ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i Århus Kommune

Transkript

1 ÅrhusEksperimentet Styrkelse af social kapital i skole og fritid et eksperiment med social pejling i et helhedsperspektiv i et område i 18. november

2 ÅrhusEksperimentet ÅrhusEksperimentet Social Pejling Klikkers Social Kapital Spørgsmål?

3 Baggrund SSP konference; samarbejdspartnere til videreudvikling af Ringstedforsøget Projektgruppe

4 ÅrhusEksperimentet To folkeskoler/ 3 årgange To klubber SSP, (Børn og ungeteam, UU) Professor Flemming Balvig Lektor, PhD. Lars Holmberg 4

5 Succeskriterier Foranstaltninger reduceret Skolefravær reduceret Kriminalitet reduceret Mobning reduceret Forældretilfredshed øget Trivsel øget 5

6 Jan Social pejling Tidslinje Aug Social kapital Jan Aug Jan. 2011

7 Ringstedforsøget Projekt i Ringsted Social norms approach Sociale overdrivelser - man tror, at der er flere, der mener eller gør bestemte ting, end det rent faktisk er tilfældet Flertalsmisforståelser - opstår, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør bestemte ting, mens det i virkeligheden kun er de færreste Hoved pointe: Konfrontation medfører væsentlig mindre risikoadfærd - adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller andre

8 Spørgeskema om rygning Hvor ofte ryger du cigaretter? Jeg har aldrig røget cigaretter. Jeg har kun prøvet det en gang. Jeg har kun prøvet det et par gange. Jeg ryger hver dag.. Hvor mange i din klasse tror du, ryger cigaretter hver dag? Ingen Næsten ingen En del Omkring halvdelen De fleste Næsten alle

9 Social Pejling i klasserne 60% 50% 44% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 11% 0,4% Hvor mange i 5. klasse i Århus ryger hver dag? 30% 10% Hvor mange fra 9. klasse i Århus ryger hver dag? 35% 11% Hvor mange fra 9. klasse i København ryger hver dag? Hasle Møllevang Virkelighed 9

10 Social Pejling i klasserne Gruppearbejde: Hvorfor tror vi noget om andre, som ikke passer? Hvordan undgår vi at tro noget om andre, som ikke passer? Hvordan undgår vi at tro noget om hinanden, som ikke passer her inde i klassen? 10

11 11 Social Pejling i klasserne

12

13 I Ringsted var elevernes forbrug ét år efter Alkohol 39% mindre Hashrygning 80% mindre Rygning 38% mindre Straffelovskriminalitet 50% mindre - end jævnaldrendes på kontrolskoler

14 Forklaring Mange tror, at andre er meget mere risikovillige, end både de selv og de andre faktisk er og de søger at leve op til det, de tror, er den accepterede adfærd.

15 Forklaring Alle vil gerne høre til man pejler efter hinanden (grundlæggende mekanismer) I 2005 blev kammeraternes betydning for valg af adfærd større end de voksnes (Flemming Balvigs ungdomsundersøgelser)

16 Spørgeskema til klubmedlemmer Hvor ofte tror du dine kammerater drikker sodavand? Hver dag: Flere gange om ugen: 1 gang om ugen: Sjældnere: Drikker du sodavand? Ja Nej Hvor ofte? Hver dag: Flere gange om ugen: 1 gang om ugen: Sjældnere: Hvor ofte tror du at dine kammerater spiser grøntsager? Flere gange om dagen: 1 gang om dagen: Flere gange om ugen: Sjældent: Aldrig: Hvor ofte spiser du grøntsager (ikke kun som pynt på pålægget)? Flere gange om dagen: 1 gang om dagen: Flere gange om ugen: Sjældent: Aldrig:

17 17 Samarbejde med Cyberhus.dk Visitkort Postkort

18 Klikkers

19 Hvorfor klikkers? De sociale overdrivelser og flertalsmisforståelserne illustreres tydeligt - og med det samme Et underholdende redskab

20 Ungdommens Uddannelsesvejledning Hvor mange drenge, tror du, starter på sosu-skolen? Hvor mange piger vælger at blive maler? Hvor mange af dine klassekammerater, tror du, regner med at tage en gymnasial uddannelse? Regner du med at tage en gymnasial uddannelse?

21 Jan Social pejling Tidslinje Aug Social kapital Jan Aug Jan. 2010

22 Social Kapital Flemming Balvig: En egenskab ved klassen Mange indbyrdes venner Kan lide at være sammen Hjælper hinanden Stoler på hinanden 22

23 Social Kapital Flemming Balvig: Jo større social kapital, desto mere realistisk kendskab til venners forestillinger og forventninger Jo færre forestillinger om venners risikoadfærd, desto mindre risikoadfærd i klassen Landsdækkende undersøgelse i 2005: I klasser med lav social kapital havde 24% foretaget eller været udsat for risikoadfærd I klasser med høj social kapital havde 14% foretaget eller været udsat for risikoadfærd 23

24 Social Kapital Landsdækkende undersøgelse i 2005: 46% i klasser med lav social kapital har været udsat for mobning inden for det sidste år 9% i klasser med høj social kapital har været udsat for mobning inden for det sidste år 24

25 Introduktion af social kapital Noget der minder om klassekassen En venskabsbank Noget der kan sparres op Noget der kan trække renter 25

26 Fokuspunkter Teambuilding Hjælperelationer Konflikthåndtering/Konfliktmægling I højere grad inddragelse af alle samarbejdspartnere i skole, klub og Socialforvaltning 26

27 Teambuilding Klasseforløb 4 timers forløb i samarbejde med Friluftscenter 4 timers forløb med klubberne Rollefordeling Eleverne som deltagere Pædagogerne og socialarbejderne som instruktører Lærerne som observatører 27

28 Teambuilding Opmærksomhedspunkter Hvad fungerede godt? Hvornår og hvorfor fungerede det godt? Konkrete eksempler og episoder Hvad var gruppen god til? Blev der lyttet til hinanden? Fik enkeltpersoner lov og mulighed for at tale og komme med idéer og forslag? Blev der udvist tillid til gruppen og til enkeltpersoner? Konkrete eksempler og episoder Hvad oplevede eleverne som sjovt? Hvordan kom det til udtryk? Var det forskelligt, hvornår eleverne oplevede det som sjovt? Konkrete eksempler, episoder, personer Hvornår arbejdede eleverne godt sammen? Og hvad skete der, når de gjorde det? Konkrete eksempler, episoder, personer Var der tidspunkter hvor du blev overrasket? Hvordan blev du overrasket? Og hvad blev resultatet af det uventede? Konkrete eksempler, episoder, personer 28

29 29 Teambuilding

30 30 Teambuilding

31 Teambuilding Elevevaluering: Lærer: Hvad var I gode til? Peter: Stine var god. Lærer: Hvorfor? Peter: Fordi hun aldrig gider at lave noget. Kristian: To hoveder tænker bedre end et! 31

32 Teambuilding Lærer/pædagog/socialarbejderevaluering: Det overrasker mig ikke hvem som tager teten, men det overrasker mig, hvem der får lov. Gennem dagen har de grinet sammen, det er vigtigt. Der var ingen som opgav, alle blev ved og ingen kedede sig. Det har været sjovt at se dem. De har ikke samme roller som i klubben. Jeg tænkte gud snakker de sammen? I klubben har de hver deres vennegruppe. 32

33 33 Hjælperelationer Et netværk af relationer i den enkelte klasse Alle har en plads

34 34 Hjælperelationer

35 35 Hjælperelationer

36 36 Hjælperelationer

37 Hjælperelationer Hjælpekontrakt Hvem er hjælper? Hvem er modtager? Hvad skal der hjælpes med? Hvordan skal vores plan se ud? (Hvor og hvornår skal hjælpen foregå) Hvad har vi brug for af materialer Hvornår er hjælpen en succes? Dato og underskrifter 37

38 Hjælperelationer I klubregi Mellem 5. klasse og 6. klasse Introducere de nye til klubben

39 Hjælperelationer Klasseforløb om venskab/mobning Forumteatergruppen Klods Hans for viderekomne Forumteater giver deltagerne mulighed for at: bryde vanetænkningen sætte sig i en andens sted bytte perspektiv være aktive deltagere frem for passive tilskuere lege med livet ( 39

40 Hjælperelationer Hvordan modtager I en ny dreng i klassen? Hvordan skal han være? Hvad ville I gøre, hvis I måtte mobbe ham? Mobberi hos drenge: Slå, være flabet, højrøstede Mobberi hos piger: Hviske, ignorere 40

41 Hjælperelationer Hvad tænker mobberen? Hvad tænker tilskuerne? Hvad tænker den der bliver mobbet?

42 42 Hjælperelationer Hvordan ser jeres drømmeklasse ud?

43 43 Mobbehierakiet

44 Riddergerninger Hvilke små bitte ting kan der gøres for at forhindre mobning? Minimum maksimum Smile. Sige hej. Man kan ignorere det og lade som om man ikke ser det. Sige stop! 44

45 En gruppe af elever fra 6. klasse interviewes. De taler om ændringer på baggrund af forløbet med venskab/mobning. Interviewer: Frederikke: Mustafa: Interviewer: Frederikke: Mustafa: Frederikke: Interviewer: Emilie: Interviewer: Frederikke: Hvordan tror I, det er blevet ændret? Jeg tror, det har en masse at gøre med det her samarbejde og også lige pludselig at vide, hvordan det egentlig er, at blive holdt udenfor og være den person man ikke gider lytte til. For jeg kan huske, at vi havde et eller andet med, at vi snakkede om det, hvor vi skulle fortælle om hvordan vi havde det med det, og hvorfor vi synes, det var irriterende, og hvorfor man blev ked af det. Og så var det, at lige pludselig så forstod de det, og så blev det helt anderledes, og så har det været sådan siden. Der kom også en masse forslag, og dem diskuterede vi og fik dem løst og sådan noget. Så det har hjulpet rigtigt meget? Ja. Ja, så pyramiden er nærmest brudt. Der er ikke nogen pyramide. Det var da dejligt. Der er en cirkel. Der er en cirkel det er da rigtigt godt. En lille en hvor vi alle sammen kan stå i.

46 Årgangsforældremøder Hvordan taler man med en ophidset forælder? Hvordan takler man det, hvis en forælder ringer og fortæller at ens barn mobber? Flere forskellige seancer gennemspilles 46

47 Årgangsforældremøder Din datter sms er til min datter, der er altså grænser for hvad man kan skrive. Forældreforslag: Prøv at snakke ham lidt ned. Klap hesten. Lad mig lige høre hvad det handler om. Tage gassen helt af ballonen ved at sige: det vil jeg gerne tale med dig om. Kan vi aftale at mødes? Det virker godt når du [instruktør] virker rolig, ellers kunne det køre op i en konflikt. Være lyttende, undersøgende I skal være i øjenhøjde. 47

48 Konflikthåndtering og -mægling Kursusforløb for lærere, pædagoger og socialarbejdere Forløb i klasserne med fokus på: Kropssprog Øjenkontakt Konflikttrappen og jeg/du-sprog

49 Konflikthåndtering Vekselvirkning mellem undervisning og øvelser

50 Konflikttrappen 7. Polarisering 2. Personliggørelse 1. Uoverensstemmelser 3. Problemet vokser Gå tilbage til SAGEN 4. Samtale opgives Søg råd hos en kammerat eller en voksen 5. Fjendebilleder Genoptag kontakten 6. Åben fjendtlighed Mægling eller en anden person hjælper Mægling eller en anden person hjælper Fysisk Adskillelse et stykke tid 50

51 Ulvesprog og girafsprog Sprog som optrapper / Sprog som afspænder Du-sprog Jeg-sprog Afbryder Lytter til ende Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Konkret Fokuserer på fremtiden Går efter problemet/sagen 51

52 Det er ligesom Romeo og Julie. Det er som med de to familier, der kommer op og skændes og så kan de ikke huske hvad det hele startede med. Karakteristiske udtalelser Hvis jeg er i en konflikt, så vil jeg ikke gå så tæt på for det bliver truende. Jeg kender godt det der i nr. 3, vi tager også nogen gange ting op som skete for 4 år siden

53 Om at være værdig Mindreværdig Værdig Mereværdig

54 At stå fast som et egetræ

55 Det er ligesom Romeo og Julie. Det er som med de to familier, der kommer op og skændes og så kan de ikke huske hvad det hele startede med. Det kommer an på hvordan man siger undskyld. Karakteristiske udtalelser Hvis jeg er i en konflikt, så vil jeg ikke gå så tæt på for det bliver truende. Jeg kender godt det der i nr. 3, vi tager også nogen gange ting op som skete for 4 år siden

56 Hvordan kan vi give og modtage hjælp i klassen? Adskillelse Man kan fjerne dem fra hinanden Hjælp - Man kan få hjælp af en lærer At samarbejde og holde sammen Vi skal respektere hinanden Tilbyde hjælp Vi kan sætte os ned og snakke om det Alle skal deltage i at finde en løsning Mægling - Ligesom i retten ligesom en advokat der hjælper. En som har prøvet det før

57 Hvad har I taget med?

58 Det er ligesom Romeo og Julie. Det er som med de to familier, der kommer op og skændes og så kan de ikke huske hvad det hele startede med. Det var sjovt at lege Karakteristiske udtalelser Jeg kender godt det der i nr. 3, vi tager også nogen gange ting op som skete for 4 år siden Det kommer an på hvordan man siger undskyld. Hvis jeg er i en konflikt, så vil jeg ikke gå så tæt på for det bliver truende.

59 Hvordan måles projektets resultater? Kvantitativt via spørgeskema Januar 2009 December 2010 Kvalitativt via observation og interviews Løbende evaluering

60 Hvad siger eleverne? Mustafa: Jeg har også tænkt meget på den der Vidste du, at 77 % synes det er godt at gå i skole?, fordi jeg er også begyndt at vågne tidligere og være mere frisk, og når jeg så tænker hey, der er så mange, der gider at gå i skole, så dem vil jeg også være en af. Emilie: Jeg forstår også godt, at folk godt kan lide at gå i skole. Det er jo ikke kun pga. fagene, fordi hvis man ikke havde nogle venner i skolen, så tror jeg ikke, det var så sjovt at gå i skole. Fordi der er så meget samarbejde i skolen med klassekammeraterne.

61 Hvad siger lærerne, pædagogerne og socialarbejderne? Det har været godt at have en fælles sag. Det må også have været fint for eleverne, at se samarbejdet mellem lærere og pædagoger, som de kender i forvejen. Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser har fået betydning for samtaler med børn/forældre. 61

62 Hvad siger de kritiske røster? Spørgeskemaet. Der var alt for mange svære spørgsmål for eleverne. De fleste ord skulle forklares, det var en meget langsommelig proces. Når timerammen ikke er der, så er det svært.

63