Forside. Inspirationshæfte, klasse
|
|
- Ernst Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forside Inspirationshæfte, klasse
2
3 Inspirationshæfte, klasse
4 Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i skolens normale hverdag og undervisning. Målet med kampagnen er, at gøre elever mere fysisk aktive i hverdagen og dermed være behjælpelig til, at hver elev opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn skal være fysisk aktiv i mindst én time hver dag. Ligeledes er der også i kampagnen fokus på vigtigheden af at give børn sunde spisevaner. Der er lavet 4 inspirationshæfter - et der henvender sig til klassetrin, klassetrin, klassetrin samt et for klassetrin. Hæfterne er bygget op af forskellige kapitler med forskellige forfattere som beskriver forskellige aktiviteter med fokus på at være fysisk aktiv på en sjov og motiverende måde. Hvert inspirationshæfte har et kapitel der omhandler aktiviteter til frikvarteret, 2 kapitler der kobler bevægelse til de boglige fag dansk og matematik, 2 kapitler med aktiviteter til idrætsfaget samt ligeledes et kapitel omhandlende sund mad. For at kvalificere og målrette aktiviteterne mest muligt har vi valgt, hvor det er muligt, at tage udgangspunkt i fælles mål, hovedsageligt faget idræt, men også fælles mål for dansk og matematik er inddraget. I artiklerne giver vi også bud på, hvordan man kan differentiere i undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Ligeledes er der fokus på, hvordan aktiviteterne kan evalueres samt hvor der evt. kan hentes mere litteratur, tips og interessante internetsider. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Anders Flaskager Kampagneleder Aktiv rundt i Danmark UC Syd Info om kampagnen: Aktiv rundt i Danmark er en sjov kampagne med fokus på bevægelse og sund mad. Aktiv rundt i Danmark er en konkurrence, hvor det gælder om at være den skole eller klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod alle skoleklasser fra klasse og vil foregå i perioden 22. september til 10. oktober Klasserne er delt op i 4 aldersgrupper: klasse, klasse, klasse samt klasse. I kampagnepakken får hver elev et aktivitetskort, hvor de påfører alle de aktiviteter, de har gennemført - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Én gang om ugen regnes klassens samlede aktivitet sammen og krydses af på det flotte danmarkskort, der følger med kampagnepakken. Målet er at bevæge sig rundt så langt som muligt på danmarkskortet i løbet af de 3 uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres efter hver uge på (i alt 3 gange), hvor man kan følge med på resultatlisten. 4
5 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Info om kampagnen: Det aktive frikvarter...7 Indledning...7 Aktiviteter...8 Faldskærmslege...8 Vinkeskjul...9 Haj i bur...9 Smørklat...10 Stikbold med styrkestraf...10 Forhindringsrundbold...10 Sten, saks, papir...12 Hinkerude...13 Sjove stafetter...13 Sækkeløb...13 Tunnelbold...14 Det flyvende tæppe...14 Skulptur...14 Links til aktiviteter...15 Litteraturliste Danskundervisning med kroppen i spil Både til dansk- og idrætsundervisningen...16 Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang...16 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile...17 Bevægelse og sundhed en sidegevinst klasse motorisk og læringsmæssig guldalder?...17 Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter Løbelæse...17 Kæmpe tastatur...18 Ord-dart...21 Drømmespor...21 Afrunding og evaluering...22 Litteratur...23 Internetsider Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning...24 Jeopardy...25 Opmåling og tegning...25 Matematik dart...26 Kroppens mål...27 Diameter og omkreds...28 Stratego...29 Matematik og idræt...30 Matematikgolf...30 Min krop og dens præstationer...31 Boldspil og statistik...32 Evaluering...33 Anvendt materiale Håndbold kan sagtens spilles i skolen Den gode oplevelse...34 Indhold...34 Fælles mål som håndboldspillet indeholder...36 Spillet...37 Bevægelse på banen...37 Angrebsspil...37 Forsvarsspil...37 Læreren som dommer/vejleder...37 Totalhåndbold...37 Regler...38 Før vi spiller spillet...38 Zone-smørklat...38 Kom i tilløb...38 En mod en...39 Håndbold på græs, i sand og i skolegården...40 Strandhåndbold...40 Afrunding Bordtennis en legende tilgang Indledning...41 Fælles mål...42 Baggrundsteori...42 Batfatning...42 Udgangsstilling...42 Opvarmningslege...43 Stikbold med bordtennisbold...43 Jægerbold...43 Boldkrig...44 Undervisningsdifferentiering...44 Teknik indlæring gennem leg...44 Rundt om bordet...45 Kongebord...45 Undervisningsdifferentiering...46 Evaluering...46 Relevant litteratur og links Spas, gak & løjer i svømmehallen svømning i folkeskolen Indledning...48 Pædagogiske overvejelser...48 De grundlæggende færdigheder
6 Eksempler på aktiviteter...51 Leg med luft...51 Krokodille vejrtrækning...53 Gæt og grimasser...53 Omvendte dykkerlege...53 Leg med små plader...53 Udspring under vand...53 Brug fantasiuniverser...54 Afsluttende bemærkninger...54 Relevant litteratur Uden mad og drikke dur helten ikke Indledning...55 Variation i kosten er godt...55 Tomme kalorier...56 Idrætsaktive børn...56 Også andre faktorer har indflydelse på kostvaner...56 Fælles Mål...58 Idræt, uddrag af trinmål efter 5. klasse...58 Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3./6. klassetrin...58 Visioner og alternativer...58 Handling og forandring...58 Opgaverne...59 OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE OPGAVE Links til inspiration, baggrundsviden og undervisningsmaterialer
7 1. Det aktive frikvarter Af Stine Sommer HR sundhedskonsulent i arbejdsmiljø, Odense Kommune. Cand.scient. i idræt og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU. Tidligere jobs: Undervisningsassistent i redskabsgymnastik ved Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, højskolelærer på Køng idrætshøjskole, Idrætsunderviser på Astma-allergi Forbundet, foreningstræner i spring-rytme gymnastik. Indledning Det er en kendsgerning, at børn i dag er væsentligt mindre aktive end for bare 20 år siden. Denne udvikling kan tilskrives, at børn i dag i højere grad end tidligere hurtigt tilbydes alternativer til den fysisk anstrengende leg og transport. Det gælder både transport til og fra skolen, i skolen samt i fritiden. Den bevægelse der tidligere var en naturlig del af hverdagen, har ændret sig til et aktivt valg. Dermed er familie, venner, skolekammerater, pædagoger og lærere med til at præge, i hvilken udstrækning børn og unge har bevægelse som en del af deres hverdag. Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn være fysisk aktive mindst 60 min. om dagen. Dette er en opgave som folkeskolen kan være med til at løfte, da det er her børn bruger størstedelen af deres tid det er her de socialiseres, danner grundlæggende vaner og udvikler sig personligt. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser bl.a., at de aktive udendørslege i skolen er afløst af stillesiddende indendørs aktiviteter, at mere end hvert tredje barn ikke synes, at skolegården er et rart sted at være, samt at hvert fjerde barn er ude i skolegården i frikvarteret. 1 Der synes således, at være et behov for at stimulere skolens bevægelseskultur og opsætte rammer for en mere aktiv skolehverdag. Det kan bl.a. gøres ved at lave attraktive skolegårdsmiljøer og inspirere børnene med fysiske aktiviteter, så de stimuleres til at være aktive i frikvarteret. Perspektiverne i at forholde sig til børn og unges motionsvaner hænger naturligvis sammen med mulighederne for at forebygge livsstilssygdomme. Dette perspektiv må dog ikke udelukke, at der er andre mærkbare fordele ved at sætte fokus på bevægelse i skolen, som eksempelvis trivsels- og læringsmæssige gevinster. 2 Motivationen til fællesskabet, til fælles leg og til fælles aktivitet hænger ikke sammen med, om det er sundt. Børn motiveres, fordi det er sjovt en leg eller en konkurrence. Derfor er det vigtigt at fastholde legemomentet, når man arbejder med børn og bevægelse. 3 I dette kapitel gives inspiration til det aktive frikvarter, hvor aktiviteterne er målrettet eleverne fra klassetrin. Aktivitetsvalget et søgt varieret for at imødekomme, at der kan være forskellige interesser og ønsker elever imellem. Det er aktiviteter, som idrætslæreren kan afprøve i idrætstimen, men også aktiviteter som eleverne selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Ydermere er det aktiviteter, som kan indgå i arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling må ses som summen af det, der foregår i fagene, i tværfaglige sammenhænge og i skolens liv i øvrigt i frikvarteret, i svømmehallen, på skolebiblioteket, i kantinen og på naturskolen. 4 1 Sundhedsstyrelsen, 2003: I Sundhedsstyrelsen, 2004: 35 2 Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: 27f 3 Koch, B. & Sørensen, K., Undervisningsministeriet, 2003:12 7
8 Aktiviteter Faldskærmslege Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Faldskærm. Antal: 8-? Beskrivelse: Eksempler på forskellige faldskærmslege: Gang/løb: Eleverne er fordelt ligeligt rundt om faldskærmen, og holder fast i den med den ene hånd. De går eller løber nu rundt i en cirkel med faldskærmen udspændt imellem dem. Eksempelvis forlæns/baglæns, venstre/højre, mod midten/væk fra midten. Bølger: Alle elever holder fast med begge hænder på faldskærmen. Ved hurtige løft op og ned med armene fås små bølger i faldskærmen, ved langsommere løft op og ned med armene fås store bølger. Kast med bold: Der kastes bolde ind i midten af faldskærmen. Lav små/store bølger og få boldene til at hoppe. Jo hurtigere og jo mere kraftfuldt bølgerne laves, jo højere vil boldene hoppe op i luften. Forsøg om I kan gribe boldene igen. Variation: Halvdelen af eleverne slipper faldskærmen, mens de andre i stedet for at gribe boldene lader dem falde uden for faldskærmen. De elever, der ikke har fat på faldskærmen skal være boldoprydere og kaste boldene ind i faldskærmen igen. Der kan således laves en konkurrence om, hvilket hold der først får boldene hhv. ud af faldskærmen og ind i faldskærmen. 8
9 Haj-livredder: To elever går under faldskærmsdugen og er hajer, og to elever går udenfor faldskærmen og er livreddere. De andre elever sidder på gulvet med fladskærmen spændt ud imellem dem. Hajerne skal nu spise eleverne ved, at forsøge at hive dem ind under faldskærmsdugen, mens livredderne skal redde de elever, som er ved at blive spist. Hvem er den sidste overlevende elev? Bytte plads på kommando (kræver at man har en faldskærm med farver): Eleverne holder fast på en farve hver, der udvælges én elev som er kommandofører. Der laves en stor bølgebevægelse, og når faldskærmen hænger højt udspændt, gives en kommando. Eksempler på kommandoer: Grøn bytter plads, elever der holder på en grøn farve, bytter plads ved at løbe forbi hinanden under faldskærmen. Gul gir en omgang, elever, der holder på en gul farve, løber en omgang rundt om faldskærmen og tilbage til egen plads igen. Rød tramper, elever, der holder på en rød farve, løber ind i midten under faldskærmen og laver 5 kraftfulde tramp, og løber tilbage til egen plads igen. Find selv på flere. Vinkeskjul Rammer og redskaber: Skolegård/omkring bygninger/bænke/buske som man kan gennem sig bag. Der kræves ingen redskaber. Antal: 4-? Beskrivelse: Fangeren går rundt i et aftalt område, hvor eleverne har gemt sig. Når en elev bliver set, kalder fangeren ham frem ved navn, og eleven skal derefter gå bagefter fangeren i en række med de andre tilfangetagede elever. Når en elev, der har gemt sig, vinker til de tilfangetagede elever, er de befriet og må gemme sig pludselig, når fangeren ikke ser det. Hvis fangeren ser en elev, der vinker fra sit skjul, er denne også fanget. Hvis fangeren ser, at en elev løber væk, når denne er befriet, er eleven fanget igen. Haj i bur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler/sten/overtrækstrøjer. Antal: 10-? Beskrivelse: En person udvælges som haj og placeres i et hajbur i midten af rummet - markér denne vha. kegler/sten/overtrækstrøjer! Resten af flokken placeres i fire forskellige fiskehjørner rundt om hajburet fiskene har helle i deres fiskehjørner. Fiskene gives navne sådan, at hvert hjørne for samme fiskenavn, som eksempel kan gives følgende: Torsk, laks, sild, makrel. Fangelegen kan nu sættes i gang af en spilstyrer, der på skift kalder fisk og haj ud fra deres respektive områder. Siges torsk løber torskene ud af buret, siges haj løber haj ud osv. Når en gruppe fisk kaldes ud, skal disse løbe rundt om hajburet og tilbage til eget hjørne. Når fiskene er kaldt ud, kan hajen kaldes ud. Hajen skal fange så mange fisk som muligt, de fisk, der bliver fanget af hajen, forvandles til hajer og tages med ind i hajburet! Antallet af hajer øges altså samtidig med at antallet af fisk mindskes. Hajerne kan kaldes tilbage til buret igen, før fiskene er nået tilbage til deres hjørne - så kan flere fisk slippe forbi hajburet uden at blive taget. Ved denne handling siges haj i bur. Der kan ligeledes kaldes flere fisk ud af gangen (fx torsk og sild), hajen bliver måske forvirret over, at der strømmer fisk ud fra to forskellige hjørner. Hvem er den hurtigste fisk i vandet? Når alle fisk er fanget udvælges ny spilstyrer og ny haj. Justering: Hvis der ikke er elever nok til fire fiskehjørner, kan man nøjes med to eller tre vær her opmærksom på, at hajburet skal være placeret midt i mellem fiskenes hellested. 9
10 Smørklat Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 3-? Beskrivelse: Tre elever stiller op på en række. De to yderste skal kaste bolden til hinanden, mens den midterste ( smørklatten ) skal forsøge at fange bolden. Når smørklatten får fat i bolden, bytter denne plads med, den elev der skød bolden. Bolden må ikke kastes højere end, hvad der svarer til en høj arm for den, der står i midten. Variation: Er der mange elever, kan der være 2-3 smørklatter og 4-8 kastere. Stikbold med styrkestraf Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Skumbold. Antal: 4-? Beskrivelse: Der spilles almindelig stikbold dvs. alle mod alle, hvor det gælder om at skyde hinanden ned med en bold (brug skumbold). Der er to måder man kan dø på. 1) Hvis man bliver ramt direkte af bolden (dvs. uden at den har ramt jorden først). 2) Hvis den bold man skyder bliver grebet af en modspiller. Når man dør skal man lave 5 x styrkestraf. Eksempelvis 5 x mavebøjning, 5 x englehop, 5 x armbøjninger osv. Forhindringsrundbold Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Fire kegler. Et bat. Naturredskaber eller gymnastikredskaber jf. nedenstående beskrivelse. Antal: 12-? Beskrivelse: Keglerne sættes op i et kvadratisk areal ca. 10 x 10 m (noget mindre kvadrat end i almindelig rundbold). På samme vis som i almindelig rundbold deles eleverne i to hold et indehold, som danner en lang kø, og klar til på skift at slå med battet, og et udehold, som hurtigst muligt skal få bolden tilbage til start. Når en person har slået til bolden, gøres klar til at gennemløb af banen. I stedet for almindelig løb mellem baserne, er der nu indlagt forhindringer. Mulige forhindringer er: Hoppe på et ben fra hulahopring til hulahopring. Tudsehop over bænk eller træstamme. Balancegang på bænk eller træstamme. Kravle over/ under bænkeborde eller liggende fodboldmål. Hvis man ikke har forhindringer, kan der også indlægges forskellige bevægelsesformer mellem baserne: Krabbegang. Baglæns løb. Sidehop. Vejrmøller. Ruller. 10
11 11 11
12 Start ved første kegle. Der spilles efter samme regler som i almindelig rundbold. Hvis en elev ikke når frem til næste kegle, inden opgiveren har modtaget bolden retur, er bolden død. Bolden er ligeledes død, hvis den gribes af udeholdet før den rør jorden. Når der er tre døde bolde skifter inde- og udehold plads. Sten, saks, papir Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/hal. Der kræves ingen redskaber. Antal: 2-? Beskrivelse: Eleverne er delt på to hold, som kæmper to og to overforhinanden. Med den ene hånd knyttet frem mod den andens hånd, siger man sten, saks, papir. Følgende håndtegn kan laves: Flad = papir Knyttet = sten To spredte fingrer = saks Papir omfavner sten og vinder. Sten knuser glas og vinder. Saks klipper i papir og vinder. Den der vinder, må fange den anden. Når en elev fanges, kommer denne over på modsatte hold. Det gælder om at få så mange som muligt fra modsatte hold over på eget. Man aftaler et område/en mur, hvor hvert hold har helle. Variation: Er man kun få elever kan man evt. tælle point i stedet. Dvs. bliver man fanget, inden man når ned til eget helle-område, får modstanderholdet 1 point, og den fangede elev bliver på eget hold. Hvilken elev/ hvilket hold får først 5 point? 12
13 Hinkerude Rammer og redskaber: Asfalteret område. Kridt. Sten. Antal: 1-? Beskrivelse: Tegn et hinkemønster på asfalten med kridt. Det kan være et kvadrat, en mand, en kvinde eller et mønster der slynger sig som en slange, så den bliver svær. Hver rude får et nummer. Nogle steder kan der være to ruder ved siden af hinanden, så man skal lande med et ben i hver rude. Den sidste rude skal være dobbelt, så man kan vende rundt. Det gælder nu om at komme igennem alle niveauerne. 1) Hink igennem hinkeruden uden sten. 2) Stå bag en linje en meter væk fra hinkeruden og kast stenen, så den lander i rude 1. 3) Stå bag en linje en meter væk fra og kast stenen, så den lander i rude 2. 4) Osv. Turen skifter hvis: Stenen lander i en forkert rude. Stenen ryger forbi ruden. Stenen lægger sig på stregen. Eleven hopper på den rude, hvori stenen ligger. Eleven træder på stregen. Hvem får først sparket stenen gennem hinkeruden? Sjove stafetter Sækkeløb Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område Skraldeposer/sække. Antal: 6-? 13
14 Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold, hvert hold får en stor skraldepose/sæk. Eleverne skal på skift kravle i posen og hoppe ca. 10 meter, runde en kegle og hoppe tilbage igen. Ud af sækken og næste person er klar. Det hold som først kommer igennem vinder. Variation: Baglæns hop, sidelænshop, harehop to elever i samme sæk. Tunnelbold Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 5 bolde. Antal: 6-? Beskrivelse: Eleverne deles i hold med min. 6-7 elever pr. hold. Hvert hold laver en slange (kø) med ca. 1 m mellemrum mellem hver elev, eleverne stiller sig alle med spredte ben. Første elev i hver slange triller bolden mellem holdkammeraternes ben. Sidste elev i slangen modtager bolden og løber/dribler slalom mellem alle holdkammeraterne og op foran den første elev, triller bolden mellem de andre ben osv. Det hold, som først når gennem alle deltagere, har vundet. Variation: I stedet for at trille bolden mellem benene, kan den afleveres til næste mand på følgende måder: Med to-håndsbasket-fatning. Drejning af kroppen. Over hovedet på hver anden elev, og mellem benene på hver anden elev. Det flyvende tæppe Rammer og redskaber: Græsareal/asfalteret område. Ca. 4 stykker pap. Antal: 4 -? Beskrivelse: Eleverne inddeles i hold af 2-4 personer på hvert. De skal nu i samlet flok transporteres på 2 x papstykker fra punkt A til B, uden at røre jorden. De starter samlet på den ene stykke pap, det andet stykke pap placeres ca. 1 meter længere fremme, holdet skal i samarbejde hjælpe hinanden over på det andet papstykke uden at røre jorden. Når alle er fremme skal det pap eleverne kom fra flyttes frem osv. Sådan fortsættes det hold som først kommer frem til punkt B (målstregen) vinder. Kommer eleverne til at røre jorden under transporten gives straf, ved at begge papstykker flyttes 1 meter tilbage. Skulptur Rammer og redskaber: Græsplæne/skolegård/klasselokale. Evt. et stykke stof til at binde for øjnene. Antal: 2-? Beskrivelse: To og to danner en skulptur. To andre (med bind for øjnene eller med lukkede øjne) skal føle efter hvordan skulpturen er og dernæst lave det samme selv. Aktiviteten kan også udføres kun med to elever, hvor den ene danner skulptur og den anden føler og efterligner. 14
15 Links til aktiviteter Legedatabasen: Legepatruljen: DFIF: Sundidraet: Litteraturliste Koch, B. & Sørensen, K., 2004: Temahæfte-serie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Pedersen, B. Karlund, 2005: Nordisk Forlag Arnold Busk A/S, Kbh. Pedersen, B. Karlund & Saltin, B., 2005: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Kbh. Sundhedsstyrelsen, 2003: Sundhedsstyrelsen, Koch, B. og Sørensen, K., 2004: Temahæfteserie nr. 10, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. Undervisningsministeriet, 2003: Håndbogserie nr. 11, Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Kbh. 15
16 2. Danskundervisning med kroppen i spil Af Lynge Kjeldsen Udviklingskonsulent hos idrætsudstyrsfirmaet Tress AS i Skanderborg. Tidligere lektor i bevægelsesfag på UC Lillebælt, pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere højskolelærer og næstformand i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Både til dansk- og idrætsundervisningen Artiklen er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen er forhåbentlig godt i gang I klasse er der mange mål med danskundervisningen. Det er nu, det skal lykkes for børnene at lære læsning, skrivning og præcis mundtlig kommunikation. I denne aldersgruppe er der ikke nogen grænser for, hvor dygtig man kan blive til at formulere sig mundtligt og skriftligt. På den anden side er det også her evt. læse- og skriveproblemer hos nogle elever bliver helt tydelige. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne, og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. 16
17 Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, ja, eller en tur i skoven. Bevægelse og sundhed en sidegevinst Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen klasse motorisk og læringsmæssig guldalder? år gamle er børnene i den motoriske guldalder. Nogle kan ret motorisk opnå et højdepunkt i at beherske kroppen og dens bevægelser. For den motorisk svage gruppe er det måske helt modsat. De har oplevet flere nederlag mht. til idræt og bevægelse, der har gjort dem endnu mere stillesiddende og kropsligt inaktive. Fælles for alle børn i denne alder er interessen for at dygtiggøre sig både fysisk og mentalt. Børnene har ønsker og ambitioner om at kunne være med både med kroppen og med hovedet. Børnene kan ved en koncentreret indsats lave store læringsmæssige spring. Det kender vi fx fra intensive læsekurser. Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder og fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene efter 5. klasse. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Her er beskrevet 4 undervisningsaktiviteter med en masse variationsmuligheder, som er sat i forhold til trinmålene for dansk og idræt: Løbelæse. Kæmpe tastatur. Ord-dart. Drømmesport. Løbelæse Beskrivelse af aktiviteten: Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses. Materialer: Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie eller en øvelse, som kan udføres af eleven. Der kan være en beskrivelse til valg af bevægelsesudfordring: 17
18 Level 4 spurt til hver opgave. Level 3 langsom løb til hver opgave. Level 2 hurtig gang til hver opgave. Level 1 slowmotiongang til hver opgave. Der kan være et kort over placeringen af de enkelte opgaver. Variationer og differentiering: Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: Du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik. Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det. Kan organiseres med tilhørende kort med poster, som sender eleverne rundt i skolemiljøet klasselokalet, boldbanen, skolegården, gymnastiksalen mv. Der kan stilles krav om bevægelsesformen (gadedrengeløb, hop på et ben, hop baglæns, harehop, balletspring, tre-spring,) hen til afviklingen af hver opgave og evt. krav om intensitet gang i slowmotion, spurter, langsom løb, hurtig gang. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Vide, hvad en sætning er, og kende til forskellige ordklasser. Forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster. Læse sikkert og med god forståelse. Idræt efter 5. klassetrin: Beherske flere former for løb, spring og kast. Sammensætte grundlæggende bevægelse som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og hop-fald. Turde deltage i legens udfordringer. Kende til grundtræningselementer. Acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder. Udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. Kæmpe tastatur Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på tastaturet. Legene kan igangsættes ved fx at uddele små sedler med bogstaver, ord og sætninger. Eleverne kan være sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere med hinanden. Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. Hop så mange ord som muligt i et givent tidsrum. Hop alfabetet hop vokaler hop konsonanter hop vokaler og konsonanter i alfabetisk rækkefølge. Konsonanter skal der trædes på, vokaler skal blot berøres med hånden. Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Materialer: Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 3 meter) hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittus eller lignende i samme rækkefølge som på et computertastatur. Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet. Variationer og differentiering: Der kan leges Ord-kluddermor, hvor alle i gruppen skal have kontakt med hinanden og kun berøre de bogstaver der indgår i ordet. En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre alle bogstaverne i et givent ord. Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på tastatu ret. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis Sørens hest har en rød hale, hvorefter ele ven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen 18
19 19
20 observerer om eleven på tæppet hopper rigtigt. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udleverer de sætninger, der skal hoppes. Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavtæppet. Kast med ærteposer ram bestemte bogstaver og stav et ord/en sætning så hurtigt som muligt. Trinmål: Dansk efter 4. klassetrin: Bruge talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Læse sikkert og med god forståelse. Følge lydregler i egen stavning samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Skrive på computer med passende hastighed. Vide, hvad en sætning er og kende til forskellige ordklasser. Idræt efter 5. klassetrin: Udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner. Sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring og afsæt-landing. Udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter. 20
BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN
1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mere9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse
9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og
Læs mereAlle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning
Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereBFO Rosenlund. fælleslege
BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD
ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereKidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.
Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.
Læs mereUdeskoleforløb Matematik i 1. klasse
Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSAMARBEJDE OM SUNDHED
SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi
Læs mereTræningsøvelser til motorikpakken
Dansk Squash Forbund Motorikpakken 1 Træningsøvelser til motorikpakken Rekvisitter Skumbold m. plasthud Navn & beskrivelse Stikbold Alle mod alle det gælder om at ramme de andre og selv undgå at blive
Læs mereHistorien bliver til virkelighed
Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereInspirationshæfte, 6. 7. klasse
Inspirationshæfte, 6. 7. klasse Inspirationshæfte, 6. 7. klasse Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark 2008. Hæftet kan
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mere1. bogstavejagt. FYSISKE RAMMER En skolegård
DANSK 1 skolen cykler 1. bogstavejagt 0.-3. klasse 10 forskellige bogstaver 10 poser eller plastiklommer 10 snore 1 kridt pr. gruppe I hver pose skal der være et antal ens bogstaver svarende til antallet
Læs mereOL alternative konkurrencer
OL alternative konkurrencer OL kan bruges som en sjov og alternativ aktivitet for deltagere i alle aldre, dog vil disciplinerne passe bedst fra U-10 spillere og opad. Disciplinerne kan plukkes og bruges
Læs mere2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege
Del 7: Lege Apport Fido: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Apport Fido. Eleverne er sammen to og to. 1 bold. Bolde i forskellige størrelser og materiale. Ingen bane. Den ene elev er hunden Fido
Læs mereFaglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk
Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mere0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane
Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereLege og spil fra Burkina Faso
Side 1/8 Fag/klassetrin: Idræt, 1.-4. Klasse Omfang: 0,5 til 2 lektioner pr. aktivitet. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: At eleverne får bevæget sig på varierede måder, hvor
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereRegnestrategier. Matematik 7.-9. klasse
Regnestrategier Matematik 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk
Læs mereFiltmåtter med de 120 hyppige ord
VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne
Læs mereFind vej gennem tunnelen
Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereBørn i bevægelse. Legekoncept med 14 sjove lege. Baggrund. Brug legene hver dag. Legene kan du også finde på: Idé. Sådan kommer I/du i gang.
Børn i bevægelse Legekoncept med 14 sjove lege Legene stimulerer børns motoriske udvikling og kan gøre bevægelse til det lette valg i hverdagen for professionelle, der arbejder med udvikling af børns motorik.
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereKlubdag for de mindste (U-6/U-8)
Klubdag for de mindste (U-6/U-8) Saml foreningens mindste spillere og deres forældre til en sjov og hyggelig dag i hallen, hvor der er fokus på fælles aktiviteter og klubånd. Denne klubdag er målrettet
Læs mereNu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.
Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først
Læs mereMove@School LEGEKATALOG
Move@School LEGEKATALOG Legekataloget er udgivet af Move@School, Folkesundhed København December 2006 For yderligere information eller spørgsmål kontakt: Glen Nielsen Projektleder Projekt Move@School E-mail:
Læs mere3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder
3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereOPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
Læs mereMotionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereSnik og Snak Hulahop rundkreds
Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal
Læs mereFange haletudsens hale
Fange haletudsens hale Cirka 10 børn danner en cirkel som forstiller haletudsens store krop, og 3-4 børn danner haletudsen hale. Det vil sige at cirka 14 børn en haletudse. Derudover skal 3 børn holde
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereINSPIRATIONSKOMPENDIE
INSPIRATIONSKOMPENDIE Aktivlæring i din undervisning Folkeskolekompendie Udarbejdet af ATiB Indledning. I dette kompendie finder du inspiration til inddragelsen af motion og bevægelse som et fagligt understøttende
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereSatellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn
Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Sanselege for børnehavebørn Udarbejdet af: MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Sansebane
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereFagplan for matematik på Bakkelandets Friskole
Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører
Læs mereMotion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Motion i klassen - et projekt i Faglighed for Alle KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk/faglighedforalle Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereKetcheropvarmning: Stafetter: Afleverer bolden til næste i køen!
DROP IN Der er 3 baner til rådighed, og jeg forestiller mig, at hvis der kun er 2 Drop-in-tovholdere, så er der en bane, hvor der gives instruktion til øvelser + emne (fx serv og så evt. have udskrevet
Læs mere1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd
Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereFase 1: Førtanken: Klassesamtalen, målsættelse og erfaringer gennem værkstedsarbejde. Fase 2: Opgaveløsning matematisk fordybelse og træning
Årsplan i matematik 1. og 2. - 3. klasse En del af matematiktimerne i 1., 2. og 3., klasse kommer til at foregå sammenlagt. Der vil altid være 2 lærere på, når der er holdtimer. Derudover har både 1. klasse
Læs mereTil aktiviteterne rådes det til at der skal være ca. 2 voksne med til posterne, for at igangsætte eller hjælpe ved problemer.
Børnerute Svendborg Posternes placering og indhold: 1. Slalom og Kryds&Bolle : Skaterbanen ved Bendixens Fiskehandel 2. Hulahop: Havnetrappen 3. Puslespil: Vor Frue Kirke 4. Golf spil & Ringspil - Café
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereIndividuelle kompetencer med bold (læringsmål)
1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke til bolden - vristspark 7. Sparke til bolden
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereAktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse
Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt
Læs mereIDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Læs mereInspirationshæfte, 0. 2. klasse
Inspirationshæfte, 0. 2. klasse Inspirationshæfte, 0. 2. klasse Indledning Hæftet er et inspirationshæfte lavet til lærerne i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark 2008. Hæftet kan
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan klasse matematik Skoleåret Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær
Årsplan 2.-3. klasse matematik Skoleåret 2019-2020 Lærer: Kamilla Horsholt og Pernille Rokkjær Årsplanen er udarbejdet ud fra gældende kompetencemål i faget matematik efter 3. klasse: Eleven kan handle
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs merePIGERAKET TRÆNINGSPAS
FODBOLDØVELSER PIGERAKET TRÆNINGSPAS EN DEL AF NOGET STØRRE 2 KÆRE TRÆNER Din klub har valgt at afholde Pigeraketten og derfor også valgt at sætte fokus på det fodboldtilbud, som netop jeres klub tilbyder
Læs mereBonus fag/ Valgfag Emne: Legestue
Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue Målgruppe: SFO alder 6-9 år Opgave/problembeskrivelse : Kevin og Christian Vores problemstilling er, at børn er for meget inden for og det er ikke sundt, fordi man skal
Læs mereÅrsplan for 0. klasse 2014/2015
Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at
Læs mereSatellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn
Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn Udarbejdet af MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Billedlotteri
Læs mereTræningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab
Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation.
Nr.10162 Haleleg Nr.10161 som placeres i buksekanten. Herefter skal alle mod alle samle flest mulige haler ved at stjæle dem fra de andre. Man må kun fange en hale ad gangen, som så skal placeres sammen
Læs mereOverordnet. Læringsmål
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mere10 LEGE TIL DANSK FOR ALLE DYR I AFRIKA
10 LEGE TIL DANSK FOR ALLE DYR I AFRIKA Lege Nr. 1 Fangeleg. Kødædere og planteædere Kort til fangeleg 1 og 2 (bilag 1) To elever udvælges til at være fangere. Den ene får et kort med en giraf. Den anden
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde)
Nr.6531 Nr.6530 Afslutnings rundt om bordet (slik) Alm. rundt om bordet (Den hårde) Der spilles med én bold som holdes i gang samtidig med at man løber rundt om bordet og >4 spillere skiftes til at spille
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mere