Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering"

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Startevaluering Udarbejdet til Af November 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Om evalueringens genstandsfelt Breddeidrættens udfordringer Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Om evalueringen Erfa-gruppen Konferencer Følgegruppe Overordnet tidsplan Opsummering Om startevalueringen Kommunerne og breddeidrætsprojekterne Kommunernes baggrund for at ansøge Ansøgningernes fokusområder Antallet af projekter Projekternes økonomiske størrelse Evalueringsdesign Det overordnede evalueringsdesign Specifikt evalueringsdesign Mål og succeskriterier De overordnede mål Succeskriterier Status for projekterne Fremdrift Økonomi Organisering af breddeidrætsprojekter Brugen af netværk Karakteristik og kategorisering Karakteristik af de syv breddeidrætskommuner Første kategorisering Yderligere evalueringsparametre Ekstern kommunikation Bilag 1 Oversigt over breddeidrætsprojekter i de syv kommuner Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

3 1 Baggrund I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af breddeidrætsudvalgets rapport fra marts Udvalget gav i rapporten 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at deltage i motion og idræt. Kulturministeriet fik via et partnerskab med tilvejebragt i alt 20 mio. kr. til at støtte breddeidrætskommunerne, hvor Kulturministeriet og deler finansieringen ligeligt. 1 Alle landets 98 kommuner blev anmodet om at ansøge om at blive breddeidrætskommune, hvoraf 36 og dermed over 1/3 af landets kommuner ansøgte om at blive breddeidrætskommune. 2 I forbindelse med udvælgelsen af breddeidrætskommunerne blev der lagt vægt på: At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen At der er tale om reelt nye initiativer i kommunen At kommunens initiativer - med afsæt i de lokale behov - kommer såvel bredt rundt i Breddeidrætsudvalgets forslag som i dybden med forslagene At kommunen indgår samarbejde/partnerskaber med andre aktører fx idrættens organisationer. Det bemærkes, at også samarbejde mellem flere kommuner vil kunne søge om midler fra puljen At kommunen yder medfinansiering - normalt minimum 50 % af den samlede udgift. 3 Efter en vurdering fra en faglig følgegruppe udvalgte Kulturministeriet og ultimo oktober 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner - Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg 4 - der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden løber frem til den 31. december Breddeidrætskommune-konceptet fungerer ved, at modelkommunerne afprøver en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra 1 Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 8. juli Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 30. oktober Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

4 breddeidrætskommunerne. Initiativet har dermed til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, så disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Kulturministeriet har udbudt den samlede evalueringsopgave og på den baggrund udpeget konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet) som ekstern evaluator på breddeidrætsprojektet med det formål at opnå en evaluering, der skal sikre opsamling, vurdering og formidling af erfaringerne fra de igangsatte projekter, så erfaringerne kan komme flere kommuner til gode. Denne startevaluering er første del af den samlede evaluering og vil blive efterfulgt af en midtvejs- og slutevaluering (se også afsnit 1.2.4). 1.1 Om evalueringens genstandsfelt Som introduktion til evalueringens genstandsfelt gives der i det følgende en kort karakteristik af udviklingstendenserne og en beskrivelse af kommunernes rolle i dansk breddeidræt. For en mere dybdegående beskrivelse henvises til de refererede kilder Breddeidrættens udfordringer Dansk breddeidræt har traditionelt været forankret i de danske idrætsforeninger og idrætsorganisationer, som har haft en væsentlig betydning for breddeidrættens organisering og for den offentlige støttepolitik. I dag er der tre landsdækkende hovedorganisationer: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med mere end 1,6 mio. medlemmer og lokale foreninger, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med 1,4 mio. medlemmer og lokale foreninger og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) med medlemmer og 90 lokale firmaidrætsforeninger. Landsdækkende befolkningsundersøgelser har vist, at der er registreret store ændringer i befolkningens motions- og idrætsvaner. Den seneste undersøgelse fra 2007 viser, at danskerne i højere grad end tidligere dyrker motion og idræt, men at der er store variationer på tværs af befolkningsgrupper. 6 Samfundsudviklingen stiller breddeidrætten over for en række store udfordringer i forhold til blandt andet befolkningens daglige arbejde, som i mindre grad end tidligere indebærer fysisk aktivitet. De mest idrætsaktive er børn, og ca. 90 pct. af børn mellem 7 og 12 år dyrker regelmæssigt motion og idræt. Men teenagernes idrætsdeltagelse er faldende og særligt piger i 6 Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN 2008 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

5 storbyerne har en markant lavere deltagelse, mens de ældres idrætsdeltagelse er stigende. Socialt udsatte grupper er fortsat den befolkningsgruppe, der er mindst idrætsaktive. 7 En anden udviklingstendens er, at et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere stiller nye krav til kommunernes planlægning og selve udbuddet af idrætsfaciliteter og deres udnyttelsesgrad. Samtidig presses den organiserede idræt af kommercielle udbydere af breddeidræt, der indtager en stigende rolle på idrætsmarkedet. 8 De nye udviklingstendenser i det danske idrætsbillede udfordrer breddeidrættens fremtidige organisering og effekt. Samlet er der tale om syv centrale udfordringer for breddeidrætten: 1. Familieforholdene betyder meget for børns idrætsdeltagelse 2. Idrætsaktive forældre betyder idrætsaktive børn 3. Teenagealderen - en livsfase præget af frafald 4. Lang uddannelseslængde - den vigtigste faktor for voksnes idrætsdeltagelse 5. Arbejde med fysisk belastning giver ensidig træning af kroppen 6. Små børn udfordrer forældrenes idrætsdeltagelse 7. Udbuddet, kvaliteten og adgangen til idrætsfaciliteter påvirker deltagelsen Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Kommunernes rolle i forhold til den offentlige indsats for at fremme borgernes idrætsdeltagelse har været i fokus i en række udvalg nedsat i Kulturministeriets regi. I 1970 blev der nedsat et udvalg med den opgave at belyse og fremkomme med forslag, der kunne fremme den fysiske sundhed i befolkningen. 10 Udvalget pegede på, at det lokale idrætsarbejde kun bør organiseres gennem kommunalt initiativ i de tilfælde, hvor foreningslivet ikke magter opgaven. I breddeudvalgets betænkning fra 1987 blev der i større omfang sat fokus på (amts)kommunernes rolle for - og udgifter til - breddeidrætten, herun- 7 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, Kasper L. Kirkegaard, Portræt af de aktive fitnesskunder - træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed, IDAN Maja Pilgaard, Sport og motion i danskernes hverdag, IDAN Betænkning nr. 709 om idrætten og friluftslivet, Afgivet af det af ministeren for Kulturelle Anliggender den 14. marts 1970 nedsatte udvalg Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

6 der i forhold til indsatser for særlige og idrætssvage grupper, lokaletilskud til foreningernes egne lokaler, fleksible aktivitetsanlæg mv. 11 Efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 fik kommunerne udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. 12 Denne udvikling var dog allerede igangsat før kommunalreformen. En spørgeskemaundersøgelse blandt de daværende 271 kommuner viste, at kommunerne i tiltagende omfang igangsætter målrettede idrætspolitiske tiltag i forhold til foreningerne, som rækker ud over de lovbestemte forpligtelser. 13 I lyset af kommunernes betydning for breddeidrætten blev kommunerne tillagt en stor rolle i Breddeidrætsudvalgets rapport fra I rapporten nævnes det, at det økonomisk mest betydningsfulde element i den offentlige idrætspolitik i Danmark er kommunernes forpligtelse via folkeoplysningsloven til at stille ledige faciliteter gratis til rådighed for foreningslivet og yde tilskud til idrætsforeningers lokaleudgifter til private idrætsfaciliteter til børn og unge under 25 år. Uden at lægge for meget tolkning i selve antallet er det dog også karakteristisk, at ud af Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er 18 forslag til indsatsområder primært rettet mod den kommunale sektor (inkl. KL og Halinspektørforeningen) 14 af forslagene er primært rettet mod indsatsområder for idrættens egne organisationer 12 forslag er primært rettet mod indsatsområder i et eller flere ministerier 5 forslag er primært rettet mod indsatsområder for uddannelsesinstitutioner. 14 Kommunerne er således den af breddeidrættens interessenter, der er tiltænkt den vigtigste rolle i forhold til realiseringen af Breddeudvalgets forslag. Dette understøttes også af, at selve breddeidrætskommune-koncep- 11 Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Betænkning nr fra Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg, Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Alle interessenter er ikke medtaget, og flere af Breddeudvalgets forslag går på tværs af de fire nævnte interessenter, hvorfor det samlede antal forslag overstiger 42 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

7 tet har til formål at aktivere kommunerne i realiseringen af Breddeudvalgets forslag. 15 Dette står i modsætning til den forrige støtteordning til fremme af breddeidrætten udviklingspuljen Børn og unge i Bevægelse hvor Kulturministeriet i 2004 og til 2005 uddelte i alt 24 mio. kr. i støtte til en bredere kreds af modtagere, herunder idrættens hovedorganisationer, kommuner, foreninger, idrætssamvirker, seminarier m.fl. 16 En analyse af idrætspolitikken i de danske kommuner i årene før kommunalreformen viste, at på tværs af kommunerne varierede politikkerne i forhold til hvor mange kommuner, der havde udformet en (skriftlig) politik, havde en overordnet plan for udbygning af idrætsanlæg og havde en pulje til særlige projekter. Desuden viste analysen, at kommunernes tildeling af midler varierede meget i forhold til kommunernes størrelse, og at kommunernes facilitetsdækning også viste en stor spredning. 17 Efter kommunalreformens ikrafttrædelse er der fortsat store forskelle på tværs af landets kommuner i den måde, hvorpå idrætspolitikken udmøntes, hvilket blev belyst i en spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt de 98 kommuner. 18 Men samtidig har kommunalreformen med større kommuner og nye opgaver, ændrede idrætsvaner hos borgerne og tankesættet omkring nye styringsformer i den offentlige sektor (New Public Management mv.) betydet, at idrætspolitikken i flere kommuner i dag udfordres i forhold til den traditionelle udformning af politikken. 19 Den statslige styring af idrætspolitikken i Danmark har været begrænset og er blevet kendetegnet som præget af fraværet af en egentlig formuleret strategi i hovedparten af perioden siden den organiserede idræts indtog i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag. 20 Siden den 1. januar 2007 er der dog sket væsentlige ændringer i rammebetingelserne for breddeidrætten. Opgave- og strukturreformen og kommunalreformen har betydet nye (sundheds)opgaver, og kommunerne er blevet større. Den kommunale idrætspolitik synes derfor at være på vej ind i en ny fase med forskellige og væsentlige udfordringer, men samtidig byder nye muligheder sig til. Det er i dette perspektiv evalueringsopgaven af breddeidrætskommunerne skal ses. 15 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Skoleidrættens Udviklingscenter, En opsamling af Kulturministeriets udviklingspulje Børn og unge i bevægelse, Kulturministeriet Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, Bjarne Ibsen (red.), Nye stier i den kommunale idrætspolitik, IDAN Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, 2009 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

8 1.2 Om evalueringen Den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af tre centrale elementer: Etablering og drift af erfa-gruppe blandt de syv kommuner Afholdelse af to konferencer for alle landets kommuner Overordnet evaluering af projekterne. Evalueringen skal afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål og identificere barrierer og positive elementer, som har været afgørende for målopfyldelsen (eller mangel på samme). Evalueringen skal resultere i konkrete anbefalinger til, hvordan projekternes resultater fremadrettet kan implementeres og anvendes. 21 I det følgende uddybes de tre elementer i evalueringen og samtidig beskrives: Evalueringens følgegruppe Evalueringens overordnede tidsplan Erfa-gruppen Med henblik på at skabe vidensdeling og netværksdannelse mellem de syv deltagende kommuner og skabe rammerne for løbende opfølgning på evalueringen af de igangsatte projekter, er der etableret en erfa-gruppe med de syv breddeidrætskommuner som kernemedlemmer. De primære repræsentanter i gruppen udgøres af kommunernes kultur- og fritidschefer, men gruppen kan løbende suppleres med relevante projektansvarlige fra kommunerne m.fl. I den to-årige projektperiode er det planlagt at afholde fem erfa-møder, hvor det første møde blev afholdt ultimo august Konferencer I løbet af projektperioden afholdes to konferencer, hvor der gøres overordnet status for breddeidrætsprojekterne, og projekterne perspektiveres. Formålet er, at formidle erfaringerne fra breddeidrætskommunerne ud til en bredere kreds (samtlige af landets kommuner, idrættens organisationer, politikere mv.) for at understøtte den idrætspolitiske debat i Danmark. Den første konference afholdes ultimo april måned 2011 og den anden konference afholdes i marts måned Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

9 Konferencernes program er planlagt til at indeholde: Velkomst og introduktion Formidling og perspektivering af resultater fra start-, midtvejs- og slutevaluering Plenumindlæg af key-note speakers To til fire parallelle sessioner, hvor deltagerne kan vælge mellem tematiserede seminarindlæg En speeddating -session Følgegruppe Under projektforløbet tilknyttes en følgegruppe, der inviteres til at bidrage på de to konferencer på områder, hvor medlemmerne har særlig ekspertise. Formålet med følgegruppen er at sikre, at evalueringens resultater vil finde anvendelse i forhold til centrale interessenter inden for dansk idræt og for at afprøve evalueringens metodiske set-up Overordnet tidsplan Evalueringens tidsplan er bygget op om følgende tre centrale milepæle: 1. November Startevaluering med forudgående interview i de syv kommuner for en tidlig afdækning af mål og succeskriterier mv. for de igangsatte projekter 2. Primo april 2011 Midtvejsevaluering og efterfølgende afholdelse af den første konference (ultimo april 2011) 3. Medio marts 2012 Slutevaluering og efterfølgende afholdelse af den anden konference (ultimo marts 2012). Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

10 Følgegruppe Kulturministeriet Opsummering Opsummerende kan evalueringsopgaven skematisk præsenteres som vist i denne figur. 1 2 Evaluering af breddeidrætsprojekterne Etablering og drift af en erfagruppe Startevaluering Midtvejsevaluering og anbefalinger Slutevaluering og anbefalinger Planlægning og afholdelse af to konferencer 3 Samlet evalueringsrapport Det er centralt at bemærke, at de start-, midtvejs- og slutevalueringer, som konsulentteamet gennemfører, har fokus på en overordnet evaluering af breddeidrætsprojektet på programniveau, mens kommunerne efter retningslinier fra konsulentteamet gennemfører evaluering på projektniveauet. Der vil altså, som det er illustreret i figuren herunder, være tale om, at den projektnære selvevaluering, som kommunerne foretager, gennemføres i et tæt samspil med konsulentteamets evaluering. Konsulentteamet vil gennem løbende dialog med kommunerne sikre, at der sker den nødvendige koordinering mellem de to evalueringsniveauer. Selvevaluering (Kommuner) Læring Dokumentation Ekstern evaluering (Konsulentteamet) Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

11 1.3 Om startevalueringen Breddeidrætskommune-projektet havde som tidligere nævnt opstart pr. 1. januar 2010, og projektet har således været i gang i ca. 10 måneder ud af den samlede projektperiode på to år. Denne startevaluering har derfor til formål at indhente de første erfaringer fra de igangsatte breddeidrætsprojekter i de syv kommuner. Mere konkret er formålet, at beskrive hvorfor kommunerne valgte at ansøge om at blive breddeidrætskommune og forskelligheden i projekternes indhold på tværs af kommunerne præsentere det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen give en status for projekterne med hensyn til fremdrift og økonomi skabe overblik over, hvordan og hvornår kommunerne er i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier og undersøge, hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier kategorisere kommunernes breddeidrætsprojekter i forhold til økonomisk størrelse, målgruppens størrelse og inddragelse af målgruppen i projektgennemførelsen opsamle de centrale synspunkter og diskussioner, som er fremkommet under de indledende interview i kommunerne og på det første erfa-møde til brug for midtvejs- og slutevaluering og planlægning af de to konferencer give en status for kommunernes kommunikationsindsats i breddeidrætsprojektet. Med dette udgangspunkt vil startevalueringen lægge vægten på det beskrivende og dermed mindre på det konkluderende og anbefalende. Det centrale datagrundlag for startevalueringen har bestået af: De syv kommuners ansøgninger Desk research om kommunernes politikområder Statistiske data om kommunerne Interview gennemført med de ansvarlige chefer og/eller daglige projektansvarlige Mål- og succeskriterieskema besvaret af kommunerne (jf. afsnit 3.3) Diskussioner på det første erfa-møde afrapporteret i et referat. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

12 2 Kommunerne og breddeidrætsprojekterne I dette kapitel gives en beskrivelse af, på hvilken baggrund de syv kommuner besluttede at ansøge om at blive udvalgt til breddeidrætskommune og herunder hvilke politikker eller strategier, der har været befordrende for, at kommunerne valgte at ansøge. Desuden gives en beskrivelse af forskellen mellem kommunerne i forhold til hvilke fokusområder, som kommunernes projekter retter sig imod og i forhold til, hvor mange projekter kommunerne har valgt at igangsætte. 2.1 Kommunernes baggrund for at ansøge Som beskrevet i kapitel 1 fik kommunerne efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. I lyset heraf er det interessant at se på, i hvilket omfang de syv kommuner forinden udarbejdelsen af ansøgningen havde udarbejdet formelle idrætspolitikker, og hvorvidt disse politikker har været befordrende for de syv kommuners valg om at ansøge om at blive udnævnt til breddeidrætskommune. I skema 2.1 herunder er oplistet de sektorpolitikker eller -strategier, som var vedtaget i de syv kommuner før fremsendelse af ansøgningerne i Det ses af skemaet, at fem ud af syv kommuner har vedtagne politikker, der sammentænker idrætsområdet med andre kommunale politikområder (bl.a. fritids-, bevægelses- og kulturpolitik). Det er kun Faaborg-Midtfyn og Viborg kommune, som har en isoleret idrætspolitik. Samtænkning af idrætspolitikken med andre kommunale politikområder er i øvrigt en tendens, som også er gældende på landsplan. En spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt alle 98 kommuner viser, at kommunerne i højere grad end før kommunalreformen synes at medtænke idrætten i andre politikområder, svarende til at det er ca. 88 % af kommunerne, hvor idrætspolitikken indgår i andre politikområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

13 Ved interviewene i kommunerne var det et tværgående kendetegn, at de syv kommuner fremhævede, at beslutningen om at ansøge i større eller mindre grad skulle ses i naturlig forlængelse af de nedennævnte sektorpolitikker. Kommunerne havde altså en opfattelse af, at det at blive breddeidrætskommune ville passe godt sammen med eksisterende politikker og strategier. Skema 2.1 Kommunale politikker og tidligere projekterfaring Kommune Sektorpolitik Understøttende politikker Aalborg Fritidspolitik Sundhedspolitik Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Idrætsstrategi (dog benævnt Fritidstrategi ) Idræts- og bevægelsespolitik Sektorplan for idræt Fritidspolitik Fritids-, idrætsog kulturpolitik Idrætspolitik Udviklingsstrategi Friluftsstrategi Sundhedspolitik Sundhedspolitik Sundhedspolitik Planstrategi Sundhedspolitik Børne- og ungepolitik Sundhedspolitik Forebyggelsesog sundhedspolitik Tidligere breddeidrætsprojekter Børn og unge i bevægelse Projekt 3a Projekt F Playmaker Tilpasset Idræt og Bevægelse Børn og unge i bevægelse Gang i Danmark Move on Idrætsgfo er Øget kvalitet i idrætsundervisningen UVX Volleyball Aktiv ferie Testorun Projekt Skolesport Fra SFO til Idræts-SFO Opsøgende Fritidsog Idrætsaktiviteter Mens health KRAM-projektet Åben træning Alle børn cykler Børnehave i bevægelse IdrætsZen Naturlig Sport Hestefritteren For flere af kommunerne var det desuden væsentligt at vise, at kommunen også ønskede at fremme breddeidrætten på lige fod med eliteidrætten. Dette var særligt gældende i de største kommuner og i de to kommuner, som samtidig er eliteidrætskommuner (Aalborg og Gentofte). For flere af kommunerne var erfaringerne fra tidligere gennemførte breddeidrætsprojekter tillige en væsentlig baggrund for at ansøge. Endelig var medfinansieringen af projekterne også en klart medvirkende årsag til at ansøge. Det skal dog nævnes, at størstedelen af kommunerne ville overveje at søge, hvis der ikke var ekstern medfinansiering, men dog med færre projekter eller projekter med ændret indhold og/eller økonomisk ramme. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

14 Kommunerne bemærkede, at grunden hertil var dels, at en udvælgelse til breddeidrætskommune kunne profilere kommunen, og dels at kommunerne prioriterer idræts- og sundhedsområdet højt. Skema 2.1 viser desuden, at de syv kommuner alle tidligere har gennemført breddeidrætsprojekter. På landsplan har en mindre andel af kommunerne iværksat særlige breddeidrætspolitiske indsatser, men tendensen har været stigende efter kommunalreformen. Ovennævnte spørgeskemaundersøgelse fra 2009 viser, at kommunernes breddeidrætspolitiske indsats er øget efter kommunalreformen. Således er andelen af kommuner, der har gjort en særlig indsats på området Idræt og motion for fysisk inaktive børn steget fra 38 % til 58 %. Ligeledes er der en stigning i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats på en række andre områder, som kan relateres til de fem indsatsområder i Breddeidrætsudvalgets rapport (se afsnit 2.2). I den sammenhæng er det værd at bemærke, at der er sket en fordobling i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats for at styrke idræt for vanskelligt stillede grupper fra 2006 til Ansøgningernes fokusområder Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er grupperet under følgende fem overordnede fokusområder: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen. I tabel 2.2 er vist, hvordan de syv kommuners projekter fordeler sig på disse fem fokusområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

15 Tabel 2.2 Antal projekter fordelt på fokusområder Projekter Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Antal projekter Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper 14 Faciliteter - udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Total Note: I skemaet er der en forskel på syv projekter i totalantallet. Dette skyldes, at et projekt kan sigte mod flere fokusområder. Således kan et projekt f.eks. sigte mod både at føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for området Idræt for børn og unge og samtidig Faciliteter udvikling og anvendelse. Det ses af tabellen, at det fokusområde, som de fleste af kommunernes projekter relaterer sig til, er Idræt for børn og unge, hvortil i alt 40 projekter (54 %) kan henføres. Til de øvrige tre fokusområder kan der på tværs af kommunernes projekter henføres i alt 34 projekter, hvor området Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper afspejler sig i 14 projekter (19 %). Området Faciliteter udvikling og anvendelse afspejler sig i 11 projekter (15 %), Idræt i planlægningen afspejler sig i syv projekter (9 %) og Motion og idræt på og for arbejdspladsen afspejler sig i to projekter (3 %). Efter konsulentteamets vurdering er det ikke overraskende, at fokusområdet Idræt for børn og unge i så høj grad afspejles i kommunernes projekter, da ca. 50 % af Breddeidrætsudvalgets forslag er henført til dette fokusområde. Desuden har Kulturministeriet i ansøgningsmaterialet bemærket, at kommunerne i deres ansøgninger i størst mulig omfang (skal) føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. 25 Begge forhold har været medvirkende til, at kommunerne naturligt har prioriteret fokusområdet Idræt for børn og unge højt i deres ansøgninger. Samtidig vidner fordelingen af kommunernes projekter på de fem fokusområder om, at der i Danmark traditionelt er stor offentlig opmærksomhed på børns og unges bevægelses- og idrætsvaner. 26 En klart medvirkende årsag hertil er efter konsulentteamets vurdering folkeoplysningslovens (og den tidligere fritidslovs) bestemmelser om prioritering af og støtte til idræt for børn og unge. Således forpligter folkeoplysningslovens 15 kommunerne til at yde medlems- og aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, mens 25 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Se også Mette Krogh Christensen, Professioner og værdier i børns idrætsmiljøer, Aarhus Universitet 2004 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

16 kommunerne kan, men er ikke forpligtet til, at yde tilskud til aktiviteter for øvrige (alders)grupper. I forhold til anvisning af offentlige lokaler foreskriver folkeoplysningsloven ligeledes i 21, at aktiviteter for børn og unge under 25 år normalt skal prioriteres højere end andre aldersgrupper. Ved tilskud til private lokaler er kommunen kun forpligtet til at yde tilskud i forhold til de timer, hvor børn og unge under 25 år har haft aktiviteter i lokalerne, mens aktivitetstimer for andre aldersgrupper kan medføre en nedsættelse af lokaletilskuddet efter regler fastlagt i den enkelte kommune (jf. 25). De økonomiske midler, der fra kommunal side ydes til idrætsforeninger, udgjorde i 2008 på driftssiden ca. 3,3 mia. kr. og ca. 1,2 mia. kr. på anlægssiden, 27 hvoraf den største andel givet ydes som tilskud til idræt for børn og unge. Tabel 2.2 viser også, at de kommuner, som har det mindste antal projekter (Køge, Slagelse og Viborg) samtidig har en relativ mindre spredning af projekter på de fem fokusområder, hvor særligt Idræt for børn og unge er højt prioriteret. De tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde) med det relativt største antal projekter har også en relativ større spredning på fokusområderne. 2.3 Antallet af projekter Af tabel 2.2 ovenfor fremgår det, at der er en stor spredning i antallet af projekter på tværs af de syv kommuner. Kommunerne kan deles i to grupper Gruppe 1 består af tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde), der har mellem 10 projekter og 20 projekter Gruppe 2 består af fire kommuner (Aalborg, Køge, Slagelse og Viborg), der har mellem 4 og 7 projekter. Faaborg-Midtfyn er med i alt 20 projekter den kommune, der har flest projekter, og budgettet for de enkelte projekter spænder fra kr. op til 1,6 mio. kr. fordelt på fire ud af de fem fokusområder. Der er således en stor spændvidde i projekternes økonomiske størrelse, hvor det dog er værd at bemærke, at ud af de 20 projekter lægger syv projekter beslag på størstedelen (ca. 75 %) af det samlede budget. 28 At Faaborg-Midtfyn Kommune har relativt mange projekter kan efter konsulentteamets vurdering begrundes ved flere forhold: 27 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Faaborg-Midtfyn Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

17 Ansøgningen blev udarbejdet ved at indhente projektidéer fra kommunens forskellige udvalg og fagsekretariater Kommunen er generelt kendetegnet ved en decentral styring på institutionsområdet Målet med ansøgningen var at komme bredt rundt i forhold til Breddeidrætsudvalgets 42 forslag. I Slagelse Kommune, som i alt har fire projekter, spænder budgettet på de enkelte projekter fra 0,7 mio. kr. til 2,9 mio. kr. 29 Projekterne er i højere grad initieret fra centralt hold i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og projekterne omhandler kun fokusområdet Idræt for børn og unge. Set i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune kan Slagelse Kommunes breddeidrætsprojekter efter konsulentteamets vurdering ses som mere fokuseret både i forhold til prioriteringen af projekter inden for de fem fokusområder og i forhold til antallet af projekter. 2.4 Projekternes økonomiske størrelse I tabel 2.3 er vist en gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse. Tabel 2.3 Gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse 30 Projekter Aalborg På baggrund heraf vil det i de efterfølgende midtvejs- og slutevalueringer være interessant at analysere, hvorvidt en sådan prioritering vil have betydning for kommunernes og de forskellige projekters opfyldelse af mål og succeskriterier. En hypotese kunne være, at en mere fokuseret strategi alt andet lige ville betyde en højere opfyldelse af projektets mål og succeskriterier. Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Under Over Antal projekter Samlet budget 7,6 8 5,5 4 6,7 7,6 5,9 45,3 Gennemsnitlig projektstørrelse 1,1 0,4 0,6 0,8 1,7 0,5 0,8 0,7 29 Slagelse Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune 30 Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

18 Af tabellen kan det aflæses, at det gennemsnitlige budget for projekterne på ca kr. varierer fra 0,4 mio. kr. (Faaborg-Midtfyn Kommune) til 1,7 mio. kr. (Slagelse Kommune). Det er samtidig de kommuner, der har henholdsvis det højeste og laveste antal projekter. Hvorvidt projekternes økonomiske størrelse har betydning for opfyldelsen af projekternes mål og succeskriterier vil blive analyseret i midtvejs- og slutevalueringerne. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

19 3 Evalueringsdesign I dette kapitel præsenteres det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen, hvor både det overordnede og specifikke evalueringsdesign beskrives. Desuden beskrives det, hvordan og hvornår kommunerne vil være i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier, og det undersøges hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier. 3.1 Det overordnede evalueringsdesign I figur 3.1 er illustreret hvilke elementer, den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af. Figur 3.1 Evalueringsdesign 31 Opstilling af evalueringsdesign, hvor alle projekter kategoriseres Generel tilgang til evaluering Koordinatsystem Kommuneprofiler Evaluering af de enkelte projekter efter projekttype Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4 Bidrag til: Midtvejsevaluering Slutevaluering Samlet evalueringsrapport Opstilling af anbefalinger Fokus på hver kommune Fokus på projekttyper Fokus på anbefalinger Som det fremgår, er første skridt at kategorisere de 67 projekter (se bilag 1), der er igangsat i de syv breddeidrætskommuner i et koordinatsystem efter deres indhold, målgruppe og økonomiske volumen. De foreløbige resultater af denne kategorisering gennemgås i kapitel 5. Kategoriseringen ud fra målgruppe, indhold og økonomi vil blive suppleret med øvrige relevante kategoriseringer på andre relevante akser. Dette arbejde vil efter 31 DAMVAD og TSE Consulting 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

20 færdiggørelsen af startevalueringen blive gennemført blandt andet ved at inddrage projektets følgegruppe som sparringspartner. Ud fra kategoriseringen af projekterne kombineret med viden fra profiler af de syv breddeidrætskommuner, bliver der opstillet forskellige evalueringsspor, som de igangsatte projekter kan blive evalueret ud fra. Forventningen er på forhånd, at de fire spor vil følge det samme overordnede evalueringsdesign, men at der vil blive fastsat en række forskellige fokuspunkter til de enkelte spor. Det vil sige, at de overordnede metoder (desk research, kvalitative interview mv.) er de samme, men at der eksempelvis vil være forskel i de spørgsmål, som stilles til en interviewperson, alt efter hvilket projektspor der er på dagsordenen i interviewet. På det overordnede evalueringsniveau, er det således forventningen, at der vil være en række gennemgående elementer, som hvert projekt skal evalueres ud fra, uanset hvilket spor projektet er kategoriseret under. Afslutningsvis skal kategorisering og evaluering af breddeidrætsprojekterne levere indhold til både midtvejs- og slutevalueringerne, hvor også viden fra erfa-møderne og fra de to afholdte konferencer er vigtige kilder til information. 3.2 Specifikt evalueringsdesign Ved at zoome ind på de enkelte elementer i breddeidrætsprojektet ses, at der undervejs i projektforløbet er en række faktorer, der skal opfyldes for at sikre projekternes succes (jf. afsnit 5.1). Hver kasse i den kausalkæde, der er præsenteret i figur 3.2 herunder, repræsenterer således et nødvendigt element i breddeidrætsprojektet forløb for at opnå den ønskede effekt. På inputsiden er den første forudsætning, at projektet kommer på plads organisatorisk. Dernæst er det afgørende, at projektets deltagere (de syv kommuner) vælger at investere de nødvendige ressourcer i at medvirke i projektet. Her er det eksempelvis relevant at se nærmere på, i hvilken grad væsentlige aktører som lokale foreninger og øvrige aktører inddrages og tager ejerskab til projektet. Næste skridt er at se nærmere på breddeidrætsprojektets aktiviteter, hvor der fokuseres på, om de er gennemført som forudsat, og hvad de involverede aktører får ud af at deltage. Det kan eksempelvis være nye indsigter, kompetencer, relationer eller lignende, der sætter aktørerne i stand til at agere på en anden måde end hidtil. I den forbindelse opereres med en vurdering af, om aktiviteterne har tilstrækkelig kvalitet, om de er relevante, og om de kommer på det rigtige tidspunkt i forhold til deltagernes behov. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Midtvejsevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Midtvejsevaluering Udarbejdet til Af April 2011 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ... 1 1.1 BREDDEIDRÆTSPROJEKTETS BAGGRUND... 1 1.2 RESUMÉ AF MIDTVEJSEVALUERINGEN...

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Hovedrapport Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Hovedrapport Udarbejdet for Af Juni 2012 Indholdsfortegnelse 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER... 1 2 INTRODUKTION TIL SLUTEVALUERINGEN...

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato

Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten

Idrættens outsidere. Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Idrættens outsidere Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og unge i idrætten Center for forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund www.sdu.dk/cisc Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune

Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler Gældende fra 1. januar 2012

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014 Simon Rømer Roslyng Agenda 1. DGI og udvikling af idrætsfaciliteter 2. Aktuelle udfordringer/muligheder for idrætsfaciliteter og foreninger 3. Hvordan skaber vi

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik.

De 22 parametre er fordelt på 4 overordnede emner: økonomi, faciliteter, frivillighed og idrætspolitik. Idrætsforeninger i Danmark rammer og vilkår Undersøgelse foretaget af Danmarks Idrætsforbund(DIF) DIF har foretaget en undersøgelse af idrætsforeningernes muligheder for at agere i 93 danske kommuner.

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE ET LIV MED IDRÆT OG BEVÆGELSE Et væsentligt grundlag for et godt og sundt liv er en mangfoldighed af tilbud om aktiv deltagelse i kommunens mange forskellige

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt

GADEIDRÆT. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 255 Offentligt GADEIDRÆT Et stigende antal børn og unge efterspørger i dag en løsere organisering og et mindre elitært fællesskab at dyrke idræt i. De unge ønsker

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum

Vejledning til etablering af effektkæder. For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Vejledning til etablering af effektkæder For udviklingsprojekter medfinansieret af Region Sjælland og Vækstforum Indhold: Effektkæder - hvorfor... 3 Effektkæder - Hvordan... 3 Dialog med Region Sjælland...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj 2006. Fredericia Kommunes Idrætspolitik Fredericia Kommunes Idrætspolitik 1 Indledning Fredericia Kommunes Idrætspolitik tager udgangspunkt i Fredericia Kommunes vision 2012, idrættens fire livskvaliteter og den dialog der har fundet sted med

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Social- og Integrationsministeriet 15.74.10.30 Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere