Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering"

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Startevaluering Udarbejdet til Af November 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Om evalueringens genstandsfelt Breddeidrættens udfordringer Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Om evalueringen Erfa-gruppen Konferencer Følgegruppe Overordnet tidsplan Opsummering Om startevalueringen Kommunerne og breddeidrætsprojekterne Kommunernes baggrund for at ansøge Ansøgningernes fokusområder Antallet af projekter Projekternes økonomiske størrelse Evalueringsdesign Det overordnede evalueringsdesign Specifikt evalueringsdesign Mål og succeskriterier De overordnede mål Succeskriterier Status for projekterne Fremdrift Økonomi Organisering af breddeidrætsprojekter Brugen af netværk Karakteristik og kategorisering Karakteristik af de syv breddeidrætskommuner Første kategorisering Yderligere evalueringsparametre Ekstern kommunikation Bilag 1 Oversigt over breddeidrætsprojekter i de syv kommuner Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

3 1 Baggrund I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af breddeidrætsudvalgets rapport fra marts Udvalget gav i rapporten 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at deltage i motion og idræt. Kulturministeriet fik via et partnerskab med tilvejebragt i alt 20 mio. kr. til at støtte breddeidrætskommunerne, hvor Kulturministeriet og deler finansieringen ligeligt. 1 Alle landets 98 kommuner blev anmodet om at ansøge om at blive breddeidrætskommune, hvoraf 36 og dermed over 1/3 af landets kommuner ansøgte om at blive breddeidrætskommune. 2 I forbindelse med udvælgelsen af breddeidrætskommunerne blev der lagt vægt på: At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen At der er tale om reelt nye initiativer i kommunen At kommunens initiativer - med afsæt i de lokale behov - kommer såvel bredt rundt i Breddeidrætsudvalgets forslag som i dybden med forslagene At kommunen indgår samarbejde/partnerskaber med andre aktører fx idrættens organisationer. Det bemærkes, at også samarbejde mellem flere kommuner vil kunne søge om midler fra puljen At kommunen yder medfinansiering - normalt minimum 50 % af den samlede udgift. 3 Efter en vurdering fra en faglig følgegruppe udvalgte Kulturministeriet og ultimo oktober 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner - Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg 4 - der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden løber frem til den 31. december Breddeidrætskommune-konceptet fungerer ved, at modelkommunerne afprøver en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra 1 Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 8. juli Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 30. oktober Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

4 breddeidrætskommunerne. Initiativet har dermed til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, så disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Kulturministeriet har udbudt den samlede evalueringsopgave og på den baggrund udpeget konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet) som ekstern evaluator på breddeidrætsprojektet med det formål at opnå en evaluering, der skal sikre opsamling, vurdering og formidling af erfaringerne fra de igangsatte projekter, så erfaringerne kan komme flere kommuner til gode. Denne startevaluering er første del af den samlede evaluering og vil blive efterfulgt af en midtvejs- og slutevaluering (se også afsnit 1.2.4). 1.1 Om evalueringens genstandsfelt Som introduktion til evalueringens genstandsfelt gives der i det følgende en kort karakteristik af udviklingstendenserne og en beskrivelse af kommunernes rolle i dansk breddeidræt. For en mere dybdegående beskrivelse henvises til de refererede kilder Breddeidrættens udfordringer Dansk breddeidræt har traditionelt været forankret i de danske idrætsforeninger og idrætsorganisationer, som har haft en væsentlig betydning for breddeidrættens organisering og for den offentlige støttepolitik. I dag er der tre landsdækkende hovedorganisationer: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med mere end 1,6 mio. medlemmer og lokale foreninger, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med 1,4 mio. medlemmer og lokale foreninger og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) med medlemmer og 90 lokale firmaidrætsforeninger. Landsdækkende befolkningsundersøgelser har vist, at der er registreret store ændringer i befolkningens motions- og idrætsvaner. Den seneste undersøgelse fra 2007 viser, at danskerne i højere grad end tidligere dyrker motion og idræt, men at der er store variationer på tværs af befolkningsgrupper. 6 Samfundsudviklingen stiller breddeidrætten over for en række store udfordringer i forhold til blandt andet befolkningens daglige arbejde, som i mindre grad end tidligere indebærer fysisk aktivitet. De mest idrætsaktive er børn, og ca. 90 pct. af børn mellem 7 og 12 år dyrker regelmæssigt motion og idræt. Men teenagernes idrætsdeltagelse er faldende og særligt piger i 6 Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN 2008 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

5 storbyerne har en markant lavere deltagelse, mens de ældres idrætsdeltagelse er stigende. Socialt udsatte grupper er fortsat den befolkningsgruppe, der er mindst idrætsaktive. 7 En anden udviklingstendens er, at et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere stiller nye krav til kommunernes planlægning og selve udbuddet af idrætsfaciliteter og deres udnyttelsesgrad. Samtidig presses den organiserede idræt af kommercielle udbydere af breddeidræt, der indtager en stigende rolle på idrætsmarkedet. 8 De nye udviklingstendenser i det danske idrætsbillede udfordrer breddeidrættens fremtidige organisering og effekt. Samlet er der tale om syv centrale udfordringer for breddeidrætten: 1. Familieforholdene betyder meget for børns idrætsdeltagelse 2. Idrætsaktive forældre betyder idrætsaktive børn 3. Teenagealderen - en livsfase præget af frafald 4. Lang uddannelseslængde - den vigtigste faktor for voksnes idrætsdeltagelse 5. Arbejde med fysisk belastning giver ensidig træning af kroppen 6. Små børn udfordrer forældrenes idrætsdeltagelse 7. Udbuddet, kvaliteten og adgangen til idrætsfaciliteter påvirker deltagelsen Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Kommunernes rolle i forhold til den offentlige indsats for at fremme borgernes idrætsdeltagelse har været i fokus i en række udvalg nedsat i Kulturministeriets regi. I 1970 blev der nedsat et udvalg med den opgave at belyse og fremkomme med forslag, der kunne fremme den fysiske sundhed i befolkningen. 10 Udvalget pegede på, at det lokale idrætsarbejde kun bør organiseres gennem kommunalt initiativ i de tilfælde, hvor foreningslivet ikke magter opgaven. I breddeudvalgets betænkning fra 1987 blev der i større omfang sat fokus på (amts)kommunernes rolle for - og udgifter til - breddeidrætten, herun- 7 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, Kasper L. Kirkegaard, Portræt af de aktive fitnesskunder - træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed, IDAN Maja Pilgaard, Sport og motion i danskernes hverdag, IDAN Betænkning nr. 709 om idrætten og friluftslivet, Afgivet af det af ministeren for Kulturelle Anliggender den 14. marts 1970 nedsatte udvalg Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

6 der i forhold til indsatser for særlige og idrætssvage grupper, lokaletilskud til foreningernes egne lokaler, fleksible aktivitetsanlæg mv. 11 Efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 fik kommunerne udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. 12 Denne udvikling var dog allerede igangsat før kommunalreformen. En spørgeskemaundersøgelse blandt de daværende 271 kommuner viste, at kommunerne i tiltagende omfang igangsætter målrettede idrætspolitiske tiltag i forhold til foreningerne, som rækker ud over de lovbestemte forpligtelser. 13 I lyset af kommunernes betydning for breddeidrætten blev kommunerne tillagt en stor rolle i Breddeidrætsudvalgets rapport fra I rapporten nævnes det, at det økonomisk mest betydningsfulde element i den offentlige idrætspolitik i Danmark er kommunernes forpligtelse via folkeoplysningsloven til at stille ledige faciliteter gratis til rådighed for foreningslivet og yde tilskud til idrætsforeningers lokaleudgifter til private idrætsfaciliteter til børn og unge under 25 år. Uden at lægge for meget tolkning i selve antallet er det dog også karakteristisk, at ud af Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er 18 forslag til indsatsområder primært rettet mod den kommunale sektor (inkl. KL og Halinspektørforeningen) 14 af forslagene er primært rettet mod indsatsområder for idrættens egne organisationer 12 forslag er primært rettet mod indsatsområder i et eller flere ministerier 5 forslag er primært rettet mod indsatsområder for uddannelsesinstitutioner. 14 Kommunerne er således den af breddeidrættens interessenter, der er tiltænkt den vigtigste rolle i forhold til realiseringen af Breddeudvalgets forslag. Dette understøttes også af, at selve breddeidrætskommune-koncep- 11 Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Betænkning nr fra Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg, Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Alle interessenter er ikke medtaget, og flere af Breddeudvalgets forslag går på tværs af de fire nævnte interessenter, hvorfor det samlede antal forslag overstiger 42 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

7 tet har til formål at aktivere kommunerne i realiseringen af Breddeudvalgets forslag. 15 Dette står i modsætning til den forrige støtteordning til fremme af breddeidrætten udviklingspuljen Børn og unge i Bevægelse hvor Kulturministeriet i 2004 og til 2005 uddelte i alt 24 mio. kr. i støtte til en bredere kreds af modtagere, herunder idrættens hovedorganisationer, kommuner, foreninger, idrætssamvirker, seminarier m.fl. 16 En analyse af idrætspolitikken i de danske kommuner i årene før kommunalreformen viste, at på tværs af kommunerne varierede politikkerne i forhold til hvor mange kommuner, der havde udformet en (skriftlig) politik, havde en overordnet plan for udbygning af idrætsanlæg og havde en pulje til særlige projekter. Desuden viste analysen, at kommunernes tildeling af midler varierede meget i forhold til kommunernes størrelse, og at kommunernes facilitetsdækning også viste en stor spredning. 17 Efter kommunalreformens ikrafttrædelse er der fortsat store forskelle på tværs af landets kommuner i den måde, hvorpå idrætspolitikken udmøntes, hvilket blev belyst i en spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt de 98 kommuner. 18 Men samtidig har kommunalreformen med større kommuner og nye opgaver, ændrede idrætsvaner hos borgerne og tankesættet omkring nye styringsformer i den offentlige sektor (New Public Management mv.) betydet, at idrætspolitikken i flere kommuner i dag udfordres i forhold til den traditionelle udformning af politikken. 19 Den statslige styring af idrætspolitikken i Danmark har været begrænset og er blevet kendetegnet som præget af fraværet af en egentlig formuleret strategi i hovedparten af perioden siden den organiserede idræts indtog i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag. 20 Siden den 1. januar 2007 er der dog sket væsentlige ændringer i rammebetingelserne for breddeidrætten. Opgave- og strukturreformen og kommunalreformen har betydet nye (sundheds)opgaver, og kommunerne er blevet større. Den kommunale idrætspolitik synes derfor at være på vej ind i en ny fase med forskellige og væsentlige udfordringer, men samtidig byder nye muligheder sig til. Det er i dette perspektiv evalueringsopgaven af breddeidrætskommunerne skal ses. 15 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Skoleidrættens Udviklingscenter, En opsamling af Kulturministeriets udviklingspulje Børn og unge i bevægelse, Kulturministeriet Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, Bjarne Ibsen (red.), Nye stier i den kommunale idrætspolitik, IDAN Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, 2009 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

8 1.2 Om evalueringen Den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af tre centrale elementer: Etablering og drift af erfa-gruppe blandt de syv kommuner Afholdelse af to konferencer for alle landets kommuner Overordnet evaluering af projekterne. Evalueringen skal afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål og identificere barrierer og positive elementer, som har været afgørende for målopfyldelsen (eller mangel på samme). Evalueringen skal resultere i konkrete anbefalinger til, hvordan projekternes resultater fremadrettet kan implementeres og anvendes. 21 I det følgende uddybes de tre elementer i evalueringen og samtidig beskrives: Evalueringens følgegruppe Evalueringens overordnede tidsplan Erfa-gruppen Med henblik på at skabe vidensdeling og netværksdannelse mellem de syv deltagende kommuner og skabe rammerne for løbende opfølgning på evalueringen af de igangsatte projekter, er der etableret en erfa-gruppe med de syv breddeidrætskommuner som kernemedlemmer. De primære repræsentanter i gruppen udgøres af kommunernes kultur- og fritidschefer, men gruppen kan løbende suppleres med relevante projektansvarlige fra kommunerne m.fl. I den to-årige projektperiode er det planlagt at afholde fem erfa-møder, hvor det første møde blev afholdt ultimo august Konferencer I løbet af projektperioden afholdes to konferencer, hvor der gøres overordnet status for breddeidrætsprojekterne, og projekterne perspektiveres. Formålet er, at formidle erfaringerne fra breddeidrætskommunerne ud til en bredere kreds (samtlige af landets kommuner, idrættens organisationer, politikere mv.) for at understøtte den idrætspolitiske debat i Danmark. Den første konference afholdes ultimo april måned 2011 og den anden konference afholdes i marts måned Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

9 Konferencernes program er planlagt til at indeholde: Velkomst og introduktion Formidling og perspektivering af resultater fra start-, midtvejs- og slutevaluering Plenumindlæg af key-note speakers To til fire parallelle sessioner, hvor deltagerne kan vælge mellem tematiserede seminarindlæg En speeddating -session Følgegruppe Under projektforløbet tilknyttes en følgegruppe, der inviteres til at bidrage på de to konferencer på områder, hvor medlemmerne har særlig ekspertise. Formålet med følgegruppen er at sikre, at evalueringens resultater vil finde anvendelse i forhold til centrale interessenter inden for dansk idræt og for at afprøve evalueringens metodiske set-up Overordnet tidsplan Evalueringens tidsplan er bygget op om følgende tre centrale milepæle: 1. November Startevaluering med forudgående interview i de syv kommuner for en tidlig afdækning af mål og succeskriterier mv. for de igangsatte projekter 2. Primo april 2011 Midtvejsevaluering og efterfølgende afholdelse af den første konference (ultimo april 2011) 3. Medio marts 2012 Slutevaluering og efterfølgende afholdelse af den anden konference (ultimo marts 2012). Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

10 Følgegruppe Kulturministeriet Opsummering Opsummerende kan evalueringsopgaven skematisk præsenteres som vist i denne figur. 1 2 Evaluering af breddeidrætsprojekterne Etablering og drift af en erfagruppe Startevaluering Midtvejsevaluering og anbefalinger Slutevaluering og anbefalinger Planlægning og afholdelse af to konferencer 3 Samlet evalueringsrapport Det er centralt at bemærke, at de start-, midtvejs- og slutevalueringer, som konsulentteamet gennemfører, har fokus på en overordnet evaluering af breddeidrætsprojektet på programniveau, mens kommunerne efter retningslinier fra konsulentteamet gennemfører evaluering på projektniveauet. Der vil altså, som det er illustreret i figuren herunder, være tale om, at den projektnære selvevaluering, som kommunerne foretager, gennemføres i et tæt samspil med konsulentteamets evaluering. Konsulentteamet vil gennem løbende dialog med kommunerne sikre, at der sker den nødvendige koordinering mellem de to evalueringsniveauer. Selvevaluering (Kommuner) Læring Dokumentation Ekstern evaluering (Konsulentteamet) Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

11 1.3 Om startevalueringen Breddeidrætskommune-projektet havde som tidligere nævnt opstart pr. 1. januar 2010, og projektet har således været i gang i ca. 10 måneder ud af den samlede projektperiode på to år. Denne startevaluering har derfor til formål at indhente de første erfaringer fra de igangsatte breddeidrætsprojekter i de syv kommuner. Mere konkret er formålet, at beskrive hvorfor kommunerne valgte at ansøge om at blive breddeidrætskommune og forskelligheden i projekternes indhold på tværs af kommunerne præsentere det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen give en status for projekterne med hensyn til fremdrift og økonomi skabe overblik over, hvordan og hvornår kommunerne er i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier og undersøge, hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier kategorisere kommunernes breddeidrætsprojekter i forhold til økonomisk størrelse, målgruppens størrelse og inddragelse af målgruppen i projektgennemførelsen opsamle de centrale synspunkter og diskussioner, som er fremkommet under de indledende interview i kommunerne og på det første erfa-møde til brug for midtvejs- og slutevaluering og planlægning af de to konferencer give en status for kommunernes kommunikationsindsats i breddeidrætsprojektet. Med dette udgangspunkt vil startevalueringen lægge vægten på det beskrivende og dermed mindre på det konkluderende og anbefalende. Det centrale datagrundlag for startevalueringen har bestået af: De syv kommuners ansøgninger Desk research om kommunernes politikområder Statistiske data om kommunerne Interview gennemført med de ansvarlige chefer og/eller daglige projektansvarlige Mål- og succeskriterieskema besvaret af kommunerne (jf. afsnit 3.3) Diskussioner på det første erfa-møde afrapporteret i et referat. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

12 2 Kommunerne og breddeidrætsprojekterne I dette kapitel gives en beskrivelse af, på hvilken baggrund de syv kommuner besluttede at ansøge om at blive udvalgt til breddeidrætskommune og herunder hvilke politikker eller strategier, der har været befordrende for, at kommunerne valgte at ansøge. Desuden gives en beskrivelse af forskellen mellem kommunerne i forhold til hvilke fokusområder, som kommunernes projekter retter sig imod og i forhold til, hvor mange projekter kommunerne har valgt at igangsætte. 2.1 Kommunernes baggrund for at ansøge Som beskrevet i kapitel 1 fik kommunerne efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. I lyset heraf er det interessant at se på, i hvilket omfang de syv kommuner forinden udarbejdelsen af ansøgningen havde udarbejdet formelle idrætspolitikker, og hvorvidt disse politikker har været befordrende for de syv kommuners valg om at ansøge om at blive udnævnt til breddeidrætskommune. I skema 2.1 herunder er oplistet de sektorpolitikker eller -strategier, som var vedtaget i de syv kommuner før fremsendelse af ansøgningerne i Det ses af skemaet, at fem ud af syv kommuner har vedtagne politikker, der sammentænker idrætsområdet med andre kommunale politikområder (bl.a. fritids-, bevægelses- og kulturpolitik). Det er kun Faaborg-Midtfyn og Viborg kommune, som har en isoleret idrætspolitik. Samtænkning af idrætspolitikken med andre kommunale politikområder er i øvrigt en tendens, som også er gældende på landsplan. En spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt alle 98 kommuner viser, at kommunerne i højere grad end før kommunalreformen synes at medtænke idrætten i andre politikområder, svarende til at det er ca. 88 % af kommunerne, hvor idrætspolitikken indgår i andre politikområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

13 Ved interviewene i kommunerne var det et tværgående kendetegn, at de syv kommuner fremhævede, at beslutningen om at ansøge i større eller mindre grad skulle ses i naturlig forlængelse af de nedennævnte sektorpolitikker. Kommunerne havde altså en opfattelse af, at det at blive breddeidrætskommune ville passe godt sammen med eksisterende politikker og strategier. Skema 2.1 Kommunale politikker og tidligere projekterfaring Kommune Sektorpolitik Understøttende politikker Aalborg Fritidspolitik Sundhedspolitik Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Idrætsstrategi (dog benævnt Fritidstrategi ) Idræts- og bevægelsespolitik Sektorplan for idræt Fritidspolitik Fritids-, idrætsog kulturpolitik Idrætspolitik Udviklingsstrategi Friluftsstrategi Sundhedspolitik Sundhedspolitik Sundhedspolitik Planstrategi Sundhedspolitik Børne- og ungepolitik Sundhedspolitik Forebyggelsesog sundhedspolitik Tidligere breddeidrætsprojekter Børn og unge i bevægelse Projekt 3a Projekt F Playmaker Tilpasset Idræt og Bevægelse Børn og unge i bevægelse Gang i Danmark Move on Idrætsgfo er Øget kvalitet i idrætsundervisningen UVX Volleyball Aktiv ferie Testorun Projekt Skolesport Fra SFO til Idræts-SFO Opsøgende Fritidsog Idrætsaktiviteter Mens health KRAM-projektet Åben træning Alle børn cykler Børnehave i bevægelse IdrætsZen Naturlig Sport Hestefritteren For flere af kommunerne var det desuden væsentligt at vise, at kommunen også ønskede at fremme breddeidrætten på lige fod med eliteidrætten. Dette var særligt gældende i de største kommuner og i de to kommuner, som samtidig er eliteidrætskommuner (Aalborg og Gentofte). For flere af kommunerne var erfaringerne fra tidligere gennemførte breddeidrætsprojekter tillige en væsentlig baggrund for at ansøge. Endelig var medfinansieringen af projekterne også en klart medvirkende årsag til at ansøge. Det skal dog nævnes, at størstedelen af kommunerne ville overveje at søge, hvis der ikke var ekstern medfinansiering, men dog med færre projekter eller projekter med ændret indhold og/eller økonomisk ramme. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

14 Kommunerne bemærkede, at grunden hertil var dels, at en udvælgelse til breddeidrætskommune kunne profilere kommunen, og dels at kommunerne prioriterer idræts- og sundhedsområdet højt. Skema 2.1 viser desuden, at de syv kommuner alle tidligere har gennemført breddeidrætsprojekter. På landsplan har en mindre andel af kommunerne iværksat særlige breddeidrætspolitiske indsatser, men tendensen har været stigende efter kommunalreformen. Ovennævnte spørgeskemaundersøgelse fra 2009 viser, at kommunernes breddeidrætspolitiske indsats er øget efter kommunalreformen. Således er andelen af kommuner, der har gjort en særlig indsats på området Idræt og motion for fysisk inaktive børn steget fra 38 % til 58 %. Ligeledes er der en stigning i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats på en række andre områder, som kan relateres til de fem indsatsområder i Breddeidrætsudvalgets rapport (se afsnit 2.2). I den sammenhæng er det værd at bemærke, at der er sket en fordobling i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats for at styrke idræt for vanskelligt stillede grupper fra 2006 til Ansøgningernes fokusområder Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er grupperet under følgende fem overordnede fokusområder: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen. I tabel 2.2 er vist, hvordan de syv kommuners projekter fordeler sig på disse fem fokusområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

15 Tabel 2.2 Antal projekter fordelt på fokusområder Projekter Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Antal projekter Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper 14 Faciliteter - udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Total Note: I skemaet er der en forskel på syv projekter i totalantallet. Dette skyldes, at et projekt kan sigte mod flere fokusområder. Således kan et projekt f.eks. sigte mod både at føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for området Idræt for børn og unge og samtidig Faciliteter udvikling og anvendelse. Det ses af tabellen, at det fokusområde, som de fleste af kommunernes projekter relaterer sig til, er Idræt for børn og unge, hvortil i alt 40 projekter (54 %) kan henføres. Til de øvrige tre fokusområder kan der på tværs af kommunernes projekter henføres i alt 34 projekter, hvor området Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper afspejler sig i 14 projekter (19 %). Området Faciliteter udvikling og anvendelse afspejler sig i 11 projekter (15 %), Idræt i planlægningen afspejler sig i syv projekter (9 %) og Motion og idræt på og for arbejdspladsen afspejler sig i to projekter (3 %). Efter konsulentteamets vurdering er det ikke overraskende, at fokusområdet Idræt for børn og unge i så høj grad afspejles i kommunernes projekter, da ca. 50 % af Breddeidrætsudvalgets forslag er henført til dette fokusområde. Desuden har Kulturministeriet i ansøgningsmaterialet bemærket, at kommunerne i deres ansøgninger i størst mulig omfang (skal) føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. 25 Begge forhold har været medvirkende til, at kommunerne naturligt har prioriteret fokusområdet Idræt for børn og unge højt i deres ansøgninger. Samtidig vidner fordelingen af kommunernes projekter på de fem fokusområder om, at der i Danmark traditionelt er stor offentlig opmærksomhed på børns og unges bevægelses- og idrætsvaner. 26 En klart medvirkende årsag hertil er efter konsulentteamets vurdering folkeoplysningslovens (og den tidligere fritidslovs) bestemmelser om prioritering af og støtte til idræt for børn og unge. Således forpligter folkeoplysningslovens 15 kommunerne til at yde medlems- og aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, mens 25 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Se også Mette Krogh Christensen, Professioner og værdier i børns idrætsmiljøer, Aarhus Universitet 2004 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

16 kommunerne kan, men er ikke forpligtet til, at yde tilskud til aktiviteter for øvrige (alders)grupper. I forhold til anvisning af offentlige lokaler foreskriver folkeoplysningsloven ligeledes i 21, at aktiviteter for børn og unge under 25 år normalt skal prioriteres højere end andre aldersgrupper. Ved tilskud til private lokaler er kommunen kun forpligtet til at yde tilskud i forhold til de timer, hvor børn og unge under 25 år har haft aktiviteter i lokalerne, mens aktivitetstimer for andre aldersgrupper kan medføre en nedsættelse af lokaletilskuddet efter regler fastlagt i den enkelte kommune (jf. 25). De økonomiske midler, der fra kommunal side ydes til idrætsforeninger, udgjorde i 2008 på driftssiden ca. 3,3 mia. kr. og ca. 1,2 mia. kr. på anlægssiden, 27 hvoraf den største andel givet ydes som tilskud til idræt for børn og unge. Tabel 2.2 viser også, at de kommuner, som har det mindste antal projekter (Køge, Slagelse og Viborg) samtidig har en relativ mindre spredning af projekter på de fem fokusområder, hvor særligt Idræt for børn og unge er højt prioriteret. De tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde) med det relativt største antal projekter har også en relativ større spredning på fokusområderne. 2.3 Antallet af projekter Af tabel 2.2 ovenfor fremgår det, at der er en stor spredning i antallet af projekter på tværs af de syv kommuner. Kommunerne kan deles i to grupper Gruppe 1 består af tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde), der har mellem 10 projekter og 20 projekter Gruppe 2 består af fire kommuner (Aalborg, Køge, Slagelse og Viborg), der har mellem 4 og 7 projekter. Faaborg-Midtfyn er med i alt 20 projekter den kommune, der har flest projekter, og budgettet for de enkelte projekter spænder fra kr. op til 1,6 mio. kr. fordelt på fire ud af de fem fokusområder. Der er således en stor spændvidde i projekternes økonomiske størrelse, hvor det dog er værd at bemærke, at ud af de 20 projekter lægger syv projekter beslag på størstedelen (ca. 75 %) af det samlede budget. 28 At Faaborg-Midtfyn Kommune har relativt mange projekter kan efter konsulentteamets vurdering begrundes ved flere forhold: 27 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Faaborg-Midtfyn Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

17 Ansøgningen blev udarbejdet ved at indhente projektidéer fra kommunens forskellige udvalg og fagsekretariater Kommunen er generelt kendetegnet ved en decentral styring på institutionsområdet Målet med ansøgningen var at komme bredt rundt i forhold til Breddeidrætsudvalgets 42 forslag. I Slagelse Kommune, som i alt har fire projekter, spænder budgettet på de enkelte projekter fra 0,7 mio. kr. til 2,9 mio. kr. 29 Projekterne er i højere grad initieret fra centralt hold i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og projekterne omhandler kun fokusområdet Idræt for børn og unge. Set i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune kan Slagelse Kommunes breddeidrætsprojekter efter konsulentteamets vurdering ses som mere fokuseret både i forhold til prioriteringen af projekter inden for de fem fokusområder og i forhold til antallet af projekter. 2.4 Projekternes økonomiske størrelse I tabel 2.3 er vist en gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse. Tabel 2.3 Gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse 30 Projekter Aalborg På baggrund heraf vil det i de efterfølgende midtvejs- og slutevalueringer være interessant at analysere, hvorvidt en sådan prioritering vil have betydning for kommunernes og de forskellige projekters opfyldelse af mål og succeskriterier. En hypotese kunne være, at en mere fokuseret strategi alt andet lige ville betyde en højere opfyldelse af projektets mål og succeskriterier. Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Under Over Antal projekter Samlet budget 7,6 8 5,5 4 6,7 7,6 5,9 45,3 Gennemsnitlig projektstørrelse 1,1 0,4 0,6 0,8 1,7 0,5 0,8 0,7 29 Slagelse Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune 30 Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

18 Af tabellen kan det aflæses, at det gennemsnitlige budget for projekterne på ca kr. varierer fra 0,4 mio. kr. (Faaborg-Midtfyn Kommune) til 1,7 mio. kr. (Slagelse Kommune). Det er samtidig de kommuner, der har henholdsvis det højeste og laveste antal projekter. Hvorvidt projekternes økonomiske størrelse har betydning for opfyldelsen af projekternes mål og succeskriterier vil blive analyseret i midtvejs- og slutevalueringerne. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

19 3 Evalueringsdesign I dette kapitel præsenteres det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen, hvor både det overordnede og specifikke evalueringsdesign beskrives. Desuden beskrives det, hvordan og hvornår kommunerne vil være i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier, og det undersøges hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier. 3.1 Det overordnede evalueringsdesign I figur 3.1 er illustreret hvilke elementer, den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af. Figur 3.1 Evalueringsdesign 31 Opstilling af evalueringsdesign, hvor alle projekter kategoriseres Generel tilgang til evaluering Koordinatsystem Kommuneprofiler Evaluering af de enkelte projekter efter projekttype Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4 Bidrag til: Midtvejsevaluering Slutevaluering Samlet evalueringsrapport Opstilling af anbefalinger Fokus på hver kommune Fokus på projekttyper Fokus på anbefalinger Som det fremgår, er første skridt at kategorisere de 67 projekter (se bilag 1), der er igangsat i de syv breddeidrætskommuner i et koordinatsystem efter deres indhold, målgruppe og økonomiske volumen. De foreløbige resultater af denne kategorisering gennemgås i kapitel 5. Kategoriseringen ud fra målgruppe, indhold og økonomi vil blive suppleret med øvrige relevante kategoriseringer på andre relevante akser. Dette arbejde vil efter 31 DAMVAD og TSE Consulting 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

20 færdiggørelsen af startevalueringen blive gennemført blandt andet ved at inddrage projektets følgegruppe som sparringspartner. Ud fra kategoriseringen af projekterne kombineret med viden fra profiler af de syv breddeidrætskommuner, bliver der opstillet forskellige evalueringsspor, som de igangsatte projekter kan blive evalueret ud fra. Forventningen er på forhånd, at de fire spor vil følge det samme overordnede evalueringsdesign, men at der vil blive fastsat en række forskellige fokuspunkter til de enkelte spor. Det vil sige, at de overordnede metoder (desk research, kvalitative interview mv.) er de samme, men at der eksempelvis vil være forskel i de spørgsmål, som stilles til en interviewperson, alt efter hvilket projektspor der er på dagsordenen i interviewet. På det overordnede evalueringsniveau, er det således forventningen, at der vil være en række gennemgående elementer, som hvert projekt skal evalueres ud fra, uanset hvilket spor projektet er kategoriseret under. Afslutningsvis skal kategorisering og evaluering af breddeidrætsprojekterne levere indhold til både midtvejs- og slutevalueringerne, hvor også viden fra erfa-møderne og fra de to afholdte konferencer er vigtige kilder til information. 3.2 Specifikt evalueringsdesign Ved at zoome ind på de enkelte elementer i breddeidrætsprojektet ses, at der undervejs i projektforløbet er en række faktorer, der skal opfyldes for at sikre projekternes succes (jf. afsnit 5.1). Hver kasse i den kausalkæde, der er præsenteret i figur 3.2 herunder, repræsenterer således et nødvendigt element i breddeidrætsprojektet forløb for at opnå den ønskede effekt. På inputsiden er den første forudsætning, at projektet kommer på plads organisatorisk. Dernæst er det afgørende, at projektets deltagere (de syv kommuner) vælger at investere de nødvendige ressourcer i at medvirke i projektet. Her er det eksempelvis relevant at se nærmere på, i hvilken grad væsentlige aktører som lokale foreninger og øvrige aktører inddrages og tager ejerskab til projektet. Næste skridt er at se nærmere på breddeidrætsprojektets aktiviteter, hvor der fokuseres på, om de er gennemført som forudsat, og hvad de involverede aktører får ud af at deltage. Det kan eksempelvis være nye indsigter, kompetencer, relationer eller lignende, der sætter aktørerne i stand til at agere på en anden måde end hidtil. I den forbindelse opereres med en vurdering af, om aktiviteterne har tilstrækkelig kvalitet, om de er relevante, og om de kommer på det rigtige tidspunkt i forhold til deltagernes behov. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Midtvejsevaluering Udarbejdet til Af April 2011 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ... 1 1.1 BREDDEIDRÆTSPROJEKTETS BAGGRUND... 1 1.2 RESUMÉ AF MIDTVEJSEVALUERINGEN...

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Breddeidræt og projektarbejde

Breddeidræt og projektarbejde Breddeidræt og projektarbejde Baggrunden for projekt; Idræt - fra Vane til Vandring Mere fysisk aktivitet for alle Den sundhedsmæssige og sociale dimension af idrætten - ikke (så meget) den sociale Kommunale

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013

Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe i bevægelse 2010-2013 Gladsaxe Kommunes strategi for motion og bevægelse hedder Gladsaxe i bevægelse 2010-2013. Bevægelse skal forstås både i betydningen fysisk aktivitet og som det at flytte

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Bilagsrapport

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Bilagsrapport Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Bilagsrapport Udarbejdet for Af Juni 2012 Indholdsfortegnelse BILAG A: EFFEKTCASES... 1 BILAG B: BEDSTE CASES... 8 BILAG 1: OPLYSNINGSSKEMA BREDDEIDRÆTSKOMMUNER...

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

Idrætten slår til for alle

Idrætten slår til for alle Idrætten slår til for alle Roskilde som breddeidrætskommune 2014-2016 Resume Roskilde Kommune er blevet udvalgt til at være breddeidrætskommune 2014-16 af Kulturministeriet og Nordea Fonden. Ud af de 36

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere