Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Startevaluering

Transkript

1 Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Startevaluering Udarbejdet til Af November 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Om evalueringens genstandsfelt Breddeidrættens udfordringer Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Om evalueringen Erfa-gruppen Konferencer Følgegruppe Overordnet tidsplan Opsummering Om startevalueringen Kommunerne og breddeidrætsprojekterne Kommunernes baggrund for at ansøge Ansøgningernes fokusområder Antallet af projekter Projekternes økonomiske størrelse Evalueringsdesign Det overordnede evalueringsdesign Specifikt evalueringsdesign Mål og succeskriterier De overordnede mål Succeskriterier Status for projekterne Fremdrift Økonomi Organisering af breddeidrætsprojekter Brugen af netværk Karakteristik og kategorisering Karakteristik af de syv breddeidrætskommuner Første kategorisering Yderligere evalueringsparametre Ekstern kommunikation Bilag 1 Oversigt over breddeidrætsprojekter i de syv kommuner Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November 2010

3 1 Baggrund I juli 2009 offentliggjorde Kulturministeriet ansøgningsmaterialet for breddeidrætskommune-konceptet, der var afstedkommet af breddeidrætsudvalgets rapport fra marts Udvalget gav i rapporten 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at deltage i motion og idræt. Kulturministeriet fik via et partnerskab med tilvejebragt i alt 20 mio. kr. til at støtte breddeidrætskommunerne, hvor Kulturministeriet og deler finansieringen ligeligt. 1 Alle landets 98 kommuner blev anmodet om at ansøge om at blive breddeidrætskommune, hvoraf 36 og dermed over 1/3 af landets kommuner ansøgte om at blive breddeidrætskommune. 2 I forbindelse med udvælgelsen af breddeidrætskommunerne blev der lagt vægt på: At kommunens initiativer direkte fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen At der er tale om reelt nye initiativer i kommunen At kommunens initiativer - med afsæt i de lokale behov - kommer såvel bredt rundt i Breddeidrætsudvalgets forslag som i dybden med forslagene At kommunen indgår samarbejde/partnerskaber med andre aktører fx idrættens organisationer. Det bemærkes, at også samarbejde mellem flere kommuner vil kunne søge om midler fra puljen At kommunen yder medfinansiering - normalt minimum 50 % af den samlede udgift. 3 Efter en vurdering fra en faglig følgegruppe udvalgte Kulturministeriet og ultimo oktober 2009 syv kommuner til at være breddeidrætskommuner - Aalborg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Køge, Slagelse, Varde og Viborg 4 - der indledte deres periode som breddeidrætskommune i januar Projektperioden løber frem til den 31. december Breddeidrætskommune-konceptet fungerer ved, at modelkommunerne afprøver en række projekter/initiativer med det formål at inspirere andre kommuner til en breddeidrætsindsats, hvor de gør brug af erfaringerne fra 1 Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 8. juli Kulturministeriet, Pressemeddelelse, 30. oktober Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

4 breddeidrætskommunerne. Initiativet har dermed til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, så disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Kulturministeriet har udbudt den samlede evalueringsopgave og på den baggrund udpeget konsulentvirksomhederne TSE Consulting og DAMVAD (i det følgende konsulentteamet) som ekstern evaluator på breddeidrætsprojektet med det formål at opnå en evaluering, der skal sikre opsamling, vurdering og formidling af erfaringerne fra de igangsatte projekter, så erfaringerne kan komme flere kommuner til gode. Denne startevaluering er første del af den samlede evaluering og vil blive efterfulgt af en midtvejs- og slutevaluering (se også afsnit 1.2.4). 1.1 Om evalueringens genstandsfelt Som introduktion til evalueringens genstandsfelt gives der i det følgende en kort karakteristik af udviklingstendenserne og en beskrivelse af kommunernes rolle i dansk breddeidræt. For en mere dybdegående beskrivelse henvises til de refererede kilder Breddeidrættens udfordringer Dansk breddeidræt har traditionelt været forankret i de danske idrætsforeninger og idrætsorganisationer, som har haft en væsentlig betydning for breddeidrættens organisering og for den offentlige støttepolitik. I dag er der tre landsdækkende hovedorganisationer: Danmarks Idræts-Forbund (DIF) med mere end 1,6 mio. medlemmer og lokale foreninger, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) med 1,4 mio. medlemmer og lokale foreninger og Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF) med medlemmer og 90 lokale firmaidrætsforeninger. Landsdækkende befolkningsundersøgelser har vist, at der er registreret store ændringer i befolkningens motions- og idrætsvaner. Den seneste undersøgelse fra 2007 viser, at danskerne i højere grad end tidligere dyrker motion og idræt, men at der er store variationer på tværs af befolkningsgrupper. 6 Samfundsudviklingen stiller breddeidrætten over for en række store udfordringer i forhold til blandt andet befolkningens daglige arbejde, som i mindre grad end tidligere indebærer fysisk aktivitet. De mest idrætsaktive er børn, og ca. 90 pct. af børn mellem 7 og 12 år dyrker regelmæssigt motion og idræt. Men teenagernes idrætsdeltagelse er faldende og særligt piger i 6 Maja Pilgaard, Danskernes motions- og sportsvaner nøgletal og tendenser, IDAN 2008 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

5 storbyerne har en markant lavere deltagelse, mens de ældres idrætsdeltagelse er stigende. Socialt udsatte grupper er fortsat den befolkningsgruppe, der er mindst idrætsaktive. 7 En anden udviklingstendens er, at et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere stiller nye krav til kommunernes planlægning og selve udbuddet af idrætsfaciliteter og deres udnyttelsesgrad. Samtidig presses den organiserede idræt af kommercielle udbydere af breddeidræt, der indtager en stigende rolle på idrætsmarkedet. 8 De nye udviklingstendenser i det danske idrætsbillede udfordrer breddeidrættens fremtidige organisering og effekt. Samlet er der tale om syv centrale udfordringer for breddeidrætten: 1. Familieforholdene betyder meget for børns idrætsdeltagelse 2. Idrætsaktive forældre betyder idrætsaktive børn 3. Teenagealderen - en livsfase præget af frafald 4. Lang uddannelseslængde - den vigtigste faktor for voksnes idrætsdeltagelse 5. Arbejde med fysisk belastning giver ensidig træning af kroppen 6. Små børn udfordrer forældrenes idrætsdeltagelse 7. Udbuddet, kvaliteten og adgangen til idrætsfaciliteter påvirker deltagelsen Kommunernes rolle i dansk breddeidræt Kommunernes rolle i forhold til den offentlige indsats for at fremme borgernes idrætsdeltagelse har været i fokus i en række udvalg nedsat i Kulturministeriets regi. I 1970 blev der nedsat et udvalg med den opgave at belyse og fremkomme med forslag, der kunne fremme den fysiske sundhed i befolkningen. 10 Udvalget pegede på, at det lokale idrætsarbejde kun bør organiseres gennem kommunalt initiativ i de tilfælde, hvor foreningslivet ikke magter opgaven. I breddeudvalgets betænkning fra 1987 blev der i større omfang sat fokus på (amts)kommunernes rolle for - og udgifter til - breddeidrætten, herun- 7 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - konklusioner og forslag, Kasper L. Kirkegaard, Portræt af de aktive fitnesskunder - træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderet sundhed, IDAN Maja Pilgaard, Sport og motion i danskernes hverdag, IDAN Betænkning nr. 709 om idrætten og friluftslivet, Afgivet af det af ministeren for Kulturelle Anliggender den 14. marts 1970 nedsatte udvalg Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

6 der i forhold til indsatser for særlige og idrætssvage grupper, lokaletilskud til foreningernes egne lokaler, fleksible aktivitetsanlæg mv. 11 Efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 fik kommunerne udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. 12 Denne udvikling var dog allerede igangsat før kommunalreformen. En spørgeskemaundersøgelse blandt de daværende 271 kommuner viste, at kommunerne i tiltagende omfang igangsætter målrettede idrætspolitiske tiltag i forhold til foreningerne, som rækker ud over de lovbestemte forpligtelser. 13 I lyset af kommunernes betydning for breddeidrætten blev kommunerne tillagt en stor rolle i Breddeidrætsudvalgets rapport fra I rapporten nævnes det, at det økonomisk mest betydningsfulde element i den offentlige idrætspolitik i Danmark er kommunernes forpligtelse via folkeoplysningsloven til at stille ledige faciliteter gratis til rådighed for foreningslivet og yde tilskud til idrætsforeningers lokaleudgifter til private idrætsfaciliteter til børn og unge under 25 år. Uden at lægge for meget tolkning i selve antallet er det dog også karakteristisk, at ud af Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er 18 forslag til indsatsområder primært rettet mod den kommunale sektor (inkl. KL og Halinspektørforeningen) 14 af forslagene er primært rettet mod indsatsområder for idrættens egne organisationer 12 forslag er primært rettet mod indsatsområder i et eller flere ministerier 5 forslag er primært rettet mod indsatsområder for uddannelsesinstitutioner. 14 Kommunerne er således den af breddeidrættens interessenter, der er tiltænkt den vigtigste rolle i forhold til realiseringen af Breddeudvalgets forslag. Dette understøttes også af, at selve breddeidrætskommune-koncep- 11 Ministeriet for Kulturelle Anliggender, Betænkning nr fra Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg, Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Alle interessenter er ikke medtaget, og flere af Breddeudvalgets forslag går på tværs af de fire nævnte interessenter, hvorfor det samlede antal forslag overstiger 42 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

7 tet har til formål at aktivere kommunerne i realiseringen af Breddeudvalgets forslag. 15 Dette står i modsætning til den forrige støtteordning til fremme af breddeidrætten udviklingspuljen Børn og unge i Bevægelse hvor Kulturministeriet i 2004 og til 2005 uddelte i alt 24 mio. kr. i støtte til en bredere kreds af modtagere, herunder idrættens hovedorganisationer, kommuner, foreninger, idrætssamvirker, seminarier m.fl. 16 En analyse af idrætspolitikken i de danske kommuner i årene før kommunalreformen viste, at på tværs af kommunerne varierede politikkerne i forhold til hvor mange kommuner, der havde udformet en (skriftlig) politik, havde en overordnet plan for udbygning af idrætsanlæg og havde en pulje til særlige projekter. Desuden viste analysen, at kommunernes tildeling af midler varierede meget i forhold til kommunernes størrelse, og at kommunernes facilitetsdækning også viste en stor spredning. 17 Efter kommunalreformens ikrafttrædelse er der fortsat store forskelle på tværs af landets kommuner i den måde, hvorpå idrætspolitikken udmøntes, hvilket blev belyst i en spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt de 98 kommuner. 18 Men samtidig har kommunalreformen med større kommuner og nye opgaver, ændrede idrætsvaner hos borgerne og tankesættet omkring nye styringsformer i den offentlige sektor (New Public Management mv.) betydet, at idrætspolitikken i flere kommuner i dag udfordres i forhold til den traditionelle udformning af politikken. 19 Den statslige styring af idrætspolitikken i Danmark har været begrænset og er blevet kendetegnet som præget af fraværet af en egentlig formuleret strategi i hovedparten af perioden siden den organiserede idræts indtog i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag. 20 Siden den 1. januar 2007 er der dog sket væsentlige ændringer i rammebetingelserne for breddeidrætten. Opgave- og strukturreformen og kommunalreformen har betydet nye (sundheds)opgaver, og kommunerne er blevet større. Den kommunale idrætspolitik synes derfor at være på vej ind i en ny fase med forskellige og væsentlige udfordringer, men samtidig byder nye muligheder sig til. Det er i dette perspektiv evalueringsopgaven af breddeidrætskommunerne skal ses. 15 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Skoleidrættens Udviklingscenter, En opsamling af Kulturministeriets udviklingspulje Børn og unge i bevægelse, Kulturministeriet Bjarne Ibsen, Kommunal Idrætspolitik - mellem folkeoplysning og velfærd, IDAN Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, Bjarne Ibsen (red.), Nye stier i den kommunale idrætspolitik, IDAN Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, 2009 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

8 1.2 Om evalueringen Den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af tre centrale elementer: Etablering og drift af erfa-gruppe blandt de syv kommuner Afholdelse af to konferencer for alle landets kommuner Overordnet evaluering af projekterne. Evalueringen skal afdække, om de igangsatte projekter har indfriet deres mål og identificere barrierer og positive elementer, som har været afgørende for målopfyldelsen (eller mangel på samme). Evalueringen skal resultere i konkrete anbefalinger til, hvordan projekternes resultater fremadrettet kan implementeres og anvendes. 21 I det følgende uddybes de tre elementer i evalueringen og samtidig beskrives: Evalueringens følgegruppe Evalueringens overordnede tidsplan Erfa-gruppen Med henblik på at skabe vidensdeling og netværksdannelse mellem de syv deltagende kommuner og skabe rammerne for løbende opfølgning på evalueringen af de igangsatte projekter, er der etableret en erfa-gruppe med de syv breddeidrætskommuner som kernemedlemmer. De primære repræsentanter i gruppen udgøres af kommunernes kultur- og fritidschefer, men gruppen kan løbende suppleres med relevante projektansvarlige fra kommunerne m.fl. I den to-årige projektperiode er det planlagt at afholde fem erfa-møder, hvor det første møde blev afholdt ultimo august Konferencer I løbet af projektperioden afholdes to konferencer, hvor der gøres overordnet status for breddeidrætsprojekterne, og projekterne perspektiveres. Formålet er, at formidle erfaringerne fra breddeidrætskommunerne ud til en bredere kreds (samtlige af landets kommuner, idrættens organisationer, politikere mv.) for at understøtte den idrætspolitiske debat i Danmark. Den første konference afholdes ultimo april måned 2011 og den anden konference afholdes i marts måned Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner, Udbudsavisen 22. februar 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

9 Konferencernes program er planlagt til at indeholde: Velkomst og introduktion Formidling og perspektivering af resultater fra start-, midtvejs- og slutevaluering Plenumindlæg af key-note speakers To til fire parallelle sessioner, hvor deltagerne kan vælge mellem tematiserede seminarindlæg En speeddating -session Følgegruppe Under projektforløbet tilknyttes en følgegruppe, der inviteres til at bidrage på de to konferencer på områder, hvor medlemmerne har særlig ekspertise. Formålet med følgegruppen er at sikre, at evalueringens resultater vil finde anvendelse i forhold til centrale interessenter inden for dansk idræt og for at afprøve evalueringens metodiske set-up Overordnet tidsplan Evalueringens tidsplan er bygget op om følgende tre centrale milepæle: 1. November Startevaluering med forudgående interview i de syv kommuner for en tidlig afdækning af mål og succeskriterier mv. for de igangsatte projekter 2. Primo april 2011 Midtvejsevaluering og efterfølgende afholdelse af den første konference (ultimo april 2011) 3. Medio marts 2012 Slutevaluering og efterfølgende afholdelse af den anden konference (ultimo marts 2012). Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

10 Følgegruppe Kulturministeriet Opsummering Opsummerende kan evalueringsopgaven skematisk præsenteres som vist i denne figur. 1 2 Evaluering af breddeidrætsprojekterne Etablering og drift af en erfagruppe Startevaluering Midtvejsevaluering og anbefalinger Slutevaluering og anbefalinger Planlægning og afholdelse af to konferencer 3 Samlet evalueringsrapport Det er centralt at bemærke, at de start-, midtvejs- og slutevalueringer, som konsulentteamet gennemfører, har fokus på en overordnet evaluering af breddeidrætsprojektet på programniveau, mens kommunerne efter retningslinier fra konsulentteamet gennemfører evaluering på projektniveauet. Der vil altså, som det er illustreret i figuren herunder, være tale om, at den projektnære selvevaluering, som kommunerne foretager, gennemføres i et tæt samspil med konsulentteamets evaluering. Konsulentteamet vil gennem løbende dialog med kommunerne sikre, at der sker den nødvendige koordinering mellem de to evalueringsniveauer. Selvevaluering (Kommuner) Læring Dokumentation Ekstern evaluering (Konsulentteamet) Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

11 1.3 Om startevalueringen Breddeidrætskommune-projektet havde som tidligere nævnt opstart pr. 1. januar 2010, og projektet har således været i gang i ca. 10 måneder ud af den samlede projektperiode på to år. Denne startevaluering har derfor til formål at indhente de første erfaringer fra de igangsatte breddeidrætsprojekter i de syv kommuner. Mere konkret er formålet, at beskrive hvorfor kommunerne valgte at ansøge om at blive breddeidrætskommune og forskelligheden i projekternes indhold på tværs af kommunerne præsentere det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen give en status for projekterne med hensyn til fremdrift og økonomi skabe overblik over, hvordan og hvornår kommunerne er i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier og undersøge, hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier kategorisere kommunernes breddeidrætsprojekter i forhold til økonomisk størrelse, målgruppens størrelse og inddragelse af målgruppen i projektgennemførelsen opsamle de centrale synspunkter og diskussioner, som er fremkommet under de indledende interview i kommunerne og på det første erfa-møde til brug for midtvejs- og slutevaluering og planlægning af de to konferencer give en status for kommunernes kommunikationsindsats i breddeidrætsprojektet. Med dette udgangspunkt vil startevalueringen lægge vægten på det beskrivende og dermed mindre på det konkluderende og anbefalende. Det centrale datagrundlag for startevalueringen har bestået af: De syv kommuners ansøgninger Desk research om kommunernes politikområder Statistiske data om kommunerne Interview gennemført med de ansvarlige chefer og/eller daglige projektansvarlige Mål- og succeskriterieskema besvaret af kommunerne (jf. afsnit 3.3) Diskussioner på det første erfa-møde afrapporteret i et referat. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

12 2 Kommunerne og breddeidrætsprojekterne I dette kapitel gives en beskrivelse af, på hvilken baggrund de syv kommuner besluttede at ansøge om at blive udvalgt til breddeidrætskommune og herunder hvilke politikker eller strategier, der har været befordrende for, at kommunerne valgte at ansøge. Desuden gives en beskrivelse af forskellen mellem kommunerne i forhold til hvilke fokusområder, som kommunernes projekter retter sig imod og i forhold til, hvor mange projekter kommunerne har valgt at igangsætte. 2.1 Kommunernes baggrund for at ansøge Som beskrevet i kapitel 1 fik kommunerne efter opgave- og strukturreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007 udvidet deres opgaver inden for breddeidrætsområdet og plan-, natur- og miljøområdet samt fik tillagt hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Samtidig blev kommunernes gennemsnitlige størrelse som funktion af kommunalreformen forøget, hvilket gav anledning til at tro, at kommunerne ville opprioritere de formelle idrætspolitikker. I lyset heraf er det interessant at se på, i hvilket omfang de syv kommuner forinden udarbejdelsen af ansøgningen havde udarbejdet formelle idrætspolitikker, og hvorvidt disse politikker har været befordrende for de syv kommuners valg om at ansøge om at blive udnævnt til breddeidrætskommune. I skema 2.1 herunder er oplistet de sektorpolitikker eller -strategier, som var vedtaget i de syv kommuner før fremsendelse af ansøgningerne i Det ses af skemaet, at fem ud af syv kommuner har vedtagne politikker, der sammentænker idrætsområdet med andre kommunale politikområder (bl.a. fritids-, bevægelses- og kulturpolitik). Det er kun Faaborg-Midtfyn og Viborg kommune, som har en isoleret idrætspolitik. Samtænkning af idrætspolitikken med andre kommunale politikområder er i øvrigt en tendens, som også er gældende på landsplan. En spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt alle 98 kommuner viser, at kommunerne i højere grad end før kommunalreformen synes at medtænke idrætten i andre politikområder, svarende til at det er ca. 88 % af kommunerne, hvor idrætspolitikken indgår i andre politikområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

13 Ved interviewene i kommunerne var det et tværgående kendetegn, at de syv kommuner fremhævede, at beslutningen om at ansøge i større eller mindre grad skulle ses i naturlig forlængelse af de nedennævnte sektorpolitikker. Kommunerne havde altså en opfattelse af, at det at blive breddeidrætskommune ville passe godt sammen med eksisterende politikker og strategier. Skema 2.1 Kommunale politikker og tidligere projekterfaring Kommune Sektorpolitik Understøttende politikker Aalborg Fritidspolitik Sundhedspolitik Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg Idrætsstrategi (dog benævnt Fritidstrategi ) Idræts- og bevægelsespolitik Sektorplan for idræt Fritidspolitik Fritids-, idrætsog kulturpolitik Idrætspolitik Udviklingsstrategi Friluftsstrategi Sundhedspolitik Sundhedspolitik Sundhedspolitik Planstrategi Sundhedspolitik Børne- og ungepolitik Sundhedspolitik Forebyggelsesog sundhedspolitik Tidligere breddeidrætsprojekter Børn og unge i bevægelse Projekt 3a Projekt F Playmaker Tilpasset Idræt og Bevægelse Børn og unge i bevægelse Gang i Danmark Move on Idrætsgfo er Øget kvalitet i idrætsundervisningen UVX Volleyball Aktiv ferie Testorun Projekt Skolesport Fra SFO til Idræts-SFO Opsøgende Fritidsog Idrætsaktiviteter Mens health KRAM-projektet Åben træning Alle børn cykler Børnehave i bevægelse IdrætsZen Naturlig Sport Hestefritteren For flere af kommunerne var det desuden væsentligt at vise, at kommunen også ønskede at fremme breddeidrætten på lige fod med eliteidrætten. Dette var særligt gældende i de største kommuner og i de to kommuner, som samtidig er eliteidrætskommuner (Aalborg og Gentofte). For flere af kommunerne var erfaringerne fra tidligere gennemførte breddeidrætsprojekter tillige en væsentlig baggrund for at ansøge. Endelig var medfinansieringen af projekterne også en klart medvirkende årsag til at ansøge. Det skal dog nævnes, at størstedelen af kommunerne ville overveje at søge, hvis der ikke var ekstern medfinansiering, men dog med færre projekter eller projekter med ændret indhold og/eller økonomisk ramme. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

14 Kommunerne bemærkede, at grunden hertil var dels, at en udvælgelse til breddeidrætskommune kunne profilere kommunen, og dels at kommunerne prioriterer idræts- og sundhedsområdet højt. Skema 2.1 viser desuden, at de syv kommuner alle tidligere har gennemført breddeidrætsprojekter. På landsplan har en mindre andel af kommunerne iværksat særlige breddeidrætspolitiske indsatser, men tendensen har været stigende efter kommunalreformen. Ovennævnte spørgeskemaundersøgelse fra 2009 viser, at kommunernes breddeidrætspolitiske indsats er øget efter kommunalreformen. Således er andelen af kommuner, der har gjort en særlig indsats på området Idræt og motion for fysisk inaktive børn steget fra 38 % til 58 %. Ligeledes er der en stigning i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats på en række andre områder, som kan relateres til de fem indsatsområder i Breddeidrætsudvalgets rapport (se afsnit 2.2). I den sammenhæng er det værd at bemærke, at der er sket en fordobling i antallet af kommuner, der gør en særlig indsats for at styrke idræt for vanskelligt stillede grupper fra 2006 til Ansøgningernes fokusområder Breddeidrætsudvalgets 42 forslag er grupperet under følgende fem overordnede fokusområder: Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper Faciliteter udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen. I tabel 2.2 er vist, hvordan de syv kommuners projekter fordeler sig på disse fem fokusområder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Ændringer i kommunal idrætspolitik efter kommunalreformen, SDU Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

15 Tabel 2.2 Antal projekter fordelt på fokusområder Projekter Aalborg Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Antal projekter Idræt for børn og unge Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper 14 Faciliteter - udvikling og anvendelse Idræt i planlægningen Motion og idræt på og for arbejdspladsen Total Note: I skemaet er der en forskel på syv projekter i totalantallet. Dette skyldes, at et projekt kan sigte mod flere fokusområder. Således kan et projekt f.eks. sigte mod både at føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for området Idræt for børn og unge og samtidig Faciliteter udvikling og anvendelse. Det ses af tabellen, at det fokusområde, som de fleste af kommunernes projekter relaterer sig til, er Idræt for børn og unge, hvortil i alt 40 projekter (54 %) kan henføres. Til de øvrige tre fokusområder kan der på tværs af kommunernes projekter henføres i alt 34 projekter, hvor området Idræt for socialt udsatte og idrætssvage grupper afspejler sig i 14 projekter (19 %). Området Faciliteter udvikling og anvendelse afspejler sig i 11 projekter (15 %), Idræt i planlægningen afspejler sig i syv projekter (9 %) og Motion og idræt på og for arbejdspladsen afspejler sig i to projekter (3 %). Efter konsulentteamets vurdering er det ikke overraskende, at fokusområdet Idræt for børn og unge i så høj grad afspejles i kommunernes projekter, da ca. 50 % af Breddeidrætsudvalgets forslag er henført til dette fokusområde. Desuden har Kulturministeriet i ansøgningsmaterialet bemærket, at kommunerne i deres ansøgninger i størst mulig omfang (skal) føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. 25 Begge forhold har været medvirkende til, at kommunerne naturligt har prioriteret fokusområdet Idræt for børn og unge højt i deres ansøgninger. Samtidig vidner fordelingen af kommunernes projekter på de fem fokusområder om, at der i Danmark traditionelt er stor offentlig opmærksomhed på børns og unges bevægelses- og idrætsvaner. 26 En klart medvirkende årsag hertil er efter konsulentteamets vurdering folkeoplysningslovens (og den tidligere fritidslovs) bestemmelser om prioritering af og støtte til idræt for børn og unge. Således forpligter folkeoplysningslovens 15 kommunerne til at yde medlems- og aktivitetstilskud til børn og unge under 25 år, mens 25 Kulturministeriet, Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner, Se også Mette Krogh Christensen, Professioner og værdier i børns idrætsmiljøer, Aarhus Universitet 2004 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

16 kommunerne kan, men er ikke forpligtet til, at yde tilskud til aktiviteter for øvrige (alders)grupper. I forhold til anvisning af offentlige lokaler foreskriver folkeoplysningsloven ligeledes i 21, at aktiviteter for børn og unge under 25 år normalt skal prioriteres højere end andre aldersgrupper. Ved tilskud til private lokaler er kommunen kun forpligtet til at yde tilskud i forhold til de timer, hvor børn og unge under 25 år har haft aktiviteter i lokalerne, mens aktivitetstimer for andre aldersgrupper kan medføre en nedsættelse af lokaletilskuddet efter regler fastlagt i den enkelte kommune (jf. 25). De økonomiske midler, der fra kommunal side ydes til idrætsforeninger, udgjorde i 2008 på driftssiden ca. 3,3 mia. kr. og ca. 1,2 mia. kr. på anlægssiden, 27 hvoraf den største andel givet ydes som tilskud til idræt for børn og unge. Tabel 2.2 viser også, at de kommuner, som har det mindste antal projekter (Køge, Slagelse og Viborg) samtidig har en relativ mindre spredning af projekter på de fem fokusområder, hvor særligt Idræt for børn og unge er højt prioriteret. De tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde) med det relativt største antal projekter har også en relativ større spredning på fokusområderne. 2.3 Antallet af projekter Af tabel 2.2 ovenfor fremgår det, at der er en stor spredning i antallet af projekter på tværs af de syv kommuner. Kommunerne kan deles i to grupper Gruppe 1 består af tre kommuner (Faaborg-Midtfyn, Gentofte og Varde), der har mellem 10 projekter og 20 projekter Gruppe 2 består af fire kommuner (Aalborg, Køge, Slagelse og Viborg), der har mellem 4 og 7 projekter. Faaborg-Midtfyn er med i alt 20 projekter den kommune, der har flest projekter, og budgettet for de enkelte projekter spænder fra kr. op til 1,6 mio. kr. fordelt på fire ud af de fem fokusområder. Der er således en stor spændvidde i projekternes økonomiske størrelse, hvor det dog er værd at bemærke, at ud af de 20 projekter lægger syv projekter beslag på størstedelen (ca. 75 %) af det samlede budget. 28 At Faaborg-Midtfyn Kommune har relativt mange projekter kan efter konsulentteamets vurdering begrundes ved flere forhold: 27 Kulturministeriet, Idræt for alle, Breddeidrætsudvalgets rapport - baggrund og analyse, Faaborg-Midtfyn Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

17 Ansøgningen blev udarbejdet ved at indhente projektidéer fra kommunens forskellige udvalg og fagsekretariater Kommunen er generelt kendetegnet ved en decentral styring på institutionsområdet Målet med ansøgningen var at komme bredt rundt i forhold til Breddeidrætsudvalgets 42 forslag. I Slagelse Kommune, som i alt har fire projekter, spænder budgettet på de enkelte projekter fra 0,7 mio. kr. til 2,9 mio. kr. 29 Projekterne er i højere grad initieret fra centralt hold i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og projekterne omhandler kun fokusområdet Idræt for børn og unge. Set i forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune kan Slagelse Kommunes breddeidrætsprojekter efter konsulentteamets vurdering ses som mere fokuseret både i forhold til prioriteringen af projekter inden for de fem fokusområder og i forhold til antallet af projekter. 2.4 Projekternes økonomiske størrelse I tabel 2.3 er vist en gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse. Tabel 2.3 Gruppering af projekterne efter økonomisk størrelse 30 Projekter Aalborg På baggrund heraf vil det i de efterfølgende midtvejs- og slutevalueringer være interessant at analysere, hvorvidt en sådan prioritering vil have betydning for kommunernes og de forskellige projekters opfyldelse af mål og succeskriterier. En hypotese kunne være, at en mere fokuseret strategi alt andet lige ville betyde en højere opfyldelse af projektets mål og succeskriterier. Faaborg- Midtfyn Gentofte Køge Slagelse Varde Viborg I alt Under Over Antal projekter Samlet budget 7,6 8 5,5 4 6,7 7,6 5,9 45,3 Gennemsnitlig projektstørrelse 1,1 0,4 0,6 0,8 1,7 0,5 0,8 0,7 29 Slagelse Kommunes ansøgning for breddeidrætskommune 30 Kommunernes ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner med efterfølgende projekt- korrigeringer. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

18 Af tabellen kan det aflæses, at det gennemsnitlige budget for projekterne på ca kr. varierer fra 0,4 mio. kr. (Faaborg-Midtfyn Kommune) til 1,7 mio. kr. (Slagelse Kommune). Det er samtidig de kommuner, der har henholdsvis det højeste og laveste antal projekter. Hvorvidt projekternes økonomiske størrelse har betydning for opfyldelsen af projekternes mål og succeskriterier vil blive analyseret i midtvejs- og slutevalueringerne. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

19 3 Evalueringsdesign I dette kapitel præsenteres det evalueringsdesign, som vil danne grundlag for gennemførelse af evalueringen, hvor både det overordnede og specifikke evalueringsdesign beskrives. Desuden beskrives det, hvordan og hvornår kommunerne vil være i stand til at følge op på de formulerede mål og succeskriterier, og det undersøges hvorvidt kommunerne siden aflevering af ansøgningerne har ændret i de opstillede mål og succeskriterier. 3.1 Det overordnede evalueringsdesign I figur 3.1 er illustreret hvilke elementer, den samlede evaluering af breddeidrætsprojektet består af. Figur 3.1 Evalueringsdesign 31 Opstilling af evalueringsdesign, hvor alle projekter kategoriseres Generel tilgang til evaluering Koordinatsystem Kommuneprofiler Evaluering af de enkelte projekter efter projekttype Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4 Bidrag til: Midtvejsevaluering Slutevaluering Samlet evalueringsrapport Opstilling af anbefalinger Fokus på hver kommune Fokus på projekttyper Fokus på anbefalinger Som det fremgår, er første skridt at kategorisere de 67 projekter (se bilag 1), der er igangsat i de syv breddeidrætskommuner i et koordinatsystem efter deres indhold, målgruppe og økonomiske volumen. De foreløbige resultater af denne kategorisering gennemgås i kapitel 5. Kategoriseringen ud fra målgruppe, indhold og økonomi vil blive suppleret med øvrige relevante kategoriseringer på andre relevante akser. Dette arbejde vil efter 31 DAMVAD og TSE Consulting 2010 Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November

20 færdiggørelsen af startevalueringen blive gennemført blandt andet ved at inddrage projektets følgegruppe som sparringspartner. Ud fra kategoriseringen af projekterne kombineret med viden fra profiler af de syv breddeidrætskommuner, bliver der opstillet forskellige evalueringsspor, som de igangsatte projekter kan blive evalueret ud fra. Forventningen er på forhånd, at de fire spor vil følge det samme overordnede evalueringsdesign, men at der vil blive fastsat en række forskellige fokuspunkter til de enkelte spor. Det vil sige, at de overordnede metoder (desk research, kvalitative interview mv.) er de samme, men at der eksempelvis vil være forskel i de spørgsmål, som stilles til en interviewperson, alt efter hvilket projektspor der er på dagsordenen i interviewet. På det overordnede evalueringsniveau, er det således forventningen, at der vil være en række gennemgående elementer, som hvert projekt skal evalueres ud fra, uanset hvilket spor projektet er kategoriseret under. Afslutningsvis skal kategorisering og evaluering af breddeidrætsprojekterne levere indhold til både midtvejs- og slutevalueringerne, hvor også viden fra erfa-møderne og fra de to afholdte konferencer er vigtige kilder til information. 3.2 Specifikt evalueringsdesign Ved at zoome ind på de enkelte elementer i breddeidrætsprojektet ses, at der undervejs i projektforløbet er en række faktorer, der skal opfyldes for at sikre projekternes succes (jf. afsnit 5.1). Hver kasse i den kausalkæde, der er præsenteret i figur 3.2 herunder, repræsenterer således et nødvendigt element i breddeidrætsprojektet forløb for at opnå den ønskede effekt. På inputsiden er den første forudsætning, at projektet kommer på plads organisatorisk. Dernæst er det afgørende, at projektets deltagere (de syv kommuner) vælger at investere de nødvendige ressourcer i at medvirke i projektet. Her er det eksempelvis relevant at se nærmere på, i hvilken grad væsentlige aktører som lokale foreninger og øvrige aktører inddrages og tager ejerskab til projektet. Næste skridt er at se nærmere på breddeidrætsprojektets aktiviteter, hvor der fokuseres på, om de er gennemført som forudsat, og hvad de involverede aktører får ud af at deltage. Det kan eksempelvis være nye indsigter, kompetencer, relationer eller lignende, der sætter aktørerne i stand til at agere på en anden måde end hidtil. I den forbindelse opereres med en vurdering af, om aktiviteterne har tilstrækkelig kvalitet, om de er relevante, og om de kommer på det rigtige tidspunkt i forhold til deltagernes behov. Startevaluering Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner November