Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC
|
|
- Emil Jensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18 MHz 1 GHz Piezokeramiske elementer Nulpunkt for montage Sonotrode 2 1
2 ULTRALYD BRUGES BL.A. TIL: Rensning af emner i et væskebad (affedtning) Svejsning af plast og metal Medicinsk brug - skønhedspleje Alarmapparater Måleapparater i industrien Disintegration af slam 3 VIRKEMÅDE VED BEHANDLING AF SLAM Ultralyd kan anvendes ved både aerob behandling i aktiv slam og ved udrådning. Cellevæggene i de bakterieceller som slammet hovedsageligt består af ødelægges ved en høj intensiv ultralyd frekvens på Hz (20 khz). Når cellevæggen brister, frigøres enzymer, som meget aktivt forøger nedbrydningen af slammet (katalytisk effekt), også hvis disse enzymer bare frigøres ved behandling af en mindre del af slamstrømmen Derfor er der i dag 2 fremherskende principper for behandling: -behandling af hele mængden -behandling af delstrøm 4 2
3 ULTRALYDSEFFEKT Ultralydsanlæg på Horsens renseanlæg Ultralyd Celle før og efter ultralydsbehandling 5 ULTRALYDSKAVITATION 6 3
4 Når væske udsættes for ultralyd opstår der et fænomen kaldet ultralydskavitation. Ultralydskavitationen skaber en lokal kogning i mediet Kogning danner gasbobler som hurtigt imploderer IMPLODERING 7 Traditionel disintegration af bioslam Slam flokke Supernatant energi energi bakterie inert partikler extracellular polymerer 8 4
5 ULTRALYD-BIOSLAM Opløst COD måling for slam Mg COD/l Ubehandlet slam Centrifugeret Ultralydsbehandlet 9 ULTRALYD-BIOSLAM Ultralydsbehandlet slam forstørret hhv. 100 og 400 gange i mikroskop 10 5
6 Forskellige designs og virkemåde 11 OG HVAD SÅ??? En klog mand sagde, at man skal afprøve sine grænser for at finde dem. Gulerødder Kartofler Porrer Løg Dunhammer (lad for Guds skyld være med det!) Halm Andemad.Og meget andet kan også disintegreres med ultralyd 12 6
7 HVORFOR EFFEKT PÅ PLANTEMATERIALER? Energien i ultralyden kan omdanne fibre og cellulosemateriale til fine partikler Ødelæggelse af cellematerialerne, frigiver stivelse og sukker i væsken. Ultralydskavitationen Optaget effekt KWh/ driftsdøgn 13 PLANTESKOLE PÅ HORSENS CENTRALRENSEANLÆG 14 7
8 COD % COD % PROBLEM: SUKKERSTOFFER I PLANTER ER PAKKET IND I LIGNIN 15 ULTRALYD OG ALGER Opløst COD måling for alger Azolla Duckweed Afterchopping Treatment 69.2 After ultrasound 100 Total COD Afterchopping After ultrasound Treatment 100 Total COD 16 8
9 ULTRALYD-ALGER Gas udbytte Findeling uden ultralyd Findeling med ultralyd Andemad 1,5-2,5 kg våd/m 2 1,5-2,5 kg våd /m 2 Ts: 5 % Ts: 5 % Produktion ca.6 måneder Produktion ca.6 måneder Produktion ca. 26 tons Ts Produktion ca. 26 tons Ts Metan ca m 3 Metan ca m3 Azolla 1,5-2,5 kg våd /m 2 1,5-2,5 kg våd /m 2 Ts: 7 % Ts: 7 % Produktion ca.4 måneder Produktion ca.4 måneder Produktion ca. 25 tons Ts Produktion ca. 25 tons Ts Metan ca m3 Metan ca m3 17 DANSK OG INTERNATIONALT PATENT 18 9
10 BUC proces Biomass Ultrasound Carbonstructures treatment. Ultralydsbehandling af biomasse nedbryder plantestrukturer og øger andelen af kulstof i væskefasen 19 TURBO PÅ ENERGIPRODUKTIONEN 20 10
11 ENERGIFORLIGET 2012 Forliget betyder blandt andet, at afregningsprisen for biogas hæves med 47 pct., og at anlægstilskuddet hæves fra 20 til 30 pct. (Ingeniøren) 21 ENERGIFORLIGET 2012 "Aftalens initiativer finansieres gennem en ny forsyningssikkerhedsafgift (rumvarmeforbrug) og øgede PSO-tariffer. For at kompensere virksomhederne for stigningen i energiafgifterne fra den nye forsyningssikkerhedsafgift nedsættes energiafgifterne på procesenergi. (DI) 22 11
12 ENERGIFORLIGET 2012 Elpatroner eller varmepumper kan få reduceret elafgift samt fritagelse for PSO afgift, hvis de anvendes i et kraftvarmebaseret fjernvarmenet. (Energifonden)
13 PERSPEKTIVER FOR RENSEANLÆG MED RÅDNETANKE anlæg med rådnetanke Udnyttet % (traditionel drift) 25 PERSPEKTIVER FOR ANLÆG MED RÅDNETANKE Uudnyttet potentiale: Ca. 150 GW el GW varme = Op til 150 mio. kr. PSO penge + en årlig omsætning på mio. kr
14 HVORDAN UDNYTTES POTENTIALET? Særligt begunstigede mht. miljøbeskyttelsesloven og planloven med undtagelser Betragt anlægget som et rigtigt biogasanlæg Udny kapaciteten - Men husk at ikke alt der skinner er guld og at der er krav til hygiejnisering af visse biprodukter 27 KONKRETE TILTAG graders tjek - Find håndtag - Vurdér (inkl. risiko) - Prioritér - Og for alt i verden: handl - Reklame HVE - DER 28 14
15 HÅNDTAG C/N forhold Forfældning Forbehandling Temperatur Hydraulisk + organisk belastning (opholdstid) Recirkulering af strømme Det afvandende restprodukt? Og. 29 (SPILD)VARME Der udledes sjældent isklumper til recipienten Vand leveres ved 6 12 grader Spildevand fra større bysamfund udledes ved 8 22 grader Stort potentiale ved at høste 5 grader på udløbsvandet via en varmepumpe 30 15
16 ENORMT VARMEPOTENTIALE I UDLØBSVAND Gennemsnitligt 4-5 KWh pr m 3 Udvikling i varmepumpeteknologi Fjernvarme? COP betragtninger 31 ANDRE MULIGHEDER Jordvarme, energipæle Luft til vand varmepumper Vindmøller Slamforbrænding Sublimation Andre? 32 16
ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Læs mereBiogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S. Ultralydsbehandling. en mulig teknologi til åbning af celler
Biogastemadag 5. April 2016 V/ Kaj Stjernholm Stjernholm A/S Ultralydsbehandling en mulig teknologi til åbning af celler DAGES PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereOptimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm
Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereTekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.
Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereEnergibalancer for spildevandsselskaber
Energibalancer for spildevandsselskaber Udkast til opgørelse af brutto og nettoenergiforbrug samt nøgletal 15-06-2016 Oplæg på DANVA workshop d. 21. juni: remtidens renseanlæg Workshop 6: Energibalancer
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereHALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER
HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereet samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Læs mereGevinst ved udrådning ved højere temperaturer
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1, Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Stor
Læs mereVTA GSD Den nye generation af desintegration
VTA GSD Den nye generation af desintegration Ultralyd slamdesintegration efter modstrømsprincippet VTA GSD SLAMDESINTRAGRATION Teknologi til reducering af omkostninger og optimering af drift Ved generel
Læs mereVisualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg
Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder
Læs mereHvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014
www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen
Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereHvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Læs mereGyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte
Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:
Læs mereGrønt regnskab - Alle renseanlæg 2012
Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre
Læs mereBIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
Læs mereBRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG
BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereIndlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019
Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019 Nye råvarer: Organisk affald Husholdningsaffald kan det komme på marken Hvordan udvikler markedet sig ved Forenings formand Sune Aagot Sckerl Indhold Kort præsentation
Læs mereIndsamling af KOD I Horsens Kommune
Indsamling af KOD I Horsens Kommune Indsamling af affald i kommunerne Erfaringer i Horsens Kommune Henrik Ørtenblad Økonomiseminar, 11. dec. 2017 Lovgrundlaget for affaldshåndtering og kommunernes ansvar
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereProjekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg. Programleder Martin Thau Vandmiljø Randers A/S
Projekt vedr. behandling af pulpet KOD på Randers Centralrenseanlæg Programleder Martin Thau Introduktion Flere navne i spil 2 Hvad er : Aktieselskab stiftet i 2009 (jf. Vandsektorloven) 100% ejet af Randers
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereINDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser
INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereRestprodukter ved afbrænding og afgasning
Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereRessourcestrategi
Findes der en rigtig ressourcestrategiplan for de danske vandselskaber? Er energiproduktion altid det, der skal stræbes efter? Dansk Vand Konference 9. november 2016, Aarhus peter tychsen senioringeniør
Læs mereStatus for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand. Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut
Status for viden om mikroplast/mikrogummi med fokus på spildevand og regnvand Hanne Løkkegaard, Teknologisk Institut Agenda Baggrund Analyse af mikroplast/mikrogummi Målinger på renseanlæg m.v. Renseteknologier
Læs mereVarmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR. Projektleder: Finn Bertelsen
Varmepumpe på Kalundborg Centralrenseanlæg KCR Projektleder: Finn Bertelsen Om Kalundborg Forsyning Kalundborg Varmeforsyning: Har ca. 5.000 varmekunder Køber årligt 250.000 MWh varme Kalundborg Renseanlæg:
Læs meremindre co 2 større livskvalitet
dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereFRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereFra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereAFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark
AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra
Læs mereUDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?
UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? ENERGI PÅ TOPPEN 10. MAJ 2017 1 VIEGAND MAAGØE 2 OVERSKUDSVARME - FIX IDE ELLER FORNUFT? Stort spørgsmål at skulle svare på!!! Ingeniøren tænker: Kombineret
Læs mereFrem mod det energineutrale vandselskab. Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg
Frem mod det energineutrale vandselskab Energirigtig projektering af Mariagerfjord renseanlæg Mariagerfjord Renseanlæg Energirigtigt 1-trins renseanlæg Overvejelser og valgte løsninger Netto-energiforbrug
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereGevinst ved udrådning ved højere temperaturer
Gevinst ved udrådning ved højere temperaturer Mette Brynjolf Jepsen 2, Per Ruby Hansen 2 Caroline Kragelund 1, Christian Holst Fischer 1, Bjørn Malmgren-Hansen 1 1Teknologisk Institut, 2 DONG Energy Mere
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereGrindsted Renseanlæg
Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereAffaldPlus & CO2-regnskabet
AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den
Læs mereREnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald
REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende
Læs mereRapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012
Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mere