Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Transkript

1 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013

2

3 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen leveres efter aftale til departementet, hvert halve år. Formålet med disse rapporter er at belyse den overordnede udvikling i den s takster, indtægter, passagertal mv. Rapporten giver en status på den seneste udvikling frem til og med 2012 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2012 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og på togsystemer. Samlet for hele landet er der for buskørslen sket et fald i antallet af producerede køreplantimer fra 2011 til 2012 på 2,1 pct. Kommuner og regioner yder omtrent samme reale tilskud i 2012, 3,9 mia. kr., som i 2011 til den. Denne udvikling dækker dog over variationer fra trafikselskab til trafikselskab. I perioden er der sket en stigning i antallet af passagerer i bustrafikken på knap 1 pct. på landsplan. Dermed er ca. halvdelen af faldet fra 2010 til 2011 indhentet igen. Særligt hos FynBus og NT er påstigningstallet steget med henholdsvis 7,4 og 4,2 pct., men det er faldet hos Sydtrafik med 6,3 pct. I togtrafikken er ligeledes på landsplan opnået en passagerstigning på omkring 3 pct., og endvidere en stigning i persontrafikarbejdet på 1 pct. Generelt set har den således opnås en pæn vækst i passagerer i perioden 2011 til De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt i 2012 med 21,1 mio. kr. til 277,5 mio. kr. Dette svarer til et fald på 7,1 pct. i forhold til Samtidig er brugerbetalingen steget og er i 2012 på 50,2 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,0 pct. fra 2011 til Det offentlige tilskud er faldet med 9 pct. til 227,2 mio. kr. i For handicapkørslen er passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét i 2012 på 18 pct., hvilket er en stigning i forhold til året før.

4

5 5 Udviklingen i sektoren for den Indhold Indhold Forord 3 Indhold 5 Buskørsel 6 Udvikling i økonomien Udvikling i køreplantimer og påstigere 6 7 Handicapkørsel 8 Udvikling i økonomien 8 Togtrafik 10

6 6 Udviklingen i sektoren for den Buskørsel Buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2012 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2012 på 7,0 mia. kr. Heraf var de samlede passagerindtægter på landsplan 3,1 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,9 mia. kr. De samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 144 mio. kr. (løbende priser) fra De samlede passagerindtægter steg i samme periode med 89 mio. kr. Det samlede tilskud fra kommuner og regioner steg med 55 mio. kr. I perioden efter 2007 har trafikselskaberne haft en række merudgifter på grund af ændret lovgivning. Kommuner og regioner er blevet kompenseret for disse ændringer. Det omfatter 500 mio. kr. (2008-priser) og 335 mio. kr. (2009-priser) og 98 mio. kr. (2010 priser), som kompensation for henholdsvis bortfald af den kollektive bustrafiks fritagelse for betaling af energiafgifter, ændring af EU s regler vedr. leasing og en ny lønsumsafgift. Dette har stor betydning for de samlede udgifter, samt for beregning af eksempelvis passagerfinansieringsgraden. Renses udgiftsudviklingen for den ændrede lovgivning samt for prisudviklingen, er udgifterne i 2007 og i 2010 dog på niveau med hinanden. Passagerfinansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2012 var landsgennemsnittet for passagerfinansieringsgraden 44 pct., hvilket er et marginalt fald siden 2009, hvor den var 45 pct. Det store fald i passagerfinansieringsgraden fra 2007 og frem skyldes primært udgiftsstigningerne, der er begrundet i lovændringerne, og ikke at taksterne er faldet, hvilket også fremgår af tabel 2 hvor indekset for tilskud og bruttoudgifter er steget mens indekset for de samlede passagerindtægter er næsten uændret i faste priser. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (løbende priser) Samlede udgifter (mio. kr.) Samlede passagerindt. (mio. kr.) Samlet tilskud (mio. kr.) Passagerfinansieringsgrad 52% 47% 45% 45% 44% 44% Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen.

7 7 Udviklingen i sektoren for den Buskørsel Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, (Indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007= Samlede udgifter Samlede passagerindt Samlet tilskud Nettoprisindeks Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer var på knap 8,9 mio., og antallet af påstigere på 354,2 mio. i Antallet af køreplantimer er således faldet med knap 0,2 mio. timer, svarende til 2,1 pct., mens antallet af påstigere er steget med 2,9 mio. fra 2011 til 2012 svarende til 0,8 pct. For sammenligning af den landsdækkende udvikling i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2007 til 2012, se Tabel 6 og Tabel 7 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, Køreplantimer (1.000) 9.463, , , ,3 9068,2 8874,0 Påstigere (mio.) 362,5 361,6 346,3 357,4 351,3 354,2 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, (indekseret) År 2007= Køreplantimer Påstigere Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Faldet i køreplantimer og påstigere er ikke fordelt ens over landet. Således har eksempelvis FynBus øget antallet af påstigere med 7,4 pct. fra 2011 til 2012, samtidig med at antallet af køreplantimer er reduceret med 2,1 pct. Modsat har Sydtrafik reduceret antallet af køreplantimer med 1,3 pct., mens antal påstigere er faldet med 6,3 pct.

8 8 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 5. Udvikling i køreplantimer og påstigere pr. selskab, (Indekseret) År 2007= Movia Køreplantimer Påstigere Nordjyllands Trafikselskab Køreplantimer Påstigere Midttrafik Køreplantimer Påstigere Sydtrafik Køreplantimer Påstigere FynBus Køreplantimer Påstigere BAT (Bornholm) Køreplantimer Påstigere I alt Køreplantimer Påstigere Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2012 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt i 2012 med 21,1 mio. kr. til 277,5 mio. kr. Dette svarer til et fald på 7,1 pct. i forhold til Den samlede brugerbetaling steg med 1,4 mio. kr. til 50,2 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. Det samlede offentlige tilskud faldt med 22,6 mio. kr. til 227,2 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 9,0 pct. Som følge heraf bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 18 pct. i 2012, hvilket er en stigning på 2 pct.point i forhold til Antal visiterede til handicapkørsel er vokset siden 2007 med 12 pct. I samme periode er såvel antallet af rejser pr. visiteret som den gennemsnitlige turlængde faldet, hvilket samlet set medfører, at trafikarbejdet er faldet med 17 pct. Faldet i antal rejser pr. visiteret og turlængden pr. rejse skal ses i sammenhæng med, at ordningen siden 2007 er blevet omlagt til at have øget brugerfinansiering. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2007 til 2012, se Tabel 6Tabel 6, Tabel 7Tabel 7 og Tabel 8 nedenfor.

9 9 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 6. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (løbende priser) Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) 280,3 306,4 321,2 304,0 298,6 277,5 Samlet brugerbetaling (mio. kr.) 54,3 52,8 51,3 47,9 48,8 50,2 Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) 226,0 253,5 270,0 256,1 249,8 227,2 Passagerfinansieringsgraden 19% 17% 16% 16% 16% 18% Kilde: Data indberettet til Trafikstyrelsen. Tabel 7. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, (indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007= Samlede bruttoudgifter Samlet brugerbetaling Samlet offentligt tilskud Nettoprisindeks (1) Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 8. Visiterede, ture, turlængde og person transportarbejde for handicapkørsel, År 2007= Antal visiterede Antal rejser Gns. antal ture pr. visiteret Gennemsnitlig turlængde Samlet trafikarbejde

10 10 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Togtrafik Samlet set har der været en vækst i antallet af passagerer på omkring 3 pct. fra 2011 til Det samlede persontransportarbejde i er samme periode vokset med ca. 1 pct. Hos S-tog har der været en passagerfremgang på 7 pct. fra 2011 til 2012, mens passagerer over Øresund er steget med 6 pct. Samtidig er der vækst i de lange rejser fra Øst- til Vestdanmark på 4 pct. Væksten på de øvrige strækninger har alle ligget mellem -1 og 2 pct. Tabel 9. Antal passagerer transporteret med jernbane, mio Andel 2012 Indeks Indeks Øst for Storebælt 35,8 35,5 40,6 39,3 39,0 15,2% Vest for Storebælt 16,2 19,3 21,1 22,3 22,1 8,6% Øst- Vestdanmark 6,7 7,8 8,4 8,7 9,0 3,5% Øresund 2,4 6,3 10,3 10,7 11,3 4,4% International 0,7 0,8 0,9 0,8 0,8 0,3% Total fjern- og regionaltog 61,8 69,8 81,3 81,8 82,2 32,1% S-tog 91,7 90,5 93,0 100,6 107,6 42,0% Metro - 36,1 52,5 54,2 54,3 21,2% * Privatbaner 12,0 11,2 11,2 12,2 12,1 4,7% Total alle baner 165,5 207,5 238,0 248,8 256,2 100,0% * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i Kilde: Danmarks Statistik. På de internationale strækninger er persontransportarbejdet faldet med 21 pct. fra 2011 til 2012, men da det kun udgør omkring 2 pct. af det samlede arbejde, har det lille betydning for den samlede vækst. Det er hovedsageligt væksten i landsdelstrafikken (Øst-Vestdanmark) på 4 pct. og væksten for S-tog på 6 pct., som driver væksten, da dette udgør knap hhv. 1/3 og knap 1/5 af det samlede persontransportarbejde.

11 11 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Tabel 10. Antal personkm med jernbane, mio Andel 2012 Indeks Indeks Øst for Storebælt ,9% Vest for Storebælt ,2% Øst- Vestdanmark ,3% Øresund ,4% International ,1% Total fjern- og regionaltog ,8% S-tog ,3% Metro ,9% Privatbaner ,0% Total alle baner ,0% * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks opgørelse i Tabel 9 og Tabel 10 vedrørende passagertrafikken over Øresund, indbefatter ikke den trafik, som gennemføres af SJ (Svenska Järnvägar). Det bemærkes, at ovenstående data fra Danmarks Statistik ikke altid stemmer overens med de opgørelser Trafikstyrelsen modtager direkte fra jernbaneoperatørerne.

12 Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk Udviklingen i sektoren for den