleloven fra 1993 er idrætsfagets formål ændret til at være at eleverne gennem alsidig idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. (8)Lyst og glæde bibeholdes som væsentlige elementer, men som noget nyt er der fokus på elevernes evne til at tage ansvar for egen læring og til at indgå i forpligtende fællesskaber. Idrætsfagets tilhængere har altså altid har været på jagt efter fagets eksistensberettigelse der løbende har ændret karakter. I starten var det sammenhæng og helhed i børns dannelse der var målet. Senere blev faget en forberedelse til militær træning og disciplin og igen senere sundhed og hygiejne gennem øget styrke, mod, beslutsomhed og udholdenhed. Op igennem 70 erne og 80 erne var det social udvikling, dannelse og evnen til at arbejde sammen der stod i fokus og i dag er sundhed vendt tilbage som et af de primære argumenter for at have idræt i skolen. Desuden er der i dag et stort fokus på elevernes evne til at lærer. Idegrundlaget for idrætstimerne har således ændret sig løbende igennem fagets historie fra 1800-tallets humanistiske dannelsesideal til et mere naturvidenskabeligt fokus med sundhed som det primære argument for fagets berretigelse. (8) 18

19 Time Out Elitesports-nyhedsbrev fra Haderslev Kommune Nr. 3, 2011 Timetallet i idrætsfaget er stødt faldet fra de fem til syv timer ugentligt faget havde i I 1935 blev timetallet sat ned til fire og i 1958 til tre og endelig ned til to i Siden nedskæringen i 1958 har der med jævne mellemrum været en debat om faget skulle have flere timer. I 2003 fik 6. klasserne en ekstra time, men i store træk har faget nu færrer timer end nogensinde før(11). I dag fortsætter diskussionen om hvor meget tid der skal bruges på idræt i folkeskolen. Hvor efterlader det faget i dag? Den gældende folkeskolelov er fra 2010 og nutidens version af den blå betækning, hvor fagets mål og delmål er beskrevet hedder Fælles Mål. Én ting er, hvad der står i Fælles Mål og hvad der bliver diskuteret i pressen, i komunalbestyrelser og i folketinget, men hvor meget det hænger sammen med hvad der rent faktisk sker ude på skolerne ved vi desværre meget lidt om. Det er kommunerne der er ansvarlige for skolerne og dermed rammerne for idrætstimerne. Det betyder, at der er stor forskel på de rammer for idrætsfaget man kan møde som elev og som lærer. Nogle skoler har adgang til store multihaller og store grønne områder, mens andre må nøjes med små og gamle gymnastiksale med meget lidt udstyr. Vi må også formode, at der på de enkelte skoler er stor forskel på hvordan idrætstimerne afvikles i de forskellige klasser. I vor tids version af faget synes øget folkesundhed at være et af de dominerende argumenter for fagets berettigelse i den offentlige debat. Vi læser dagligt i aviserne eller hører i radioen om hvordan de danske børn bliver mere og mere inaktive og mere og mere overvægtige. Der tales sågar om en fedme-epidemi. Og selvom denne beskrivelse af danske børn er både unuanceret og ofte decideret forkert ligger det et pres på idrætslærerne for at legitimere faget gennem dets muligheder for at bidrage til øget folkesundhed. Det er mange eksempler på projekter i folkeskolen, der tager afsæt i børn og unges sundhed og folkeskolens muligheder for at gøre en forskel i den sammenhæng. Sundhed er da også en del af Fælles Mål fra 2009, men slet ikke i en så central rolle som i den offentlige debat. I Fælles Mål 2009 står der: Hvorvidt idrætsfaget i skolen har mulighed for at bidrage til elevernes fysiske sundhed gennem de typisk to ugentlige lektioner (nogle steder er der tre lektioner, andre steder én) har været genstand for en del diskussion, men faktum er, at eleverne skal opnå indsigt i forhold omkring sundhed. Sundhed er en del af fagets formål og må som sådan også indgå i idrætslærerens didaktiske overvejelser Denne lidt vage formulering kan tolkes på flere måder. Jeg vælger at fortolke det således, at undervisningsministeriet udmærket godt er klar over, at to timer om ugen ikke er nok til at gøre en forskel for elevernes sundhed, men ikke desto mindre vil man holde fast i målsætningen om at idrætstimerne skal bidrage til elevernes sundhed. I marts 2012 udkommer den såkaldte SPIF-rapport (SPIF står for: Status På IdrætsFaget), som jeg arbejder på sammen med min dygtige kollega på UC Syd Mette Munk Jensen. Rapporten er baseret på besvarelser fra mere end 500 skoleledere og idrætslærere og vi vil med den i hånden få et billede af, hvordan de danske skoleledere og idrætslærere opfatter idrætsfaget som det ser ud i dag. Du kan læse mere om SPIF-rapporten og læse rapporten når den udkommer på www. idrætifolkeskolen.dk Hvordan du selv opfatter idrætsfaget og dets berettigelse afhænger sikker i stor grad af den undervisning du eller dine børn møder. Jeg håber, at denne artikel har været med til at sætte idrætsfaget ind i et historisk perspektiv og, at den kan fungere som et bidrag i den vigtige diskussion af, hvad vi vil med idrætsfaget i Danmark. Litteratur: 1. Møller E. Træk af skoleidrættens historie i Danmark. [Nyborg]: Skoleidrættens Forlag; Trangbæk E. Gymnastik bliver skolefag. Een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Hansen J, Jørgensen P. Skolen, idrætten og samfundet. een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Berg-Sørensen I, Jørgensen P. Een time dagligen: skoleidræt gennem 200 år. Odense: Odense Universitetsforlag; Hansen J. Gennembruddet: Fra sundhedskommissioner til gymnastikkommissioner. Een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Jørgensen P. Ikke at more, men at opdrage. Een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Skovgaard T, Worm C, H. Krig, fred og velfærd. Een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Rønholt H, Peitersen B. Idrætsundervisning - en grundbog i idrætsdidaktik. København: Forlaget Hovedland; Laursen PF. Mangfoldighed og frigørelse. Een time dagligen. Odense: Odense Universitetsforlag; p Christensen J, Torstensen E. Pædagogisk udviklingsarbejde i faget idræt, del 2, bind A. [Hillerød]: [Hillerød Kommune], Rønholt H. Physical education in Denmark. International comparison of physical education. Oxford: Meyer & Meyer Sport; p

20 J.J.: Drømmen er en NHL-spiller Af Per Jessen og Morten Nørby Poulsen. Jan J.J. Jensen blev i sommer ny cheftræner i Vojens Ishockey Klub. Efter syv år med svenske cheftrænere overtog han træneransvaret for SønderjyskEs moderklub og ishockeytalentfabrik. VIK er samtidig blevet udnævnt som nationalt kraftcenter af Danmarks Ishockey Union. - Min personlige målsætning er, at vi indenfor ti år har en dansker fra Vojens i NHL. Vi har rammerne og mulighederne, og nu kræver det bare hårdt arbejde fra drengene og os trænere, siger Jan Jensen ambitiøst. - Med den nye hal har vi fået meget bedre muligheder end før. De små årgange behøver ikke længere være spillere på isen af gangen og f.eks træne klokken lort søndag morgen. Vi kan nu satse mere på de helt unge, men også på bredden, siger Jan Jensen. Klubrekord og øjenåbner. En præsentation af ham er nærmest overflødig. Da Jan Jensen stoppende karrieren for to år siden, var det med klubrekorden for flest spillede kampe og tre guldmedaljer. At han skulle gå trænervejen efter den aktive karriere var dog ikke så oplagt. - Jeg troede engang, at jeg måske skulle være aktiv i erhvervsklubben eller have et andet job i kulissen, siger Jan Jensen. En tjans som hjælpetræner på U15-holdet, hvor vennen Søren Tiffi Nielsen var træner, blev dog en øjenåbner. Holdet overraskede alt og alle ved at vinde DM. - Arbejdet med de unge åbnede øjnene op for en helt ny verden, og det var fantastisk at opleve, hvordan de udviklede sig nærmest fra dag til dag, forklarer han. Læremester Mario Simioni Gennem 18 sæsoner på førsteholdet havde Jan Jensen som spiller mange forskellige trænere. De sidste sæsoner af karrieren var det med Mario Simioni som træner. - Både Søren Nielsen og jeg har som spillere været med i mange år, hvor det ikke gik så godt, men det ændrede sig med Mario, som vi begge uden tvivl har lært meget af. Der skal være frihed, men inden for helt bestemte rammer, siger Jan Jensen. I sit daglige arbejde har han tæt kontakt med læremester og SønderjyskE-cheftræner Mario Simioni. Jan Jensen skal som VIK-cheftræner være med til at skabe en rød tråd fra talentarbejdet og op til eliteholdet. Svensk satsning. Året 2004 var banebrydende i VIK. SønderjyskE blev etableret, og VIK koncentrede sig om talentarbejdet. Svenskeren Morgan Svensson blev ansat som fuldtidstræner, og siden fulgte på skift landsmændene Bengt Eriksson, Christer Lundquist og senest Erik Vikström. Svensk ekspertise krydret med lokale og dygtige trænere, der ofte kommer med masser af erfaring fra eliteniveau. Det har givet pote. 20